Blog /

Nytårsstafetten: eventbilleder taget for Dansk Fjernvarme.

Fredag i sidste uge var jeg på besøg hos Dansk Fjernvarme i Farimagsgade i København.

De skulle holde deres årlige nytårsstafet hvor der ville være oplæg af blandt andre Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne.

Det ville de gerne have taget nogle billeder af og det skulle jeg gøre for dem.

Jeg lagde min taske i et kontor og gjorde min computer klar til redigering.

Den første jeg stødte ind i og som hilste glad på mig var tidligere minister Carsten Hansen, som jeg da har portrætteret et par gange, men om han egentlig kunne huske mig ved jeg ikke selvom han kommenterede mit udseende “skægget er da i hvert tilfælde blevet længere.”

Jeg havde taget en 35er, min 70-200 og så mit fiskeøje med ind i lokalet hvor stafetten skulle foregå.

Jeg stillede dem på et bord (havde glemt mit Domkebælte) så jeg let kunne gå hen og skifte objektiv.

Som det ofte er med den slags opgaver er det nemmere at tage billeder af folk med en tele, så man kan gøre det ubemærket, i stedet for med en 35er hvor man kommer så tæt på, at folk stiller sig op og smiler.

Det giver ikke så gode billeder – jeg vil hellere fange folk naturligt i øjeblikket.

Da folk var mødt frem gik først direktøren på og jeg skød både talerne og tilhørerne.

Så får man et varieret udbud af billeder.

Da talerne var overstået, cirkulerede jeg i lokalet et kvarters tid, for lige at få de sidste situationsbilleder inden jeg gik ind på det tilstødende kontor og udvalgte og redigerede billeder.

 

Link til Dansk Fjernvarme.

 

Comments are closed.

onClick="_gaq.push(['_trackEvent', 'kontakt', 'email', 'kontaktformular',, false]);"