![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_10-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_58-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_28-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_24-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_30-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_40-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_60-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_109-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_57-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_75-1.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_84-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_67-1.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_115-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_70-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_31-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_25-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_7-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_69-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_36-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_32-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_13-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_89-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_87.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_96.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_55-2-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_83-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_62-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_102-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_3-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_45-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_41-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_106.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_76-1.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_94.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_99-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_101-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_51-2-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_68-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_77-1.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_74-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_92.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_20-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_95.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_44-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_4-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_97.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_113.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_39-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_104.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_114-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_112-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_21-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_54-2-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_107-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_46-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_38-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_103-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_22-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_86-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_73-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_63-1.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_42-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_81.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_61-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_47-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_88-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_35-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_64-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_16-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_56-2-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_49-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_110-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_27-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_66-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_14-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_72-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_93-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_33-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_37-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_43-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_18-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_85-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_111.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_108-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_29-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_23-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_8-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_9-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_2-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_5-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_100-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_90-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_12-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_79-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_91-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_52-2-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_26-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_65-1.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_34-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_98.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_53-2-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_15-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_19-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_48-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_78.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_50-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_59-1-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_105-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_6-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_116.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_82-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_17-3.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_1-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_80-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_11-3-795x529.jpg)
![](https://jenspanduro.dk/blog/wp-content/uploads/2024/07/IMG_71-1-795x529.jpg)
Billeder fra koncerter med Mimi Barks, Siamese, J.J. & the A’s, Accept, Hatebreed, Body Count, Asinhell og Sort Sol.
Flere billeder kan ses og købes her.
Billeder fra koncerter med Rival Sons, Kerry King, Dropkick Murphys og Machine Head.
Flere billeder kan ses og købes her.
I søndags var jeg i Lersøparken og fotografere performance.
Performancen hed AKTIVERING AF FANERNE FOR NYE FÆLLESSKABER og var arrangeret af kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang.
Til formålet havde deltagerne syet faner af stofrester.
Dette foregik i tekstilværkstedet på biblioteket på Rentemestervej to uger tidligere, hvilket jeg også fotograferede.
Som skrevet i indlægget forleden om sommerfesten ved Grundtvigs Kirke (kan ses her) var søndagens vejr heller ikke særligt sommerligt.
Vinden var taget til og der kom nogle kraftige byger.
Således stod det ned i stænger da jeg satte kurs mod Bispebjerg Hospitals parkeringshus.
Jeg havde ikke hørt fra arrangørerne, at performancen skulle være aflyst, hvilket ellers havde været på tale, netop på grund af den dårlige vejrudsigt, så jeg var taget afsted.
Da jeg gik fra min bil var regnen stoppet, men himlen var stadig fyldt med mørke skyer.
Forunderligt nok regnede det ikke i den times tid vi var i parken og den kraftige vind gjorde sin gavn.
Vinden fik nemlig fanerne til, mere eller mindre hele tiden, at stå flot ud fra stængerne de var fæstnet til.
Så der var virkelig syn for sagen med de flotte faner.
De knap 30 fremmødte blev akkompagneret af en trommeslager og en keyboardspiller, der spillede det mest underfundige, til performancen passende musik.
Der var smil og højt humør hos alle, også undertegnede, både før, under og efter seancen.
Lørdag i sidste weekend var jeg til sommerfest ved Grundtvigs Kirke.
Vejret indbød ikke ligefrem til sommerfest, men fest skulle der være.
Jeg skulle tage billeder til områdefornyelsen og kirken.
Områdefornyelsen havde en stand i et af teltene, hvor der var opstillet en model af området, hvor der var skitseret hvilket arbejder der skal ske i nærmere fremtid.
Der udover var der også loppemarked, ponyridning, livemusik, “klap en slange, kat eller vandrende pind”
Øl og mad kunne selvfølgelig også købes og i et hjørne var der hoppeborg og bål til snobrød.
Områdefornyelsen havde opstillet en masse strandstole, både ved kirken og nede på selve Bispebjerg Torv.
Dem ville de også gerne have billeder, samt spejlpavillonen på torvet.
Det blev et par timer med det jeg vil kalde streetfoto.
Altså fotografere folk i interaktion med hinanden uden, at de opdager at de bliver fotograferet.
I torsdags var jeg til sommerfest for enden af Bavnehøj Allé.
Her havde Områdefornyelse Bavnehøj og SV Festival for tredje år i træk stablet festen på benene og jeg skulle fotografere og videofilme det hele.
Vejret var noget varierende og blæsende og vekslede mellem sol og varme og regn og kulde.
Derfor havde jeg for første gang i cirka tre uger taget lange bukser på:)
Jeg havde endda taget min vindjakke på og en trøje i tasken.
Heldigvis drev regnvejret over på et kvarter.
