Blog /

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.

Ældre blogindlæg kan findes på min tidligere blog på one.com

Appudvikleren: Redaktionelle billeder til MediaMovers og Erhverv Danmark.

For en måneds tid siden fik jeg til opgave at fotografere Faizan Akbar fra Eventbuizz.

Han står bag udviklingen af en app, der gør det nemmere for de personer, der arrangerer events, konferencer og andre begivenheder, at invitere deltagere, registrere dem og dele programmerne for begivenheden med dem.

At fotografere en mand, der har udviklet en app er sådan set nemt nok.

Et billede af en mand, men hvad så med appen?

Det er det man tit render ind i som fotograf – at fotografere en person, der har gjort noget eller udviklet noget, der nemt lader sig beskrive på skrift, men er vanskeligere at beskrive med billeder.

Eventbuizz holder til i et kontorhotel på femte sal i en ejendom i Vesterbrogade.

Her var der mulighed for, at fotografere i firmaets lokaler, et mødelokaler og ude på en tagterrasse.

Vi begyndte med billeder inde i mødelokalet hvor Faizan lagde nogle screendumps op på en skærm og så fotograferede jeg ham og skærmen.

Det virkede ikke helt, så vi gik udenfor i eftermiddagssolen og tog nogle billeder på terrassen.

Faizan spurgte om vi skulle tage nogle billeder af appen på telefonen.

Igen, det bliver lidt abstrakt, men jeg synes faktisk at det bærende billede i artiklen illustrerer historien meget godt.

Forskeren: Redaktionelle billeder taget for MediaMovers og Jyllands Posten.

En dag i begyndelsen af september var jeg en tur i Espergærde lige syd for Helsingør.

Her har Oticon, der producerer høreapparater, forskningscenteret Eriksholm.

Her skulle jeg fotografere Michael Kai Petersen, der forsker i AI (kunstig intelligens) i forbindelse med høreapparaters brug i forskellige lydmiljøer.

Testpersonerne bliver udstyret med høre apparater og fulgt rundt hvor de færdes og forskerne kan så se hvilket program, deres høreapparat er sat på og samtidig hvor de har været og brugt apparatet.

Det er lidt kompliceret stof, men man håber på sigt, at gøre høreoplevelsen bedre for brugerne af høreapparaterne, som så skal kunne tilpasse sig endnu bedre til det miljø og lydbillede brugeren færdes i.

Jeg havde håbet lidt på forskning i et laboratorium “Sådan noget med hvide kitler og reagensglas” sagde Michael grinende:)

Det havde de desværre ikke, blot et ret ordinært kontor oppe under taget på en af de i øvrigt ret flotte bygninger.

Så det endte med nogle billeder af Michael bag computeren, tætte billeder af høreapparater i en hånd og nogle portrætbilleder ude i haven.

Selvstændig med udfordringer: Portrætbilleder taget for Dansk Journalistforbund.

For nogle uger siden var jeg sammen med en journalist fra Dansk Journalistforbund ude og besøge en kollega i Vanløse.

Mette, som hun hedder, er nystartet freelancer, som så mange andre i vores forbund.

Modsat mange andre i vores forbund er hun døv, hvilket hun har været fra fødslen og det var blandt andet en af grundene til, at vi skulle lave dette interview.

Hvordan er det at være journalist, selvstændig og samtidig være døv?

Modsat de gængse interviewbilleder og -portrætter jeg tager hvor journalisten ikke er med på billederne, skulle han være synlig på billederne.

Det samme skulle tegnsprogstolken, der er nødvendig, at have for Mette, også være.

Da jeg ankom var interviewet i fuld gang, så jeg hilste på og gik i gang med at fotografere.

Så her skulle jeg altså både skyde fra den ene og den anden side af bordet.

Da jeg var færdig med interviewbillederne gik jeg rundt i lejligheden for, at finde et sted, at tage nogle opstillede portrætter.

Ude på den sydvendte altan var der her i eftermiddagssolen alt for kraftigt og direkte lys, så det opgav jeg.

