Du kan se og købe flere billeder her.
Billeder fra koncerter med Mimi Barks, Siamese, J.J. & the A’s, Accept, Hatebreed, Body Count, Asinhell og Sort Sol.
Flere billeder kan ses og købes her.
Billeder fra koncerter med Rival Sons, Kerry King, Dropkick Murphys og Machine Head.
Flere billeder kan ses og købes her.
Billeder fra koncerter med Mr. Bungle, Biohazard, The Hives, Tom Morello og Limp Bizkit.
Flere billeder kan ses og købes her.
Billeder fra koncerter med Excel, Corey Taylor, Empire State Bastard og The Offspring.
Flere billeder kan ses og købes her.
Torsdag aften i sidste uge var jeg en tur i Taastrup Teater & Musikhus for, at fotografere dramaskolens
sommerforestilling.
Det er altid hyggeligt, at komme i teatret.
Denne gang skulle jeg også fotografere backstage inden forestillingen.
Så jeg mødte op en lille times tid inden tæppefald og blev mødt af dramaskolelederen, der viste mig
rundt.
Jeg har været her før for, at fotografere, men ikke backstage.
De optrædende, unge mennesker i alderen otte til seksten år var enten omklædt eller i gang med at tage kostumer på.
Der blev varmet stemmer op, lagt makeup, spist slik, pjattet og ladet op,
Inden publikum blev lukket ind gav lederen de sidste dessiner og børnene gik op til scenen og var klar.
Jeg selv havde fået reserveret en plads på forreste række midt for.
Ellers kunne jeg fotografere fra siderne og oppe bag ved lyd- og lysfolkenes pult.
Det er altid spændende at se hvordan lyset, læs her LED, arter sig.
Jeg har tidligere oplevet, at projektorer skudt op på bagtæppet, som blandt andet her og i Baltoppen i
Ballerup, har givet streger i mine billeder.
Det er ikke altid til, at regne ud hvilke lukkertider der giver det bedste resultat, så man må prøve sig frem.
Jeg prøvede denne aften også, at skyde på autoiso, da jeg ofte oplever, at lyset til især teater ændrer sig
uden, at man lige lægger mærke til det.
Det gik nogenlunde og kunne efterfølgende se, at jeg havde skudt på alt fra 640 til 6.400 iso med en
lukkertid på 1/125 og en blænde på 2.0 (X100V) og 2.8 (XT-4)
Så er det meget godt, ikke bare at sætte den på 3.200 eller 6.400 som standard og bare køre på
lukkertid og blænde.
Har også oplevet, at LED-problemerne ofte viser sig ved lukkertider hurtigere end 125/250.
Forestillingen var en satire bygget over eventyr og indeholdt alt fra datidens historier til nutidens politik i
Danmark og var virkelig god.
Der blev både talt, sunget og danset til den store guldmedalje.
Mandag eftermiddag i sidste uge var jeg til gadeteater.
På grund af regn- og blæsevejret var dagens to forestillinger flytte fra Bispebjerg Torv til Dansekapellet.
I en, synes jeg, meget lille sal skulle jeg fotografere to forestillinger.
Den første hed “Solo for to” og, som navnet antyder, var der to personer på scenen.
De lavede gak og gøgl med både instrumenter, rekvisitter og ild og røg.
Sidste år fotograferede jeg også gadeteater (læs mere her), som jeg synes er ganske underholdende.
Den anden forestilling hed “Hoppelai” og var også virkelig sjov.
En kvinde optrådte med hulahopringe og fik engageret både det siddende publikum, samt tre herrer hun fik lokket op på scenen.
Den 11. juni var der 14 steder i København picnic for borgerne.
Et af stederne var i Dansekapellet overfor Grundtvigs Kirke på Bispebjerg.
Her var jeg ude og fotografere og lave video.
Jeg skulle også have fløjet med drone, men det blæste simpelthen for meget til, at det var forsvarligt, at sende den lille flyver op.
Så jeg måtte nøjes med billeder og video fra jorden.
Der var musik, sang og dans og selvfølgelig mad til de tilmeldte og fremmødte.
Der var borde rundt langs det udendørs dansegulv, samt bænke langs med murene.
Her blev der dels serveret mad og uddelt madkurve, alt imens der blev spillet brasiliansk musik på guitar, violin og mundharpe.
