Koncertbilleder fra fredag på Copenhell 2018 med Exodus, At The Gates, Deftones og Graveyard.
Billeder kan købes her.
Billeder fra torsdag med NYT LIV, UXDXS, Smertegrænsens Toldere, Parkway Drive, Zeal & Ardor, Nightwish, Thy Art Is Myrder og Arch Enemy.
Billeder kan købes her.
På den varmeste majdag i over 100 år svedte jeg igennem, sammen med et par kollegaer, ansatte hos DMF og medlemmer af DMF.
Hvert halve år afholder forbundet en session for 24 medlemmer, der blandt andet kan komme ind på Sankt Hans Torv og blive fotograferet af en professionel fotograf.
Det er meget blandet hvem der kommer herind, det er solister, duoer og grupper indenfor rytmisk, jazz og klassisk.
Nogle har en helt klar mening om hvilke billeder de vil have taget og andre er mere tøvende.
Fælles for dem er at de som kreative mennesker ikke har langt fra tanke til handling, så vi får os som regel hurtigt talt ind på det rette udtryk i billederne.
I den ende af lokalet hvor jeg står er der autopoles med ophæng til tre ruller i sort, hvid og grå, så der er mulighed for at skifte imellem de forskellige sessions.
Nogle bliver fotograferet inde, nogle ude og andre begge dele.
Når vi går udenfor bruger vi baggården, porten og de omkringliggende gader og pladser.
I denne omgang var jeg slet ikke i Sankt Hans Gade, men i Elmegade to gange og i baggården og porten fire gange.
I løbet af dagen ændrer lyset sig og på et bestemt tidspunkt om eftermiddagen er Elmegade fuldstændigt badet i sollys og ikke umiddelbar anvendelig til foto.
Baggården er derimod god hele dagen.
Denne gang var jeg ovenikøbet ovenpå over kantinen i baghuset hvor der står et klaver som en af musikerne gerne ville fotograferes ved.
Hver musiker bliver stylet af makeupartister inden fotograferingen, de fleste skifter til noget andet tøj og har instrumenter eller props med, som de vil have med i billedet.
Hvorfor mener større medier, at de ikke skal betale for fotografers billeder?
Som jeg har skrevet tidligere var jeg, som mange af de foregående år, på Roskilde Festival og fotografere.
Nogle gange bliver jeg hyret af medier, billedbureauer og virksomheder til, at lave specifikke opgaver på festivalen.
Enten billeder af koncerterne eller ting der foregår på festivalpladsen eller campingområdet.
Det være sig salgsboder, pengeautomater eller andet, der indgår i det store apparat en festival som den i Roskilde er.
Disse opgaver fakturerer jeg kunderne direkte for.
En anden måde jeg tjener penge på er når nogle af mine billeder bliver solgt igennem Ritzau Foto, som er dem jeg lægger mine billeder i kommission hos.
Når et givent medie, forlag eller virksomhed mangler et billede af en kunstner jeg har fotograferet køber de det igennem Ritzau og jeg får min del.
Historien jeg vil fortælle nu handler om billedet øverst i dette indlæg.
Det viser The Savage Rose stående på Orange Scene efter deres koncert torsdag eftermiddag.
Annisette er i færd med, at sende den due hun et øjeblik forinden holdt i sine hænder til himmels.
Jeg havde som mange andre fotografer også stået i fotopitten og fotograferet koncerten.
Da jeg ikke har set The Savage Rose spille siden jeg så dem i Trommen i Hørsholm i 92, gik jeg ned for, at se koncerten i den bagerste af de to frontpits foran scenen.
Da koncerten er ved, at være slut trækker jeg over til hegnet ud mod pladsen, så jeg ikke skal stå i kø når de slutter og hører resten af koncerten herfra.
Da bandet liner op ved scenekanten betragter jeg dem og hører hvad Annisette siger.
Jeg er egentlig ved, at gå da jeg ved, at de ikke spiller flere numre, men på storskærmen kan jeg se et crewmedlem komme med en hvid due i hænderne og gå frem mod bandet.
Instinktivt rækker jeg efter mit kamera og i det øjeblik Annisette får duen i hænderne er jeg klar til skud.
Jeg når, at skyde 19 billeder og det endelige billede er nummer fem i rækken.
Jeg beskærer det lidt og lægger det i Ritzaus arkiv.
Det er et ret godt billede tænker jeg, men er mentalt videre til næste koncert og har glemt alt om det indtil næste dag lidt over middag.
Her får jeg en beskedanmodning på Messenger fra en kendt TV2 vært, der “har hørt at jeg har et billede af Annisette og due og om jeg kan ringe?”
Jeg sidder i bilen og venter i kø på motorvejen ved afkørsel 12 ved Køgevej og ringer til vedkommende.
Jeg får fortalt, at TV2 gerne vil bruge billedet i Go Aften Danmark, hvor de har Annisette i studiet samme aften.
“Vi har ikke så mange penge” bliver der blandt andet sagt.
Da det ligger i kommission hos Ritzau henviser jeg til dem og lader vedkommende forstå, at det koster penge, at bruge mit billede på skærmen.
Over skulderen kan jeg høre vedkommende sige ud i lokalet: “Vi plejer da ikke at kreditere fotografer for billeder?” hvilket jeg i dette tilfælde tolker som, at de ikke plejer at betale for billeder!
Jeg afslutter samtalen lettere forvirret og forventer ikke, at TV2 køber billedet, men ringer alligevel ind til Fotodesken for, at sikre mig, at det ligger hos dem.
Det gør det.
Jeg kan ikke forstå hvordan en af danmarks største tv-stationer kan blive ved med, at tro, at billeder bare er noget vi fotografer tager for sjov.
