Kultur / Landskabsfotografering / Markedsføring / Musik / Reportage / Video / Videopræsentationer / Videostreaming
Videoreel 2024
28. januar 2025
Klip fra nogle af de videopræsentationer jeg lavede for mine kunder i 2024.
Arkitekturfotografering / Boligfotografering / Dronebilleder / Dronefotografering / Ejendomsfotografering / Erhvervsfotografi / Hjemmesidebilleder / Konferencebilleder / Konferencefotografering / Kultur / Landskabsfotografering / Markedsføring / Musik / Portrætter / Pressefoto / Profilbilleder / Redaktionelle Billeder / Reportage / Reportage Letland / Streetphoto
Billedreel 2024
27. januar 2025
Udvalg af de mange billeder jeg tog i 2024.
Sidste torsdag var jeg retur på Bavnehøj Allé.
Jeg har ikke været der siden forsommeren hvor jeg lavede en del foto- og videooptager for Områdefornyelsen.
Denne gang skulle jeg fotografere, at der blev taget spadestik til den nye plads, der skal anlægges hvor Bavnehøj Allé slutter ved Vestre Kirkegård.
Der var opstillet telte og en bod hvor man blandt andet kunne få varm suppe.
I teltet var der udstilling med informationer om det kommende projekt og i en vogn kunne de kreative lave juledekorationer.
Det var, mildt sagt, bidende koldt men heldigvis tørvejr.
Til trods for kulden var en del lokale dukket op til arrangementet.
Mørket pressede sig på da jeg lige var ankommet, men der var fint lys til, at fotografere.
Senere, især udenfor teltets lys, var det temmeligt mørkt og ved spadestikket fortrød jeg, at jeg ikke havde monteret min flash.
Jeg havde ellers taget den med og må sige at spadestiksbillederne godt kunne være blevet bedre med flash.
Det er dog ofte noget bøvl med flash udendørs da det ofte kun er de personer man fotograferer og de umiddelbare omgivelser, der bliver oplyst og billedet dermed fremstår meget flat og todimensionelt.
Men lige her kunne jeg godt have brugt den.
Sammen med min gode ven og kollega, Alex var jeg i begyndelsen af denne måned på streetfototur til Riga.
Det er kun os to, med hvert sit kamera (i det her tilfælde Fuji X-100 V og VI) til fods rundt i byen.
For to år siden var vi en tur i Paris (billeder fra den tur kan ses her: https://jenspanduro.dk/portfolios/paris/) og lave det samme.
Den tur var i forsommeren og vi fandt hurtigt ud af, at vi nok var en måned til to for sent ude ved, at tage til Riga i november.
Dels er vejret koldere i november og dels er der ikke så mange lyse timer til rådighed.
Ikke at man ikke kan tage billeder om aftenen, men det er noget federe om dagen og i de lyse aftentimer.
Vejret viste sig heller ikke fra sin bedste side, da det regnede en del.
Dog var der også solskin og hele mandagen (afrejsedagen) var der strålende sol med lange skygger.
Jeg havde booket et hotel lige midt i byens turistområde.
Noget der ikke er tilgængeligt prismæssigt i mange lande, men til en pris på omkring 2.000,- for fire overnatninger med morgenmad er det det man gør.
Det er oftest i byens centrum gadelivet udfolder sig, men selvfølgelig også her hvor de fleste turister er.
I dette tilfælde ret mange briter, men også tyskere, danskere osv.
Ingen af os havde været i Riga før (jeg har dog besøgt Letland i 99 på en reportagetur på grænsen til Litauen, som du kan se billeder fra her: https://jenspanduro.dk/portfolios/rucava-letland/) så vi var lidt på bar bund omkring hvad vi skulle se.
Men det er ofte også ret fint når det drejer sig om streetfoto og reportage, bare at gå se og fotografere de folk man møder.
I Paris kunne vi sidde på en café udendørs og bare se og fotografere fodgængerne mens vi drak vores espresso og øl.
Samme mulighed var der ikke rigtigt her, medmindre vi dristede os til, at skyde ud gennem kaffebarernes vinduer, hvilket vi da også gjorde.
Ellers er det hurtige skud enten fra hoften eller med kig i søgeren når folk passerer os eller at stå på et hjørne (i læ for vind og vejr) og fotografere de forbipasserende.
Nogle andre steder, at få gode billeder er hvor mange mennesker færdes.
Det er typisk bus- og togstationer, trafikknudepunkter og markeder.
Der var et stort uden- og indendørsmarked ikke ret langt fra hotellet.
Udendørs kunne vi godt fotografere, men indenfor bekendtgjorde skilte, at fotografering var forbudt.
Er der noget man ikke gider når man er i udlandet, er det at få problemer med indbyggere eller myndigheder.
Så vi valgte at undlade at fotografere indenfor på det ellers store og fotogene marked.
Udendørs blev det til nogle få billeder inden et par ret insisterende personer stillede sig halvgrinende op og bad om smøger.
Men det er risikoen ved, at rende rundt og fotografere på må og få og derfor skyder jeg enten, som nævnt fra hoften eller stiller mig op og lader som om jeg fotograferer en turistattraktion eller noget større i bybilledet.
Der er trods alt mange der render rundt og fotograferer her og der med telefoner og kameraer.
Så kan man i relativ ro og fred få de gode billeder.
Riga er en relativt stor by med omkring 600.000 indbyggere, så cirka ligeså stor som København, der dog i hele hovedstadsområdet rummer knap 1,4 millioner.
Til trods for byens størrelse virkede den ikke særligt stor, men nu nåede vi heller ikke ret langt rundt på vores gåture, selvom vi gik 10 til 15 kilometer hver dag.
Selve bymidten med de gamle huse er pæn og mange steder er gaderne brostensbelagt.
Længere ude skifter husene karakter og der er en del tomme og faldefærdige huse.
En del af bygningerne er lavet af træ på to til tre etager.
Når mørket faldt på undrede det os, at der ikke ret mange steder var tændt lys i vinduerne.
Hvad det skyldtes fandt vi ikke ud af, men enten kom letterne sent hjem fra arbejde eller også sparede de på strømmen.
Det var ikke sådan at der ikke var tændt gadelamper og lysreklamer, så der er lyst nok at gå rundt i byen.
Men alt i alt dejlige fire dage med kamera og godt selskab.
Fredag før efterårsferien var der som vanligt kulturnat i København.
Jeg må med skam meddele, at jeg til trods for, at have boet i hovedstaden i knap 32 år, aldrig har været til et arrangement på kulturnatten!?
Men det blev der lavet om på denne fredag aften på Bispebjerg.
Lyskunstneren Hans E. Madsen havde sat lys på spejlpavillonen, der er blevet opsat på torvet.
Jeg ankom i god tid inden solnedgang for, at være klar til, at tage billeder i hele spektret fra næsten dagslys og til helt mørkt.
Heldigvis var det nogenlunde skyfrit denne fredag, så overgangen fra dagslys til mørke skete ret langsomt.
Der blev fra områdefornyelsen budt på kager og nysgerrige kom forbi og nød lyset.
Ved siden af ligger Dansekapellet og her trak aftenens forestillinger vist mere end lyset på spejlpavillonen.
Men så er det godt, at lyset er tændt til frem til slutningen af denne uge.
Fredag i sidste uge var jeg tilbage i skolehaverne i Lersøparken hvor undertegnede og familie tilbragte mange eftermiddage for år tilbage.
Vores børn gik nemlig til skolehave i sin tid, netop her i Lersøparken.
Denne gang skulle jeg fotografere den årlige høstfest i haverne, der i år også markerede havernes 100 års jubilæum.
Områdefornyelse Bispebjerg Bakke, som er dem jeg tager billederne for, var også på plads med ladcykel, plancher, kaffe og sødt til ganen.
Der udover kunne de besøgende bage pandekager, lave æblemost, male med naturens materialer, se teater og meget mere.
Jeg fik lige en kort brief af dem fra områdefornyelsen, så jeg var sikker på, at jeg fik fotograferet det de ville have billeder af.
For nogen tid siden var jeg også i Lersøparken for at fotografere brobygning, hvor elever fra Tagensbo skole etablerede balancebomme og stier i område ved siden af skolehaverne ud mod Tagensvej.
Denne eftermiddag havde de hængt tekstiltryk, som de selv havde fremstillet, op i det samme område, så det skulle jeg også have billeder af.
Men først gik jeg på opdagelse i skolehaverne.
Det var sjovt at være her igen.
Jeg har dog været tilbage en enkelt gang siden min familie og jeg kom her, men ellers har jeg ikke færdedes her.
Der er enkelte ting jeg kan kende, men ellers er det svært at finde rundt.
Vejret var heldigvis rigtigt godt med sol fra en næsten skyfri himmel og selvom det var sidst på eftermiddagen og skyggerne blev lange lykkedes det mig, at få nogle gode og stemningsfulde billeder.
Inden jeg cyklede hjem svingede jeg forbi de ophængte tekstiltryk.
Udover tekstiltrykkende, var der siden jeg sidst var her, lavet ekstra stier og bomme.
Igen i år holdt hospitalerne i Region Hovedstaden åbent hus.
I søndags var jeg på Bispebjerg hvor jeg dels fotograferede rundvisning i De helende haver på Bispebjerg Hospital og dels fotograferede på Psykiatrisk Center København, der ligger lige ved siden af hospitalet.
Jeg var på den første rundvisning i haverne og selvom jeg har fotograferet dem under renoveringen og kommer jævnligt på hospitalet, var det alligevel interessant at deltage i.
Jeg endte med at gå med rundt i det meste af en time, da turen også førte os ned i nogle af de godt fem kilometer gange, der findes under hospitalet.
Der har jeg ikke været nede længe, så det var godt at se igen.
Ovre på Psykiatrisk Center var der opstillet forskellige stande hvor de besøgende kunne få viden om psykiatrien.
Der var ligeledes rundvisning i lokalerne hvor der foretages ECT (elektrochokbehandling), behandling med magnetstimulation og et oplæg om brugen af VR-briller i psykiatrien.
Man kunne også møde og tale med regionsrådets politikere og se og læse mere om det igangværende byggeri på nabogrunden, hvor der bygges endnu flere sengepladser.
Udenfor var der kaffe fra Kalle og et folkevognsrugbrød årgang 66 fra Psykinfo var ligeledes opstillet.
Alt i alt en god dag at være på arbejde.
Billeder fra koncerter med Mimi Barks, Siamese, J.J. & the A’s, Accept, Hatebreed, Body Count, Asinhell og Sort Sol.
Flere billeder kan ses og købes her.
Billeder fra koncerter med Rival Sons, Kerry King, Dropkick Murphys og Machine Head.
Flere billeder kan ses og købes her.
Billeder fra koncerter med Mr. Bungle, Biohazard, The Hives, Tom Morello og Limp Bizkit.
Flere billeder kan ses og købes her.
Billeder fra koncerter med Excel, Corey Taylor, Empire State Bastard og The Offspring.
Flere billeder kan ses og købes her.
I søndags var jeg i Lersøparken og fotografere performance.
Performancen hed AKTIVERING AF FANERNE FOR NYE FÆLLESSKABER og var arrangeret af kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang.
Til formålet havde deltagerne syet faner af stofrester.
Dette foregik i tekstilværkstedet på biblioteket på Rentemestervej to uger tidligere, hvilket jeg også fotograferede.
Som skrevet i indlægget forleden om sommerfesten ved Grundtvigs Kirke (kan ses her) var søndagens vejr heller ikke særligt sommerligt.
Vinden var taget til og der kom nogle kraftige byger.
Således stod det ned i stænger da jeg satte kurs mod Bispebjerg Hospitals parkeringshus.
Jeg havde ikke hørt fra arrangørerne, at performancen skulle være aflyst, hvilket ellers havde været på tale, netop på grund af den dårlige vejrudsigt, så jeg var taget afsted.
Da jeg gik fra min bil var regnen stoppet, men himlen var stadig fyldt med mørke skyer.
Forunderligt nok regnede det ikke i den times tid vi var i parken og den kraftige vind gjorde sin gavn.
Vinden fik nemlig fanerne til, mere eller mindre hele tiden, at stå flot ud fra stængerne de var fæstnet til.
Så der var virkelig syn for sagen med de flotte faner.
De knap 30 fremmødte blev akkompagneret af en trommeslager og en keyboardspiller, der spillede det mest underfundige, til performancen passende musik.
Der var smil og højt humør hos alle, også undertegnede, både før, under og efter seancen.
Lørdag i sidste weekend var jeg til sommerfest ved Grundtvigs Kirke.
Vejret indbød ikke ligefrem til sommerfest, men fest skulle der være.
Jeg skulle tage billeder til områdefornyelsen og kirken.
Områdefornyelsen havde en stand i et af teltene, hvor der var opstillet en model af området, hvor der var skitseret hvilket arbejder der skal ske i nærmere fremtid.
Der udover var der også loppemarked, ponyridning, livemusik, “klap en slange, kat eller vandrende pind”
Øl og mad kunne selvfølgelig også købes og i et hjørne var der hoppeborg og bål til snobrød.
Områdefornyelsen havde opstillet en masse strandstole, både ved kirken og nede på selve Bispebjerg Torv.
Dem ville de også gerne have billeder, samt spejlpavillonen på torvet.
Det blev et par timer med det jeg vil kalde streetfoto.
Altså fotografere folk i interaktion med hinanden uden, at de opdager at de bliver fotograferet.
I torsdags var jeg til sommerfest for enden af Bavnehøj Allé.
Her havde Områdefornyelse Bavnehøj og SV Festival for tredje år i træk stablet festen på benene og jeg skulle fotografere og videofilme det hele.
Vejret var noget varierende og blæsende og vekslede mellem sol og varme og regn og kulde.
Derfor havde jeg for første gang i cirka tre uger taget lange bukser på:)
Jeg havde endda taget min vindjakke på og en trøje i tasken.
Heldigvis drev regnvejret over på et kvarter.
Der var optræden med elever fra klub Rubinen og Ellebjerg Skole, der sang sange med temaet “nabolag”
Bandet Allike fra Skt. Annæ gymnasium fyrede noget god tråd af (som nogle vist synes var lidt for højt og larmende til begivenheden) og der blev hevet i guitaren og væltet rundt på scenen.
Der var også cirkusworkshop med Ørkenfortet hvor børn og voksne blandt andet kunne lære at jonglere, gå på line og spille diablo.
Hovedstadens beredskab stillede op med brandbiler og brandslanger og delte hjelme ud til ungerne.
Kaffevognen og isboden sørgede for noget at spise og noget at drikke.
Der var performance med React, der involverede publikum og blomster.
Bandet Sunbörn sluttede eftermiddagen af med jazz fra scenen.
Alt i alt en dejlig eftermiddag at være på arbejde som fotograf.
I det sydøstlige hjørne af Vestre Kirkegård lige ved siden af Sydhavn Station ligger Terapihaven.
Terapihaven er et sted hvor man kan komme og få ro, tænke og sanse.
Jeg har været på fotoopgave to gange i haven på det seneste.
Et dejligt sted jeg ikke har kendt til før.
Det gælder også selve kirkegården, hvor jeg kun tidligere har været et par gange.
De to gange jeg har været på besøg i Terapihaven har været til arrangementerne Oplev Terapihaven: Sanseoplevelser og Bliv klogere på naturterapi.
Begge arrangementer har været ledet af David Camacho og Brian Lentz.
Det dejlige vejr begge dage betød stort fremmøde af interesserede, der blev fortalt om sanseoplevelser og naturterapi, samt guidet igennem øvelser i haven.
Da seancerne er præget af nærvær og stilhed, bortset fra s-togets ankomst og afgang fra stationen, har jeg som fotograf skullet sørge for, at være stille.
Ligesom jeg ved teaterforestillinger forsøger, at gå i et med tapetet og for eksempel bruge elektronisk lukker på mit kamera, har jeg gjort det samme her.
Jeg skød stillbilleder med mit Fuji XT-4 med en 16-55 mm på, samt video med mit Fuji X100V med TCL 100 på (forsatslinse, der giver en brændvidde på 50 mm fullframe)
Jeg skød lidt forskelligt de to dage, hvor jeg ikke fik fotograferet den ene del af haven, som ikke er ret stor, den ene dag, fik jeg fotograferet den anden dag og omvendt.
Torsdag aften i sidste uge var jeg en tur i Taastrup Teater & Musikhus for, at fotografere dramaskolens
sommerforestilling.
Det er altid hyggeligt, at komme i teatret.
Denne gang skulle jeg også fotografere backstage inden forestillingen.
Så jeg mødte op en lille times tid inden tæppefald og blev mødt af dramaskolelederen, der viste mig
rundt.
Jeg har været her før for, at fotografere, men ikke backstage.