De danselystne kunne tillige få sig en svingom i det dejlige vejr.
Torsdag var en skøn dag at være på arbejde.
Der fotograferede jeg nemlig to forrygende teaterforestillinger på hjørnet af Rentemestervej og Frederiksborgvej for københavns kommune.
Det er mange år siden jeg har været til gadeteater og det bragte minder om Århus Festuge i 70erne og 80erne hvor min mor tog os med til noget lignende i min barndomsby.
De her uforudsigelige optrædener der ofte inddrager publikum i forestillingen, der kan være alt fra teater til cirkus.
Det samme var også tilfældet her med først Grannies, tre mænd udklædt som bedstemødre, der næsten uden sprog kommunikerede med og indrog publikum i deres absurde forestilling, der blandt andet bød på barnevognsræs, menneskelige pyramider og falden på halen komik i lange baner.
Min opgave er at få både de optrædende og publikum med i billederne samtidig med, at jeg også får etableret stedet med nogle oversigtsbilleder.
Det at der ikke i denne forestilling var nogen scene gjorde det ekstra udfordrende da jeg måtte flytte mig rundt om motivet, samtidig med, at det også flyttede sig.
Forestilling nummer to var The perfect mistake, der var en battle mellem en jonglør og en trommeslager.
Her var det lidt mere stationært, forstået på den måde at trommeslageren sad bag sit trommesæt og jongløren bevægede sig rundt foran ham, så her var det nemmere at etablere scenen i mine skud.
Det der gør den slags fotoopgaver spændende og udfordrende i forhold til for eksempel koncertfotografi, hvor man har tre numre og en grav foran scenen og har en nogenlunde idé om hvad man skal fotografere, er at her kender man ikke til koreografien og hvad de optrædende egentlig byder på.
Men virkeligt sjovt at se både de optrædendes begejstring og publikums reaktioner og glæde ved at overvære de to forestillinger.
Fredag blev rigtig Roskilde-agtig med regn.
Dog var det stadig nogenlunde varmt og det holdt tørt på de rigtige tidspunkter, som for eksempel da vi fotograferede Thomas Helmig på Orange.
Der udover bød dagen på Africa Express Presents in C Mali, dem der af og til spiller med Damon Albarn, på Avalon.
De spillede et godt 40 minutter langt stykke og det var værd at blive hængende og høre.
Det er helt fortryllende at fotografere og høre et orkester spille på instrumenter man ikke ved hvad hedder og hvordan skal spilles på.
På Arena fotograferede jeg Saveus.
Musikken siger mig ikke rigtigt noget, men Martin kan virkelig performe og det gav nogle gode skud i kassen.
Efterfølgende gjaldt det Thomas Helmig på Orange.
Har heller aldrig haft den store hang til Helmig, men performe og fange den stopfyldte plads foran scenen, det kunne han.
Første og eneste koncert på Pavillion for mit vedkommende blev med det danske pige doom/dødsmetal band, Konvent.
Vildt fed koncert, som blev efterfulgt af Jerry Cantrell på Avalon, der spillede lige dele eget materiale og Alice in Chains.
Det blev den sidste koncert for mit vedkommende på dette års festival, da lørdagen bød på 50 års fødselsdag og Tour de France i Korsør.
Se alle mine billeder fra Roskilde Festival 2022 her.
Torsdag var dagen der bød på fotoforbud på Avalon!
Sky Ferreira ville ikke have fotografer i pitten!
Det har vi sgu ikke rigtigt oplevet før på den scene.
Men hvad så?
Stod samlet blandt publikum og skød i stedet for.
Efter den koncert var det norske Sigrid på Arena.
En virkelig gang i den positiv oplevelse.
Tilbage til Avalon til Modest Mouse (der gerne ville fotograferes.)
Retur til Arena og TLC.
Der var proppet og gang i den.
Desværre fik jeg formatteret et SD kort inden jeg havde læst det ind i computeren!?
Heldigvis havde jeg en del skud på det andet, men ærgerligt alligevel.
Klokken 22.15 gik Dua Lipa på Orange.
Jeg kendte hende ikke og troede at det var en gruppe?
Nå, men det var sgu fedt at fotografere.
Masser af dansere på scenen, catwalk ud blandt publikum og god energi.
Alle mine billeder fra festivalen kan ses og købes her.
Klokken 17.00 blev portene til pladsen åbnet og forventningsfulde gæster stormede ind og løb mod Orange Scene.
