Billeder fra koncerter med Bænch, Uden Ord, Vilma Crow, Bette og Split.
Billederne kan købes her.
Billeder fra koncerter med Bænch, Uden Ord, Vilma Crow, Bette og Split.
Billederne kan købes her.
Torsdagen bød på en pose blandede bolcher.
Noget af det musik jeg hører og fotograferer er ikke særligt godt, men til gengæld fotogent.
Dagens højdepunkt var pigebandet Ivy Crown, der spillede på den nye skovscene Gehenna.
Der var fuld knald på og jeg blev og hørte deres koncert, der sluttede af med en sand strøm af crowdsurfere i sidste nummer.
Der er desværre begrænsninger på hvor mange fotografer, nogle af de store bands lukker ind og andre vil have os til at stå front of house, det vil sige på distancen og fotografere.
Jeg gik glip af at fotografere Korn, Judas Priest, som jeg nød på tætteste hold i pitten og Kiss, som gav et forrygende show, som jeg nød fra bakken og også lige skød lidt billeder af.
Du kan se og købe min billeder fra årets festival her.
























































































































I marts var jeg til generalforsamling og workshop i DGI-byen i København.
Jeg var blevet hyret af Lederne Søfart til, at dække dagen for dem.
Jeg har tidligere været til arrangementer derinde og havde håbet på, at det skulle have foregået i et af lokalerne hvor der er masser af dagslys.
Desværre var det eneste lokale med lidt dagslys, foyeren hvor der dels var registrering af deltagere og dels mad og drikke ved arrangementets afslutning.
Ellers foregik det meste af dagen i en sal med kunstlys og i nogle ok oplyste konferencelokaler på etagerne ovenover.
Fordi jeg også skulle skyde noget video og jeg ikke ville til, at skifte hvidbalancen manuelt efter hver location, besluttede jeg mig til, at stille kameraerne på autohvidbalance.
Det virkede over al forventning og ved redigeringen af videoen gav det et minimum af arbejde med, at grade billederne.
Jeg skulle også sørge for, at levere et forsidebillede til deres fagblad, men det lykkedes ikke da det jeg og kommunikationschefen havde planlagt ikke kunne lade sig gøre.
Så der måtte de vælge et fra en anden artikel.

















I sidste uge var jeg en sjælden tur i jylland på job, nærmere bestemt Comwell i Børkop ved Vejle.
Et sted jeg har været nogle gange med Freelancegruppen i Journalistforbundet, dog ikke på job, men som deltager i konference og generalforsamling.
Jeg har fotograferet for Dansk Ejendomsmæglerforening siden efteråret hvor jeg har været med til, at opbygge deres billedmateriale i form af genrefotos, medarbejderportrætter, pressefotos og konferencebilleder fra blandt andet repræsentantskabsmøder og kurser.
De havde få egne fotos, mens genrebillederne var stockbilleder.
Denne dag skulle jeg udover, at fotografere mødet, som i andre sammenhænge ville hedde en generalforsamling, også tage nogle pressebilleder af udvalgte medarbejdere, medarbejderportrætter og et gruppebillede af bestyrelsen.
Lokalet var pænt stort med vinduer fra gulv til loft i den ene side, men desværre med spots i loftet, som på nogle af billederne gav en kedelig gul kulør.
Derfor lavede jeg alle billeder i både farve og sort/hvid, hvor de sort/hvide giver et mere ensartet udtryk.
I pauserne i mødet fik jeg lavet supplerende portrætter og pressefotos og til slut fik vi linet bestyrelsen op til et gruppebillede udenfor.




















