Blog /

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.

Ældre blogindlæg kan findes på min tidligere blog på one.com

Indsamlerne: Billeder taget for Dansk Flygtningehjælp.

I søndags samlede frivillige ind til Dansk Flygtningehjælp.

I den anledning var jeg blevet bedt om, at tage lidt billeder inde hos Dansk Flygtningehjælp i Borgergade i København.

Jeg skulle tage nogle billeder oppe på femte sal, hvor alle de frivillige indsamlere mødte op og fik udleveret indsamlingsbøsser og brochurer, inden de gik på gaden.

Jeg skulle også tage nogle billeder nede på gaden af nogle af dem der skulle ud og samle ind.

Kommunikationsmedarbejderen fra Dansk Flygtningehjælp fik fat i de indsamlere vi skulle fotografere mens de stod i kø oppe på femte sal.

Vi fulgtes så ad ned på gaden hvor vi tog billederne.

Vi havde også snakket om at gå med nogle af indsamlerne ud og fotografere mens de samlede ind.

Valget faldt på en kvinde, der med to små børn i en tvillingeklapvogn, havde fået en såkaldt landrute (en rute hvor man ikke skal gå i opgange og samle ind), men som her i Kongens Have.

Det blev til billeder af de mange betalende med MobilePay, som mere er reglen end undtagelsen i dag.

Revisorerne: Billeder taget til Lægård Revision for The View.

En af mine meget gamle BNI-relationer er The View, der blandt andet arbejder med markedsføring.

De kontaktede mig for et par måneder siden omkring en opgave for revisionsfirmaet Lægård, der ligger lige nede ad Østerbrogade, som The View laver kommunikation for.

De ville gerne have mig til, at tage nogle billeder til deres nye hjemmeside.

Der var tale om både personalebilleder og situationsbilleder.

Ønsket var at komme væk fra stockbilleder og over i noget mere unikt, der afspejlede firmaet og dets medarbejdere.

Der udover ville de gerne have nogle billeder fra Østerbro og området omkring søerne og Trianglen, der skulle hjælpe med at forankre dem lokalt.

laegaard.dk

Facaderenoveringen III: Dronevideo lavet for Bang & Beenfeldt

Siden begyndelsen af sidste år har jeg tre gange været på besøg hos ejerforeningen Rustenborg i Lyngby i forbindelse med Bang og Beenfeldts arbejde med energioptimering af ejendommen.

Der er blevet taget billeder og optaget video fra min drone.

Billeder og video har skullet vise dels detaljer i arbejdet og dels helheder i arbejdet.

Således kan man i denne video se hvordan ejendommen så ud før man påbegyndte renoveringen og hvordan den ser ud efter renoveringen.

På hver optagelse har jeg haft en bygningskonstruktør med, dels for, at udpege de ting jeg skulle filme og dels for at hjælpe med sikkerheden omkring droneflyvningen.

Vi er kommet godt rundt om ejendommen og har fået de billeder og det video, der viser ejendommen som helhed.

Taginspektion i Kongens Enghave

Udover at lave billeder og videooptagelser med min drone, laver jeg også inspektioner.

Det er praktisk, at inspicere for eksempel et tag med en drone, fremfor med en lift.

Det sparer der udover også tid og penge for kunden og giver hurtigt et overblik over tagets tilstand.

En karré beliggende en blok fra Enghavevej skulle inspiceres.

Der var 19 opgange og taget skulle fotograferes fra både gade- og gårdside.

I mine tilbud skriver jeg altid, at jeg enten medbringer personale til, at hjælpe med, at opretholde den sikkerhedszone, der altid er når man flyver med drone, eller at kunden sørger for personale.

I det her tilfælde fik jeg hjælp af ejendommens vicevært.

Sikkerhedszonen er på mellem 15 og 50 meter.

Her indenfor må ikke opholde sig personer, der ikke har noget med droneflyvningen at gøre, hvis de ikke har accepteret det.

Det betyder, at når man flyver på offentlig vej og område, skal man sikre sig, at de personer, gående og cyklister i det her tilfælde, er indforstået med, at de er indenfor dronens sikkerhedszone.

Forbikørende biler og busser skal man ikke tage højde for (bortset fra, at man selvfølgelig skal passe på med, at blive påkørt:)), da personerne i køretøjer er beskyttet så længe de sidder i bilen.

Behørigt udstyret med veste tog viceværten og jeg opstilling på den ene side af karréen og påbegyndte flyvningen.

Ejendommens ejer ville gerne have et overblik over tagfladen, tagrenderne, tagvinduer, tagryg og taghætter.

Jeg skulle således flyve tæt nok på til, at jeg kunne “kigge” ned i tagrenderne, samtidig med, at jeg holdt en forsvarlig afstand til tagfladen.

Vejret var klart, men dog med lidt vind og specielt ved flyvninger ved bygninger skal man være særligt opmærksom på vindretningen, da dronen i nogle tilfælde kan blive presset ind mod taget og i andre tilfælde blive løftet væk fra taget.

Så jeg fløj først langs tagets nedre del og tog billeder og derefter langs tagets øvre del og tog billeder.

Viceværten var god til, at anråbe personer, der var på vej ind i dronens sikkerhedszone.

Ejendommens beboere var selvfølgelig adviseret om flyvningen, så de fleste vidste godt, at jeg fløj.

Biler var der ikke mange af og ude på Bavnehøj Allé, hvor der kører busser, passerede der kun en enkelt inden jeg påbegyndte flyvingen og mens jeg fløj, blokerede en skraldebil behændigt for trafikken, så det slet ikke var noget problem.

Flyvningen på gårdsiden var forholdsvis nem, da jeg her kunne lette fra midten af en græsplæne og så i ro og mag flyve hen til taget og selv stå lige under dronen uden at bekymre mig om biler og gående.

Kunden fik leveret billederne nummereret og navngivet i overensstemmelse med hvor på taget billederne var optaget og var meget tilfreds.

Udover billederne fra inspektionen tog jeg også lige et par flotte billeder af selve ejendommen, som kunden selvfølgelig også fik.

Børnefamilien og DSB: Billeder taget for TV2 livsstil.

Sidste uge blev jeg kontaktet af en journalist, der spurgte om jeg kunne tænke mig, at lave en lille opgave for TV2.

Det var til annoncørbetalt indhold, som man efterhånden ser mange steder, på deres side TV2 livsstil.

Jeg skulle fotografere en mor og hendes to børn på Frederiksberg.

Artiklen handlede om at rejse med tog med børn og hvad man i den forbindelse skulle huske på.

Jeg fik trods kort deadline en aftale i hus med moderen, der ville være hjemme og klar til fotografering med de to børn på 1 og 3 år.

Jeg skulle lave nogle billeder af dem mens de legede, læste, spiste og generelt var sammen.

Mine billeder skulle bruges som supplement til de billeder familien selv havde taget på en af deres ture med toget.

Børnene var nemme og stillede sig ikke hele tiden op og poserede for kameraet og jeg fik hurtigt dem og moderen i gang med en leg på børneværelset.

Efter det bad jeg moderen læse en bog for ungerne mens de sad i sofaen.

Da det var fotograferet gik vi ned til den lille legeplads, der var i deres gård.

Ungerne gik straks i gang med at lege og jeg bad blot moderen om at være sammen med dem og tale med dem.

De legede i en sandkasse og jeg kunne stille og roligt bevæge mig rundt om dem og fange legen fra flere vinkler.

Til slut tog jeg et opstillet portræt i gården og et billede af dem alle tre mens de gik ned ad fortovet på Frederiksberg Alle.

Du kan se artiklen og mine billeder her.

Folketingsvalg 2019 på Christiansborg: Pressebilleder taget for Indieframe.

Billederne kan ses og købes her eller her.

Onsdag den 5. juni om aftenen, var jeg for fjerde folketingsvalg i træk, til valgaften på Christiansborg.

Sammen med alle mine kollegaer fra aviser, billedbureauer og partier skulle jeg forsøge at finde ind til de gode billeder fra en sådan aften.

Ankom lidt før klokken 19.00 og brugte lige et stykke tid på, at orientere mig om hvilke partier, der holdt fest hvorhenne.

Som selvstændig fotograf kan man ikke være alle steder på en gang, men må følge sin intuition og gøre brug af sin erfaring og forsøge at være på rette sted på rette tidspunkt.

Hos Venstre i Landstingssalen skete der ikke det store og det samme var tilfældet hos Socialdemokraterne i Fællessalen.

Til gengæld er der altid proppet hos Dansk Folkeparti, der traditionen tro, holder til i Snapstinget.

Her er der ternede duge på bordene og valgflæsk på tallerkenerne.

Rasmus Paludan og Stram Kurs havde fra begyndelsen frabedt sig pressens tilstedeværelse i deres lokale ved siden af Folketingssalen.

Så her måtte jeg vente på trappen til partilederen ankom.

Det gjorde han så omgivet af kollegaer, der fulgte ham tæt op ad trappen, så os, der stod for enden, nærmest blev tromlet over.

Hos Venstre stod Claus Hjort Frederiksen og storsvedte under et interview med TV2 og efterfølgende fik jeg billeder af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen inden han gik ind i Fællessalen.

De Radikale holdt til i et telt ude i gården og jeg stillede mig ved døren og fik først Margrethe Vestagers ankomst og efterfølgende Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard, da de ankom til partisoldaternes store jubel.

Kaos med hærdebrede Folketingsbetjente og tv-kameraer og fotografer, der holdt os pressefotografer på afstand.

Hos Socialdemokraterne blev Lykketoft og Nyrup interviewet af Troels Myhlenberg til TV2, hvilket også gav et par gode billeder.

Inger Støjberg ankom omgivet af Petfolk og Folketingsbetjente og jeg stillede mig efterfølgende på plads over trappen og ventede på den afgående Statsministers ankomst.

Normalt har jeg skudt disse billeder fra toppen af trappen, men her bliver vi igen holdt tilbage bag bånd og billedmulighederne oppe over trappen er ganske gode.

Da Lars Løkke var forsvundet ind i Landstingssalen gik jeg ned og stillede mig i position til Mette Frederiksens ankomst til Fællessalen.

Her stod jeg ganske god midt på trappen, der var spærret af, men her skulle vi kæmpe med ulidelige socialdemokratiske partisoldater, der så det som deres fornemste opgave at spærre for fotografernes udsyn.

De flyttede sig ikke en tomme til trods for henvendelser fra indtil flere kollegaer.

Nå, men alt i alt stod jeg ganske godt hvor jeg stod og havde nogenlunde (bortset fra en masse kollegaers kameraer i strakte arme over hovederne) udsyn til talerstolen lige modsat fra hvor jeg stod.

Efter Mette Frederiksens tale gik jeg op i presserummet og lavede mine sidste billeder færdige mens jeg slukkede min tørst i en taberøl (fra Venstres bar i Landstingssalen) og cyklede herefter hjem.

