All posts tagged fodboldbilleder

Fodboldturneringen: Sportsbilleder for Dansk Journalistforbund.

Hvert år afholder Dansk Journalistforbund indefodboldturneringen Mediecup.

Sidste år var det i Nørrebrohallen.

I år lagde Fodboldfabrikken på Kløvermarksvej lokaler til.

27 hold var tilmeldt turneringen i år, der modsat tidligere år, var delt i to: For alvor og For sjov.

Det kan lyde pudsigt for de uindviede, men der er mange blandt deltagerne, der tager denne turnering meget alvorligt.

Sidste år var første år jeg fotograferede turneringen og her fandt jeg ud af hvorledes det forholder sig.

Jeg skal altid tage billeder af alle holdene og sidste år var der simpelthen nogle der var udvandret i vrede og de blev således ikke fotograferet!?

Derfor var det i år et krav, at man fik taget holdbillede inden man blev registreret som deltager og kunne få sin goodiebag.

Der var fotovæg med sponsorlogoer og bannere og her fik jeg så foreviget de mange hold, der repræsenterer et bredt udsnit af de danske medier, dog med mandlige deltagere i overtal.

Modsat sidste år på Nørrebro, hvor der kun var to baner, var der her på Amager hele fire baner at spille på, således at man kunne afholde de to turneringer sideløbende og noget hurtigere.

Eneste ulempe herude på fabrikken var, at der kun var et sted, at fotografere kampene fra, og det var fra udskiftningslågen midt på langsiden, hvor nettet, der omkransede banerne og også sad over disse, kunne løftes væk for uhindret skydning.

Fik dog også taget lidt billeder gennem nettet i målene og i enderne, men det er lidt sværere med fokus.

Banerne var med kunstgræs og noget mindre end de håndboldbaner man ellers spiller på.

Men det gjorde blot kampene endnu heftigere end normalt, så der var masser af aktion.

Der var tid til mellem kampene at sidde og udvælge og redigere billeder, så der blev instagrammet  af journalistforbundet undervejs i turneringen.

Jeg fik også nogle gode snakke med kollegaer og studiekammerater i løbet af dagen.

Turneringen blev vundet af TV3 sport, der slog ærkerivalerne fra TV2 sport i finalen.

Til sidst var der præmieoverrækkelse og lodtrækning blandt deltagerne om de mange flotte sponsorpræmier.

De sidste billeder blev lavet færdige og sendt efter jeg kom hjem.

Brøndby-FC Nordsjælland: Fodboldbilleder for Frontzonesport/Getty Images.

I søndags var jeg igen (som for 2 måneder siden) på Brøndby stadion og fotografere fodbold.

Denne gang skulle de spille mod FC Nordsjælland.

Begge hold er kunder hos Getty, så jeg skulle have begge hold i angrebet.

Kort før kampen blev det annonceret, at Thomas Kahlenberg indstillede sin karriere efter dagens kamp, så ham skulle jeg have en del billeder af.

Modsat kampen i marts, hvor det sneede i slutningen af anden halvleg, var det i søndags 24-25 grader, solskin og trykkende.

Heldigvis kunne jeg sidde i skyggen det meste af kampen.

Desværre betyder solskin på dette tidspunkt af dagen, at halvdelen af banen ligger i skygge og den anden i høj sol, hvilket kan give nogle udfordringer i forhold til eksponeringen af billederne.

Men det gik.

I første halvleg sad jeg dels ved sidelinjen og dels på baglinjen.

Her rykkede jeg ned, da reservespillerne begyndte deres opvarmning og løb frem og tilbage og blændede mit udsyn til banen.

I anden halvleg rykkede jeg tættere på bænken, hvilket betød at jeg kun skulle slås med linjevogteren.

Heldigvis skete det meste i denne halvleg også i den ende af banen jeg sad på, så jeg sad godt til målene og de mange forsøg, der var mod Brøndby.

Efter kampen skulle Brøndby dels have sølvmedaljer og dels sige farvel til nogle spillere udover Kahlenberg.

Så der var en del foto efter slutfløjtet.

