![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_63-1.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_90-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_73-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_29-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_26-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_100-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_88-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_93-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_115-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_30-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_11-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_40-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_39-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_79-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_116.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_114-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_84-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_104.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_2-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_110-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_12-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_83-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_44-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_97.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_50-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_14-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_20-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_82-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_10-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_111.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_28-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_95.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_51-2-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_66-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_65-1.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_27-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_86-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_32-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_35-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_52-2-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_24-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_92.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_62-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_60-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_87.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_98.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_41-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_15-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_91-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_46-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_109-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_74-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_8-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_4-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_16-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_71-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_37-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_96.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_47-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_22-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_59-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_5-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_85-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_78.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_61-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_58-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_107-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_3-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_19-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_55-2-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_72-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_80-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_94.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_64-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_23-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_108-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_106.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_70-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_13-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_38-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_31-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_25-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_105-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_36-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_68-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_53-2-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_49-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_45-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_56-2-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_9-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_54-2-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_89-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_67-1.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_76-1.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_6-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_69-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_48-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_99-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_42-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_7-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_103-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_81.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_113.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_18-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_1-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_112-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_57-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_75-1.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_101-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_34-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_43-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_102-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_17-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_21-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_77-1.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_33-3-795x529.jpg)
Billeder fra koncerter med Mimi Barks, Siamese, J.J. & the A’s, Accept, Hatebreed, Body Count, Asinhell og Sort Sol.
Flere billeder kan ses og købes her.
Billeder fra koncerter med Rival Sons, Kerry King, Dropkick Murphys og Machine Head.
Flere billeder kan ses og købes her.
Billeder fra koncerter med Mr. Bungle, Biohazard, The Hives, Tom Morello og Limp Bizkit.
Flere billeder kan ses og købes her.
Billeder fra koncerter med Excel, Corey Taylor, Empire State Bastard og The Offspring.
Flere billeder kan ses og købes her.
I søndags var jeg i Lersøparken og fotografere performance.
Performancen hed AKTIVERING AF FANERNE FOR NYE FÆLLESSKABER og var arrangeret af kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang.
Til formålet havde deltagerne syet faner af stofrester.
Dette foregik i tekstilværkstedet på biblioteket på Rentemestervej to uger tidligere, hvilket jeg også fotograferede.
Som skrevet i indlægget forleden om sommerfesten ved Grundtvigs Kirke (kan ses her) var søndagens vejr heller ikke særligt sommerligt.
Vinden var taget til og der kom nogle kraftige byger.
Således stod det ned i stænger da jeg satte kurs mod Bispebjerg Hospitals parkeringshus.
Jeg havde ikke hørt fra arrangørerne, at performancen skulle være aflyst, hvilket ellers havde været på tale, netop på grund af den dårlige vejrudsigt, så jeg var taget afsted.
Da jeg gik fra min bil var regnen stoppet, men himlen var stadig fyldt med mørke skyer.
Forunderligt nok regnede det ikke i den times tid vi var i parken og den kraftige vind gjorde sin gavn.
Vinden fik nemlig fanerne til, mere eller mindre hele tiden, at stå flot ud fra stængerne de var fæstnet til.
Så der var virkelig syn for sagen med de flotte faner.
De knap 30 fremmødte blev akkompagneret af en trommeslager og en keyboardspiller, der spillede det mest underfundige, til performancen passende musik.
Der var smil og højt humør hos alle, også undertegnede, både før, under og efter seancen.
Lørdag i sidste weekend var jeg til sommerfest ved Grundtvigs Kirke.
Vejret indbød ikke ligefrem til sommerfest, men fest skulle der være.
Jeg skulle tage billeder til områdefornyelsen og kirken.
Områdefornyelsen havde en stand i et af teltene, hvor der var opstillet en model af området, hvor der var skitseret hvilket arbejder der skal ske i nærmere fremtid.
Der udover var der også loppemarked, ponyridning, livemusik, “klap en slange, kat eller vandrende pind”
Øl og mad kunne selvfølgelig også købes og i et hjørne var der hoppeborg og bål til snobrød.
Områdefornyelsen havde opstillet en masse strandstole, både ved kirken og nede på selve Bispebjerg Torv.
Dem ville de også gerne have billeder, samt spejlpavillonen på torvet.
Det blev et par timer med det jeg vil kalde streetfoto.
Altså fotografere folk i interaktion med hinanden uden, at de opdager at de bliver fotograferet.
I torsdags var jeg til sommerfest for enden af Bavnehøj Allé.
Her havde Områdefornyelse Bavnehøj og SV Festival for tredje år i træk stablet festen på benene og jeg skulle fotografere og videofilme det hele.
Vejret var noget varierende og blæsende og vekslede mellem sol og varme og regn og kulde.
Derfor havde jeg for første gang i cirka tre uger taget lange bukser på:)
Jeg havde endda taget min vindjakke på og en trøje i tasken.
Heldigvis drev regnvejret over på et kvarter.
Der var optræden med elever fra klub Rubinen og Ellebjerg Skole, der sang sange med temaet “nabolag”
Bandet Allike fra Skt. Annæ gymnasium fyrede noget god tråd af (som nogle vist synes var lidt for højt og larmende til begivenheden) og der blev hevet i guitaren og væltet rundt på scenen.
Der var også cirkusworkshop med Ørkenfortet hvor børn og voksne blandt andet kunne lære at jonglere, gå på line og spille diablo.
Hovedstadens beredskab stillede op med brandbiler og brandslanger og delte hjelme ud til ungerne.
Kaffevognen og isboden sørgede for noget at spise og noget at drikke.
Der var performance med React, der involverede publikum og blomster.
Bandet Sunbörn sluttede eftermiddagen af med jazz fra scenen.
Alt i alt en dejlig eftermiddag at være på arbejde som fotograf.
I det sydøstlige hjørne af Vestre Kirkegård lige ved siden af Sydhavn Station ligger Terapihaven.
Terapihaven er et sted hvor man kan komme og få ro, tænke og sanse.
Jeg har været på fotoopgave to gange i haven på det seneste.
Et dejligt sted jeg ikke har kendt til før.
Det gælder også selve kirkegården, hvor jeg kun tidligere har været et par gange.
De to gange jeg har været på besøg i Terapihaven har været til arrangementerne Oplev Terapihaven: Sanseoplevelser og Bliv klogere på naturterapi.
Begge arrangementer har været ledet af David Camacho og Brian Lentz.
Det dejlige vejr begge dage betød stort fremmøde af interesserede, der blev fortalt om sanseoplevelser og naturterapi, samt guidet igennem øvelser i haven.
Da seancerne er præget af nærvær og stilhed, bortset fra s-togets ankomst og afgang fra stationen, har jeg som fotograf skullet sørge for, at være stille.
Ligesom jeg ved teaterforestillinger forsøger, at gå i et med tapetet og for eksempel bruge elektronisk lukker på mit kamera, har jeg gjort det samme her.
Jeg skød stillbilleder med mit Fuji XT-4 med en 16-55 mm på, samt video med mit Fuji X100V med TCL 100 på (forsatslinse, der giver en brændvidde på 50 mm fullframe)
Jeg skød lidt forskelligt de to dage, hvor jeg ikke fik fotograferet den ene del af haven, som ikke er ret stor, den ene dag, fik jeg fotograferet den anden dag og omvendt.
Torsdag aften i sidste uge var jeg en tur i Taastrup Teater & Musikhus for, at fotografere dramaskolens
sommerforestilling.
Det er altid hyggeligt, at komme i teatret.
Denne gang skulle jeg også fotografere backstage inden forestillingen.
Så jeg mødte op en lille times tid inden tæppefald og blev mødt af dramaskolelederen, der viste mig
rundt.
Jeg har været her før for, at fotografere, men ikke backstage.
De optrædende, unge mennesker i alderen otte til seksten år var enten omklædt eller i gang med at tage kostumer på.
Der blev varmet stemmer op, lagt makeup, spist slik, pjattet og ladet op,
Inden publikum blev lukket ind gav lederen de sidste dessiner og børnene gik op til scenen og var klar.
Jeg selv havde fået reserveret en plads på forreste række midt for.
Ellers kunne jeg fotografere fra siderne og oppe bag ved lyd- og lysfolkenes pult.
Det er altid spændende at se hvordan lyset, læs her LED, arter sig.
Jeg har tidligere oplevet, at projektorer skudt op på bagtæppet, som blandt andet her og i Baltoppen i
Ballerup, har givet streger i mine billeder.
Det er ikke altid til, at regne ud hvilke lukkertider der giver det bedste resultat, så man må prøve sig frem.
Jeg prøvede denne aften også, at skyde på autoiso, da jeg ofte oplever, at lyset til især teater ændrer sig
uden, at man lige lægger mærke til det.
Det gik nogenlunde og kunne efterfølgende se, at jeg havde skudt på alt fra 640 til 6.400 iso med en
lukkertid på 1/125 og en blænde på 2.0 (X100V) og 2.8 (XT-4)
Så er det meget godt, ikke bare at sætte den på 3.200 eller 6.400 som standard og bare køre på
lukkertid og blænde.
Har også oplevet, at LED-problemerne ofte viser sig ved lukkertider hurtigere end 125/250.
Forestillingen var en satire bygget over eventyr og indeholdt alt fra datidens historier til nutidens politik i
Danmark og var virkelig god.
Der blev både talt, sunget og danset til den store guldmedalje.
Torsdag i sidste uge var jeg på opgave for en ny områdefornyelse under københavns kommune.
Denne gang var det områdefornyelse Bavnehøj, der havde spurgt om jeg ville være behjælpelig med, at
tage nogle billeder for dem.
Der var fernisering på et nyt vejmaleri på Bavnehøj Allé i København.
Vejmaleriet markerer den kommende kvartersplads, der er en del af anlægsprojektet Bavnehøj Allé –
Forbindelse og Mødested, som er igangsat af områdefornyelsens styregruppe og udviklet i samarbejde
med en arbejdsgruppe bestående af lokale beboere og aktører.
Vejmaleriet er udført i den ende af Bavnehøj Allé, der støder op til Vestre Kirkegård.
Til ferniseringen var der musik, performance, kage og bobler til de fremmødte.
Områdefornyelsen ville også gerne have dronebilleder af det nye vejmaleri.
Det var planen, at jeg skulle tage dem på dagen, før arrangementets begyndelse.
Men dels blæste det for meget og dels ville jeg formentlig få problemer med for mange mennesker på
pladsen under dronen og så må jeg ikke flyve.
Derfor tog jeg dronebillederne i forbindelse med en anden opgave for områdefornyelsen om lørdagen.
Her var der helt vindstille og kun ganske lidt trafik.
Sidste onsdag var jeg en tur på Amager for, at tage billeder af indvielsen af GRID HAVEN.
GRID HAVEN er et projekt lavet af billederkunstner Camilla Berner, der som kunstner arbejder meget med naturen og elementer i naturen.
Der er i pladsen mellem Fabrikken og den gamle lade på Sundholmvej 46, skåret felter på 150 x 150 centimeter hvori der skal sås frø.
Det er ikke i selve felterne der skal sås, men i rillerne der omgiver felterne.
De fremmødte såede så hver, eller sammen med andre, en pose med frø som så efter planen skal spire og vokse og danne et net (Grid) af blomster og planter.
På samme plads er der lavet et herbarium med 48 forskellige arter, der alle er fundet på pladsen, af 4. klasse fra Amager Fælled Skole.
Dette har Camilla Berner også stået for.
På dagen var der en kort præsentation af projektet hvorefter de fremmødte begyndte at så de uddelte plantefrø.
Før påske var der fernisering på det lyskunstprojekt jeg tidligere fotograferede på KTK-grunden.
Som skrevet, (se tidligere indlæg her) skulle lyskunstner Jakob Kvist sammen med elektrikere færdiggøre og endeligt installere lyset i skurene på pladsen, som deltagerne i workshoppen havde været med til at placere.
Aftenen begyndte med snacks og drikkevarer og taler mens det stadig var lyst.
Der blev lyttet og snakken gik.
Efterhånden som solen gik ned begyndte værket at tage form.
Jeg fotograferede under hele seancen da det dalende lys giver forskelligt udtryk og da nogle af lysene sidder oppe under tagene kan de sagtens fotograferes mens der er temmeligt lyst.
Der blev serveret aftensmad og da mørket begyndte at falde på returnerede folk til pladsen og beundrede værket i dets fulde form i mørket.
Jeg endte med billeder taget på stativ da det var helt mørkt.
For 14 dage siden var jeg til lysworkshop for, at tage reportagebilleder i KBH+ på KTK-grunden (Kommune Teknik København)
Grunden husede indtil 2006 det kommunale entreprenørselskab, KTK, der blandt andet stod for snerydning, og ligger mellem Haraldsgade, Ragnhildsgade, Vermundsgade og Rovsingsgade.
På grunden ud mod Haraldsgade, står resterne af de garager der var på grunden dengang.
De fremstår som pavilloner uden vægge.
De skal nu udsmykkes med lys og til aftenens workshop var lyskunstner Jakob Kvist, tovholder på projektet, der skal munde ud i en permanent belysning i området, indtil der skal bygges nyt om et par år.
Workshoppen begyndte i lokalerne hos KBH+ hvor de fremmødte borgere blev sat ind i opgaven.
På et bord lå lysstofrør i alverdens farver
Rørene skulle tjekkes og efterfølgende sættes op i de to gamle garager, der nu står uden vægge, og blandt andet bliver brugt til parkour.
Mens mørket faldt på gik de fremmødte med stor entusiasme igang med at stripse rørene fast rundt omkring i garagerne.
Da mørket var faldet på og arbejdet udført, gik vi op for at spise.
Aftenen sluttede af med gennemgang af projektet i garagerne.
I aften (den 20. marts) er der fernisering på de endelige installationer, som er udført af elektrikere efter borgenes og Jakob Kvists anvisninger.
Lørdag middag og eftermiddag var jeg en tur i Maskinhallen på Sundholm på Amager.
Her havde den nystartede Områdefornyelse Sønderbro arrangeret Kvarterdag.
Tre timer med workshops, spisning, skattejagt og artisteri og muligheder for, at møde de andre beboere i området.
Områdefornyelserne i København arbejder med at løfte de kvarterer i hovedstaden, der betegnes som udsatte boligområder.
Det gøres ved borgerinddragelse og for at få borgerne med var lørdagens arrangement det første af tre, der har til sigte at få beboerne i området til, at engagere sig i dette arbejde.
Maskinhallen er et højloftet lokale på et par hundrede eller tre kvadratmeter.
Der er store vinduer på sydsiden, hvor solen denne dag strømmede ind.
Der var begyndt at møde interesserede op da jeg ankom og efter en kort samtale med en af medarbejderne i områdefornyelsen gik jeg igang med mit arbejde.
Der var, som jeg har set det i de andre områdefornyelser jeg har arbejdet med, også her en model af området med små bygninger.
Her kunne beboerne sætte små flag med ønsker for hvad de ser som vigtigt at få udført i deres kvarter.
Bordene med modellerne tiltrækker altid mange mennesker og det er et oplagt fotosted.
Ligeledes var de forskellige stande, fladskærmen med en film om kvarteret og bordene hvor børnene kunne lave perleplader også gode steder for foto.
I løbet af eftermiddagen var der optræden med blandt andre Duo Ambre & Antoine og Glimt Amager.
Der blev lavet artisteri og optrådt på slackline.
Der blev serveret mad og snakket og udenfor kunne børnene tage på skattejagt.
Skattejagten fotograferede jeg som det sidste inden jeg kørte hjem.
Jeg har et par gange tidligere lavet arkitekturbilleder for elministeren.dk
Udover at sælge lamper og andet belysning laver elministeren.dk også rådgivning om og udfører belysning inde og ude.
Jeg har således været tre steder for, at tage billeder af projekter her i København.
Da belysning tager sig bedst ud når der er lidt eller intet dagslys skal disse opgaver udføren enten før solopgang eller efter solnedgang.
Derfor var jeg en tidlig og blæsende morgen på Vesterbro, nærmere bestemt i Carlsbergbyen for, at fotografere to af projekterne.
Det første var lys under håndlister og langs en vandrende på Ottilia Plads.
Jeg havde taget min næsten nyerhvervede (havde brugt den til videooptagelse i Schweiz først i januar) monopod fra Surui med.
Den er let og har tre støtteben, så den i en snæver vending kan bruges i stedet for et traditionelt fotostativ, der ofte er noget tungere (de to jeg har fra Manfrotto er i hvert tilfælde)
Det er bedst at tage disse billeder ved så lav iso som muligt og så bliver lukkertiden lidt længere.
Anden opgave i området var i det nyligt genåbnede besøgscenter på Carlsberg: Home of Carlsberg.