De var glade og smilende og klar til fest.
For mit vedkommende blev det til koncerter med Fontaines D.C. på Avalon (som jeg har fotograferet tidligere på festivalen), Polo G, en rapper der spillede på Arena, Robert Plant & Alison Krauss, også på Arena, den noget gakkede, men godt syngende Post Malone på Orange og til sidst Biffy Clyro, kvart over midnat på Arena.
Alle billederne fra årets Roskilde Festival kan ses og købes her.
Årets Roskilde Festival er i gang.
De første dage er der musik fra scener på campingområdet og disse billeder er fra Rising og Countdown.
Du kan se og købe alle billederne her.
Sidste dag på Copenhell blev lang og god.
Begyndte med Søren Andersen på Hades og sluttede med Mercyful Fate samme sted.
Du kan se og købe mine billeder fra Copenhell 2022 her.
Fredagen på Copenhell bød kun på fire koncerter for mit vedkommende.
De familiære forpligtelser skal jo også passes.
Du kan se og købe mine billeder fra Copenhell her.
Torsdagen bød på en pose blandede bolcher.
Noget af det musik jeg hører og fotograferer er ikke særligt godt, men til gengæld fotogent.
Dagens højdepunkt var pigebandet Ivy Crown, der spillede på den nye skovscene Gehenna.
Der var fuld knald på og jeg blev og hørte deres koncert, der sluttede af med en sand strøm af crowdsurfere i sidste nummer.
Der er desværre begrænsninger på hvor mange fotografer, nogle af de store bands lukker ind og andre vil have os til at stå front of house, det vil sige på distancen og fotografere.
Jeg gik glip af at fotografere Korn, Judas Priest, som jeg nød på tætteste hold i pitten og Kiss, som gav et forrygende show, som jeg nød fra bakken og også lige skød lidt billeder af.
Du kan se og købe min billeder fra årets festival her.
Copenhell på Refshaleøen i København er tilbage efter tre års coronapause.
Det samme er jeg som koncertfotograf og jeg har glædet mit til, at komme på “græs” igen.
Dels for at fotografere musik, dels for at møde mine mange gode kollegaer og så selvfølgelig hele stemningen på Copenhell!
Alle billeder fra dagen kan ses og købes her.
Torsdag var jeg til prisuddeling i Bremen Teater.
Der skulle uddeles noget der hedder the TRUE award.
Det er det sjove ved mit job: jeg kommer rundt til så mange forskellige kunder og begivenheder og bliver til stadighed overrasket over alle de forskellige brancher, erhverv, virksomheder, konferencer og prisoverrækkelser, der findes.
Jeg kender det lidt fra min egen branche.
Pressefotografer og fotojournalister er ret ofte helt oppe at køre over Årets Pressefoto og World Press Photo og vi render til de samme kurser og konferencer, som hinanden og beskæftiger os med vores fag.
Sådan er det selvfølgelig også for andre uanset branche.
the TRUE award er danmarks reklamefilmpris og arrangeres af producentforeningen, der er brancheorganisationen for producenter af film, tv og computerspil.
Denne aften gjaldt det så reklamefilmene.
Jeg ankom om eftermiddagen, så jeg dels kunne overvære generalprøven på showet og dels sætte lys på branchevæggen i barområdet, som jeg skulle fotografere gæsterne foran.
Det viste sig så at en af videofolkene, der skulle afvikle showet, havde fået fat i to store Nanlites med fast lys, som lyste væggen op, så mine medbragte Bowenslamper kom ikke i brug.
Jeg har kun været i Bremen Teater få gange til blandt andet Gaffaprisen og da jeg lavede en julemusikvideo for Anders Blichfeldt.
Det til trods kunne jeg godt huske hvor lavloftet indgangspartiet er og jeg havde frygtet, at det var her branchevæggen var stillet op, men den stod nede i barområdet til højre for trappen.
Inden showets start var der lidt aftensmad backstage, hvor jeg også lagde det grej jeg ikke skulle bruge.
Talte lidt med de forskellige, der var med til, at organisere og afvikle.
Nogle gange kan man godt føle sig lidt alene, når det er en ny kunde og nye mennesker man skal møde, men alle var meget imødekommende og indstillet på at alt skulle klappe.