Der var optræden med elever fra klub Rubinen og Ellebjerg Skole, der sang sange med temaet “nabolag”
Bandet Allike fra Skt. Annæ gymnasium fyrede noget god tråd af (som nogle vist synes var lidt for højt og larmende til begivenheden) og der blev hevet i guitaren og væltet rundt på scenen.
Der var også cirkusworkshop med Ørkenfortet hvor børn og voksne blandt andet kunne lære at jonglere, gå på line og spille diablo.
Hovedstadens beredskab stillede op med brandbiler og brandslanger og delte hjelme ud til ungerne.
Kaffevognen og isboden sørgede for noget at spise og noget at drikke.
Der var performance med React, der involverede publikum og blomster.
Bandet Sunbörn sluttede eftermiddagen af med jazz fra scenen.
Alt i alt en dejlig eftermiddag at være på arbejde som fotograf.
I det sydøstlige hjørne af Vestre Kirkegård lige ved siden af Sydhavn Station ligger Terapihaven.
Terapihaven er et sted hvor man kan komme og få ro, tænke og sanse.
Jeg har været på fotoopgave to gange i haven på det seneste.
Et dejligt sted jeg ikke har kendt til før.
Det gælder også selve kirkegården, hvor jeg kun tidligere har været et par gange.
De to gange jeg har været på besøg i Terapihaven har været til arrangementerne Oplev Terapihaven: Sanseoplevelser og Bliv klogere på naturterapi.
Begge arrangementer har været ledet af David Camacho og Brian Lentz.
Det dejlige vejr begge dage betød stort fremmøde af interesserede, der blev fortalt om sanseoplevelser og naturterapi, samt guidet igennem øvelser i haven.
Da seancerne er præget af nærvær og stilhed, bortset fra s-togets ankomst og afgang fra stationen, har jeg som fotograf skullet sørge for, at være stille.
Ligesom jeg ved teaterforestillinger forsøger, at gå i et med tapetet og for eksempel bruge elektronisk lukker på mit kamera, har jeg gjort det samme her.
Jeg skød stillbilleder med mit Fuji XT-4 med en 16-55 mm på, samt video med mit Fuji X100V med TCL 100 på (forsatslinse, der giver en brændvidde på 50 mm fullframe)
Jeg skød lidt forskelligt de to dage, hvor jeg ikke fik fotograferet den ene del af haven, som ikke er ret stor, den ene dag, fik jeg fotograferet den anden dag og omvendt.
Torsdag aften i sidste uge var jeg en tur i Taastrup Teater & Musikhus for, at fotografere dramaskolens
sommerforestilling.
Det er altid hyggeligt, at komme i teatret.
Denne gang skulle jeg også fotografere backstage inden forestillingen.
Så jeg mødte op en lille times tid inden tæppefald og blev mødt af dramaskolelederen, der viste mig
rundt.
Jeg har været her før for, at fotografere, men ikke backstage.
De optrædende, unge mennesker i alderen otte til seksten år var enten omklædt eller i gang med at tage kostumer på.
Der blev varmet stemmer op, lagt makeup, spist slik, pjattet og ladet op,
Inden publikum blev lukket ind gav lederen de sidste dessiner og børnene gik op til scenen og var klar.
Jeg selv havde fået reserveret en plads på forreste række midt for.
Ellers kunne jeg fotografere fra siderne og oppe bag ved lyd- og lysfolkenes pult.
Det er altid spændende at se hvordan lyset, læs her LED, arter sig.
Jeg har tidligere oplevet, at projektorer skudt op på bagtæppet, som blandt andet her og i Baltoppen i
Ballerup, har givet streger i mine billeder.
Det er ikke altid til, at regne ud hvilke lukkertider der giver det bedste resultat, så man må prøve sig frem.
Jeg prøvede denne aften også, at skyde på autoiso, da jeg ofte oplever, at lyset til især teater ændrer sig
uden, at man lige lægger mærke til det.
Det gik nogenlunde og kunne efterfølgende se, at jeg havde skudt på alt fra 640 til 6.400 iso med en
lukkertid på 1/125 og en blænde på 2.0 (X100V) og 2.8 (XT-4)
Så er det meget godt, ikke bare at sætte den på 3.200 eller 6.400 som standard og bare køre på
lukkertid og blænde.
Har også oplevet, at LED-problemerne ofte viser sig ved lukkertider hurtigere end 125/250.
Forestillingen var en satire bygget over eventyr og indeholdt alt fra datidens historier til nutidens politik i
Danmark og var virkelig god.
Der blev både talt, sunget og danset til den store guldmedalje.
Torsdag i sidste uge var jeg på opgave for en ny områdefornyelse under københavns kommune.
Denne gang var det områdefornyelse Bavnehøj, der havde spurgt om jeg ville være behjælpelig med, at
tage nogle billeder for dem.
Der var fernisering på et nyt vejmaleri på Bavnehøj Allé i København.