Her har elministeren.dk ombygget nogle originale gaslamper til nye lyskilder.
Der var nogenlunde skyfrit denne morgen og lyset var blevet temmeligt kraftigt, så jeg måtte blænde meget ned for at underbelyse billederne, så det så ud som om det var mørkere end det var.
Der udover skulle jeg også have lyskilden i lamperne til at træde frem, så den måtte ikke bliver overbelyst.
Jeg nåede akkurat at tage billeder af de mange lamper inden de begyndte at blinke for til sidst at blive slukket.
Et par dage senere var jeg på Langelinie hvor blandt andre Bjørn Nørgaard har været med til, at lave den Genmodificerede Havfrue og det Genmodificerede Paradis.
Det var ikke selve kunstværkerne jeg skulle fotografere, men nogle sorte granit “kantsten” hvor der langs hver side var lys.
Jeg var taget afsted i lidt god tid da jeg gerne ville have lidt af himlen med, som var næsten uden skyer.
Hvad jeg ikke havde tænkt på var, at lyset sådanne steder selvfølgelig ikke bliver tændt på et bestemt tidspunkt, men efter en lyssensor som tænder lysene når det er mørkt nok.
Så jeg måtte gå et par runder langs vandet, hvilket var ret fint da jeg ikke har været på denne side af Langelinie længe, og vente på at lyset tændte.
Modsat et par dage før hvor der kom mere og mere lys på himlen, var det naturligvis lige omvendt denne eftermiddag hvor der blev mindre og mindre lys.
Men jeg fik mine billeder og himlen blev flot på dem.
I sidste måned var jeg på NEXT på Frederiksborgvej i København for, at tage billeder af 6. klasses elever fra Tagensbo skole.
Det var i brobygning på skolen og skulle her mure, tømre og lave grafisk arbejde.
Murerholdet opførte plantekasser i samarbejde med elever fra NEXT på en lille plads på skolens grund.
Her skal der oprettes et uderum, som udover plantekasserne også rummer siddepladser i træ, som blev lavet på skolen værksted.
Også her samarbejdede 6. klasserne med eleverne fra NEXT.
På første sal i samme bygning var medie- og grafikholdet i færd med at designe flyers på computer og male et stort banner, som de havde lagt ud på gulvet.
Flyerne og banneret skal bruges ved indvielsen af uderummet.
Alle tre steder skete arbejdet i samarbejde med medarbejdere fra By rum skole, der underviser og faciliterer forløb, hvor børn og unge introduceres til design, naturvidenskab og håndværk.
Der udover var skolens lærere naturligvis også til stede.
Alle tre steder blev der gået til den og ikke mange elever deltog ikke aktivt i det praktiske arbejde.
Hvad er et godt portrætfoto og hvorfor er det vigtigt, at have et professionelt billede af sig selv på sin hjemmeside og/eller de sociale medier?
Det gode portrætbillede viser hvem man er og hvad man står for.
Jeg ser alt for ofte billeder taget med mobiltelefon op ad en hvid væg eller et profilbillede sakset fra et familiebillede fra sommerens tur sydpå.
Lys er afgørende i fotografi, også portrætfotografi. Jeg bruger enten det naturlige lys eller mine flashlamper.
Et vellykket portrætfoto fanger øjnene i skarpt fokus. Øjenkontakt skaber forbindelse mellem seeren og motivet.
Mennesker er forskellige og afhængig af ansigtets form, personens fremtræden, både fysisk og personligt, arbejder jeg på forskellige måder når jeg laver portrætter.
En simpel, ensfarvet baggrund lader seeren fokusere på personen i billedet, mens et portræt i miljø kan gøre det lettere, at afkode hvad den portrætterede har af erhverv. Samtidig skal kompositionen være afbalanceret og fokuseret på motivet.
Et godt portrætfoto bliver ofte styrket af den historie, det fortæller eller den kontekst, det bliver bragt i.
Et ægte smil eller en eftertænksom mine kan gøre portrættet mere levende og interessant. Hvordan den portrætterede skal fremstå på sit billede er et samspil mellem fotografen og ham/hende.
Jeg fotograferer altid mine kunder i flere forskellige positioner, stående eller siddende og får dem til, at stå med armene over kors, med hænderne i lommerne eller armene ned langs siden.
Det nytter ikke noget, at have en fuldstændig fasttømret opfattelse af hvordan en given person skal fotograferes.
Jeg har ofte en god idé om det inden jeg møder vedkommende, men ligeså ofte bliver den idé forkastet når jeg har talt med personen et stykke tid og det endelige billede bliver helt anderledes end jeg havde forestillet mig.
Derfor er det vigtigt med en god variation i billederne, så der er noget for kunden at vælge imellem.
God kommunikation mellem fotografen og kunden er nøglen til at ham/hende kan slappe af, føle sig naturlig i rollen som motiv og derved, i samarbejde med fotografen, skabe det bedste portræt.
En vis grad af redigering kan forbedre et billede, men især ved et portrætfoto er det vigtigt, at være tilbageholdende med retouch.
Jeg retter kun mindre fejl, såsom at fjerne bumser, urenheder i ansigtet og fjerne hår og folder på tøjet og justere lys og farver. Det er vigtigt at være tilbageholdende, så portrættet stadig ser naturligt ud.
Husk, at definitionen af et godt portrætfoto kan variere afhængigt af hvem du spørger. Bare fordi jeg er professionel fotograf har jeg ikke nødvendigvis ret i hvad der er det gode billede.
Det er trods alt den portrætterede, der i sidste ende skal afgøre hvilket billede der viser ham/hende bedst.
Det er vigtigt at eksperimentere og finde ens egen stil, der afspejler ens vision og budskab.
Her kan du se nogle af de mange portrætter jeg har taget igennem tiden.
Onsdag i sidste uge var jeg igen på opgave for, at tage billeder for københavns kommune.
Det var i anledning af et tryghedskampagnearrangement, som Områdefornyelse Bispebjerg Bakke holdt på Bispebjerg Torv.
Torvet er pladsen foran Grundtvigs Kirke.
Grundet vejret, det blæste en del og det skulle senere vise sig, at der også kom skybrudsagtig regn, havde man nedtaget de pavilloner man ellers havde sat op.
Der havde været tale om helt, at aflyse arrangementet, men man havde besluttet at gennemføre det.
Da jeg ankom var man igang med en samtale om status i området, hvor flere har tilkendegivet, at de føler sig utrygge.
Der var ingen borgere tilstede og inden der kom det, åbnede himlens sluser sig og alle søgte ly under træerne, iklædte sig regnslag og dem, der havde paraplyer, slog dem op.
Efter regnen kom det gode vejr og på et tidspunkt skinnede solen endda.
Borgere på vej hjem eller på vej til, at hente børn i skole eller daginstitution kom forbi og blev budt på kaffe og en snak om trygheden i området.
Selvom det begyndte knap så godt vejrmæssigt blev det alligevel godt og jeg fik taget nogle, hvis jeg selv skal sige det, ganske gode billeder.
Jeg løser af og til opgaver for mit eget forbund: Journalistforbundet.
Denne opgave var, at tage billeder af 50 års jubilaren, Flemming Ytzen.
Journalisten havde lavet et portræt og bad mig om, at tage nogle billeder af hovedpersonen.
I stedet for, som det ofte sker, at mødes med personen hjemme og tage nogle billeder indenfor eller ude i en have, syntes journalisten at det var bedre at mødes med Flemming til et af de mange foredrag han laver for FOF.
Han har i mange år beskæftiget sig med Asien og med verden og det holder han så foredrag om.
Denne onsdag hvor jeg skulle portrættere ham, skulle han holde foredrag i FOF i Greve.
Det sted hvor han skulle holde oplægget er ikke så fotogent udenfor, så vi mødtes i stedet for på det andet sted, hvor han også holder foredrag til foto.
Det er Greve Borgerhus, det tidligere Rådhus i byen, som er en rødstensbygning fra sidst i 50erne.
Her fik vi taget nogle opstillede portrætter, inden vi kørte hen til FOFs hus i et industrikvarter i nærheden.
Her mødte tilhørerne ind mens Flemming fik styr på computer og projektor og jeg begyndte at fotografere.
Jeg blev hængende i et kvarter til 20 minutter, så jeg også lige kunne få nogle billeder af ham mens han talte til de fremmødte.
Du kan læse Journalistforbundets artikel her: https://journalistforbundet.dk/nyhed/journalistik-er-historieskrivningens-sekundviser
Forleden var jeg på Biblioteket på Rentemestervej for, at fotografere til et fyraftensmøde under titlen TEMATIMER arrangeret af Ungenetværket Bispebjerg/Nordvest, i Salen.
Arrangementet var for ungemedarbejdere i kommunen og Aydin Soei, der er sociolog og forfatter og Marco Damgaard fra Tingbjerg Skole, satte rammen for debatten om arbejdet med børn og unges trivsel.
Det blev gjort med afsæt i Københavnsprojektet “Forestillinger og virkelighed om skoletrivsel”.
Det her er for mig en meget normal opgave både for en kunde som københavns kommune og for virksomheder.
Kunden har et arrangement såsom en konference, som her, en produktlancering eller et pressemøde.
Det ønsker de nogle billeder af til brug på de sociale medier, websites og som pressehandouts.
Til dette arrangement var der mellem 50 og 75 deltagere, så det var ikke det store arrangement.
Jeg dækker typiske konferencer med deltagelse af minimum det dobbelte og helt op til et par tusinde.
De store konferencer og messer, som jeg typisk har dækket i Bella Center og Forum, har jeg så ikke dækket alene, men sammen med nogle af mine kollegaer, da de typisk strækker sig over flere dage med mødetid mellem 6 og 23.
Når jeg løser denne type opgaver går det ud på, at dels at få nogle billeder af oplægsholderne og deltagerne, gerne hvor der er noget interaktion parterne imellem.
Her på biblioteket var det mest en taler og så tilhørerne der lyttede og de må man så prøve at indfange med kameraet.
Du kan se flere konferencebilleder i min portfolio her.
I forrige uge var jeg en tidlig morgen en tur i Rødovre.
Ejerne af Cura, Combi Byg Service og Combi Byg VVS havde besluttet, at sammenlægget deres virksomheder under det fælles navn Når.
Denne morgen skulle firmaets cirka 170 medarbejdere indvies i hemmeligheden, der var blevet arbejdet på gennem længere tid.
Jeg mødte op i god tid før klokken 7, jeg havde fået, at vide at det skulle foregå hos Cura, inde i deres lagerhal, men her var lukket og slukket.
Jeg henvendte mig til en medarbejder og blev vist ind frokoststuen, hvor medarbejderne var ved at møde ind til det de troede var et almindeligt morgenmøde.
Heldigvis kom jeg ikke anstigende med en kæmpe fotorygsæk og kameraet over skulderen, men blot min lille Tight-rygsæk, så min tilstedeværelse som fotograf blev ikke afsløret.
Medarbejderen, der havde taget imod mig, vidste godt, hvad der skulle ske og efter nogen tid blev jeg lukket ind i den endnu mørklagte lagerhal, hvor der var dækket op til morgenbord og opsat et lille podie hvorfra der skulle holdes tale.
Bagved podiet var et hvidt klæde spændt ud og bagved den holdt en af firmabilerne med de nye logoer klar til afsløring.
Efterhånden var alle medarbejdere kommet ind i hallen og lyset blev tændt.
Direktørerne i de tre firmaer præsenterede, til de fremmødtes store overraskelse, dagens nyhed.
Der blev vist video og delt brochurer ud og der blev snakket og grint og spist morgenmad.
Efterfølgende tog jeg nogle opstillede billeder af de tre direktører udenfor foran firmabilen, som jeg havde insisteret på blev kørt ud på pladsen, med de nye logoer.
Ugen efter var jeg ude for, at fotografere de nye facadelogoer, en bil og syv medarbejderportrætter.
Se mere om det nye firma Når på dette link: https://naar-service.dk/
Ovenstående spørgsmål får jeg engang imellem når jeg er eller har været på opgave.
Det gælder både private og erhvervskunder.
Jeg må så fortælle dem, at der ikke er nogle billeder “jeg ikke skal bruge”.
Hver gang jeg bliver spurgt bliver jeg en smule overrasket.
For hvorfor spørger de?
Er man som fotograf ikke god nok til, at fortælle hvordan man arbejder eller sammenligner spørgeren med sig selv og de billeder han eller hun tager med sit mobilkamera på ferien?
Her kan jeg tænke mig til, at mange kun tager de billeder de mener er nødvendige og hermed ment, at alle billederne kan vises frem til venner og bekendte (forudsat, at billederne er nogle der tåler dagens lys:))
Som fotograf tager jeg også kun de billeder der er nødvendige for at løse opgaven.
Men for, at løse en fotografisk opgave er det nødvendigt, at tage mere end et billede af hvert motiv.
Hvorfor?
Er det fordi fotografer er dårlige til deres arbejde og ikke kan ramme rigtigt i første skud, eller….?
I den perfekte verden ville alle opgaver kunne løses med et skud af hvert motiv, men den perfekte verden findes ikke.
Nuvel, der er forskel på hvilke opgaver, der kræver få eller mange billeder, men alle fotoopgaver kræver at man tager mere end et billede af motivet.
Igen er der forskel på fotografer: nogle skyder få billeder når de er på opgave og andre skyder, efter min mening, alt for mange billeder.
Jeg prøver at begrænse mig af flere grunde: jo flere billeder jeg har med hjem, jo flere billeder skal jeg kigge igennem når jeg skal udvælge det eller de jeg skal bruge.
Jeg skyder indtil jeg har nok billeder til, at løse opgaven for kunden.
Der udover har det også noget at gøre med lagringsplads.
Jo flere billeder man tager jo mere lagringsplads skal man bruge og skyder man video skal man bruge rigtigt meget lagringsplads.
Nå, men tilbage til spørgsmålet og mit svar, som dels er det jeg har skrevet her.
Jeg fortæller simpelthen mine kunder, at kun de allerbedste billeder fra mine optagelser bliver til endelige billeder, som de får lov til at købe og bruge.
Det kan godt være, at der er flere gode billeder fra en opgave (det er ikke sådan at jeg kun afleverer et skud) og som fotograf vil jeg ikke være den der bestemmer præcist hvilket billede kunden skal bruge.
Derfor får de altid et udvalg af billeder, hvadenten det er billeder til deres hjemmeside eller bryllupsbilleder.
Der udover skal alle de billeder jeg optager også, udover de skal udvælges, igennem computeren og have justeret farver, hvidbalance, kontrast, skarphed og måske beskæres.
Så de billeder jeg tager er ikke bare nogle jeg hælder direkte fra kameraet og op i kundens arkiv uden, at gøre noget ved dem.
Måske ovenstående spørgsmål også kan hænge sammen med, at mange mennesker ikke helt forstår værdien af den professionelle fotografs arbejde, for “det er jo bare en hobby vi skal forsøge, at tjene penge på”.
Men det er en helt anden sag, som jeg kan vende tilbage til i et andet indlæg:)
I søndags var der åbent hus på flere hospitaler i hovedstadsområdet.
Jeg har de sidste par år været med som fotograf til disse åbne huse.
I år skulle jeg igen til Glostrup, men hvor det tidligere år var nede på blandt andet rygkirurgisk på selve hospitalet, skulle jeg i år til åbent hus i psykiatrien nogle veje derfra.
Der er altid rundvisninger på de forskellige lokaliteter, hvilket jeg altid tager med på for, at fotografere.
Modsat de andre år og på de andre hospitaler, jeg har som sagt været på Glostrup, men også på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital, var der her på psykiatrisk infostande, foredrag og mulighed for blandt andet at prøve kugledyner og andet man bruger til patienterne i psykiatrien.
Først var der velkomst i en sal ved centerchefen, der holdt en kort tale.
Herefter gik jeg med på den første rundvisning, som tog cirka 45 minutter.
Det er altid interessant for mig, at deltage, så får jeg selv noget viden mens jeg arbejder.
Da jeg kom retur var jeg i salen og nogle af de tilstødende lokaler, samt udenfor for, at fotografere hvad der skete.
Mandag eftermiddag i sidste uge var jeg til gadeteater.
På grund af regn- og blæsevejret var dagens to forestillinger flytte fra Bispebjerg Torv til Dansekapellet.
I en, synes jeg, meget lille sal skulle jeg fotografere to forestillinger.
Den første hed “Solo for to” og, som navnet antyder, var der to personer på scenen.
De lavede gak og gøgl med både instrumenter, rekvisitter og ild og røg.
Sidste år fotograferede jeg også gadeteater (læs mere her), som jeg synes er ganske underholdende.
Den anden forestilling hed “Hoppelai” og var også virkelig sjov.
En kvinde optrådte med hulahopringe og fik engageret både det siddende publikum, samt tre herrer hun fik lokket op på scenen.