Derimod var der ved vinduet i den nordvendte stue et godt lysindfald til både portætter af Mette og billeder af hende mens hun arbejdede.

Artiklen kan ses her.

Ovid fra Askov: Video fra workshop i Minnesota.

Den sidste uge i september 2018 var jeg sammen med kollegaer fra pressefotografforbundet på kurset Videostorytelling i USA i Minnesota.

Jeg har været på det foregående kursus, hvor vi optog på Panasonic P2 videokameraer, i 2009 og tænkte at det var på tide med en opgradering af mine videofærdigheder på DSLR.

Det er kollegaerne Lars Horn og Michael Koch, der arrangerer kurset og det er 15. gang eller noget de er afsted.

Under kurset bliver vi undervist af journalister og fotografer, der viser deres arbejde, som de laver på tv-stationer i Minnesota.

Vi besøger også tv-stationer og universiteterne i Minneapolis og St. Cloud.

Under kurset producerede vi to videoer, den første var en øvelse i at optage wide, narrow & tight, som er afgørende for hvor nemt materialet er at klippe i når man kommer tilbage til redigeringen.

På årets kursus var den givne location for vores anden video, byen Askov, der ligger omkring 2 timers kørsel nord for Minneapolis.

Som navnet antyder er det her nogle af de danske indvandrere i sin tid slog sig ned og bosatte sig.

Kursuslederne havde arrangeret, at beboere fra byen tog i mod os og viste os rundt.

Så hvert tomandshold havde en lokal til, at guide sig rundt.

Christer, som jeg var på hold med, og jeg mødtes med Ovid Jensen.

Ovid er pensioneret tømrer og har boet hele sit liv i byen.

Christer og jeg havde oprindeligt, som flere andre på kurset, tænkt os at lave en helt anden historie, men det skulle vise sig, at vi fik en historie vi slet ikke havde set komme.

Ovid passede byens kirkegård og havde med de kriminelle, der var i samfundstjeneste i byen, at gøre.

Derudover, fandt vi senere ud af, var han også Chairman of the Partridge Township, det vil sige formand for byområdet eller kommunen, som Askov ligger i.

Vi begyndte med, at køre ud til byens kirkegård i Ovids Ford F 150.

Undervejs fortalte han om dette og hint.

Vi havde allerede miket ham op med en microport og vi kunne ligeså godt få noget lyd ned på kortet.

Da vi ikke havde tænkt os at lave denne her historie, bad vi bare ham begynde at fortælle om sig selv.

Vi fik ham placeret godt, lænende op af en gravsten, da han var dårligt gående og stående.

Christer kørte interviewkameraet og jeg lavede indklipsbilleder tæt på af ansigt og hænder.

Så var det nemmere efterfølgende at redigere i materialet.

Da vi havde interviewet ham i alt for lang tid, fik vi ham til, at vise os familiens gravsted.

Her lå, som vi havde forudset, bedsteforældre og forældre begravet.

Det var så her det tog en drejning og historien blev god: Ovids søn Brian var død som 21 årig og lå også begravet på kirkegården!

Det gav os en virkelig god historie og hvad vi havde gjort hvis ikke den drejning var kommet ved jeg ikke.

Fra at blive en lidt kedelig og anonym slægtsfortælling, gik det over til at få en slutning vi kun kunne drømme om.

Vi havde en del materiale at klippe i da vi kom tilbage til hotellet i St. Cloud og vi fik da også klippet historien om efter den første visning, så den blev dels kortere, men også skarpere vinklet.

PS: Det gælder om at tjekke sine kilder og spørge ind til for eksempel navne på personer: Ovid hedder han og ikke Orvid:)

Prinsen og bilerne: Pressebilleder for Nyt Viborg Museum.

 

Fredag var jeg for en gangs skyld i Jylland, nærmere bestemt Viborg, som jeg ikke, trods min opvækst ved Århus, ikke har besøgt siden jeg var barn og vi var med klokkeren oppe i domkirkens tårn og se på nærmeste hold hvordan han ringede med de massive kirkeklokker.