De optrædende, unge mennesker i alderen otte til seksten år var enten omklædt eller i gang med at tage kostumer på.
Der blev varmet stemmer op, lagt makeup, spist slik, pjattet og ladet op,
Inden publikum blev lukket ind gav lederen de sidste dessiner og børnene gik op til scenen og var klar.
Jeg selv havde fået reserveret en plads på forreste række midt for.
Ellers kunne jeg fotografere fra siderne og oppe bag ved lyd- og lysfolkenes pult.
Det er altid spændende at se hvordan lyset, læs her LED, arter sig.
Jeg har tidligere oplevet, at projektorer skudt op på bagtæppet, som blandt andet her og i Baltoppen i
Ballerup, har givet streger i mine billeder.
Det er ikke altid til, at regne ud hvilke lukkertider der giver det bedste resultat, så man må prøve sig frem.
Jeg prøvede denne aften også, at skyde på autoiso, da jeg ofte oplever, at lyset til især teater ændrer sig
uden, at man lige lægger mærke til det.
Det gik nogenlunde og kunne efterfølgende se, at jeg havde skudt på alt fra 640 til 6.400 iso med en
lukkertid på 1/125 og en blænde på 2.0 (X100V) og 2.8 (XT-4)
Så er det meget godt, ikke bare at sætte den på 3.200 eller 6.400 som standard og bare køre på
lukkertid og blænde.
Har også oplevet, at LED-problemerne ofte viser sig ved lukkertider hurtigere end 125/250.
Forestillingen var en satire bygget over eventyr og indeholdt alt fra datidens historier til nutidens politik i
Danmark og var virkelig god.
Der blev både talt, sunget og danset til den store guldmedalje.
Torsdag i sidste uge var jeg på opgave for en ny områdefornyelse under københavns kommune.
Denne gang var det områdefornyelse Bavnehøj, der havde spurgt om jeg ville være behjælpelig med, at
tage nogle billeder for dem.
Der var fernisering på et nyt vejmaleri på Bavnehøj Allé i København.
Vejmaleriet markerer den kommende kvartersplads, der er en del af anlægsprojektet Bavnehøj Allé –
Forbindelse og Mødested, som er igangsat af områdefornyelsens styregruppe og udviklet i samarbejde
med en arbejdsgruppe bestående af lokale beboere og aktører.
Vejmaleriet er udført i den ende af Bavnehøj Allé, der støder op til Vestre Kirkegård.
Til ferniseringen var der musik, performance, kage og bobler til de fremmødte.
Områdefornyelsen ville også gerne have dronebilleder af det nye vejmaleri.
Det var planen, at jeg skulle tage dem på dagen, før arrangementets begyndelse.
Men dels blæste det for meget og dels ville jeg formentlig få problemer med for mange mennesker på
pladsen under dronen og så må jeg ikke flyve.
Derfor tog jeg dronebillederne i forbindelse med en anden opgave for områdefornyelsen om lørdagen.
Her var der helt vindstille og kun ganske lidt trafik.
Sidste onsdag var jeg en tur på Amager for, at tage billeder af indvielsen af GRID HAVEN.
GRID HAVEN er et projekt lavet af billederkunstner Camilla Berner, der som kunstner arbejder meget med naturen og elementer i naturen.
Der er i pladsen mellem Fabrikken og den gamle lade på Sundholmvej 46, skåret felter på 150 x 150 centimeter hvori der skal sås frø.
Det er ikke i selve felterne der skal sås, men i rillerne der omgiver felterne.
De fremmødte såede så hver, eller sammen med andre, en pose med frø som så efter planen skal spire og vokse og danne et net (Grid) af blomster og planter.
På samme plads er der lavet et herbarium med 48 forskellige arter, der alle er fundet på pladsen, af 4. klasse fra Amager Fælled Skole.
Dette har Camilla Berner også stået for.
På dagen var der en kort præsentation af projektet hvorefter de fremmødte begyndte at så de uddelte plantefrø.
Før påske var der fernisering på det lyskunstprojekt jeg tidligere fotograferede på KTK-grunden.
Som skrevet, (se tidligere indlæg her) skulle lyskunstner Jakob Kvist sammen med elektrikere færdiggøre og endeligt installere lyset i skurene på pladsen, som deltagerne i workshoppen havde været med til at placere.
Aftenen begyndte med snacks og drikkevarer og taler mens det stadig var lyst.
Der blev lyttet og snakken gik.
Efterhånden som solen gik ned begyndte værket at tage form.
Jeg fotograferede under hele seancen da det dalende lys giver forskelligt udtryk og da nogle af lysene sidder oppe under tagene kan de sagtens fotograferes mens der er temmeligt lyst.
Der blev serveret aftensmad og da mørket begyndte at falde på returnerede folk til pladsen og beundrede værket i dets fulde form i mørket.
Jeg endte med billeder taget på stativ da det var helt mørkt.
For 14 dage siden var jeg til lysworkshop for, at tage reportagebilleder i KBH+ på KTK-grunden (Kommune Teknik København)
Grunden husede indtil 2006 det kommunale entreprenørselskab, KTK, der blandt andet stod for snerydning, og ligger mellem Haraldsgade, Ragnhildsgade, Vermundsgade og Rovsingsgade.
På grunden ud mod Haraldsgade, står resterne af de garager der var på grunden dengang.
De fremstår som pavilloner uden vægge.
De skal nu udsmykkes med lys og til aftenens workshop var lyskunstner Jakob Kvist, tovholder på projektet, der skal munde ud i en permanent belysning i området, indtil der skal bygges nyt om et par år.
Workshoppen begyndte i lokalerne hos KBH+ hvor de fremmødte borgere blev sat ind i opgaven.
På et bord lå lysstofrør i alverdens farver
Rørene skulle tjekkes og efterfølgende sættes op i de to gamle garager, der nu står uden vægge, og blandt andet bliver brugt til parkour.
Mens mørket faldt på gik de fremmødte med stor entusiasme igang med at stripse rørene fast rundt omkring i garagerne.
Da mørket var faldet på og arbejdet udført, gik vi op for at spise.
Aftenen sluttede af med gennemgang af projektet i garagerne.
I aften (den 20. marts) er der fernisering på de endelige installationer, som er udført af elektrikere efter borgenes og Jakob Kvists anvisninger.
Lørdag middag og eftermiddag var jeg en tur i Maskinhallen på Sundholm på Amager.
Her havde den nystartede Områdefornyelse Sønderbro arrangeret Kvarterdag.
Tre timer med workshops, spisning, skattejagt og artisteri og muligheder for, at møde de andre beboere i området.
Områdefornyelserne i København arbejder med at løfte de kvarterer i hovedstaden, der betegnes som udsatte boligområder.
Det gøres ved borgerinddragelse og for at få borgerne med var lørdagens arrangement det første af tre, der har til sigte at få beboerne i området til, at engagere sig i dette arbejde.
Maskinhallen er et højloftet lokale på et par hundrede eller tre kvadratmeter.
Der er store vinduer på sydsiden, hvor solen denne dag strømmede ind.
Der var begyndt at møde interesserede op da jeg ankom og efter en kort samtale med en af medarbejderne i områdefornyelsen gik jeg igang med mit arbejde.
Der var, som jeg har set det i de andre områdefornyelser jeg har arbejdet med, også her en model af området med små bygninger.
Her kunne beboerne sætte små flag med ønsker for hvad de ser som vigtigt at få udført i deres kvarter.
Bordene med modellerne tiltrækker altid mange mennesker og det er et oplagt fotosted.
Ligeledes var de forskellige stande, fladskærmen med en film om kvarteret og bordene hvor børnene kunne lave perleplader også gode steder for foto.
I løbet af eftermiddagen var der optræden med blandt andre Duo Ambre & Antoine og Glimt Amager.
Der blev lavet artisteri og optrådt på slackline.
Der blev serveret mad og snakket og udenfor kunne børnene tage på skattejagt.
Skattejagten fotograferede jeg som det sidste inden jeg kørte hjem.
I sidste måned var jeg på NEXT på Frederiksborgvej i København for, at tage billeder af 6. klasses elever fra Tagensbo skole.
Det var i brobygning på skolen og skulle her mure, tømre og lave grafisk arbejde.
Murerholdet opførte plantekasser i samarbejde med elever fra NEXT på en lille plads på skolens grund.
Her skal der oprettes et uderum, som udover plantekasserne også rummer siddepladser i træ, som blev lavet på skolen værksted.
Også her samarbejdede 6. klasserne med eleverne fra NEXT.
På første sal i samme bygning var medie- og grafikholdet i færd med at designe flyers på computer og male et stort banner, som de havde lagt ud på gulvet.
Flyerne og banneret skal bruges ved indvielsen af uderummet.
Alle tre steder skete arbejdet i samarbejde med medarbejdere fra By rum skole, der underviser og faciliterer forløb, hvor børn og unge introduceres til design, naturvidenskab og håndværk.
Der udover var skolens lærere naturligvis også til stede.
Alle tre steder blev der gået til den og ikke mange elever deltog ikke aktivt i det praktiske arbejde.
Onsdag i sidste uge var jeg igen på opgave for, at tage billeder for københavns kommune.
Det var i anledning af et tryghedskampagnearrangement, som Områdefornyelse Bispebjerg Bakke holdt på Bispebjerg Torv.
Torvet er pladsen foran Grundtvigs Kirke.
Grundet vejret, det blæste en del og det skulle senere vise sig, at der også kom skybrudsagtig regn, havde man nedtaget de pavilloner man ellers havde sat op.
Der havde været tale om helt, at aflyse arrangementet, men man havde besluttet at gennemføre det.
Da jeg ankom var man igang med en samtale om status i området, hvor flere har tilkendegivet, at de føler sig utrygge.
Der var ingen borgere tilstede og inden der kom det, åbnede himlens sluser sig og alle søgte ly under træerne, iklædte sig regnslag og dem, der havde paraplyer, slog dem op.
Efter regnen kom det gode vejr og på et tidspunkt skinnede solen endda.
Borgere på vej hjem eller på vej til, at hente børn i skole eller daginstitution kom forbi og blev budt på kaffe og en snak om trygheden i området.
Selvom det begyndte knap så godt vejrmæssigt blev det alligevel godt og jeg fik taget nogle, hvis jeg selv skal sige det, ganske gode billeder.
Jeg løser af og til opgaver for mit eget forbund: Journalistforbundet.
Denne opgave var, at tage billeder af 50 års jubilaren, Flemming Ytzen.
Journalisten havde lavet et portræt og bad mig om, at tage nogle billeder af hovedpersonen.
I stedet for, som det ofte sker, at mødes med personen hjemme og tage nogle billeder indenfor eller ude i en have, syntes journalisten at det var bedre at mødes med Flemming til et af de mange foredrag han laver for FOF.
Han har i mange år beskæftiget sig med Asien og med verden og det holder han så foredrag om.
Denne onsdag hvor jeg skulle portrættere ham, skulle han holde foredrag i FOF i Greve.
Det sted hvor han skulle holde oplægget er ikke så fotogent udenfor, så vi mødtes i stedet for på det andet sted, hvor han også holder foredrag til foto.
Det er Greve Borgerhus, det tidligere Rådhus i byen, som er en rødstensbygning fra sidst i 50erne.
Her fik vi taget nogle opstillede portrætter, inden vi kørte hen til FOFs hus i et industrikvarter i nærheden.
Her mødte tilhørerne ind mens Flemming fik styr på computer og projektor og jeg begyndte at fotografere.
Jeg blev hængende i et kvarter til 20 minutter, så jeg også lige kunne få nogle billeder af ham mens han talte til de fremmødte.
Du kan læse Journalistforbundets artikel her: https://journalistforbundet.dk/nyhed/journalistik-er-historieskrivningens-sekundviser
Forleden var jeg på Biblioteket på Rentemestervej for, at fotografere til et fyraftensmøde under titlen TEMATIMER arrangeret af Ungenetværket Bispebjerg/Nordvest, i Salen.
Arrangementet var for ungemedarbejdere i kommunen og Aydin Soei, der er sociolog og forfatter og Marco Damgaard fra Tingbjerg Skole, satte rammen for debatten om arbejdet med børn og unges trivsel.
Det blev gjort med afsæt i Københavnsprojektet “Forestillinger og virkelighed om skoletrivsel”.
Det her er for mig en meget normal opgave både for en kunde som københavns kommune og for virksomheder.
Kunden har et arrangement såsom en konference, som her, en produktlancering eller et pressemøde.
Det ønsker de nogle billeder af til brug på de sociale medier, websites og som pressehandouts.
Til dette arrangement var der mellem 50 og 75 deltagere, så det var ikke det store arrangement.
Jeg dækker typiske konferencer med deltagelse af minimum det dobbelte og helt op til et par tusinde.
De store konferencer og messer, som jeg typisk har dækket i Bella Center og Forum, har jeg så ikke dækket alene, men sammen med nogle af mine kollegaer, da de typisk strækker sig over flere dage med mødetid mellem 6 og 23.
Når jeg løser denne type opgaver går det ud på, at dels at få nogle billeder af oplægsholderne og deltagerne, gerne hvor der er noget interaktion parterne imellem.
Her på biblioteket var det mest en taler og så tilhørerne der lyttede og de må man så prøve at indfange med kameraet.
Du kan se flere konferencebilleder i min portfolio her.
I forrige uge var jeg en tidlig morgen en tur i Rødovre.
Ejerne af Cura, Combi Byg Service og Combi Byg VVS havde besluttet, at sammenlægget deres virksomheder under det fælles navn Når.
Denne morgen skulle firmaets cirka 170 medarbejdere indvies i hemmeligheden, der var blevet arbejdet på gennem længere tid.
Jeg mødte op i god tid før klokken 7, jeg havde fået, at vide at det skulle foregå hos Cura, inde i deres lagerhal, men her var lukket og slukket.
Jeg henvendte mig til en medarbejder og blev vist ind frokoststuen, hvor medarbejderne var ved at møde ind til det de troede var et almindeligt morgenmøde.
Heldigvis kom jeg ikke anstigende med en kæmpe fotorygsæk og kameraet over skulderen, men blot min lille Tight-rygsæk, så min tilstedeværelse som fotograf blev ikke afsløret.
Medarbejderen, der havde taget imod mig, vidste godt, hvad der skulle ske og efter nogen tid blev jeg lukket ind i den endnu mørklagte lagerhal, hvor der var dækket op til morgenbord og opsat et lille podie hvorfra der skulle holdes tale.
Bagved podiet var et hvidt klæde spændt ud og bagved den holdt en af firmabilerne med de nye logoer klar til afsløring.
Efterhånden var alle medarbejdere kommet ind i hallen og lyset blev tændt.
Direktørerne i de tre firmaer præsenterede, til de fremmødtes store overraskelse, dagens nyhed.
Der blev vist video og delt brochurer ud og der blev snakket og grint og spist morgenmad.
Efterfølgende tog jeg nogle opstillede billeder af de tre direktører udenfor foran firmabilen, som jeg havde insisteret på blev kørt ud på pladsen, med de nye logoer.
Ugen efter var jeg ude for, at fotografere de nye facadelogoer, en bil og syv medarbejderportrætter.
Se mere om det nye firma Når på dette link: https://naar-service.dk/
I søndags var der åbent hus på flere hospitaler i hovedstadsområdet.
Jeg har de sidste par år været med som fotograf til disse åbne huse.
I år skulle jeg igen til Glostrup, men hvor det tidligere år var nede på blandt andet rygkirurgisk på selve hospitalet, skulle jeg i år til åbent hus i psykiatrien nogle veje derfra.
Der er altid rundvisninger på de forskellige lokaliteter, hvilket jeg altid tager med på for, at fotografere.
Modsat de andre år og på de andre hospitaler, jeg har som sagt været på Glostrup, men også på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital, var der her på psykiatrisk infostande, foredrag og mulighed for blandt andet at prøve kugledyner og andet man bruger til patienterne i psykiatrien.
Først var der velkomst i en sal ved centerchefen, der holdt en kort tale.
Herefter gik jeg med på den første rundvisning, som tog cirka 45 minutter.
Det er altid interessant for mig, at deltage, så får jeg selv noget viden mens jeg arbejder.
Da jeg kom retur var jeg i salen og nogle af de tilstødende lokaler, samt udenfor for, at fotografere hvad der skete.
Mandag eftermiddag i sidste uge var jeg til gadeteater.
På grund af regn- og blæsevejret var dagens to forestillinger flytte fra Bispebjerg Torv til Dansekapellet.
I en, synes jeg, meget lille sal skulle jeg fotografere to forestillinger.
Den første hed “Solo for to” og, som navnet antyder, var der to personer på scenen.
De lavede gak og gøgl med både instrumenter, rekvisitter og ild og røg.
Sidste år fotograferede jeg også gadeteater (læs mere her), som jeg synes er ganske underholdende.