Hvis du vil købe nogle af mine billeder kan du finde dem her.
Årets sommerferie gik til det tidligere Jugoslavien, nærmere bestemt Montenegro.
Tilbage i 2016 var vi en tur i Makedonien (nu Nordmakedonien) alle fem.
I år var det kun min hustru, vores yngste på fjorten og undertegnede.
Modsat turen til Makedonien, hvor vi fløj, tog vi i år bilen.
Afstanden til Montenegro er cirka den samme som til Napoli hvor vi var i fjor, så det kunne vi godt gøre i bil.
Vi har i mange år kørt bil på ferie, så det er ikke noget nyt for os.
Vi besluttede os for, at tage fire overnatninger på turen derned.
Vi overnattede således i Hannover, Regensburg, Zagreb og i Zvekovia nær Dubrovnik.
Alle steder ankom vi sent på eftermiddagen og havde således tid til, at tage på sightseeing og ud at spise, så der var også tid til at tage lidt billeder.
Det er altid en overvejelse man gør sig som fotograf: hvor meget udstyr skal man tage med på ferie?
I år havde jeg, ligesom sidste år min X100V med TCL100 monteret, så jeg havde et lille kamera med en fast 50 mm blænde 2.0 og min drone (som dog lå i tasken på hele turen).
Dog med mulighed for, at tage teleconverteren af og få en 35 mm blænde 2.0 (hvilket jeg gjorde et par gange) men hovedparten af billederne på ferien blev taget med 50 mm.
Efter min tur til Paris sidste år (se billeder her), sammen med min kollega, er jeg begyndt at tage en masse streetphotos.
Det er udfordrende og hver gang jeg kommer til et nyt sted (i det her tilfælde et nyt land) skal jeg lige finde ud af om jeg kan skyde direkte med kameraet oppe foran øjet eller om jeg må snige mig til skuddene.
Det hænder af og til, at folk bliver sure når jeg skyder direkte, hvilket også skete et par gange på denne tur, så jeg er begyndt, at skyde fra hoften.
Enten skyder jeg i “blinde” eller også flipper jeg skærmen ud så jeg kan frame motivet på den, men fortsat skyde lidt i det skjulte.
Når man skyder på den måde er der der selvfølgelig en masse fejlskud, dog hjælper ansigtsgenkendelsen på Fujien til, at minimere skuddenne der er ude af fokus en del.
Det gør det så heller ikke nemmere, at jeg næsten altid skyder på fuldt hul og dermed minimal dybdeskarphed.
Men der skal jo være nogle benspænd når man fotograferer.
Det bliver også til en del naturbilleder og så selvfølgelig også nogle “pligtskud” af familien, hvoraf jeg tager en del med mobilen, nu hvor jeg har fået en iPhone 14 med et kamera der kan stille skarpt.
Mange af de billeder jeg tager for Områdefornyelse Bispebjerg Bakke, tager jeg på Tagensbo Skole.
Det er her områdefornyelsen har sit kontor og her mange af de arrangerede aktiviteter finder sted.
Tirsdag i sidste uge var jeg ude på skolen og NEXT for, at fotografere nogle af skolens 6. klasses elever deltage i brobygning.
De skulle lave det nye uderum, som senere blev døbt “WHERE TO SIT NEXT?”, som består af tre bænke i mursten og planker med små skilte med citater på.
Jeg fotograferede murerholdet, samt tømrer/snedkerholdet på skolen og det grafiske hold på NEXT på Tuborgvej.
Murerholdet skulle lægge mursten på tre betonfundamenter, der var lagt til rette ved en af de store trapper op til tagterrassen.
Der blev tilskåret planker, der blev høvlet og slebet, som, når de blev samlet, skulle udgøre sæderne på bænkene i uderummet.
Efter optagelserne på Tagensbo Skole, kørte jeg over på NEXT på Tuborgvej, hvor jeg efter noget besvær og med hjælp fra en lærer, fandt frem til lokalet hvor de overvejende kvindelige elever, skulle lave små skilte, der skulle sidde på bænkene.
Om torsdagen, inden Middag på græs, som er et forældrearrangement på skolen med deltagelse af lokale foreninger, skulle det nye uderum indvies og det tog jeg også billeder af.
Her var der taler og den røde snor blev klippet.
Den 11. juni var der 14 steder i København picnic for borgerne.
Et af stederne var i Dansekapellet overfor Grundtvigs Kirke på Bispebjerg.
Her var jeg ude og fotografere og lave video.
Jeg skulle også have fløjet med drone, men det blæste simpelthen for meget til, at det var forsvarligt, at sende den lille flyver op.
Så jeg måtte nøjes med billeder og video fra jorden.
Der var musik, sang og dans og selvfølgelig mad til de tilmeldte og fremmødte.
Der var borde rundt langs det udendørs dansegulv, samt bænke langs med murene.
Her blev der dels serveret mad og uddelt madkurve, alt imens der blev spillet brasiliansk musik på guitar, violin og mundharpe.
De danselystne kunne tillige få sig en svingom i det dejlige vejr.
For 14 dage siden var jeg tilbage i min gamle metier som fotojournalist.
Jeg skulle fotografere Kronprinsesse Mary til rejsegilde på det nye børnehospital, der bærer hendes navn, som man i øjeblikket er ved at opføre ved rigshospitalet.
Det er mange år siden jeg regelmæssigt lavede den slags opgaver, men de dukker op med mellemrum, og selvom de arbejdsmæssigt ligger noget fra mange af de opgaver jeg løser for virksomheder, er det lidt ligesom, at cykle, man glemmer det aldrig.
Et plus ved disse opgaver er også, at man kommer til at møde mange af sine kollegaer mens man er på job.
Det er ikke så tit, at jeg støder på en kollega ude hos et firma hvor jeg er ved at lave medarbejderportrætter:)
Hele den store flok af fotografer blev anvist en pool hvorfra vi kunne fotografere Kronprinsessens ankomst og talerne.
Heldigvis kunne vi trække lidt ud og stå så vi kunne få billeder af hele ankomsten, hvor hun blandt andre gik sammen med regionsrådsformand Lars Gaardhøj, mod os.
Da jeg var på opgave for hospitalet skulle jeg fotografere alle talere også, så jeg havde noget at lave i de 30 minutter, som første seance varede, modsat mange af ugebladsfotograferne, der kun fotograferer de kongelige ved disse lejligheder.
Efterfølgende skulle vi fotografer gå over i Smilet på selve rigshospitalet, hvor kronprinsessen skulle møde nogle af de børn, der i øjeblikket er indlagt på hospitalet.
Rummet var ikke særligt stort, men der var rig lejlighed til, at fotografere både hende og børnene.
Inden jeg gik hjem skulle jeg aflevere mine billeder, så jeg gik med op i kommunikationsafdelingen og udvalgte og redigerede.
Udemøblet jeg fotograferede en regnfuld dag sidst i marts skulle indvies en måneds tid senere.
Her var vejret diamentralt modsat: høj sol, varmt og ingen vind.
Udemøblet, som havde fået navne TGB Place, som stod at læse på et flot håndmalet skilt, havde fået et bredt rødt bånd omkring sig med en stor sløjfe.
Farverige balloner vajede i vinden over trækonstruktionen.
Der var linet op med sodavand og kager og der blev holdt taler.
Både pigerne og Log Ladies var tilsted, sammen med en stor flok, nok noget misundelige og imponerede, drenge.
Flot var resultatet og pigernes indsats og de var tydeligvis stolte.
Sidst i april måned var jeg tilbage et sted hvor jeg har tilbragt en del tid med de to største af vores børn, nemlig skolehaverne i Lersøparken.
Områdefornyelsen Bispebjerg Bakke havde arrangeret Klimahandledag hvor der dels var rundvisning i haverne og dels skulle spises mad tilberedt over bål.
Vi mødtes ved Karens Hus, som ligger nogenlunde overfor Bispebjerg Hospital, hvor en naturvejleder tog imod os, undertegnede og borgere fra området, og tog os med på rundtur i det solrige, men dog lidt kølige vejr denne torsdag eftermiddag og aften.
Da jeg kom i haverne gik vi ind af lågen ud mod parken og da det efterhånden er 15 år siden jeg sidst var har var det noget forvirrende, at finde rundt og identificere præcis den have mine børn havde gået i.
Men jeg fandt “vores have” for der stod nemlig stadig det betonvandkar, hvor vi fyldte vandkanderne når vi skulle vande vores jordlodder.
På stativet hang stadig rækker af grønne vandkander.
Der var opført flere skure og overdækkede områder med borde/bænkesæt, så det så noget anderledes ud end sidst.
Da vi havde været rundt i haverne med naturvejlederen, var der oplæg samt tilberedning af mad på bål.
Efter fotograferingen med bygningen af udemøblet på Tagensbo Skole skulle jeg ned på NEXT på Rebslagervej/Frederiksborgvej.
Men da der blev en pause mellem de to opgaver, tog jeg lige hjem og fik tørret mine kameraer og mig selv:)
På NEXT skulle der om eftermiddagen være fernisering for en række portrætter af elever, der går på erhvervsskolen NEXT, taget af fotoelever på skolen.
Lige ved indgangen fra Frederiksborgvej var der på hegn, cykelskure og bygninger opsat billeder i 1 x 2 meter.
Det var lige noget for mig.
Regnen var heldigvis mere eller mindre hørt op og der var en kaffevogn, hvor man også kunne få doughnuts, så det gik lige.
Der blev holdt taler og ellers gik folk bare rundt med kaffen og talte og kiggede på billeder.
En regnfuld torsdag sidst i marts måned havde jeg to opgaver for områdefornyelsen Bispebjerg Bakke.
Om formiddagen skulle en gruppe piger fra 7. klasse på Tagensbo Skole bygge et udemøbel på skolen.
Det blev opført på deres tagterrasse og til at hjælpe sig havde de to tømrere fra Log Ladies.
Kvinderne fra Log Ladies laver workshops for blandt andre kvinder med et særligt fokus på det rygge læringsrum.
Nu skrev jeg regnfuld torsdag i indledningen: det pissede ned og jeg var ved at miste modet i forhold til, at fotografere og holde mine kameraer nogenlunde tørre og funktionsdygtige.
Pigerne: de gik i blå regnslag fra Bauhaus på med krum hals og skruede lægter i udemøblet i et forrygende tempo.
Det er noget af det der gør det sjovt, at være fotograf.
Man møder så mange forskellige mennesker og bliver gang på gang overrasket hvor forskellige vi er og alligevel så ens.
For en måned siden var jeg på Skjolds Plads på Nørrebro for, at fotografere til fernisering på kunstværket Snake the day away.
Opgaven er noget af det jeg udfører for københavns kommune og områdefornyelsen ved Skjolds Plads.
Bag værket står Maja Helene Vestergaard, Lea Emilie Hansen og Bjørg Dyg Nielsen, der ønsker at skabe en kontrast til byens hårde asfalt, beton og de traditionelle materialer, som de fleste skulpturer i byens rum er udført i: bronze.
Skulpturen er udført i plantematerialer a la dem man ser på gavle og tage.
Der var linet op med sodavand og påskeæg og solen skinnede fra en skyfri himmel.
Vejret havde været koldt i lang tid, men denne dag var det pludseligt for varmt med vinterfrakken.
Der kom en del mennesker og der var taler og efterfølgende kunne dem der ville så frø på skulpturen, som så langsomt vil ændre dens udseende.
Skulpturen er udstillet indtil den 11. juni og man kan følge skulpturernes udvikling, hvor planterne vil gro og blomster vokse ud af skulpturerne.
På vejen hjem, gik jeg ad Sigurdsgade, hvor kunstnerne to steder havde lavet lignende figurer, som jeg også skulle have lidt billeder af.
En lørdag morgen i april stod jeg ved indgangen til Bispebjerg Kirkegård og ventede på, at komme ind i det forjættede land: Kirsebæralléen.
Klokken var 7.00 og der var allerede en del mennesker, både turisterne og beboere fra området, der lufter hund og går tur på kirkegården.
Jeg havde fået tilladelse til, at flyve med drone og vejret var heldigvis perfekt: sol og næsten vindstille.
Udover dronebilleder skulle jeg også tage nogle billeder med mine almindelige kameraer, men jeg begyndte med at sætte dronen op.
Jeg stillede mig lidt væk og sendte dronen op.
Der var også andre med droner til stede, men det gik fint med at undgå hinanden.
Jeg talte med et polsk par: manden henvendte sig omkring det at flyve med drone og vi fik en snak om det.
Han fløj også med en Mini 2.
Hans hustru gik rundt og fotograferede imens.
Da jeg havde fløjet lidt med dronen og landet for, at tjekke billeder og fløjet igen til batteriet næsten var fladt, landede jeg igen og pakkede dronen sammen.
Nu var det tid til, at mænge sig med de mange turister, der bevæbnet med selfiestænger, skiftetøj og videokameraer gik rundt og fotograferede og poserede for hindandens kameraer.
Det er lidt sjovt med disse seværdigheder, hvadenten det er herhjemme eller i udlandet: når de er rigtigt populære og overrendt ser man ikke rigtigt helheden i selve seværdigheden, men blot en masse mennesker, man føler fylder og går i vejen.
Det var heldigvis ikke tilfældet denne lørdag morgen, men der må være dage, hvor det er det rene helvede.
Kommunen skriver i hvert tilfælde, at henved 150.000 mennesker lægger vejen forbi kirkegården i den korte periode hvor træerne blomstrer.
I god tid inden min vinterferie blev jeg kontaktet af kommunikationschefen for bryggeriforeningen på mail.
Han ville høre om jeg kunne hjælpe med, at tage nogle portrætter af foreningens medarbejdere, samt nogle presseportrætter af direktøren Nick Hækkerup.
Det mente jeg nok, at jeg kunne.
Planen for fotograferingen blev lagt, den skulle foregå i en af Carlsbergs gamle bygninger, som foreningen ligger klos op ad, hvor de gamle kobberkedler stadig står.
Tidspunktet blev dagen før vi skulle køre til Norge, men heldigvis var det fra klokken 9 og jeg var færdig ved 12-tiden, så jeg kunne nå at levere færdige billeder inden min ferie.
Der var blevet arrangeret så medarbejderne kom lidt efter lidt, så de ikke skulle stå og vente i det kolde lokale alt for længe.
Jeg sluttede af med, at fotografere Nick Hækkerup, som så efterfølgende skulle fotograferes i portræt til pressehandouts.
Jeg brugte mine to Godoxlamper, dejligt med ordentlige lamper på batteri, en med en softboks til hovedlys og en uden til kant og baggrund.
Jeg har været i lokalet før, til udstilling under Copenhagen Photo Festival, for nogle år siden, så jeg havde en god idé om hvordan lokalet var indrettet.
Det er ret taknemmeligt at fotografere på en location hvor alt står som forladt.
Jeg bevægede mig rundt i lokalet med Nick og fotograferede ham i flere forskellige opstillinger.
Efterfølgende var det arrangeret, at vi skulle tage billeder i Carls øl- og spisehus.
Her satte jeg lamper op og fotograferede flere forskellige opstillinger.
Jeg skulle huske, at tage højde for, at Bryggeriforeningen repræsenterer mange bryggerier ud over Carlsberg, som er det mærke, der ses overalt i restauranten.
Det endte selvfølgelig med, at jeg måtte retouchere, fjerne og gøre flere logoer og skilte uskarpe i de endelige billeder.
Det gik trods mine begrænsede færdigheder med dette.
Før min vinterferie var jeg en tur i Ørestad og fotografere for it-firmaet Intellis.
De skulle bruge billeder til deres nye hjemmeside og så skulle de have nogle billeder af Kevin Magnussen, der skulle komme på besøg samme dag til underskrivning af en sponsoraftale.
På forhånd havde jeg talt med grafikeren, der var ved at lave hjemmesiden, så jeg havde en idé om hvilke billeder jeg skulle tage.
Det er tit sådan, at når jeg skal tage billeder til en virksomheds hjemmeside, bliver jeg som den sidste spurgt.
Det vil sige, at alt er færdigt og jeg skal bare “fylde huller ud” på hjemmesiden med mine billeder.
Det er ikke så inspirerende for en fotograf.
Her fik jeg en sparring og en samtale med ham der var ved at lave siden og vi talte sammen om muligheder for billeder.
Jeg kom med mine input og han kom med sine.
På selve dagen for fotograferingen blev jeg mødt af direktøren, der satte mig ind i rammerne i det kontorfællesskab firmaet havde til huse og hvor vi kunne fotografere og hans ønsker til locations.
Jeg fotograferede først medarbejderne på deres arbejdspladser, så var jeg ligesom i gang og skulle ikke opstille noget.
