Her er en film, der viser nogle af alle de billeder jeg tog sidste år.
I sensommeren fik jeg til opgave at, tage billeder til it-firmaet Mainbrains nye hjemmeside.
Opgaven var den klassiske: medarbejderportrætter og situationsbilleder fra kontoret.
Meget klassisk disciplin: fotografer nogle temmeligt statiske (læs: sidder ved et bord og arbejder) mennesker på arbejde.
Udover billederne til kontoret foreslog jeg, at jeg tog nogle billeder udenfor.
Kontoret ligger i Bella Center på Amager og således også op til Ørestaden.
Så min tanke var, at lave nogle cityscapes, som kunne bruges som baggrund til siderne på hjemmesiden og til f.eks blogindlæg.
Den type billeder er ofte gode til, at krydre en hjemmeside med, da der som her, ikke er nogle fysiske produkter at fotografere.
Jeg mødte op på kontoret og vi linede op i et tomt kontor nede ad gangen til personaleportrætter.
Helt klassisk, hvid baggrund og to softbokse.
Efterfølgende var det tid til, at lave situationsbilleder og her kommer det svære.
At lave engagerende billeder af personalet i arbejde.
Her må man tænke kreativt.
Jeg spørger ind til hvor de enkelte sidder og hvem de arbejder sammen med og hvem der holder møder med hvem og hvor det foregår.
Så er det ellers bare at få billeder af alle medarbejdere i kassen mens de er i en arbejdssituation.
Så vi satte flere “møder” op, både i det ene kontor og ved et højt bord i en mellemgang.
Jeg ville egentlig godt have skudt situationsbillederne ved det forhåndenværende lys.
Men da der i disse kontorer kun er vinduer til det ene side, som til gengæld fylder fra gulv til loft, og dermed giver en massiv “overvægt” af lys fra den ene side, blev jeg nødt til, at bruge min ene studieflash til udfyld og oplysning.
Heldigvis er den på batteri, så den er dejligt mobil.
Til den slags lyslægning er der ikke behov for en softboks, det er bare om, at bounce den ind i en væg eller op i loftet.
Udover situationsbillederne skød jeg også nogle videoklip, som senere blev redigeret sammen af en kollega.
Videoerne ligger som baggrund på nogle af firmaets sider og annoncer og skaber en dynamik, som supplement til stillbillederne.
Dagen sluttede af med billeder af nogle af medarbejderne på en gangbro inde i selve Bella Center, hvor lyset skinner gennem vinduerne foroven og bliver brudt af “vinduesrammer” og søjler og overlæggere.
Disse billeder skød jeg uden flash.
En af de følgende dage tog jeg min ladcykel ud og lavede billederne af Ørestaden i den nedgående sol.
Hvad er et godt portrætfoto og hvorfor er det vigtigt, at have et professionelt billede af sig selv på sin hjemmeside og/eller de sociale medier?
Det gode portrætbillede viser hvem man er og hvad man står for.
Jeg ser alt for ofte billeder taget med mobiltelefon op ad en hvid væg eller et profilbillede sakset fra et familiebillede fra sommerens tur sydpå.
Lys er afgørende i fotografi, også portrætfotografi. Jeg bruger enten det naturlige lys eller mine flashlamper.
Et vellykket portrætfoto fanger øjnene i skarpt fokus. Øjenkontakt skaber forbindelse mellem seeren og motivet.
Mennesker er forskellige og afhængig af ansigtets form, personens fremtræden, både fysisk og personligt, arbejder jeg på forskellige måder når jeg laver portrætter.
En simpel, ensfarvet baggrund lader seeren fokusere på personen i billedet, mens et portræt i miljø kan gøre det lettere, at afkode hvad den portrætterede har af erhverv. Samtidig skal kompositionen være afbalanceret og fokuseret på motivet.
Et godt portrætfoto bliver ofte styrket af den historie, det fortæller eller den kontekst, det bliver bragt i.
Et ægte smil eller en eftertænksom mine kan gøre portrættet mere levende og interessant. Hvordan den portrætterede skal fremstå på sit billede er et samspil mellem fotografen og ham/hende.
Jeg fotograferer altid mine kunder i flere forskellige positioner, stående eller siddende og får dem til, at stå med armene over kors, med hænderne i lommerne eller armene ned langs siden.
Det nytter ikke noget, at have en fuldstændig fasttømret opfattelse af hvordan en given person skal fotograferes.
Jeg har ofte en god idé om det inden jeg møder vedkommende, men ligeså ofte bliver den idé forkastet når jeg har talt med personen et stykke tid og det endelige billede bliver helt anderledes end jeg havde forestillet mig.
Derfor er det vigtigt med en god variation i billederne, så der er noget for kunden at vælge imellem.
God kommunikation mellem fotografen og kunden er nøglen til at ham/hende kan slappe af, føle sig naturlig i rollen som motiv og derved, i samarbejde med fotografen, skabe det bedste portræt.
En vis grad af redigering kan forbedre et billede, men især ved et portrætfoto er det vigtigt, at være tilbageholdende med retouch.
Jeg retter kun mindre fejl, såsom at fjerne bumser, urenheder i ansigtet og fjerne hår og folder på tøjet og justere lys og farver. Det er vigtigt at være tilbageholdende, så portrættet stadig ser naturligt ud.
Husk, at definitionen af et godt portrætfoto kan variere afhængigt af hvem du spørger. Bare fordi jeg er professionel fotograf har jeg ikke nødvendigvis ret i hvad der er det gode billede.
Det er trods alt den portrætterede, der i sidste ende skal afgøre hvilket billede der viser ham/hende bedst.
Det er vigtigt at eksperimentere og finde ens egen stil, der afspejler ens vision og budskab.
Her kan du se nogle af de mange portrætter jeg har taget igennem tiden.
Jeg løser af og til opgaver for mit eget forbund: Journalistforbundet.
Denne opgave var, at tage billeder af 50 års jubilaren, Flemming Ytzen.
Journalisten havde lavet et portræt og bad mig om, at tage nogle billeder af hovedpersonen.
I stedet for, som det ofte sker, at mødes med personen hjemme og tage nogle billeder indenfor eller ude i en have, syntes journalisten at det var bedre at mødes med Flemming til et af de mange foredrag han laver for FOF.
Han har i mange år beskæftiget sig med Asien og med verden og det holder han så foredrag om.
Denne onsdag hvor jeg skulle portrættere ham, skulle han holde foredrag i FOF i Greve.
Det sted hvor han skulle holde oplægget er ikke så fotogent udenfor, så vi mødtes i stedet for på det andet sted, hvor han også holder foredrag til foto.
Det er Greve Borgerhus, det tidligere Rådhus i byen, som er en rødstensbygning fra sidst i 50erne.
Her fik vi taget nogle opstillede portrætter, inden vi kørte hen til FOFs hus i et industrikvarter i nærheden.