Kostskolen: Præsentationsvideo til Bagsværd Kostskole og Gymnasium.

“Jeg kan se, at du har en drone – vi vil gerne have lavet en video”.

Sådan nogenlunde lød det da jeg blev ringet op af Bagsværd Kostskole og Gymnasium for nogen tid siden.

“Vi vil gerne have filmet vores kostskoleelever på deres vej mellem kostskolen og dagsskolen med drone”.

Jeg måtte så indledningsvis forklare, at man ikke bare kan flyve med drone over gader og vej efter forgodtbefindende, men at jeg gerne ville ud og se hvor jeg eventuelt skulle filme for, at se hvad der kunne lade sig gøre.

Senere i samtalen kom det også frem, at de gerne ville have lavet nogle optagelser med eleverne inde i spisesalen til morgenmaden.

Så det måtte blive en kombination af drone- og videooptagelser vi skulle lave.

Et par dage senere var jeg på besøg derude og kunne se, at vi godt kunne lave en del droneoptagelser, hvis jeg forberedte mig godt.

Skolevejen er en blind villavej og selve kostskolen ligger på en stor grund ned til Bagsværd Sø.

Dagsskolen ligger oppe ved Ring 4 på en temmelig stor grund, men også denne vej var blind.

Så her ville der også være mulighed for, med lidt planlægning, at flyve foran skolen.

Jeg fik sendt et tilbud samme eftermiddag, som gik igennem og torsdag efter påske stod jeg klar ved kostskolen 6:30 i morgensolen og fløj med drone.

Efter at jeg havde lave sceniske skud af kostskolen og dens omgivelser, gik jeg ind til morgenmad og med min 5Der på monopod, lavede jeg optagelser af de syv udvalgte elever, der havde sagt ja til, at medvirke i filmen.

Dem placerede jeg ved samme bord, så jeg i ro og mag kunne filme dem hver især i samtale med hinanden.

Efter morgenmaden klargjorde jeg dronen og filmede mens eleverne gik fra kostskolen og gennem skoven.

Det blev en kombination af billeder med dronen og 5Deren og jeg fik Charlotte fra skolen til, at holde mit kamera mens jeg filmede med dronen og så kunne jeg skifte mellem de to optageformer og få eleverne til, at gå samme stykke vej flere gange og så filme med først det ene og så det andet.

Jeg havde på forhånd bedt eleverne være opmærksomme på hvor de gik i gruppen og holde de samme pladser hele turen op til dagsskolen, så der ikke lige pludselig kom overspring i filmen.

Det gjorde de og optagelserne gik fint og nemt.

Jeg klippede en version af filmen samme dag, som jeg lagde skjult på YouTube.

Den blev godkendt, men der skulle lige lægges nogle tekster ind, som Charlotte både havde forfattet og fundet tidskoder på hvor de skulle sættes ind.

Derudover skulle jeg også finde noget andet underlægningssmusik.

Jeg sende fem forslag og den endelige musik blev faktisk valgt af nogle af de elever, der medvirker i filmen.

Til sidst skulle der et logo ind og så var filmen færdig.

Råvarerne: Madfotografering for Københavns Madhus.

I efteråret fotograferede jeg for Københavns Madhus til deres Råvare Match, som er en slags Løvens hule for fødevareproducenter.

Denne gang skulle jeg fotografere råvarerne, som vores mad er lavet af.

Opgaven bestod i, at fotografere de forskellige grøntsager, fisk og kød på hvid baggrund.

Vi havde aftalt, at jeg kom ind til dem i Kødbyen, så jeg havde pakket et stykke af en hvid baggrundsrulle, lamper, reflektor, stativer og computer.

Jeg tapede baggrundsrullen fast på gulvet og satte en lampe op, som lyste skråt ned på den og op ad fotostativets ben, modsat lampen, stillede jeg en California Sunbounce, så skyggerne ikke blev for mørket.

Stativet var hævet til det højeste og monteret med min 70-200.

Jeg prøvede forgæves, at få tethered shooting til, at fungere med Lightroom, men af en eller anden årsag fungerede det ikke, selvom kameraet blev vist som tilsluttet med kablet.

Men det gik ok nemt, at tage kortet ud af kameraet og ingeste det i Photomechanic efter hver fotografering.

Fødevarerne jeg fotograferede var alt fra linser og gryn over rabarber, selleri, hornfisk, kalvehaler og gulerødder.

Jeg skulle også tage nogle billeder af en voksen og et barn, der laver mad sammen i køkkenet.

Her havde vi lånt en elev fra den skoleklasse, der fik undervisning i madhusets andre lokaler.

Det blev til et skud af et barn og voksen, der holder på samme kniv mens de skærer rødkål, som jeg tog ovenfra stående på køkkenbordet med en fod på hver side af spækbrættet.

Til sidst skulle jeg tage nogle billeder af en af medarbejderne, der stod i køkkenet og en madret og ingredienserne til den.

Billederne skulle oprindeligt fritlægges, men jeg nøjedes med, at aflevere dem med den hvide baggrund.

Desværre havde jeg ikke rullet ny baggrund på hver gang, den blev beskidt efter fødevarer, så det kostede et par timer i Photoshop at rense billederne op.

Slutproduktet er plakater til blandt andet Madens Folkemøde, der netop er blevet afholdt fredag og lørdag, i den forgangne weekend.

En forårsdag i Helvede: Droneoptagelser for CK Kronborg.

En forårsdag i Hell-singør 2019.

Palmesøndag stod jeg klar i det nordsjællandske med min drone.

Her skulle den tiende udgave af cykelløbet “En forårsdag i Hell-singør” køres.

De fleste cykelinteresserede forstår referencen til Jørgen Leths filmklassiker “En forårsdag i helvede” om cykelløbet Paris-Roubaix, som sjovt nok blev kørt samme dag nogle tusinde kilometer sydpå.

Henrik Malmgreen, der udover at være journalist og fotograf, også er manden bag cykelløbet, havde bedt undertegnede om, at dronefilme og jeg havde så foreslået min kontorfælle Ulrik, som kameramand bag på en motorcykel.

Henrik havde forud for løbet sendt en udførlig beskrivelse af de tre steder han havde udset sig som oplagte til droneflyvning.

Den første på Hellebækvej, der det sted hvor jeg tog plads, er en grusvej.

Jeg skulle filme to andre steder og jeg kunne derfor ikke bare smide dronen i luften, men ventede til jeg vidste at starten var gået og derefter omkring 10 minutter.

Så tændte jeg dronen og den stod klar til, at lette (jeg havde selvfølgelig prøvefløjet stedet og monteret ND filter på kameraet) når rytterne kom.

Derfra hvor jeg stod kunne jeg se ret langt og da jeg så støvskyer, biler og cykelrytter, røg dronen i luften.

Feltet var udstrakt, men dog sammenhængende, i det kvarter jeg stod der og på grund af gruset var der en del, der punkterede.

Så der var drama for alle pengene.

Optagested to var ved et t-kryds hvor Falkenbergvej går ud i Skindersøvej ved Apperup.

Her kunne jeg stå på en græsplæne lige på den anden side af en række træer ud mod vejen, hvor rytterne kom ind på en grusvej og kørt ind i skoven.

Her havde jeg udsigt til både vejen og de mænd, der skulle spærre for trafikken, når rytterne kom og jeg havde derfor dronen klar til flyvning da de forreste kom til syne.

Dog blev jeg alligevel snydt da to tilfældige cykelmotionister kom fra samme retning, som dem fra cykelløbet, så jeg måtte pænt lande min drone igen!

Rytterne var her også ude på første omgang af to i det knap 80 kilometer lange løb og kom derfor i nogen spredt orden, men dog ikke mere end, at jeg ganske hurtigt (15-20 minutter) fik lavet mine optagelser.

Sidste stop var der hvor Bøssemagerstræde løber ud i Nordre Strandvej ved Hellebæk Kro.

Her var der også officials til, at holde trafikken tilbage, men jeg måtte dog selv stå noget længere inde af vejen mod Helsingør for, at jeg sikkert kunne få dronen i luften.

Så her blev der lidt meget flyvetid i forhold til hvad jeg egentlig fik filmet da feltet her var strakt ret meget ud og nogle af de langsomste faktisk blev taget med en omgang.

Og derfra hvor jeg stod kunne jeg kun se de to officials stoppe trafikken, når der kom nogle ryttere, ikke selve Bøssemagerstræde, hvor de kom fra.

Men alt i alt en helt fin dag, med en kraftig, men jævn vind og sol, som gjorde optagelserne helt gode.

Henrik har klippet en (temmelig lang) film sammen som du kan se her: https://www.facebook.com/CKK.Foraarsklassiker/videos/2409948662609142/

Butiksåbningen: Konferencebilleder taget for Jaguar Landrover.

I marts måned åbnede British Motor Group, der står bag Jaguar og Landrover i Danmark, en ny butik på Dynamovej i Herlev.

De skulle holde åbningsreception og deres pressechef havde bedt mig tage nogle billeder i den anledning.

Jeg skulle også tage nogle billeder af deres facade, men desværre var der ikke lagt rullegræs og der stod også stadig nogle kegler, så det blev ikke helt som det skulle, synes jeg.

Jeg tog også lidt billeder af deres meget fine værksted og loungen oppe på første sal.

Men billeder i selve butikken var lidt svære at tage, da der var stillet borde op til reception, som stod midt i det hele.

Så de billeder jeg tog i butikken blev af det som skete, folk der talte sammen, butikschefen på talerstolen og gæster der sparkede dæk.

Jægerne: Reportagebilleder fra jagt i Sorø.

I min tid som civilmedhjælper hos Rigspolitiet havde jeg mange forskellige kollegaer.

De fleste så man ofte kun når man var på arbejde (der var man så også sammen dag, nat og weekend!) og til den årlige julefrokost.

Af og til var der selskabelige arrangementer i fritiden og jeg var med min kollega Steen på jagt i oktober 1997 i Sorø.

Jeg kan huske at vi kørte tidligt derned og jeg kan se af de scannede sort/hvide negativer, at det var godt vejr med høj himmel og sol.

Så det har formentlig været en halvkold omgang at komme ud i skoven med de mange jægere og deres hunde.

Jeg fulgtes med Steen og hans hund og holdt mig altid bag ham, med mindre jeg fik, at vide at det var ok at gå op på siden.

Man skulle jo nødig befinde sig i den forkerte ende af hans jagtgevær.

Jeg kan ikke huske meget fra jagten andet end at vi vidst nok sluttede af med skipperlabskovs efter vildtparaden (som jeg underligt nok ikke har billeder af)

Men erindrer dog, at jeg også tog nogle farvebilleder den dag, men hvor de befinder sig, ved jeg ikke.