Efterfølgende bevægede jeg mig rundt i huset og fik placeret medarbejderne på nogle gode steder, hvor interiøret også spillede med.
Der skulle også laves personalebilleder, hvilket skete op ad en brun trævæg, som jeg satte lys på med mine to Godoxlamper.
Indimellem personalefotograferingen, lavede jeg flere billeder rundt i huset.
Til sidste skulle jeg fotografere Kevin Magnussen.
Først til det møde han holdt med ledelsen, så underskrivningen af sponsoraftalen og nogle billeder i et podcast-studie.
De skulle bruges til nogle podcasts som skal produceres senere.
Vi sluttede af med billeder af Kevin sammen med nogle af medarbejderne.
Se firmaets hjemmeside her: intellis.dk/
Tilbage i august måned fik jeg en opringning fra Energinet, som ville hyre mig til en opgave.
De havde brug for en fotograf til, at tage til Veksø og filme og fotografere mens de vedligeholdte højspændingsmasterne, som Energinet blandt andet står for.
Det særlige ved denne ene mast som det drejede sig om var, at den stod i en sø.
Normalt kører Energinet ud med en lastbil med en lift, som de hejser personel op i, som så stående i liften udskifter dele og således vedligeholder masterne.
Det kunne ikke lade sig gøre, selv om søen ikke var ret stor, var der for langt for liften at nå ud og op.
Man havde således brug for, at flyve personel op til toppen af masten med en helikopter og fire dem ned og sætte dem af, så de kunne udføre vedligeholdelsen siddende på masten.
Det var denne sjældne operation Energinet gerne ville have undertegnede til, at forevige for dem.
Jeg havde fået anvist en parkeringsplads i nærheden og meningen var så, at jeg herfra skulle gå ned til masten.
På vej ud til Veksø bliver jeg ringet op af projektlederen som fortæller mig, at der er lagt køreplader ud, så det skulle være muligt at køre et stykke af vejen fra den anviste parkeringsplads, men hvor langt vidste han ikke.
Da jeg ankommer er der tyk tåge og jeg parkerer bilen et stykke fra parkeringspladsen og begiver mig til fods i retning af højspændingsledningerne hvor jeg kan se en mast.
Denne mast er ikke den jeg skal filme, men her er et hold i færd med fra lift at vedligeholde masten.
Jeg spørger dem om vej og de siger, at der er temmeligt langt, 400 meter eller noget viser det sig, mellem masterne og de fortæller at jeg kan køre derned i bil hvis jeg vil.
Som sagt så gjort.
Godt at jeg valgte at gå tilbage til bilen for der var temmeligt langt med stativer, kameraer og så videre på nakken.
Vejret er stadig dårligt og jeg får at vide, at man regner med at helikopteren kommer når det klarer op.
Det er småkoldt, og jeg fryser i mine shorts, men mit valg af påklædning skulle senere vise sig, at være den rette.
Denne dag, ude på bar mark uden ret meget skygge, skulle vise sig at bliver temmlig varm.
Jeg går i gang med at filme forberedelserne inden helikopteren kommer og fra den lander til, den letter igen med personel op til masten, går der alligevel knap et par timer.
Jeg har stillet et kamera på stativ, som peger op mod masten, som jeg kan sætte til, at optage mens jeg filmer håndholdt med det andet.
Jeg står lidt oppe ad en bakke cirka 75 meter fra masten og har godt overblik over terrænet og omgivelserne.
Jeg har også dronen med, men kan naturligvis kun flyve “når de store propeller” er på jorden, underforstået: jeg kan ikke flyve mens helikopteren er i luften.
Desværre.
Men sikkerhedsregler er til for at blive fulgt.
Da jeg skulle flyve med drone, gik jeg op på bakken, hvor jeg kunne stå og kigge næsten i samme højde på folkene, der sad og arbejdede i masten.
Mens jeg var der fik jeg også filmet og fotograferet helikopteren i flyvning til og fra mastetoppen.
Jeg sluttede af med, at filme et interview med projektlederen.
Som sagt var det temmeligt varmt denne dag og dum som jeg var havde jeg kun taget en drikkedunk og lidt frugt med.
Heldigvis fik jeg tilbudt en sodavand og en sandwich af projektlederen, inden jeg kørte hjem.
Onsdag i sidste uge var der rejsegilde på det nye hospital som regionen er ved at få opført på Bispebjerg.
Her skulle der holdes taler, støbes beton og gæsterne skulle beværtes med de traditionelle røde pølser, som i dagens anledning var ristede:)
Jeg skulle lave en video af begivenheden og også skyde lidt stillbilleder.
En øvelse, der efter min mening er rigtig svær, men jeg fik også at vide, at jeg først og fremmest skulle lave video og så var stillbillederne det sekundære.
Der var stillet an med en scene på en af dækkene i den halvfærdige bygning hvorfra der skulle tales.
Der var stillet lamper op, da det ellers er en anelse dunkelt inde i bygningen, til trods for at den ikke har vægge.
Det gav et ret fint lys at arbejde med, både med stills og video.
Der blev holdt nogle forskellige taler fra scenen, som stod i det ene hjørne af etagedækket.
Jeg havde sat min XT-4 med en 16 mm på, op foran scenen, så den skød ligepå.
Der var et lydanlæg, så jeg satte min Røde Wireless Go på toppen af kameraet.
Jeg havde glemt, at man ikke bare kan skubbe den ind i hotshoen på toppen, da den så vil pege ind mod mig, så jeg måtte lige bruge noget gaffa, som jeg heldigvis havde taget med, til at montere den i den rigtige retning.
Jeg har en arm, som går i hotshoen hvor jeg kan montere det retvendt, men den havde jeg glemt, at tage med.
Da talerne var overstået gik en del af forsamlingen op på øverste dæk hvor regionrådsformanden skulle, troede vi, skrive sit navn i cement, men han skulle sammen med en håndværker støbe en lille firkant med cement, som så bliver en del af det færdige byggeri.
Her stillede jeg desværre min XT-4 på siden, så den skød i en 45 graders vinkel på motivet.
Det gjorde jeg for ikke at skygge på tilskuerne, men det gave et dårligere billede, som så godt nok blev suppleret med dækbilleder og billeder fra andre vinkler.
Note til mig selv: få fat i en stabilizer til X100V så jeg får knapt så “autentiske” skud fremover.
Jeg sluttede af nede ved pølsevognene hvor de tilstedeværende halvanden hundrede personer fik sig lidt at spise og drikke.
Endnu en gang har jeg været på Bispebjerg Bakke og lave video om hospitalsbyggeriet.
I modsætning til de mange andre gange jeg har været heroppe hvor solen har skinnet fra en næsten skyfri himmel, var der denne tag overskyet.
Det irriterede mig faktisk lidt, da jeg synes at droneoptagelser ofte gør sig bedst i sol og hårdt lys, så der kan komme godt med kontrast i motivet.
Men jeg fandt ud af, at der var flere fordele ved det skyede vejr.
For det første var det noget nemmere, at se på skærmen hvad jeg filmede, det kan ofte være et problem når solen banker ned.
For det andet var det meget nemmere, at se dronen på himlen.
Ofte når solen skinner kan den være svær at se i modlys og man bliver blændet.
Men med et jævnt fordelt lys og mindre kontrast mellem drone og himmel var den faktisk overraskende nem at se trods sin lille størrelse.
Dog betød det skyede vejr også, at det faktisk begyndte at regne inden jeg havde lavet dagens droneoptagelser færdige.
Heldigvis holdt det ret hurtigt op igen og det var således ikke noget der rigtigt forstyrrede mit arbejde.
Siden sidste optagelser heroppe er der blevet bygget i højden og vi var inde i byggeriet for, at filme håndværkerne i gang med, at støbe gulv, binde jern og sætte betonelementer oppe.
Som vanligt var der gang i kranerne og jeg skulle lige holde tungen lige i munden et par gange hvor de svingede og hejste ting op eller ned.
Jeg er meget forsigtigt når jeg flyver på byggepladser med kraner, så jeg tager ingen chancer, men en gang imellem kan det være svært, præcis at bedømme højden på de mange kraner på pladsen, så jeg måtte lige gå lidt op i højden så jeg var sikker på at komme over en af kranerne da jeg lavede en optagelse med dronen lodret ned.
Du kan se sidste video fra byggeriet her.
I går var jeg booket til, at fotografere hendes majestæt Dronningens besøg på Dansk Jødisk Museum i København.
Museet ligger på Slotsholmen og jeg har gået forbi det utallige gange når jeg er gået fra bussen (nu metroen) igennem gårdhaven og over til Den Sorte Diamant for, at se Årets Pressefoto.
Så det er helt flovt, at måtte tilstå at jeg aldrig har været derinde.
Det til trods for, at det har ligget der siden 2004!
Nå, men en gang skal jo være den første.
Til gengæld er det ikke første gang, at jeg fotograferer dronningen.
I min tid som fast freelancer hos Polfoto er det sket ret mange gange, at jeg har skullet dække begivenheder, der involverer de kongelige.
Jeg dukkede op i god til, så jeg lige kunne se stedet og deltage i pressebriefingen forud for besøget.
Det var helt traditionelt med pools (steder fotografer skal stå) til os tre steder.
Fordi jeg var booket af musset måtte jeg to steder, udenfor og en af de to pools indenfor, gå udenfor poolen og tage ekstra billeder.
I realiteten fik jeg ikke ret meget mere ud af det end mine kollegaer da fotomulighederne var begrænset dels udenfor, men også inde i museets smalle krogede gange.
Som vanligt var der velkomst med, i det her tilfælde museumsdirektøren og en blomsterpige, samt en skoleklasse, der viftede med dannebrogsflag.
Da vi havde fotograferet ankomsten løb vi hurtigt bagom bygningen og ind af personaleindgangen for, at være klar i den første pool.
Det er altid en afvejning hvordan man skal tage disse billeder når man også skal have noget af interiøret med.
Fuld flash og ikke så mange billeder og belysning på hovedmotivet og ikke så meget på rummet, eller mindre flash, højere iso og en jævnere belysning af hele motivet.
Da jeg havde fået at vide at man gerne ville have rummet med, og også min egen opfattelse af hvordan billederne skulle fremstå, valgte jeg metode to.
Det betød 6400 iso og mindre flash, hvilket godt kan ses på de endelige billeder.
Men med denne type opgaver hvor man ikke kan arrangere motivet og lige bede dronningen om at stå stille, så er det med at skyde hårdt og håbe.
Da vi blev gelejdet ud efter endt fotografering blev jeg vist over på et kontor i den i indledningen nævnte Sorte Diamant, hvor museet har kontor.
Her kunne jeg lægge filerne ind i computeren og redigere en god håndfuld billeder, som blev sendt til kommunikationsbureauet, som sendte dem ud sammen med en klargjort pressemeddelelse.
Da billederne var sendt, pakkede jeg sammen og tog hjem.
Læs mere om besøget på museets hjemmeside.
Torsdag blev første del af Ny Psykiatri Bispebjerg med 4 sengeafsnit indviet.
Jeg var blevet hyret til, at lave pressebilleder.
Jeg har som bekendt min gang på hospitalsområdet, dels på den modsatte side af kapellet, hvor man bygger helt nyt hospital, som jeg følger med drone og videokamera (se indlæg her), og dels her hvor psykiatrien bygger, hvor jeg har været til to rundvisninger og nu indvielse.
Jeg var her sidst i september hvor regionens sygehuse holder rundvisninger (se indlæg her) og man kunne tydeligt se, at man var nået noget tættere på målet.
Dog rumsterede håndværkerne stadig ude og inde, men indtrykket af en ny hospitalsbygning fik man dog.
Der blev holdt taler af direktør, Martin Lund, regionsrådsformand, Lars Gaardhøj, formand for den politiske følgegruppe, Vibeke Westh og centerchef, Line Duelund.
Inden gæsterne skulle vises rundt skulle regionsrådsformanden klippe den røde snor (bånd) over og der blev jeg heldigvis spurgt inden om hvordan han skulle stå.
Og som foreslået skulle jeg stå ene mand på den ene side af snoren og Lars Gaardhøj, sammen med gæsterne på den anden side, så jeg kunne få forsamlingen med i billedet også.
Ganske rart lige, at blive spurgt til råds, da man som fotograf ofte oplever, at der ikke bliver tænkt i fotomuligheder, som nemt kan arrangeres og give ti gange bedre billeder med få ændringer.
Efter en god halv times rundtur i bygningen, satte jeg mig på en sofa og lavede billederne færdige, så de var klar til, at poste på de sociale medier.
Jeg sætter mig ofte, ved den slags begivenheder, ned og laver billederne færdige på stedet, hvilket jeg er vant til fra min tid som fast freelancer ved Polfoto, hvor man også skulle levere hurtigt.
Så er der ingen stress med, at nå hjem til computeren og arbejde.
For femte gang skulle jeg som fotograf dække valget på Christiansborg.
Som de sidste par gange som freelancer uden nogen direkte aftagere af mine billeder.
Det giver mig den frihed, at jeg kan vælge præcis hvilke partier jeg vil følge, da jeg ikke er låst som mange af mine kollegaer der dækker et eller to partier, enten på Christiansborg eller ude i byen.
Jeg var sammen med et par freelancekollegaer og vi ankom ved 18.30-tiden og skulle lige bruge 10-15 minutter på sikkerhedskontrol og udlevering af akkrediteringen.
Der var allerede fuldt linet op med tv og andre fotografer til stede, men da valgstederne endnu ikke var lukket var der ikke den helt store stemning.
De fleste partisoldater var til stede i de respektiver partiers lokaler, men kun ganske få politikere var mødt frem.
Partilederne og næstformændende kommer altid som de sidste og det er i mange tilfælde dem vi som pressefotografer venter på.
Men der er også andet at fotografere, men man ender ofte med, at tage netop denne type fotos, undertegnede inklusive.
Siden jeg var til mit første eu-valg i 2004 og det følgende folketingsvalg i 2007 er der sket meget i forhold til hvorledes dækningen af valget foregår og hvilke friheder vi som pressefotografer har.
Tidligere var det mere frit hvor vi kunne bevæge os når partilederne ankom og skridtede op ad de store trapper i huset.
Så kunne vi stå for enden af trappen og fotografere dem og følge dem ind i deres respektive lokaler ved, at gå baglæns foran dem og fotografere.
Det kan man i mange tilfælde ikke mere, da vi dels skal slås med hinanden, tv-fotograferne, folketingsbetjentene og i nogle tilfælde PETs bodyguards.
Så ofte skal man vælge om man skal stå ude og tage imod eller vente inde i partiernes lokaler.
Det er ikke altid til helt, at regne ud hvor man skal stå og denne type fotografi handler om intuition og at tage et valg.
Nogle gange går det godt andre gange går det knap så godt og man kommer på mellemhånd og skal virkelig kæmpe for, at komme op til podiet og få billederne der.
Heldigvis er partisoldaterne og gæsterne i lokalerne ret gode til, at lade os fra pressen komme helt op foran, og ofte giver man plads til hinanden når man har fået sine skud i kassen.
Jeg fik det meste jeg ville, men da det tydede på et blåt flertal og da partilederne venter på hinanden, tog jeg chancen og gik op i landstingssalen hos venstre og ventede på Jakob Ellemans ankomst.
Det betød så, at jeg ikke fik nogle gode billeder af den endelige sejrherre, eller kvinde, Mette Frederiksen, holde sin tale til partiet, da der da jeg endelig kunne komme ned til fællessalen hvort socialdemokraterne holdt deres fest, var fuldstændig lukket af for adgang.
Jeg linede så op ude ved hovedindgangen med de andre af mine kollegaer, der heller ikke kom ind i fællessalen.
Det betød, at vi fik Søren Pape, der endda lige svarede på et par spørgsmål og så Mette Frederiksen, der var hurtigt videre.
Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen ville ikke tale med pressen, så han blev smuglet ind til partilederrunden af en anden indgang.
Øv!
Det var enden på en lang og intens aften med masser af aktion og masser af ventetid.
Mit hoved ramte puden klokken 4.00 efter en bid mad, redigering af to håndfulde billeder og et bad.
Siden november 2020 har jeg været tilknyttet Områdefornyelsen Kulbaneparken i Valby.
Her er der blevet anlagt park, legepladser, skaterbane, kunstgræsbane og meget mere på det der i mange år var en bar mark.
Nu er projektet afsluttet og jeg har klippet en endelig film af projektet sammen, suppleret med nogle optagelser lavet før jeg blev tilknyttet projektet, samt nogle helt nye optagelser af den færdige park lavet før sommerferien.
Det har været interessant, at følge et projekt i et område af hovedstaden man ikke kommer i hver dag.
Det er det der er det dejlige ved, at være fotograf: man kommer ud og møder mennesker, oplever begivenheder og besøger virksomheder man normalt ikke ville komme til.