Her mødte tilhørerne ind mens Flemming fik styr på computer og projektor og jeg begyndte at fotografere.
Jeg blev hængende i et kvarter til 20 minutter, så jeg også lige kunne få nogle billeder af ham mens han talte til de fremmødte.
Du kan læse Journalistforbundets artikel her: https://journalistforbundet.dk/nyhed/journalistik-er-historieskrivningens-sekundviser
I forrige uge var jeg en tidlig morgen en tur i Rødovre.
Ejerne af Cura, Combi Byg Service og Combi Byg VVS havde besluttet, at sammenlægget deres virksomheder under det fælles navn Når.
Denne morgen skulle firmaets cirka 170 medarbejdere indvies i hemmeligheden, der var blevet arbejdet på gennem længere tid.
Jeg mødte op i god tid før klokken 7, jeg havde fået, at vide at det skulle foregå hos Cura, inde i deres lagerhal, men her var lukket og slukket.
Jeg henvendte mig til en medarbejder og blev vist ind frokoststuen, hvor medarbejderne var ved at møde ind til det de troede var et almindeligt morgenmøde.
Heldigvis kom jeg ikke anstigende med en kæmpe fotorygsæk og kameraet over skulderen, men blot min lille Tight-rygsæk, så min tilstedeværelse som fotograf blev ikke afsløret.
Medarbejderen, der havde taget imod mig, vidste godt, hvad der skulle ske og efter nogen tid blev jeg lukket ind i den endnu mørklagte lagerhal, hvor der var dækket op til morgenbord og opsat et lille podie hvorfra der skulle holdes tale.
Bagved podiet var et hvidt klæde spændt ud og bagved den holdt en af firmabilerne med de nye logoer klar til afsløring.
Efterhånden var alle medarbejdere kommet ind i hallen og lyset blev tændt.
Direktørerne i de tre firmaer præsenterede, til de fremmødtes store overraskelse, dagens nyhed.
Der blev vist video og delt brochurer ud og der blev snakket og grint og spist morgenmad.
Efterfølgende tog jeg nogle opstillede billeder af de tre direktører udenfor foran firmabilen, som jeg havde insisteret på blev kørt ud på pladsen, med de nye logoer.
Ugen efter var jeg ude for, at fotografere de nye facadelogoer, en bil og syv medarbejderportrætter.
Se mere om det nye firma Når på dette link: https://naar-service.dk/
Ovenstående spørgsmål får jeg engang imellem når jeg er eller har været på opgave.
Det gælder både private og erhvervskunder.
Jeg må så fortælle dem, at der ikke er nogle billeder “jeg ikke skal bruge”.
Hver gang jeg bliver spurgt bliver jeg en smule overrasket.
For hvorfor spørger de?
Er man som fotograf ikke god nok til, at fortælle hvordan man arbejder eller sammenligner spørgeren med sig selv og de billeder han eller hun tager med sit mobilkamera på ferien?
Her kan jeg tænke mig til, at mange kun tager de billeder de mener er nødvendige og hermed ment, at alle billederne kan vises frem til venner og bekendte (forudsat, at billederne er nogle der tåler dagens lys:))
Som fotograf tager jeg også kun de billeder der er nødvendige for at løse opgaven.
Men for, at løse en fotografisk opgave er det nødvendigt, at tage mere end et billede af hvert motiv.
Hvorfor?
Er det fordi fotografer er dårlige til deres arbejde og ikke kan ramme rigtigt i første skud, eller….?
I den perfekte verden ville alle opgaver kunne løses med et skud af hvert motiv, men den perfekte verden findes ikke.
Nuvel, der er forskel på hvilke opgaver, der kræver få eller mange billeder, men alle fotoopgaver kræver at man tager mere end et billede af motivet.
Igen er der forskel på fotografer: nogle skyder få billeder når de er på opgave og andre skyder, efter min mening, alt for mange billeder.
Jeg prøver at begrænse mig af flere grunde: jo flere billeder jeg har med hjem, jo flere billeder skal jeg kigge igennem når jeg skal udvælge det eller de jeg skal bruge.
Jeg skyder indtil jeg har nok billeder til, at løse opgaven for kunden.
Der udover har det også noget at gøre med lagringsplads.
Jo flere billeder man tager jo mere lagringsplads skal man bruge og skyder man video skal man bruge rigtigt meget lagringsplads.
Nå, men tilbage til spørgsmålet og mit svar, som dels er det jeg har skrevet her.
Jeg fortæller simpelthen mine kunder, at kun de allerbedste billeder fra mine optagelser bliver til endelige billeder, som de får lov til at købe og bruge.
Det kan godt være, at der er flere gode billeder fra en opgave (det er ikke sådan at jeg kun afleverer et skud) og som fotograf vil jeg ikke være den der bestemmer præcist hvilket billede kunden skal bruge.
Derfor får de altid et udvalg af billeder, hvadenten det er billeder til deres hjemmeside eller bryllupsbilleder.
Der udover skal alle de billeder jeg optager også, udover de skal udvælges, igennem computeren og have justeret farver, hvidbalance, kontrast, skarphed og måske beskæres.
Så de billeder jeg tager er ikke bare nogle jeg hælder direkte fra kameraet og op i kundens arkiv uden, at gøre noget ved dem.
Måske ovenstående spørgsmål også kan hænge sammen med, at mange mennesker ikke helt forstår værdien af den professionelle fotografs arbejde, for “det er jo bare en hobby vi skal forsøge, at tjene penge på”.
Men det er en helt anden sag, som jeg kan vende tilbage til i et andet indlæg:)
I god tid inden min vinterferie blev jeg kontaktet af kommunikationschefen for bryggeriforeningen på mail.
Han ville høre om jeg kunne hjælpe med, at tage nogle portrætter af foreningens medarbejdere, samt nogle presseportrætter af direktøren Nick Hækkerup.
Det mente jeg nok, at jeg kunne.
Planen for fotograferingen blev lagt, den skulle foregå i en af Carlsbergs gamle bygninger, som foreningen ligger klos op ad, hvor de gamle kobberkedler stadig står.
Tidspunktet blev dagen før vi skulle køre til Norge, men heldigvis var det fra klokken 9 og jeg var færdig ved 12-tiden, så jeg kunne nå at levere færdige billeder inden min ferie.
Der var blevet arrangeret så medarbejderne kom lidt efter lidt, så de ikke skulle stå og vente i det kolde lokale alt for længe.
Jeg sluttede af med, at fotografere Nick Hækkerup, som så efterfølgende skulle fotograferes i portræt til pressehandouts.
Jeg brugte mine to Godoxlamper, dejligt med ordentlige lamper på batteri, en med en softboks til hovedlys og en uden til kant og baggrund.
Jeg har været i lokalet før, til udstilling under Copenhagen Photo Festival, for nogle år siden, så jeg havde en god idé om hvordan lokalet var indrettet.