Syngepigerne: Reportagebilleder fra Bakkens Hvile.

Før jeg blev professionel fotograf arbejdede jeg en årrække som civilmedhjælper (det hed det!) hos Rigspolitiet.

Overfor politigården i København ligger en ikke så køn grå 3-etagers bygning.

Her er der biler parkeret, der er værksted og så var der dengang jeg havde min gang der, et vagthus og en tankstation.

Her arbejdede jeg med, at tanke og vaske politikøretøjer, køre dem på værksted ude i byen og hente dem igen.

Vi kørte selv dem, der kunne køre, resten kørte vi enten på fejeblad eller grillvogn, som vi også brugte når nogle af betjentene kørte i stykker eller kørte galt.

Engang imellem afløste vi også på de interne postruter, som blandt andet gik mellem diverse politistationer, regionen og Sandholmlejren.

Der udover afløste jeg også hos statsadvokaturen og Det kriminalpræventive råd.

Min kollega Hans, som faktisk sørgede for, at jeg blev fastansat efter at have været ansat som langtidsledig i syv måneder, er gift med Lone, som ud over at være skolelærer også er bakkesangerinde!

I mit album med sort/hvide negativer er jeg nået til de strimler, der rummer billeder fra to lørdage i selskab med de skønne kvinder i juli 1998.

De to aftener færdedes jeg i omklædningsrummet med pigerne og fotograferede dem også på scenen.

Hans kiggede også forbi og jeg husker det som nogle hyggelige aftener.

Jeg må sige at jeg faktisk er lidt stolt over kvaliteten af de billeder jeg skød dengang.

Døm selv, her er de.

Calgary Stampede: Reportage- og sportsbilleder fra Canada

Du kan købe billederne her.

I 1996 tog jeg sammen med min kone og ældste datter, der var 3 år på det tidspunkt, og svigermor og hendes kæreste, en tur tværs over Canada.

Vi begyndte i Toronto, og med en enkelt afstikker ned til min familie i Detroit, fulgte vi Trans Canada Highway 1, der går fra kyst til kyst i det store land.

Efter en tur til Rocky Montains endte vores ferie med nogle dage til et af verdens største dyrskuer og rodeoer, Calgary Stampede.

Da vi sad hjemme og planlagde turen vidste vi ikke noget om Calgary Stampede, førend vores daværende nabo hørte, at vi skulle ende vores tur i Calgary omkring den tid i juli hvor det fandt sted.

Således blev det.

Efter mange tusind kilometer i vores Oldsmobile Cutlass Ciera bookede vi motel i nogle dage og udforskede det store område, som huser Calgary Stampede.

Her er der alskens boder med mad, dyrskue med opstaldede tyre med en skulderhøjde på 2 meter og så rodeo.

Vi fik plads på 4. eller 5. etage på den store Grandstand, hvor vi kunne overskue hele arenaen og se heste- og tyrerodeo, diverse shows med heste og cowgirls alt imens sælgere gik rundt og solgte “Ice cold cocacola” og “M & M & Ms”

Jeg havde fotograferet staldene og selve området tæt, men manglede de helt rigtige rodeobilleder.

Til min store overraskelse var der nede langs hegnet en lille plads til amatørfotografer, som jeg jo var på det tidspunkt, hvor man i kortere eller længere tid kunne stå og fotografere ret tæt på.

Jeg havde en 70-210 mm bl. 4 til mit Minolta 7000, som jeg nu da jeg har siddet og scannet negativer, kan se har givet nogle ret gode og tætte billeder.

Reportagebilleder er taget med en 24 mm og muligvis også med en 50 mm.

Filmen er Kodak Tri-X.

Jeg har jo ikke rigtigt nogle exifdata at kigge på, men det er sådan jeg husker det.

Vi har tit talt om, at vende tilbage til Calgary og se rodeo, så det kan jo være at det skal være en 25 års jubilæumstur i 2021?

Fodboldturneringen: Sportsbilleder taget for Dansk Journalistforbund.

Lørdag var der igen DJ Mediecup, som er Dansk Journalistforbunds indefodboldturnering, og for andet år i træk i Fodboldfabrikken på Kløvermarken i København.

Som altid gik opgaven ud på, at tage billeder af alle holdene og tage kampbilleder.

I år var der hele tre turneringer: For alvor, for sjov og en kvindeturnering.

Jeg har dækket turneringen de sidste to år og det er altid sjovt, at se deltagernes entusiasme, der dog på en ikke så fodboldinteresseret herre som undertegnede, kan virke en smule overdrevent.

I år var jeg ikke vidne til noget, men var dog heller ikke tilstede da sidste års vindere TV 3 sport, blev slået ud.

Så det kan være at jeg lige har misset det.

Jeg har i hvert tilfælde været vidne til nogle vredesudbrud, når tingene er gået holdene imod, som jeg synes har grænset til det barnlige.

Men ok, det er altid fint når man går op i tingene, men…

Alt i alt er det et ganske godt arrangement og modsat sidste år var der ikke koldt i hallen og deltagerne endte da også udenfor efter afslutningen med en øl eller to.

Vinderne af For alvor, blev overraskende BT 2 (BT stillede med to hold), som i finalen slog Ritzaus Bureau.

Rucava: En by i Letland.

I maj måned er det 20 år siden, at jeg sammen med en gruppe andre fotoentutiaster var en uges tid i Letland for at fotografere.

En fra gruppen havde en bekendt, der importerede tækkestrå fra et område ved den lille by Rucava tæt på grænsen til Litauen.

Vi var, så vidt jeg husker, indkvarteret hos to familier i byen, som så også sørgede for forplejningen, inkl madpakker til vores ture.

Der var arrangeret transport i form af et par biler af ældre dato hvor chaufførerne var vores guider.

Bortset fra disse ture foregik meget af vores tid til fods i landsbyen og området tæt omkring.

Vi var på det lokale værtshus, hos købmanden i butikker og snakkede med byens unge, der var meget nysgerrige.

Jeg husker turen som at være tilbage i tiden til trods for, at jeg med samme gruppe var i Polen fem år tidligere.


Pensionisten og havet: Reportagebilleder fra Kragenæs.

Jeg har som mange andre fotografer altid fotograferet.

Det vil sige som barn lånte jeg min fars kamera (et Minolta) og min mors kamera (som jeg ikke kan huske hvad var for et), blev bragt med på ferieture med ungdomsklubben inden jeg i 1986 købte et Minolta 7000 med autofokus!

Jeg havde stået i mørkekammer i fotolære, som jeg havde som valgfag i skolen fra 7. klasse.

Mit Minolta 7000 blev suppleret med et Minolta 9000, som jeg købte brugt hos Photografica i Skindergade engang i begyndelsen af 90erne.

Billederne i denne reportage er taget over to junimorgener i 1996 på vandet nordvest for Kragenæs på Lolland.

Min kones, nu afdøde farfar, der på dette tidspunkt var 91 år, og siden 1939 havde været læge i Horslunde, havde i mange år sat garn og ruser på kysten.

Det var altid godt at være på besøg og sidde i hans køkken og pille fjordrejer, som blev nydt på et stykke smurt franskbrød og en pilsner eller hvidvin hentet i hans kælder.

Jeg kan ikke huske hvornår han stoppede med, at sætte garn, men jeg husker ham som en gammel mand, der skulle støtte sig til sin kæp når han trak sin båd ud, da jeg fotograferede ham.

Han arbejdede og jeg fotograferede og der hvor jeg kunne bunde, stod jeg i mine badebukser og lidt længere ude, sad jeg i båden og fotograferede.

Billederne er skudt på en Kodak Tri-X, som sammen med T-Max (som kunne presses bedre) og Ilfords FP4 og HP5 var de sort/hvide film jeg fotograferede på.

Jeg fik aldrig etableret mørkekammer i mit barndomshjem, men brugte skolens til at fremkalde film og kopiere billeder.

Senere gik jeg på teknisk skole hvor vi fremkaldte vores film på maskine (jeg blev ikke fotograf dengang) og brugte forstørrelsesapparater med multigradehoveder.

Disse film er fremkaldt på vores badeværelse og forstørrelserne er lavet i min kones morfars kælderrum i den ejendom jeg stadig bor i.

De boede på 1. salg men havde alligevel fået trukket en ledning ned til kælderrummet, som lå lige under stuelejligheden.

Så her stod jeg med varmeblæser i skæret fra den røde pære og kopierede på et ældre Leitz forstørrelsesapparat eller et Opemus.

Mange af mine kopier blev lavet på Barythpapir, som dog var vanskeligt at arbejde med når det skulle tørre.

Heldigvis fik jeg fra en beboer i ejendommen fat i en varmepresse, så jeg kunne få rettet de bulede kopier, der havde ligget til tørre på tørrestativet, ud.


Taginspektionen: Droneinspektion udført for A/B Frydenhøjparken i Hvidovre.

Onsdag i sidste uge var jeg i Hvidovre for at udføre en taginspektion med min drone.

A/B Frydenhøjparken er bygget i 70erne og har for godt tyve år siden fået nyt tag.

Modsat det gamle, der var et asbestholdigt eternittag er det nye ikke med asbest hvilket formodentligt er medvirkende årsag til dets dårlige stand.

I hvert tilfælde er det gældende for rykningsstenene på det nuværende tag, at de smuldrer.

Boligforeningen har 115 rækkehuse i to plan fordelt på ti bygninger.

Den ene af bygningerne har fået udskiftet rykningssten, men man er i tvivl om tilstanden af resten af tagenes sten.

Jeg havde aftalt med varmemesteren, at han bistod mig med sikkerheden i forbindelse med flyvningen, som foregik om formiddagen, hvor færrest muligt beboere var hjemme.

På trods af at boligforeningen ligger på et lukket område er sikkerheden vigtig.

For at undgå utilsigtede hændelser sørger jeg altid for ekstra øjne på mine droneinspektioner og hvis kunden selv kan hjælpe mig, bliver det billigere for dem.

Det er altid lidt svært at skønne det præcise antal timer man skal bruge på en given opgave, men jeg havde sat fire timer af til denne, som var færdig på knap tre timer, inklusiv en kaffepause:)

Generelt så det ud til, at de fleste rykningssten var i ringe tilstand og varmemesteren fortalte da også, at forrige uges stormvejr havde resulteret i at der flere steder var drysset flager af sten ned på fællesarealerne.

Da jeg havde fotograferet færdigt, hvilket for overskuelighedens skyld, sker efter fortløbende husnumre og med “landkending” for at kunne orientere sig når man skal gennemgå billederne, fandt jeg et sted hvor jeg kunne gå op i 120 meters højde og tage et oversigtsbillede af hele bebyggelsen.

Det er nemt lige, at give kunden den ekstra service med, når man nu alligevel er afsted.

