All posts in Reportage

Fra arkivet: Koncentrationslejren Auschwitz, Oświęcim, Polen 94.

På vores fototur til Polen i maj 1994, indgik også et besøg på et af de frygteligste steder i verdenshistorien: Auschwitz – en af de mest kendte af de nazistiske koncentrationslejre fra anden verdenskrig.

Lejren er fordelt over to steder i området, hvor Auschwitz er indrettet i en polsk kaserne og Birkenau, som man kender som stedet hvor de mange tog med jøderne ankom til den visse død.

Stedet blev anlagt, da lejren i Auschwitz blev for lille.

Jeg kan huske min overraskelse over dette, da den ikoniske bygning i Birkenau, som de fleste kender, er den man forbinder med Auschwitz og kasernebygningerne lidt derfra ikke er i folks erindring.

I hvert tilfælde ikke i min.

Her er der indrettet museum og bunker af kufferter, sko, briller, benproteser! med mere kan ses i store glasmontrer.

Der udover kan man se gaskamre, krematorieovne og enkelte stuer med køjer, hvor fangerne var stuvet sammen.

Jeg husker vejret, som typisk lunt forårsvejr, hvilket gjorde sit til, at løfte den trykkede stemning, som man uvægerligt kommer i når man besøger disse steder.

Som man nok vil bemærke findes den ikoniske bygning med porten og jernbanesporene ikke blandt billederne.

Kan ikke huske helt hvorfor jeg ikke har taget et billede af den, men tænker at det kan være fordi jeg ikke kunne få et skud uden mennesker på og jeg nok har gået efter tomheden og det forladte.

Fra arkivet: Tadeusz Sendzimir Stålværk, Nowa Huta, Polen 94.

I 1994 var jeg sammen med andre fotoentusiaster på en uges fotoreportagetur til Polen.

Turen gik fra Toldboden i København til Swinoujscie og derfra videre med tog til Krakow.

Der var blandt andet arrangeret en rundvisning på det store stålværk, der siden 1954, har ligget i Nowa Huta, i den østlige del af Krakow.

Her var i de bedste tider beskæftiget omkring 40.000 mennesker og der blev sendt cirka 7 millioner tons stål ud af værkets porte.

Det ligger jo en del år tilbage dette besøg, så jeg kan ikke huske så meget fra det udover at vi så mænd i asbestdragter håndtere det flydende stål i en af de store haller.

Der var så mange stålspåner i luften, at vi måtte stikke vores kameraer ud af små huller i bølgeblikket i bygningen for at skifte objektiv.

Det er formentlig også derfor at jeg ikke har mere end en enkelt film inde fra selve stålværket hvor de arbejdede ved smeltediglen.

Jeg tænker, at det var et sats at skifte objektiv, men at åbne selve kameraet var decideret dumt.

Jeg kan også huske, at det eneste der lyste op var det glødende og sprøjtende stål og at eksponere det korrekt på film er lidt af en prøvelse.

Derfor er det ikke de mest vellykkede billeder jeg har inde fra hallen, men de giver dog et godt indtryk af hvad der foregår.

18. maj 93: Billeder fra arkivet.

Jeg var flyttet til København lige efter nytår, fået arbejde som langtidsledig, som det hed dengang, hos Rigspolitiet som civilt ansat, 1. marts og boede i kollektiv ude på Jyllingevej.

Så mit kendskab til hovedstaden var ikke stort og den viden jeg havde om byens gader, veje og lokaliteter var indhentet på mit job hos politiet, hvor jeg kørte rundt i Storkøbenhavn, og af og til på Sjælland, med politiets køretøjer til og fra værksteder.

Dengang tog jeg til begivenheder, hvor jeg mente, at jeg kunne få de gode billeder, det kunne være demonstrationer, cykelløb, karneval og andet, hvor mennesker samledes og således havde jeg også taget s-toget ind til Christiansborg denne aften.

Hvad jeg forventede, at kunne fotografere ved jeg egentlig ikke.

Jeg havde jo kun set valgaften på tv hvor alle politikerne opholdt sig på Christiansborg, men alligevel var jeg taget derind i håbet om, at få nogle billeder.

Dengang skød jeg på film, det var i dette tilfælde Kodak Tri-X, presset til en eller anden iso, som jeg af gode grunde ikke kan huske og der er ikke exifdata på et negativ:)

Men jeg ved hvad jeg skød med: Et Minolta 7000, som jeg havde købt i 1986, en Metz CT 45 stavblitz og så havde jeg en 24 mm, en 50 mm og det legendariske “Beercan” 70-210 mm f 4 objektiv med i tasken.

De nærmere omstændigheder omkring denne aften står ikke så tydeligt her godt 27 år efter, men kan da huske en masse glade mennesker, nogle knap så glade nej-sigere og så kan jeg huske, at Tine Harden der dengang var på Politiken var derinde.

Efter en gennemgang af negativerne kan jeg se, at også Henrik Saxgren, Kenan Seeberg og Lotte Bundsgaard også var tilstede.

Gad vide hvor mange mennesker, jeg senere har mødt eller fotograferet siden, der egentlig var derinde?

Det er lidt sjovt at tænke på her så mange år efter.

Hvornår jeg kom derind og hvornår jeg tog hjem igen står hen i det uvisse.

Urolighederne på Nørrebro hørte jeg ikke om før dagen efter.

Tour de chambre: Reportagebilleder taget for ABF.

I februar, dengang vi var lykkeligt uvidende om nedlukningen på grund af Corona, var jeg på reportage i en andelsboligforening lidt oppe ad Jagtvej cirka 300 meter fra hvor jeg bor.

Sammen med en journalist skulle jeg lave en historie om fællesskab.

Fællesskab i AB Garvergården, der undskyld jeg skriver det, har til huse i en af Østerbros grimmeste bygninger opført i hin tid af ingen ringere end Kurt Thorsen i samarbejde med PFA, er at komme hinanden ved.

Denne lørdag skulle der således holdes Tour de chambre, som jeg ellers selv kun kender fra højskoler og kollegier.

De tilmeldte beboere trakterede hver især med mad og drikke for de mange deltagere og snakken gik lystigt.

Som jeg skrev ovenfor, synes jeg at det er en særdeles uskøn bygning foreningen bor i ud til Masnedøgade, men til min store overraskelse har de også til huse i det gamle garveri, der ligger inde i gården og ikke umiddelbart er synligt, når man som jeg passerer ude på Jagtvej.

Her er der store vinduer og højt til loftet og ovre i den “uskønne” bygning er lejlighederne ganske fine.

Vi fulgtes med beboerne i cirka halvanden time og overlod dem derefter til sig selv, drikkevarerne og maden.

INW 2020: Billeder taget for BNI Danmark.

Som de fleste, der kender mig eller følger med her på bloggen, ved er jeg med i forretningssamarbejdet BNI, Business Network International.