På Farvervej i et industrikvarter i byen har det lokale museum, i samarbejde med Forstadsmuseet i Hvidovre, i flere måneder arbejdet med at færdiggøre udstillingen “Familien Danmark på hjul – årets bil 1969-2019.

Jeg var blevet bestilt til, at dække fredagens åbning, med deltagelse af blandt andre HKH Prins Joachim, Ulrik Wilbek, Christian Grau og hvidovres borgmester Helle Adelsborg.

Jeg kom i god tid inden museets kommunikationsansvarlige Jeanette Bylov skulle vise pressen rundt og fortælle om hvad vi måtte og hvor vi kunne stå under prinsens ankomst, taler og rundvisning.

Det er nogle år siden, at jeg sidst lavede royalt stof, men husker tydeligt de forholdsregler der er, som har betydning for hvor vi må stå og gå.

Prinsen ankom standsmæssigt i en Ford Capri 3000 gt (Caprien med 1600 motor, blev årets bil i 1969) ført af ejeren af Quickpot, Martin Pedersen.

Bilen var rød med sort vinyltag og en smilende prins, der dog måtte tage til takke med passagersædet, steg ud og hilste på modtagelseskomitéen, mens jeg og mine kollegaer knipsede løs.

Efterfølgende var der taler, hvilket faktisk var ret underholdende, hvilket var godt, da vi i den gode halve time de varede, var bundet til vores klapstole, hvorfra vi måtte fotografere seancen.

Da prinsen havde klikket en udspændt sikkerhedssele op og åbnet udstillingen, var det tid til, at arbejde igen.

Mens han blev vist rundt og der blev tegnet og fortalt af arkivleder Dan Ersted Møller fulgte vi trop og holdt os på behørig afstand og fotograferede på livet løs.

Der var udstukket retningslinjer fra hoffet om hvad der ville være at fotomuligheder og vi kunne således ikke være med på hele rundturen.

Dog sørgede de garvede ugebladsjournalister og -fotografer for, at få spurgt til ekstra muligheder for interviews og fotos og vi fik linet prinsen op ved den første årets bil, Ford Caprien ved Shelltanken i udstillingen.

Da prinsen gik ud i det til lejligheden opstillede telt, gik jeg ind i personalerummet og lavede de første billeder og lagde på min Photoshelter, så museet kunne få de første billeder lagt på de sociale medier.

Der var en del gæster inviteret til åbningen af udstillingen og jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at jeg både kunne nå at tage billeder af udstillingen og lave dem færdige inden jeg vendte snuden hjemad.

Men det gik fint.

Jeg havde taget et stativ med (mine mange lamper lod jeg ligge i bilen!) og tog således billeder i hallen med lukkertider på op til 8 sekunder og på blænder mellem 8 og 11.

Der var enkelte gæster, der kom med på nogle af billederne, men ellers gik det fint, at undgå for mange fremmede i billederne.

Jeg tog også interiørbilleder i Caprien (1969), Citroen GSen (1971), Alfa Roemeo Guilettaen (1978) og til sidst i Fiat Multiplaen (2000).

Jeg skal hilse og sige, at der altså ikke er ret meget plads på bagsædet af Forden og at en todørs coupe ikke er nem hverken at komme ind i eller ud af.

Alfaen var ret nem og selvfølgelig også Multiplaen.

Jeg lavede også nogle billeder af bygningen udefra.

Imens jeg lavede disse billeder færdige blev, der også indrettet og opsat salgs- og cafeborde (olietønder) ude i hallen, som jeg så også lige fik fotograferet inden jeg kørte mod djævleøen igen.

Visualiseringen: Dronebilleder taget for VISMO

Droneoptagelser kan have mange former: video, stills, inspektioner og visualiseringer.

Jeg laver en gang imellem optagelser hvor mine stillbilleder skal bruges til, at visualisere et givent byggeris udseende når det er færdiggjort.

Det kan være udsigten fra en kommende lejlighed, som denne optagelse i Emdrup, eller et oversigtsbillede, der skal vise omfanget og udseendet af et komplet byggeri.