Prisen for denne opgave var på godt 7.500,- eks. moms og dette var skønsmæssigt under en tredjedel af prisen for inspektion fra en lift.

Der til skal siges, at inspektion med lift formentlig ville have taget tre dage!

Har jeres boligforening også brug for en droneinspektion, så læs mere om det her.


Farmaceuterne: Portrætbilleder taget for Pharmadanmark.

I begyndelsen af april var jeg inde på Farimagsgade, hvor Akademikernes a-kasse har til huse.

Her har de på en af etagerne et kontorfællesskab for medlemmer, der er selvstændige hvor jeg skulle mødes med Simone og Christina.

De er begge uddannede farmaceuter og har for nyligt lavet firmaet CertifiedVital, der er en ny mærkningsordning for kosttilskud.

Til deres fagblad Pharmadanmark skulle jeg så tage nogle portrætter.

Det viste sig, at det kun var Simone jeg skulle fotografere, men inden vi gik til fotograferingen, tog vi lige en snak i køkkenet, der mest af alt mindede mig om en amerikansk diner.

Jeg går aldrig lige på med fotografering af cases uden lige at have talt med dem og på den måde sat mig ind i hvad den givne artikel handler om.

Hvis fotograferingen er i forbindelse med et interview ankommer jeg altid i tide til, at høre lidt af hvad der bliver talt om og på den måde få viden og inspiration til mine billeder.

I dette tilfælde blev det til nogle portrætter af Simone i de ret lækre lokaler, der er i bygningen.

Der blev brugt et billede til henvisning og et billede i et opslag inde i bladet.

Podcasterne: Redaktionelle billeder taget for Dansk Journalistforbund.

En fredag for nogle uger siden, var jeg på besøg i et kommunikationsbureau på Gammel Kongevej.

Her skulle jeg mødes med Louise og Camilla, der begge er uddannede journalister, arbejder med kommunikation, influencermarketing og så laver de podcasts.

Og det skulle jeg fotografere, altså at de skulle optage en podcast.

Der udover skulle jeg også lige tage nogle portrætter af de to inden deres gæst Carla ankom.

Mens jeg fotograferede snakkede vi om løst og fast indenfor vores fag og om hvordan visse journalister og kommunikatører ikke har høje tanker om influencers.

Det er blandt andet influencers og influencermarketing deres podcasts handler om.

De optager på noget så simpelt som en iPhone og sidder i et lagerlokale, der er fyldt med det tøj, som kommunikationsbureauets kunder producerer og der skal laves kommunikation og marketing om.

Da Carla ankommer går de forholdsvist hurtigt i gang med at optage og jeg forsøger på bedste vis at være fluen på væggen.

Det lykkedes næsten, men jeg taber selvfølgelig et bagdæksel til et objektiv lige udenfor døren til lagerlokalet, da jeg er ved at pakke sammen.

Så de må lige hurtigt afbryde optagelsen, der ellers altid er et onetake.

Pinligt.

Sælgerne: Portrætfotografering hos KL-Marketing.

Onsdag før jul var jeg ude hos KL-Marketing i Kastrup.

Indehaveren Kim sidder jeg i BNI gruppe med og han havde bedt mig om at tage nye medarbejderportrætter, samt et gruppebillede.

Der havde været nogle udskiftninger i staben så de trængte til nyt.

Efter råd fra en kollega ville jeg lave gruppebilledet som et sammensat billede af enkeltportrætter således, at når der sker udskiftning af medarbejdere, kan man nemt skifte den afgående medarbejders billede ud med den nyes.

Jeg havde taget en grøn baggrund, der skulle gøre det nemmere at fritlægge personerne efterfølgende, med og tre lamper.

KL-Marketings lokale er ret stort, så der var god plads til, at stille op og få personerne i god afstand fra den grønne baggrund, så jeg kunne undgå reflektion af grønt, hvilket kan vanskeliggøre fritlægningen.

Det virkede så ikke helt – men mere om det senere.

Medarbejderne sad ved hvert deres skrivebord og ringede til kunder, så jeg kunne nemt lige få en ny person til, at træde op til fotografering uden at forstyrre for meget.

Belært af min kollegas erfaring om problemer med, at få alle personer i det endelige gruppebillede til, at fremstå ens i forhold til deres respektive højde, havde jeg taget mit stativ med, således at jeg på de færdige billeder kunne se de indbyrdes forskellige højder.

Efterfølgende kan det være svært, at huske hvem der egentlig var højest hvis man skyder i frihånd.

Da jeg havde skudt alle portrætterne tog jeg lige en runde med kameraet og skød nogle situationsbilleder af medarbejderne på kontoret.

Da jeg skulle lave billederne gik det ikke helt som forventet i forhold til, at fritlægge ved, at bruge værktøjet “farveområde”.

Godt nok kunne jeg godt vælge den grønne farve og fritlægge nogenlunde, men det sidste skulle gøre i fri hånd, da der ellers ville være en grøn halo rundt om den enkelte person.

Så næste gang jeg skyder portrætter hos dem bliver det formentlig på en sort baggrund.

Men bortset fra, at det kom til, at tage lidt længere end beregnet blev det egentlig meget godt.

Heldigvis ville Kim have billederne i sort/hvid så de enkelte små fejl, der måtte være i forhold til farver ses ikke.

kl-marketing.dk



Samarbejdsaftalen: Pressebilleder taget for Muskelsvindfonden.

I sidste uge var jeg på besøg hos Executive Cognito, der er et netværk for topledere, på Gammel Carlsbergvej i Valby.

Her skulle jeg fotografere direktøren i Muskelsvindfonden Henrik Ib Jørgensen og de to ejere af Executive Cognito, Frank Ewert og John Rohde.

Billeder skulle tages i anledning at, at Muskelsvindfonden og netværket har indgået en samarbejdsaftale, der blandt andet indebærer, at Musholm (fondens konferencecenter i Korsør) bruges at Executive Cognito til netværksarrangementer med overnatning.

Fotoseancen begyndte i kontoret på 1. sal i den imposante bygning, der blandt andet også rummer Bryggeriforeningens kontorer, hvor der var helt sydlandsk stemning med altan og træer (dog uden blade) lige udenfor vinduet i den lavtstående vintersol.

Til at begynde med bad jeg de tre herrer om blot, at stå og tale sammen mens jeg tog nogle billeder.

Efterfølgende tog vi nogle opstillede portrætter nede i hallen hvor vi også havde opstillet en roll-op fra Executive Cognito.

Jeg ville egentlig have taget nogle billeder ude foran bygningen, men John mente at haven ville egne sig bedre.

Således blev det.


Nytårsstafetten: eventbilleder taget for Dansk Fjernvarme.

Fredag i sidste uge var jeg på besøg hos Dansk Fjernvarme i Farimagsgade i København.

De skulle holde deres årlige nytårsstafet hvor der ville være oplæg af blandt andre Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne.

Det ville de gerne have taget nogle billeder af og det skulle jeg gøre for dem.

Jeg lagde min taske i et kontor og gjorde min computer klar til redigering.

Den første jeg stødte ind i og som hilste glad på mig var tidligere minister Carsten Hansen, som jeg da har portrætteret et par gange, men om han egentlig kunne huske mig ved jeg ikke selvom han kommenterede mit udseende “skægget er da i hvert tilfælde blevet længere.”

Jeg havde taget en 35er, min 70-200 og så mit fiskeøje med ind i lokalet hvor stafetten skulle foregå.

Jeg stillede dem på et bord (havde glemt mit Domkebælte) så jeg let kunne gå hen og skifte objektiv.

Som det ofte er med den slags opgaver er det nemmere at tage billeder af folk med en tele, så man kan gøre det ubemærket, i stedet for med en 35er hvor man kommer så tæt på, at folk stiller sig op og smiler.

Det giver ikke så gode billeder – jeg vil hellere fange folk naturligt i øjeblikket.

Da folk var mødt frem gik først direktøren på og jeg skød både talerne og tilhørerne.

Så får man et varieret udbud af billeder.

Da talerne var overstået, cirkulerede jeg i lokalet et kvarters tid, for lige at få de sidste situationsbilleder inden jeg gik ind på det tilstødende kontor og udvalgte og redigerede billeder.

 

Link til Dansk Fjernvarme.

 

Borgermødet: pressebilleder taget for Primetime og Københavns Lufthavn.

Sidste opgave inden juleferien var et borgermøde i Vilhelm Lauritzen terminalen ved Kastrup Lufthavn.

Her havde lufthavnen inviteret Amagers borgere til møde omkring situationen, der er opstået omkring de mange taxaer, der holder parkeret i villakvartererne omkring lufthavnen mens de venter på ture.

Dette har efter borgernes opfattelse betydet dels forurenende tomgangskørsel, afføring og affald på villavejene og de tilhørende grønne områder.

Lufthavnens passagerchef, Thomas Hoff Andersson, var vært ved mødet og indledte det således med en snak om problemerne.

Tilstede var også direktørerne i tre af de store taxaselskaber i hovedstaden.

Der udover var Tårnbys borgmester, Allan S. Andersen og flere lokalpolitikere til stede.

Jeg skulle tage nogle billeder under mødet og havde heldigvis medbragt min bærbare, så jeg dels kunne fotografere og dels lave billederne færdige, under det knap to timer lange møde.

Desværre var mødet først klokken 17.00, hvilket betød, at der der var temmelig mørkt udenfor og derfor ikke noget indfaldende lys i den gamle afgangshal i terminalen.

Det betød 1/60 blænde 2.8 på 1600 iso og flash oveni.

Ellers ville der slet ikke have været nogle billeder.

Så der kom lidt slagskygge her og der, men det er vilkårene under sådanne forhold.

Porcelænsforretningen: Interiørbilleder taget for Malerfirmaet Martin Nielsen & Søn.

I forrige uge befandt jeg mig på Amager Torv lidt i otte om morgenen.

Solen var så småt ved at stå op, dog kunne den ikke ses bag de mørke skyer på himlen, men lyset kom mens jeg ventede på at blive lukket ind i Royal Copenhagens butik.

Her skulle jeg tage en række billeder for Malerfirmaet Martin Nielsen & Søn, der udover at de løbende har malet den store butik, også i år har stået for, at male dele af opsætningen af de populære juleborde.

Julebordene, som der er fem til seks af hvert år, bliver dækket og dekoreret af nogle udvalgte personer, der i år tæller blandt andre florist og interiørdesigner Leif Sigersen, kunstnerduo Edition Poshette v. Helene Schjerbeck og Simone Bendix samt tekstildesigner Helene Blanche.

Malerne har så hjulpet med blandt andet at dekorere podierne bordene står på.

Jeg var stort set alene i butikken, efter at jeg havde fået en rundvisning af Martin fra malerfirmaet, der kort fortalte hvad de kunne tænke sig jeg skulle fokusere på.

Jeg havde et ærinde efterfølgende, så jeg havde knap to timer på egen hånd.