Vi mødes ugentligt cirka 30 erhvervsdrivende fra forskellige brancher og hjælper hinanden med, at finde nye kunder, forretningspartner og hæve bundlinien i vores virksomheder.

Hvert år i februar afholdes INW, International Networking Week, i alle de cirka 70 lande, BNI har teams i.

I region hovedstaden afholdtes INW i Atlasbiograferne i Rødovre Centrum.

Det er mange år siden, jeg sidst var på disse kanter og biografen har jeg selvsagt aldrig været i.

Da jeg ankom lidt før 6.30 var der allerede mødt mange partnere op og snakken gik lystigt.

Jeg fik lagt min jakke og taske på en stolerække i en af salene, hvor vi senere alle godt hundrede medlemmer skulle samles.

Der var morgenmad og kaffe og jeg tog det med hen til et bord hvor der stod 4 BNIere jeg ikke kendte.

Det er det der er det gode ved de her store møder: her møder man altid nye og spændende mennesker.

Jeg gik lidt til og fra bordet, for jeg skulle også passe mit job: at fotografere.

Fotograferingen til et sådant møde er klassisk konferencefotografi: mennesker taler med hinanden, en taler på en scene eller en talerstol taler til forsamlingen.

Det er jeg ret godt hjemme i.

Jeg fotograferer mest med 70-200 mm til disse events, da mange stiller sig op og smiler og kigger i kameraet, så snart jeg kommer med min 35 mm og går tæt på.

Med zoomen kan man fotografere folk uden, at de bemærker det og dermed fange nogle mere naturlige situationer.

Efter morgenmad og mingling samledes vi i biografsalen, hvor BNIs direktør René Bruun bød velkommen.

Det er lidt op ad bakke, at fotografere konference i en biografsal: alle overflader er mørke og det giver ikke ret meget lys tilbage, at bounce sin flash op i.

Men det går hvis man skruer op for isoen og giver flashen et god skud power.

Efter velkomsten var der for BNI et ret udsædvanligt punkt: et foredrag.

Glenn Jacobsen fortalte om hvordan man styrker sit brand.

På de almindelige BNI møder, som vi holder ugentligt, er det kun partnerne i teamet, der holder oplæg.

Efter foredraget var der tid til et par hurtige one2ones (møder to partnere imellem)

Jeg fik ikke holdt nogle, da jeg skulle fotografere, dog fik jeg talt med flere andre medlemmer, så jeg fik talt lidt med nogle jeg ikke taler med så tit.

Vi sluttede af i salen, hvor der var de traditionelle prisoverrækkelser, hvor partnere på tværs af teams bliver hædret for deres bidrag til deres teams.

Da der blev sagt tak for i dag, satte jeg mig op i foyeren og talte med nogle flere BNIere mens jeg redigerede billeder og fik lavet et par indlæg til de sociale medier.

Se mere om BNI her og om teamet hvor jeg er medlem her.

På tur i cityringen: Redaktionelle billeder taget for Dansk Handicap Forbund.

I oktober måned sidste år, var jeg på tur i cityringen i København, sammen med to mennesker med hvert sit handicap.

Sammen med redaktøren skulle vi se hvilke problemer brugere med nedsat mobilitet ville opleve i den nye metro, hvis nogle overhovedet.

Det er ret sjovt blot, at kunne gå tværs over krydset hvor jeg bor på Østerbro og sætte kursen mod Frederiksberg med metroen og så cirka 10 minutter senere mødes med dem man skal fotografere.

Lena sidder i kørestol og havde sin mand og ledsager med og Tina, som bruger krykkestok, var alene.

Sammen med redaktøren Bente skulle vi rundt i ringen og se hvorledes fremkommeligheden og anvendeligheden er for nogle af brugerne.

Vi tog elevatoren ned, hvilket Tina strengt taget ikke behøver, og tog toget mod Hovedbanen.

Vi kiggede på skiltning, indretning (af både tog og stationer) og generelt fremkommelighed i forbindelse med brugen af cityringen.

Der var selvfølgelig sørget for fototilladelse til mig, hvilken der overraskende nok ikke var nogen, der ville se.

Ligeledes blev, der ikke en eneste kommenteret på, at jeg tog billeder.

Det synes jeg ofte der er når man bevæger sig rundt og fotograferer reportage i det offentlige rum.

Efter en times rundtur, hvor der også skulle være tid til, at tage et par portrætter, skiltes vores veje på mødestedet, Frederiksberg og jeg vendte snuden mod “min” station, Poul Henningsens Plads.

Prisoverrækkelsen: Pressefotos taget for Økologisk Landsforening og Coop.

Onsdag i sidste uge fik jeg en opringning fra en journalist, der var på JP mens jeg var i praktik i Århus i 2003!

Hun er nu hos Økologisk Landsforening og ville høre om jeg kunne tage til Malmø og tage nogle billeder af en prisoverrækkelse for dem.

Coop skulle modtage prisen som Organic Retailer of the Year på Nordic Organic Food Fair onsdag aften.

Heldigvis var det stadig formiddag da jeg fik opkaldet og der var nogenlunde ro på, bortset fra, at prisoverrækkelsen skulle ske ved 17.30 tiden, så jeg altså skulle afsted i myldretiden.

Google sagde alt mellem 50 minutter og 90 minutter i køretid.

I mellemtiden havde jeg talt med foreningens mand i Malmø, der gerne ville have mig til, at fotografere den danske stand på messen, så hvis jeg kunne være der ved 16.30 tiden allerede?

Jeg kørte klokken 15.00, bare for, at være på den sikre side og landede ved Malmømessen 3 minutter over fire!

Nå, ingen stress.

Ind og finde standen og fotografere den og hvad der foregik rundt om den.

Prisoverrækkelsen skulle foregå på en lav scene i et lille aflukke i messecentret.

Der var stillet stolerækker op, men de blev fjernet umiddelbart inden seancen begyndte.

Coop var de første modtagere på scenen, så min fotosession var overstået på 10 minutter.

Inden jeg kørte retur over broen, lavede jeg lige billederne af prisoverrækkelsen, så de var klar til, at blive sendt ud næste morgen klokken 6.00.

Kollegiet: Billeder og video lavet for TV2 Livsstil og IKEA.

En søndag for snart to uger siden var jeg på besøg på G.A. Hagemanns Kollegium på Østerbro.

Kollegiet ligger på Kristianiagade, og har ligget der altid.

Igennem mine 26 år på Østerbro, har jeg passeret det utallige gange, uden at vide at det lå der.

Det ved Johanne til gengæld godt.

Hun læser på DTU og har indvilget i at deltage i en advertorial på TV2 Livsstils side.

Det er en advertorial, der er købt af IKEA og handler om at bo sammen med andre og om fællesskaber.