Carolineskolen, den jødiske privatskole, lå i mange år på Gartnerivej i Ryparken i Emdrup, men er nu flyttet til nye lokaler på Strandvejen i det gamle københavns pædagogseminarium.

På den gamle grund skal der bygges boliger og man er i færd med at forberede nedrivningen af bygningerne.

Jeg skulle lave tre billeder i forskellige højder på grunden.

Optagelser skulle gerne laves i formiddagssolen og det var helt perfekt her torsdag ved 10-tiden hvor jeg mødte op i hjelm, sikkerhedssko og min dronepilotrefleksvest.

Byggelederen tog imod mig og sagde at jeg kunne flyve på to af stederne umiddelbart, men på det tredje sted var de i gang med en gravemaskine og der skulle jeg lige ledsages.

Jeg lettede fra dronen fra et jordområde bag to mandskabscontainere tæt på indgangen fra Bomhusvej og kunne her flyve nemt op og lave det første billede.

Skulle lige holde tungen lige i munden da der var nogle store træer jeg skulle holde afstand til.

Her er det dejligt at man kan se afstanden til en given forhindring på skærmen mens man flyver.

Det andet billede skulle laves umiddelbart over taget på en eksisterende bygning, men der var heldigvis ikke megen vind til, at skabe turbulens over tagfladen, så det gik også godt.

Jeg blev fulgt ned til det sidste punkt, hvor vi gik igennem skolens lokaler og ud bagved hvor en stor gravemaskine var i gang.

Der gik en flisegang rundt langs bygningen på den side jeg stod på og for enden af den og lige ved gavlen af en bygning kunne jeg lette og lande.

Også her måtte jeg lige koncentrere mig, da der var en del store bøgetræer jeg skulle holde afstand til.

Men det gik godt, men jeg måtte tage billeder i flere forskellige højder da den udstukne højde i 10,5 meter var for lav til, at skyde rent ud over træerne og få udsigten til resten af Ryparken med.

 

Facaderenoveringen II: Droneoptagelser for Bang & Beenfeldt.

I torsdag var jeg på mit andet besøg på Boulevarden i Lyngby.

Her har ejerforeningen Rustenborg til huse i en ejendom på fire etager, der ligger i en vinkel med Mølleåen i baghaven.

De rådgivende ingeniører Bang & Beenfeldt er i gang med at renovere facaderne i ejendommen og det vil de gerne have dokumenteret i stillbilleder og video fra drone.

Sidst jeg var heroppe, https://jenspanduro.dk/facaderenoveringen-droneoptagelser-for-bang-beenfeldt/, var i februar.

Her var projektet lige begyndt og facaden var overvejende den oprindelige.

Nu her syv måneder senere var facaden overvejende den nye og lysere.

Vejret var godt med overvejende sol og spredte skyer.

Der var dog en til tider kraftig vind.

Heldigvis kom den bagfra når jeg fløj, det vil sige: ind mod bygningen, så der kom ikke de kastevinde der ofte kommer når vinden kommer over en bygning og ind mod dronen når man flyver.

Det har jeg tidligere haft problemer med under en visualisering i Vallensbæk: https://jenspanduro.dk/butikstorvet-dronebilleder-til-sg-nordic/

Min kontaktperson hos rådgiverne skulle lige kigge på nogle detaljer ved byggeriet inden han kunne være med omkring min flyvning.

Her skulle han dels komme med ønsker til motiver og dels være min assistent og holde øje med uvedkommende personer i sikkerhedszonen.

Ejendommen har en gårdhave hvor der er byggeplads med omkring de 15 meter i bredden og på ydersiden af den en parkeringsplads hvor der kan holde biler op mod en hæk.

Det giver omkring 20 meter og da jeg ikke flyver nærmere end fem meter fra facaden kan jeg gå op i 15 meter, forudsat at der ikke er personer der stiger ind og ud af deres biler.

Så det første stykke tid fløj jeg tæt og filmede og fotograferede håndværkerne på de to arbejdsplatforme og fløj lidt på langs af ejendommen.

Heldigvis ligger ejendommen på en blind vej, hvor den ene del af bygningen ligger for enden.