Heldigvis er der masser af plads, mere end jeg huskede, i den store butik, så man ikke pludselig får væltet en 50.000 kroners tepotte på gulvet ved et uheld.

Jeg havde bare medbragt kamera, objektiver og et stativ.

Ikke noget lys.

Det er nemmere, at lade belysningen i butikken gøre arbejdet for dig og så lave optagelser på blænde 16-22, som var tilfældet med min 35er og mit fiskeøje, med en lukkertid på mellem et og otte sekunder.

Jeg laver altid bracketing ved denne type optagelser, så jeg har mulighed for, at kombinere flere optagelser af samme opstilling, hvis noget skulle brænde ud, hvilket kunne være en mulighed med butiksspots og hvidt porcelæn.

Det blev dog ikke nødvendigt fandt jeg senere ud af foran computeren.

Jeg havde begyndt mine optagelser ude på torvet hvor jeg fotograferede facaden og jeg sluttede af samme sted med min 35er presset mod ruden, så jeg kunne fotografere opstillingerne i vinduet.

 

Mette og Kristian: Konferencevideo lavet for Danske Gymnasier.

Mette Frederiksen på Danske Gymnasiers årsmøde.

Kristian Thulesen Dahl på Danske Gymnasiers årsmøde.

Torsdag var jeg på Hotel Nyborg Strand for, på afbud fra en kollega, at lave nogle videooptagelser ved Danske Gymnasiers årsmøde.

Jeg kommer selv på hotellet hvert andet år, når vi har PF Konference, hvor vi mødes cirka 200 kollegaer til samvær, faglige oplæg og snak.

Så jeg havde en god idé om hvordan denne lokation ser ud.

Opgaven denne torsdag bestod i, at filme tre politikeres oplæg for de forsamlede: undervisningsminister Merete Riisager, socialdemokraternes formand Mette Frederiksen og dansk folkepartis ditto, Kristian Thulesen Dahl.

Disse optagelser skulle jeg så sammen med redaktøren fra Danske Gymnasier klippe sammen til en række film til brug på dels hjemmeside og dels de sociale medier.

Grundet bookning af kunde i vores studie i El Fabrico, der skulle bruge tre kameraer, heraf mit Canon 5D, havde jeg lånt min kollegas Canon XF 300 videokamera.

Det gør det alt andet lige noget lettere, at optage video til en konference med et kamera, der har to xlr-stik, autofokus og det hele.

Jeg har tidligere med mit Panasonic HMC 150 optaget i blandt andet Statsministeriet med microport direkte i pa-anlægget (det måtte man ikke, det skulle være med kabel! men det gav noget bevægelsesfrihed) så jeg håbede på, at der var en direkte indgang til anlægget her på hotellet.

Det var der også – der sad simpelthen et panel ved siden af døren, hvor der var et xlr-stik til audio out.

Quadratisch. Praktisch. Gut, som de siger sydpå.

Jeg havde heldigvis et 20 meter kabel, som rakte rigeligt de få meter jeg skulle stå fra panelet, men havde overvejet, at stille mig i den anden ende af lokalet, men droppede det, da jeg har dårlige erfaringer med gaffertapede kabler på gulvtæpper og slæbende fødder!

Så kablet, der lå lige i indgangen, blev rigeligt tapet ned.

I sidste minut havde undervisningsministeren aflyst, så jeg skulle kun optage de to partiformænd.

Afløseren for ministeren var Søs Marie Serup, der havde holdt workshop tidligere på dagen, som jeg så også lige filmede – just in case.

Der var ikke ret godt lys i lokalet – vejret var tungt og der var halvt nedrullede gardiner grundet slides på lærredet og af en eller anden grund havde man ikke rettet de loftspots der var ind på talerstolen.

Så jeg måtte gaine fuldt på kameraet og krydse fingrene.

Spotsene kunne man nemlig ikke sådan lige rykke, så der var det lys der var.

Nå, men jeg fik lige tjekket optagelserne med Søs Marie Serup i pausen inden Mette Frederiksen gik på og det så fint ud.

Lyden var også ok – min erfaring er, at når man får linelyd ind i xlr er den normalt for høj og skal skrues ret kraftigt ned – i det her tilfælde skulle den skrues helt op!

Det skyldtes muligvis, at de brugte bordmikrofoner og ikke clipon headsets.

Jeg optog også lyden i lokalet med min RØDE NTG 3 ovenpå kameraet og mixet med lyden fra lineindgangen var det faktisk ok.

Ikke helt som en microport, men det gik an.

Da den sidste optagelse var i hus, gik redaktøren og jeg, over i et tilstødende lokale og klippede citater ud til filmene.

Jeg havde troet, at vi skulle lave tre-fire små klip af hver partiformand, men redaktøren ville have citaterne klippet sammen til en lang film.

Så jeg måtte lave overblændinger, hvilket jeg normalt ikke gør, for at samle det fint.

Ydermere skulle der tekster på, hvilket er ret nemt i YouTube.

Desværre er det kun få citater, så hele oplægget er ikke tekstet.

Jeg havde fået indtrykket af at filmene skulle på Facebook, men de skulle kun på Twitter.

Jeg kan så se, at indlæggene på Twitter, linker direkte til Danske Gymnasiers web, hvor filmene er embedded fra min YouTube kanal.

Det havde været en fordel hvis Danske Gymnasier havde haft deres egen kanal, men det har de ikke, så vi måtte i skyndingen lægge dem op på min kanal.

 

Den kogende vandhane: Boligfotografering for Quooker og BrandMovers.

I begyndelsen af oktober var jeg en tur i Birkerød og besøge Ditte og Kasper.

De havde fået nyt køkken og i det nye køkken havde de fået en ny vandhane.

En vandhane af den slags, der kommer kogende vand ud af.

Den hedder Quooker og for dem og BrandMovers, der skriver artiklen og fotograferer (undertegnede), skulle jeg dels tage billeder af vandhanen og dels parret i deres køkken.

Billederne skulle bruges til en artikel på deres hjemmeside hvor de lægger inspirationshistorier op fra forskellige familier med Quookere.

Køkkenet var i den ene ende af den ellers åbne spise-/dagligstue og med gråfiltsede vægge og sorte elementer.

Jeg havde som sædvanlig min Profotolampe med og kunne lægge et fornuftigt lys, der gav oplysning og lidt hårde skygger.

Jeg synes ikke nødvendigvis, at billeder af denne type skal være douchede i både retouch og lys.

Der må godt ske noget.

Øvelsen med disse optagelser går ud på, at tage billeder af selve vandhanen i brug.

Det vil sige: få køkkenejeren til, at fylde en gryde, en kop eller en kaffekande.

Fotografer detaljer og tilbehør i køkkenet og fotografer dem i færd med madlavning, samtale og samvær.

Der var ingen børn hjemme da jeg var der, så det var bare Ditte og Kasper, der var tilstede.

Men jeg fordelte rollerne lidt mellem dem, så de begge kom i aktion med vandhanen.

Se artiklen på Quookers hjemmeside.

Fødevareproducenterne og løverne: Eventbilleder taget for Københavns Madhus

I sidste uge var jeg på opgave i Københavns Madhus i Ingerslevsgade.

Her skulle der afholdes Råvare Match hvor fire fødevareproducenter skulle præsentere deres produkter for fire “løver” fra henholdsvis Tivoli, Bella Center, Aarstidernes Gårdbutik og Scandic Hotels.

Grunden til, at jeg skriver “løver” er fordi, at det var som en slags Løvens Hule for små fødevareproducenter, der får en chance for at pitche deres produkter for nogle af de store aftagere.

Jeg har engang for mange år siden været til pressemøde i Madhuset og huskede lokalet som højloftet med store vinduer på hver side.

Det holdt stik og trods det overskyede vejr var der næsten hele seancen igennem mulighed for at skyde uden flash.

Det gør jeg oftest ved denne type arrangementer, da man så nemmere kan være en “flue på væggen” og fotografere ugeneret.

De fire producenter havde hver fire minutter til, at gøre deres hoser grønne overfor panelet.

Der blev præsenteret og delt smagsprøver ud fra blandt andre Bornholms Kildevand, der består af en gruppe mennesker, der har købt et vandværk i Rønne og derfra henter kildevand op, som fås med og uden brus.

Der var Planteslagterne, der præsenterede veganske “kødprodukter”, hvilket jeg efterfølgende fandt ud af ikke var så tosset at få i en slider.

Bugs’n juice bestod af en enkelt fyr der ved præsentationen talte om shots med 1 % tilsat fårekylling.

Jeg fik efterfølgende et skud og det kunne også drikkes.

Slutteligt var der det økologiske gartneri på Amager, der præsenterede honning og spiselige blomster.

 

Den nye direktør: Pressebilleder taget for Pfizer.

For 14 dages tid siden var jeg hos Pfizer, der ligger stort set på den anden side af gaden fra El Fabrico, og fotografere deres kommende direktør Lars Møller.

Jeg havde et par dage forinden været på besøg for, at besigtige domicilet, så jeg kunne finde de gode steder at tage portrætter.

De eneste krav, der var fra kommunikationschefens side: vi skal have noget udenfor og nogle billeder med Pfizerlogoet eller -flaget på.

Ellers var der frit slag.

Bygningen er fra lidt efter årtusindeskiftet og bygget i brændte mursten, så der fremstår gråbrun og ret unik i forhold til mange af de tilsvarende bygninger i området, der enten er i røde mursten eller i grå betonelementer med blå vinduer og indgangspartier.

Lars havde sat en time af til seancen og vi begyndte udenfor ved logoet, der vender ud mod Ballerup Byvej og på dette tidspunkt om morgenen, den opgående sol, der tittede frem i disen.

Jeg havde min Profotolampe med og fik taget en række billeder ved logoet inden vi gik lidt længere hen langs facaden og skød en række billeder.

Modsat indgangen ligger en lille gårdhave, med små vandbassiner og fliser.

Her lavede jeg også et par opstillinger, hvor jeg dog var udfordret af de store vinduers refleksioner af lampens lys, som gav en ekstra time i Photoshop under redigeringen af billederne.

I det til bygningen tilhørende konferencecenter var der et mødelokale jeg havde udset som location for nogle stående portrætter ved de halvhøje borde i rummet.

Væggene her var også af nogle utraditionelle mursten og sammen med det indfaldende lys gennem de store vinduer, blødt op af flash og reflektor var det et ret godt lokale at fotografere i.

Vi sluttede af på den øverste af to indendørs gangbroer, hvor solen på nuværende tidspunkt, knap en time efter begyndelsen af sessionen, stod ind og oplyste det store lokale.

Forskeren: Pressebilleder taget for Pfizer.

Mandag i sidste uge havde jeg en aftale med Morten Søgaard fra Pfizer.