Vejmaleriet markerer den kommende kvartersplads, der er en del af anlægsprojektet Bavnehøj Allé –
Forbindelse og Mødested, som er igangsat af områdefornyelsens styregruppe og udviklet i samarbejde
med en arbejdsgruppe bestående af lokale beboere og aktører.
Vejmaleriet er udført i den ende af Bavnehøj Allé, der støder op til Vestre Kirkegård.
Til ferniseringen var der musik, performance, kage og bobler til de fremmødte.
Områdefornyelsen ville også gerne have dronebilleder af det nye vejmaleri.
Det var planen, at jeg skulle tage dem på dagen, før arrangementets begyndelse.
Men dels blæste det for meget og dels ville jeg formentlig få problemer med for mange mennesker på
pladsen under dronen og så må jeg ikke flyve.
Derfor tog jeg dronebillederne i forbindelse med en anden opgave for områdefornyelsen om lørdagen.
Her var der helt vindstille og kun ganske lidt trafik.
Sidste onsdag var jeg en tur på Amager for, at tage billeder af indvielsen af GRID HAVEN.
GRID HAVEN er et projekt lavet af billederkunstner Camilla Berner, der som kunstner arbejder meget med naturen og elementer i naturen.
Der er i pladsen mellem Fabrikken og den gamle lade på Sundholmvej 46, skåret felter på 150 x 150 centimeter hvori der skal sås frø.
Det er ikke i selve felterne der skal sås, men i rillerne der omgiver felterne.
De fremmødte såede så hver, eller sammen med andre, en pose med frø som så efter planen skal spire og vokse og danne et net (Grid) af blomster og planter.
På samme plads er der lavet et herbarium med 48 forskellige arter, der alle er fundet på pladsen, af 4. klasse fra Amager Fælled Skole.
Dette har Camilla Berner også stået for.
På dagen var der en kort præsentation af projektet hvorefter de fremmødte begyndte at så de uddelte plantefrø.
Før påske var der fernisering på det lyskunstprojekt jeg tidligere fotograferede på KTK-grunden.
Som skrevet, (se tidligere indlæg her) skulle lyskunstner Jakob Kvist sammen med elektrikere færdiggøre og endeligt installere lyset i skurene på pladsen, som deltagerne i workshoppen havde været med til at placere.
Aftenen begyndte med snacks og drikkevarer og taler mens det stadig var lyst.
Der blev lyttet og snakken gik.
Efterhånden som solen gik ned begyndte værket at tage form.
Jeg fotograferede under hele seancen da det dalende lys giver forskelligt udtryk og da nogle af lysene sidder oppe under tagene kan de sagtens fotograferes mens der er temmeligt lyst.
Der blev serveret aftensmad og da mørket begyndte at falde på returnerede folk til pladsen og beundrede værket i dets fulde form i mørket.
Jeg endte med billeder taget på stativ da det var helt mørkt.
For 14 dage siden var jeg til lysworkshop for, at tage reportagebilleder i KBH+ på KTK-grunden (Kommune Teknik København)
Grunden husede indtil 2006 det kommunale entreprenørselskab, KTK, der blandt andet stod for snerydning, og ligger mellem Haraldsgade, Ragnhildsgade, Vermundsgade og Rovsingsgade.
På grunden ud mod Haraldsgade, står resterne af de garager der var på grunden dengang.
De fremstår som pavilloner uden vægge.
De skal nu udsmykkes med lys og til aftenens workshop var lyskunstner Jakob Kvist, tovholder på projektet, der skal munde ud i en permanent belysning i området, indtil der skal bygges nyt om et par år.
Workshoppen begyndte i lokalerne hos KBH+ hvor de fremmødte borgere blev sat ind i opgaven.
På et bord lå lysstofrør i alverdens farver
Rørene skulle tjekkes og efterfølgende sættes op i de to gamle garager, der nu står uden vægge, og blandt andet bliver brugt til parkour.
Mens mørket faldt på gik de fremmødte med stor entusiasme igang med at stripse rørene fast rundt omkring i garagerne.
Da mørket var faldet på og arbejdet udført, gik vi op for at spise.
Aftenen sluttede af med gennemgang af projektet i garagerne.
I aften (den 20. marts) er der fernisering på de endelige installationer, som er udført af elektrikere efter borgenes og Jakob Kvists anvisninger.
Lørdag middag og eftermiddag var jeg en tur i Maskinhallen på Sundholm på Amager.
Her havde den nystartede Områdefornyelse Sønderbro arrangeret Kvarterdag.
Tre timer med workshops, spisning, skattejagt og artisteri og muligheder for, at møde de andre beboere i området.
Områdefornyelserne i København arbejder med at løfte de kvarterer i hovedstaden, der betegnes som udsatte boligområder.
Det gøres ved borgerinddragelse og for at få borgerne med var lørdagens arrangement det første af tre, der har til sigte at få beboerne i området til, at engagere sig i dette arbejde.