På den modsatte side ligger to mindre beboelsesejendomme.

Så der er ikke meget trafik til og fra og de få personer jeg talte med under flyvningen var nysgerrige og spørgende og havde ikke nogle problemer med at jeg fløj.

Sidste gang var jeg også på den anden side af ejendommen og tjekke forholdene ud.

Dengang var byggepladsen ikke så udbygget som nu, så dengang opgav jeg at flyve.

Men nu hvor byggepladsen ligger langs hele facaden og eneste adgang til området er indkørslen til en lidt større parkeringsplads end på den modsatte side kan man nemmere overskue sikkerhedszonen når man er to man.

Så her fik jeg også fløjet og filmet og fotograferet.

Rådgiveren ville gerne have et billede af hele ejendommen og her måtte jeg fra det nordøstlige hjørne gå over trækronerne og udover Mølleåen for at få det hele med.

Her var der rigeligt med afstand til både Jernbanegade og villahaverne på den anden side af åen.

Alt i alt en rigtig god flyvning.

 

Vejmarkeringerne: Redaktionelle billeder for Jyllands Posten.

Tirsdag eftermiddag ringede de fra JPs fotodesk og spurgte om jeg kunne køre til Køge og fotografere Jesper Wraae-Bess, der er direktør i Eurostar Danmark A/S.

Han skulle fotograferes i forbindelse med en artikel omkring den sag, der nu i fire år har verseret i Sø- og handelsretten og som nu er afgjort til firmaets fordel.

Efter en time og et kvarters køkørsel i den storkøbenhavnske myldretid ankom jeg til firmaet hvor Jesper ventede på mig.

Journalisten havde forestillet sig, ligesom undertegnede, direktøren fotograferet sammen med nogle af de mange store maskiner, der anvendes når man laver vejstriber og -markeringer på gade og vej.

Vejret var mildest talt ikke med mig.

Kraftig vestenvind og regn og maskiner på ladet af presenningdækkede lastbiler.

Jeg havde taget min profotolampe med, så der var lidt lys at gøre med.

Vi begyndte i et mødelokale, hvor jeg fik taget nogle forskellige portrætter af “mand ved bord” og “mand foran logo”

Jeg tager dem altid og i mange tilfælde virker de faktisk ret godt i forhold til hurtig identifikation af den portrætterede.

Jeg var lidt rastløs ved udsigten til kun, at skulle fotografere inde på et kontor, så jeg spurgte om de ikke havde et lager eller noget andet fotogent.

Jesper trak i arbejdsjakken og vi gik over på lageret hvor de eneste maskiner var nogle ikke så store fejemaskiner, der dog var udstyret med diverse orange blink.

På hylderne var spande med materialer, poser med glaskugler (det reflekterende i vejstriber) og kasser med cykelsymboler og højresvingspile.

Vi begyndte ved maskinerne hvor jeg fik Jesper til, at posere på forskellige måder.

Udenfor lageret var en delvist overdækket hal med en stor port, fra gulv til loft.

Her lagde vi et cykelsymbol ud på asfalten og placerede det sådan, at det så ud som om at Jesper stod udenfor.

Jeg sluttede af med et tæt portræt.

Planen var at jeg ville sætte mig i bilen og redigere billederne, da der var deadline inden jeg kunne nå at komme hjem.

Da Jesper hørte det, tilbød han mig at sidde i mødelokalet og arbejde, da han selv havde noget han skulle færdiggøre inden han kørte.

Så jeg sad med lækker espresso på siden og redigerede og sendte billeder ind og kørte så hjem i ro og mag.

Hjemturen tog 37 minutter!

Dronefoto med udfordringer: Panoramabillede taget for Ørsted.

 

Link til panorama: https://orsted.dk/Privat/faa-en-lavere-regning/nyhedsbrev/luftballonskonkurrence

 

For et par uger siden fik jeg en opringning fra en af mine gode kollegaer, der udover at fotografere, også arbejder hos Ørsted.

Han ville høre mig om jeg kunne hjælpe dem med at tage et panoramabillede fra min drone.