Inden gæsterne kom skulle jeg lige tage nogle billeder i baren og af en statuet, som vi satte op flere forskellige steder.
Da gæsterne begyndte at ankomme havde jeg to hjælpere, der hjalp med at få gelejdet gæster ind foran væggen og holde styr på navne og firmaer på dem jeg fotograferede.
Jeg kendte selv kun et par stykker, men ellers var de for mig temmelig ukendte.
Et kvarter før showstart gik jeg op på plads i området bag mixer, lyd og videopulten hvor jeg havde besluttet mig hovedsageligt at skyde showet fra.
Jeg kunne ikke sidde nede foran stolerækkerne og hvis jeg skød fra siden på prismodtagerne ville jeg ikke kunne få et logo med på billederne.
Jeg er ellers ikke meget for teleskud til den slags begivenheder, det minder mig for meget om, at være placeret på et fast sæde, når man kommer som repræsentant for pressen.
Men som sagt gav det mere mening hovedsageligt, at skyde fra denne position, med nogle afstikkere rundt i salen for, at få billeder fra alternative vinkler.
Da uddelingen var slut skulle alle vindere på scenen, hvilke jeg skulle tage et gruppebillede af.
Det er nok det mest kaotiske gruppebillede jeg har taget i min karriere.
Forestil jer folk, der rejser sig og er på vej ud af salen, DJ musik og alt for mange mennesker på en meget lille scene – det blev ikke helt godt.
Jeg rundede også lige baren og tog nogle stemningsbilleder inden jeg pakkede sammen.
Der var heldigvis tid nok aftenen igennem til, at få lagt billeder ind, redigere og aflevere, så jeg havde kun få løse ender da jeg endelig kom hjem tæt på klokken 1.
Jeg afleverede de sidste billeder inden jeg gik i seng.
Endelig oprandt dagen hvor jeg igen, sammen med gode fotokollegaer og makeupartister, skulle sørge for at forevige nogle af musikerforbundets medlemmer.
Det skete til arrangementet Karrierekick, hvor hver af os tre fotografer, har otte fotosessions på en dag.
Musikerne kommer i makeuppen og efter det har vi dem en time til fotosession, udvælgelse, redigering og hvis vi kan nå det, aflevering af de færdige billeder.
Der bliver kun lovet et færdigredigeret billede per session, men ofte kan man nå en håndfuld, da de fleste billeder er taget på samme location, som enten er studiet på tredje sal i Musikerforbundets hus på Sankt Hans Torv eller udenfor i gården eller på gaden.
Dem man skal portrættere er enten enkeltpersoner, par eller hele grupper på fire til fem medlemmer.
De repræsenterer alle genrer over pop, rock, heavy, elektronisk, klassisk og er enten udøvende eller dirigenter eller komponister.
Vi får hver især en liste med dagens sessioner og hvor mange, der er til hver session.
Men ellers ved vi ikke noget, andet end at flere af dem man fotograferer kan være gengangere.
Dem har jeg haft et par stykker af.
Vejret var ret mørkt det meste af dagen, så det var begrænset hvor mange udendørs fotosessioner det blev til, men var dog udendørs et par gange.
Nu er det snart jul igen og traditionen tro spiller Anders Blichfeldt op til julebal.
Landet over turnerer han med koncerten Christmas Gospel.
Sidste år, nærmere den 18. december, optog jeg før og under en af koncerterne i Bremen Teater i København en video, der bliver brugt som promovering af turneen i år.
Jeg mødte ind samtidig med bandet i god tid før koncerten og optog mens de øvede.
De “spillede” nummeret Santaclaus is coming to town (det vil sige de mimede til et backingtrack) fem seks gange mens jeg optog de forskellige bandmedlemmer.
Jeg gjorde desværre den fejl, at jeg bevægede mig rundt mellem musikerne under nummeret, i stedet for at filme en person igennem hele nummeret.
Så jeg har måttet klippe en hæl og hugge en tå i redigeringen.
Efter øveren var der et overdådigt måltid backstage.
Aftalen med Anders var, at jeg også fik nogle publikumsreaktioner i pausen mellem de to sæt.
Så jeg optog indledningen af showet med mit kamera på stativ og bevægede mig derefter forsigtigt rundt og filmede indklipsbilleder af bandet mens de spillede, samt publikum.
I pausen fangede jeg nogle publikummer og fik et par ord om hvad de syntes om showet.