Det er der meget af på kollegiet.

Man spiser sammen, laver lektier sammen og de fleste studerer samme sted, nemlig på DTU, det der kom til efter polyteknisk læreanstalt, til hvis elever kollegiet i sin tid blev bygget i 1908.

Jeg skal lave både billeder og video til artiklen.

Videoerne skal være på stativ og blive til en slags stillbilleder med bevægelse.

Derfor ender jeg faktisk med, at tage næsten alle billeder på stativ også.

Da vi har fotograferet lidt på Johannes kollegieværelse går vi ned i køkkenet hvor der dufter af nybagte boller og hvor flere af Johannes medkollegianere sidder over formiddagskaffen.

Da jeg har lavet lidt billeder og video og fået en god kop stærk kaffe, går vi op på læsesalen under loftet.

Her bliver det også til lidt billeder og video, inden jeg drager hjemad igen.

Jeg redigerer en stak billeder færdig og sender de rå videofiler til TV2.

Fire udvalgte filer skal efterfølgende hvidbalanceres og et skud med fiskeøje skal lige rettes op i FCPX.

Link til TV2 Livsstil.

Folketingsvalg 2019 på Christiansborg: Pressebilleder taget for Indieframe.

Billederne kan ses og købes her eller her.

Onsdag den 5. juni om aftenen, var jeg for fjerde folketingsvalg i træk, til valgaften på Christiansborg.

Sammen med alle mine kollegaer fra aviser, billedbureauer og partier skulle jeg forsøge at finde ind til de gode billeder fra en sådan aften.

Ankom lidt før klokken 19.00 og brugte lige et stykke tid på, at orientere mig om hvilke partier, der holdt fest hvorhenne.

Som selvstændig fotograf kan man ikke være alle steder på en gang, men må følge sin intuition og gøre brug af sin erfaring og forsøge at være på rette sted på rette tidspunkt.

Hos Venstre i Landstingssalen skete der ikke det store og det samme var tilfældet hos Socialdemokraterne i Fællessalen.

Til gengæld er der altid proppet hos Dansk Folkeparti, der traditionen tro, holder til i Snapstinget.

Her er der ternede duge på bordene og valgflæsk på tallerkenerne.

Rasmus Paludan og Stram Kurs havde fra begyndelsen frabedt sig pressens tilstedeværelse i deres lokale ved siden af Folketingssalen.

Så her måtte jeg vente på trappen til partilederen ankom.

Det gjorde han så omgivet af kollegaer, der fulgte ham tæt op ad trappen, så os, der stod for enden, nærmest blev tromlet over.

Hos Venstre stod Claus Hjort Frederiksen og storsvedte under et interview med TV2 og efterfølgende fik jeg billeder af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen inden han gik ind i Fællessalen.

De Radikale holdt til i et telt ude i gården og jeg stillede mig ved døren og fik først Margrethe Vestagers ankomst og efterfølgende Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard, da de ankom til partisoldaternes store jubel.

Kaos med hærdebrede Folketingsbetjente og tv-kameraer og fotografer, der holdt os pressefotografer på afstand.

Hos Socialdemokraterne blev Lykketoft og Nyrup interviewet af Troels Myhlenberg til TV2, hvilket også gav et par gode billeder.

Inger Støjberg ankom omgivet af Petfolk og Folketingsbetjente og jeg stillede mig efterfølgende på plads over trappen og ventede på den afgående Statsministers ankomst.

Normalt har jeg skudt disse billeder fra toppen af trappen, men her bliver vi igen holdt tilbage bag bånd og billedmulighederne oppe over trappen er ganske gode.

Da Lars Løkke var forsvundet ind i Landstingssalen gik jeg ned og stillede mig i position til Mette Frederiksens ankomst til Fællessalen.

Her stod jeg ganske god midt på trappen, der var spærret af, men her skulle vi kæmpe med ulidelige socialdemokratiske partisoldater, der så det som deres fornemste opgave at spærre for fotografernes udsyn.

De flyttede sig ikke en tomme til trods for henvendelser fra indtil flere kollegaer.

Nå, men alt i alt stod jeg ganske godt hvor jeg stod og havde nogenlunde (bortset fra en masse kollegaers kameraer i strakte arme over hovederne) udsyn til talerstolen lige modsat fra hvor jeg stod.

Efter Mette Frederiksens tale gik jeg op i presserummet og lavede mine sidste billeder færdige mens jeg slukkede min tørst i en taberøl (fra Venstres bar i Landstingssalen) og cyklede herefter hjem.

Butiksåbningen: Konferencebilleder taget for Jaguar Landrover.

I marts måned åbnede British Motor Group, der står bag Jaguar og Landrover i Danmark, en ny butik på Dynamovej i Herlev.

De skulle holde åbningsreception og deres pressechef havde bedt mig tage nogle billeder i den anledning.

Jeg skulle også tage nogle billeder af deres facade, men desværre var der ikke lagt rullegræs og der stod også stadig nogle kegler, så det blev ikke helt som det skulle, synes jeg.

Jeg tog også lidt billeder af deres meget fine værksted og loungen oppe på første sal.

Men billeder i selve butikken var lidt svære at tage, da der var stillet borde op til reception, som stod midt i det hele.

Så de billeder jeg tog i butikken blev af det som skete, folk der talte sammen, butikschefen på talerstolen og gæster der sparkede dæk.

Jægerne: Reportagebilleder fra jagt i Sorø.

I min tid som civilmedhjælper hos Rigspolitiet havde jeg mange forskellige kollegaer.

De fleste så man ofte kun når man var på arbejde (der var man så også sammen dag, nat og weekend!) og til den årlige julefrokost.

Af og til var der selskabelige arrangementer i fritiden og jeg var med min kollega Steen på jagt i oktober 1997 i Sorø.

Jeg kan huske at vi kørte tidligt derned og jeg kan se af de scannede sort/hvide negativer, at det var godt vejr med høj himmel og sol.

Så det har formentlig været en halvkold omgang at komme ud i skoven med de mange jægere og deres hunde.

Jeg fulgtes med Steen og hans hund og holdt mig altid bag ham, med mindre jeg fik, at vide at det var ok at gå op på siden.

Man skulle jo nødig befinde sig i den forkerte ende af hans jagtgevær.

Jeg kan ikke huske meget fra jagten andet end at vi vidst nok sluttede af med skipperlabskovs efter vildtparaden (som jeg underligt nok ikke har billeder af)

Men erindrer dog, at jeg også tog nogle farvebilleder den dag, men hvor de befinder sig, ved jeg ikke.

Syngepigerne: Reportagebilleder fra Bakkens Hvile.

Før jeg blev professionel fotograf arbejdede jeg en årrække som civilmedhjælper (det hed det!) hos Rigspolitiet.

Overfor politigården i København ligger en ikke så køn grå 3-etagers bygning.