Den anden forestilling hed “Hoppelai” og var også virkelig sjov.
En kvinde optrådte med hulahopringe og fik engageret både det siddende publikum, samt tre herrer hun fik lokket op på scenen.
Hvis du vil købe nogle af mine billeder kan du finde dem her.
Årets sommerferie gik til det tidligere Jugoslavien, nærmere bestemt Montenegro.
Tilbage i 2016 var vi en tur i Makedonien (nu Nordmakedonien) alle fem.
I år var det kun min hustru, vores yngste på fjorten og undertegnede.
Modsat turen til Makedonien, hvor vi fløj, tog vi i år bilen.
Afstanden til Montenegro er cirka den samme som til Napoli hvor vi var i fjor, så det kunne vi godt gøre i bil.
Vi har i mange år kørt bil på ferie, så det er ikke noget nyt for os.
Vi besluttede os for, at tage fire overnatninger på turen derned.
Vi overnattede således i Hannover, Regensburg, Zagreb og i Zvekovia nær Dubrovnik.
Alle steder ankom vi sent på eftermiddagen og havde således tid til, at tage på sightseeing og ud at spise, så der var også tid til at tage lidt billeder.
Det er altid en overvejelse man gør sig som fotograf: hvor meget udstyr skal man tage med på ferie?
I år havde jeg, ligesom sidste år min X100V med TCL100 monteret, så jeg havde et lille kamera med en fast 50 mm blænde 2.0 og min drone (som dog lå i tasken på hele turen).
Dog med mulighed for, at tage teleconverteren af og få en 35 mm blænde 2.0 (hvilket jeg gjorde et par gange) men hovedparten af billederne på ferien blev taget med 50 mm.
Efter min tur til Paris sidste år (se billeder her), sammen med min kollega, er jeg begyndt at tage en masse streetphotos.
Det er udfordrende og hver gang jeg kommer til et nyt sted (i det her tilfælde et nyt land) skal jeg lige finde ud af om jeg kan skyde direkte med kameraet oppe foran øjet eller om jeg må snige mig til skuddene.
Det hænder af og til, at folk bliver sure når jeg skyder direkte, hvilket også skete et par gange på denne tur, så jeg er begyndt, at skyde fra hoften.
Enten skyder jeg i “blinde” eller også flipper jeg skærmen ud så jeg kan frame motivet på den, men fortsat skyde lidt i det skjulte.
Når man skyder på den måde er der der selvfølgelig en masse fejlskud, dog hjælper ansigtsgenkendelsen på Fujien til, at minimere skuddenne der er ude af fokus en del.
Det gør det så heller ikke nemmere, at jeg næsten altid skyder på fuldt hul og dermed minimal dybdeskarphed.
Men der skal jo være nogle benspænd når man fotograferer.
Det bliver også til en del naturbilleder og så selvfølgelig også nogle “pligtskud” af familien, hvoraf jeg tager en del med mobilen, nu hvor jeg har fået en iPhone 14 med et kamera der kan stille skarpt.
Mange af de billeder jeg tager for Områdefornyelse Bispebjerg Bakke, tager jeg på Tagensbo Skole.
Det er her områdefornyelsen har sit kontor og her mange af de arrangerede aktiviteter finder sted.
Tirsdag i sidste uge var jeg ude på skolen og NEXT for, at fotografere nogle af skolens 6. klasses elever deltage i brobygning.
De skulle lave det nye uderum, som senere blev døbt “WHERE TO SIT NEXT?”, som består af tre bænke i mursten og planker med små skilte med citater på.
Jeg fotograferede murerholdet, samt tømrer/snedkerholdet på skolen og det grafiske hold på NEXT på Tuborgvej.
Murerholdet skulle lægge mursten på tre betonfundamenter, der var lagt til rette ved en af de store trapper op til tagterrassen.
Der blev tilskåret planker, der blev høvlet og slebet, som, når de blev samlet, skulle udgøre sæderne på bænkene i uderummet.
Efter optagelserne på Tagensbo Skole, kørte jeg over på NEXT på Tuborgvej, hvor jeg efter noget besvær og med hjælp fra en lærer, fandt frem til lokalet hvor de overvejende kvindelige elever, skulle lave små skilte, der skulle sidde på bænkene.
Om torsdagen, inden Middag på græs, som er et forældrearrangement på skolen med deltagelse af lokale foreninger, skulle det nye uderum indvies og det tog jeg også billeder af.
Her var der taler og den røde snor blev klippet.
Den 11. juni var der 14 steder i København picnic for borgerne.
Et af stederne var i Dansekapellet overfor Grundtvigs Kirke på Bispebjerg.
Her var jeg ude og fotografere og lave video.
Jeg skulle også have fløjet med drone, men det blæste simpelthen for meget til, at det var forsvarligt, at sende den lille flyver op.
Så jeg måtte nøjes med billeder og video fra jorden.
Der var musik, sang og dans og selvfølgelig mad til de tilmeldte og fremmødte.
Der var borde rundt langs det udendørs dansegulv, samt bænke langs med murene.
Her blev der dels serveret mad og uddelt madkurve, alt imens der blev spillet brasiliansk musik på guitar, violin og mundharpe.
De danselystne kunne tillige få sig en svingom i det dejlige vejr.
For 14 dage siden var jeg tilbage i min gamle metier som fotojournalist.
Jeg skulle fotografere Kronprinsesse Mary til rejsegilde på det nye børnehospital, der bærer hendes navn, som man i øjeblikket er ved at opføre ved rigshospitalet.
Det er mange år siden jeg regelmæssigt lavede den slags opgaver, men de dukker op med mellemrum, og selvom de arbejdsmæssigt ligger noget fra mange af de opgaver jeg løser for virksomheder, er det lidt ligesom, at cykle, man glemmer det aldrig.
Et plus ved disse opgaver er også, at man kommer til at møde mange af sine kollegaer mens man er på job.
Det er ikke så tit, at jeg støder på en kollega ude hos et firma hvor jeg er ved at lave medarbejderportrætter:)
Hele den store flok af fotografer blev anvist en pool hvorfra vi kunne fotografere Kronprinsessens ankomst og talerne.
Heldigvis kunne vi trække lidt ud og stå så vi kunne få billeder af hele ankomsten, hvor hun blandt andre gik sammen med regionsrådsformand Lars Gaardhøj, mod os.
Da jeg var på opgave for hospitalet skulle jeg fotografere alle talere også, så jeg havde noget at lave i de 30 minutter, som første seance varede, modsat mange af ugebladsfotograferne, der kun fotograferer de kongelige ved disse lejligheder.
Efterfølgende skulle vi fotografer gå over i Smilet på selve rigshospitalet, hvor kronprinsessen skulle møde nogle af de børn, der i øjeblikket er indlagt på hospitalet.
Rummet var ikke særligt stort, men der var rig lejlighed til, at fotografere både hende og børnene.
Inden jeg gik hjem skulle jeg aflevere mine billeder, så jeg gik med op i kommunikationsafdelingen og udvalgte og redigerede.
Udemøblet jeg fotograferede en regnfuld dag sidst i marts skulle indvies en måneds tid senere.
Her var vejret diamentralt modsat: høj sol, varmt og ingen vind.
Udemøblet, som havde fået navne TGB Place, som stod at læse på et flot håndmalet skilt, havde fået et bredt rødt bånd omkring sig med en stor sløjfe.
Farverige balloner vajede i vinden over trækonstruktionen.
Der var linet op med sodavand og kager og der blev holdt taler.
Både pigerne og Log Ladies var tilsted, sammen med en stor flok, nok noget misundelige og imponerede, drenge.
Flot var resultatet og pigernes indsats og de var tydeligvis stolte.
Sidst i april måned var jeg tilbage et sted hvor jeg har tilbragt en del tid med de to største af vores børn, nemlig skolehaverne i Lersøparken.
Områdefornyelsen Bispebjerg Bakke havde arrangeret Klimahandledag hvor der dels var rundvisning i haverne og dels skulle spises mad tilberedt over bål.
Vi mødtes ved Karens Hus, som ligger nogenlunde overfor Bispebjerg Hospital, hvor en naturvejleder tog imod os, undertegnede og borgere fra området, og tog os med på rundtur i det solrige, men dog lidt kølige vejr denne torsdag eftermiddag og aften.
Da jeg kom i haverne gik vi ind af lågen ud mod parken og da det efterhånden er 15 år siden jeg sidst var har var det noget forvirrende, at finde rundt og identificere præcis den have mine børn havde gået i.
Men jeg fandt “vores have” for der stod nemlig stadig det betonvandkar, hvor vi fyldte vandkanderne når vi skulle vande vores jordlodder.
På stativet hang stadig rækker af grønne vandkander.
Der var opført flere skure og overdækkede områder med borde/bænkesæt, så det så noget anderledes ud end sidst.
Da vi havde været rundt i haverne med naturvejlederen, var der oplæg samt tilberedning af mad på bål.
Efter fotograferingen med bygningen af udemøblet på Tagensbo Skole skulle jeg ned på NEXT på Rebslagervej/Frederiksborgvej.
Men da der blev en pause mellem de to opgaver, tog jeg lige hjem og fik tørret mine kameraer og mig selv:)
På NEXT skulle der om eftermiddagen være fernisering for en række portrætter af elever, der går på erhvervsskolen NEXT, taget af fotoelever på skolen.
Lige ved indgangen fra Frederiksborgvej var der på hegn, cykelskure og bygninger opsat billeder i 1 x 2 meter.
Det var lige noget for mig.
Regnen var heldigvis mere eller mindre hørt op og der var en kaffevogn, hvor man også kunne få doughnuts, så det gik lige.
Der blev holdt taler og ellers gik folk bare rundt med kaffen og talte og kiggede på billeder.
En regnfuld torsdag sidst i marts måned havde jeg to opgaver for områdefornyelsen Bispebjerg Bakke.
Om formiddagen skulle en gruppe piger fra 7. klasse på Tagensbo Skole bygge et udemøbel på skolen.
Det blev opført på deres tagterrasse og til at hjælpe sig havde de to tømrere fra Log Ladies.
Kvinderne fra Log Ladies laver workshops for blandt andre kvinder med et særligt fokus på det rygge læringsrum.
Nu skrev jeg regnfuld torsdag i indledningen: det pissede ned og jeg var ved at miste modet i forhold til, at fotografere og holde mine kameraer nogenlunde tørre og funktionsdygtige.
Pigerne: de gik i blå regnslag fra Bauhaus på med krum hals og skruede lægter i udemøblet i et forrygende tempo.
Det er noget af det der gør det sjovt, at være fotograf.
Man møder så mange forskellige mennesker og bliver gang på gang overrasket hvor forskellige vi er og alligevel så ens.
For en måned siden var jeg på Skjolds Plads på Nørrebro for, at fotografere til fernisering på kunstværket Snake the day away.
Opgaven er noget af det jeg udfører for københavns kommune og områdefornyelsen ved Skjolds Plads.
Bag værket står Maja Helene Vestergaard, Lea Emilie Hansen og Bjørg Dyg Nielsen, der ønsker at skabe en kontrast til byens hårde asfalt, beton og de traditionelle materialer, som de fleste skulpturer i byens rum er udført i: bronze.
Skulpturen er udført i plantematerialer a la dem man ser på gavle og tage.
Der var linet op med sodavand og påskeæg og solen skinnede fra en skyfri himmel.
Vejret havde været koldt i lang tid, men denne dag var det pludseligt for varmt med vinterfrakken.
Der kom en del mennesker og der var taler og efterfølgende kunne dem der ville så frø på skulpturen, som så langsomt vil ændre dens udseende.
Skulpturen er udstillet indtil den 11. juni og man kan følge skulpturernes udvikling, hvor planterne vil gro og blomster vokse ud af skulpturerne.
På vejen hjem, gik jeg ad Sigurdsgade, hvor kunstnerne to steder havde lavet lignende figurer, som jeg også skulle have lidt billeder af.
En lørdag morgen i april stod jeg ved indgangen til Bispebjerg Kirkegård og ventede på, at komme ind i det forjættede land: Kirsebæralléen.
Klokken var 7.00 og der var allerede en del mennesker, både turisterne og beboere fra området, der lufter hund og går tur på kirkegården.
Jeg havde fået tilladelse til, at flyve med drone og vejret var heldigvis perfekt: sol og næsten vindstille.
Udover dronebilleder skulle jeg også tage nogle billeder med mine almindelige kameraer, men jeg begyndte med at sætte dronen op.
Jeg stillede mig lidt væk og sendte dronen op.
Der var også andre med droner til stede, men det gik fint med at undgå hinanden.
Jeg talte med et polsk par: manden henvendte sig omkring det at flyve med drone og vi fik en snak om det.
Han fløj også med en Mini 2.
Hans hustru gik rundt og fotograferede imens.
Da jeg havde fløjet lidt med dronen og landet for, at tjekke billeder og fløjet igen til batteriet næsten var fladt, landede jeg igen og pakkede dronen sammen.
Nu var det tid til, at mænge sig med de mange turister, der bevæbnet med selfiestænger, skiftetøj og videokameraer gik rundt og fotograferede og poserede for hindandens kameraer.
Det er lidt sjovt med disse seværdigheder, hvadenten det er herhjemme eller i udlandet: når de er rigtigt populære og overrendt ser man ikke rigtigt helheden i selve seværdigheden, men blot en masse mennesker, man føler fylder og går i vejen.
Det var heldigvis ikke tilfældet denne lørdag morgen, men der må være dage, hvor det er det rene helvede.
Kommunen skriver i hvert tilfælde, at henved 150.000 mennesker lægger vejen forbi kirkegården i den korte periode hvor træerne blomstrer.
I forrige uge var jeg to dage på Bispebjerg for, at følge byggeriet af det nye hospital.
Som det vil være mange bekendt, laver jeg stillbilleder og video med min drone, samt optager video på byggepladsen.
Hver gang jeg er på pladsen skal der droneoptagelser i kassen.
Tirsdag var solen fremme, men det blæste desværre for meget til, at jeg syntes at det var forsvarligt at sende den lille flyver i luften.
Sagen er den, at der dels står en masse kraner på pladsen, men siden sidst jeg var her til rejsegilde (se indlægget om det her) er byggeriet skudt voldsomt i vejret, hvilket betyder øget fokus på sikkerheden når jeg flyver.
Dels er det blevet sværere at overskue hele byggepladsen fra en position og dels betyder de mange høje bygningselementer, at der er større sandsynlighed for kastevinde.
Modsat flyvning i åbent landskab, hvor jeg godt kan flyve i ret kraftig blæst, mener jeg ikke at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt i byområder med høje bygninger.
Således måtte jeg lade dronen blive i tasken og filme og fotografere med mine to Fujier.
Det blev til en tur rundt på steder jeg ikke havde været før nu hvor det hele er skudt op og der er lagt etagedæk.
Dagen efter var det desværre noget skyet, men mere roligt i forhold til, at sende dronen op.
Så her fik jeg lavet optagelser fra luften.
Det var dog ikke uden problemer.
Jeg undgår altid, at lette fra etagedæk hvor der er altid er meget jern i.
Det giver forstyrrelser af dronen under start og landing og nogle gange også med rækkevidden på fjernbetjeneningen.
Der er simpelthen for meget interferens med alt det jern under fødderne.
Det skete faktisk også denne dag hvor jeg lettede fra kanten af byggepladsen op ad kontorpavillionerne på pladsens østsiden.
Der var en bygning på hver side af mig og et par kraner og de må have givet nogle forstyrrelser.
Jeg oplevede i hvert tilfælde, at dronen virkede usikker i luften og pludselig crashede min flyveapp.
Heldigvis havde jeg øjnene på dronen og kunne sikkert lande den igen.
Efterfølgende gik jeg over på vestsiden af byggepladsen op mod parkeringshuset.
Her var der ingen problemer.
Jeg filmede også at der blev lagt beton på et af etagedækkene ud for kontorpavillionen og jeg kunne fra et vindue filme ind på arbejderne mens betonen flød fra betonkanonens rør og ned mellem armeringsjernet.
Tilbage i august måned fik jeg en opringning fra Energinet, som ville hyre mig til en opgave.
De havde brug for en fotograf til, at tage til Veksø og filme og fotografere mens de vedligeholdte højspændingsmasterne, som Energinet blandt andet står for.
Det særlige ved denne ene mast som det drejede sig om var, at den stod i en sø.
Normalt kører Energinet ud med en lastbil med en lift, som de hejser personel op i, som så stående i liften udskifter dele og således vedligeholder masterne.
Det kunne ikke lade sig gøre, selv om søen ikke var ret stor, var der for langt for liften at nå ud og op.
Man havde således brug for, at flyve personel op til toppen af masten med en helikopter og fire dem ned og sætte dem af, så de kunne udføre vedligeholdelsen siddende på masten.