Maskinhallen er et højloftet lokale på et par hundrede eller tre kvadratmeter.
Der er store vinduer på sydsiden, hvor solen denne dag strømmede ind.
Der var begyndt at møde interesserede op da jeg ankom og efter en kort samtale med en af medarbejderne i områdefornyelsen gik jeg igang med mit arbejde.
Der var, som jeg har set det i de andre områdefornyelser jeg har arbejdet med, også her en model af området med små bygninger.
Her kunne beboerne sætte små flag med ønsker for hvad de ser som vigtigt at få udført i deres kvarter.
Bordene med modellerne tiltrækker altid mange mennesker og det er et oplagt fotosted.
Ligeledes var de forskellige stande, fladskærmen med en film om kvarteret og bordene hvor børnene kunne lave perleplader også gode steder for foto.
I løbet af eftermiddagen var der optræden med blandt andre Duo Ambre & Antoine og Glimt Amager.
Der blev lavet artisteri og optrådt på slackline.
Der blev serveret mad og snakket og udenfor kunne børnene tage på skattejagt.
Skattejagten fotograferede jeg som det sidste inden jeg kørte hjem.
I sidste måned var jeg på NEXT på Frederiksborgvej i København for, at tage billeder af 6. klasses elever fra Tagensbo skole.
Det var i brobygning på skolen og skulle her mure, tømre og lave grafisk arbejde.
Murerholdet opførte plantekasser i samarbejde med elever fra NEXT på en lille plads på skolens grund.
Her skal der oprettes et uderum, som udover plantekasserne også rummer siddepladser i træ, som blev lavet på skolen værksted.
Også her samarbejdede 6. klasserne med eleverne fra NEXT.
På første sal i samme bygning var medie- og grafikholdet i færd med at designe flyers på computer og male et stort banner, som de havde lagt ud på gulvet.
Flyerne og banneret skal bruges ved indvielsen af uderummet.
Alle tre steder skete arbejdet i samarbejde med medarbejdere fra By rum skole, der underviser og faciliterer forløb, hvor børn og unge introduceres til design, naturvidenskab og håndværk.
Der udover var skolens lærere naturligvis også til stede.
Alle tre steder blev der gået til den og ikke mange elever deltog ikke aktivt i det praktiske arbejde.
Jeg løser af og til opgaver for mit eget forbund: Journalistforbundet.
Denne opgave var, at tage billeder af 50 års jubilaren, Flemming Ytzen.
Journalisten havde lavet et portræt og bad mig om, at tage nogle billeder af hovedpersonen.
I stedet for, som det ofte sker, at mødes med personen hjemme og tage nogle billeder indenfor eller ude i en have, syntes journalisten at det var bedre at mødes med Flemming til et af de mange foredrag han laver for FOF.
Han har i mange år beskæftiget sig med Asien og med verden og det holder han så foredrag om.
Denne onsdag hvor jeg skulle portrættere ham, skulle han holde foredrag i FOF i Greve.
Det sted hvor han skulle holde oplægget er ikke så fotogent udenfor, så vi mødtes i stedet for på det andet sted, hvor han også holder foredrag til foto.
Det er Greve Borgerhus, det tidligere Rådhus i byen, som er en rødstensbygning fra sidst i 50erne.
Her fik vi taget nogle opstillede portrætter, inden vi kørte hen til FOFs hus i et industrikvarter i nærheden.
Her mødte tilhørerne ind mens Flemming fik styr på computer og projektor og jeg begyndte at fotografere.
Jeg blev hængende i et kvarter til 20 minutter, så jeg også lige kunne få nogle billeder af ham mens han talte til de fremmødte.
Du kan læse Journalistforbundets artikel her: https://journalistforbundet.dk/nyhed/journalistik-er-historieskrivningens-sekundviser
I søndags var der åbent hus på flere hospitaler i hovedstadsområdet.
Jeg har de sidste par år været med som fotograf til disse åbne huse.
I år skulle jeg igen til Glostrup, men hvor det tidligere år var nede på blandt andet rygkirurgisk på selve hospitalet, skulle jeg i år til åbent hus i psykiatrien nogle veje derfra.
Der er altid rundvisninger på de forskellige lokaliteter, hvilket jeg altid tager med på for, at fotografere.
Modsat de andre år og på de andre hospitaler, jeg har som sagt været på Glostrup, men også på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital, var der her på psykiatrisk infostande, foredrag og mulighed for blandt andet at prøve kugledyner og andet man bruger til patienterne i psykiatrien.
Først var der velkomst i en sal ved centerchefen, der holdt en kort tale.
Herefter gik jeg med på den første rundvisning, som tog cirka 45 minutter.
Det er altid interessant for mig, at deltage, så får jeg selv noget viden mens jeg arbejder.
Da jeg kom retur var jeg i salen og nogle af de tilstødende lokaler, samt udenfor for, at fotografere hvad der skete.