Her er der biler parkeret, der er værksted og så var der dengang jeg havde min gang der, et vagthus og en tankstation.

Her arbejdede jeg med, at tanke og vaske politikøretøjer, køre dem på værksted ude i byen og hente dem igen.

Vi kørte selv dem, der kunne køre, resten kørte vi enten på fejeblad eller grillvogn, som vi også brugte når nogle af betjentene kørte i stykker eller kørte galt.

Engang imellem afløste vi også på de interne postruter, som blandt andet gik mellem diverse politistationer, regionen og Sandholmlejren.

Der udover afløste jeg også hos statsadvokaturen og Det kriminalpræventive råd.

Min kollega Hans, som faktisk sørgede for, at jeg blev fastansat efter at have været ansat som langtidsledig i syv måneder, er gift med Lone, som ud over at være skolelærer også er bakkesangerinde!

I mit album med sort/hvide negativer er jeg nået til de strimler, der rummer billeder fra to lørdage i selskab med de skønne kvinder i juli 1998.

De to aftener færdedes jeg i omklædningsrummet med pigerne og fotograferede dem også på scenen.

Hans kiggede også forbi og jeg husker det som nogle hyggelige aftener.

Jeg må sige at jeg faktisk er lidt stolt over kvaliteten af de billeder jeg skød dengang.

Døm selv, her er de.

Calgary Stampede: Reportage- og sportsbilleder fra Canada

Du kan købe billederne her.

I 1996 tog jeg sammen med min kone og ældste datter, der var 3 år på det tidspunkt, og svigermor og hendes kæreste, en tur tværs over Canada.

Vi begyndte i Toronto, og med en enkelt afstikker ned til min familie i Detroit, fulgte vi Trans Canada Highway 1, der går fra kyst til kyst i det store land.

Efter en tur til Rocky Montains endte vores ferie med nogle dage til et af verdens største dyrskuer og rodeoer, Calgary Stampede.

Da vi sad hjemme og planlagde turen vidste vi ikke noget om Calgary Stampede, førend vores daværende nabo hørte, at vi skulle ende vores tur i Calgary omkring den tid i juli hvor det fandt sted.

Således blev det.

Efter mange tusind kilometer i vores Oldsmobile Cutlass Ciera bookede vi motel i nogle dage og udforskede det store område, som huser Calgary Stampede.

Her er der alskens boder med mad, dyrskue med opstaldede tyre med en skulderhøjde på 2 meter og så rodeo.

Vi fik plads på 4. eller 5. etage på den store Grandstand, hvor vi kunne overskue hele arenaen og se heste- og tyrerodeo, diverse shows med heste og cowgirls alt imens sælgere gik rundt og solgte “Ice cold cocacola” og “M & M & Ms”

Jeg havde fotograferet staldene og selve området tæt, men manglede de helt rigtige rodeobilleder.

Til min store overraskelse var der nede langs hegnet en lille plads til amatørfotografer, som jeg jo var på det tidspunkt, hvor man i kortere eller længere tid kunne stå og fotografere ret tæt på.

Jeg havde en 70-210 mm bl. 4 til mit Minolta 7000, som jeg nu da jeg har siddet og scannet negativer, kan se har givet nogle ret gode og tætte billeder.

Reportagebilleder er taget med en 24 mm og muligvis også med en 50 mm.

Filmen er Kodak Tri-X.

Jeg har jo ikke rigtigt nogle exifdata at kigge på, men det er sådan jeg husker det.

Vi har tit talt om, at vende tilbage til Calgary og se rodeo, så det kan jo være at det skal være en 25 års jubilæumstur i 2021?

Fodboldturneringen: Sportsbilleder taget for Dansk Journalistforbund.

Lørdag var der igen DJ Mediecup, som er Dansk Journalistforbunds indefodboldturnering, og for andet år i træk i Fodboldfabrikken på Kløvermarken i København.

Som altid gik opgaven ud på, at tage billeder af alle holdene og tage kampbilleder.

I år var der hele tre turneringer: For alvor, for sjov og en kvindeturnering.

Jeg har dækket turneringen de sidste to år og det er altid sjovt, at se deltagernes entusiasme, der dog på en ikke så fodboldinteresseret herre som undertegnede, kan virke en smule overdrevent.

I år var jeg ikke vidne til noget, men var dog heller ikke tilstede da sidste års vindere TV 3 sport, blev slået ud.

Så det kan være at jeg lige har misset det.

Jeg har i hvert tilfælde været vidne til nogle vredesudbrud, når tingene er gået holdene imod, som jeg synes har grænset til det barnlige.

Men ok, det er altid fint når man går op i tingene, men…

Alt i alt er det et ganske godt arrangement og modsat sidste år var der ikke koldt i hallen og deltagerne endte da også udenfor efter afslutningen med en øl eller to.

Vinderne af For alvor, blev overraskende BT 2 (BT stillede med to hold), som i finalen slog Ritzaus Bureau.

Pensionisten og havet: Reportagebilleder fra Kragenæs.

Jeg har som mange andre fotografer altid fotograferet.

Det vil sige som barn lånte jeg min fars kamera (et Minolta) og min mors kamera (som jeg ikke kan huske hvad var for et), blev bragt med på ferieture med ungdomsklubben inden jeg i 1986 købte et Minolta 7000 med autofokus!

Jeg havde stået i mørkekammer i fotolære, som jeg havde som valgfag i skolen fra 7. klasse.

Mit Minolta 7000 blev suppleret med et Minolta 9000, som jeg købte brugt hos Photografica i Skindergade engang i begyndelsen af 90erne.

Billederne i denne reportage er taget over to junimorgener i 1996 på vandet nordvest for Kragenæs på Lolland.

Min kones, nu afdøde farfar, der på dette tidspunkt var 91 år, og siden 1939 havde været læge i Horslunde, havde i mange år sat garn og ruser på kysten.

Det var altid godt at være på besøg og sidde i hans køkken og pille fjordrejer, som blev nydt på et stykke smurt franskbrød og en pilsner eller hvidvin hentet i hans kælder.

Jeg kan ikke huske hvornår han stoppede med, at sætte garn, men jeg husker ham som en gammel mand, der skulle støtte sig til sin kæp når han trak sin båd ud, da jeg fotograferede ham.

Han arbejdede og jeg fotograferede og der hvor jeg kunne bunde, stod jeg i mine badebukser og lidt længere ude, sad jeg i båden og fotograferede.

Billederne er skudt på en Kodak Tri-X, som sammen med T-Max (som kunne presses bedre) og Ilfords FP4 og HP5 var de sort/hvide film jeg fotograferede på.

Jeg fik aldrig etableret mørkekammer i mit barndomshjem, men brugte skolens til at fremkalde film og kopiere billeder.