Det var denne sjældne operation Energinet gerne ville have undertegnede til, at forevige for dem.
Jeg havde fået anvist en parkeringsplads i nærheden og meningen var så, at jeg herfra skulle gå ned til masten.
På vej ud til Veksø bliver jeg ringet op af projektlederen som fortæller mig, at der er lagt køreplader ud, så det skulle være muligt at køre et stykke af vejen fra den anviste parkeringsplads, men hvor langt vidste han ikke.
Da jeg ankommer er der tyk tåge og jeg parkerer bilen et stykke fra parkeringspladsen og begiver mig til fods i retning af højspændingsledningerne hvor jeg kan se en mast.
Denne mast er ikke den jeg skal filme, men her er et hold i færd med fra lift at vedligeholde masten.
Jeg spørger dem om vej og de siger, at der er temmeligt langt, 400 meter eller noget viser det sig, mellem masterne og de fortæller at jeg kan køre derned i bil hvis jeg vil.
Som sagt så gjort.
Godt at jeg valgte at gå tilbage til bilen for der var temmeligt langt med stativer, kameraer og så videre på nakken.
Vejret er stadig dårligt og jeg får at vide, at man regner med at helikopteren kommer når det klarer op.
Det er småkoldt, og jeg fryser i mine shorts, men mit valg af påklædning skulle senere vise sig, at være den rette.
Denne dag, ude på bar mark uden ret meget skygge, skulle vise sig at bliver temmlig varm.
Jeg går i gang med at filme forberedelserne inden helikopteren kommer og fra den lander til, den letter igen med personel op til masten, går der alligevel knap et par timer.
Jeg har stillet et kamera på stativ, som peger op mod masten, som jeg kan sætte til, at optage mens jeg filmer håndholdt med det andet.
Jeg står lidt oppe ad en bakke cirka 75 meter fra masten og har godt overblik over terrænet og omgivelserne.
Jeg har også dronen med, men kan naturligvis kun flyve “når de store propeller” er på jorden, underforstået: jeg kan ikke flyve mens helikopteren er i luften.
Desværre.
Men sikkerhedsregler er til for at blive fulgt.
Da jeg skulle flyve med drone, gik jeg op på bakken, hvor jeg kunne stå og kigge næsten i samme højde på folkene, der sad og arbejdede i masten.
Mens jeg var der fik jeg også filmet og fotograferet helikopteren i flyvning til og fra mastetoppen.
Jeg sluttede af med, at filme et interview med projektlederen.
Som sagt var det temmeligt varmt denne dag og dum som jeg var havde jeg kun taget en drikkedunk og lidt frugt med.
Heldigvis fik jeg tilbudt en sodavand og en sandwich af projektlederen, inden jeg kørte hjem.
Endnu en gang har jeg været på Bispebjerg Bakke og lave video om hospitalsbyggeriet.
I modsætning til de mange andre gange jeg har været heroppe hvor solen har skinnet fra en næsten skyfri himmel, var der denne tag overskyet.
Det irriterede mig faktisk lidt, da jeg synes at droneoptagelser ofte gør sig bedst i sol og hårdt lys, så der kan komme godt med kontrast i motivet.
Men jeg fandt ud af, at der var flere fordele ved det skyede vejr.
For det første var det noget nemmere, at se på skærmen hvad jeg filmede, det kan ofte være et problem når solen banker ned.
For det andet var det meget nemmere, at se dronen på himlen.
Ofte når solen skinner kan den være svær at se i modlys og man bliver blændet.
Men med et jævnt fordelt lys og mindre kontrast mellem drone og himmel var den faktisk overraskende nem at se trods sin lille størrelse.
Dog betød det skyede vejr også, at det faktisk begyndte at regne inden jeg havde lavet dagens droneoptagelser færdige.
Heldigvis holdt det ret hurtigt op igen og det var således ikke noget der rigtigt forstyrrede mit arbejde.
Siden sidste optagelser heroppe er der blevet bygget i højden og vi var inde i byggeriet for, at filme håndværkerne i gang med, at støbe gulv, binde jern og sætte betonelementer oppe.
Som vanligt var der gang i kranerne og jeg skulle lige holde tungen lige i munden et par gange hvor de svingede og hejste ting op eller ned.
Jeg er meget forsigtigt når jeg flyver på byggepladser med kraner, så jeg tager ingen chancer, men en gang imellem kan det være svært, præcis at bedømme højden på de mange kraner på pladsen, så jeg måtte lige gå lidt op i højden så jeg var sikker på at komme over en af kranerne da jeg lavede en optagelse med dronen lodret ned.
Du kan se sidste video fra byggeriet her.
I går var jeg booket til, at fotografere hendes majestæt Dronningens besøg på Dansk Jødisk Museum i København.
Museet ligger på Slotsholmen og jeg har gået forbi det utallige gange når jeg er gået fra bussen (nu metroen) igennem gårdhaven og over til Den Sorte Diamant for, at se Årets Pressefoto.
Så det er helt flovt, at måtte tilstå at jeg aldrig har været derinde.
Det til trods for, at det har ligget der siden 2004!
Nå, men en gang skal jo være den første.
Til gengæld er det ikke første gang, at jeg fotograferer dronningen.
I min tid som fast freelancer hos Polfoto er det sket ret mange gange, at jeg har skullet dække begivenheder, der involverer de kongelige.
Jeg dukkede op i god til, så jeg lige kunne se stedet og deltage i pressebriefingen forud for besøget.
Det var helt traditionelt med pools (steder fotografer skal stå) til os tre steder.
Fordi jeg var booket af musset måtte jeg to steder, udenfor og en af de to pools indenfor, gå udenfor poolen og tage ekstra billeder.
I realiteten fik jeg ikke ret meget mere ud af det end mine kollegaer da fotomulighederne var begrænset dels udenfor, men også inde i museets smalle krogede gange.
Som vanligt var der velkomst med, i det her tilfælde museumsdirektøren og en blomsterpige, samt en skoleklasse, der viftede med dannebrogsflag.
Da vi havde fotograferet ankomsten løb vi hurtigt bagom bygningen og ind af personaleindgangen for, at være klar i den første pool.
Det er altid en afvejning hvordan man skal tage disse billeder når man også skal have noget af interiøret med.
Fuld flash og ikke så mange billeder og belysning på hovedmotivet og ikke så meget på rummet, eller mindre flash, højere iso og en jævnere belysning af hele motivet.
Da jeg havde fået at vide at man gerne ville have rummet med, og også min egen opfattelse af hvordan billederne skulle fremstå, valgte jeg metode to.
Det betød 6400 iso og mindre flash, hvilket godt kan ses på de endelige billeder.
Men med denne type opgaver hvor man ikke kan arrangere motivet og lige bede dronningen om at stå stille, så er det med at skyde hårdt og håbe.
Da vi blev gelejdet ud efter endt fotografering blev jeg vist over på et kontor i den i indledningen nævnte Sorte Diamant, hvor museet har kontor.
Her kunne jeg lægge filerne ind i computeren og redigere en god håndfuld billeder, som blev sendt til kommunikationsbureauet, som sendte dem ud sammen med en klargjort pressemeddelelse.
Da billederne var sendt, pakkede jeg sammen og tog hjem.
Læs mere om besøget på museets hjemmeside.
Torsdag blev første del af Ny Psykiatri Bispebjerg med 4 sengeafsnit indviet.
Jeg var blevet hyret til, at lave pressebilleder.
Jeg har som bekendt min gang på hospitalsområdet, dels på den modsatte side af kapellet, hvor man bygger helt nyt hospital, som jeg følger med drone og videokamera (se indlæg her), og dels her hvor psykiatrien bygger, hvor jeg har været til to rundvisninger og nu indvielse.
Jeg var her sidst i september hvor regionens sygehuse holder rundvisninger (se indlæg her) og man kunne tydeligt se, at man var nået noget tættere på målet.
Dog rumsterede håndværkerne stadig ude og inde, men indtrykket af en ny hospitalsbygning fik man dog.
Der blev holdt taler af direktør, Martin Lund, regionsrådsformand, Lars Gaardhøj, formand for den politiske følgegruppe, Vibeke Westh og centerchef, Line Duelund.
Inden gæsterne skulle vises rundt skulle regionsrådsformanden klippe den røde snor (bånd) over og der blev jeg heldigvis spurgt inden om hvordan han skulle stå.
Og som foreslået skulle jeg stå ene mand på den ene side af snoren og Lars Gaardhøj, sammen med gæsterne på den anden side, så jeg kunne få forsamlingen med i billedet også.
Ganske rart lige, at blive spurgt til råds, da man som fotograf ofte oplever, at der ikke bliver tænkt i fotomuligheder, som nemt kan arrangeres og give ti gange bedre billeder med få ændringer.
Efter en god halv times rundtur i bygningen, satte jeg mig på en sofa og lavede billederne færdige, så de var klar til, at poste på de sociale medier.
Jeg sætter mig ofte, ved den slags begivenheder, ned og laver billederne færdige på stedet, hvilket jeg er vant til fra min tid som fast freelancer ved Polfoto, hvor man også skulle levere hurtigt.
Så er der ingen stress med, at nå hjem til computeren og arbejde.
For femte gang skulle jeg som fotograf dække valget på Christiansborg.
Som de sidste par gange som freelancer uden nogen direkte aftagere af mine billeder.
Det giver mig den frihed, at jeg kan vælge præcis hvilke partier jeg vil følge, da jeg ikke er låst som mange af mine kollegaer der dækker et eller to partier, enten på Christiansborg eller ude i byen.
Jeg var sammen med et par freelancekollegaer og vi ankom ved 18.30-tiden og skulle lige bruge 10-15 minutter på sikkerhedskontrol og udlevering af akkrediteringen.
Der var allerede fuldt linet op med tv og andre fotografer til stede, men da valgstederne endnu ikke var lukket var der ikke den helt store stemning.
De fleste partisoldater var til stede i de respektiver partiers lokaler, men kun ganske få politikere var mødt frem.
Partilederne og næstformændende kommer altid som de sidste og det er i mange tilfælde dem vi som pressefotografer venter på.
Men der er også andet at fotografere, men man ender ofte med, at tage netop denne type fotos, undertegnede inklusive.
Siden jeg var til mit første eu-valg i 2004 og det følgende folketingsvalg i 2007 er der sket meget i forhold til hvorledes dækningen af valget foregår og hvilke friheder vi som pressefotografer har.
Tidligere var det mere frit hvor vi kunne bevæge os når partilederne ankom og skridtede op ad de store trapper i huset.
Så kunne vi stå for enden af trappen og fotografere dem og følge dem ind i deres respektive lokaler ved, at gå baglæns foran dem og fotografere.
Det kan man i mange tilfælde ikke mere, da vi dels skal slås med hinanden, tv-fotograferne, folketingsbetjentene og i nogle tilfælde PETs bodyguards.
Så ofte skal man vælge om man skal stå ude og tage imod eller vente inde i partiernes lokaler.
Det er ikke altid til helt, at regne ud hvor man skal stå og denne type fotografi handler om intuition og at tage et valg.
Nogle gange går det godt andre gange går det knap så godt og man kommer på mellemhånd og skal virkelig kæmpe for, at komme op til podiet og få billederne der.
Heldigvis er partisoldaterne og gæsterne i lokalerne ret gode til, at lade os fra pressen komme helt op foran, og ofte giver man plads til hinanden når man har fået sine skud i kassen.
Jeg fik det meste jeg ville, men da det tydede på et blåt flertal og da partilederne venter på hinanden, tog jeg chancen og gik op i landstingssalen hos venstre og ventede på Jakob Ellemans ankomst.
Det betød så, at jeg ikke fik nogle gode billeder af den endelige sejrherre, eller kvinde, Mette Frederiksen, holde sin tale til partiet, da der da jeg endelig kunne komme ned til fællessalen hvort socialdemokraterne holdt deres fest, var fuldstændig lukket af for adgang.
Jeg linede så op ude ved hovedindgangen med de andre af mine kollegaer, der heller ikke kom ind i fællessalen.
Det betød, at vi fik Søren Pape, der endda lige svarede på et par spørgsmål og så Mette Frederiksen, der var hurtigt videre.
Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen ville ikke tale med pressen, så han blev smuglet ind til partilederrunden af en anden indgang.
Øv!
Det var enden på en lang og intens aften med masser af aktion og masser af ventetid.
Mit hoved ramte puden klokken 4.00 efter en bid mad, redigering af to håndfulde billeder og et bad.
Søndag var der endnu en gang åbent på regionens hospitaler og jeg skulle igen på rundvisning og fotografere.
Første stop på turen var den næsten færdige første etape af Ny Psykiatri Bispebjerg på Tuborgvej, som ligger lige op af Bispebjerg Hospital.
Her var jeg også på besøg sidste år hvor også den nuværende regionsrådsformand, Lars Gaarhøj, samt flere andre andre politikere og embedsmænd deltog.
I år var de eneste kendte ansigter direktør i Region Hovedstadens Psykiatri Martin Lund, samt de ansatte og patienter, der viste rundt.
Der er sket en del siden sidst jeg var her, men ellers så alt velkendt ud.
Næste stop på ruten var Rigshospitalet i Glostrup hvor man er ved, at færdiggøre den nye neurologiske afdeling.
Her var det meningen, at jeg skulle tage med på to rundvisninger, slutningen af en og begyndelsen af en anden, så jeg kunne nå, at returnere til Bispebjerg og komme med på rundvisning på byggepladsen ved det nye hospital.
Det viste sig dog, at lige efter min ankomst skulle en rundvisning til, at begynde så den hoppede jeg på.
Her var jeg også på rundvisning sidste år og her kunne man også tydeligt se hvor langt de var kommet med byggeriet.
Efter rundvisningen her var det så retur til Bispebjerg og på rundvisning med rundviseren og to! deltagere.
Det var dagens sidste rundvisning og på de foregående havde der været fuldt booket.
Jeg fik dog taget mine billeder alligevel og kørte herfra hjem og fik udvalgt, redigeret og afleveret.
Torsdag var en skøn dag at være på arbejde.
Der fotograferede jeg nemlig to forrygende teaterforestillinger på hjørnet af Rentemestervej og Frederiksborgvej for københavns kommune.
Det er mange år siden jeg har været til gadeteater og det bragte minder om Århus Festuge i 70erne og 80erne hvor min mor tog os med til noget lignende i min barndomsby.
De her uforudsigelige optrædener der ofte inddrager publikum i forestillingen, der kan være alt fra teater til cirkus.
Det samme var også tilfældet her med først Grannies, tre mænd udklædt som bedstemødre, der næsten uden sprog kommunikerede med og indrog publikum i deres absurde forestilling, der blandt andet bød på barnevognsræs, menneskelige pyramider og falden på halen komik i lange baner.
Min opgave er at få både de optrædende og publikum med i billederne samtidig med, at jeg også får etableret stedet med nogle oversigtsbilleder.
Det at der ikke i denne forestilling var nogen scene gjorde det ekstra udfordrende da jeg måtte flytte mig rundt om motivet, samtidig med, at det også flyttede sig.
Forestilling nummer to var The perfect mistake, der var en battle mellem en jonglør og en trommeslager.
Her var det lidt mere stationært, forstået på den måde at trommeslageren sad bag sit trommesæt og jongløren bevægede sig rundt foran ham, så her var det nemmere at etablere scenen i mine skud.
Det der gør den slags fotoopgaver spændende og udfordrende i forhold til for eksempel koncertfotografi, hvor man har tre numre og en grav foran scenen og har en nogenlunde idé om hvad man skal fotografere, er at her kender man ikke til koreografien og hvad de optrædende egentlig byder på.
Men virkeligt sjovt at se både de optrædendes begejstring og publikums reaktioner og glæde ved at overvære de to forestillinger.
Fredag blev rigtig Roskilde-agtig med regn.
Dog var det stadig nogenlunde varmt og det holdt tørt på de rigtige tidspunkter, som for eksempel da vi fotograferede Thomas Helmig på Orange.
Der udover bød dagen på Africa Express Presents in C Mali, dem der af og til spiller med Damon Albarn, på Avalon.
De spillede et godt 40 minutter langt stykke og det var værd at blive hængende og høre.
Det er helt fortryllende at fotografere og høre et orkester spille på instrumenter man ikke ved hvad hedder og hvordan skal spilles på.
På Arena fotograferede jeg Saveus.
Musikken siger mig ikke rigtigt noget, men Martin kan virkelig performe og det gav nogle gode skud i kassen.
Efterfølgende gjaldt det Thomas Helmig på Orange.
Har heller aldrig haft den store hang til Helmig, men performe og fange den stopfyldte plads foran scenen, det kunne han.