Det er ret taknemmeligt at fotografere på en location hvor alt står som forladt.
Jeg bevægede mig rundt i lokalet med Nick og fotograferede ham i flere forskellige opstillinger.
Efterfølgende var det arrangeret, at vi skulle tage billeder i Carls øl- og spisehus.
Her satte jeg lamper op og fotograferede flere forskellige opstillinger.
Jeg skulle huske, at tage højde for, at Bryggeriforeningen repræsenterer mange bryggerier ud over Carlsberg, som er det mærke, der ses overalt i restauranten.
Det endte selvfølgelig med, at jeg måtte retouchere, fjerne og gøre flere logoer og skilte uskarpe i de endelige billeder.
Det gik trods mine begrænsede færdigheder med dette.
Før min vinterferie var jeg en tur i Ørestad og fotografere for it-firmaet Intellis.
De skulle bruge billeder til deres nye hjemmeside og så skulle de have nogle billeder af Kevin Magnussen, der skulle komme på besøg samme dag til underskrivning af en sponsoraftale.
På forhånd havde jeg talt med grafikeren, der var ved at lave hjemmesiden, så jeg havde en idé om hvilke billeder jeg skulle tage.
Det er tit sådan, at når jeg skal tage billeder til en virksomheds hjemmeside, bliver jeg som den sidste spurgt.
Det vil sige, at alt er færdigt og jeg skal bare “fylde huller ud” på hjemmesiden med mine billeder.
Det er ikke så inspirerende for en fotograf.
Her fik jeg en sparring og en samtale med ham der var ved at lave siden og vi talte sammen om muligheder for billeder.
Jeg kom med mine input og han kom med sine.
På selve dagen for fotograferingen blev jeg mødt af direktøren, der satte mig ind i rammerne i det kontorfællesskab firmaet havde til huse og hvor vi kunne fotografere og hans ønsker til locations.
Jeg fotograferede først medarbejderne på deres arbejdspladser, så var jeg ligesom i gang og skulle ikke opstille noget.
Efterfølgende bevægede jeg mig rundt i huset og fik placeret medarbejderne på nogle gode steder, hvor interiøret også spillede med.
Der skulle også laves personalebilleder, hvilket skete op ad en brun trævæg, som jeg satte lys på med mine to Godoxlamper.
Indimellem personalefotograferingen, lavede jeg flere billeder rundt i huset.
Til sidste skulle jeg fotografere Kevin Magnussen.
Først til det møde han holdt med ledelsen, så underskrivningen af sponsoraftalen og nogle billeder i et podcast-studie.
De skulle bruges til nogle podcasts som skal produceres senere.
Vi sluttede af med billeder af Kevin sammen med nogle af medarbejderne.
Se firmaets hjemmeside her: intellis.dk/
I sidste uge var jeg en sjælden tur i jylland på job, nærmere bestemt Comwell i Børkop ved Vejle.
Et sted jeg har været nogle gange med Freelancegruppen i Journalistforbundet, dog ikke på job, men som deltager i konference og generalforsamling.
Jeg har fotograferet for Dansk Ejendomsmæglerforening siden efteråret hvor jeg har været med til, at opbygge deres billedmateriale i form af genrefotos, medarbejderportrætter, pressefotos og konferencebilleder fra blandt andet repræsentantskabsmøder og kurser.
De havde få egne fotos, mens genrebillederne var stockbilleder.
Denne dag skulle jeg udover, at fotografere mødet, som i andre sammenhænge ville hedde en generalforsamling, også tage nogle pressebilleder af udvalgte medarbejdere, medarbejderportrætter og et gruppebillede af bestyrelsen.
Lokalet var pænt stort med vinduer fra gulv til loft i den ene side, men desværre med spots i loftet, som på nogle af billederne gav en kedelig gul kulør.
Derfor lavede jeg alle billeder i både farve og sort/hvid, hvor de sort/hvide giver et mere ensartet udtryk.
I pauserne i mødet fik jeg lavet supplerende portrætter og pressefotos og til slut fik vi linet bestyrelsen op til et gruppebillede udenfor.
Hvert halve år har Dansk Musikerforbund en dag med Karrierekick.
Her kan medlemmer komme ind og få karrierevejleding, sparre med en grafiker, blive stylet af en makeupartist og blive fotograferet.
På tredje sal i forbundets hus på Sankt Hans Torv på Nørrebro er vi tre fotografer, der hver i løbet af dagen fotograferer otte musikere/grupper.
Det er alt fra sangere, guitarister, dirigenter, percussionister og alle genrer, klassisk, rytmisk og så videre.
Vi kan vælge mellem ,at fotografere i “studiet” hvor der er en baggrund i hver ende af lokalet eller udenfor.
Ofte bliver de udendørs fotosessioner blot til nogle billeder i gården, da det kan være svært at nå langt rundt på den time, der er afsat til snak om fotoønsker, fotografering, udvælgelse, redigering og aflevering.
Har dog ved tidligere lejligheder præsteret at være oppe ad Nørreallé, på Nørrebros Teater og et godt stykke op mod Panuminstituttet og fotografere.
Denne dag blev det til en enkelt fotografering i porten og gården, resten foregik indendøre.
For halvanden måneds tid siden fik jeg en af de her sms’er som man overvejer er spam, fishing eller noget helt tredje.
Fra et amerikansk nummer fik jeg en forespørgsel på en fotografering.
Der var ikke nogen afsender og det hele var lidt kryptisk.
Det viste sig, at være it-iværksætteren Dylan Fox fra AssemblyAI, som laver noget it, som jeg ikke har den store viden om, men noget med tale til tekst oversættelse/transskribering.
Nå, men hvorom alting er skulle jeg fotografere Dylan ude på et kontor i nordvest.
Han ville gerne have billeder til pressebrug.
Jeg havde medbragt to af mine Bowens-lamper til mit, skulle det vise sig, sidste shoot med dem.
Optagelsen var om aftenen og kontoret var kun oplyst af den indendørs belysning og normalt ville slave-funktionen i lamperne sørge for, at de begge går af, når den ene bliver trigget trådløst.
Bare ikke denne aften.
Men bortset fra det, jeg fik nogle billeder der kunne bruges og så kørte jeg senere på ugen, ud og købte nogle Godox AD 300pro, som bare virker og sendte mine Bowens-lamper på pension.
Se mere om https://www.assemblyai.com/
I sidste uge var jeg igen på Bispebjerg Hospital, hvor jeg som bekendt laver lidt video af opførelsen af det nye hospital, for at fotografere.
Denne gang skulle jeg fotografere tre personer fra projektgruppen, der har med byggeriet af det nye hospital at gøre.
Jeg havde aftalt med kommunikationskonsulenten, der havde linet op til foto i en time, at vi skulle finde et sted indendørs, hvor der var naturligt lys fra vinduer og så skulle vi på byggepladsen, hvor de portrætterede skulle være iført arbejdstøj og hjelm.