Senere gik jeg på teknisk skole hvor vi fremkaldte vores film på maskine (jeg blev ikke fotograf dengang) og brugte forstørrelsesapparater med multigradehoveder.

Disse film er fremkaldt på vores badeværelse og forstørrelserne er lavet i min kones morfars kælderrum i den ejendom jeg stadig bor i.

De boede på 1. salg men havde alligevel fået trukket en ledning ned til kælderrummet, som lå lige under stuelejligheden.

Så her stod jeg med varmeblæser i skæret fra den røde pære og kopierede på et ældre Leitz forstørrelsesapparat eller et Opemus.

Mange af mine kopier blev lavet på Barythpapir, som dog var vanskeligt at arbejde med når det skulle tørre.

Heldigvis fik jeg fra en beboer i ejendommen fat i en varmepresse, så jeg kunne få rettet de bulede kopier, der havde ligget til tørre på tørrestativet, ud.


Nytårsstafetten: eventbilleder taget for Dansk Fjernvarme.

Fredag i sidste uge var jeg på besøg hos Dansk Fjernvarme i Farimagsgade i København.

De skulle holde deres årlige nytårsstafet hvor der ville være oplæg af blandt andre Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne.

Det ville de gerne have taget nogle billeder af og det skulle jeg gøre for dem.

Jeg lagde min taske i et kontor og gjorde min computer klar til redigering.

Den første jeg stødte ind i og som hilste glad på mig var tidligere minister Carsten Hansen, som jeg da har portrætteret et par gange, men om han egentlig kunne huske mig ved jeg ikke selvom han kommenterede mit udseende “skægget er da i hvert tilfælde blevet længere.”

Jeg havde taget en 35er, min 70-200 og så mit fiskeøje med ind i lokalet hvor stafetten skulle foregå.

Jeg stillede dem på et bord (havde glemt mit Domkebælte) så jeg let kunne gå hen og skifte objektiv.

Som det ofte er med den slags opgaver er det nemmere at tage billeder af folk med en tele, så man kan gøre det ubemærket, i stedet for med en 35er hvor man kommer så tæt på, at folk stiller sig op og smiler.

Det giver ikke så gode billeder – jeg vil hellere fange folk naturligt i øjeblikket.

Da folk var mødt frem gik først direktøren på og jeg skød både talerne og tilhørerne.

Så får man et varieret udbud af billeder.

Da talerne var overstået, cirkulerede jeg i lokalet et kvarters tid, for lige at få de sidste situationsbilleder inden jeg gik ind på det tilstødende kontor og udvalgte og redigerede billeder.

 

Link til Dansk Fjernvarme.

 

Borgermødet: pressebilleder taget for Primetime og Københavns Lufthavn.

Sidste opgave inden juleferien var et borgermøde i Vilhelm Lauritzen terminalen ved Kastrup Lufthavn.

Her havde lufthavnen inviteret Amagers borgere til møde omkring situationen, der er opstået omkring de mange taxaer, der holder parkeret i villakvartererne omkring lufthavnen mens de venter på ture.

Dette har efter borgernes opfattelse betydet dels forurenende tomgangskørsel, afføring og affald på villavejene og de tilhørende grønne områder.

Lufthavnens passagerchef, Thomas Hoff Andersson, var vært ved mødet og indledte det således med en snak om problemerne.

Tilstede var også direktørerne i tre af de store taxaselskaber i hovedstaden.

Der udover var Tårnbys borgmester, Allan S. Andersen og flere lokalpolitikere til stede.

Jeg skulle tage nogle billeder under mødet og havde heldigvis medbragt min bærbare, så jeg dels kunne fotografere og dels lave billederne færdige, under det knap to timer lange møde.

Desværre var mødet først klokken 17.00, hvilket betød, at der der var temmelig mørkt udenfor og derfor ikke noget indfaldende lys i den gamle afgangshal i terminalen.

Det betød 1/60 blænde 2.8 på 1600 iso og flash oveni.

Ellers ville der slet ikke have været nogle billeder.

Så der kom lidt slagskygge her og der, men det er vilkårene under sådanne forhold.

Fødevareproducenterne og løverne: Eventbilleder taget for Københavns Madhus

I sidste uge var jeg på opgave i Københavns Madhus i Ingerslevsgade.

Her skulle der afholdes Råvare Match hvor fire fødevareproducenter skulle præsentere deres produkter for fire “løver” fra henholdsvis Tivoli, Bella Center, Aarstidernes Gårdbutik og Scandic Hotels.

Grunden til, at jeg skriver “løver” er fordi, at det var som en slags Løvens Hule for små fødevareproducenter, der får en chance for at pitche deres produkter for nogle af de store aftagere.

Jeg har engang for mange år siden været til pressemøde i Madhuset og huskede lokalet som højloftet med store vinduer på hver side.

Det holdt stik og trods det overskyede vejr var der næsten hele seancen igennem mulighed for at skyde uden flash.

Det gør jeg oftest ved denne type arrangementer, da man så nemmere kan være en “flue på væggen” og fotografere ugeneret.

De fire producenter havde hver fire minutter til, at gøre deres hoser grønne overfor panelet.

Der blev præsenteret og delt smagsprøver ud fra blandt andre Bornholms Kildevand, der består af en gruppe mennesker, der har købt et vandværk i Rønne og derfra henter kildevand op, som fås med og uden brus.

Der var Planteslagterne, der præsenterede veganske “kødprodukter”, hvilket jeg efterfølgende fandt ud af ikke var så tosset at få i en slider.

Bugs’n juice bestod af en enkelt fyr der ved præsentationen talte om shots med 1 % tilsat fårekylling.

Jeg fik efterfølgende et skud og det kunne også drikkes.

Slutteligt var der det økologiske gartneri på Amager, der præsenterede honning og spiselige blomster.

 

Ovid fra Askov: Video fra workshop i Minnesota.

Den sidste uge i september 2018 var jeg sammen med kollegaer fra pressefotografforbundet på kurset Videostorytelling i USA i Minnesota.

Jeg har været på det foregående kursus, hvor vi optog på Panasonic P2 videokameraer, i 2009 og tænkte at det var på tide med en opgradering af mine videofærdigheder på DSLR.

Det er kollegaerne Lars Horn og Michael Koch, der arrangerer kurset og det er 15. gang eller noget de er afsted.

Under kurset bliver vi undervist af journalister og fotografer, der viser deres arbejde, som de laver på tv-stationer i Minnesota.

Vi besøger også tv-stationer og universiteterne i Minneapolis og St. Cloud.

Under kurset producerede vi to videoer, den første var en øvelse i at optage wide, narrow & tight, som er afgørende for hvor nemt materialet er at klippe i når man kommer tilbage til redigeringen.

På årets kursus var den givne location for vores anden video, byen Askov, der ligger omkring 2 timers kørsel nord for Minneapolis.