Første og eneste koncert på Pavillion for mit vedkommende blev med det danske pige doom/dødsmetal band, Konvent.
Vildt fed koncert, som blev efterfulgt af Jerry Cantrell på Avalon, der spillede lige dele eget materiale og Alice in Chains.
Det blev den sidste koncert for mit vedkommende på dette års festival, da lørdagen bød på 50 års fødselsdag og Tour de France i Korsør.
Se alle mine billeder fra Roskilde Festival 2022 her.
Torsdag var dagen der bød på fotoforbud på Avalon!
Sky Ferreira ville ikke have fotografer i pitten!
Det har vi sgu ikke rigtigt oplevet før på den scene.
Men hvad så?
Stod samlet blandt publikum og skød i stedet for.
Efter den koncert var det norske Sigrid på Arena.
En virkelig gang i den positiv oplevelse.
Tilbage til Avalon til Modest Mouse (der gerne ville fotograferes.)
Retur til Arena og TLC.
Der var proppet og gang i den.
Desværre fik jeg formatteret et SD kort inden jeg havde læst det ind i computeren!?
Heldigvis havde jeg en del skud på det andet, men ærgerligt alligevel.
Klokken 22.15 gik Dua Lipa på Orange.
Jeg kendte hende ikke og troede at det var en gruppe?
Nå, men det var sgu fedt at fotografere.
Masser af dansere på scenen, catwalk ud blandt publikum og god energi.
Alle mine billeder fra festivalen kan ses og købes her.
Klokken 17.00 blev portene til pladsen åbnet og forventningsfulde gæster stormede ind og løb mod Orange Scene.
De var glade og smilende og klar til fest.
For mit vedkommende blev det til koncerter med Fontaines D.C. på Avalon (som jeg har fotograferet tidligere på festivalen), Polo G, en rapper der spillede på Arena, Robert Plant & Alison Krauss, også på Arena, den noget gakkede, men godt syngende Post Malone på Orange og til sidst Biffy Clyro, kvart over midnat på Arena.
Alle billederne fra årets Roskilde Festival kan ses og købes her.
Årets Roskilde Festival er i gang.
De første dage er der musik fra scener på campingområdet og disse billeder er fra Rising og Countdown.
Du kan se og købe alle billederne her.
Sidste dag på Copenhell blev lang og god.
Begyndte med Søren Andersen på Hades og sluttede med Mercyful Fate samme sted.
Du kan se og købe mine billeder fra Copenhell 2022 her.
Fredagen på Copenhell bød kun på fire koncerter for mit vedkommende.
De familiære forpligtelser skal jo også passes.
Du kan se og købe mine billeder fra Copenhell her.
Torsdagen bød på en pose blandede bolcher.
Noget af det musik jeg hører og fotograferer er ikke særligt godt, men til gengæld fotogent.
Dagens højdepunkt var pigebandet Ivy Crown, der spillede på den nye skovscene Gehenna.
Der var fuld knald på og jeg blev og hørte deres koncert, der sluttede af med en sand strøm af crowdsurfere i sidste nummer.
Der er desværre begrænsninger på hvor mange fotografer, nogle af de store bands lukker ind og andre vil have os til at stå front of house, det vil sige på distancen og fotografere.
Jeg gik glip af at fotografere Korn, Judas Priest, som jeg nød på tætteste hold i pitten og Kiss, som gav et forrygende show, som jeg nød fra bakken og også lige skød lidt billeder af.
Du kan se og købe min billeder fra årets festival her.
Copenhell på Refshaleøen i København er tilbage efter tre års coronapause.
Det samme er jeg som koncertfotograf og jeg har glædet mit til, at komme på “græs” igen.
Dels for at fotografere musik, dels for at møde mine mange gode kollegaer og så selvfølgelig hele stemningen på Copenhell!
Alle billeder fra dagen kan ses og købes her.
Arkitekturfotografering / Dronebilleder / Dronefotografering / Droneinspektion / Dronevideo / Erhvervsfotografi / Hjemmesidebilleder / Reportage / Reportage Danmark / Video / Videopræsentationer
Det nye hospital: Drone- og videopræsentation lavet for Region Hovedstaden og Nyt Hospital Bispebjerg.
31. maj 2022
Som det vil være nogle bekendt har jeg min gang på byggepladsen på Bispebjerg Hospital.
Jeg kommer på besøg en gang imellem med min drone og mine kameraer for, at tage billeder og lave video.
I marts og i april var jeg oppe og drone og filme materiale til denne video, samt tage billeder.
Siden sidste film, hvor det store hul de skal “putte” det nye hospital ned i var næsten tomt, er der for alvor begyndt, at ske noget.
Man er ved, at støbe fundamenter og rejse mure og køre sand og grus op og ned ad bakkerne.
Der udover er der blevet rejst byggepladskraner og ved første flyvning i marts var der også en mobilkran til stede.
Det giver lidt ekstra udfordringer i forhold til, at flyve drone da det kan være svært helt, at bedømme afstanden til kranerne og specielt når de arbejder, hvor de svinger deres last hen.
Jeg flyver meget konservativt, når jeg flyver med drone.
Det ville være ærgerligt, at forårsage en ulykke og ikke mindst smadre min drone.
Men heldigvis har jeg en kommunikationskonsulent, samt en sikkerhedsmanager ved min side, der dels fortæller mig hvad der skal filmes og dels fortæller mig hvor jeg kan stå og filme, samt flyve og filme.
Jeg har opdaget en ulempe ved, at min DJI Phantom 4 er gået på pension og erstattet med en DJI Mini 2: Phantomen var stor og hvid og nem, at se på for eksempel en byggeplads.
Det samme kan ikke siges om Minien.
Til gengæld er den noget nemmere, at have med sig når man også skal lave stillbilleder og video.
Den er qua sin størrelse lige til, at pakke ned i en skuldertaske og have overhængt mens man arbejder og den er nem og hurtig, at gøre flyveklar.
Så jeg skal bare have øjnene med mig og tage den med ro når jeg flyver.
Begge dage blev også udskudt grundet lidt for meget vind.
Ikke dermed sagt, at jeg ikke kunne have fløjet med den vind der var lovet, det er bare bedre at være på den sikre side og ikke tage chancer når man flyver blandt byggepladskraner.
I marts var jeg til generalforsamling og workshop i DGI-byen i København.
Jeg var blevet hyret af Lederne Søfart til, at dække dagen for dem.
Jeg har tidligere været til arrangementer derinde og havde håbet på, at det skulle have foregået i et af lokalerne hvor der er masser af dagslys.
Desværre var det eneste lokale med lidt dagslys, foyeren hvor der dels var registrering af deltagere og dels mad og drikke ved arrangementets afslutning.
Ellers foregik det meste af dagen i en sal med kunstlys og i nogle ok oplyste konferencelokaler på etagerne ovenover.
Fordi jeg også skulle skyde noget video og jeg ikke ville til, at skifte hvidbalancen manuelt efter hver location, besluttede jeg mig til, at stille kameraerne på autohvidbalance.
Det virkede over al forventning og ved redigeringen af videoen gav det et minimum af arbejde med, at grade billederne.
Jeg skulle også sørge for, at levere et forsidebillede til deres fagblad, men det lykkedes ikke da det jeg og kommunikationschefen havde planlagt ikke kunne lade sig gøre.
Så der måtte de vælge et fra en anden artikel.
I sidste uge var jeg en sjælden tur i jylland på job, nærmere bestemt Comwell i Børkop ved Vejle.
Et sted jeg har været nogle gange med Freelancegruppen i Journalistforbundet, dog ikke på job, men som deltager i konference og generalforsamling.
Jeg har fotograferet for Dansk Ejendomsmæglerforening siden efteråret hvor jeg har været med til, at opbygge deres billedmateriale i form af genrefotos, medarbejderportrætter, pressefotos og konferencebilleder fra blandt andet repræsentantskabsmøder og kurser.
De havde få egne fotos, mens genrebillederne var stockbilleder.
Denne dag skulle jeg udover, at fotografere mødet, som i andre sammenhænge ville hedde en generalforsamling, også tage nogle pressebilleder af udvalgte medarbejdere, medarbejderportrætter og et gruppebillede af bestyrelsen.
Lokalet var pænt stort med vinduer fra gulv til loft i den ene side, men desværre med spots i loftet, som på nogle af billederne gav en kedelig gul kulør.
Derfor lavede jeg alle billeder i både farve og sort/hvid, hvor de sort/hvide giver et mere ensartet udtryk.
I pauserne i mødet fik jeg lavet supplerende portrætter og pressefotos og til slut fik vi linet bestyrelsen op til et gruppebillede udenfor.
I Store bededagsweekenden var jeg med familien et smut nordenfjords, nærmere bestemt Klim Strand ved Fjerritsslev.
Jeg havde taget både dronen og mit Fuji X100V med.
Dronen kunne jeg godt have ladet blive hjemme da det vanen tro blæste for meget til, at sende den lille maskine til himmels.
På vores gåtur om lørdagen til Thorup Strand vil jeg skyde på, at middelvinden lå på 15 m/s og at stødene var nær de 18 m/s.
Men fotografere kunne jeg dog stadig, blot jeg havde ryggen mod vinden.
Søndagens tur mod Klim Strand var lidt mindre blæsende, men her skød jeg også hovedsageligt med vinden i ryggen.
Medarbejderne i Områdefornyelsen Bispebjerg Bakke ville gerne have mig til, at tage nogle billeder af området de arbejder i.
Så et par dage sidst i april tog jeg nogle ture af nogle timer rundt i kvarteret med kamera og drone.
Opgaverne lød på, at fotografere Bispebjerg Torv og ned langs Frederiksborgvej, Bispeparken, der er et boligområde på hjørnet af Frederiksborgvej og Tuborgvej, dele af kirkegården, der vender ud mod vejen, samt hjørnet af kirkegården ved Skoleholdervej og Lersøparken.
Jeg havde undersøgt mulighederne for, at tage dronebilleder, da det blev efterspurgt og det blev til billeder af kirkegården, Bispeparken og Lersøparken.
Desværre er der også på Bispebjerg, som så mange andre steder i københavn, en masse vejarbejder og det gør det lidt svært, at finde de rette vinkler på alle billederne.
Inde i Bispeparken er de i gang med et større renoveringsprojekt, så her var jeg også lidt begrænset i de billeder jeg kunne tage, så det hele ikke endte op med stilladser og skurvogne.
På hjørnet af Skoleholdervej og Frederiksborgvej skulle jeg tage et billede af kirkegården udefra og gerne hele krydset.
Her var det også problematisk, da der var stillads på ejendommen ved siden af og hele stilladset var prydet af et stort reklamebanner.
Jeg kunne sætte dronen op på den anden side af krydset og tage et billede fra luften, hvor banneret ikke dominerede billedet så meget.
I Lersøparken var der ikke så mange mennesker, så det gik stille og roligt både med foto og drone.
Ud over Områdefornyelsen i Valby og ved Skjolds Plads er jeg også begyndt at arbejde hos Områdefornyelsen Bispebjerg Bakke.
Som skrevet forleden arbejder områdefornyelserne sammen med borgerne om udvikling og fornyelse af udeområder.
For Bispebjerg Bakke er det ud over det nævnte også et sted som Lersøparken ved Bispebjerg Hospital der skal fornyes.
Styregruppen, som består af borgere og interessenter, skulle i forrige uge på inspirationstur på Nørrebro og jeg mødtes med dem i Stengadeparken.
Her blev der holdt oplæg om hvilke arbejder der var gjort i området og ligeledes for Folkets Park, hvor vi også havde et stop, blev der fortalt om hvad man havde arbejdet med der.
Vi gjorde stop flere steder undervejs og så på belægninger, bænke, gadehjørner og uderum.
Jeg skiltes fra gruppen da vi gik under KEA fra Nørrebrogade mod Guldbergsgade.
Jeg har i snart to år taget billeder for københavns kommune ude i Kulbaneparken i Valby.
Arbejdet der udføres her er under Områdefornyelsen Kulbaneparken.
Kommunen “byfornyer” her et område i samarbejde med borgerne og der bliver f.eks anlagt legepladser, udeområder og fælleshuse.
Jeg begyndte tidligere på året arbejdet for Områdefornyelsen Skjolds Plads på Nørrebro, hvor man også i samarbejde med borgerne fornyer områder og pladser, veje og fortove.
Det kan være opførelsen af legepladser, ensretning af veje og etablering af belægninger på gader og fortove.
Mens det stadig var vinter var jeg til workshop om udvikling af nye byrum på Krakas Plads og i Sigynsgade.
Her var der opstillet kaffevogn og en container med udstilling af planerne for området.
En masse borgere var mødt op i frostvejret.
Min opgave var at fotografere interaktionen mellem borgerne, som udfyldte skemaer og talte med kommunens medarbejdere.
Endvidere var der opstillet en model af området, som blev flittigt kigget på, hvor beboerne kan danne sig et overblik over hvad der er af planer i fremtiden.
I Dansk Journalistforbund repræsenteres mange forskellige grupper af kommunikatører herunder Influenter og Bloggere, som er en forholdsvis ny gruppe i forbundet.
Den 22. marts afholdt de branchedag i HUB3, et kontorfællesskab/coworkingspace i Ørestad.
Her i den anonyme masse af grå og ensudseende bygninger ligger, efter min mening, et af danmarks fedeste auditorier.
Jeg var blevet tippet om det af min kontaktperson i gruppen, men var noget skeptisk da jeg mødte op.
Men min skepsis blev gjort til skamme.
Halvt nedsunket i gulvet i stueetagen lå et “æg” hvilket var det fedeste auditorium.
Udført i lyst træ og med en akustik så god, at oplægsholdere, grundet svigtende audioudstyr, talte uden mikrofon, men hørbart på selv bagerste række, hvor jeg halvdøve mand opholdt mig med computeren, når jeg ikke fotograferede.
Og så var der masser af lys over det hele.
Ikke nogle døde hjørner (nu var auditoriet så også rundt, men…..) hvor der ikke var lys.
Branchedagen var en af de konferencer, der havde et indhold, som selv jeg lyttede til da jeg var der.
Ofte er jeg ude til konferencer og workshops afholdt af brancher indenfor finans-, byggeri- eller administrationssektoren, der kan være noget tunge at komme igennem, når indholdet ikke lige fænger for en fotograf som jeg.
Der udover mødte jeg også både fotograf- og journalistkollegaer, der var mødt op på dagen, som jeg også lige fik en snak med.
En anden begivenhed jeg fotograferede til i efteråret 2021 var Nordic Women Tech In Awards, der blev afholdt hos KPMG.
Opgaven var, at fotografere de nominerede foran en fotovæg og så fotografere selve prisoverrækkelsen.
Jeg havde taget to studielamper med for, kunne lyse personerne foran fotovæg pænt og ens op, i stedet for, at gøre det med en flash monteret på kameraet.
Jeg ville gerne have at billederne skulle fremstå ens, så jeg havde også kameraet monteret på stativ.
Det var ved at ende i kaos, da der også var et par andre fotografer, så jeg måtte dels bede en af arrangørerne om, at styre løjerne lidt og sørge for, at de nominerede fandt vej til fotovæggen og dels selv forsøge at styre de andre fotografer, når jeg fotograferede.
Selve prisoverrækkelsen fandt sted i et lokale med flere søjler, vistnok KPMGs kantine, så jeg placerede mig simpelthen på en stol foran den søjle der stod næsten lige udfor talerstolen.
De forskellige nominerede blev præsenteret fra en scene lidt til højre for talerstolen, så jeg kunne nå det hele fra hvor jeg sad, og rejste mig kun til sidst hvor der lige skulle tages vinderbilleder med præmierne i favnen.
Det lykkedes mig, at fotografere, få lidt at spise og lave de fleste billeder færdige på stedet og endda sende nogle undervejs, så der kunne opdateres til de sociale medier.
Resten sendte jeg da jeg kom hjem.
I torsdags var jeg en tur på Sct. Hans, ikke som patient forstås, men til indvielsen af det nye byggeri, ‘Udsigten’, på Psykiatrisk Center Sct. Hans.
Her skulle blandt andre Regionsrådsformanden komme og holde taler og der skulle være rundvisning af de mange gæster.
Det skulle jeg følge med mit kamera.
Solen skinnede fra en skyfri himmel da jeg ankom og patientbandet, der stod på en blokvogn, der holdt parkeret på tværs af vejen, spillede “Breaking the law”, “Fortunate son” og “Rock and roll” for fuld skrue.
Den røde løber var rullet ud.
Jeg mødtes med kommunikationskonsulenten fra Regionen og vi fik lige de sidste detaljer på plads.
Der blev linet op udenfor til velkomst og garagerock.
Da alle var kommet var der pindemadder (lang tid siden jeg sidst har oplevet buffet til et fotojob) og sørme om jeg ikke mødte hele to kollegaer fra henholdsvis Sjællandske og Kristeligt Dagblad.