Det silede ned, så vi kunne ikke gå på byggepladsen, men heldigvis er der på Bispebjerg Hospital nogle buer under bygningerne og en stor port nede ved hovedindgangen, hvor man kan stå i læ.
Så da jeg havde fotograferet de indendørs portrætter i den nye bygning ved siden af det også ret nye parkeringshus ved Tuborgvej, gik vi ned til en af buerne, hvor der var nogle udgravinger.
Det var dog ikke den “rigtige” byggeplads, men det lignede, komplet med afspærringer og gravemaskiner.
Buen er hvidkalket på loftet, så jeg kunne bounce min kameraflash, som jeg havde monteret på et stativ op i hvælvingen og få et blødt lys på personerne.
En af mine meget gamle BNI-relationer er The View, der blandt andet arbejder med markedsføring.
De kontaktede mig for et par måneder siden omkring en opgave for revisionsfirmaet Lægård, der ligger lige nede ad Østerbrogade, som The View laver kommunikation for.
De ville gerne have mig til, at tage nogle billeder til deres nye hjemmeside.
Der var tale om både personalebilleder og situationsbilleder.
Ønsket var at komme væk fra stockbilleder og over i noget mere unikt, der afspejlede firmaet og dets medarbejdere.
Der udover ville de gerne have nogle billeder fra Østerbro og området omkring søerne og Trianglen, der skulle hjælpe med at forankre dem lokalt.
Onsdag før jul var jeg ude hos KL-Marketing i Kastrup.
Indehaveren Kim sidder jeg i BNI gruppe med og han havde bedt mig om at tage nye medarbejderportrætter, samt et gruppebillede.
Der havde været nogle udskiftninger i staben så de trængte til nyt.
Efter råd fra en kollega ville jeg lave gruppebilledet som et sammensat billede af enkeltportrætter således, at når der sker udskiftning af medarbejdere, kan man nemt skifte den afgående medarbejders billede ud med den nyes.
Jeg havde taget en grøn baggrund, der skulle gøre det nemmere at fritlægge personerne efterfølgende, med og tre lamper.
KL-Marketings lokale er ret stort, så der var god plads til, at stille op og få personerne i god afstand fra den grønne baggrund, så jeg kunne undgå reflektion af grønt, hvilket kan vanskeliggøre fritlægningen.
Det virkede så ikke helt – men mere om det senere.
Medarbejderne sad ved hvert deres skrivebord og ringede til kunder, så jeg kunne nemt lige få en ny person til, at træde op til fotografering uden at forstyrre for meget.
Belært af min kollegas erfaring om problemer med, at få alle personer i det endelige gruppebillede til, at fremstå ens i forhold til deres respektive højde, havde jeg taget mit stativ med, således at jeg på de færdige billeder kunne se de indbyrdes forskellige højder.
Efterfølgende kan det være svært, at huske hvem der egentlig var højest hvis man skyder i frihånd.
Da jeg havde skudt alle portrætterne tog jeg lige en runde med kameraet og skød nogle situationsbilleder af medarbejderne på kontoret.
Da jeg skulle lave billederne gik det ikke helt som forventet i forhold til, at fritlægge ved, at bruge værktøjet “farveområde”.
Godt nok kunne jeg godt vælge den grønne farve og fritlægge nogenlunde, men det sidste skulle gøre i fri hånd, da der ellers ville være en grøn halo rundt om den enkelte person.
Så næste gang jeg skyder portrætter hos dem bliver det formentlig på en sort baggrund.
Men bortset fra, at det kom til, at tage lidt længere end beregnet blev det egentlig meget godt.
Heldigvis ville Kim have billederne i sort/hvid så de enkelte små fejl, der måtte være i forhold til farver ses ikke.
For 14 dages tid siden var jeg hos Pfizer, der ligger stort set på den anden side af gaden fra El Fabrico, og fotografere deres kommende direktør Lars Møller.
Jeg havde et par dage forinden været på besøg for, at besigtige domicilet, så jeg kunne finde de gode steder at tage portrætter.
De eneste krav, der var fra kommunikationschefens side: vi skal have noget udenfor og nogle billeder med Pfizerlogoet eller -flaget på.
Ellers var der frit slag.
Bygningen er fra lidt efter årtusindeskiftet og bygget i brændte mursten, så der fremstår gråbrun og ret unik i forhold til mange af de tilsvarende bygninger i området, der enten er i røde mursten eller i grå betonelementer med blå vinduer og indgangspartier.
Lars havde sat en time af til seancen og vi begyndte udenfor ved logoet, der vender ud mod Ballerup Byvej og på dette tidspunkt om morgenen, den opgående sol, der tittede frem i disen.
Jeg havde min Profotolampe med og fik taget en række billeder ved logoet inden vi gik lidt længere hen langs facaden og skød en række billeder.
Modsat indgangen ligger en lille gårdhave, med små vandbassiner og fliser.
Her lavede jeg også et par opstillinger, hvor jeg dog var udfordret af de store vinduers refleksioner af lampens lys, som gav en ekstra time i Photoshop under redigeringen af billederne.
I det til bygningen tilhørende konferencecenter var der et mødelokale jeg havde udset som location for nogle stående portrætter ved de halvhøje borde i rummet.
Væggene her var også af nogle utraditionelle mursten og sammen med det indfaldende lys gennem de store vinduer, blødt op af flash og reflektor var det et ret godt lokale at fotografere i.
Vi sluttede af på den øverste af to indendørs gangbroer, hvor solen på nuværende tidspunkt, knap en time efter begyndelsen af sessionen, stod ind og oplyste det store lokale.
Mandag i sidste uge havde jeg en aftale med Morten Søgaard fra Pfizer.
Han bor i Connecticut, hvor han arbejder med genforskning.
Han var i Danmark til en konference i Bella Center og i den forbindelse skulle han give interviews til to aviser, heriblandt Jyllands Posten, der ikke havde en fotograf på opgaven.
Jeg havde allerede en aftale med Pfizer om, at jeg skulle fotografere deres kommende direktør, Lars Møller, senere på ugen og Pfizer ville gerne have nogle gode billeder til blandt andre de to aviser.
Så klokken 9.00 mandag stod jeg klar i Bella Center hvortil Morten ankom et øjeblik efter.
Jeg har fotograferet en del i Bella Center og havde på forhånd planlagt, at skyde det i konferencecentret hvor der er lidt blandet miljø med både plantevægge, trævægge og smarte sofaer.
Jeg havde taget min Profotolampe med og skød portrætter med enten direkte lys eller lampen bouncet i loft eller væg.
Jeg skyder gerne en del billeder til en sådan opgave, så der er noget at vælge imellem, selvom kunden kun skal bruge fem færdige billeder.
Som sagt skulle der i hvert tilfælde være noget der kunne gå i en avis, så det skulle skydes lidt anderledes end de normale lidt “pænere” corporate billeder.
