Jeg har som mange andre fotografer altid fotograferet.
Det vil sige som barn lånte jeg min fars kamera (et Minolta) og min mors kamera (som jeg ikke kan huske hvad var for et), blev bragt med på ferieture med ungdomsklubben inden jeg i 1986 købte et Minolta 7000 med autofokus!
Jeg havde stået i mørkekammer i fotolære, som jeg havde som valgfag i skolen fra 7. klasse.
Mit Minolta 7000 blev suppleret med et Minolta 9000, som jeg købte brugt hos Photografica i Skindergade engang i begyndelsen af 90erne.
Billederne i denne reportage er taget over to junimorgener i 1996 på vandet nordvest for Kragenæs på Lolland.
Min kones, nu afdøde farfar, der på dette tidspunkt var 91 år, og siden 1939 havde været læge i Horslunde, havde i mange år sat garn og ruser på kysten.
Det var altid godt at være på besøg og sidde i hans køkken og pille fjordrejer, som blev nydt på et stykke smurt franskbrød og en pilsner eller hvidvin hentet i hans kælder.
Jeg kan ikke huske hvornår han stoppede med, at sætte garn, men jeg husker ham som en gammel mand, der skulle støtte sig til sin kæp når han trak sin båd ud, da jeg fotograferede ham.
Han arbejdede og jeg fotograferede og der hvor jeg kunne bunde, stod jeg i mine badebukser og lidt længere ude, sad jeg i båden og fotograferede.
Billederne er skudt på en Kodak Tri-X, som sammen med T-Max (som kunne presses bedre) og Ilfords FP4 og HP5 var de sort/hvide film jeg fotograferede på.
Jeg fik aldrig etableret mørkekammer i mit barndomshjem, men brugte skolens til at fremkalde film og kopiere billeder.
Senere gik jeg på teknisk skole hvor vi fremkaldte vores film på maskine (jeg blev ikke fotograf dengang) og brugte forstørrelsesapparater med multigradehoveder.
Disse film er fremkaldt på vores badeværelse og forstørrelserne er lavet i min kones morfars kælderrum i den ejendom jeg stadig bor i.
De boede på 1. salg men havde alligevel fået trukket en ledning ned til kælderrummet, som lå lige under stuelejligheden.
Så her stod jeg med varmeblæser i skæret fra den røde pære og kopierede på et ældre Leitz forstørrelsesapparat eller et Opemus.
Mange af mine kopier blev lavet på Barythpapir, som dog var vanskeligt at arbejde med når det skulle tørre.
Heldigvis fik jeg fra en beboer i ejendommen fat i en varmepresse, så jeg kunne få rettet de bulede kopier, der havde ligget til tørre på tørrestativet, ud.
You might also like