Det er sgu ikke hverdagsstof for undertegnede mere.
Efter de fire, temmelig lange taler, skulle snoren klippes.
Vi fotografer fik heldigvis overtalt regionsrådsformanden til, at stå med ryggen til forsamlingen og ansigtet mod lyset, så vi kunne få de bedste billeder.
Efter en god times tid med rundvisning sammen med flere grupper, hvor vi fik set patientstuer, multihallen og terapibadet, satte jeg computeren op på disken i receptionen og lavede en stak billeder, jeg sendte inden jeg vendte snuden mod Østerbro.
Lørdag den 14. august var jeg til kulturfest i Kulbaneparken i Valby.
Det er her jeg det seneste halvandet år har slået mine folder med drone og kamera.
Kulturfesten bød på musik, mad, boder og meget mere i den næsten færdige park.
Lanternen, som er her hvor man kan samles og grille er færdig.
Gasbeholderen, der er en metalstruktur med gynger er også færdig.
Der er plantekasser, sået græs og kunstgræsbanen i parkens vestlige ende er for længst blevet indtaget af boldglade børn og voksne.
I den østlige ende ned mod Retortvej er man godt på vej til, at færdiggøre resten af parken.
Jeg ankom lige tids nok til, at fotografere taler af borgmesteren i bygge- og teknikforvaltningen, indenrigsminister Kaare Dybvad, formand for kvartergruppen Inge Grønlund og projektchef Signe Kempf.
Mens de talte åbnede himlens sluser sig for første gang denne eftermiddag og folk måtte søge ly under sejlene og i lanternen.
Resten af eftermiddagen gik med at fotografere loppemarked, skaterkonkurrence, rundvisning på byggepladsen, madlavning og meget mere.
Jeg skød også lidt video og fik sat dronen i luften, som sammen med tidligere og kommende optagelser skal indgå i tredje film fra området.
I går, søndag, tilbragte jeg eftermiddagen og tidlig aften på Kosmopol, konferencecentret der ligger på Nørreport i København, med at fotografere til Dansk Journalistforbunds delegeretmøde.
Et møde hvor, der blandt andet skal vælges nye medlemmer af DJs hovedbestyrelse.
Normalt i ikke- coronatider, foregår den slags et større sted, hvor alle delegerede, cirka 300 i alt samles til mødet og debatterer og vælger hovedbestyrelse.
I år var setuppet som vi efterhånden er vant til: online med kun de nødvendige personer samlet i et lokale.
Medlemmerne af hovedbestyrelsen sad ved lange borde med afstand imellem og det tekniske personale, der stod for afviklingen, sad langs den ene væg og sørgede for at teknikken spillede.
På et podie i den ene ende sad formand og næstformand, samt ordstyrere og mødeledere.
Min opgave var, at lave lidt reportage fra mødet.
Det er selvsagt lidt specielt, når der er så meget teknik med lamper, skærme og kabler, som man skal navigere rundt i blandt og hvor deltagerne sidder så spredt.
Men jeg er efterhånden vant til, at konferencer ikke foregår på samme måde alt efter hvor de afholdes og hvem der afholder dem.
I begyndelsen af oktober var jeg på rundtur til tre byggepladser i København, Frederiksværk og Stenløse.
Her var folk fra Petri & Haugsted i færd med enten at lægge kabler ned, eller have overordnet styr på et stort anlægsprojekt (Frederiksværk).
Dagen før havde jeg endelig fået investeret i et Fujikamera, et X100V, så det skulle have sin erhvervsmæssige ilddåb på de tre opgaver.
Jeg begyndte dagen i mit eget nabolag, hvor der blev skåret riller i asfalten og gravet belægning ned, så der kunne lægges kabler.
Det var på Sundkrogsgade i Nordhavnen.
Jeg skulle lige vænne mig til, at skyde dels med min Canon 5D og dels med min nyerhvervede X100V og jeg fumlede lidt rundt.
Det skyldtes også, at jeg endnu ikke havde fået indstillet Fujien til, at have lukkertid i kommandohjulet på fronten og blænden i kommandohjulet på bagsiden.
Så her skulle jeg bruge blænderingen i stedet.
Men det gik.
I Frederiksværk var man i færd med et større anlægsarbejde i byen, som jeg kun kender fra dets stålværk (som jeg lavede reportage på i en uge i 2005) og ellers kun kender fra skiltet, der viser til byen når man kører igennem rundkørslen efter Kregme.
Jeg fik en kort rundvisning af byggepladslederen, så jeg lige kunne orientere mig og ikke mindst se hvor jeg kunne sende dronen op.
Der var ikke det helt store manuelle arbejde i gang, da det mest var gravemaskiner, lastbiler og asfaltfræser der var på byggepladsen.
Så det var mere maskiner end mennesker jeg kunne fotografere.
Som sagt både med kamera og med drone.
Jeg skød fra jorden først og gik dernæst hen i den ene ende af den store plads hvor vejen var spærret og jeg kunne stå i ro og fred og sende dronen op.
Jeg sluttede af med lidt flere billeder med kameraet da en mand stod og gravede med en skovl, mens hans kollegaer vittigt kommenterede.
Sidste stop på ruten var i Stenløse og det skulle vise sig, at være en mindre plads end de andre.
Her var to mand i færd med at skyde kabler ind til et hus.
Først lykkedes det mig, at køre forbi, da jeg overså den lille skovvej, jeg skulle have været nede af, men da jeg fik vendt rundt og kørte langsomt op mod vejen, kunne jeg se en lastbil fra Petri & Haugsted stå parkeret og et hul med afspærring omkring.
Det blev trods den lidne størrelse på byggepladsen til en del billeder af de to mænd, da der var en del manuelt arbejde i opgaven med, at skyde kablet ind.
Der var problemer med rødder, sten og andet i det tætbevoksede område det store hus lå i, så maskineriet ville ikke helt som mændene ville.
Så de måtte i sving med spader og skovle for at grave manuelt.
Men billeder, det fik jeg altså.
På vores fototur til Polen i maj 1994, indgik også et besøg på et af de frygteligste steder i verdenshistorien: Auschwitz – en af de mest kendte af de nazistiske koncentrationslejre fra anden verdenskrig.
Lejren er fordelt over to steder i området, hvor Auschwitz er indrettet i en polsk kaserne og Birkenau, som man kender som stedet hvor de mange tog med jøderne ankom til den visse død.
Stedet blev anlagt, da lejren i Auschwitz blev for lille.
Jeg kan huske min overraskelse over dette, da den ikoniske bygning i Birkenau, som de fleste kender, er den man forbinder med Auschwitz og kasernebygningerne lidt derfra ikke er i folks erindring.
I hvert tilfælde ikke i min.
Her er der indrettet museum og bunker af kufferter, sko, briller, benproteser! med mere kan ses i store glasmontrer.
Der udover kan man se gaskamre, krematorieovne og enkelte stuer med køjer, hvor fangerne var stuvet sammen.
Jeg husker vejret, som typisk lunt forårsvejr, hvilket gjorde sit til, at løfte den trykkede stemning, som man uvægerligt kommer i når man besøger disse steder.
Som man nok vil bemærke findes den ikoniske bygning med porten og jernbanesporene ikke blandt billederne.
Kan ikke huske helt hvorfor jeg ikke har taget et billede af den, men tænker at det kan være fordi jeg ikke kunne få et skud uden mennesker på og jeg nok har gået efter tomheden og det forladte.
I 1994 var jeg sammen med andre fotoentusiaster på en uges fotoreportagetur til Polen.
Turen gik fra Toldboden i København til Swinoujscie og derfra videre med tog til Krakow.
Der var blandt andet arrangeret en rundvisning på det store stålværk, der siden 1954, har ligget i Nowa Huta, i den østlige del af Krakow.
Her var i de bedste tider beskæftiget omkring 40.000 mennesker og der blev sendt cirka 7 millioner tons stål ud af værkets porte.
Det ligger jo en del år tilbage dette besøg, så jeg kan ikke huske så meget fra det udover at vi så mænd i asbestdragter håndtere det flydende stål i en af de store haller.
Der var så mange stålspåner i luften, at vi måtte stikke vores kameraer ud af små huller i bølgeblikket i bygningen for at skifte objektiv.
Det er formentlig også derfor at jeg ikke har mere end en enkelt film inde fra selve stålværket hvor de arbejdede ved smeltediglen.
Jeg tænker, at det var et sats at skifte objektiv, men at åbne selve kameraet var decideret dumt.
Jeg kan også huske, at det eneste der lyste op var det glødende og sprøjtende stål og at eksponere det korrekt på film er lidt af en prøvelse.
Derfor er det ikke de mest vellykkede billeder jeg har inde fra hallen, men de giver dog et godt indtryk af hvad der foregår.
Jeg var flyttet til København lige efter nytår, fået arbejde som langtidsledig, som det hed dengang, hos Rigspolitiet som civilt ansat, 1. marts og boede i kollektiv ude på Jyllingevej.
Så mit kendskab til hovedstaden var ikke stort og den viden jeg havde om byens gader, veje og lokaliteter var indhentet på mit job hos politiet, hvor jeg kørte rundt i Storkøbenhavn, og af og til på Sjælland, med politiets køretøjer til og fra værksteder.
Dengang tog jeg til begivenheder, hvor jeg mente, at jeg kunne få de gode billeder, det kunne være demonstrationer, cykelløb, karneval og andet, hvor mennesker samledes og således havde jeg også taget s-toget ind til Christiansborg denne aften.
Hvad jeg forventede, at kunne fotografere ved jeg egentlig ikke.
Jeg havde jo kun set valgaften på tv hvor alle politikerne opholdt sig på Christiansborg, men alligevel var jeg taget derind i håbet om, at få nogle billeder.
Dengang skød jeg på film, det var i dette tilfælde Kodak Tri-X, presset til en eller anden iso, som jeg af gode grunde ikke kan huske og der er ikke exifdata på et negativ:)
Men jeg ved hvad jeg skød med: Et Minolta 7000, som jeg havde købt i 1986, en Metz CT 45 stavblitz og så havde jeg en 24 mm, en 50 mm og det legendariske “Beercan” 70-210 mm f 4 objektiv med i tasken.
De nærmere omstændigheder omkring denne aften står ikke så tydeligt her godt 27 år efter, men kan da huske en masse glade mennesker, nogle knap så glade nej-sigere og så kan jeg huske, at Tine Harden der dengang var på Politiken var derinde.
Efter en gennemgang af negativerne kan jeg se, at også Henrik Saxgren, Kenan Seeberg og Lotte Bundsgaard også var tilstede.
Gad vide hvor mange mennesker, jeg senere har mødt eller fotograferet siden, der egentlig var derinde?
Det er lidt sjovt at tænke på her så mange år efter.
Hvornår jeg kom derind og hvornår jeg tog hjem igen står hen i det uvisse.
Urolighederne på Nørrebro hørte jeg ikke om før dagen efter.
I februar, dengang vi var lykkeligt uvidende om nedlukningen på grund af Corona, var jeg på reportage i en andelsboligforening lidt oppe ad Jagtvej cirka 300 meter fra hvor jeg bor.
Sammen med en journalist skulle jeg lave en historie om fællesskab.
Fællesskab i AB Garvergården, der undskyld jeg skriver det, har til huse i en af Østerbros grimmeste bygninger opført i hin tid af ingen ringere end Kurt Thorsen i samarbejde med PFA, er at komme hinanden ved.
Denne lørdag skulle der således holdes Tour de chambre, som jeg ellers selv kun kender fra højskoler og kollegier.
De tilmeldte beboere trakterede hver især med mad og drikke for de mange deltagere og snakken gik lystigt.
Som jeg skrev ovenfor, synes jeg at det er en særdeles uskøn bygning foreningen bor i ud til Masnedøgade, men til min store overraskelse har de også til huse i det gamle garveri, der ligger inde i gården og ikke umiddelbart er synligt, når man som jeg passerer ude på Jagtvej.
Her er der store vinduer og højt til loftet og ovre i den “uskønne” bygning er lejlighederne ganske fine.
Vi fulgtes med beboerne i cirka halvanden time og overlod dem derefter til sig selv, drikkevarerne og maden.
Som de fleste, der kender mig eller følger med her på bloggen, ved er jeg med i forretningssamarbejdet BNI, Business Network International.
Vi mødes ugentligt cirka 30 erhvervsdrivende fra forskellige brancher og hjælper hinanden med, at finde nye kunder, forretningspartner og hæve bundlinien i vores virksomheder.
Hvert år i februar afholdes INW, International Networking Week, i alle de cirka 70 lande, BNI har teams i.
I region hovedstaden afholdtes INW i Atlasbiograferne i Rødovre Centrum.
Det er mange år siden, jeg sidst var på disse kanter og biografen har jeg selvsagt aldrig været i.
Da jeg ankom lidt før 6.30 var der allerede mødt mange partnere op og snakken gik lystigt.
Jeg fik lagt min jakke og taske på en stolerække i en af salene, hvor vi senere alle godt hundrede medlemmer skulle samles.
Der var morgenmad og kaffe og jeg tog det med hen til et bord hvor der stod 4 BNIere jeg ikke kendte.
Det er det der er det gode ved de her store møder: her møder man altid nye og spændende mennesker.
Jeg gik lidt til og fra bordet, for jeg skulle også passe mit job: at fotografere.
Fotograferingen til et sådant møde er klassisk konferencefotografi: mennesker taler med hinanden, en taler på en scene eller en talerstol taler til forsamlingen.
Det er jeg ret godt hjemme i.
Jeg fotograferer mest med 70-200 mm til disse events, da mange stiller sig op og smiler og kigger i kameraet, så snart jeg kommer med min 35 mm og går tæt på.
Med zoomen kan man fotografere folk uden, at de bemærker det og dermed fange nogle mere naturlige situationer.
Efter morgenmad og mingling samledes vi i biografsalen, hvor BNIs direktør René Bruun bød velkommen.
Det er lidt op ad bakke, at fotografere konference i en biografsal: alle overflader er mørke og det giver ikke ret meget lys tilbage, at bounce sin flash op i.
Men det går hvis man skruer op for isoen og giver flashen et god skud power.
Efter velkomsten var der for BNI et ret udsædvanligt punkt: et foredrag.
Glenn Jacobsen fortalte om hvordan man styrker sit brand.
På de almindelige BNI møder, som vi holder ugentligt, er det kun partnerne i teamet, der holder oplæg.
Efter foredraget var der tid til et par hurtige one2ones (møder to partnere imellem)
Jeg fik ikke holdt nogle, da jeg skulle fotografere, dog fik jeg talt med flere andre medlemmer, så jeg fik talt lidt med nogle jeg ikke taler med så tit.
Vi sluttede af i salen, hvor der var de traditionelle prisoverrækkelser, hvor partnere på tværs af teams bliver hædret for deres bidrag til deres teams.
Da der blev sagt tak for i dag, satte jeg mig op i foyeren og talte med nogle flere BNIere mens jeg redigerede billeder og fik lavet et par indlæg til de sociale medier.
I oktober måned sidste år, var jeg på tur i cityringen i København, sammen med to mennesker med hvert sit handicap.
Sammen med redaktøren skulle vi se hvilke problemer brugere med nedsat mobilitet ville opleve i den nye metro, hvis nogle overhovedet.
Det er ret sjovt blot, at kunne gå tværs over krydset hvor jeg bor på Østerbro og sætte kursen mod Frederiksberg med metroen og så cirka 10 minutter senere mødes med dem man skal fotografere.
Lena sidder i kørestol og havde sin mand og ledsager med og Tina, som bruger krykkestok, var alene.
Sammen med redaktøren Bente skulle vi rundt i ringen og se hvorledes fremkommeligheden og anvendeligheden er for nogle af brugerne.
Vi tog elevatoren ned, hvilket Tina strengt taget ikke behøver, og tog toget mod Hovedbanen.
Vi kiggede på skiltning, indretning (af både tog og stationer) og generelt fremkommelighed i forbindelse med brugen af cityringen.
Der var selvfølgelig sørget for fototilladelse til mig, hvilken der overraskende nok ikke var nogen, der ville se.
Ligeledes blev, der ikke en eneste kommenteret på, at jeg tog billeder.
Det synes jeg ofte der er når man bevæger sig rundt og fotograferer reportage i det offentlige rum.
Efter en times rundtur, hvor der også skulle være tid til, at tage et par portrætter, skiltes vores veje på mødestedet, Frederiksberg og jeg vendte snuden mod “min” station, Poul Henningsens Plads.
Onsdag i sidste uge fik jeg en opringning fra en journalist, der var på JP mens jeg var i praktik i Århus i 2003!