Jeg kan kun opfordre til, at I besøger parken – det er et virkeligt dejligt sted.
Torsdag den 22. var jeg endnu engang ude og lave optagelser for det der hedder Områdefornyelse Bispebjerg Bakke.
De arbejder med og inddrager borgerne i fornyelsen af området i forhold til for eksempel afviklingen af trafik og indretning af offentlige områder og pladser.
Sidst jeg lavede en opgave for dem var da jeg var til gadeteaterfestival på Rentemestervej: se indlægget her.
Denne gang var det borgermøde med udstilling af en stor model af kvarteret, petanque-turnering, trafikvandring og sidst, på Café Bjerget, workshop.
Vejret var strålende for en efterårsdag i september med sol og omkring 18 grader, senere skyede det dog lidt til, men det holdt tørt til jeg tog hjem ved 19.30-tiden.
Inden da havde jeg fotograferet og filmet ovennævnte aktiviteter og også været et smut med på trafikvandring.
Inden vi gik ind til workshoppen skulle jeg også lave interview med nogle af borgerne og den ene af arkitekterne, der senere var med til workshoppen på caféen.
Det kan godt være lidt tricky både at skyde stills og video og nogle gange skal man virkelig holde tungen lige i munden.
Jeg bummede en fokusering på det ene interview, som jeg skød på min 16 mm 1.4, der som ikke ret mange andre objektiver har en ring, man trækker baglæns for, at stille den på manuel fokus, en indstilling jeg sjældent bruger.
Jeg havde godt nok lagt mærke til i søgeren, at der stod en afstandsskala i bunden, men tjekkede knappen på kamerahuset og konstaterede, at den stod på autofokus.
Heldigvis skød jeg på blænde 5.6 – 6.3 og på en 16 mm er der temmelig stor dybdeskarphed på de blænder, så det gik.
Inde til mødet og workshoppen hvor der først var oplæg og powerpoint og efterfølgende gruppearbejde i to grupper, filmede og fotograferede jeg også.
Mens jeg filmede fik jeg pludselig rullende vandrette striber i min søger, hvilket er et tegn på en lysfrekvens, der ikke spiller overens med kameraets lukker.
Heldigvis kunne jeg få fra 1/50 og op på 1/25 og striberne forsvandt.
Da jeg havde filmet og fotograferet nok tog jeg hjem og lavede billeder og uploadede de rå optagelser af video, da jeg ikke selv skulle redigere en færdig film.
Søndag var der endnu en gang åbent på regionens hospitaler og jeg skulle igen på rundvisning og fotografere.
Første stop på turen var den næsten færdige første etape af Ny Psykiatri Bispebjerg på Tuborgvej, som ligger lige op af Bispebjerg Hospital.
Her var jeg også på besøg sidste år hvor også den nuværende regionsrådsformand, Lars Gaarhøj, samt flere andre andre politikere og embedsmænd deltog.
I år var de eneste kendte ansigter direktør i Region Hovedstadens Psykiatri Martin Lund, samt de ansatte og patienter, der viste rundt.
Der er sket en del siden sidst jeg var her, men ellers så alt velkendt ud.
Næste stop på ruten var Rigshospitalet i Glostrup hvor man er ved, at færdiggøre den nye neurologiske afdeling.
Her var det meningen, at jeg skulle tage med på to rundvisninger, slutningen af en og begyndelsen af en anden, så jeg kunne nå, at returnere til Bispebjerg og komme med på rundvisning på byggepladsen ved det nye hospital.
Det viste sig dog, at lige efter min ankomst skulle en rundvisning til, at begynde så den hoppede jeg på.
Her var jeg også på rundvisning sidste år og her kunne man også tydeligt se hvor langt de var kommet med byggeriet.
Efter rundvisningen her var det så retur til Bispebjerg og på rundvisning med rundviseren og to! deltagere.
Det var dagens sidste rundvisning og på de foregående havde der været fuldt booket.
Jeg fik dog taget mine billeder alligevel og kørte herfra hjem og fik udvalgt, redigeret og afleveret.
Torsdag var en skøn dag at være på arbejde.
Der fotograferede jeg nemlig to forrygende teaterforestillinger på hjørnet af Rentemestervej og Frederiksborgvej for københavns kommune.
Det er mange år siden jeg har været til gadeteater og det bragte minder om Århus Festuge i 70erne og 80erne hvor min mor tog os med til noget lignende i min barndomsby.
De her uforudsigelige optrædener der ofte inddrager publikum i forestillingen, der kan være alt fra teater til cirkus.
Det samme var også tilfældet her med først Grannies, tre mænd udklædt som bedstemødre, der næsten uden sprog kommunikerede med og indrog publikum i deres absurde forestilling, der blandt andet bød på barnevognsræs, menneskelige pyramider og falden på halen komik i lange baner.
Min opgave er at få både de optrædende og publikum med i billederne samtidig med, at jeg også får etableret stedet med nogle oversigtsbilleder.
Det at der ikke i denne forestilling var nogen scene gjorde det ekstra udfordrende da jeg måtte flytte mig rundt om motivet, samtidig med, at det også flyttede sig.
Forestilling nummer to var The perfect mistake, der var en battle mellem en jonglør og en trommeslager.
Her var det lidt mere stationært, forstået på den måde at trommeslageren sad bag sit trommesæt og jongløren bevægede sig rundt foran ham, så her var det nemmere at etablere scenen i mine skud.
Det der gør den slags fotoopgaver spændende og udfordrende i forhold til for eksempel koncertfotografi, hvor man har tre numre og en grav foran scenen og har en nogenlunde idé om hvad man skal fotografere, er at her kender man ikke til koreografien og hvad de optrædende egentlig byder på.
Men virkeligt sjovt at se både de optrædendes begejstring og publikums reaktioner og glæde ved at overvære de to forestillinger.
I forsommeren var jeg en tur nord for København for, at fotografere Katerina Pitzner.
En kvinde jeg kun kendte perifert fra programmerne i fjernsynet om hende og hendes familie, men ellers ikke havde den store viden om.
Jeg vidste faktisk ikke engang hvordan hun så ud.
Sammen med journalisten mødtes vi på hendes kontor hvor hun blev interviewet mens jeg tog nogle billeder.
Artiklen var til magasinet Fundament, der handler om investeringer og udgives af Koncenton, hvilket Katerina Pitzner også hjælper med: investeringer i diamanter.
Det er altid interessant, at komme ud og portrættere personer man ikke kender og så høre dem fortælle.
Jeg skød som sagt lidt billeder under interviewet og gik ellers rundt på location for, at finde nogle steder hvor jeg kunne tage nogle opstillede portrætter.
Katerina var rigtig nem at fotografere og meget ligetil i sin ageren foran kameraet og jeg synes vi fik nogle gode billeder ud af det.
For 14 dage siden var jeg en tur på sydsjælland for, at tage nogle billeder for Dacia, der i Danmark hører under Renault.
Camilla, der har de to grand danoiser Aya og Fuji, skulle fotograferes sammen med dem og hendes bil, en Dacia Jogger.
Billedet skulle bruges til, at vise at man sagtens kan have to velvoksne hunde (plus 80 kilo hver!) i bagagerummet.
Da jeg ankom til hendes hus i Rønnede gøede hundene helt vildt, så ingen var i tvivl om at der var gæster.
Grand danois er en stor hund, cirka 85 cm over skuldrene og her var der hele to af dem.
Den ene var en hvalp og noget ivrig.
Men Camilla var ret god til at holde styr på dem.
Som sagt skulle jeg tage billeder af hende og hundene i og ved bilen, som vi parkerede på et lille græsstykke tæt ved huset, hvor vi kunne stå i fred.
Jeg havde taget min Godoxlampe med og den var perfekt til, at lyse motivet op i det halvoverskyede vejr hvor solen heldigvis ikke var for stærk.
Det lykkedes overraskende godt, at få en stak billeder selvom jeg ikke har den store erfaring i hundebilleder.
Havde overvejet, at skyde på stativ, så jeg kunne kopiere billederne sammen efterfølgende, da jeg tænkte at det kunne blive svært, at få billeder hvor begge hunde samtidig havde opmærksomheden rettet mod mig.
Men det var ikke noget problem.
Fredag blev rigtig Roskilde-agtig med regn.
Dog var det stadig nogenlunde varmt og det holdt tørt på de rigtige tidspunkter, som for eksempel da vi fotograferede Thomas Helmig på Orange.
Der udover bød dagen på Africa Express Presents in C Mali, dem der af og til spiller med Damon Albarn, på Avalon.
De spillede et godt 40 minutter langt stykke og det var værd at blive hængende og høre.
Det er helt fortryllende at fotografere og høre et orkester spille på instrumenter man ikke ved hvad hedder og hvordan skal spilles på.
På Arena fotograferede jeg Saveus.
Musikken siger mig ikke rigtigt noget, men Martin kan virkelig performe og det gav nogle gode skud i kassen.
Efterfølgende gjaldt det Thomas Helmig på Orange.
Har heller aldrig haft den store hang til Helmig, men performe og fange den stopfyldte plads foran scenen, det kunne han.
Første og eneste koncert på Pavillion for mit vedkommende blev med det danske pige doom/dødsmetal band, Konvent.
Vildt fed koncert, som blev efterfulgt af Jerry Cantrell på Avalon, der spillede lige dele eget materiale og Alice in Chains.
Det blev den sidste koncert for mit vedkommende på dette års festival, da lørdagen bød på 50 års fødselsdag og Tour de France i Korsør.
Se alle mine billeder fra Roskilde Festival 2022 her.
Torsdag var dagen der bød på fotoforbud på Avalon!
Sky Ferreira ville ikke have fotografer i pitten!
Det har vi sgu ikke rigtigt oplevet før på den scene.
Men hvad så?
Stod samlet blandt publikum og skød i stedet for.
Efter den koncert var det norske Sigrid på Arena.
En virkelig gang i den positiv oplevelse.
Tilbage til Avalon til Modest Mouse (der gerne ville fotograferes.)
Retur til Arena og TLC.
Der var proppet og gang i den.
Desværre fik jeg formatteret et SD kort inden jeg havde læst det ind i computeren!?
Heldigvis havde jeg en del skud på det andet, men ærgerligt alligevel.
Klokken 22.15 gik Dua Lipa på Orange.
Jeg kendte hende ikke og troede at det var en gruppe?
Nå, men det var sgu fedt at fotografere.
Masser af dansere på scenen, catwalk ud blandt publikum og god energi.
Alle mine billeder fra festivalen kan ses og købes her.
Sidste dag på Copenhell blev lang og god.
Begyndte med Søren Andersen på Hades og sluttede med Mercyful Fate samme sted.
Du kan se og købe mine billeder fra Copenhell 2022 her.
Fredagen på Copenhell bød kun på fire koncerter for mit vedkommende.
De familiære forpligtelser skal jo også passes.
Du kan se og købe mine billeder fra Copenhell her.
Som det vil være nogle bekendt har jeg min gang på byggepladsen på Bispebjerg Hospital.
Jeg kommer på besøg en gang imellem med min drone og mine kameraer for, at tage billeder og lave video.
I marts og i april var jeg oppe og drone og filme materiale til denne video, samt tage billeder.
Siden sidste film, hvor det store hul de skal “putte” det nye hospital ned i var næsten tomt, er der for alvor begyndt, at ske noget.
Man er ved, at støbe fundamenter og rejse mure og køre sand og grus op og ned ad bakkerne.
Der udover er der blevet rejst byggepladskraner og ved første flyvning i marts var der også en mobilkran til stede.
Det giver lidt ekstra udfordringer i forhold til, at flyve drone da det kan være svært helt, at bedømme afstanden til kranerne og specielt når de arbejder, hvor de svinger deres last hen.
Jeg flyver meget konservativt, når jeg flyver med drone.
Det ville være ærgerligt, at forårsage en ulykke og ikke mindst smadre min drone.
Men heldigvis har jeg en kommunikationskonsulent, samt en sikkerhedsmanager ved min side, der dels fortæller mig hvad der skal filmes og dels fortæller mig hvor jeg kan stå og filme, samt flyve og filme.
Jeg har opdaget en ulempe ved, at min DJI Phantom 4 er gået på pension og erstattet med en DJI Mini 2: Phantomen var stor og hvid og nem, at se på for eksempel en byggeplads.
Det samme kan ikke siges om Minien.
Til gengæld er den noget nemmere, at have med sig når man også skal lave stillbilleder og video.
Den er qua sin størrelse lige til, at pakke ned i en skuldertaske og have overhængt mens man arbejder og den er nem og hurtig, at gøre flyveklar.
Så jeg skal bare have øjnene med mig og tage den med ro når jeg flyver.
Begge dage blev også udskudt grundet lidt for meget vind.
Ikke dermed sagt, at jeg ikke kunne have fløjet med den vind der var lovet, det er bare bedre at være på den sikre side og ikke tage chancer når man flyver blandt byggepladskraner.
I marts var jeg til generalforsamling og workshop i DGI-byen i København.
Jeg var blevet hyret af Lederne Søfart til, at dække dagen for dem.
Jeg har tidligere været til arrangementer derinde og havde håbet på, at det skulle have foregået i et af lokalerne hvor der er masser af dagslys.
Desværre var det eneste lokale med lidt dagslys, foyeren hvor der dels var registrering af deltagere og dels mad og drikke ved arrangementets afslutning.
Ellers foregik det meste af dagen i en sal med kunstlys og i nogle ok oplyste konferencelokaler på etagerne ovenover.
Fordi jeg også skulle skyde noget video og jeg ikke ville til, at skifte hvidbalancen manuelt efter hver location, besluttede jeg mig til, at stille kameraerne på autohvidbalance.
Det virkede over al forventning og ved redigeringen af videoen gav det et minimum af arbejde med, at grade billederne.
Jeg skulle også sørge for, at levere et forsidebillede til deres fagblad, men det lykkedes ikke da det jeg og kommunikationschefen havde planlagt ikke kunne lade sig gøre.
Så der måtte de vælge et fra en anden artikel.
I sidste uge var jeg en sjælden tur i jylland på job, nærmere bestemt Comwell i Børkop ved Vejle.
Et sted jeg har været nogle gange med Freelancegruppen i Journalistforbundet, dog ikke på job, men som deltager i konference og generalforsamling.
Jeg har fotograferet for Dansk Ejendomsmæglerforening siden efteråret hvor jeg har været med til, at opbygge deres billedmateriale i form af genrefotos, medarbejderportrætter, pressefotos og konferencebilleder fra blandt andet repræsentantskabsmøder og kurser.
De havde få egne fotos, mens genrebillederne var stockbilleder.
Denne dag skulle jeg udover, at fotografere mødet, som i andre sammenhænge ville hedde en generalforsamling, også tage nogle pressebilleder af udvalgte medarbejdere, medarbejderportrætter og et gruppebillede af bestyrelsen.
Lokalet var pænt stort med vinduer fra gulv til loft i den ene side, men desværre med spots i loftet, som på nogle af billederne gav en kedelig gul kulør.
Derfor lavede jeg alle billeder i både farve og sort/hvid, hvor de sort/hvide giver et mere ensartet udtryk.
I pauserne i mødet fik jeg lavet supplerende portrætter og pressefotos og til slut fik vi linet bestyrelsen op til et gruppebillede udenfor.
I Store bededagsweekenden var jeg med familien et smut nordenfjords, nærmere bestemt Klim Strand ved Fjerritsslev.
Jeg havde taget både dronen og mit Fuji X100V med.
Dronen kunne jeg godt have ladet blive hjemme da det vanen tro blæste for meget til, at sende den lille maskine til himmels.
På vores gåtur om lørdagen til Thorup Strand vil jeg skyde på, at middelvinden lå på 15 m/s og at stødene var nær de 18 m/s.
Men fotografere kunne jeg dog stadig, blot jeg havde ryggen mod vinden.
Søndagens tur mod Klim Strand var lidt mindre blæsende, men her skød jeg også hovedsageligt med vinden i ryggen.
Medarbejderne i Områdefornyelsen Bispebjerg Bakke ville gerne have mig til, at tage nogle billeder af området de arbejder i.
Så et par dage sidst i april tog jeg nogle ture af nogle timer rundt i kvarteret med kamera og drone.
Opgaverne lød på, at fotografere Bispebjerg Torv og ned langs Frederiksborgvej, Bispeparken, der er et boligområde på hjørnet af Frederiksborgvej og Tuborgvej, dele af kirkegården, der vender ud mod vejen, samt hjørnet af kirkegården ved Skoleholdervej og Lersøparken.
Jeg havde undersøgt mulighederne for, at tage dronebilleder, da det blev efterspurgt og det blev til billeder af kirkegården, Bispeparken og Lersøparken.