I Dansk Journalistforbund repræsenteres mange forskellige grupper af kommunikatører herunder Influenter og Bloggere, som er en forholdsvis ny gruppe i forbundet.
Den 22. marts afholdt de branchedag i HUB3, et kontorfællesskab/coworkingspace i Ørestad.
Her i den anonyme masse af grå og ensudseende bygninger ligger, efter min mening, et af danmarks fedeste auditorier.
Jeg var blevet tippet om det af min kontaktperson i gruppen, men var noget skeptisk da jeg mødte op.
Men min skepsis blev gjort til skamme.
Halvt nedsunket i gulvet i stueetagen lå et “æg” hvilket var det fedeste auditorium.
Udført i lyst træ og med en akustik så god, at oplægsholdere, grundet svigtende audioudstyr, talte uden mikrofon, men hørbart på selv bagerste række, hvor jeg halvdøve mand opholdt mig med computeren, når jeg ikke fotograferede.
Og så var der masser af lys over det hele.
Ikke nogle døde hjørner (nu var auditoriet så også rundt, men…..) hvor der ikke var lys.
Branchedagen var en af de konferencer, der havde et indhold, som selv jeg lyttede til da jeg var der.
Ofte er jeg ude til konferencer og workshops afholdt af brancher indenfor finans-, byggeri- eller administrationssektoren, der kan være noget tunge at komme igennem, når indholdet ikke lige fænger for en fotograf som jeg.
Der udover mødte jeg også både fotograf- og journalistkollegaer, der var mødt op på dagen, som jeg også lige fik en snak med.
Fredag i sidste uge var jeg på besøg hos Dansk Fjernvarme i Farimagsgade i København.
De skulle holde deres årlige nytårsstafet hvor der ville være oplæg af blandt andre Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne.
Det ville de gerne have taget nogle billeder af og det skulle jeg gøre for dem.
Jeg lagde min taske i et kontor og gjorde min computer klar til redigering.
Den første jeg stødte ind i og som hilste glad på mig var tidligere minister Carsten Hansen, som jeg da har portrætteret et par gange, men om han egentlig kunne huske mig ved jeg ikke selvom han kommenterede mit udseende “skægget er da i hvert tilfælde blevet længere.”
Jeg havde taget en 35er, min 70-200 og så mit fiskeøje med ind i lokalet hvor stafetten skulle foregå.
Jeg stillede dem på et bord (havde glemt mit Domkebælte) så jeg let kunne gå hen og skifte objektiv.
Som det ofte er med den slags opgaver er det nemmere at tage billeder af folk med en tele, så man kan gøre det ubemærket, i stedet for med en 35er hvor man kommer så tæt på, at folk stiller sig op og smiler.
Det giver ikke så gode billeder – jeg vil hellere fange folk naturligt i øjeblikket.
Da folk var mødt frem gik først direktøren på og jeg skød både talerne og tilhørerne.
Så får man et varieret udbud af billeder.
Da talerne var overstået, cirkulerede jeg i lokalet et kvarters tid, for lige at få de sidste situationsbilleder inden jeg gik ind på det tilstødende kontor og udvalgte og redigerede billeder.
Da ferien var slut, skolerne begyndt og det gode vejr i Danmark gik på hæld (undtagen denne dag!?) skulle jeg fotografere Maria og Thomas’ vielse i Garnisionskirken på Sankt Annæ Plads i København.
Den korte afstand og de elendige parkeringsforhold taget i betragtning, tog jeg for en gangs skyld bussen til bryllup.
Pakker normalt heller ikke studielys til den slags, så det kunne sagtens lade sig gøre, at have det hele i min rygsæk.
Aftalen var, at fotografere vielsen i kirken, lave portrætter på Kastellet og eventuelt ved Gefionspringvandet og så receptionsfotografering på Admiral Hotel i Toldbodgade.
Jeg mødte som vanligt op i kirken i god tid, gommen var ankommet og så ikke synligt nervøs ud, men var nok alligevel en anelse spændt.
Fotograferede de sidste forberedelser og gæsternes ankomst.
Fik aftalt med præsten hvor jeg kunne stå og gå under vielsen, som har et pulpitur, som er en hel stor etage for sig, hvor jeg også kunne gå op, hvis jeg blot bevægede mig stille og roligt og under salmerne.
Dørene til kirken blev lukket, de sidste gæster ankom i løb og så rullede bruden og hendes far i bil op og parkerede ved kirken.
Hun var til gengæld synligt nervøs, hvilket jeg ofte ser når jeg fotograferer bryllupper.
Kirken er stor og lys og jeg tog de fleste billeder med en lille smule flash, dog ikke under selve vielsen hvor jeg naturligvis ikke bruger flash.
Efter vielsen var der lykønskninger og riskastning og efter dette kørte jeg med brudeparret op og parkerede ved Kastellet, hvor vi lavede nogle billeder på voldene udenfor, på broen og inde i selv Kastellet.
På sådan en sommerdag er der en del turister, hvilket var lidt en udfordring med nogle af billederne, når de intetanende vadede lige ind midt i billedet.
Billederne på broen blev således med mennesker i baggrunden.
Efter Kastellet gik vi over til Gefionspringvandet hvor vi havde talt om muligheden for, at skyde nogle billeder hvor, der netop skulle være en masse mennesker på.
Så jeg satte min 70-200 mm på og skød nogle teleskud, så der dels kom uskarpe mennesker i forgrunden og i baggrunden, som parret stod der i vrimlen og kyssede.
Bagefter gik vi ned til Toldboden, hvor vi skød nogle mere rå billeder op ad de gule bygninger.
Efterfølgende var der reception på Admiral Hotel, hvor det blev til billeder af gæsterne og den obligatoriske skæring af bryllupskagen, samt til slut et gruppebillede udenfor hotellet.