Hun er nu hos Økologisk Landsforening og ville høre om jeg kunne tage til Malmø og tage nogle billeder af en prisoverrækkelse for dem.
Coop skulle modtage prisen som Organic Retailer of the Year på Nordic Organic Food Fair onsdag aften.
Heldigvis var det stadig formiddag da jeg fik opkaldet og der var nogenlunde ro på, bortset fra, at prisoverrækkelsen skulle ske ved 17.30 tiden, så jeg altså skulle afsted i myldretiden.
Google sagde alt mellem 50 minutter og 90 minutter i køretid.
I mellemtiden havde jeg talt med foreningens mand i Malmø, der gerne ville have mig til, at fotografere den danske stand på messen, så hvis jeg kunne være der ved 16.30 tiden allerede?
Jeg kørte klokken 15.00, bare for, at være på den sikre side og landede ved Malmømessen 3 minutter over fire!
Nå, ingen stress.
Ind og finde standen og fotografere den og hvad der foregik rundt om den.
Prisoverrækkelsen skulle foregå på en lav scene i et lille aflukke i messecentret.
Der var stillet stolerækker op, men de blev fjernet umiddelbart inden seancen begyndte.
Coop var de første modtagere på scenen, så min fotosession var overstået på 10 minutter.
Inden jeg kørte retur over broen, lavede jeg lige billederne af prisoverrækkelsen, så de var klar til, at blive sendt ud næste morgen klokken 6.00.
En søndag for snart to uger siden var jeg på besøg på G.A. Hagemanns Kollegium på Østerbro.
Kollegiet ligger på Kristianiagade, og har ligget der altid.
Igennem mine 26 år på Østerbro, har jeg passeret det utallige gange, uden at vide at det lå der.
Det ved Johanne til gengæld godt.
Hun læser på DTU og har indvilget i at deltage i en advertorial på TV2 Livsstils side.
Det er en advertorial, der er købt af IKEA og handler om at bo sammen med andre og om fællesskaber.
Det er der meget af på kollegiet.
Man spiser sammen, laver lektier sammen og de fleste studerer samme sted, nemlig på DTU, det der kom til efter polyteknisk læreanstalt, til hvis elever kollegiet i sin tid blev bygget i 1908.
Jeg skal lave både billeder og video til artiklen.
Videoerne skal være på stativ og blive til en slags stillbilleder med bevægelse.
Derfor ender jeg faktisk med, at tage næsten alle billeder på stativ også.
Da vi har fotograferet lidt på Johannes kollegieværelse går vi ned i køkkenet hvor der dufter af nybagte boller og hvor flere af Johannes medkollegianere sidder over formiddagskaffen.
Da jeg har lavet lidt billeder og video og fået en god kop stærk kaffe, går vi op på læsesalen under loftet.
Her bliver det også til lidt billeder og video, inden jeg drager hjemad igen.
Jeg redigerer en stak billeder færdig og sender de rå videofiler til TV2.
Fire udvalgte filer skal efterfølgende hvidbalanceres og et skud med fiskeøje skal lige rettes op i FCPX.
Billederne kan ses og købes her eller her.
Onsdag den 5. juni om aftenen, var jeg for fjerde folketingsvalg i træk, til valgaften på Christiansborg.
Sammen med alle mine kollegaer fra aviser, billedbureauer og partier skulle jeg forsøge at finde ind til de gode billeder fra en sådan aften.
Ankom lidt før klokken 19.00 og brugte lige et stykke tid på, at orientere mig om hvilke partier, der holdt fest hvorhenne.
Som selvstændig fotograf kan man ikke være alle steder på en gang, men må følge sin intuition og gøre brug af sin erfaring og forsøge at være på rette sted på rette tidspunkt.
Hos Venstre i Landstingssalen skete der ikke det store og det samme var tilfældet hos Socialdemokraterne i Fællessalen.
Til gengæld er der altid proppet hos Dansk Folkeparti, der traditionen tro, holder til i Snapstinget.
Her er der ternede duge på bordene og valgflæsk på tallerkenerne.
Rasmus Paludan og Stram Kurs havde fra begyndelsen frabedt sig pressens tilstedeværelse i deres lokale ved siden af Folketingssalen.
Så her måtte jeg vente på trappen til partilederen ankom.
Det gjorde han så omgivet af kollegaer, der fulgte ham tæt op ad trappen, så os, der stod for enden, nærmest blev tromlet over.
Hos Venstre stod Claus Hjort Frederiksen og storsvedte under et interview med TV2 og efterfølgende fik jeg billeder af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen inden han gik ind i Fællessalen.
De Radikale holdt til i et telt ude i gården og jeg stillede mig ved døren og fik først Margrethe Vestagers ankomst og efterfølgende Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard, da de ankom til partisoldaternes store jubel.
Kaos med hærdebrede Folketingsbetjente og tv-kameraer og fotografer, der holdt os pressefotografer på afstand.
Hos Socialdemokraterne blev Lykketoft og Nyrup interviewet af Troels Myhlenberg til TV2, hvilket også gav et par gode billeder.
Inger Støjberg ankom omgivet af Petfolk og Folketingsbetjente og jeg stillede mig efterfølgende på plads over trappen og ventede på den afgående Statsministers ankomst.
Normalt har jeg skudt disse billeder fra toppen af trappen, men her bliver vi igen holdt tilbage bag bånd og billedmulighederne oppe over trappen er ganske gode.
Da Lars Løkke var forsvundet ind i Landstingssalen gik jeg ned og stillede mig i position til Mette Frederiksens ankomst til Fællessalen.
Her stod jeg ganske god midt på trappen, der var spærret af, men her skulle vi kæmpe med ulidelige socialdemokratiske partisoldater, der så det som deres fornemste opgave at spærre for fotografernes udsyn.
De flyttede sig ikke en tomme til trods for henvendelser fra indtil flere kollegaer.
Nå, men alt i alt stod jeg ganske godt hvor jeg stod og havde nogenlunde (bortset fra en masse kollegaers kameraer i strakte arme over hovederne) udsyn til talerstolen lige modsat fra hvor jeg stod.
Efter Mette Frederiksens tale gik jeg op i presserummet og lavede mine sidste billeder færdige mens jeg slukkede min tørst i en taberøl (fra Venstres bar i Landstingssalen) og cyklede herefter hjem.
I marts måned åbnede British Motor Group, der står bag Jaguar og Landrover i Danmark, en ny butik på Dynamovej i Herlev.
De skulle holde åbningsreception og deres pressechef havde bedt mig tage nogle billeder i den anledning.
Jeg skulle også tage nogle billeder af deres facade, men desværre var der ikke lagt rullegræs og der stod også stadig nogle kegler, så det blev ikke helt som det skulle, synes jeg.
Jeg tog også lidt billeder af deres meget fine værksted og loungen oppe på første sal.
Men billeder i selve butikken var lidt svære at tage, da der var stillet borde op til reception, som stod midt i det hele.
Så de billeder jeg tog i butikken blev af det som skete, folk der talte sammen, butikschefen på talerstolen og gæster der sparkede dæk.
I min tid som civilmedhjælper hos Rigspolitiet havde jeg mange forskellige kollegaer.
De fleste så man ofte kun når man var på arbejde (der var man så også sammen dag, nat og weekend!) og til den årlige julefrokost.
Af og til var der selskabelige arrangementer i fritiden og jeg var med min kollega Steen på jagt i oktober 1997 i Sorø.
Jeg kan huske at vi kørte tidligt derned og jeg kan se af de scannede sort/hvide negativer, at det var godt vejr med høj himmel og sol.
Så det har formentlig været en halvkold omgang at komme ud i skoven med de mange jægere og deres hunde.
Jeg fulgtes med Steen og hans hund og holdt mig altid bag ham, med mindre jeg fik, at vide at det var ok at gå op på siden.
Man skulle jo nødig befinde sig i den forkerte ende af hans jagtgevær.
Jeg kan ikke huske meget fra jagten andet end at vi vidst nok sluttede af med skipperlabskovs efter vildtparaden (som jeg underligt nok ikke har billeder af)
Men erindrer dog, at jeg også tog nogle farvebilleder den dag, men hvor de befinder sig, ved jeg ikke.
Før jeg blev professionel fotograf arbejdede jeg en årrække som civilmedhjælper (det hed det!) hos Rigspolitiet.
Overfor politigården i København ligger en ikke så køn grå 3-etagers bygning.
Her er der biler parkeret, der er værksted og så var der dengang jeg havde min gang der, et vagthus og en tankstation.
Her arbejdede jeg med, at tanke og vaske politikøretøjer, køre dem på værksted ude i byen og hente dem igen.
Vi kørte selv dem, der kunne køre, resten kørte vi enten på fejeblad eller grillvogn, som vi også brugte når nogle af betjentene kørte i stykker eller kørte galt.
Engang imellem afløste vi også på de interne postruter, som blandt andet gik mellem diverse politistationer, regionen og Sandholmlejren.
Der udover afløste jeg også hos statsadvokaturen og Det kriminalpræventive råd.
Min kollega Hans, som faktisk sørgede for, at jeg blev fastansat efter at have været ansat som langtidsledig i syv måneder, er gift med Lone, som ud over at være skolelærer også er bakkesangerinde!
I mit album med sort/hvide negativer er jeg nået til de strimler, der rummer billeder fra to lørdage i selskab med de skønne kvinder i juli 1998.
De to aftener færdedes jeg i omklædningsrummet med pigerne og fotograferede dem også på scenen.
Hans kiggede også forbi og jeg husker det som nogle hyggelige aftener.
Jeg må sige at jeg faktisk er lidt stolt over kvaliteten af de billeder jeg skød dengang.
Døm selv, her er de.
Du kan købe billederne her.
I 1996 tog jeg sammen med min kone og ældste datter, der var 3 år på det tidspunkt, og svigermor og hendes kæreste, en tur tværs over Canada.
Vi begyndte i Toronto, og med en enkelt afstikker ned til min familie i Detroit, fulgte vi Trans Canada Highway 1, der går fra kyst til kyst i det store land.
Efter en tur til Rocky Montains endte vores ferie med nogle dage til et af verdens største dyrskuer og rodeoer, Calgary Stampede.
Da vi sad hjemme og planlagde turen vidste vi ikke noget om Calgary Stampede, førend vores daværende nabo hørte, at vi skulle ende vores tur i Calgary omkring den tid i juli hvor det fandt sted.
Således blev det.
Efter mange tusind kilometer i vores Oldsmobile Cutlass Ciera bookede vi motel i nogle dage og udforskede det store område, som huser Calgary Stampede.
Her er der alskens boder med mad, dyrskue med opstaldede tyre med en skulderhøjde på 2 meter og så rodeo.
Vi fik plads på 4. eller 5. etage på den store Grandstand, hvor vi kunne overskue hele arenaen og se heste- og tyrerodeo, diverse shows med heste og cowgirls alt imens sælgere gik rundt og solgte “Ice cold cocacola” og “M & M & Ms”
Jeg havde fotograferet staldene og selve området tæt, men manglede de helt rigtige rodeobilleder.
Til min store overraskelse var der nede langs hegnet en lille plads til amatørfotografer, som jeg jo var på det tidspunkt, hvor man i kortere eller længere tid kunne stå og fotografere ret tæt på.
Jeg havde en 70-210 mm bl. 4 til mit Minolta 7000, som jeg nu da jeg har siddet og scannet negativer, kan se har givet nogle ret gode og tætte billeder.
Reportagebilleder er taget med en 24 mm og muligvis også med en 50 mm.
Filmen er Kodak Tri-X.
Jeg har jo ikke rigtigt nogle exifdata at kigge på, men det er sådan jeg husker det.
Vi har tit talt om, at vende tilbage til Calgary og se rodeo, så det kan jo være at det skal være en 25 års jubilæumstur i 2021?
Lørdag var der igen DJ Mediecup, som er Dansk Journalistforbunds indefodboldturnering, og for andet år i træk i Fodboldfabrikken på Kløvermarken i København.
Som altid gik opgaven ud på, at tage billeder af alle holdene og tage kampbilleder.
I år var der hele tre turneringer: For alvor, for sjov og en kvindeturnering.
Jeg har dækket turneringen de sidste to år og det er altid sjovt, at se deltagernes entusiasme, der dog på en ikke så fodboldinteresseret herre som undertegnede, kan virke en smule overdrevent.
I år var jeg ikke vidne til noget, men var dog heller ikke tilstede da sidste års vindere TV 3 sport, blev slået ud.
Så det kan være at jeg lige har misset det.
Jeg har i hvert tilfælde været vidne til nogle vredesudbrud, når tingene er gået holdene imod, som jeg synes har grænset til det barnlige.
Men ok, det er altid fint når man går op i tingene, men…
Alt i alt er det et ganske godt arrangement og modsat sidste år var der ikke koldt i hallen og deltagerne endte da også udenfor efter afslutningen med en øl eller to.
Vinderne af For alvor, blev overraskende BT 2 (BT stillede med to hold), som i finalen slog Ritzaus Bureau.
Jeg har som mange andre fotografer altid fotograferet.
Det vil sige som barn lånte jeg min fars kamera (et Minolta) og min mors kamera (som jeg ikke kan huske hvad var for et), blev bragt med på ferieture med ungdomsklubben inden jeg i 1986 købte et Minolta 7000 med autofokus!
Jeg havde stået i mørkekammer i fotolære, som jeg havde som valgfag i skolen fra 7. klasse.
Mit Minolta 7000 blev suppleret med et Minolta 9000, som jeg købte brugt hos Photografica i Skindergade engang i begyndelsen af 90erne.
Billederne i denne reportage er taget over to junimorgener i 1996 på vandet nordvest for Kragenæs på Lolland.
Min kones, nu afdøde farfar, der på dette tidspunkt var 91 år, og siden 1939 havde været læge i Horslunde, havde i mange år sat garn og ruser på kysten.
Det var altid godt at være på besøg og sidde i hans køkken og pille fjordrejer, som blev nydt på et stykke smurt franskbrød og en pilsner eller hvidvin hentet i hans kælder.
Jeg kan ikke huske hvornår han stoppede med, at sætte garn, men jeg husker ham som en gammel mand, der skulle støtte sig til sin kæp når han trak sin båd ud, da jeg fotograferede ham.
Han arbejdede og jeg fotograferede og der hvor jeg kunne bunde, stod jeg i mine badebukser og lidt længere ude, sad jeg i båden og fotograferede.
Billederne er skudt på en Kodak Tri-X, som sammen med T-Max (som kunne presses bedre) og Ilfords FP4 og HP5 var de sort/hvide film jeg fotograferede på.
Jeg fik aldrig etableret mørkekammer i mit barndomshjem, men brugte skolens til at fremkalde film og kopiere billeder.
Senere gik jeg på teknisk skole hvor vi fremkaldte vores film på maskine (jeg blev ikke fotograf dengang) og brugte forstørrelsesapparater med multigradehoveder.
Disse film er fremkaldt på vores badeværelse og forstørrelserne er lavet i min kones morfars kælderrum i den ejendom jeg stadig bor i.
De boede på 1. salg men havde alligevel fået trukket en ledning ned til kælderrummet, som lå lige under stuelejligheden.
Så her stod jeg med varmeblæser i skæret fra den røde pære og kopierede på et ældre Leitz forstørrelsesapparat eller et Opemus.
Mange af mine kopier blev lavet på Barythpapir, som dog var vanskeligt at arbejde med når det skulle tørre.
Heldigvis fik jeg fra en beboer i ejendommen fat i en varmepresse, så jeg kunne få rettet de bulede kopier, der havde ligget til tørre på tørrestativet, ud.
Fredag i sidste uge var jeg på besøg hos Dansk Fjernvarme i Farimagsgade i København.
De skulle holde deres årlige nytårsstafet hvor der ville være oplæg af blandt andre Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne.
Det ville de gerne have taget nogle billeder af og det skulle jeg gøre for dem.
Jeg lagde min taske i et kontor og gjorde min computer klar til redigering.
Den første jeg stødte ind i og som hilste glad på mig var tidligere minister Carsten Hansen, som jeg da har portrætteret et par gange, men om han egentlig kunne huske mig ved jeg ikke selvom han kommenterede mit udseende “skægget er da i hvert tilfælde blevet længere.”
Jeg havde taget en 35er, min 70-200 og så mit fiskeøje med ind i lokalet hvor stafetten skulle foregå.
Jeg stillede dem på et bord (havde glemt mit Domkebælte) så jeg let kunne gå hen og skifte objektiv.
Som det ofte er med den slags opgaver er det nemmere at tage billeder af folk med en tele, så man kan gøre det ubemærket, i stedet for med en 35er hvor man kommer så tæt på, at folk stiller sig op og smiler.
Det giver ikke så gode billeder – jeg vil hellere fange folk naturligt i øjeblikket.