For en måneds tid siden fik jeg til opgave at fotografere Faizan Akbar fra Eventbuizz.
Han står bag udviklingen af en app, der gør det nemmere for de personer, der arrangerer events, konferencer og andre begivenheder, at invitere deltagere, registrere dem og dele programmerne for begivenheden med dem.
At fotografere en mand, der har udviklet en app er sådan set nemt nok.
Et billede af en mand, men hvad så med appen?
Det er det man tit render ind i som fotograf – at fotografere en person, der har gjort noget eller udviklet noget, der nemt lader sig beskrive på skrift, men er vanskeligere at beskrive med billeder.
Eventbuizz holder til i et kontorhotel på femte sal i en ejendom i Vesterbrogade.
Her var der mulighed for, at fotografere i firmaets lokaler, et mødelokaler og ude på en tagterrasse.
Vi begyndte med billeder inde i mødelokalet hvor Faizan lagde nogle screendumps op på en skærm og så fotograferede jeg ham og skærmen.
Det virkede ikke helt, så vi gik udenfor i eftermiddagssolen og tog nogle billeder på terrassen.
Faizan spurgte om vi skulle tage nogle billeder af appen på telefonen.
Igen, det bliver lidt abstrakt, men jeg synes faktisk at det bærende billede i artiklen illustrerer historien meget godt.
En dag i begyndelsen af september var jeg en tur i Espergærde lige syd for Helsingør.
Her har Oticon, der producerer høreapparater, forskningscenteret Eriksholm.
Her skulle jeg fotografere Michael Kai Petersen, der forsker i AI (kunstig intelligens) i forbindelse med høreapparaters brug i forskellige lydmiljøer.
Testpersonerne bliver udstyret med høre apparater og fulgt rundt hvor de færdes og forskerne kan så se hvilket program, deres høreapparat er sat på og samtidig hvor de har været og brugt apparatet.
Det er lidt kompliceret stof, men man håber på sigt, at gøre høreoplevelsen bedre for brugerne af høreapparaterne, som så skal kunne tilpasse sig endnu bedre til det miljø og lydbillede brugeren færdes i.
Jeg havde håbet lidt på forskning i et laboratorium “Sådan noget med hvide kitler og reagensglas” sagde Michael grinende:)
Det havde de desværre ikke, blot et ret ordinært kontor oppe under taget på en af de i øvrigt ret flotte bygninger.
Så det endte med nogle billeder af Michael bag computeren, tætte billeder af høreapparater i en hånd og nogle portrætbilleder ude i haven.
På den varmeste majdag i over 100 år svedte jeg igennem, sammen med et par kollegaer, ansatte hos DMF og medlemmer af DMF.
Hvert halve år afholder forbundet en session for 24 medlemmer, der blandt andet kan komme ind på Sankt Hans Torv og blive fotograferet af en professionel fotograf.
Det er meget blandet hvem der kommer herind, det er solister, duoer og grupper indenfor rytmisk, jazz og klassisk.
Nogle har en helt klar mening om hvilke billeder de vil have taget og andre er mere tøvende.
Fælles for dem er at de som kreative mennesker ikke har langt fra tanke til handling, så vi får os som regel hurtigt talt ind på det rette udtryk i billederne.
I den ende af lokalet hvor jeg står er der autopoles med ophæng til tre ruller i sort, hvid og grå, så der er mulighed for at skifte imellem de forskellige sessions.
Nogle bliver fotograferet inde, nogle ude og andre begge dele.
Når vi går udenfor bruger vi baggården, porten og de omkringliggende gader og pladser.
I denne omgang var jeg slet ikke i Sankt Hans Gade, men i Elmegade to gange og i baggården og porten fire gange.
I løbet af dagen ændrer lyset sig og på et bestemt tidspunkt om eftermiddagen er Elmegade fuldstændigt badet i sollys og ikke umiddelbar anvendelig til foto.
Baggården er derimod god hele dagen.
Denne gang var jeg ovenikøbet ovenpå over kantinen i baghuset hvor der står et klaver som en af musikerne gerne ville fotograferes ved.
Hver musiker bliver stylet af makeupartister inden fotograferingen, de fleste skifter til noget andet tøj og har instrumenter eller props med, som de vil have med i billedet.
En gang før jul var jeg en tur i Hillerød for, at besøge Nordsjællands Tandlægecenter.
Jeg skulle fotografere den ene indehaver Bo til erhvervsmagasinet DENTAL.
Opgaven havde jeg fået gennem min journalistkollega Jon, der er redaktør på magasinet.
Han var netop ved at færdiggøre interviewet med Bo da jeg trådte ind i klinikken.
Artiklen handlede om det lidt specielle i, at der på klinikken er flere tandplejere end tandlæger ansat og den måde de får det til, at fungere på.
Det er ligesom givet på forhånd hvordan man skal fotografere i en tandlægeklinik da der er en tandlægestol, skabe og diverse udstyr, der viser at det er en tandlægeklinik.
Her i klinikken er alle stole (units) hos tandlægerne sorte og hos tandplejerne er de hvide.
Jeg valgte en klinik med de sorte.
Først tog jeg nogle enkeltportrætter af Bo og derefter ham sammen med to tandplejere.
Normalt ville alle medarbejdere have forladt klinikken da det var efter lukketid, men heldigvis var der tre ansatte til stede, der var ved, at forberede den årlige julefrokost.
Så der var lige to modeller til billederne.
Som medlem af Dansk Journalistforbund er jeg også medlem af to specialgrupper.
Den ene er Pressefotografforbundet, der som navnet antyder, er for fotografer.
Den anden er Freelancegruppen, der er for freelancere indenfor journalistik, tv, fotografi, grafik osv.
Freelancegruppen blev stiftet for 40 år siden i år .
I den forbindelse blev jeg bedt om, at tage en række portrætter af tidligere og nuværende formænd og bestyrelsesmedlemmer af denne gruppe.
Det skulle have et magasinagtigt præg, så jeg lagde lys med min Profoto flashlampe, som enten blev skudt direkte på de portrætterede eller bouncet i vægge eller lofter.
Der blev skudt nær, halvnær og totalt, så der var et godt udvalg af billeder af hver person.
Det blev til fotografering af Benno Arnt i og ved hans hjem på en varm sensommerdag i Hørsholm.
En fotografering af Peter Riis i både sydhavnen og i Dragør.
Peter er ikke aktiv journalist mere, men sejler på et vindmølleskib i Østersøen og synes at det var godt med noget vand på billederne, så vi tog til Dragør Havn efter fotografering i hans kolonihavehus.
Lis Backe blev fotograferet i og ved sit hjem i Værløse.
I Emdrup fotograferede jeg Jan Winsløw i hans lejlighed og udenfor på fællesarealerne.
Vores næstsidste formand Iben Danielsen bor i noget af det nybyggede på Amerika Plads på Østerbro.