Mandag eftermiddag i sidste uge var jeg til gadeteater.
På grund af regn- og blæsevejret var dagens to forestillinger flytte fra Bispebjerg Torv til Dansekapellet.
I en, synes jeg, meget lille sal skulle jeg fotografere to forestillinger.
Den første hed “Solo for to” og, som navnet antyder, var der to personer på scenen.
De lavede gak og gøgl med både instrumenter, rekvisitter og ild og røg.
Sidste år fotograferede jeg også gadeteater (læs mere her), som jeg synes er ganske underholdende.
Den anden forestilling hed “Hoppelai” og var også virkelig sjov.
En kvinde optrådte med hulahopringe og fik engageret både det siddende publikum, samt tre herrer hun fik lokket op på scenen.
Onsdag i sidste uge var der rejsegilde på det nye hospital som regionen er ved at få opført på Bispebjerg.
Her skulle der holdes taler, støbes beton og gæsterne skulle beværtes med de traditionelle røde pølser, som i dagens anledning var ristede:)
Jeg skulle lave en video af begivenheden og også skyde lidt stillbilleder.
En øvelse, der efter min mening er rigtig svær, men jeg fik også at vide, at jeg først og fremmest skulle lave video og så var stillbillederne det sekundære.
Der var stillet an med en scene på en af dækkene i den halvfærdige bygning hvorfra der skulle tales.
Der var stillet lamper op, da det ellers er en anelse dunkelt inde i bygningen, til trods for at den ikke har vægge.
Det gav et ret fint lys at arbejde med, både med stills og video.
Der blev holdt nogle forskellige taler fra scenen, som stod i det ene hjørne af etagedækket.
Jeg havde sat min XT-4 med en 16 mm på, op foran scenen, så den skød ligepå.
Der var et lydanlæg, så jeg satte min Røde Wireless Go på toppen af kameraet.
Jeg havde glemt, at man ikke bare kan skubbe den ind i hotshoen på toppen, da den så vil pege ind mod mig, så jeg måtte lige bruge noget gaffa, som jeg heldigvis havde taget med, til at montere den i den rigtige retning.
Jeg har en arm, som går i hotshoen hvor jeg kan montere det retvendt, men den havde jeg glemt, at tage med.
Da talerne var overstået gik en del af forsamlingen op på øverste dæk hvor regionrådsformanden skulle, troede vi, skrive sit navn i cement, men han skulle sammen med en håndværker støbe en lille firkant med cement, som så bliver en del af det færdige byggeri.
Her stillede jeg desværre min XT-4 på siden, så den skød i en 45 graders vinkel på motivet.
Det gjorde jeg for ikke at skygge på tilskuerne, men det gave et dårligere billede, som så godt nok blev suppleret med dækbilleder og billeder fra andre vinkler.
Note til mig selv: få fat i en stabilizer til X100V så jeg får knapt så “autentiske” skud fremover.
Jeg sluttede af nede ved pølsevognene hvor de tilstedeværende halvanden hundrede personer fik sig lidt at spise og drikke.
I går var jeg booket til, at fotografere hendes majestæt Dronningens besøg på Dansk Jødisk Museum i København.
Museet ligger på Slotsholmen og jeg har gået forbi det utallige gange når jeg er gået fra bussen (nu metroen) igennem gårdhaven og over til Den Sorte Diamant for, at se Årets Pressefoto.
Så det er helt flovt, at måtte tilstå at jeg aldrig har været derinde.
Det til trods for, at det har ligget der siden 2004!
Nå, men en gang skal jo være den første.
Til gengæld er det ikke første gang, at jeg fotograferer dronningen.
I min tid som fast freelancer hos Polfoto er det sket ret mange gange, at jeg har skullet dække begivenheder, der involverer de kongelige.
Jeg dukkede op i god til, så jeg lige kunne se stedet og deltage i pressebriefingen forud for besøget.
Det var helt traditionelt med pools (steder fotografer skal stå) til os tre steder.
Fordi jeg var booket af musset måtte jeg to steder, udenfor og en af de to pools indenfor, gå udenfor poolen og tage ekstra billeder.
I realiteten fik jeg ikke ret meget mere ud af det end mine kollegaer da fotomulighederne var begrænset dels udenfor, men også inde i museets smalle krogede gange.
Som vanligt var der velkomst med, i det her tilfælde museumsdirektøren og en blomsterpige, samt en skoleklasse, der viftede med dannebrogsflag.
Da vi havde fotograferet ankomsten løb vi hurtigt bagom bygningen og ind af personaleindgangen for, at være klar i den første pool.
Det er altid en afvejning hvordan man skal tage disse billeder når man også skal have noget af interiøret med.
Fuld flash og ikke så mange billeder og belysning på hovedmotivet og ikke så meget på rummet, eller mindre flash, højere iso og en jævnere belysning af hele motivet.