Da folk var mødt frem gik først direktøren på og jeg skød både talerne og tilhørerne.
Så får man et varieret udbud af billeder.
Da talerne var overstået, cirkulerede jeg i lokalet et kvarters tid, for lige at få de sidste situationsbilleder inden jeg gik ind på det tilstødende kontor og udvalgte og redigerede billeder.
Sidste opgave inden juleferien var et borgermøde i Vilhelm Lauritzen terminalen ved Kastrup Lufthavn.
Her havde lufthavnen inviteret Amagers borgere til møde omkring situationen, der er opstået omkring de mange taxaer, der holder parkeret i villakvartererne omkring lufthavnen mens de venter på ture.
Dette har efter borgernes opfattelse betydet dels forurenende tomgangskørsel, afføring og affald på villavejene og de tilhørende grønne områder.
Lufthavnens passagerchef, Thomas Hoff Andersson, var vært ved mødet og indledte det således med en snak om problemerne.
Tilstede var også direktørerne i tre af de store taxaselskaber i hovedstaden.
Der udover var Tårnbys borgmester, Allan S. Andersen og flere lokalpolitikere til stede.
Jeg skulle tage nogle billeder under mødet og havde heldigvis medbragt min bærbare, så jeg dels kunne fotografere og dels lave billederne færdige, under det knap to timer lange møde.
Desværre var mødet først klokken 17.00, hvilket betød, at der der var temmelig mørkt udenfor og derfor ikke noget indfaldende lys i den gamle afgangshal i terminalen.
Det betød 1/60 blænde 2.8 på 1600 iso og flash oveni.
Ellers ville der slet ikke have været nogle billeder.
Så der kom lidt slagskygge her og der, men det er vilkårene under sådanne forhold.
I sidste uge var jeg på opgave i Københavns Madhus i Ingerslevsgade.
Her skulle der afholdes Råvare Match hvor fire fødevareproducenter skulle præsentere deres produkter for fire “løver” fra henholdsvis Tivoli, Bella Center, Aarstidernes Gårdbutik og Scandic Hotels.
Grunden til, at jeg skriver “løver” er fordi, at det var som en slags Løvens Hule for små fødevareproducenter, der får en chance for at pitche deres produkter for nogle af de store aftagere.
Jeg har engang for mange år siden været til pressemøde i Madhuset og huskede lokalet som højloftet med store vinduer på hver side.
Det holdt stik og trods det overskyede vejr var der næsten hele seancen igennem mulighed for at skyde uden flash.
Det gør jeg oftest ved denne type arrangementer, da man så nemmere kan være en “flue på væggen” og fotografere ugeneret.
De fire producenter havde hver fire minutter til, at gøre deres hoser grønne overfor panelet.
Der blev præsenteret og delt smagsprøver ud fra blandt andre Bornholms Kildevand, der består af en gruppe mennesker, der har købt et vandværk i Rønne og derfra henter kildevand op, som fås med og uden brus.
Der var Planteslagterne, der præsenterede veganske “kødprodukter”, hvilket jeg efterfølgende fandt ud af ikke var så tosset at få i en slider.
Bugs’n juice bestod af en enkelt fyr der ved præsentationen talte om shots med 1 % tilsat fårekylling.
Jeg fik efterfølgende et skud og det kunne også drikkes.
Slutteligt var der det økologiske gartneri på Amager, der præsenterede honning og spiselige blomster.
Den sidste uge i september 2018 var jeg sammen med kollegaer fra pressefotografforbundet på kurset Videostorytelling i USA i Minnesota.
Jeg har været på det foregående kursus, hvor vi optog på Panasonic P2 videokameraer, i 2009 og tænkte at det var på tide med en opgradering af mine videofærdigheder på DSLR.
Det er kollegaerne Lars Horn og Michael Koch, der arrangerer kurset og det er 15. gang eller noget de er afsted.
Under kurset bliver vi undervist af journalister og fotografer, der viser deres arbejde, som de laver på tv-stationer i Minnesota.
Vi besøger også tv-stationer og universiteterne i Minneapolis og St. Cloud.
Under kurset producerede vi to videoer, den første var en øvelse i at optage wide, narrow & tight, som er afgørende for hvor nemt materialet er at klippe i når man kommer tilbage til redigeringen.
På årets kursus var den givne location for vores anden video, byen Askov, der ligger omkring 2 timers kørsel nord for Minneapolis.
Som navnet antyder er det her nogle af de danske indvandrere i sin tid slog sig ned og bosatte sig.
Kursuslederne havde arrangeret, at beboere fra byen tog i mod os og viste os rundt.
Så hvert tomandshold havde en lokal til, at guide sig rundt.
Christer, som jeg var på hold med, og jeg mødtes med Ovid Jensen.
Ovid er pensioneret tømrer og har boet hele sit liv i byen.
Christer og jeg havde oprindeligt, som flere andre på kurset, tænkt os at lave en helt anden historie, men det skulle vise sig, at vi fik en historie vi slet ikke havde set komme.
Ovid passede byens kirkegård og havde med de kriminelle, der var i samfundstjeneste i byen, at gøre.
Derudover, fandt vi senere ud af, var han også Chairman of the Partridge Township, det vil sige formand for byområdet eller kommunen, som Askov ligger i.
Vi begyndte med, at køre ud til byens kirkegård i Ovids Ford F 150.
Undervejs fortalte han om dette og hint.
Vi havde allerede miket ham op med en microport og vi kunne ligeså godt få noget lyd ned på kortet.
Da vi ikke havde tænkt os at lave denne her historie, bad vi bare ham begynde at fortælle om sig selv.
Vi fik ham placeret godt, lænende op af en gravsten, da han var dårligt gående og stående.
Christer kørte interviewkameraet og jeg lavede indklipsbilleder tæt på af ansigt og hænder.
Så var det nemmere efterfølgende at redigere i materialet.
Da vi havde interviewet ham i alt for lang tid, fik vi ham til, at vise os familiens gravsted.
Her lå, som vi havde forudset, bedsteforældre og forældre begravet.
Det var så her det tog en drejning og historien blev god: Ovids søn Brian var død som 21 årig og lå også begravet på kirkegården!
Det gav os en virkelig god historie og hvad vi havde gjort hvis ikke den drejning var kommet ved jeg ikke.
Fra at blive en lidt kedelig og anonym slægtsfortælling, gik det over til at få en slutning vi kun kunne drømme om.
Vi havde en del materiale at klippe i da vi kom tilbage til hotellet i St. Cloud og vi fik da også klippet historien om efter den første visning, så den blev dels kortere, men også skarpere vinklet.
PS: Det gælder om at tjekke sine kilder og spørge ind til for eksempel navne på personer: Ovid hedder han og ikke Orvid:)
Forrige weekend var jeg i Fields og fotografere (nok engang)
Har nok været i Fields 8-10 gange mens det har været åbent, men kun to gange har jeg ikke været på arbejde.
Nu var jeg her igen.
Og skulle fotografere.
I et nedlagt butikslokale draperet med bannere for Bounce, som er det nye “legeland” der åbner i centret inden længe.
Bounce er fyldt med trampoliner, parkour- og ninjawarriorbaner med mere, for dem som vil udfolde sig fysisk og ikke gider Leos Legeland.
Jeg havde forventet at skulle fotografere i selve legelandet, men desværre foregik rekrutteringen af nye medarbejdere i Fonas gamle lokale i stueetagen.
Det der skulle foregå, og også var foregået dagen før, var at Bounce skulle bruge en masse nye medarbejdere.
Til dagens første seance af i alt fire var godt 60, hovedsageligt yngre mennesker, mødt frem.
De var gået videre fra gårsdagens test og samarbejdsøvelser.
Jeg skulle fotografere mens de i grupper på 7-9 sad og udførte forskellige opgaver, lige fra matematik, til at fortælle om sig selv eller opføre små rollespil om givne situationer i Bounce.
Jeg havde forestillet mig en ret kedelig dag, da jeg så det halvtomme lokale, men det blev langt fra kedeligt.
Her blev sunget, danset, lavet akrobatik og leget fysiske lege i et væk.
Jeg skulle levere 10 billeder til dem og det var svært for mig, at komme ned på et ikke alt for omfangsrigt udvalg.
Kunden var glad og det var jeg også da jeg gik.
Juli måned har indtil nu været tilbragt i Italien og for en del af turens vedkommende i Firenze.
Her skulle min hustru sammen med 21 andre brystkræftramte kvinder deltage i dragebådsregattaen IBCPC Firenze 2018.
Regattaen bliver afholdt hvert fjerde år og i år for første gang i Europa.
Jeg har tidligere fotograferet og dronefilmet kvinderne (se mere her og her) mens de har trænet i københavns havn.
Nu gjaldt det regattaen hvor i alt 140 hold med brystkræftramte kvinde fra hele verden deltog.
Jeg havde haft lidt besvær med, at komme igennem til italienerne og få en akkreditering til begivenheden.
Egentlig ville de have mig til, at betale 300 € for den da de mente, at jeg som familiemedlem skulle have en supporterbillet!
Det tænkte jeg var en del penge og havde så via deres hjemmeside forsøgt at komme i kontakt med dem uden held.
Her stod jeg så på dagen for ders første træning uden en akkreditering og dermed adgang til området.
Kvinderne havde fået deres deltagerbeviser udleveret nede i Firenze og efter en snak med holdlederen og fysioterapeuten forsøgte jeg mig hos kontoret der lå i Palazzo Vechhio.
Mine forhåbninger var ikke høje, da jeg entrede det højloftede lokale.
Jeg henvendte mig ved en skranke, hvor jeg fik besked på, at gå over til en anden og henvende mig der.
Jeg fortalte, at jeg var fotograf fra Danmark og at jeg ønskede at dække deres event.
Det virkede, en flink mand satte straks gang i arbejdet med, at lave en akkreditering til mig.
Det tog godt nok det meste af en halv time, men da en ung kvinde tog en portræt af mig, vidste jeg at den var hjemme.
Denne akkreditering kostede ikke noget!
Godt nok fremgik det af det laminerede ark, at jeg var italiener – men hva faen, jeg havde fået min fotoakkreditering.
Fra kontoret gik jeg mod Parco delle Cascine, som er en park, der ligger ved bredden af floden Arno, der løber gennem Firenze og hvor regattaen skulle afvikles.
Jeg var noget svedig efter en gåtur på godt tre kilometer i eftermiddagsvarmen.
Da jeg ankom til området var holdet i færd med at varme op inden de skulle ned og træne.
Jeg havde ladet min 300 mm blive hjemme i lejligheden, så jeg nøjedes med min 70-200 mm med en 1.4 konverter på min 1 D mk III til disse billeder.
Kvinderne tog et par ture op og ned ad floden og var glade da de kom tilbage på land.
Jeg havde bare sat mig i græsset ved mållinjen og lod dem sejle imod mig i den lavtstående sol.
Jeg sad helt nede ved vandet på et fladt stykke, der var knap 10 meter bredt.
Bag dette var der en skrænt og ovenfor igen et fladt stykke græs.
Var lidt spændt på, at de hvor mange der ville komme til, at stå her langs vandet og om det var muligt at få frit skud mod dragebådene.
Dagen efter var der Pink Parade of Nations med alle 140 deltagende hold, der skulle gå fra Piazza Pitti og over Ponte Vecchio og op til Piazza de Signoria,
Hvert land var udstyret med deres eget flag og da danskerne kun havde et hold var holdet markeret med Dannebrog.
Nogle af de andre lande havde op til 40 deltagende hold, hvoraf det kun var det forreste, der havde et flag.
Jeg var lidt spændt på om denne parade kun ville være sjov for kvinderne og mig, men der var langs hele ruten mennesker, der hujede, vinkede og klappede, så alt i alt var det en ret stor oplevelse at gå med og fotografere.
Oppe på pladsen, som hurtigt blev proppet med de knap 3.000 deltagere og deres familier var det lidt antiklimatisk, da det der foregik med flagopsætning, sange og taler kun kunne ses og høres af de nærmeste da der hverken var storskærme eller nok opstillede højttalere på pladsen.
Så efter lidt venten og snakken frem og tilbage besluttede holdet sig for, at gå ned og få en is og noget at spise.
De følgende to dage skulle de sejle to heat hver dag.
Regattaen er som sådan ikke en konkurrence, det til trods bliver der givet max gas når de fem dragebåde i hvert heat sejler de 500 meter ned ad floden.
Første heat sejles for, at finde hold, der ligger nogenlunde side om side rent tidsmæssigt og her kom danskerne ind en kvart bådslængde efter vinderen.
Om det skyldtes starten, som blev lidt kaotisk og dermed forsinkede dem, er svært at sige, men faktum er at italienerne lavede en meget kortere nedtælling til start, hvilket kom som en overraskelse for holdet.
Heatet om eftermiddagen blev vundet med en god bådslængde foran nummer to!
Hvad angår antallet af tilskuere langs vandet og om jeg kunne få frit udsyn viste sig ikke at være et problem.
Det stod nogle enkelte helt nede ved vandet, mens hovedparten stod ovenfor skrænten, på broen ved startområdet og ovre på den modsatte bred.
Som så mange andre steder, når man er akkrediteret som presse, er der en række faciliteter der bliver stillet til rådighed for en, såsom presseområde, internet, drikkevarer og i nogle tilfælde mad og adgang til VIP områder.
Det eneste der blev disket op med her var et pressetelt med internet og noget vand, som jeg selv måtte finde frem til.
Mad var der intet af og det mad deltagerne fik, som ikke var værd at spise, kunne vi heller ikke få.
Boder med salg af mad til deltagere, familie og tilskuere var der heller ikke.
I hvert tilfælde ikke inde på området.
Heldigvis lå der et par caféer i parken på hver sin side af vandet hvor jeg og de deltagere, der ikke orkede elendig italiensk mad, kunne få lækre sandwiches og burgere.
Udover at fotografere danskerne, fotograferede jeg selvfølgelig også nogle af de andre deltagere.
I løbet af dagen skiftede jeg position fra nede på højde med målstregen til længere oppe af floden, hvor jeg kunne få starten tættere på.
Ligesom jeg også stod oppe på broen sammen med mine to døtre.
Den følgende dag fortsatte de danske kvinder med, at imponere og vandt begge deres heats og havde i alt forbedret deres tid med godt 12 sekunder fra første løb.
Det er faktisk ret imponerende, at tænke på at de kun har padlet (det hedder ikke roet i en dragebåd) i mindre end et år, sammenlignet med at nogle af de hold de var oppe imod har været i gang i både fem og ti år!
Jeg måtte strække våben da heat nummer to på sidstedagen var overstået og tage med mine døtre hjem til lejligheden vi havde lejet.
Det er ret varmt, at slæbe rundt på gear i godt 30 graders varme.
Desværre gik jeg glip af afslutningsceremonien, der på video og efter hvad min hustru og de andre deltagere fortalte var ret stemningsfuld og imponerende.
Du kan se mere om eventen her.
Du kan se og købe mine billeder fra festivalen her.
Onsdag i sidste uge var jeg på opgave ikke så langt fra mit gamle arbejdsområde på Venstrebladet i sin tid.
Det var dog på østsiden af Munkholmbroen, men det var dog gammelkendt land jeg var på.
På godset Ryegaard havde blandt andre Dansk Planteværn arrangeret konference og debat om den mad vi skal spise i fremtiden.
Debatten var delt i to: Fremtidens mad – med eller uden kød og Fremtidens mad – med eller uden pesticider.
Før debatten gik i gang var jeg lige på en lille tur rundt på godset for at se og høre om hvordan de og Dansk Planteværn arbejder på forsøg til fremme af biodiversiteten.
Her tog jeg billeder af de fremmødte, mens de stod ude i den natur det hele nu engang handler om.
I teltet hvor debatten skulle foregå, var der stillet borde og bænke op og jeg fandt mig en plads ved siden af lydpulten bagerst i teltet hvor jeg kunne sidde med min computer og redigere billeder.
Så var det egentlig bare at fotografere de enkelte oplægsholdere og lave billederne.
Det passede nogenlunde med, at jeg kunne fotografere og lave billeder af en oplægsholder inden den næste gik på.
I pausen mellem debatterne kunne deltagerne på dagen se en demonstration af en traktor med marksprøjte køre på en af godsets marker på nordsiden af pladsen.
Jeg havde fået til opgave, at skyde både dronebilleder og -video.
Det gik fint, til trods for den kraftige vind, som min app advarede om.
Der var træer på læsiden og åbent landskab på vindsiden.
Sprøjtedemonstrationen varede ligeså længe som et batteri i min drone, så der var rigeligt med til til både billeder og video.
Bagefter var anden del af debatten i teltet.
Da det var ovre fik jeg lavet de sidste billeder og sendt til kommunikationschefen inden jeg kørte hjem.
12
Page 1 of 2