Onsdag eftermiddag skulle jeg til et interview, som en journalist fra Ritzau skulle lave, og portrætfotografere de to mænd bag det nystiftede sikkerhedsfirma CERTA, to gange Jakob med efternavnene Scharf og Drejer.
Jeg blev modtaget af Drejer og hilste kort på Scharf inden vi tog elevatoren op på øverste etage af bygningen, der ligger på Kalvebod Brygge.
Her var et stor mødelokale med dels et mødebord og to sofagrupper og en god udsigt over Københavns havn.
Inden Scharf kom op begyndte jeg fotograferingen af Drejer.
Undervejs kom en af mine kollegaer fra Scanpix, som skulle lave det samme som jeg.
Undervejs hjalp vi hinanden med, at holde den reflektor jeg havde med, som giver et godt portrætlys når man går helt tæt på.
Da journalisten begyndte sit interview, tog jeg et par billeder af de to sammen, inden Drejer fulgte os ned i receptionen.