Det regnede, så udendørsbillederne klarede vi med bouncet flash op i taget, der er over indgangspartiet til ejendommen.
Vores nuværende formand Sus Falch bor i Haraldsgadekvarteret ligeledes på Østerbro.
Da jeg havde taget billeder af dem alle både ude og inde, insisterede jeg, trods styrtregnen, på også at fotografere hende udenfor.
Fluks havde Sus fundet haveparasollen frem, som jeg så satte op i forhaven og kunne have mig selv og min flashlampe under.
I begyndelsen af året tilbragte jeg to halve dage hos it-firmaet Comm2ig i Kokkedal Industripark.
De skulle have taget billeder til deres nye hjemmeside, en opgave som jeg havde fået igennem kommunikationsbureauet Boye og Spellerberg.
Opdraget var reportagebilleder fra deres kontorer og lager i Kokkedal.
Umiddelbart en svær opgave, da mennesker bag computere sjældent er nemt, at lave gode billeder af.
Men det skulle vise sig, at være anderledes hos Comm2ig.
Lokalerne var højloftede, med vinduespartier fra gulv til loft og med arbejdsstationerne i det meste af lokalet i lang afstand fra hinanden.
Således kunne jeg med min 100 mm sidde i ro og mag og fotografere medarbejderne i det skjulte, hvilket ofte giver de bedste billeder.
Så er der nemlig ikke den bevidsthed om min tilstedeværelse, der gør den fotograferede nervøs eller på anden måde beklemt ved situationen.
Jeg var her som sagt to gange og imellem de to sessioner talte jeg med en medarbejder fra kommunikationsbureauet om hvordan billederne skulle være.
Jeg fotograferede både i kontoret (et stort rum med alle medarbejderne), kantinen, mødelokalet, receptionen og på lageret.
En fredag for en måneds tid siden var jeg i SOHO for, at lave medarbejderportrætter for it-virksomheden Veeam.
De var samlet til workshop og havde godt 15 medarbejdere de ønskede billeder af.
Jeg havde via en medarbejder hos Discus fået kontakt til virksomheden, som fremsendte et link til en side med lignende portrætter.
Det er altid en øvelse, at få portrætter til, at ligne nogle der er taget af en anden fotograf.
Men her var det ikke så svært: alle portætter var i pasfotoformat og nogle var taget med mobil, ansigterne orienteret til højre eller venstre og så var nogle taget af en prof.
Dem lænede jeg mig opad og kunne konstatere, at med en hvid væg som baggrund og en lampe bouncet op i loftet kunne det lade sig gøre at få nogle vellignende billeder.
Billederne skulle tages oppe i mødelokalet Oasen i det ret specielle kontorhotel SOHO i Kødbyen.
Her var der på tre af væggene hængt stof op i baner, men på væggen hvor projektoren og lærredet var, var væggen hvid.
Så lærredet blev rullet op og jeg var klar til skud.
Det gik rimeligt glat bortset fra, at der til, at begynde med var nogle, der stod og lavede ansigter bag min ryg, så den portrætterede ikke kunne koncentrere sig.
Det fik jeg venligt men bestemt stoppet.
For to uger siden var jeg ude hos HSR Tømrer & Partner på Islevdalvej i Rødovre for, at tage personaleportrætter og et gruppebillede af alle medarbejdere i virksomheden.
Det har jeg gjort løbende gennem de sidste par år.
Nu var tiden kommet for, at få taget en stribe helt nye.
Der var dels et ønske om fornyelse af billederne, dels var den valgte location til de gamle billeder blevet noget omstændelig, at fotografere på.
Det skyldes, at fotograferingen foregik midt i kontoret hvor der skulle flyttes rundt på medarbejdere, papirstakke, kontorsager og en enkelt skærmvæg.
Således havde man valgt, at bruge firmaets mødelokale, som location for de nye medarbejderportrætter.
Her kan man stå uforstyrret og det store tunge mødebord midt i lokalet flytter man ikke bare rundt på.
Og netop mødebordet blev udvalgt til, at være stedet hvor den fotograferede medarbejder skulle sidde.
I baggrunden hænger nogle smalle sort/hvide billeder, der ikke skal flyttes på og med en stor blænde og lille dybdeskarphed, blev det en perfekt baggrund.
Da jeg havde lavet profilbilleder af små tyve medarbejdere, der skulle have lavet det, var det tid til, at samle alle medarbejderne til et gruppebillede.
Sidste år havde vi lavet en opstilling ude i gården med bygningen i baggrunden, hvilket også var planen i år.
Men vejret ville det anderledes – det stod ned i stænger og blæste.
Så efter, at have ryddet nogle vinduer og noget træ væk og stillet borde/bænkesæt op i værkstedet kunne billedet skydes her.
Jeg måtte åbne rulleporten og stå udenfor og jeg var således den eneste person, der blev våd under den fotosession:)
I sidste måned fik jeg en opgave for Silvan.
De skulle bruge nogle portrætter af nogle medarbejdere til deres kampagnemateriale.
Fotograferingen skulle foregå i Silvan på Gl. Køge Landevej i Valby.
De ville gerne have lidt forskelligt, at vælge imellem, så vi aftalte, at der blev skudt noget i helfigur og halvfigur i forskellige positioner.
Portrætterne skulle afleveres fritlagte og jeg havde aftalt med varehuschefen, at vi kunne skyde dem i deres kantine.
Her var der dels højt til loftet, rimelig plads og hvide vægge.
Det er ikke helt ligemeget hvilken farve rummet har selvom billederne skal fritlægges da en farvet væg eller gulv kan opspejles på motivet og give et farvestik.
Hvilket, uden sammenligning i øvrigt, er et problem i mange sportshaller når man skyder f.eks håndbold.
Gulvene har mange gange en kraftig farve, hvilket ofte kan ses på spillerne.
Nå, men det var ikke sport jeg skulle fotografere, men ganske stillestående byggemarkedsansatte.
Efter at have skubbet lidt borde rundt og fået sat lamper op, tre styk, samt sat kameraet på stativ, var jeg klar til, at fotografere.
Jeg havde fået en liste med de medarbejdere, der skulle fotograferes og varehuschefen fik dem hidkaldt, så det hele foregik rimeligt gnidningsløst.
Medarbejderne var nemme at arbejde med, hvilket er en fordel, så man ikke skal rette på positur og overtale dem til i det hele taget, at blive fotograferet.
Derhjemme retoucherede jeg alle billederne, som så blev sendt smartclipper.dk, som gjorde et godt job til en god pris.
De leverede alle billederne i psd, hvilket gjorde, at de hver især fyldte cirka 150 mb, men det var helt fint i forhold til kunden, da der skal laves rollups og busreklamer.
Forleden dag var jeg på rundtur på fem byggepladser i storkøbenhavn sammen med en kommunikationsmedarbejder fra Ajos, der udlejer materiel til byggeindustrien.