Han bor  i Connecticut, hvor han arbejder med genforskning.

Han var i Danmark til en konference i Bella Center og i den forbindelse skulle han give interviews til to aviser, heriblandt Jyllands Posten, der ikke havde en fotograf på opgaven.

Jeg havde allerede en aftale med Pfizer om, at jeg skulle fotografere deres kommende direktør, Lars Møller, senere på ugen og Pfizer ville gerne have nogle gode billeder til blandt andre de to aviser.

Så klokken 9.00 mandag stod jeg klar i Bella Center hvortil Morten ankom et øjeblik efter.

Jeg har fotograferet en del i Bella Center og havde på forhånd planlagt, at skyde det i konferencecentret hvor der er lidt blandet miljø med både plantevægge, trævægge og smarte sofaer.

Jeg havde taget min Profotolampe med og skød portrætter med enten direkte lys eller lampen bouncet i loft eller væg.

Jeg skyder gerne en del billeder til en sådan opgave, så der er noget at vælge imellem, selvom kunden kun skal bruge fem færdige billeder.

Som sagt skulle der i hvert tilfælde være noget der kunne gå i en avis, så det skulle skydes lidt anderledes end de normale lidt “pænere” corporate billeder.

Appudvikleren: Redaktionelle billeder til MediaMovers og Erhverv Danmark.

For en måneds tid siden fik jeg til opgave at fotografere Faizan Akbar fra Eventbuizz.

Han står bag udviklingen af en app, der gør det nemmere for de personer, der arrangerer events, konferencer og andre begivenheder, at invitere deltagere, registrere dem og dele programmerne for begivenheden med dem.

At fotografere en mand, der har udviklet en app er sådan set nemt nok.

Et billede af en mand, men hvad så med appen?

Det er det man tit render ind i som fotograf – at fotografere en person, der har gjort noget eller udviklet noget, der nemt lader sig beskrive på skrift, men er vanskeligere at beskrive med billeder.

Eventbuizz holder til i et kontorhotel på femte sal i en ejendom i Vesterbrogade.

Her var der mulighed for, at fotografere i firmaets lokaler, et mødelokaler og ude på en tagterrasse.

Vi begyndte med billeder inde i mødelokalet hvor Faizan lagde nogle screendumps op på en skærm og så fotograferede jeg ham og skærmen.

Det virkede ikke helt, så vi gik udenfor i eftermiddagssolen og tog nogle billeder på terrassen.

Faizan spurgte om vi skulle tage nogle billeder af appen på telefonen.

Igen, det bliver lidt abstrakt, men jeg synes faktisk at det bærende billede i artiklen illustrerer historien meget godt.

Forskeren: Redaktionelle billeder taget for MediaMovers og Jyllands Posten.

En dag i begyndelsen af september var jeg en tur i Espergærde lige syd for Helsingør.

Her har Oticon, der producerer høreapparater, forskningscenteret Eriksholm.

Her skulle jeg fotografere Michael Kai Petersen, der forsker i AI (kunstig intelligens) i forbindelse med høreapparaters brug i forskellige lydmiljøer.

Testpersonerne bliver udstyret med høre apparater og fulgt rundt hvor de færdes og forskerne kan så se hvilket program, deres høreapparat er sat på og samtidig hvor de har været og brugt apparatet.

Det er lidt kompliceret stof, men man håber på sigt, at gøre høreoplevelsen bedre for brugerne af høreapparaterne, som så skal kunne tilpasse sig endnu bedre til det miljø og lydbillede brugeren færdes i.

Jeg havde håbet lidt på forskning i et laboratorium “Sådan noget med hvide kitler og reagensglas” sagde Michael grinende:)

Det havde de desværre ikke, blot et ret ordinært kontor oppe under taget på en af de i øvrigt ret flotte bygninger.

Så det endte med nogle billeder af Michael bag computeren, tætte billeder af høreapparater i en hånd og nogle portrætbilleder ude i haven.

Selvstændig med udfordringer: Portrætbilleder taget for Dansk Journalistforbund.

For nogle uger siden var jeg sammen med en journalist fra Dansk Journalistforbund ude og besøge en kollega i Vanløse.

Mette, som hun hedder, er nystartet freelancer, som så mange andre i vores forbund.

Modsat mange andre i vores forbund er hun døv, hvilket hun har været fra fødslen og det var blandt andet en af grundene til, at vi skulle lave dette interview.

Hvordan er det at være journalist, selvstændig og samtidig være døv?

Modsat de gængse interviewbilleder og -portrætter jeg tager hvor journalisten ikke er med på billederne, skulle han være synlig på billederne.

Det samme skulle tegnsprogstolken, der er nødvendig, at have for Mette, også være.

Da jeg ankom var interviewet i fuld gang, så jeg hilste på og gik i gang med at fotografere.

Så her skulle jeg altså både skyde fra den ene og den anden side af bordet.

Da jeg var færdig med interviewbillederne gik jeg rundt i lejligheden for, at finde et sted, at tage nogle opstillede portrætter.

Ude på den sydvendte altan var der her i eftermiddagssolen alt for kraftigt og direkte lys, så det opgav jeg.

Derimod var der ved vinduet i den nordvendte stue et godt lysindfald til både portætter af Mette og billeder af hende mens hun arbejdede.

Artiklen kan ses her.

Ovid fra Askov: Video fra workshop i Minnesota.

Den sidste uge i september 2018 var jeg sammen med kollegaer fra pressefotografforbundet på kurset Videostorytelling i USA i Minnesota.

Jeg har været på det foregående kursus, hvor vi optog på Panasonic P2 videokameraer, i 2009 og tænkte at det var på tide med en opgradering af mine videofærdigheder på DSLR.

Det er kollegaerne Lars Horn og Michael Koch, der arrangerer kurset og det er 15. gang eller noget de er afsted.

Under kurset bliver vi undervist af journalister og fotografer, der viser deres arbejde, som de laver på tv-stationer i Minnesota.

Vi besøger også tv-stationer og universiteterne i Minneapolis og St. Cloud.

Under kurset producerede vi to videoer, den første var en øvelse i at optage wide, narrow & tight, som er afgørende for hvor nemt materialet er at klippe i når man kommer tilbage til redigeringen.

På årets kursus var den givne location for vores anden video, byen Askov, der ligger omkring 2 timers kørsel nord for Minneapolis.

Som navnet antyder er det her nogle af de danske indvandrere i sin tid slog sig ned og bosatte sig.

Kursuslederne havde arrangeret, at beboere fra byen tog i mod os og viste os rundt.

Så hvert tomandshold havde en lokal til, at guide sig rundt.

Christer, som jeg var på hold med, og jeg mødtes med Ovid Jensen.

Ovid er pensioneret tømrer og har boet hele sit liv i byen.

Christer og jeg havde oprindeligt, som flere andre på kurset, tænkt os at lave en helt anden historie, men det skulle vise sig, at vi fik en historie vi slet ikke havde set komme.

Ovid passede byens kirkegård og havde med de kriminelle, der var i samfundstjeneste i byen, at gøre.

Derudover, fandt vi senere ud af, var han også Chairman of the Partridge Township, det vil sige formand for byområdet eller kommunen, som Askov ligger i.

Vi begyndte med, at køre ud til byens kirkegård i Ovids Ford F 150.

Undervejs fortalte han om dette og hint.

Vi havde allerede miket ham op med en microport og vi kunne ligeså godt få noget lyd ned på kortet.

Da vi ikke havde tænkt os at lave denne her historie, bad vi bare ham begynde at fortælle om sig selv.

Vi fik ham placeret godt, lænende op af en gravsten, da han var dårligt gående og stående.

Christer kørte interviewkameraet og jeg lavede indklipsbilleder tæt på af ansigt og hænder.

Så var det nemmere efterfølgende at redigere i materialet.

Da vi havde interviewet ham i alt for lang tid, fik vi ham til, at vise os familiens gravsted.

Her lå, som vi havde forudset, bedsteforældre og forældre begravet.

Det var så her det tog en drejning og historien blev god: Ovids søn Brian var død som 21 årig og lå også begravet på kirkegården!

Det gav os en virkelig god historie og hvad vi havde gjort hvis ikke den drejning var kommet ved jeg ikke.

Fra at blive en lidt kedelig og anonym slægtsfortælling, gik det over til at få en slutning vi kun kunne drømme om.

Vi havde en del materiale at klippe i da vi kom tilbage til hotellet i St. Cloud og vi fik da også klippet historien om efter den første visning, så den blev dels kortere, men også skarpere vinklet.

PS: Det gælder om at tjekke sine kilder og spørge ind til for eksempel navne på personer: Ovid hedder han og ikke Orvid:)

Prinsen og bilerne: Pressebilleder for Nyt Viborg Museum.

 

Fredag var jeg for en gangs skyld i Jylland, nærmere bestemt Viborg, som jeg ikke, trods min opvækst ved Århus, ikke har besøgt siden jeg var barn og vi var med klokkeren oppe i domkirkens tårn og se på nærmeste hold hvordan han ringede med de massive kirkeklokker.

På Farvervej i et industrikvarter i byen har det lokale museum, i samarbejde med Forstadsmuseet i Hvidovre, i flere måneder arbejdet med at færdiggøre udstillingen “Familien Danmark på hjul – årets bil 1969-2019.

Jeg var blevet bestilt til, at dække fredagens åbning, med deltagelse af blandt andre HKH Prins Joachim, Ulrik Wilbek, Christian Grau og hvidovres borgmester Helle Adelsborg.

Jeg kom i god tid inden museets kommunikationsansvarlige Jeanette Bylov skulle vise pressen rundt og fortælle om hvad vi måtte og hvor vi kunne stå under prinsens ankomst, taler og rundvisning.

Det er nogle år siden, at jeg sidst lavede royalt stof, men husker tydeligt de forholdsregler der er, som har betydning for hvor vi må stå og gå.

Prinsen ankom standsmæssigt i en Ford Capri 3000 gt (Caprien med 1600 motor, blev årets bil i 1969) ført af ejeren af Quickpot, Martin Pedersen.

Bilen var rød med sort vinyltag og en smilende prins, der dog måtte tage til takke med passagersædet, steg ud og hilste på modtagelseskomitéen, mens jeg og mine kollegaer knipsede løs.

Efterfølgende var der taler, hvilket faktisk var ret underholdende, hvilket var godt, da vi i den gode halve time de varede, var bundet til vores klapstole, hvorfra vi måtte fotografere seancen.

Da prinsen havde klikket en udspændt sikkerhedssele op og åbnet udstillingen, var det tid til, at arbejde igen.

Mens han blev vist rundt og der blev tegnet og fortalt af arkivleder Dan Ersted Møller fulgte vi trop og holdt os på behørig afstand og fotograferede på livet løs.

Der var udstukket retningslinjer fra hoffet om hvad der ville være at fotomuligheder og vi kunne således ikke være med på hele rundturen.