Modsat en artikel, som kan citeres efter nærmere regler i ophavsretsloven, kan man ikke citere et billede.
Det vil sige, hvis man vil bruge et billede, så må man betale for det.
Det uanset om man er en kendt studievært på TV2 eller et mindre dagblad.
Penge up front – ellers kan I ikke bruge mit billede.
Grunden til, at jeg overhovedet blev kontaktet af TV2 omkring billedet var, at min kollega Jørn Stjerneklar havde tagget mig i nedenstående opslag (taget fra en anden kollegas væg)
Det giver en så meget desto mere grund til, at græde tørre tårer når TV2 ikke mener, at de skal betale for billeder de bruger.
Her i opslaget lavet af den TV2 vært, der kontaktede undertegnede, kan man se at “præmien” for at få bragt sit billede er et signeret billede af Michel Bellaiche og Annisettes autograf på vedkommendes manus fra interviewet.
Seriøst!?
Det er uanset om man lever af at fotografere, som jeg eller man blot er en glad amatør – bliver ens billede brugt, så skal man have penge for det.
Halvanden time senere fik jeg følgende besked på Messenger:
“Hej igen. Vi har fundet det og købt det Med i Go’aften Danmark 18:30 Go weekend”
Jo tak – det manglede bare.
I går var jeg sammen med to kollegaer inde i Dansk Musiker Forbunds afdeling på Sankt Hans Torv og fotografere.
To gange årligt tilbyder forbundet dets medlemmer karriererådgivning, møder med grafikere og så fotografering.
På sådan en dag ligger programmet helt klart: En times makeup og en times fotografering.
Hver fotograf har otte sessions hvor der skal fotograferes alt fra en enkelt kunstner til grupper med 4-5 medlemmer.
En fotograf holder til på 1. sal og benytter denne, samt udenfor til fotografering og to fotografer holder til på 3. sal og benytter studiet, der dels består af papirbaggrunde i den ene ende af lokalet og dels af sort molton i den anden ende af lokalet.
I lokalet, der er godt 40 kvadratmeter opholder sig udover de to fotografer, to stylister, samt kunstnere, der bliver fotograferet, sminket eller venter på, at blive fotograferet.
Nogle kunstnere har en helt klar idé om hvilke billeder, der skal tages og andre har en svag idé og dem taler vi så sammen med og kigger på billedeksempler med.
Det er en travl, men sjov dag og for nogle ender det op med et par billeder, mens andre kan få op til cirka 15 billeder.
Det er ofte hvis de er taget i studiet med samme baggrund og samme belysning, at det kan lade sig gøre.
Igen er der andre, der vil udenfor og fotograferes og her når vi ikke altid en masse.
Gårsdagens vejr var skyfrit og med blå himmel.
Heldigvis ligger lokalet vi fotograferer i mod nord, så vi får ikke sol ind før sidst på dagen.
Det indirekte sollys, der kommer ind i lokalet bliver reflekteret af de hvide facader på ejendommene på den anden side af torvet, hvilket er perfekt til fotografering uden lamper.
Min første session var med en kvindelig violinist og bratschist, som kun blev fotograferet i studiet både med og uden lamper.
Efterfølgende var det en cellist og en fløjtespiller, der fik taget billeder med lamper i studiet.
En mandlig guitarist fulgte efter og blev også fotograferet med lamper i studiet.
Han ville gerne have nogle billeder hvor han spillede og hvor hovedet på guitaren var uskarpt.
Faktisk et slags koncertbillede.
Ved et tilfælde gik kun den ene lampe af, hvilket betød at han blev fotograferet lidt i modlys, men det var faktisk lige netop det, der blev det gode billede i den serie.
Den næste jeg fotograferede var en kvindelig kirkesanger og projektleder, der ikke havde nogen idé til billeder, men sammen fandt vi hurtigt et udtryk i nogle billeder taget, hvor hun sad omvendt på en stol.
Det blev også til et par portrætter op ad en skallet væg nede i porten med en reflektor og diffust sollys som belysning.
Efter frokost var det en kvindelig klassisk kvartet, der skulle fotograferes med en genganger blandt dem jeg tidligere havde fotograferet.
De havde fundet en location lige på den anden side af torvet ved Verdenskulturcentret.
Jeg hankede op i min Profotolampe og vi gik over til Nørre Allé.
Her var der en trætrappe, som nu heldigvis lå i skygge, hvorved jeg lettere kunne styre lyset med lampen.
Vi lavede nogle forskellige opstillinger både siddende og stående.
Da jeg havde lavet billederne færdige var det rapperen Justin Swayzys tur.
Han ville gerne have lavet nogle billeder i studiet og ude på gaden hvor man kunne se det var København.
Vi tog nogle forskellige poses i studiet og gik efterfølgende ud i Sankt Hans Gade og skød nogle billeder på en strappesten med grafitti på en dør.
Vi sluttede af i gården blandt mælkekasser og skraldecontainere.
Endnu en en klassisk musiker skulle have taget billeder.
Denne gang en cellist der ville have billeder i studiet og på gaden (en rå baggrund)
I studiet skulle jeg blandt andet skyde nogle detaljer, som fokuserede på instrumentet og ikke musikeren.
Midt i eftermiddagsmyldretiden gik vi på gaden og skød nogle billeder af den spillende cellist, hvilket fik mange til, at stoppe op.
Slutteligt skød jeg en kvindelig singersongwriter/performer, der poserede sammen med et miniatureflygel.
En hel masse billeder taget med nogenlunde samme lyssætning, hvilket gjorde efterbehandlingen forholdsvis nem.
Da jeg havde pakket sammen og spist aftensmad kørte jeg hjem.