Det skulle bruges til, at illustrere udsigten fra en luftballon i forbindelse med en konkurrence, de skulle udskrive.

Jeg har ikke prøvet det før, men ved at man kan gøre det og efterfølgende stitche billedet sammen i for eksempel photoshop.

Vi talte lidt frem og tilbage om hvor det skulle tages henne.

Vi endte med at finde ud af at det ville være bedst at tage det over København.

En af de eneste muligheder for, at tage dronebilleder over indre by er at flyve over havnen.

Jeg konsulterede et par flyvende kollegaer i forhold til, at flyve fra områderne omkring operahuset.

Den sydlige plæne ved Orlogsværftsvej så egnet ud og i modsætning til parkeringspladsen på den modsatte side formentlig uden så meget jern i grunden, der ville forstyrre kompas og gps på dronen.

Således blev det: jeg sendte min underretning ind til københavns politi om fredagen om at jeg ville flyve tirsdag eller onsdag.

Det viste sig imidlertid, da vi var kommet forbi weekenden, at man havde indført flyveforbud netop de to dage.

Et flyveforbud, der først ville blive ophævet klokken 17.00 om onsdagen.

Flyveforbuddet var lavet grundet den franske præsident Macrons besøg i København.

Det var lige netop så stort, at det også omfattede det område jeg ville flyve i.

Jeg bookede så en tid om onsdagen mellem 17.00 og 21.00, men grundet en anden opgave blev jeg nødt til at udskyde det.

Den følgende fredag, som var absolut sidste deadline, hvis jeg ikke skulle rende ind i weekendens mylder både til lands og vands i området.

Vejret var tungt med regnbyer og mange skyer, men som sagt, jeg skulle flyve.

Netop som jeg parkerede bilen begyndte det at stå ned i stænger og himlen var nærmest sort.

Efter et kvarters tid holdt regnen op og jeg gik over på den anden side af operahuset og gjorde klar.

På plænen, hvor jeg egentlig havde tænkt at lette og lande, var en mand i færd med noget brøndarbejde.

Så jeg måtte stå ved selve kajkanten og lette ud over vandet.

Heldigvis var det så som så med turister på lejecykler, der færdedes i området, dog var der en del kanalrundfarter, goboats og havnebusser at holde øje med.

Det lykkedes af tre omgange at tage billeder hele horisonten rundt.

Først vandret og dernæst i en vinkel på cirka 45 grader og slutteligt lige ned.

Jeg fik også tid til, at lave lidt video og et par stillbilleder, der ikke skulle indgå i panoramaet.

Legelandet: Pressebilleder for Bounce og Epicent.

Forrige weekend var jeg i Fields og fotografere (nok engang)

Har nok været i Fields 8-10 gange mens det har været åbent, men kun to gange har jeg ikke været på arbejde.

Nu var jeg her igen.

Og skulle fotografere.

I et nedlagt butikslokale draperet med bannere for Bounce, som er det nye “legeland” der åbner i centret inden længe.

Bounce er fyldt med trampoliner, parkour- og ninjawarriorbaner med mere, for dem som vil udfolde sig fysisk og ikke gider Leos Legeland.

Jeg havde forventet at skulle fotografere i selve legelandet, men desværre foregik rekrutteringen af nye medarbejdere i Fonas gamle lokale i stueetagen.

Det der skulle foregå, og også var foregået dagen før, var at Bounce skulle bruge en masse nye medarbejdere.

Til dagens første seance af i alt fire var godt 60, hovedsageligt yngre mennesker, mødt frem.

De var gået videre fra gårsdagens test og samarbejdsøvelser.

Jeg skulle fotografere mens de i grupper på 7-9 sad og udførte forskellige opgaver, lige fra matematik, til at fortælle om sig selv eller opføre små rollespil om givne situationer i Bounce.

Jeg havde forestillet mig en ret kedelig dag, da jeg så det halvtomme lokale, men det blev langt fra kedeligt.

Her blev sunget, danset, lavet akrobatik og leget fysiske lege i et væk.

