I lørdags var jeg igen til koncert og tage billeder.
Det må siges at være noget af en omvæltning, at komme til en jazzkoncert sammenlignet med koncerterne jeg lige har fotograferet på Copenhell og Roskilde Festival.
Her er ingen fotopit.
Publikum sidder ned, drikker øl eller vin og vipper med fødderne i takt til musikken.
Der er ingen der crowdsurfer eller står op og hujer og råber og klapper.
Det hele er noget mere afdæmpet.
Bandet bestod af
Kristin Korb: Vokal og bass
Magnus Hjorth: Piano
Snorre Kirk: Trommer
Alexander Kraglund: Violin og mundharmonika.
Koncerten var klokken 13 og dermed stod solen stort set lige ned ovenfra.
Bandet stod under under et udhæng på en bygning i skyggen og stort set alle publikummer sad i solen.
Så der skulle arbejdes noget med eksponeringen og efterfølgende med billederne i camera raw.
Publikum sad helt tæt til bandet, så jeg måtte smyge mig rundt mellem dem og klemme mig ind hvor jeg kunne for at komme på skudhold.
Jeg fik også lavet nogle skud udefra med telen.
Men ellers er det bedste helt klart skud taget tæt på med enten en vidvinkel eller en lille tele.
Efter en halv times tid var jeg ved at pakke sammen, da jeg bemærkede at en sky gik for solen.
Så jeg pakkede grejet ud og fik taget et skud udefra hvor publikum ikke var overeksponeret med 6-7 blænder i forhold til bandet.
