De ville gerne have billeder af noget af alt det materiel de lejer ud.
Det drejer sig blandt andet om kraner, belysning, hejse og byggestrøm.
Vi mødtes klokken 9.00 på en byggeplads ude ved DTU.
Her fotograferede jeg dels installationen af noget byggestrøm dels en medarbejder der klatrede op i en af de på pladsen opstillede lysmaster, som Ajos også udlejer.
Næste stop på turen var den store byggeplads ved Herlev Hospital, som jeg af og til kører forbi på vej hjem fra arbejde.
Her skulle jeg fotografere nogle af de mange byggekraner på pladsen og jeg havde allerede udset mig et af de store jordbjerge ved Hjortespringvej som udgangspunkt for fotograferingen.
Da vi var ankommet til pladsen mødte vi en af Ajos’ medarbejdere, der skulle til, at montere noget strøm i en af de førnævnte kraner.
Så var der lige pludselig mulighed for, at få noget reportage ind over.
Da vi var færdige i Herlev, kørte vi til Royal Arena.
Her var mandskabet i færd med, at montere en af de store kraner, så det blev også til nogle gode reportagebilleder.
På Rigshospitalet skulle jeg dels fotografere nogle hejse og nogle pavilloner og skurvogne og dels tage portrætter af direktøren i Ajos, Ole Wamsler.
Til portrætbillederne havde jeg medbragt en Profotolampe, så jeg kunne få lagt noget ordentligt lys.
Sidste stop på ruten var Jagtvej og NBB (Niels Bohr Bygningen) hvor jeg igen skulle fotografere hejser og pavilloner.
I fredagens høje sol og blæsevejr skulle jeg til Nordhavnen i Køge og fotografere en fabrik for NCC.
Jeg havde fået adressen og fået at vide, at det var en asfaltfabrik.
Det viste sig ikke, at holde stik, hverken adresse eller fabrikstypen var rigtig.
Da jeg ringede til driftslederen blev jeg dirigeret rundt om en anden fabrik (Lemminkäinens asfaltfabrik) og om til en lille ny sandtørringsfabrik.
Her tørres sand af forskellige typer og filtreres i kornstørrelser ned til 63 my, som er 0,063 millimeter.
Sandet bruges blandt andet til puds, sandblæsning og andre produkter hvor renhed og kornstørrelse skal være helt korrekt.
Fabrikken var ikke ret stor og efter en 10 minutters rundvisning var jeg klar til, at fotografere.
Jeg fik arrangeret at driftslederen læssede sand i en af de tre tragte til anlægget med en gummiged, så jeg kunne få lidt action.
Fabrikken var nemlig endnu ikke i drift, kun i indkøringsfasen, så der skete ikke så meget.
En fredag for nogle uger siden skulle jeg til Rødovre og fotografere alle nogleoghalvtreds ansatte i tømrer/snedkerfirmaet HSR Tømrer & Partner.
Sommeren var så småt begyndt men da jeg kørte vestpå hang der alligevel nogle tunge regnskyer og truede mit setup, som var et udendørs billede af alle medarbejderne.
Der kom sågar enkelte regndråber på forruden af Vectraen da jeg nærmede mig Jyllingevejafkørslen på Motorring 3.
Så det var med en vis nervøsitet, at jeg sammen med Henrik, der er den ene af partnerne i virksomheden fik aftalt hvor og hvordan setuppet helt præcist skulle være.
De tunge skyer fjernede sig dog mirakuløst da samfulde nogleoghalvtreds mænd og kvinder var placeret på tre borde/bænkesæt, som vi havde stillet op udenfor den gule murstensbygning.
Så med et let skydække med en blød sol, som naturlig lyskilde, samt min til lejligheden lånte Profoto 7b, som anden lyskilde blev det helt perfekt.
Jeg afleverede efterfølgende billederne i både sort/hvid og farve.
Lige ned ad Strandboulevarden, halvanden kilometer fra min hoveddør, ligger Ryde Gastronomi.
For en måneds tid siden var jeg nede hos Torben og Mette, der driver firmaet og skyde billeder til deres hjemmeside og brochurer.
Jeg skulle dels skyde nogle madbilleder og dels personalebilleder.
Jeg havde taget min gamle 300 watts lampe med, da det er den eneste jeg har en softboks til. En softboks egner sig efter min mening bedst til madfotografering.
Jeg har lavet en del madbilleder gennem tiden og stået i mange restaurantkøkkener og balanceret tallerkener, fade og madretter på gulve og borde.
Da jeg ankom fik jeg hurtigt sat gearet op.
Softboxen på modsatte side af det rustfrie bord, som efter lidt prøveskydning, viste sig at være det perfekte underlag, frem for en hvid dug, som jeg mange gange har brugt.
Torben stod for, at lave retterne klar og jeg rettede lidt til.
Et folieaskebæger eller en omvendt tallerken ind under fadet eller skærebrættet for, at få en god vinkel.
En enkelt opspejling med hvidt, som jeg måtte holde mens jeg skød, da der ikke var plads til et stativ mellem mig og bordet.
Nogle af billederne skød jeg stående, forsigtigt og roligt, på to mælkekasser, så jeg også kunne komme i højden.
Da jeg efter et par timer var færdig med, at fotografere maden, skulle jeg lave nogle personalebilleder.
Som så mange andre køkkener var der også her hvide fliser fra gulv til loft.
Ikke ret godt som baggrund til portrætter.
Der er simpelthen for meget reflektion og genskin i overfladen, hvilket gør det meget svært at arbejde med.
Et hurtigt blik ud i gården sammen med Torben afgjorde sagen.
På midten var gården delt op af en lang række garager, hvis træporte kunne trænge til en ny omgang maling.
Perfekt baggrund med de rå og afskallede brædder og så softboksen som den eneste lyskilde kombineret med dagslys gjorde det helt godt.
I begyndelsen af måneden var jeg i Ordrup for, at tage billeder i en af Audiovox’ butikker.
Jeg var blevet bedt om, at lave et par billeder til en brochure.
Jeg skulle dels lave et gruppebillede af medarbejdere fra nogle af butikkerne i kæden, der var kommet til Ordrup for, at stille op til foto og dels lave et billeder, der skulle illustrere kontakt mellem kunde og medarbejder.
Det var let overskyet og solen lavede et dejligt blødt lys, som jeg lige kunne bløde lidt op med min kameraflash.
Selvom det var koldt, bad jeg medarbejderne om, at lade overtøjet blive liggende indenfor, så vi ikke fik et billede af mennesker formummet i vintertøj.
Så det blev til nogle ture indenfor i butikken for, at få varmen for mine modeller, mens jeg stillede op til et nyt skud.
Efterfølgende tog jeg nogle billeder af en kunde/medarbejdersituation dels i butikslokalet og dels i et lokale inde bag i butikken.