Desværre er der også på Bispebjerg, som så mange andre steder i københavn, en masse vejarbejder og det gør det lidt svært, at finde de rette vinkler på alle billederne.
Inde i Bispeparken er de i gang med et større renoveringsprojekt, så her var jeg også lidt begrænset i de billeder jeg kunne tage, så det hele ikke endte op med stilladser og skurvogne.
På hjørnet af Skoleholdervej og Frederiksborgvej skulle jeg tage et billede af kirkegården udefra og gerne hele krydset.
Her var det også problematisk, da der var stillads på ejendommen ved siden af og hele stilladset var prydet af et stort reklamebanner.
Jeg kunne sætte dronen op på den anden side af krydset og tage et billede fra luften, hvor banneret ikke dominerede billedet så meget.
I Lersøparken var der ikke så mange mennesker, så det gik stille og roligt både med foto og drone.
Ud over Områdefornyelsen i Valby og ved Skjolds Plads er jeg også begyndt at arbejde hos Områdefornyelsen Bispebjerg Bakke.
Som skrevet forleden arbejder områdefornyelserne sammen med borgerne om udvikling og fornyelse af udeområder.
For Bispebjerg Bakke er det ud over det nævnte også et sted som Lersøparken ved Bispebjerg Hospital der skal fornyes.
Styregruppen, som består af borgere og interessenter, skulle i forrige uge på inspirationstur på Nørrebro og jeg mødtes med dem i Stengadeparken.
Her blev der holdt oplæg om hvilke arbejder der var gjort i området og ligeledes for Folkets Park, hvor vi også havde et stop, blev der fortalt om hvad man havde arbejdet med der.
Vi gjorde stop flere steder undervejs og så på belægninger, bænke, gadehjørner og uderum.
Jeg skiltes fra gruppen da vi gik under KEA fra Nørrebrogade mod Guldbergsgade.
Jeg har i snart to år taget billeder for københavns kommune ude i Kulbaneparken i Valby.
Arbejdet der udføres her er under Områdefornyelsen Kulbaneparken.
Kommunen “byfornyer” her et område i samarbejde med borgerne og der bliver f.eks anlagt legepladser, udeområder og fælleshuse.
Jeg begyndte tidligere på året arbejdet for Områdefornyelsen Skjolds Plads på Nørrebro, hvor man også i samarbejde med borgerne fornyer områder og pladser, veje og fortove.
Det kan være opførelsen af legepladser, ensretning af veje og etablering af belægninger på gader og fortove.
Mens det stadig var vinter var jeg til workshop om udvikling af nye byrum på Krakas Plads og i Sigynsgade.
Her var der opstillet kaffevogn og en container med udstilling af planerne for området.
En masse borgere var mødt op i frostvejret.
Min opgave var at fotografere interaktionen mellem borgerne, som udfyldte skemaer og talte med kommunens medarbejdere.
Endvidere var der opstillet en model af området, som blev flittigt kigget på, hvor beboerne kan danne sig et overblik over hvad der er af planer i fremtiden.
Hvert halve år har Dansk Musikerforbund en dag med Karrierekick.
Her kan medlemmer komme ind og få karrierevejleding, sparre med en grafiker, blive stylet af en makeupartist og blive fotograferet.
På tredje sal i forbundets hus på Sankt Hans Torv på Nørrebro er vi tre fotografer, der hver i løbet af dagen fotograferer otte musikere/grupper.
Det er alt fra sangere, guitarister, dirigenter, percussionister og alle genrer, klassisk, rytmisk og så videre.
Vi kan vælge mellem ,at fotografere i “studiet” hvor der er en baggrund i hver ende af lokalet eller udenfor.
Ofte bliver de udendørs fotosessioner blot til nogle billeder i gården, da det kan være svært at nå langt rundt på den time, der er afsat til snak om fotoønsker, fotografering, udvælgelse, redigering og aflevering.
Har dog ved tidligere lejligheder præsteret at være oppe ad Nørreallé, på Nørrebros Teater og et godt stykke op mod Panuminstituttet og fotografere.
Denne dag blev det til en enkelt fotografering i porten og gården, resten foregik indendøre.
I Dansk Journalistforbund repræsenteres mange forskellige grupper af kommunikatører herunder Influenter og Bloggere, som er en forholdsvis ny gruppe i forbundet.
Den 22. marts afholdt de branchedag i HUB3, et kontorfællesskab/coworkingspace i Ørestad.
Her i den anonyme masse af grå og ensudseende bygninger ligger, efter min mening, et af danmarks fedeste auditorier.
Jeg var blevet tippet om det af min kontaktperson i gruppen, men var noget skeptisk da jeg mødte op.
Men min skepsis blev gjort til skamme.
Halvt nedsunket i gulvet i stueetagen lå et “æg” hvilket var det fedeste auditorium.
Udført i lyst træ og med en akustik så god, at oplægsholdere, grundet svigtende audioudstyr, talte uden mikrofon, men hørbart på selv bagerste række, hvor jeg halvdøve mand opholdt mig med computeren, når jeg ikke fotograferede.
Og så var der masser af lys over det hele.
Ikke nogle døde hjørner (nu var auditoriet så også rundt, men…..) hvor der ikke var lys.
Branchedagen var en af de konferencer, der havde et indhold, som selv jeg lyttede til da jeg var der.
Ofte er jeg ude til konferencer og workshops afholdt af brancher indenfor finans-, byggeri- eller administrationssektoren, der kan være noget tunge at komme igennem, når indholdet ikke lige fænger for en fotograf som jeg.
Der udover mødte jeg også både fotograf- og journalistkollegaer, der var mødt op på dagen, som jeg også lige fik en snak med.
For halvanden måneds tid siden fik jeg en af de her sms’er som man overvejer er spam, fishing eller noget helt tredje.
Fra et amerikansk nummer fik jeg en forespørgsel på en fotografering.
Der var ikke nogen afsender og det hele var lidt kryptisk.
Det viste sig, at være it-iværksætteren Dylan Fox fra AssemblyAI, som laver noget it, som jeg ikke har den store viden om, men noget med tale til tekst oversættelse/transskribering.
Nå, men hvorom alting er skulle jeg fotografere Dylan ude på et kontor i nordvest.
Han ville gerne have billeder til pressebrug.
Jeg havde medbragt to af mine Bowens-lamper til mit, skulle det vise sig, sidste shoot med dem.
Optagelsen var om aftenen og kontoret var kun oplyst af den indendørs belysning og normalt ville slave-funktionen i lamperne sørge for, at de begge går af, når den ene bliver trigget trådløst.
Bare ikke denne aften.
Men bortset fra det, jeg fik nogle billeder der kunne bruges og så kørte jeg senere på ugen, ud og købte nogle Godox AD 300pro, som bare virker og sendte mine Bowens-lamper på pension.
Se mere om https://www.assemblyai.com/
Endelig oprandt dagen hvor jeg igen, sammen med gode fotokollegaer og makeupartister, skulle sørge for at forevige nogle af musikerforbundets medlemmer.
Det skete til arrangementet Karrierekick, hvor hver af os tre fotografer, har otte fotosessions på en dag.
Musikerne kommer i makeuppen og efter det har vi dem en time til fotosession, udvælgelse, redigering og hvis vi kan nå det, aflevering af de færdige billeder.
Der bliver kun lovet et færdigredigeret billede per session, men ofte kan man nå en håndfuld, da de fleste billeder er taget på samme location, som enten er studiet på tredje sal i Musikerforbundets hus på Sankt Hans Torv eller udenfor i gården eller på gaden.
Dem man skal portrættere er enten enkeltpersoner, par eller hele grupper på fire til fem medlemmer.
De repræsenterer alle genrer over pop, rock, heavy, elektronisk, klassisk og er enten udøvende eller dirigenter eller komponister.
Vi får hver især en liste med dagens sessioner og hvor mange, der er til hver session.
Men ellers ved vi ikke noget, andet end at flere af dem man fotograferer kan være gengangere.
Dem har jeg haft et par stykker af.
Vejret var ret mørkt det meste af dagen, så det var begrænset hvor mange udendørs fotosessioner det blev til, men var dog udendørs et par gange.
Lørdag den 14. august var jeg til kulturfest i Kulbaneparken i Valby.
Det er her jeg det seneste halvandet år har slået mine folder med drone og kamera.
Kulturfesten bød på musik, mad, boder og meget mere i den næsten færdige park.
Lanternen, som er her hvor man kan samles og grille er færdig.
Gasbeholderen, der er en metalstruktur med gynger er også færdig.
Der er plantekasser, sået græs og kunstgræsbanen i parkens vestlige ende er for længst blevet indtaget af boldglade børn og voksne.
I den østlige ende ned mod Retortvej er man godt på vej til, at færdiggøre resten af parken.
Jeg ankom lige tids nok til, at fotografere taler af borgmesteren i bygge- og teknikforvaltningen, indenrigsminister Kaare Dybvad, formand for kvartergruppen Inge Grønlund og projektchef Signe Kempf.
Mens de talte åbnede himlens sluser sig for første gang denne eftermiddag og folk måtte søge ly under sejlene og i lanternen.
Resten af eftermiddagen gik med at fotografere loppemarked, skaterkonkurrence, rundvisning på byggepladsen, madlavning og meget mere.
Jeg skød også lidt video og fik sat dronen i luften, som sammen med tidligere og kommende optagelser skal indgå i tredje film fra området.
Det er ikke mange bryllupper jeg render til i disse dage, men et enkelt i ny og næ bliver det til og i går var jeg endda til konfirmation.
I begyndelsen af måneden skulle jeg fotografere Marianne og Thomas’ bryllup i Højdevangskirken på Amager.
De ville gerne have lidt billeder af begivenheden og havde således booket mig til, at fotografere vielsen og lidt portrætter efterfølgende.
Jeg ankom i alt for god tid, den eneste der var tilstede var en støvsugende kirketjener, gæsterne og gommen var ikke engang kommet, men heller for tidligt end for sent.
Det eneste jeg umiddelbart vidste i forhold til fotograferingen, udover det før nævnte, var: ingen blitz og så ville præsten ikke have mig rendende op på podiet ved alteret.
Det er rimeligt standard og jeg opfører mig altid pænt og laver ikke megen påstyr.
Kirken var indrettet så der langs væggene var gulvplads, så jeg kunne snige mig op mod alteret uden at forstyrre under selve vielsen.
Gæsterne og gommen ankom og jeg fotograferede dem, mens de hilste og talte sammen.
Langsomt kom der flere og flere til og de fandt på plads.
Jeg vidste, at parrets datter ville gå foran bruden og hendes far op gennem kirken, så jeg skulle være forberedt på at skyde billeder med fokus på både bruden og datteren.
Løsningen var min X100V og min XT-4 med en 50 mm.
Så sad jeg i siden af midtergangen på gulvet og skød og rejste mig og gik ind på en bænkerække og stod her og skød mens de passerede og kunne så gå ud bag dem og få den yderligere færd mod gommen og alteret.
Under vielsen tog jeg billeder både fra midtergangen og oppe på højre side af forreste bænkerække.
Ved udgangen skød jeg fra midtergangen med min 50-140 mm.
Der blev blæst sæbebobler i stedet for, at blive kastet med ris.
Det giver lidt anderledes billeder, men er også ret fotogent.
Efter at gæsterne så småt var ved at tage videre til hvor festen skulle holdes, skød jeg portrætter dels inde i kirken og dels på og ved en bænk udenfor.
Først på sommeren færdiggjorde jeg denne video og nogle stillbilleder, som jeg har optaget på Bispebjerg Hospital.
Her er man i færd med (de har faktisk været i gang et stykke tid) at bygge et helt nyt hospital.
Ved siden af det nye p-hus ud mod Tuborgvej er der to huller i jorden.
Det er her de nye bygninger skal opføres.
Hullet længst væk fra vejen rummer en ny del af det enorme tunnelsystem, der er under det øvrige hospital og som også skal forbindes med det nye.
Jeg var ude to gange med min nye drone: En DJI Mini 2, som jeg købte som erstatning for min DJI Phantom 4, som jeg har parkeret i hangaren.
Den kan stadig flyve, men for anden gang er der streger i de færdige billeder og video, lidt ligesom zebrastriber man bruger under videooptagelse.
De skal jo kun være der mens man optager og ikke bagefter også.
Og da denne opgave, hvor første optagedag faktisk var booket til dagen efter, at kameraet på Phantomen gik i stykker, pressede på, måtte jeg købe en ny drone.
Den er noget nemmere at have med, og jeg har allerede brugt den til flere opgaver.
Den eneste ulempe ved den i forhold til min Phantom er, at man bliver nødt til, at medbringe en landingsplads, da den er så lille og lav, at man ikke bare kan lande den på en græsplæne eller en grusvej.
Fordelen er dens lille størrelse, 249 gram, så jeg ikke på samme måde skal overholde sikkerhedsafstand til personer på jorden (kun større menneskemængder) og at den er nemmere at flyve i snævre omgivelser, som for eksempel under optagelsen af denne video hvor jeg lettede fra bunden af hullet hvor de var i færd med at hejse tunnelelementerne på plads.
I går, søndag, tilbragte jeg eftermiddagen og tidlig aften på Kosmopol, konferencecentret der ligger på Nørreport i København, med at fotografere til Dansk Journalistforbunds delegeretmøde.
Et møde hvor, der blandt andet skal vælges nye medlemmer af DJs hovedbestyrelse.
Normalt i ikke- coronatider, foregår den slags et større sted, hvor alle delegerede, cirka 300 i alt samles til mødet og debatterer og vælger hovedbestyrelse.
I år var setuppet som vi efterhånden er vant til: online med kun de nødvendige personer samlet i et lokale.
Medlemmerne af hovedbestyrelsen sad ved lange borde med afstand imellem og det tekniske personale, der stod for afviklingen, sad langs den ene væg og sørgede for at teknikken spillede.
På et podie i den ene ende sad formand og næstformand, samt ordstyrere og mødeledere.
Min opgave var, at lave lidt reportage fra mødet.
Det er selvsagt lidt specielt, når der er så meget teknik med lamper, skærme og kabler, som man skal navigere rundt i blandt og hvor deltagerne sidder så spredt.
Men jeg er efterhånden vant til, at konferencer ikke foregår på samme måde alt efter hvor de afholdes og hvem der afholder dem.
For en lille måneds tid siden var jeg en tidlig mandag morgen i Tåstrup hos GLS for, at fotografere to elbiler.
To af vognmændene hos GLS har investeret i hver deres Nissan e-NV200.
Opgaven lød på, at fotografere de to biler med chauffører foran pakkeshoppen i GLS-distributionscenter i Tåstrup.
Solen stod lavt fra en skyfri himmel og den side af bygningen hvor pakkeshoppen lå, lå i skygge.
Der udover var GLS-logoet på bygningen ikke særligt stort i forhold til dem, der er på de store lastbiltrailere, som holdt parkeret på grunden.
Så efter en tur rundt om bygningen for, at finde en location, fandt jeg en trailer, der stod parkeret så der ville falde sol på de to elbiler, hvis vi placerede dem umiddelbart foran traileren.
Den ene chauffør kom før den anden så jeg tog nogle billeder af ham og den ene bil.
Da den anden chauffør, der sad fast i trafikken fra København, ankom tog jeg billeder af dem begge.
Da seancen var slut lånte jeg en stol i frokoststuen og redigerede de fleste billeder færdige, inden jeg stak snuden mod Østerbro.
Det er trods alt lidt bedre, at sidde på en location og arbejde, end at spilde tiden i en bilkø på Ring 3.
På vores fototur til Polen i maj 1994, indgik også et besøg på et af de frygteligste steder i verdenshistorien: Auschwitz – en af de mest kendte af de nazistiske koncentrationslejre fra anden verdenskrig.
Lejren er fordelt over to steder i området, hvor Auschwitz er indrettet i en polsk kaserne og Birkenau, som man kender som stedet hvor de mange tog med jøderne ankom til den visse død.
Stedet blev anlagt, da lejren i Auschwitz blev for lille.
Jeg kan huske min overraskelse over dette, da den ikoniske bygning i Birkenau, som de fleste kender, er den man forbinder med Auschwitz og kasernebygningerne lidt derfra ikke er i folks erindring.
I hvert tilfælde ikke i min.
Her er der indrettet museum og bunker af kufferter, sko, briller, benproteser! med mere kan ses i store glasmontrer.
Der udover kan man se gaskamre, krematorieovne og enkelte stuer med køjer, hvor fangerne var stuvet sammen.
Jeg husker vejret, som typisk lunt forårsvejr, hvilket gjorde sit til, at løfte den trykkede stemning, som man uvægerligt kommer i når man besøger disse steder.
Som man nok vil bemærke findes den ikoniske bygning med porten og jernbanesporene ikke blandt billederne.