Jeg skulle levere 10 billeder til dem og det var svært for mig, at komme ned på et ikke alt for omfangsrigt udvalg.

Kunden var glad og det var jeg også da jeg gik.

 

Sportsbilleder fra IBCPC Firenze 2018 (International Breast Cancer Paddlers Commision)

Juli måned har indtil nu været tilbragt i Italien og for en del af turens vedkommende i Firenze.

Her skulle min hustru sammen med 21 andre brystkræftramte kvinder deltage i dragebådsregattaen IBCPC Firenze 2018.

Regattaen bliver afholdt hvert fjerde år og i år for første gang i Europa.

Jeg har tidligere fotograferet og dronefilmet kvinderne (se mere her og her) mens de har trænet i københavns havn.

Nu gjaldt det regattaen hvor i alt 140 hold med brystkræftramte kvinde fra hele verden deltog.

Jeg havde haft lidt besvær med, at komme igennem til italienerne og få en akkreditering til begivenheden.

Egentlig ville de have mig til, at betale 300 € for den da de mente, at jeg som familiemedlem skulle have en supporterbillet!

Det tænkte jeg var en del penge og havde så via deres hjemmeside forsøgt at komme i kontakt med dem uden held.

Her stod jeg så på dagen for ders første træning uden en akkreditering og dermed adgang til området.

Kvinderne havde fået deres deltagerbeviser udleveret nede i Firenze og efter en snak med holdlederen og fysioterapeuten forsøgte jeg mig hos kontoret der lå i Palazzo Vechhio.

Mine forhåbninger var ikke høje, da jeg entrede det højloftede lokale.

Jeg henvendte mig ved en skranke, hvor jeg fik besked på, at gå over til en anden og henvende mig der.

Jeg fortalte, at jeg var fotograf fra Danmark og at jeg ønskede at dække deres event.

Det virkede, en flink mand satte straks gang i arbejdet med, at lave en akkreditering til mig.

Det tog godt nok det meste af en halv time, men da en ung kvinde tog en portræt af mig, vidste jeg at den var hjemme.

Denne akkreditering kostede ikke noget!

Godt nok fremgik det af det laminerede ark, at jeg var italiener –  men hva faen, jeg havde fået min fotoakkreditering.

Fra kontoret gik jeg mod Parco delle Cascine, som er en park, der ligger ved bredden af floden Arno, der løber gennem Firenze og hvor regattaen skulle afvikles.

Jeg var noget svedig efter en gåtur på godt tre kilometer i eftermiddagsvarmen.

Da jeg ankom til området var holdet i færd med at varme op inden de skulle ned og træne.

Jeg havde ladet min 300 mm blive hjemme i lejligheden, så jeg nøjedes med min 70-200 mm med en 1.4 konverter på min 1 D mk III til disse billeder.

Kvinderne tog et par ture op og ned ad floden og var glade da de kom tilbage på land.

Jeg havde bare sat mig i græsset ved mållinjen og lod dem sejle imod mig i den lavtstående sol.

Jeg sad helt nede ved vandet på et fladt stykke, der var knap 10 meter bredt.

Bag dette var der en skrænt og ovenfor igen et fladt stykke græs.

Var lidt spændt på, at de hvor mange der ville komme til, at stå her langs vandet og om det var muligt at få frit skud mod dragebådene.

Dagen efter var der Pink Parade of Nations med alle 140 deltagende hold, der skulle gå fra Piazza Pitti og over Ponte Vecchio og op til Piazza de Signoria,

Hvert land var udstyret med deres eget flag og da danskerne kun havde et hold var holdet markeret med Dannebrog.

Nogle af de andre lande havde op til 40 deltagende hold, hvoraf det kun var det forreste, der havde et flag.

Jeg var lidt spændt på om denne parade kun ville være sjov for kvinderne og mig, men der var langs hele ruten mennesker, der hujede, vinkede og klappede, så alt i alt var det en ret stor oplevelse at gå med og fotografere.

