Blog /

Lanternen: Billeder taget for københavns kommune.

I efteråret blev jeg hyret til, at følge udviklingen af Kulbanekvarteret i Valby af københavns kommune.

Kvarteret ligger som en kile mellem Kulbanevej og Vigerslev Vænge og har ligget tomt i mange år.

Det var egentlig udset til, at huse forlængelsen af Holbækmotorvejen, hvilket heldigvis blev skrinlagt og senest er den nyanlagte Ringstedbane, gravet ned i en tunnel under kilen.

Dette tomme område skal byudvikles og det arbejde skal jeg følge.

Første opgave var rejsegilde på Lanternen, der når den er færdig, skal huse grillplads, borde og siddepladser.

Rejsegildet var lagt efter arbejdstid klokken 16 og regnen stod ned i stænger.

På grund af det mørke vejr havde jeg monteret flash på mit kamera.

Det gik ikke så godt.

Jeg fik taget en del billeder, men pludselig levede flashen sit eget liv og jeg måtte opgive at tage flere billeder af begivenheden.

Fik dog nok til, at kunne levere noget brugbart omend billeder med flash i mørke og styrtregn giver nogle sjove pletter på motivet!

Protip: lad være med at tage din Godoxflash med ud i regnvejr – det kan den ikke tåle!

Heldigvis virkede den igen efter et par timer i varmen derhjemme.

Comments are closed.

onClick="_gaq.push(['_trackEvent', 'kontakt', 'email', 'kontaktformular',, false]);"