Dog sørgede de garvede ugebladsjournalister og -fotografer for, at få spurgt til ekstra muligheder for interviews og fotos og vi fik linet prinsen op ved den første årets bil, Ford Caprien ved Shelltanken i udstillingen.

Da prinsen gik ud i det til lejligheden opstillede telt, gik jeg ind i personalerummet og lavede de første billeder og lagde på min Photoshelter, så museet kunne få de første billeder lagt på de sociale medier.

Der var en del gæster inviteret til åbningen af udstillingen og jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at jeg både kunne nå at tage billeder af udstillingen og lave dem færdige inden jeg vendte snuden hjemad.

Men det gik fint.

Jeg havde taget et stativ med (mine mange lamper lod jeg ligge i bilen!) og tog således billeder i hallen med lukkertider på op til 8 sekunder og på blænder mellem 8 og 11.

Der var enkelte gæster, der kom med på nogle af billederne, men ellers gik det fint, at undgå for mange fremmede i billederne.

Jeg tog også interiørbilleder i Caprien (1969), Citroen GSen (1971), Alfa Roemeo Guilettaen (1978) og til sidst i Fiat Multiplaen (2000).

Jeg skal hilse og sige, at der altså ikke er ret meget plads på bagsædet af Forden og at en todørs coupe ikke er nem hverken at komme ind i eller ud af.

Alfaen var ret nem og selvfølgelig også Multiplaen.

Jeg lavede også nogle billeder af bygningen udefra.

Imens jeg lavede disse billeder færdige blev, der også indrettet og opsat salgs- og cafeborde (olietønder) ude i hallen, som jeg så også lige fik fotograferet inden jeg kørte mod djævleøen igen.

Visualiseringen: Dronebilleder taget for VISMO

Droneoptagelser kan have mange former: video, stills, inspektioner og visualiseringer.

Jeg laver en gang imellem optagelser hvor mine stillbilleder skal bruges til, at visualisere et givent byggeris udseende når det er færdiggjort.

Det kan være udsigten fra en kommende lejlighed, som denne optagelse i Emdrup, eller et oversigtsbillede, der skal vise omfanget og udseendet af et komplet byggeri.

Carolineskolen, den jødiske privatskole, lå i mange år på Gartnerivej i Ryparken i Emdrup, men er nu flyttet til nye lokaler på Strandvejen i det gamle københavns pædagogseminarium.

På den gamle grund skal der bygges boliger og man er i færd med at forberede nedrivningen af bygningerne.

Jeg skulle lave tre billeder i forskellige højder på grunden.

Optagelser skulle gerne laves i formiddagssolen og det var helt perfekt her torsdag ved 10-tiden hvor jeg mødte op i hjelm, sikkerhedssko og min dronepilotrefleksvest.

Byggelederen tog imod mig og sagde at jeg kunne flyve på to af stederne umiddelbart, men på det tredje sted var de i gang med en gravemaskine og der skulle jeg lige ledsages.

Jeg lettede fra dronen fra et jordområde bag to mandskabscontainere tæt på indgangen fra Bomhusvej og kunne her flyve nemt op og lave det første billede.

Skulle lige holde tungen lige i munden da der var nogle store træer jeg skulle holde afstand til.

Her er det dejligt at man kan se afstanden til en given forhindring på skærmen mens man flyver.

Det andet billede skulle laves umiddelbart over taget på en eksisterende bygning, men der var heldigvis ikke megen vind til, at skabe turbulens over tagfladen, så det gik også godt.

Jeg blev fulgt ned til det sidste punkt, hvor vi gik igennem skolens lokaler og ud bagved hvor en stor gravemaskine var i gang.

Der gik en flisegang rundt langs bygningen på den side jeg stod på og for enden af den og lige ved gavlen af en bygning kunne jeg lette og lande.

Også her måtte jeg lige koncentrere mig, da der var en del store bøgetræer jeg skulle holde afstand til.

Men det gik godt, men jeg måtte tage billeder i flere forskellige højder da den udstukne højde i 10,5 meter var for lav til, at skyde rent ud over træerne og få udsigten til resten af Ryparken med.

 

Facaderenoveringen II: Droneoptagelser for Bang & Beenfeldt.

I torsdag var jeg på mit andet besøg på Boulevarden i Lyngby.

Her har ejerforeningen Rustenborg til huse i en ejendom på fire etager, der ligger i en vinkel med Mølleåen i baghaven.

De rådgivende ingeniører Bang & Beenfeldt er i gang med at renovere facaderne i ejendommen og det vil de gerne have dokumenteret i stillbilleder og video fra drone.

Sidst jeg var heroppe, https://jenspanduro.dk/facaderenoveringen-droneoptagelser-for-bang-beenfeldt/, var i februar.

Her var projektet lige begyndt og facaden var overvejende den oprindelige.

Nu her syv måneder senere var facaden overvejende den nye og lysere.

Vejret var godt med overvejende sol og spredte skyer.

Der var dog en til tider kraftig vind.

Heldigvis kom den bagfra når jeg fløj, det vil sige: ind mod bygningen, så der kom ikke de kastevinde der ofte kommer når vinden kommer over en bygning og ind mod dronen når man flyver.

Det har jeg tidligere haft problemer med under en visualisering i Vallensbæk: https://jenspanduro.dk/butikstorvet-dronebilleder-til-sg-nordic/

Min kontaktperson hos rådgiverne skulle lige kigge på nogle detaljer ved byggeriet inden han kunne være med omkring min flyvning.

Her skulle han dels komme med ønsker til motiver og dels være min assistent og holde øje med uvedkommende personer i sikkerhedszonen.

Ejendommen har en gårdhave hvor der er byggeplads med omkring de 15 meter i bredden og på ydersiden af den en parkeringsplads hvor der kan holde biler op mod en hæk.

Det giver omkring 20 meter og da jeg ikke flyver nærmere end fem meter fra facaden kan jeg gå op i 15 meter, forudsat at der ikke er personer der stiger ind og ud af deres biler.

Så det første stykke tid fløj jeg tæt og filmede og fotograferede håndværkerne på de to arbejdsplatforme og fløj lidt på langs af ejendommen.

Heldigvis ligger ejendommen på en blind vej, hvor den ene del af bygningen ligger for enden.

På den modsatte side ligger to mindre beboelsesejendomme.

Så der er ikke meget trafik til og fra og de få personer jeg talte med under flyvningen var nysgerrige og spørgende og havde ikke nogle problemer med at jeg fløj.

Sidste gang var jeg også på den anden side af ejendommen og tjekke forholdene ud.

Dengang var byggepladsen ikke så udbygget som nu, så dengang opgav jeg at flyve.

Men nu hvor byggepladsen ligger langs hele facaden og eneste adgang til området er indkørslen til en lidt større parkeringsplads end på den modsatte side kan man nemmere overskue sikkerhedszonen når man er to man.

Så her fik jeg også fløjet og filmet og fotograferet.

Rådgiveren ville gerne have et billede af hele ejendommen og her måtte jeg fra det nordøstlige hjørne gå over trækronerne og udover Mølleåen for at få det hele med.

Her var der rigeligt med afstand til både Jernbanegade og villahaverne på den anden side af åen.

Alt i alt en rigtig god flyvning.

 

Vejmarkeringerne: Redaktionelle billeder for Jyllands Posten.

Tirsdag eftermiddag ringede de fra JPs fotodesk og spurgte om jeg kunne køre til Køge og fotografere Jesper Wraae-Bess, der er direktør i Eurostar Danmark A/S.

Han skulle fotograferes i forbindelse med en artikel omkring den sag, der nu i fire år har verseret i Sø- og handelsretten og som nu er afgjort til firmaets fordel.

Efter en time og et kvarters køkørsel i den storkøbenhavnske myldretid ankom jeg til firmaet hvor Jesper ventede på mig.

Journalisten havde forestillet sig, ligesom undertegnede, direktøren fotograferet sammen med nogle af de mange store maskiner, der anvendes når man laver vejstriber og -markeringer på gade og vej.

Vejret var mildest talt ikke med mig.

Kraftig vestenvind og regn og maskiner på ladet af presenningdækkede lastbiler.

Jeg havde taget min profotolampe med, så der var lidt lys at gøre med.

Vi begyndte i et mødelokale, hvor jeg fik taget nogle forskellige portrætter af “mand ved bord” og “mand foran logo”

Jeg tager dem altid og i mange tilfælde virker de faktisk ret godt i forhold til hurtig identifikation af den portrætterede.

Jeg var lidt rastløs ved udsigten til kun, at skulle fotografere inde på et kontor, så jeg spurgte om de ikke havde et lager eller noget andet fotogent.

Jesper trak i arbejdsjakken og vi gik over på lageret hvor de eneste maskiner var nogle ikke så store fejemaskiner, der dog var udstyret med diverse orange blink.

På hylderne var spande med materialer, poser med glaskugler (det reflekterende i vejstriber) og kasser med cykelsymboler og højresvingspile.

Vi begyndte ved maskinerne hvor jeg fik Jesper til, at posere på forskellige måder.

Udenfor lageret var en delvist overdækket hal med en stor port, fra gulv til loft.

Her lagde vi et cykelsymbol ud på asfalten og placerede det sådan, at det så ud som om at Jesper stod udenfor.

Jeg sluttede af med et tæt portræt.

Planen var at jeg ville sætte mig i bilen og redigere billederne, da der var deadline inden jeg kunne nå at komme hjem.

Da Jesper hørte det, tilbød han mig at sidde i mødelokalet og arbejde, da han selv havde noget han skulle færdiggøre inden han kørte.

Så jeg sad med lækker espresso på siden og redigerede og sendte billeder ind og kørte så hjem i ro og mag.

Hjemturen tog 37 minutter!

Dronefoto med udfordringer: Panoramabillede taget for Ørsted.

 

Link til panorama: https://orsted.dk/Privat/faa-en-lavere-regning/nyhedsbrev/luftballonskonkurrence

 

For et par uger siden fik jeg en opringning fra en af mine gode kollegaer, der udover at fotografere, også arbejder hos Ørsted.

Han ville høre mig om jeg kunne hjælpe dem med at tage et panoramabillede fra min drone.

Det skulle bruges til, at illustrere udsigten fra en luftballon i forbindelse med en konkurrence, de skulle udskrive.

Jeg har ikke prøvet det før, men ved at man kan gøre det og efterfølgende stitche billedet sammen i for eksempel photoshop.

Vi talte lidt frem og tilbage om hvor det skulle tages henne.

Vi endte med at finde ud af at det ville være bedst at tage det over København.

En af de eneste muligheder for, at tage dronebilleder over indre by er at flyve over havnen.

Jeg konsulterede et par flyvende kollegaer i forhold til, at flyve fra områderne omkring operahuset.