Brøndby-Lyngby: Fodboldbilleder for Frontzonesport/Gettyimages

Søndag eftermiddag var jeg en tur på Brøndby Stadion for, at fotografere Brøndby mod Lyngby i superligaen.

Da kampene i den sidste spillerunde inden slutspillet alle blev spillet klokken 17.00 havde Lars fra Frontzonesport ikke mulighed for, at være på vestegnen, da han selv skulle dække FC Midtjylland-FC Nordsjælland i Herning.

Kampen i Brøndby var forøvrigt rundens eneste kamp på Sjælland.

Det er efterhånden nogle år siden jeg sidst var på Brøndby Stadion, men det lignede sig selv.

Presseindgangen var blevet flyttet, men presserummet og kollegaerne til kampen var de samme som altid.

Jeg ankom en lille times tid i forvejen da jeg inden kampen skulle uploade et billede til Getty, så Lars kunne se, at der var hul igennem og at IPTC var udfyldt korrekt.

Da det var til Getty skulle alle captions være på engelsk.

Jeg havde forudfyldt generelle info om kampen og Lars havde været så flink, at lægge lister med spillertrupperne til mig på mail.

Efter lidt mail frem og tilbage lykkedes det mig, at oprette codereplacements i Photomechanic så jeg blot skulle trykke f.eks $b1$ når jeg skulle have Frederik Rønnows navn ind i caption i stedet for, at skulle finde navnet på en liste og skrive det hele.

Det er altså en fordel, især for sådan en som mig, der ikke har været i felten i flere år.

Jeg kender nogle få spillere, men resten er ukendte for mig.

Nå, men jeg sonderede banen inden kampen og kiggede mod himlen.

De havde lovet regn og slud, så jeg havde taget regnovertræk til mine kameraer med.

Inden kampen ville Brøndbys fans lave en såkaldt tifo og den skulle jeg have billeder af.

Ligeledes skulle jeg under kampen sørge for billeder af de mange fans og stemingen på stadion generelt.

Jeg tog også et par billeder af spillerne da de kom ud fra spillertunellen, hvilket jeg sjældent gør.

Jeg skulle fokusere på Brøndby og i første halvleg skulle de angribe ned mod Sydsiden, hvor de mest dedikerede fans sidder.

Til at begynde med satte jeg mig på sidelinien halvvejs mellem midterlinjen og baglinjen.

Herfra kunne jeg fotografere de to trænere give dessiner til spillerne og samtidig have udeholdets målmand, Jesper Hansen, med ansigtet i mod mig.

Den eneste ulempe ved, at sidde på sidelinjen er, at linjedommeren løber lige netop her, så engang imellem spærrer han for udsynet.

Halvvejs inde i halvlegen begyndte et par spillere, at varme op og de løb sammen med linjedommeren mellem mig og banen og derved blev mit udsyn for begrænset.

Så jeg flyttede ned til de andre fotografer på baglinjen.

Der var godt med action i første halvleg, masser af brændte chancer for hjemmeholdet og desværre en scoring fra udeholdet, som så foregik i den anden ende af banen.

I pausen nåede jeg, at aflevere 5-6 billeder og komme ned på banen inden, der var fløjtet op til anden halvleg.

Fansene på sydsiden brændte en masse fyrværkeri af, hvilket gjorde, at store dele af banen var indhyllet i røg.

Det var der gode billeder i.

Jeg begyndte anden halvleg på den her uforstyrrede sidelinje, men da regnen tog til og gik over i slud, satte jeg mig ned på baglinjen hvor der var lidt mere læ.

I anden halvleg var der masser af action i denne ende af banen med tre mål af Wilczek og et enkelt mål til udeholdet i modsatte ende.

Da kampen blev fløjtet af tog jeg nogle billeder af de jublende Brøndbyspillere, der løb op mod sydsiden og de glade fans.

Oppe i presserummet blev der arbejdet intensivt og jeg fik afleveret en stor stak billeder inden jeg kørte hjem.

Alle mine billeder hos Getty kan ses her.

onClick="_gaq.push(['_trackEvent', 'kontakt', 'email', 'kontaktformular',, false]);"