All posts tagged reklamefotograf

Hunde i studiet: Packshots og reklamebilleder til Lucky Dog.

I fredags prøvede jeg noget jeg aldrig har prøvet før.

Hundefotografering i mit studie.

Min gamle studiekammerat fra DJH, Mikkel er begyndt at producere økologisk hundemad.

Det hedder Lucky Dog – Håndlavede hapsere til heldige hunde.

Idéen var den, at han ønskede nogle gode produktbilleder til sit site og hvis det kunne lade sig gøre – nogle billeder af sin hund.

Det var så heldigt, at min kontorfælle Ulrik havde sin plejehund Albert med på kontoret også.

Så det blev til en fotosession med hele to hunde!

Men først skulle vi lave packshots, hvilket jeg efterhånden har lavet en del af.

Til det formål har vi anskaffet os et gammel hæve/sænkebord, som er perfekt med en hvid baggrundsrulle over.

Så kan man nemt og bekvemt justere højden på produkterne i forhold til kameraet.

Over bordet havde jeg en stor softboks direkte ned mod emnet.

Udover pakkerne skulle vi også have et skærebræt med nogle friske råvarer.

Der udover ville Mikkel gerne have ordene Lucky Dog skrevet med råvarer og hundekiks taget også.

Så der måtte jeg stå på en stige og balancere og forsøge ikke at falde ned.

Da det kom til hundene var Mikkel en sand mester i håndtering af dem og de klarede det fint uden, at tisse på baggrunden og falde ned fra bordet.

 

Følg og like min side.

Revisorerne: Brochure- og hjemmesidebilleder til Revipoint/SEESmedia.dk

 

 

I begyndelsen af april var jeg på besøg hos revisorerne i Revipoint, som er statsautoriserede revisorer i Sølvsmedien på Ragnagade Haraldsgadekvarteret på Østerbro.

Her skulle jeg lave billeder, som skulle bruges til en brochure og på deres hjemmeside.

Jeg havde fået brochurelayoutet fra grafikeren, så jeg havde en idé om hvor mange og hvilke billeder de havde brug for.

Inden besøget havde jeg haft en samtale dels med grafikeren og dels med direktøren i firmaet, så vi var enige om hvad der skulle ske.

Så over en kop kaffe med direktøren fik vi præcist klarlagt hvad der skulle skydes og de lidt modvillige medarbejdere gjort klar til foto.

Jeg skød de første billeder af hvad der skete i firmaet ved det forhåndenværende lys.

På den måde er det lidt nemmere at ”snige” sig til, at tage billeder uden at forstyrre.

Så har medarbejderne også lidt tid til, at vænne sig til ens tilstedeværelse.

Efterfølgende satte jeg en lampe op ved et mødebord og fik chefen og tre medarbejdere til, at ”holde møde” så vi kunne få nogle billeder af det.

Lampen tog jeg bagefter med ud i kontoret og tog nogle af de samme billeder, som jeg havde taget tidligere uden lys, plus nogle ekstra, som jeg var komme på i løbet af dagen.

På den måde fik jeg et godt udvalg med forskelligt udtryk.

Inden jeg gik, fik jeg chefen til, at gå med over i opgangen ved hovedindgangen, hvor vi skød nogle billeder hvor han fremstod i bevægelse i billederne.

Vi sagde farvel og jeg tog nogle billeder af facader i gården og på gaden inden jeg kørte på kontoret.

Følg og like min side.
onClick="_gaq.push(['_trackEvent', 'kontakt', 'email', 'kontaktformular',, false]);"