I Store bededagsweekenden var jeg med familien et smut nordenfjords, nærmere bestemt Klim Strand ved Fjerritsslev.
Jeg havde taget både dronen og mit Fuji X100V med.
Dronen kunne jeg godt have ladet blive hjemme da det vanen tro blæste for meget til, at sende den lille maskine til himmels.
På vores gåtur om lørdagen til Thorup Strand vil jeg skyde på, at middelvinden lå på 15 m/s og at stødene var nær de 18 m/s.
Men fotografere kunne jeg dog stadig, blot jeg havde ryggen mod vinden.
Søndagens tur mod Klim Strand var lidt mindre blæsende, men her skød jeg også hovedsageligt med vinden i ryggen.