Som navnet antyder er det her nogle af de danske indvandrere i sin tid slog sig ned og bosatte sig.

Kursuslederne havde arrangeret, at beboere fra byen tog i mod os og viste os rundt.

Så hvert tomandshold havde en lokal til, at guide sig rundt.

Christer, som jeg var på hold med, og jeg mødtes med Ovid Jensen.

Ovid er pensioneret tømrer og har boet hele sit liv i byen.

Christer og jeg havde oprindeligt, som flere andre på kurset, tænkt os at lave en helt anden historie, men det skulle vise sig, at vi fik en historie vi slet ikke havde set komme.

Ovid passede byens kirkegård og havde med de kriminelle, der var i samfundstjeneste i byen, at gøre.

Derudover, fandt vi senere ud af, var han også Chairman of the Partridge Township, det vil sige formand for byområdet eller kommunen, som Askov ligger i.

Vi begyndte med, at køre ud til byens kirkegård i Ovids Ford F 150.

Undervejs fortalte han om dette og hint.

Vi havde allerede miket ham op med en microport og vi kunne ligeså godt få noget lyd ned på kortet.

Da vi ikke havde tænkt os at lave denne her historie, bad vi bare ham begynde at fortælle om sig selv.

Vi fik ham placeret godt, lænende op af en gravsten, da han var dårligt gående og stående.

Christer kørte interviewkameraet og jeg lavede indklipsbilleder tæt på af ansigt og hænder.

Så var det nemmere efterfølgende at redigere i materialet.

Da vi havde interviewet ham i alt for lang tid, fik vi ham til, at vise os familiens gravsted.

Her lå, som vi havde forudset, bedsteforældre og forældre begravet.

Det var så her det tog en drejning og historien blev god: Ovids søn Brian var død som 21 årig og lå også begravet på kirkegården!

Det gav os en virkelig god historie og hvad vi havde gjort hvis ikke den drejning var kommet ved jeg ikke.

Fra at blive en lidt kedelig og anonym slægtsfortælling, gik det over til at få en slutning vi kun kunne drømme om.

Vi havde en del materiale at klippe i da vi kom tilbage til hotellet i St. Cloud og vi fik da også klippet historien om efter den første visning, så den blev dels kortere, men også skarpere vinklet.

PS: Det gælder om at tjekke sine kilder og spørge ind til for eksempel navne på personer: Ovid hedder han og ikke Orvid:)

Legelandet: Pressebilleder for Bounce og Epicent.

Forrige weekend var jeg i Fields og fotografere (nok engang)

Har nok været i Fields 8-10 gange mens det har været åbent, men kun to gange har jeg ikke været på arbejde.

Nu var jeg her igen.

Og skulle fotografere.

I et nedlagt butikslokale draperet med bannere for Bounce, som er det nye “legeland” der åbner i centret inden længe.

Bounce er fyldt med trampoliner, parkour- og ninjawarriorbaner med mere, for dem som vil udfolde sig fysisk og ikke gider Leos Legeland.

Jeg havde forventet at skulle fotografere i selve legelandet, men desværre foregik rekrutteringen af nye medarbejdere i Fonas gamle lokale i stueetagen.

Det der skulle foregå, og også var foregået dagen før, var at Bounce skulle bruge en masse nye medarbejdere.

Til dagens første seance af i alt fire var godt 60, hovedsageligt yngre mennesker, mødt frem.

De var gået videre fra gårsdagens test og samarbejdsøvelser.

Jeg skulle fotografere mens de i grupper på 7-9 sad og udførte forskellige opgaver, lige fra matematik, til at fortælle om sig selv eller opføre små rollespil om givne situationer i Bounce.

Jeg havde forestillet mig en ret kedelig dag, da jeg så det halvtomme lokale, men det blev langt fra kedeligt.

Her blev sunget, danset, lavet akrobatik og leget fysiske lege i et væk.

Jeg skulle levere 10 billeder til dem og det var svært for mig, at komme ned på et ikke alt for omfangsrigt udvalg.

Kunden var glad og det var jeg også da jeg gik.

 

Sportsbilleder fra IBCPC Firenze 2018 (International Breast Cancer Paddlers Commision)

Juli måned har indtil nu været tilbragt i Italien og for en del af turens vedkommende i Firenze.

Her skulle min hustru sammen med 21 andre brystkræftramte kvinder deltage i dragebådsregattaen IBCPC Firenze 2018.

Regattaen bliver afholdt hvert fjerde år og i år for første gang i Europa.

Jeg har tidligere fotograferet og dronefilmet kvinderne (se mere her og her) mens de har trænet i københavns havn.

Nu gjaldt det regattaen hvor i alt 140 hold med brystkræftramte kvinde fra hele verden deltog.

Jeg havde haft lidt besvær med, at komme igennem til italienerne og få en akkreditering til begivenheden.

Egentlig ville de have mig til, at betale 300 € for den da de mente, at jeg som familiemedlem skulle have en supporterbillet!

Det tænkte jeg var en del penge og havde så via deres hjemmeside forsøgt at komme i kontakt med dem uden held.

Her stod jeg så på dagen for ders første træning uden en akkreditering og dermed adgang til området.

Kvinderne havde fået deres deltagerbeviser udleveret nede i Firenze og efter en snak med holdlederen og fysioterapeuten forsøgte jeg mig hos kontoret der lå i Palazzo Vechhio.

Mine forhåbninger var ikke høje, da jeg entrede det højloftede lokale.

Jeg henvendte mig ved en skranke, hvor jeg fik besked på, at gå over til en anden og henvende mig der.

Jeg fortalte, at jeg var fotograf fra Danmark og at jeg ønskede at dække deres event.

Det virkede, en flink mand satte straks gang i arbejdet med, at lave en akkreditering til mig.

Det tog godt nok det meste af en halv time, men da en ung kvinde tog en portræt af mig, vidste jeg at den var hjemme.

Denne akkreditering kostede ikke noget!

Godt nok fremgik det af det laminerede ark, at jeg var italiener –  men hva faen, jeg havde fået min fotoakkreditering.

Fra kontoret gik jeg mod Parco delle Cascine, som er en park, der ligger ved bredden af floden Arno, der løber gennem Firenze og hvor regattaen skulle afvikles.

Jeg var noget svedig efter en gåtur på godt tre kilometer i eftermiddagsvarmen.

Da jeg ankom til området var holdet i færd med at varme op inden de skulle ned og træne.

Jeg havde ladet min 300 mm blive hjemme i lejligheden, så jeg nøjedes med min 70-200 mm med en 1.4 konverter på min 1 D mk III til disse billeder.

Kvinderne tog et par ture op og ned ad floden og var glade da de kom tilbage på land.

Jeg havde bare sat mig i græsset ved mållinjen og lod dem sejle imod mig i den lavtstående sol.