Kan ikke huske helt hvorfor jeg ikke har taget et billede af den, men tænker at det kan være fordi jeg ikke kunne få et skud uden mennesker på og jeg nok har gået efter tomheden og det forladte.
I 1994 var jeg sammen med andre fotoentusiaster på en uges fotoreportagetur til Polen.
Turen gik fra Toldboden i København til Swinoujscie og derfra videre med tog til Krakow.
Der var blandt andet arrangeret en rundvisning på det store stålværk, der siden 1954, har ligget i Nowa Huta, i den østlige del af Krakow.
Her var i de bedste tider beskæftiget omkring 40.000 mennesker og der blev sendt cirka 7 millioner tons stål ud af værkets porte.
Det ligger jo en del år tilbage dette besøg, så jeg kan ikke huske så meget fra det udover at vi så mænd i asbestdragter håndtere det flydende stål i en af de store haller.
Der var så mange stålspåner i luften, at vi måtte stikke vores kameraer ud af små huller i bølgeblikket i bygningen for at skifte objektiv.
Det er formentlig også derfor at jeg ikke har mere end en enkelt film inde fra selve stålværket hvor de arbejdede ved smeltediglen.
Jeg tænker, at det var et sats at skifte objektiv, men at åbne selve kameraet var decideret dumt.
Jeg kan også huske, at det eneste der lyste op var det glødende og sprøjtende stål og at eksponere det korrekt på film er lidt af en prøvelse.
Derfor er det ikke de mest vellykkede billeder jeg har inde fra hallen, men de giver dog et godt indtryk af hvad der foregår.
I en andelsboligforening i Søborg er der et arbejdsløst bestyrelsesmedlem, der ikke kan få lov, at udføre sit bestyrelsesarbejde uden samtidig, at blive trukket i dagpenge.
Den historie ville ABF Nyt gerne have mig til, at tage nogle billeder til.
En solrig eftermiddag for nogen tid siden mødtes jeg med bestyrelsesformanden og omtalte bestyrelsesmedlem.
Det er en lidt svær historie, at illustrere og det blev ikke bedre af at bestyrelsesmedlemmet gerne ville være anonym.
Men det blev til nogle billeder af formanden og bestyrelsesmedlemmet i arbejde.
Der udover blev det til en længere snak om det at være i bestyrelsen i en andelsforening, hvilket jeg har været i en længere årrække.
I februar, dengang vi var lykkeligt uvidende om nedlukningen på grund af Corona, var jeg på reportage i en andelsboligforening lidt oppe ad Jagtvej cirka 300 meter fra hvor jeg bor.
Sammen med en journalist skulle jeg lave en historie om fællesskab.
Fællesskab i AB Garvergården, der undskyld jeg skriver det, har til huse i en af Østerbros grimmeste bygninger opført i hin tid af ingen ringere end Kurt Thorsen i samarbejde med PFA, er at komme hinanden ved.
Denne lørdag skulle der således holdes Tour de chambre, som jeg ellers selv kun kender fra højskoler og kollegier.
De tilmeldte beboere trakterede hver især med mad og drikke for de mange deltagere og snakken gik lystigt.
Som jeg skrev ovenfor, synes jeg at det er en særdeles uskøn bygning foreningen bor i ud til Masnedøgade, men til min store overraskelse har de også til huse i det gamle garveri, der ligger inde i gården og ikke umiddelbart er synligt, når man som jeg passerer ude på Jagtvej.
Her er der store vinduer og højt til loftet og ovre i den “uskønne” bygning er lejlighederne ganske fine.
Vi fulgtes med beboerne i cirka halvanden time og overlod dem derefter til sig selv, drikkevarerne og maden.
I efteråret blev jeg hyret til, at følge udviklingen af Kulbanekvarteret i Valby af københavns kommune.
Kvarteret ligger som en kile mellem Kulbanevej og Vigerslev Vænge og har ligget tomt i mange år.
Det var egentlig udset til, at huse forlængelsen af Holbækmotorvejen, hvilket heldigvis blev skrinlagt og senest er den nyanlagte Ringstedbane, gravet ned i en tunnel under kilen.
Dette tomme område skal byudvikles og det arbejde skal jeg følge.
Første opgave var rejsegilde på Lanternen, der når den er færdig, skal huse grillplads, borde og siddepladser.
Rejsegildet var lagt efter arbejdstid klokken 16 og regnen stod ned i stænger.
På grund af det mørke vejr havde jeg monteret flash på mit kamera.
Det gik ikke så godt.
Jeg fik taget en del billeder, men pludselig levede flashen sit eget liv og jeg måtte opgive at tage flere billeder af begivenheden.
Fik dog nok til, at kunne levere noget brugbart omend billeder med flash i mørke og styrtregn giver nogle sjove pletter på motivet!
Protip: lad være med at tage din Godoxflash med ud i regnvejr – det kan den ikke tåle!
Heldigvis virkede den igen efter et par timer i varmen derhjemme.
Nu er det snart jul igen og traditionen tro spiller Anders Blichfeldt op til julebal.
Landet over turnerer han med koncerten Christmas Gospel.
Sidste år, nærmere den 18. december, optog jeg før og under en af koncerterne i Bremen Teater i København en video, der bliver brugt som promovering af turneen i år.
Jeg mødte ind samtidig med bandet i god tid før koncerten og optog mens de øvede.
De “spillede” nummeret Santaclaus is coming to town (det vil sige de mimede til et backingtrack) fem seks gange mens jeg optog de forskellige bandmedlemmer.
Jeg gjorde desværre den fejl, at jeg bevægede mig rundt mellem musikerne under nummeret, i stedet for at filme en person igennem hele nummeret.
Så jeg har måttet klippe en hæl og hugge en tå i redigeringen.
Efter øveren var der et overdådigt måltid backstage.
Aftalen med Anders var, at jeg også fik nogle publikumsreaktioner i pausen mellem de to sæt.
Så jeg optog indledningen af showet med mit kamera på stativ og bevægede mig derefter forsigtigt rundt og filmede indklipsbilleder af bandet mens de spillede, samt publikum.
I pausen fangede jeg nogle publikummer og fik et par ord om hvad de syntes om showet.
Onsdag i sidste uge fik jeg en opringning fra en journalist, der var på JP mens jeg var i praktik i Århus i 2003!
Hun er nu hos Økologisk Landsforening og ville høre om jeg kunne tage til Malmø og tage nogle billeder af en prisoverrækkelse for dem.
Coop skulle modtage prisen som Organic Retailer of the Year på Nordic Organic Food Fair onsdag aften.
Heldigvis var det stadig formiddag da jeg fik opkaldet og der var nogenlunde ro på, bortset fra, at prisoverrækkelsen skulle ske ved 17.30 tiden, så jeg altså skulle afsted i myldretiden.
Google sagde alt mellem 50 minutter og 90 minutter i køretid.
I mellemtiden havde jeg talt med foreningens mand i Malmø, der gerne ville have mig til, at fotografere den danske stand på messen, så hvis jeg kunne være der ved 16.30 tiden allerede?
Jeg kørte klokken 15.00, bare for, at være på den sikre side og landede ved Malmømessen 3 minutter over fire!
Nå, ingen stress.
Ind og finde standen og fotografere den og hvad der foregik rundt om den.
Prisoverrækkelsen skulle foregå på en lav scene i et lille aflukke i messecentret.
Der var stillet stolerækker op, men de blev fjernet umiddelbart inden seancen begyndte.
Coop var de første modtagere på scenen, så min fotosession var overstået på 10 minutter.
Inden jeg kørte retur over broen, lavede jeg lige billederne af prisoverrækkelsen, så de var klar til, at blive sendt ud næste morgen klokken 6.00.
En søndag for snart to uger siden var jeg på besøg på G.A. Hagemanns Kollegium på Østerbro.
Kollegiet ligger på Kristianiagade, og har ligget der altid.
Igennem mine 26 år på Østerbro, har jeg passeret det utallige gange, uden at vide at det lå der.
Det ved Johanne til gengæld godt.
Hun læser på DTU og har indvilget i at deltage i en advertorial på TV2 Livsstils side.
Det er en advertorial, der er købt af IKEA og handler om at bo sammen med andre og om fællesskaber.
Det er der meget af på kollegiet.
Man spiser sammen, laver lektier sammen og de fleste studerer samme sted, nemlig på DTU, det der kom til efter polyteknisk læreanstalt, til hvis elever kollegiet i sin tid blev bygget i 1908.
Jeg skal lave både billeder og video til artiklen.
Videoerne skal være på stativ og blive til en slags stillbilleder med bevægelse.
Derfor ender jeg faktisk med, at tage næsten alle billeder på stativ også.
Da vi har fotograferet lidt på Johannes kollegieværelse går vi ned i køkkenet hvor der dufter af nybagte boller og hvor flere af Johannes medkollegianere sidder over formiddagskaffen.
Da jeg har lavet lidt billeder og video og fået en god kop stærk kaffe, går vi op på læsesalen under loftet.
Her bliver det også til lidt billeder og video, inden jeg drager hjemad igen.
Jeg redigerer en stak billeder færdig og sender de rå videofiler til TV2.
Fire udvalgte filer skal efterfølgende hvidbalanceres og et skud med fiskeøje skal lige rettes op i FCPX.
I søndags samlede frivillige ind til Dansk Flygtningehjælp.
I den anledning var jeg blevet bedt om, at tage lidt billeder inde hos Dansk Flygtningehjælp i Borgergade i København.
Jeg skulle tage nogle billeder oppe på femte sal, hvor alle de frivillige indsamlere mødte op og fik udleveret indsamlingsbøsser og brochurer, inden de gik på gaden.
Jeg skulle også tage nogle billeder nede på gaden af nogle af dem der skulle ud og samle ind.
Kommunikationsmedarbejderen fra Dansk Flygtningehjælp fik fat i de indsamlere vi skulle fotografere mens de stod i kø oppe på femte sal.
Vi fulgtes så ad ned på gaden hvor vi tog billederne.
Vi havde også snakket om at gå med nogle af indsamlerne ud og fotografere mens de samlede ind.
Valget faldt på en kvinde, der med to små børn i en tvillingeklapvogn, havde fået en såkaldt landrute (en rute hvor man ikke skal gå i opgange og samle ind), men som her i Kongens Have.
Det blev til billeder af de mange betalende med MobilePay, som mere er reglen end undtagelsen i dag.
En af mine meget gamle BNI-relationer er The View, der blandt andet arbejder med markedsføring.
De kontaktede mig for et par måneder siden omkring en opgave for revisionsfirmaet Lægård, der ligger lige nede ad Østerbrogade, som The View laver kommunikation for.
De ville gerne have mig til, at tage nogle billeder til deres nye hjemmeside.
Der var tale om både personalebilleder og situationsbilleder.
Ønsket var at komme væk fra stockbilleder og over i noget mere unikt, der afspejlede firmaet og dets medarbejdere.
Der udover ville de gerne have nogle billeder fra Østerbro og området omkring søerne og Trianglen, der skulle hjælpe med at forankre dem lokalt.
Sidste uge blev jeg kontaktet af en journalist, der spurgte om jeg kunne tænke mig, at lave en lille opgave for TV2.
Det var til annoncørbetalt indhold, som man efterhånden ser mange steder, på deres side TV2 livsstil.
Jeg skulle fotografere en mor og hendes to børn på Frederiksberg.
Artiklen handlede om at rejse med tog med børn og hvad man i den forbindelse skulle huske på.
Jeg fik trods kort deadline en aftale i hus med moderen, der ville være hjemme og klar til fotografering med de to børn på 1 og 3 år.
Jeg skulle lave nogle billeder af dem mens de legede, læste, spiste og generelt var sammen.
Mine billeder skulle bruges som supplement til de billeder familien selv havde taget på en af deres ture med toget.
Børnene var nemme og stillede sig ikke hele tiden op og poserede for kameraet og jeg fik hurtigt dem og moderen i gang med en leg på børneværelset.
Efter det bad jeg moderen læse en bog for ungerne mens de sad i sofaen.
Da det var fotograferet gik vi ned til den lille legeplads, der var i deres gård.
Ungerne gik straks i gang med at lege og jeg bad blot moderen om at være sammen med dem og tale med dem.
De legede i en sandkasse og jeg kunne stille og roligt bevæge mig rundt om dem og fange legen fra flere vinkler.
Til slut tog jeg et opstillet portræt i gården og et billede af dem alle tre mens de gik ned ad fortovet på Frederiksberg Alle.
Du kan se artiklen og mine billeder her.
Billederne kan ses og købes her eller her.
Onsdag den 5. juni om aftenen, var jeg for fjerde folketingsvalg i træk, til valgaften på Christiansborg.
Sammen med alle mine kollegaer fra aviser, billedbureauer og partier skulle jeg forsøge at finde ind til de gode billeder fra en sådan aften.
Ankom lidt før klokken 19.00 og brugte lige et stykke tid på, at orientere mig om hvilke partier, der holdt fest hvorhenne.
Som selvstændig fotograf kan man ikke være alle steder på en gang, men må følge sin intuition og gøre brug af sin erfaring og forsøge at være på rette sted på rette tidspunkt.
Hos Venstre i Landstingssalen skete der ikke det store og det samme var tilfældet hos Socialdemokraterne i Fællessalen.
Til gengæld er der altid proppet hos Dansk Folkeparti, der traditionen tro, holder til i Snapstinget.
Her er der ternede duge på bordene og valgflæsk på tallerkenerne.
Rasmus Paludan og Stram Kurs havde fra begyndelsen frabedt sig pressens tilstedeværelse i deres lokale ved siden af Folketingssalen.
Så her måtte jeg vente på trappen til partilederen ankom.
Det gjorde han så omgivet af kollegaer, der fulgte ham tæt op ad trappen, så os, der stod for enden, nærmest blev tromlet over.
Hos Venstre stod Claus Hjort Frederiksen og storsvedte under et interview med TV2 og efterfølgende fik jeg billeder af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen inden han gik ind i Fællessalen.
De Radikale holdt til i et telt ude i gården og jeg stillede mig ved døren og fik først Margrethe Vestagers ankomst og efterfølgende Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard, da de ankom til partisoldaternes store jubel.
Kaos med hærdebrede Folketingsbetjente og tv-kameraer og fotografer, der holdt os pressefotografer på afstand.
Hos Socialdemokraterne blev Lykketoft og Nyrup interviewet af Troels Myhlenberg til TV2, hvilket også gav et par gode billeder.
Inger Støjberg ankom omgivet af Petfolk og Folketingsbetjente og jeg stillede mig efterfølgende på plads over trappen og ventede på den afgående Statsministers ankomst.
Normalt har jeg skudt disse billeder fra toppen af trappen, men her bliver vi igen holdt tilbage bag bånd og billedmulighederne oppe over trappen er ganske gode.
Da Lars Løkke var forsvundet ind i Landstingssalen gik jeg ned og stillede mig i position til Mette Frederiksens ankomst til Fællessalen.
Her stod jeg ganske god midt på trappen, der var spærret af, men her skulle vi kæmpe med ulidelige socialdemokratiske partisoldater, der så det som deres fornemste opgave at spærre for fotografernes udsyn.
De flyttede sig ikke en tomme til trods for henvendelser fra indtil flere kollegaer.
Nå, men alt i alt stod jeg ganske godt hvor jeg stod og havde nogenlunde (bortset fra en masse kollegaers kameraer i strakte arme over hovederne) udsyn til talerstolen lige modsat fra hvor jeg stod.
Efter Mette Frederiksens tale gik jeg op i presserummet og lavede mine sidste billeder færdige mens jeg slukkede min tørst i en taberøl (fra Venstres bar i Landstingssalen) og cyklede herefter hjem.
Før jeg blev professionel fotograf arbejdede jeg en årrække som civilmedhjælper (det hed det!) hos Rigspolitiet.
Overfor politigården i København ligger en ikke så køn grå 3-etagers bygning.
Her er der biler parkeret, der er værksted og så var der dengang jeg havde min gang der, et vagthus og en tankstation.
Her arbejdede jeg med, at tanke og vaske politikøretøjer, køre dem på værksted ude i byen og hente dem igen.
Vi kørte selv dem, der kunne køre, resten kørte vi enten på fejeblad eller grillvogn, som vi også brugte når nogle af betjentene kørte i stykker eller kørte galt.
Engang imellem afløste vi også på de interne postruter, som blandt andet gik mellem diverse politistationer, regionen og Sandholmlejren.
Der udover afløste jeg også hos statsadvokaturen og Det kriminalpræventive råd.
Min kollega Hans, som faktisk sørgede for, at jeg blev fastansat efter at have været ansat som langtidsledig i syv måneder, er gift med Lone, som ud over at være skolelærer også er bakkesangerinde!
