Den sidste uge i september 2018 var jeg sammen med kollegaer fra pressefotografforbundet på kurset Videostorytelling i USA i Minnesota.
Jeg har været på det foregående kursus, hvor vi optog på Panasonic P2 videokameraer, i 2009 og tænkte at det var på tide med en opgradering af mine videofærdigheder på DSLR.
Det er kollegaerne Lars Horn og Michael Koch, der arrangerer kurset og det er 15. gang eller noget de er afsted.
Under kurset bliver vi undervist af journalister og fotografer, der viser deres arbejde, som de laver på tv-stationer i Minnesota.
Vi besøger også tv-stationer og universiteterne i Minneapolis og St. Cloud.
Under kurset producerede vi to videoer, den første var en øvelse i at optage wide, narrow & tight, som er afgørende for hvor nemt materialet er at klippe i når man kommer tilbage til redigeringen.
På årets kursus var den givne location for vores anden video, byen Askov, der ligger omkring 2 timers kørsel nord for Minneapolis.
Som navnet antyder er det her nogle af de danske indvandrere i sin tid slog sig ned og bosatte sig.
Kursuslederne havde arrangeret, at beboere fra byen tog i mod os og viste os rundt.
Så hvert tomandshold havde en lokal til, at guide sig rundt.
Christer, som jeg var på hold med, og jeg mødtes med Ovid Jensen.
Ovid er pensioneret tømrer og har boet hele sit liv i byen.
Christer og jeg havde oprindeligt, som flere andre på kurset, tænkt os at lave en helt anden historie, men det skulle vise sig, at vi fik en historie vi slet ikke havde set komme.
Ovid passede byens kirkegård og havde med de kriminelle, der var i samfundstjeneste i byen, at gøre.
Derudover, fandt vi senere ud af, var han også Chairman of the Partridge Township, det vil sige formand for byområdet eller kommunen, som Askov ligger i.
Vi begyndte med, at køre ud til byens kirkegård i Ovids Ford F 150.
Undervejs fortalte han om dette og hint.
Vi havde allerede miket ham op med en microport og vi kunne ligeså godt få noget lyd ned på kortet.
Da vi ikke havde tænkt os at lave denne her historie, bad vi bare ham begynde at fortælle om sig selv.
Vi fik ham placeret godt, lænende op af en gravsten, da han var dårligt gående og stående.
Christer kørte interviewkameraet og jeg lavede indklipsbilleder tæt på af ansigt og hænder.
Så var det nemmere efterfølgende at redigere i materialet.
Da vi havde interviewet ham i alt for lang tid, fik vi ham til, at vise os familiens gravsted.
Her lå, som vi havde forudset, bedsteforældre og forældre begravet.
Det var så her det tog en drejning og historien blev god: Ovids søn Brian var død som 21 årig og lå også begravet på kirkegården!
Det gav os en virkelig god historie og hvad vi havde gjort hvis ikke den drejning var kommet ved jeg ikke.
Fra at blive en lidt kedelig og anonym slægtsfortælling, gik det over til at få en slutning vi kun kunne drømme om.
Vi havde en del materiale at klippe i da vi kom tilbage til hotellet i St. Cloud og vi fik da også klippet historien om efter den første visning, så den blev dels kortere, men også skarpere vinklet.
PS: Det gælder om at tjekke sine kilder og spørge ind til for eksempel navne på personer: Ovid hedder han og ikke Orvid:)