Jeg sad helt nede ved vandet på et fladt stykke, der var knap 10 meter bredt.

Bag dette var der en skrænt og ovenfor igen et fladt stykke græs.

Var lidt spændt på, at de hvor mange der ville komme til, at stå her langs vandet og om det var muligt at få frit skud mod dragebådene.

Dagen efter var der Pink Parade of Nations med alle 140 deltagende hold, der skulle gå fra Piazza Pitti og over Ponte Vecchio og op til Piazza de Signoria,

Hvert land var udstyret med deres eget flag og da danskerne kun havde et hold var holdet markeret med Dannebrog.

Nogle af de andre lande havde op til 40 deltagende hold, hvoraf det kun var det forreste, der havde et flag.

Jeg var lidt spændt på om denne parade kun ville være sjov for kvinderne og mig, men der var langs hele ruten mennesker, der hujede, vinkede og klappede, så alt i alt var det en ret stor oplevelse at gå med og fotografere.

Oppe på pladsen, som hurtigt blev proppet med de knap 3.000 deltagere og deres familier var det lidt antiklimatisk, da det der foregik med flagopsætning, sange og taler kun kunne ses og høres af de nærmeste da der hverken var storskærme eller nok opstillede højttalere på pladsen.

Så efter lidt venten og snakken frem og tilbage besluttede holdet sig for, at gå ned og få en is og noget at spise.

De følgende to dage skulle de sejle to heat hver dag.

Regattaen er som sådan ikke en konkurrence, det til trods bliver der givet max gas når de fem dragebåde i hvert heat sejler de 500 meter ned ad floden.

Første heat sejles for, at finde hold, der ligger nogenlunde side om side rent tidsmæssigt og her kom danskerne ind en kvart bådslængde efter vinderen.

Om det skyldtes starten, som blev lidt kaotisk og dermed forsinkede dem, er svært at sige, men faktum er at italienerne lavede en meget kortere nedtælling til start, hvilket kom som en overraskelse for holdet.

Heatet om eftermiddagen blev vundet med en god bådslængde foran nummer to!

Hvad angår antallet af tilskuere langs vandet og om jeg kunne få frit udsyn viste sig ikke at være et problem.

Det stod nogle enkelte helt nede ved vandet, mens hovedparten stod ovenfor skrænten, på broen ved startområdet og ovre på den modsatte bred.

Som så mange andre steder, når man er akkrediteret som presse, er der en række faciliteter der bliver stillet til rådighed for en, såsom presseområde, internet, drikkevarer og i nogle tilfælde mad og adgang til VIP områder.

Det eneste der blev disket op med her var et pressetelt med internet og noget vand, som jeg selv måtte finde frem til.

Mad var der intet af og det mad deltagerne fik, som ikke var værd at spise, kunne vi heller ikke få.

Boder med salg af mad til deltagere, familie og tilskuere var der heller ikke.

I hvert tilfælde ikke inde på området.

Heldigvis lå der et par caféer i parken på hver sin side af vandet hvor jeg og de deltagere, der ikke orkede elendig italiensk mad, kunne få lækre sandwiches og burgere.

Udover at fotografere danskerne, fotograferede jeg selvfølgelig også nogle af de andre deltagere.

I løbet af dagen skiftede jeg position fra nede på højde med målstregen til længere oppe af floden, hvor jeg kunne få starten tættere på.

Ligesom jeg også stod oppe på broen sammen med mine to døtre.

Den følgende dag fortsatte de danske kvinder med, at imponere og vandt begge deres heats og havde i alt forbedret deres tid med godt 12 sekunder fra første løb.

Det er faktisk ret imponerende, at tænke på at de kun har padlet (det hedder ikke roet i en dragebåd) i mindre end et år, sammenlignet med at nogle af de hold de var oppe imod har været i gang i både fem og ti år!

Jeg måtte strække våben da heat nummer to på sidstedagen var overstået og tage med mine døtre hjem til lejligheden vi havde lejet.

Det er ret varmt, at slæbe rundt på gear i godt 30 graders varme.

Desværre gik jeg glip af afslutningsceremonien, der på video og efter hvad min hustru og de andre deltagere fortalte var ret stemningsfuld og imponerende.

Du kan se mere om eventen her.

Du kan se og købe mine billeder fra festivalen her.

Fremtidens mad: Konferencebilleder og droneoptagelser for Dansk Planteværn.

Onsdag i sidste uge var jeg på opgave ikke så langt fra mit gamle arbejdsområde på Venstrebladet i sin tid.

Det var dog på østsiden af Munkholmbroen, men det var dog gammelkendt land jeg var på.

På godset Ryegaard havde blandt andre Dansk Planteværn arrangeret konference og debat om den mad vi skal spise i fremtiden.

Debatten var delt i to: Fremtidens mad – med eller uden kød og Fremtidens mad – med eller uden pesticider.

Før debatten gik i gang var jeg lige på en lille tur rundt på godset for at se og høre om hvordan de og Dansk Planteværn arbejder på forsøg til fremme af biodiversiteten.

Her tog jeg billeder af de fremmødte, mens de stod ude i den natur det hele nu engang handler om.

I teltet hvor debatten skulle foregå, var der stillet borde og bænke op og jeg fandt mig en plads ved siden af lydpulten bagerst i teltet hvor jeg kunne sidde med min computer og redigere billeder.

Så var det egentlig bare at fotografere de enkelte oplægsholdere og lave billederne.

Det passede nogenlunde med, at jeg kunne fotografere og lave billeder af en oplægsholder inden den næste gik på.

I pausen mellem debatterne kunne deltagerne på dagen se en demonstration af en traktor med marksprøjte køre på en af godsets marker på nordsiden af pladsen.

Jeg havde fået til opgave, at skyde både dronebilleder og -video.

Det gik fint, til trods for den kraftige vind, som min app advarede om.

Der var træer på læsiden og åbent landskab på vindsiden.

Sprøjtedemonstrationen varede ligeså længe som et batteri i min drone, så der var rigeligt med til til både billeder og video.

Bagefter var anden del af debatten i teltet.

Da det var ovre fik jeg lavet de sidste billeder og sendt til kommunikationschefen inden jeg kørte hjem.

Red Bull Night Club Party: Eventbilleder taget for Reimar Event Design.

Den 15. december var jeg til julefrokost på Vega på Vesterbro i København.

Ikke som deltager, men som fotograf.

Jeg var blevet hyret af Reimar Event Design til, at lave billeder til Red Bulls festlige aften på spillestedet.

Lille Vega var forvandlet til en natklub med hvad dertil hører af farvet belysning, optræden og lækker mad.

Jeg tog bussen derhen, da det efterhånden er blevet en umulighed at parkere i København og i særdeleshed hos mig selv på Østerbro.

Baren ved siden af salen agerede køkken, anretterværelse og opbevaring og her kunne jeg lægge mit grej og overtøj.