Da jeg havde fået at vide at man gerne ville have rummet med, og også min egen opfattelse af hvordan billederne skulle fremstå, valgte jeg metode to.
Det betød 6400 iso og mindre flash, hvilket godt kan ses på de endelige billeder.
Men med denne type opgaver hvor man ikke kan arrangere motivet og lige bede dronningen om at stå stille, så er det med at skyde hårdt og håbe.
Da vi blev gelejdet ud efter endt fotografering blev jeg vist over på et kontor i den i indledningen nævnte Sorte Diamant, hvor museet har kontor.
Her kunne jeg lægge filerne ind i computeren og redigere en god håndfuld billeder, som blev sendt til kommunikationsbureauet, som sendte dem ud sammen med en klargjort pressemeddelelse.
Da billederne var sendt, pakkede jeg sammen og tog hjem.
Læs mere om besøget på museets hjemmeside.
For femte gang skulle jeg som fotograf dække valget på Christiansborg.
Som de sidste par gange som freelancer uden nogen direkte aftagere af mine billeder.
Det giver mig den frihed, at jeg kan vælge præcis hvilke partier jeg vil følge, da jeg ikke er låst som mange af mine kollegaer der dækker et eller to partier, enten på Christiansborg eller ude i byen.
Jeg var sammen med et par freelancekollegaer og vi ankom ved 18.30-tiden og skulle lige bruge 10-15 minutter på sikkerhedskontrol og udlevering af akkrediteringen.
Der var allerede fuldt linet op med tv og andre fotografer til stede, men da valgstederne endnu ikke var lukket var der ikke den helt store stemning.
De fleste partisoldater var til stede i de respektiver partiers lokaler, men kun ganske få politikere var mødt frem.
Partilederne og næstformændende kommer altid som de sidste og det er i mange tilfælde dem vi som pressefotografer venter på.
Men der er også andet at fotografere, men man ender ofte med, at tage netop denne type fotos, undertegnede inklusive.
Siden jeg var til mit første eu-valg i 2004 og det følgende folketingsvalg i 2007 er der sket meget i forhold til hvorledes dækningen af valget foregår og hvilke friheder vi som pressefotografer har.
Tidligere var det mere frit hvor vi kunne bevæge os når partilederne ankom og skridtede op ad de store trapper i huset.
Så kunne vi stå for enden af trappen og fotografere dem og følge dem ind i deres respektive lokaler ved, at gå baglæns foran dem og fotografere.
Det kan man i mange tilfælde ikke mere, da vi dels skal slås med hinanden, tv-fotograferne, folketingsbetjentene og i nogle tilfælde PETs bodyguards.
Så ofte skal man vælge om man skal stå ude og tage imod eller vente inde i partiernes lokaler.
Det er ikke altid til helt, at regne ud hvor man skal stå og denne type fotografi handler om intuition og at tage et valg.
Nogle gange går det godt andre gange går det knap så godt og man kommer på mellemhånd og skal virkelig kæmpe for, at komme op til podiet og få billederne der.
Heldigvis er partisoldaterne og gæsterne i lokalerne ret gode til, at lade os fra pressen komme helt op foran, og ofte giver man plads til hinanden når man har fået sine skud i kassen.
Jeg fik det meste jeg ville, men da det tydede på et blåt flertal og da partilederne venter på hinanden, tog jeg chancen og gik op i landstingssalen hos venstre og ventede på Jakob Ellemans ankomst.
Det betød så, at jeg ikke fik nogle gode billeder af den endelige sejrherre, eller kvinde, Mette Frederiksen, holde sin tale til partiet, da der da jeg endelig kunne komme ned til fællessalen hvort socialdemokraterne holdt deres fest, var fuldstændig lukket af for adgang.
Jeg linede så op ude ved hovedindgangen med de andre af mine kollegaer, der heller ikke kom ind i fællessalen.
Det betød, at vi fik Søren Pape, der endda lige svarede på et par spørgsmål og så Mette Frederiksen, der var hurtigt videre.
Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen ville ikke tale med pressen, så han blev smuglet ind til partilederrunden af en anden indgang.
Øv!
Det var enden på en lang og intens aften med masser af aktion og masser af ventetid.
Mit hoved ramte puden klokken 4.00 efter en bid mad, redigering af to håndfulde billeder og et bad.
Torsdag den 22. var jeg endnu engang ude og lave optagelser for det der hedder Områdefornyelse Bispebjerg Bakke.
De arbejder med og inddrager borgerne i fornyelsen af området i forhold til for eksempel afviklingen af trafik og indretning af offentlige områder og pladser.
Sidst jeg lavede en opgave for dem var da jeg var til gadeteaterfestival på Rentemestervej: se indlægget her.
Denne gang var det borgermøde med udstilling af en stor model af kvarteret, petanque-turnering, trafikvandring og sidst, på Café Bjerget, workshop.