I mit album med sort/hvide negativer er jeg nået til de strimler, der rummer billeder fra to lørdage i selskab med de skønne kvinder i juli 1998.
De to aftener færdedes jeg i omklædningsrummet med pigerne og fotograferede dem også på scenen.
Hans kiggede også forbi og jeg husker det som nogle hyggelige aftener.
Jeg må sige at jeg faktisk er lidt stolt over kvaliteten af de billeder jeg skød dengang.
Døm selv, her er de.
I begyndelsen af april var jeg inde på Farimagsgade, hvor Akademikernes a-kasse har til huse.
Her har de på en af etagerne et kontorfællesskab for medlemmer, der er selvstændige hvor jeg skulle mødes med Simone og Christina.
De er begge uddannede farmaceuter og har for nyligt lavet firmaet CertifiedVital, der er en ny mærkningsordning for kosttilskud.
Til deres fagblad Pharmadanmark skulle jeg så tage nogle portrætter.
Det viste sig, at det kun var Simone jeg skulle fotografere, men inden vi gik til fotograferingen, tog vi lige en snak i køkkenet, der mest af alt mindede mig om en amerikansk diner.
Jeg går aldrig lige på med fotografering af cases uden lige at have talt med dem og på den måde sat mig ind i hvad den givne artikel handler om.
Hvis fotograferingen er i forbindelse med et interview ankommer jeg altid i tide til, at høre lidt af hvad der bliver talt om og på den måde få viden og inspiration til mine billeder.
I dette tilfælde blev det til nogle portrætter af Simone i de ret lækre lokaler, der er i bygningen.
Der blev brugt et billede til henvisning og et billede i et opslag inde i bladet.
En fredag for nogle uger siden, var jeg på besøg i et kommunikationsbureau på Gammel Kongevej.
Her skulle jeg mødes med Louise og Camilla, der begge er uddannede journalister, arbejder med kommunikation, influencermarketing og så laver de podcasts.
Og det skulle jeg fotografere, altså at de skulle optage en podcast.
Der udover skulle jeg også lige tage nogle portrætter af de to inden deres gæst Carla ankom.
Mens jeg fotograferede snakkede vi om løst og fast indenfor vores fag og om hvordan visse journalister og kommunikatører ikke har høje tanker om influencers.
Det er blandt andet influencers og influencermarketing deres podcasts handler om.
De optager på noget så simpelt som en iPhone og sidder i et lagerlokale, der er fyldt med det tøj, som kommunikationsbureauets kunder producerer og der skal laves kommunikation og marketing om.
Da Carla ankommer går de forholdsvist hurtigt i gang med at optage og jeg forsøger på bedste vis at være fluen på væggen.
Det lykkedes næsten, men jeg taber selvfølgelig et bagdæksel til et objektiv lige udenfor døren til lagerlokalet, da jeg er ved at pakke sammen.
Så de må lige hurtigt afbryde optagelsen, der ellers altid er et onetake.
Pinligt.
I sidste uge var jeg på besøg hos Executive Cognito, der er et netværk for topledere, på Gammel Carlsbergvej i Valby.
Her skulle jeg fotografere direktøren i Muskelsvindfonden Henrik Ib Jørgensen og de to ejere af Executive Cognito, Frank Ewert og John Rohde.
Billeder skulle tages i anledning at, at Muskelsvindfonden og netværket har indgået en samarbejdsaftale, der blandt andet indebærer, at Musholm (fondens konferencecenter i Korsør) bruges at Executive Cognito til netværksarrangementer med overnatning.
Fotoseancen begyndte i kontoret på 1. sal i den imposante bygning, der blandt andet også rummer Bryggeriforeningens kontorer, hvor der var helt sydlandsk stemning med altan og træer (dog uden blade) lige udenfor vinduet i den lavtstående vintersol.
Til at begynde med bad jeg de tre herrer om blot, at stå og tale sammen mens jeg tog nogle billeder.
Efterfølgende tog vi nogle opstillede portrætter nede i hallen hvor vi også havde opstillet en roll-op fra Executive Cognito.
Jeg ville egentlig have taget nogle billeder ude foran bygningen, men John mente at haven ville egne sig bedre.
Således blev det.
Sidste opgave inden juleferien var et borgermøde i Vilhelm Lauritzen terminalen ved Kastrup Lufthavn.
Her havde lufthavnen inviteret Amagers borgere til møde omkring situationen, der er opstået omkring de mange taxaer, der holder parkeret i villakvartererne omkring lufthavnen mens de venter på ture.
Dette har efter borgernes opfattelse betydet dels forurenende tomgangskørsel, afføring og affald på villavejene og de tilhørende grønne områder.
Lufthavnens passagerchef, Thomas Hoff Andersson, var vært ved mødet og indledte det således med en snak om problemerne.
Tilstede var også direktørerne i tre af de store taxaselskaber i hovedstaden.
Der udover var Tårnbys borgmester, Allan S. Andersen og flere lokalpolitikere til stede.
Jeg skulle tage nogle billeder under mødet og havde heldigvis medbragt min bærbare, så jeg dels kunne fotografere og dels lave billederne færdige, under det knap to timer lange møde.
Desværre var mødet først klokken 17.00, hvilket betød, at der der var temmelig mørkt udenfor og derfor ikke noget indfaldende lys i den gamle afgangshal i terminalen.
Det betød 1/60 blænde 2.8 på 1600 iso og flash oveni.
Ellers ville der slet ikke have været nogle billeder.
Så der kom lidt slagskygge her og der, men det er vilkårene under sådanne forhold.
Torsdag var jeg på Hotel Nyborg Strand for, på afbud fra en kollega, at lave nogle videooptagelser ved Danske Gymnasiers årsmøde.
Jeg kommer selv på hotellet hvert andet år, når vi har PF Konference, hvor vi mødes cirka 200 kollegaer til samvær, faglige oplæg og snak.
Så jeg havde en god idé om hvordan denne lokation ser ud.
Opgaven denne torsdag bestod i, at filme tre politikeres oplæg for de forsamlede: undervisningsminister Merete Riisager, socialdemokraternes formand Mette Frederiksen og dansk folkepartis ditto, Kristian Thulesen Dahl.
Disse optagelser skulle jeg så sammen med redaktøren fra Danske Gymnasier klippe sammen til en række film til brug på dels hjemmeside og dels de sociale medier.
Grundet bookning af kunde i vores studie i El Fabrico, der skulle bruge tre kameraer, heraf mit Canon 5D, havde jeg lånt min kollegas Canon XF 300 videokamera.
Det gør det alt andet lige noget lettere, at optage video til en konference med et kamera, der har to xlr-stik, autofokus og det hele.
Jeg har tidligere med mit Panasonic HMC 150 optaget i blandt andet Statsministeriet med microport direkte i pa-anlægget (det måtte man ikke, det skulle være med kabel! men det gav noget bevægelsesfrihed) så jeg håbede på, at der var en direkte indgang til anlægget her på hotellet.
Det var der også – der sad simpelthen et panel ved siden af døren, hvor der var et xlr-stik til audio out.
Quadratisch. Praktisch. Gut, som de siger sydpå.
Jeg havde heldigvis et 20 meter kabel, som rakte rigeligt de få meter jeg skulle stå fra panelet, men havde overvejet, at stille mig i den anden ende af lokalet, men droppede det, da jeg har dårlige erfaringer med gaffertapede kabler på gulvtæpper og slæbende fødder!
Så kablet, der lå lige i indgangen, blev rigeligt tapet ned.
I sidste minut havde undervisningsministeren aflyst, så jeg skulle kun optage de to partiformænd.
Afløseren for ministeren var Søs Marie Serup, der havde holdt workshop tidligere på dagen, som jeg så også lige filmede – just in case.
Der var ikke ret godt lys i lokalet – vejret var tungt og der var halvt nedrullede gardiner grundet slides på lærredet og af en eller anden grund havde man ikke rettet de loftspots der var ind på talerstolen.
Så jeg måtte gaine fuldt på kameraet og krydse fingrene.
Spotsene kunne man nemlig ikke sådan lige rykke, så der var det lys der var.
Nå, men jeg fik lige tjekket optagelserne med Søs Marie Serup i pausen inden Mette Frederiksen gik på og det så fint ud.
Lyden var også ok – min erfaring er, at når man får linelyd ind i xlr er den normalt for høj og skal skrues ret kraftigt ned – i det her tilfælde skulle den skrues helt op!
Det skyldtes muligvis, at de brugte bordmikrofoner og ikke clipon headsets.
Jeg optog også lyden i lokalet med min RØDE NTG 3 ovenpå kameraet og mixet med lyden fra lineindgangen var det faktisk ok.
Ikke helt som en microport, men det gik an.
Da den sidste optagelse var i hus, gik redaktøren og jeg, over i et tilstødende lokale og klippede citater ud til filmene.
Jeg havde troet, at vi skulle lave tre-fire små klip af hver partiformand, men redaktøren ville have citaterne klippet sammen til en lang film.
Så jeg måtte lave overblændinger, hvilket jeg normalt ikke gør, for at samle det fint.
Ydermere skulle der tekster på, hvilket er ret nemt i YouTube.
Desværre er det kun få citater, så hele oplægget er ikke tekstet.
Jeg havde fået indtrykket af at filmene skulle på Facebook, men de skulle kun på Twitter.
Jeg kan så se, at indlæggene på Twitter, linker direkte til Danske Gymnasiers web, hvor filmene er embedded fra min YouTube kanal.
Det havde været en fordel hvis Danske Gymnasier havde haft deres egen kanal, men det har de ikke, så vi måtte i skyndingen lægge dem op på min kanal.
I begyndelsen af oktober var jeg en tur i Birkerød og besøge Ditte og Kasper.
De havde fået nyt køkken og i det nye køkken havde de fået en ny vandhane.
En vandhane af den slags, der kommer kogende vand ud af.
Den hedder Quooker og for dem og BrandMovers, der skriver artiklen og fotograferer (undertegnede), skulle jeg dels tage billeder af vandhanen og dels parret i deres køkken.
Billederne skulle bruges til en artikel på deres hjemmeside hvor de lægger inspirationshistorier op fra forskellige familier med Quookere.
Køkkenet var i den ene ende af den ellers åbne spise-/dagligstue og med gråfiltsede vægge og sorte elementer.
Jeg havde som sædvanlig min Profotolampe med og kunne lægge et fornuftigt lys, der gav oplysning og lidt hårde skygger.
Jeg synes ikke nødvendigvis, at billeder af denne type skal være douchede i både retouch og lys.
Der må godt ske noget.
Øvelsen med disse optagelser går ud på, at tage billeder af selve vandhanen i brug.
Det vil sige: få køkkenejeren til, at fylde en gryde, en kop eller en kaffekande.
Fotografer detaljer og tilbehør i køkkenet og fotografer dem i færd med madlavning, samtale og samvær.
Der var ingen børn hjemme da jeg var der, så det var bare Ditte og Kasper, der var tilstede.
Men jeg fordelte rollerne lidt mellem dem, så de begge kom i aktion med vandhanen.
Se artiklen på Quookers hjemmeside.
I sidste uge var jeg på opgave i Københavns Madhus i Ingerslevsgade.
Her skulle der afholdes Råvare Match hvor fire fødevareproducenter skulle præsentere deres produkter for fire “løver” fra henholdsvis Tivoli, Bella Center, Aarstidernes Gårdbutik og Scandic Hotels.
Grunden til, at jeg skriver “løver” er fordi, at det var som en slags Løvens Hule for små fødevareproducenter, der får en chance for at pitche deres produkter for nogle af de store aftagere.
Jeg har engang for mange år siden været til pressemøde i Madhuset og huskede lokalet som højloftet med store vinduer på hver side.
Det holdt stik og trods det overskyede vejr var der næsten hele seancen igennem mulighed for at skyde uden flash.
Det gør jeg oftest ved denne type arrangementer, da man så nemmere kan være en “flue på væggen” og fotografere ugeneret.
De fire producenter havde hver fire minutter til, at gøre deres hoser grønne overfor panelet.
Der blev præsenteret og delt smagsprøver ud fra blandt andre Bornholms Kildevand, der består af en gruppe mennesker, der har købt et vandværk i Rønne og derfra henter kildevand op, som fås med og uden brus.
Der var Planteslagterne, der præsenterede veganske “kødprodukter”, hvilket jeg efterfølgende fandt ud af ikke var så tosset at få i en slider.
Bugs’n juice bestod af en enkelt fyr der ved præsentationen talte om shots med 1 % tilsat fårekylling.
Jeg fik efterfølgende et skud og det kunne også drikkes.
Slutteligt var der det økologiske gartneri på Amager, der præsenterede honning og spiselige blomster.
Mandag i sidste uge havde jeg en aftale med Morten Søgaard fra Pfizer.
Han bor i Connecticut, hvor han arbejder med genforskning.
Han var i Danmark til en konference i Bella Center og i den forbindelse skulle han give interviews til to aviser, heriblandt Jyllands Posten, der ikke havde en fotograf på opgaven.
Jeg havde allerede en aftale med Pfizer om, at jeg skulle fotografere deres kommende direktør, Lars Møller, senere på ugen og Pfizer ville gerne have nogle gode billeder til blandt andre de to aviser.
Så klokken 9.00 mandag stod jeg klar i Bella Center hvortil Morten ankom et øjeblik efter.
Jeg har fotograferet en del i Bella Center og havde på forhånd planlagt, at skyde det i konferencecentret hvor der er lidt blandet miljø med både plantevægge, trævægge og smarte sofaer.
Jeg havde taget min Profotolampe med og skød portrætter med enten direkte lys eller lampen bouncet i loft eller væg.
Jeg skyder gerne en del billeder til en sådan opgave, så der er noget at vælge imellem, selvom kunden kun skal bruge fem færdige billeder.
Som sagt skulle der i hvert tilfælde være noget der kunne gå i en avis, så det skulle skydes lidt anderledes end de normale lidt “pænere” corporate billeder.
For en måneds tid siden fik jeg til opgave at fotografere Faizan Akbar fra Eventbuizz.
Han står bag udviklingen af en app, der gør det nemmere for de personer, der arrangerer events, konferencer og andre begivenheder, at invitere deltagere, registrere dem og dele programmerne for begivenheden med dem.
At fotografere en mand, der har udviklet en app er sådan set nemt nok.
Et billede af en mand, men hvad så med appen?
Det er det man tit render ind i som fotograf – at fotografere en person, der har gjort noget eller udviklet noget, der nemt lader sig beskrive på skrift, men er vanskeligere at beskrive med billeder.
Eventbuizz holder til i et kontorhotel på femte sal i en ejendom i Vesterbrogade.
Her var der mulighed for, at fotografere i firmaets lokaler, et mødelokaler og ude på en tagterrasse.
Vi begyndte med billeder inde i mødelokalet hvor Faizan lagde nogle screendumps op på en skærm og så fotograferede jeg ham og skærmen.
Det virkede ikke helt, så vi gik udenfor i eftermiddagssolen og tog nogle billeder på terrassen.
Faizan spurgte om vi skulle tage nogle billeder af appen på telefonen.
Igen, det bliver lidt abstrakt, men jeg synes faktisk at det bærende billede i artiklen illustrerer historien meget godt.
En dag i begyndelsen af september var jeg en tur i Espergærde lige syd for Helsingør.
Her har Oticon, der producerer høreapparater, forskningscenteret Eriksholm.
Her skulle jeg fotografere Michael Kai Petersen, der forsker i AI (kunstig intelligens) i forbindelse med høreapparaters brug i forskellige lydmiljøer.
Testpersonerne bliver udstyret med høre apparater og fulgt rundt hvor de færdes og forskerne kan så se hvilket program, deres høreapparat er sat på og samtidig hvor de har været og brugt apparatet.
Det er lidt kompliceret stof, men man håber på sigt, at gøre høreoplevelsen bedre for brugerne af høreapparaterne, som så skal kunne tilpasse sig endnu bedre til det miljø og lydbillede brugeren færdes i.
Jeg havde håbet lidt på forskning i et laboratorium “Sådan noget med hvide kitler og reagensglas” sagde Michael grinende:)
Det havde de desværre ikke, blot et ret ordinært kontor oppe under taget på en af de i øvrigt ret flotte bygninger.
Så det endte med nogle billeder af Michael bag computeren, tætte billeder af høreapparater i en hånd og nogle portrætbilleder ude i haven.
Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælper vores team til at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Du kan justere alle dine cookieindstillinger ved at navigere i fanerne på venstre side.
Strengt nødvendigt cookie skal altid være aktiveret, så vi kan gemme dine præferencer for cookieindstillinger.
Hvis du deaktiverer denne cookie, kan vi ikke gemme dine præferencer. Det betyder, at hver gang du besøger denne hjemmeside, skal du aktivere eller deaktivere cookies igen.