I begyndelsen af året skulle jeg igen ud til en af mine faste kunder Bygningsstyrelsen.
Denne gang skulle jeg ikke tage medarbejderportrætter, men en række genrebilleder til brug i blandt andet deres jobopslag.
Pressemedarbejderen havde fået seks medarbejdere til at træde op.
Med dem skulle jeg så illustrere forskellige situationer i styrelsen: mødelokalet, samtalen over en computer og samvær i kantinen.
Jeg havde alt mit lys med, men besluttede mig for, at bruge en enkelt lampe.
Det er noget lettere, at sætte lys på denne måde og det er samtidig nemmere at få et ensartet lys på alle billederne.
Den eneste hurdle her og som så mange andre steder er det blandede lys, der ofte er i kontorer.
Der er dagslys fra vinduer og kunstlys i alle afskygninger fra lamper og belysning i lokalerne.
Så må man i de enkelte tilfælde beslutte om man skal skyde med dagslys eller man skal filtrere med et orangefilter foran lampen.
Der vil oftest være en del redigering i Photoshop efterfølgende uanset hvilket lyskilde du vælger.
Nogle gange skyder jeg også samme billede med to forskellige farvetemperaturer og ser på efterfølgende hvilket der er nemmest at arbejde med i Photoshop.
Jeg skød på seks forskellige locations i huset og alle steder fra forskellige vinkler og med udskiftning af medarbejdere undervejs.
De havde sagt, at de ønskede to-tre billeder, men endte med at vælge seks, som jeg så færdigretoucherede og sendte til dem
På en blæsende solskinsdag før min sommerferie, var jeg ude hos firmaet hoej.dk, der ligger ude på Strandvejen mellem Tuborg og Rotunden.
Firmaet har udviklet en internetbaseret annoncegenerator, der gør det nemmere for virksomheder, at indrykke trykklare annoncer i blandt andet aviser.
De ville gerne have enkeltportrætter af de syv medarbejdere, samt et gruppebillede.
Deres kontor lå på en af etagerne i det kontorhotel de boede i og her var det lidt sparsomt med gode locations.
Heldigvis havde indehaveren gjort noget forarbejde og han tog mig straks med op på øverste etage hvor der dels var kantine og mødelokaler og dels en stor tagterrasse hele huset rundt.
Han ville gerne have Øresund med som baggrund!? og der er altså et pænt stykke til noget, der bare minder om vand, selvom adressen er Strandvejen.
Nå, men det kunne der jo gøres noget ved.
Der var skygge på den nordlige side af tagterrassen, så her kunne jeg placere dem jeg skulle fotografere.
På den måde kunne jeg kontrollere lyset fra de to medbragte lamper helt og så lade sollyset, tagterrassen og i det fjerne, vandet gå en blænde eller to ned.
Jeg måtte eksperimentere lidt med hvor jeg skulle placere personalet og så samtidig få baggrunden som ønsket.
Der var nogle havemøbler opstillet og her kunne jeg, hvis de sad på armlænet af en stol, og jeg stod hævet lidt med min 70-200 mm på stativ, få en ok baggrund.
Jeg måtte hænge mit Domkebælte og lægge min rygsæk på det ene lampestativ.
Den anden lampe kunne heldigvis stå inde i mødelokalet og lyse ud gennem vinduet, så jeg kunne få lidt dybde i billedet.
For nogle år siden tog jeg en række portrætter for Fiskeriforeningen, i forbindelse med udgivelsen af deres 125 års jubilæumsbog.
Her skulle jeg portrættere forskellige personer, der på en eller anden måde havde forbindelse til fiskerierhvervet.
En af disse personer var Ib Byrge Sørensen, departementschef i Fødevareministeriet. http://nyheder.jenspanduro.dk/#post271
Det portræt syntes han og hans familie, var så godt, at jeg nu her i forbindelse med hans afgang fra ministeriet, skulle lave det officielle portræt, der skal hænge side om side med de andre forhenværende departementschefer.
Jeg var en tur inde omkring ministeriet for dels, at hilse på, dels for, at se hvordan de andre portrætter så ud og hvor store printene var.
Vi aftalte en fotosession en uges tid senere.
Det blev et klassisk portræt med mørk baggrund, som jeg afleverede som print i både sort/hvid og farve, samt i digital form.
Mens sneen stadig dækkede det meste af Sjælland, havde jeg glæden af, at lave hjemmesidebilleder til tømreren i min BNI-gruppe.
Han ville gerne have billeder fra to byggepladser, hvor de var i gang med forskelligt arbejde.
Vognserup Herregård ved Holbæk, hvor tre mand fra firmaet var i færd med, at restaurere en lade.
Det foregik efter de gamle metoder med 10 x 10 tommer bjælker og trænagler og bolte.
Den anden plads var ved Jyllingehallerne, som skulle mere eller mindre genopbygges efter en brand raserede de næsten færdigrenoverede haller i sommeren 2014.
Her var det mest gipsarbejde, der var at fotografere.
I Vognserup fik jeg som sagt lejlighed til, at fotografere arbejde efter gamle metoder.
Dog blev der brugt maskiner til en del, men som sagt ingen skruer, men kun trænagler og bolte.
Det var arrangeret, så der var lidt forskelligt at fotografere og det gav en masse billeder af håndværkere i aktion.
I Jyllingehallerne var det gips de gik og satte op.
Hurtige og effektive (det fik mit private renoveringsprojekt til at blegne en smule) var folkene til, at måle og skære pladerne og til at sætte dem op.
Et par dage senere var jeg også på firmaets adresse i Rødovre for, at tage profilbilleder af nogle af medarbejderne.
En af de sidste opgaver i 2014, var medarbejderfotografering hos virksomheden Folke Larsen i Ejby ved Glostrup.
De ville gerne have en stak nye billeder af medarbejderne og da medarbejderne fra afdelingerne i Jylland også var i huset denne eftermiddag, kunne fotograferingen kun foregå i dette tidsrum.
Deres kommunikationsmedarbejder havde linet det hele op og adviseret alle medarbejdere om fotograferingen.
Aftalen var, at jeg tog en stribe billeder af hver medarbejder, fra flere forskellige vinkler og de herefter kunne vælge det endelige.
Billederne skulle tages på de respektive medarbejderes arbejdspladser, som for hovedpartens vedkommende, var i kontorer.
Der udover var der to medarbejdere på lageret og i ekspeditionen og to medarbejdere på værkstedet.
For, at holde det simpelt, havde jeg taget en enkelt lampe med paraply med, så jeg ikke havde så mange ledninger og grej, at flytte rundt med.
Kommunikationsmedarbejderen var oppe på mærkerne og der var ikke mange pauser eller spildtid.
Enkelte medarbejdere var lidt svære, at arbejde med, men det fik vi løst, kommunikationsmedarbejderen og jeg i samarbejde.
Så alt i alt en rimeligt gnidningsløs fotografering.