Vejret var strålende for en efterårsdag i september med sol og omkring 18 grader, senere skyede det dog lidt til, men det holdt tørt til jeg tog hjem ved 19.30-tiden.
Inden da havde jeg fotograferet og filmet ovennævnte aktiviteter og også været et smut med på trafikvandring.
Inden vi gik ind til workshoppen skulle jeg også lave interview med nogle af borgerne og den ene af arkitekterne, der senere var med til workshoppen på caféen.
Det kan godt være lidt tricky både at skyde stills og video og nogle gange skal man virkelig holde tungen lige i munden.
Jeg bummede en fokusering på det ene interview, som jeg skød på min 16 mm 1.4, der som ikke ret mange andre objektiver har en ring, man trækker baglæns for, at stille den på manuel fokus, en indstilling jeg sjældent bruger.
Jeg havde godt nok lagt mærke til i søgeren, at der stod en afstandsskala i bunden, men tjekkede knappen på kamerahuset og konstaterede, at den stod på autofokus.
Heldigvis skød jeg på blænde 5.6 – 6.3 og på en 16 mm er der temmelig stor dybdeskarphed på de blænder, så det gik.
Inde til mødet og workshoppen hvor der først var oplæg og powerpoint og efterfølgende gruppearbejde i to grupper, filmede og fotograferede jeg også.
Mens jeg filmede fik jeg pludselig rullende vandrette striber i min søger, hvilket er et tegn på en lysfrekvens, der ikke spiller overens med kameraets lukker.
Heldigvis kunne jeg få fra 1/50 og op på 1/25 og striberne forsvandt.
Da jeg havde filmet og fotograferet nok tog jeg hjem og lavede billeder og uploadede de rå optagelser af video, da jeg ikke selv skulle redigere en færdig film.
Torsdag var en skøn dag at være på arbejde.
Der fotograferede jeg nemlig to forrygende teaterforestillinger på hjørnet af Rentemestervej og Frederiksborgvej for københavns kommune.
Det er mange år siden jeg har været til gadeteater og det bragte minder om Århus Festuge i 70erne og 80erne hvor min mor tog os med til noget lignende i min barndomsby.
De her uforudsigelige optrædener der ofte inddrager publikum i forestillingen, der kan være alt fra teater til cirkus.
Det samme var også tilfældet her med først Grannies, tre mænd udklædt som bedstemødre, der næsten uden sprog kommunikerede med og indrog publikum i deres absurde forestilling, der blandt andet bød på barnevognsræs, menneskelige pyramider og falden på halen komik i lange baner.
Min opgave er at få både de optrædende og publikum med i billederne samtidig med, at jeg også får etableret stedet med nogle oversigtsbilleder.
Det at der ikke i denne forestilling var nogen scene gjorde det ekstra udfordrende da jeg måtte flytte mig rundt om motivet, samtidig med, at det også flyttede sig.
Forestilling nummer to var The perfect mistake, der var en battle mellem en jonglør og en trommeslager.
Her var det lidt mere stationært, forstået på den måde at trommeslageren sad bag sit trommesæt og jongløren bevægede sig rundt foran ham, så her var det nemmere at etablere scenen i mine skud.
Det der gør den slags fotoopgaver spændende og udfordrende i forhold til for eksempel koncertfotografi, hvor man har tre numre og en grav foran scenen og har en nogenlunde idé om hvad man skal fotografere, er at her kender man ikke til koreografien og hvad de optrædende egentlig byder på.
Men virkeligt sjovt at se både de optrædendes begejstring og publikums reaktioner og glæde ved at overvære de to forestillinger.
Fredag blev rigtig Roskilde-agtig med regn.
Dog var det stadig nogenlunde varmt og det holdt tørt på de rigtige tidspunkter, som for eksempel da vi fotograferede Thomas Helmig på Orange.
Der udover bød dagen på Africa Express Presents in C Mali, dem der af og til spiller med Damon Albarn, på Avalon.
De spillede et godt 40 minutter langt stykke og det var værd at blive hængende og høre.
Det er helt fortryllende at fotografere og høre et orkester spille på instrumenter man ikke ved hvad hedder og hvordan skal spilles på.
På Arena fotograferede jeg Saveus.
Musikken siger mig ikke rigtigt noget, men Martin kan virkelig performe og det gav nogle gode skud i kassen.
Efterfølgende gjaldt det Thomas Helmig på Orange.
Har heller aldrig haft den store hang til Helmig, men performe og fange den stopfyldte plads foran scenen, det kunne han.
Første og eneste koncert på Pavillion for mit vedkommende blev med det danske pige doom/dødsmetal band, Konvent.
Vildt fed koncert, som blev efterfulgt af Jerry Cantrell på Avalon, der spillede lige dele eget materiale og Alice in Chains.
Det blev den sidste koncert for mit vedkommende på dette års festival, da lørdagen bød på 50 års fødselsdag og Tour de France i Korsør.