Der var også en til, at lave video af eventen – jeg skulle blot koncentrere mig om stillbillederne.

Det skulle vise sig at blive lidt af en udfordring.

Til en natklub hører røg i luften (og da man ikke ryger indendøre nu om dage var den kunstig og rigelig) og det sammen med grønt, rødt og blåt lys er lidt ligesom at fotografere til en koncert.

En fordel her var dog, at jeg kunne køre nogle forholdsvis lange lukkertider og bruge flash når jeg ønskede det.

Og med isoen skruet op på mellem 1600 og 3200 og lejlighedsvis ned på 800 gik det.

Men det var ikke uden en vis nervøsitet jeg kiggede billederne igennem dagen efter.

Men det gik.

Jeg fik lavet både sceneoptrædener, gæster og oversigtsbilleder.

Konferencen: Billeder lavet for Shoptalk Europe Ltd.

Igen var undertegnede og nogle kollegaer blevet bestilt til at dække en stor konference i Bella Center.

Denne gang var det Shoptalk Europe, der i sin stil og opbygning minder meget om Money 2020, som vi har dækket to gange nu.

Til forskel fra de to foregående konferencer var jeg på allerede under opbygningen lørdag og søndag.

Her var de forskellige firmaer ved, at bygge stande eller ved at få bygget stande.

Der blev hamret, boret, savet og malet alle steder i hal C.

Det er ret imponerende at se hvordan en stak byggematerialer kan blive til en stor flot stand.

Som sagt var jeg der lørdag og søndag og her gik tiden mest med at fotografere ovennævnte.

Min kollega sluttede dog søndag af med, at fotografere en af de mange receptioner under konferencen.

Allerede mandag morgen klokken 7 var jeg på igen.

Her var det de mange deltagere, der skulle fotograferes når de blev registreret og fik udleveret konferencematerialer og programmer.

Langsomt kom der liv i det hele og de fotografer, der skulle fotografere oplæg i de fire “trackrooms” mødte op.

Alle oplæg i de fire rum skulle fotograferes, hvilket også gjorde sig gældende for alle keynotes på den store scene.

Til forskel fra tidligere var der en speakers lounge, hvor oplægsholderne til de fire tracks kunne opholde sig og et greenroom bag den store scene vor keynotetalerne opholdt sig, så det skulle vi også fotografere.

Ellers går dagene på en sådan konference med, at fotografere alt!

Som i alt, hvad der er af stande, boder, kiosker, skilte, sponsornavne, sponsorlounges og deltagere.

Alle billeder skal udstråle aktivitet og være pakket med deltagere – ingen tomme flader her.

Det er ret krævende, men med en minutiøst nedskreven plan udleveret af kunden, får vi fod på det hele og eventuelle tvivlsspørgsmål bliver afklaret undervejs.

Alle billeder blev uploaded til dropbox i både fuld størrelse og i en størrelse til de sociale medier, så der kunne twittes undervejs.

 

Dragebåden: Billeder til Copenhagen Dragon Boat Team.

Som de af jer der kender mig eller følger mig på de sociale medier ved, har jeg en hustru, der har haft brystkræft.

I forbindelse med genoptræningen efter operation og kemoterapi er hun og en masse andre kvinder blevet involveret i et projekt, der skal sætte fokus på fysisk træning og dens indvirkning på kroppen efter et sådant sygdomsforløb.

Derfor er de begyndt, at sejle i en dragebåd fra Københavns Roklub.

Det er holdets mål, at de med det her danske dragebådsprojekt baner vej for og er medvirkende til at skabe fokus på senfølger og forebyggelse/genoptræning indenfor brystkræft.

Og at der på længere sigt kan oprettes flere hold over hele landet, så flere brystkræftoverlevere kan drage fordel af alle de positive konsekvenser af fysisk træning efter kræftdiagnose.

Udover selve rotræningen, træner de også “oppe på land” i et træningscenter.

De er det første danske hold nogensinde, der deltager i den internationale turnering IBCPC Dragon Boat Festival i Firenze i 2018.

Derfor var jeg på vandet med dem, i en motorbåd, for to uger siden for, at fotografere træningen.

Vejret var godt og med sol og Victor, der sejlede båden var god til, at lægge sig i nogle gode positioner i forhold til kvinderne, så jeg kunne skyde med alt fra mit fiskeøje til min 300 mm.

Turen gik rundt blandt andet rundt om Slotsholmen og over i Christianshavns kanal.

Sådan en lørdag morgen er der heldigvis ikke så meget trængsel, så bortset fra et par kanalrundfarter og nogle enkelte goboats mødte vi stort set ingen.

Fra kajkanten kunne man følge de nysgerrige blikke når de forbipasserende opdagede dragebåden i fuld fart gennem vandet.

Det er dyrt, at flyve til Firenze og deltage i turneringen, derfor er holdet ved, at samle midler ind til formålet.

Hvis du skulle have lyst til, at støtte holdet med penge, tøj, udstyr, en dragebåd! eller andet, så kontakt mig, så formidler jeg beskeden til holdet.

Skriv på min mail:

photo@jenspanduro.dk

Eller ring på mobil:

+45 26 27 89 84

 

Konferencen: Fotos under Money 20/20 Europe i Bella Center

Mandag, tirsdag og onsdag i sidste uge i pausen mellem Copenhell og Roskilde Festival dækkede jeg sammen med fire kollegaer konferencen Money 20/20 i Bella Center.

Det gjorde vi også sidste år, så arrangøren må have ment, at vi gjorde vores arbejde godt når de sådan hyrer os igen:)

Vi blev kontaktet allerede før nytår og har siden korresponderet med arrangøren om tidsplaner, fotodækning, akkrediteringer mm.

Det er ikke sådan bare lige, at dække en konference med omkring 4.000 deltagere og hundredevis af udstillere.

Der er keynotes på en stor scene, der skal fotograferes, der er tracksessions (oplæg) i fem sale på samme tid, der skal dækkes og oveni det skal stande og udstillerne fotograferes.

Vi skal fotografere networking, spisning, snak, ankomst, registrering og meget mere.

Første mand var på arbejde søndag for, at fotografere alle standene uden mennesker og mandag morgen mødte undertegnede og en kollega op klokken 7.00 for, at fotografere når mødedeltagerne ankom, blev registreret og spiste morgenmad.

Alle dage var vi på skiftevis fra morgen til sen aften.

Der var drinks i Bella Sky, fest på Plænen i Tivoli og meget andet.

Tre spændende, hårde og lærerige dage med masser af foto og masser af kilometer i fødderne.

Til efteråret gør vi det igen med en anden konference af samme størrelse.

Copenhell 2017: Dag 1 med Inglorious, Devildriver, Every time I die, In Flames, Frank Carter and the Rattlesnakes, Saxon og Ministry.