Oppe på pladsen, som hurtigt blev proppet med de knap 3.000 deltagere og deres familier var det lidt antiklimatisk, da det der foregik med flagopsætning, sange og taler kun kunne ses og høres af de nærmeste da der hverken var storskærme eller nok opstillede højttalere på pladsen.

Så efter lidt venten og snakken frem og tilbage besluttede holdet sig for, at gå ned og få en is og noget at spise.

De følgende to dage skulle de sejle to heat hver dag.

Regattaen er som sådan ikke en konkurrence, det til trods bliver der givet max gas når de fem dragebåde i hvert heat sejler de 500 meter ned ad floden.

Første heat sejles for, at finde hold, der ligger nogenlunde side om side rent tidsmæssigt og her kom danskerne ind en kvart bådslængde efter vinderen.

Om det skyldtes starten, som blev lidt kaotisk og dermed forsinkede dem, er svært at sige, men faktum er at italienerne lavede en meget kortere nedtælling til start, hvilket kom som en overraskelse for holdet.

Heatet om eftermiddagen blev vundet med en god bådslængde foran nummer to!

Hvad angår antallet af tilskuere langs vandet og om jeg kunne få frit udsyn viste sig ikke at være et problem.

Det stod nogle enkelte helt nede ved vandet, mens hovedparten stod ovenfor skrænten, på broen ved startområdet og ovre på den modsatte bred.

Som så mange andre steder, når man er akkrediteret som presse, er der en række faciliteter der bliver stillet til rådighed for en, såsom presseområde, internet, drikkevarer og i nogle tilfælde mad og adgang til VIP områder.

Det eneste der blev disket op med her var et pressetelt med internet og noget vand, som jeg selv måtte finde frem til.

Mad var der intet af og det mad deltagerne fik, som ikke var værd at spise, kunne vi heller ikke få.

Boder med salg af mad til deltagere, familie og tilskuere var der heller ikke.

I hvert tilfælde ikke inde på området.

Heldigvis lå der et par caféer i parken på hver sin side af vandet hvor jeg og de deltagere, der ikke orkede elendig italiensk mad, kunne få lækre sandwiches og burgere.

Udover at fotografere danskerne, fotograferede jeg selvfølgelig også nogle af de andre deltagere.

I løbet af dagen skiftede jeg position fra nede på højde med målstregen til længere oppe af floden, hvor jeg kunne få starten tættere på.

Ligesom jeg også stod oppe på broen sammen med mine to døtre.

Den følgende dag fortsatte de danske kvinder med, at imponere og vandt begge deres heats og havde i alt forbedret deres tid med godt 12 sekunder fra første løb.

Det er faktisk ret imponerende, at tænke på at de kun har padlet (det hedder ikke roet i en dragebåd) i mindre end et år, sammenlignet med at nogle af de hold de var oppe imod har været i gang i både fem og ti år!

Jeg måtte strække våben da heat nummer to på sidstedagen var overstået og tage med mine døtre hjem til lejligheden vi havde lejet.

Det er ret varmt, at slæbe rundt på gear i godt 30 graders varme.

Desværre gik jeg glip af afslutningsceremonien, der på video og efter hvad min hustru og de andre deltagere fortalte var ret stemningsfuld og imponerende.

Du kan se mere om eventen her.

Du kan se og købe mine billeder fra festivalen her.

 

 

Copenhell 2018: Koncertbilleder fra lørdag.

Billeder fra lørdag på Copenhell 2018 med Jakob Stegelmann og Aarhus Symfoniorkester, Defecto, Steel Panther, Kellermensch, W.A.S.P., Corrosion Of Conformity, Helloween og Sodom.

Billederne kan købes her.

Copenhell 2018: Koncertbilleder fra fredag.

Koncertbilleder fra fredag på Copenhell 2018 med Exodus, At The Gates, Deftones og Graveyard.

Billeder kan købes her.

Copenhell 2018: Koncertbilleder fra torsdag.

Billeder fra torsdag med NYT LIV, UXDXS, Smertegrænsens Toldere, Parkway Drive, Zeal & Ardor, Nightwish, Thy Art Is Myrder og Arch Enemy.

Billeder kan købes her.