Den sydlige plæne ved Orlogsværftsvej så egnet ud og i modsætning til parkeringspladsen på den modsatte side formentlig uden så meget jern i grunden, der ville forstyrre kompas og gps på dronen.

Således blev det: jeg sendte min underretning ind til københavns politi om fredagen om at jeg ville flyve tirsdag eller onsdag.

Det viste sig imidlertid, da vi var kommet forbi weekenden, at man havde indført flyveforbud netop de to dage.

Et flyveforbud, der først ville blive ophævet klokken 17.00 om onsdagen.

Flyveforbuddet var lavet grundet den franske præsident Macrons besøg i København.

Det var lige netop så stort, at det også omfattede det område jeg ville flyve i.

Jeg bookede så en tid om onsdagen mellem 17.00 og 21.00, men grundet en anden opgave blev jeg nødt til at udskyde det.

Den følgende fredag, som var absolut sidste deadline, hvis jeg ikke skulle rende ind i weekendens mylder både til lands og vands i området.

Vejret var tungt med regnbyer og mange skyer, men som sagt, jeg skulle flyve.

Netop som jeg parkerede bilen begyndte det at stå ned i stænger og himlen var nærmest sort.

Efter et kvarters tid holdt regnen op og jeg gik over på den anden side af operahuset og gjorde klar.

På plænen, hvor jeg egentlig havde tænkt at lette og lande, var en mand i færd med noget brøndarbejde.

Så jeg måtte stå ved selve kajkanten og lette ud over vandet.

Heldigvis var det så som så med turister på lejecykler, der færdedes i området, dog var der en del kanalrundfarter, goboats og havnebusser at holde øje med.

Det lykkedes af tre omgange at tage billeder hele horisonten rundt.

Først vandret og dernæst i en vinkel på cirka 45 grader og slutteligt lige ned.

Jeg fik også tid til, at lave lidt video og et par stillbilleder, der ikke skulle indgå i panoramaet.

Legelandet: Pressebilleder for Bounce og Epicent.

Forrige weekend var jeg i Fields og fotografere (nok engang)

Har nok været i Fields 8-10 gange mens det har været åbent, men kun to gange har jeg ikke været på arbejde.

Nu var jeg her igen.

Og skulle fotografere.

I et nedlagt butikslokale draperet med bannere for Bounce, som er det nye “legeland” der åbner i centret inden længe.

Bounce er fyldt med trampoliner, parkour- og ninjawarriorbaner med mere, for dem som vil udfolde sig fysisk og ikke gider Leos Legeland.

Jeg havde forventet at skulle fotografere i selve legelandet, men desværre foregik rekrutteringen af nye medarbejdere i Fonas gamle lokale i stueetagen.

Det der skulle foregå, og også var foregået dagen før, var at Bounce skulle bruge en masse nye medarbejdere.

Til dagens første seance af i alt fire var godt 60, hovedsageligt yngre mennesker, mødt frem.

De var gået videre fra gårsdagens test og samarbejdsøvelser.

Jeg skulle fotografere mens de i grupper på 7-9 sad og udførte forskellige opgaver, lige fra matematik, til at fortælle om sig selv eller opføre små rollespil om givne situationer i Bounce.

Jeg havde forestillet mig en ret kedelig dag, da jeg så det halvtomme lokale, men det blev langt fra kedeligt.

Her blev sunget, danset, lavet akrobatik og leget fysiske lege i et væk.

Jeg skulle levere 10 billeder til dem og det var svært for mig, at komme ned på et ikke alt for omfangsrigt udvalg.

Kunden var glad og det var jeg også da jeg gik.

 

Sportsbilleder fra IBCPC Firenze 2018 (International Breast Cancer Paddlers Commision)

Juli måned har indtil nu været tilbragt i Italien og for en del af turens vedkommende i Firenze.

Her skulle min hustru sammen med 21 andre brystkræftramte kvinder deltage i dragebådsregattaen IBCPC Firenze 2018.

Regattaen bliver afholdt hvert fjerde år og i år for første gang i Europa.

Jeg har tidligere fotograferet og dronefilmet kvinderne (se mere her og her) mens de har trænet i københavns havn.

Nu gjaldt det regattaen hvor i alt 140 hold med brystkræftramte kvinde fra hele verden deltog.

Jeg havde haft lidt besvær med, at komme igennem til italienerne og få en akkreditering til begivenheden.

Egentlig ville de have mig til, at betale 300 € for den da de mente, at jeg som familiemedlem skulle have en supporterbillet!

Det tænkte jeg var en del penge og havde så via deres hjemmeside forsøgt at komme i kontakt med dem uden held.

Her stod jeg så på dagen for ders første træning uden en akkreditering og dermed adgang til området.

Kvinderne havde fået deres deltagerbeviser udleveret nede i Firenze og efter en snak med holdlederen og fysioterapeuten forsøgte jeg mig hos kontoret der lå i Palazzo Vechhio.

Mine forhåbninger var ikke høje, da jeg entrede det højloftede lokale.

Jeg henvendte mig ved en skranke, hvor jeg fik besked på, at gå over til en anden og henvende mig der.

Jeg fortalte, at jeg var fotograf fra Danmark og at jeg ønskede at dække deres event.

Det virkede, en flink mand satte straks gang i arbejdet med, at lave en akkreditering til mig.

Det tog godt nok det meste af en halv time, men da en ung kvinde tog en portræt af mig, vidste jeg at den var hjemme.

Denne akkreditering kostede ikke noget!

Godt nok fremgik det af det laminerede ark, at jeg var italiener –  men hva faen, jeg havde fået min fotoakkreditering.

Fra kontoret gik jeg mod Parco delle Cascine, som er en park, der ligger ved bredden af floden Arno, der løber gennem Firenze og hvor regattaen skulle afvikles.

Jeg var noget svedig efter en gåtur på godt tre kilometer i eftermiddagsvarmen.

Da jeg ankom til området var holdet i færd med at varme op inden de skulle ned og træne.

Jeg havde ladet min 300 mm blive hjemme i lejligheden, så jeg nøjedes med min 70-200 mm med en 1.4 konverter på min 1 D mk III til disse billeder.

Kvinderne tog et par ture op og ned ad floden og var glade da de kom tilbage på land.

Jeg havde bare sat mig i græsset ved mållinjen og lod dem sejle imod mig i den lavtstående sol.

Jeg sad helt nede ved vandet på et fladt stykke, der var knap 10 meter bredt.

Bag dette var der en skrænt og ovenfor igen et fladt stykke græs.

Var lidt spændt på, at de hvor mange der ville komme til, at stå her langs vandet og om det var muligt at få frit skud mod dragebådene.

Dagen efter var der Pink Parade of Nations med alle 140 deltagende hold, der skulle gå fra Piazza Pitti og over Ponte Vecchio og op til Piazza de Signoria,

Hvert land var udstyret med deres eget flag og da danskerne kun havde et hold var holdet markeret med Dannebrog.

Nogle af de andre lande havde op til 40 deltagende hold, hvoraf det kun var det forreste, der havde et flag.

Jeg var lidt spændt på om denne parade kun ville være sjov for kvinderne og mig, men der var langs hele ruten mennesker, der hujede, vinkede og klappede, så alt i alt var det en ret stor oplevelse at gå med og fotografere.

Oppe på pladsen, som hurtigt blev proppet med de knap 3.000 deltagere og deres familier var det lidt antiklimatisk, da det der foregik med flagopsætning, sange og taler kun kunne ses og høres af de nærmeste da der hverken var storskærme eller nok opstillede højttalere på pladsen.

Så efter lidt venten og snakken frem og tilbage besluttede holdet sig for, at gå ned og få en is og noget at spise.

De følgende to dage skulle de sejle to heat hver dag.

Regattaen er som sådan ikke en konkurrence, det til trods bliver der givet max gas når de fem dragebåde i hvert heat sejler de 500 meter ned ad floden.

Første heat sejles for, at finde hold, der ligger nogenlunde side om side rent tidsmæssigt og her kom danskerne ind en kvart bådslængde efter vinderen.

Om det skyldtes starten, som blev lidt kaotisk og dermed forsinkede dem, er svært at sige, men faktum er at italienerne lavede en meget kortere nedtælling til start, hvilket kom som en overraskelse for holdet.

Heatet om eftermiddagen blev vundet med en god bådslængde foran nummer to!

Hvad angår antallet af tilskuere langs vandet og om jeg kunne få frit udsyn viste sig ikke at være et problem.

Det stod nogle enkelte helt nede ved vandet, mens hovedparten stod ovenfor skrænten, på broen ved startområdet og ovre på den modsatte bred.

Som så mange andre steder, når man er akkrediteret som presse, er der en række faciliteter der bliver stillet til rådighed for en, såsom presseområde, internet, drikkevarer og i nogle tilfælde mad og adgang til VIP områder.

Det eneste der blev disket op med her var et pressetelt med internet og noget vand, som jeg selv måtte finde frem til.

Mad var der intet af og det mad deltagerne fik, som ikke var værd at spise, kunne vi heller ikke få.

Boder med salg af mad til deltagere, familie og tilskuere var der heller ikke.

I hvert tilfælde ikke inde på området.

Heldigvis lå der et par caféer i parken på hver sin side af vandet hvor jeg og de deltagere, der ikke orkede elendig italiensk mad, kunne få lækre sandwiches og burgere.

Udover at fotografere danskerne, fotograferede jeg selvfølgelig også nogle af de andre deltagere.

I løbet af dagen skiftede jeg position fra nede på højde med målstregen til længere oppe af floden, hvor jeg kunne få starten tættere på.

Ligesom jeg også stod oppe på broen sammen med mine to døtre.

Den følgende dag fortsatte de danske kvinder med, at imponere og vandt begge deres heats og havde i alt forbedret deres tid med godt 12 sekunder fra første løb.

Det er faktisk ret imponerende, at tænke på at de kun har padlet (det hedder ikke roet i en dragebåd) i mindre end et år, sammenlignet med at nogle af de hold de var oppe imod har været i gang i både fem og ti år!

Jeg måtte strække våben da heat nummer to på sidstedagen var overstået og tage med mine døtre hjem til lejligheden vi havde lejet.

Det er ret varmt, at slæbe rundt på gear i godt 30 graders varme.

Desværre gik jeg glip af afslutningsceremonien, der på video og efter hvad min hustru og de andre deltagere fortalte var ret stemningsfuld og imponerende.

Du kan se mere om eventen her.

Du kan se og købe mine billeder fra festivalen her.

Copenhell 2018: Koncertbilleder fra lørdag.

Billeder fra lørdag på Copenhell 2018 med Jakob Stegelmann og Aarhus Symfoniorkester, Defecto, Steel Panther, Kellermensch, W.A.S.P., Corrosion Of Conformity, Helloween og Sodom.

Billederne kan købes her.