Se alle mine billeder fra Roskilde Festival 2022 her.
Klokken 17.00 blev portene til pladsen åbnet og forventningsfulde gæster stormede ind og løb mod Orange Scene.
De var glade og smilende og klar til fest.
For mit vedkommende blev det til koncerter med Fontaines D.C. på Avalon (som jeg har fotograferet tidligere på festivalen), Polo G, en rapper der spillede på Arena, Robert Plant & Alison Krauss, også på Arena, den noget gakkede, men godt syngende Post Malone på Orange og til sidst Biffy Clyro, kvart over midnat på Arena.
Alle billederne fra årets Roskilde Festival kan ses og købes her.
Sidste dag på Copenhell blev lang og god.
Begyndte med Søren Andersen på Hades og sluttede med Mercyful Fate samme sted.
Du kan se og købe mine billeder fra Copenhell 2022 her.
Fredagen på Copenhell bød kun på fire koncerter for mit vedkommende.
De familiære forpligtelser skal jo også passes.
Du kan se og købe mine billeder fra Copenhell her.
Torsdagen bød på en pose blandede bolcher.
Noget af det musik jeg hører og fotograferer er ikke særligt godt, men til gengæld fotogent.
Dagens højdepunkt var pigebandet Ivy Crown, der spillede på den nye skovscene Gehenna.
Der var fuld knald på og jeg blev og hørte deres koncert, der sluttede af med en sand strøm af crowdsurfere i sidste nummer.
Der er desværre begrænsninger på hvor mange fotografer, nogle af de store bands lukker ind og andre vil have os til at stå front of house, det vil sige på distancen og fotografere.
Jeg gik glip af at fotografere Korn, Judas Priest, som jeg nød på tætteste hold i pitten og Kiss, som gav et forrygende show, som jeg nød fra bakken og også lige skød lidt billeder af.
Du kan se og købe min billeder fra årets festival her.
Copenhell på Refshaleøen i København er tilbage efter tre års coronapause.
Det samme er jeg som koncertfotograf og jeg har glædet mit til, at komme på “græs” igen.
Dels for at fotografere musik, dels for at møde mine mange gode kollegaer og så selvfølgelig hele stemningen på Copenhell!
Alle billeder fra dagen kan ses og købes her.
Jeg har i snart to år taget billeder for københavns kommune ude i Kulbaneparken i Valby.
Arbejdet der udføres her er under Områdefornyelsen Kulbaneparken.
Kommunen “byfornyer” her et område i samarbejde med borgerne og der bliver f.eks anlagt legepladser, udeområder og fælleshuse.
Jeg begyndte tidligere på året arbejdet for Områdefornyelsen Skjolds Plads på Nørrebro, hvor man også i samarbejde med borgerne fornyer områder og pladser, veje og fortove.
Det kan være opførelsen af legepladser, ensretning af veje og etablering af belægninger på gader og fortove.
Mens det stadig var vinter var jeg til workshop om udvikling af nye byrum på Krakas Plads og i Sigynsgade.
Her var der opstillet kaffevogn og en container med udstilling af planerne for området.
En masse borgere var mødt op i frostvejret.
Min opgave var at fotografere interaktionen mellem borgerne, som udfyldte skemaer og talte med kommunens medarbejdere.
Endvidere var der opstillet en model af området, som blev flittigt kigget på, hvor beboerne kan danne sig et overblik over hvad der er af planer i fremtiden.
I går, søndag, tilbragte jeg eftermiddagen og tidlig aften på Kosmopol, konferencecentret der ligger på Nørreport i København, med at fotografere til Dansk Journalistforbunds delegeretmøde.
Et møde hvor, der blandt andet skal vælges nye medlemmer af DJs hovedbestyrelse.
Normalt i ikke- coronatider, foregår den slags et større sted, hvor alle delegerede, cirka 300 i alt samles til mødet og debatterer og vælger hovedbestyrelse.
I år var setuppet som vi efterhånden er vant til: online med kun de nødvendige personer samlet i et lokale.
Medlemmerne af hovedbestyrelsen sad ved lange borde med afstand imellem og det tekniske personale, der stod for afviklingen, sad langs den ene væg og sørgede for at teknikken spillede.
På et podie i den ene ende sad formand og næstformand, samt ordstyrere og mødeledere.
Min opgave var, at lave lidt reportage fra mødet.
Det er selvsagt lidt specielt, når der er så meget teknik med lamper, skærme og kabler, som man skal navigere rundt i blandt og hvor deltagerne sidder så spredt.
Men jeg er efterhånden vant til, at konferencer ikke foregår på samme måde alt efter hvor de afholdes og hvem der afholder dem.
I en andelsboligforening i Søborg er der et arbejdsløst bestyrelsesmedlem, der ikke kan få lov, at udføre sit bestyrelsesarbejde uden samtidig, at blive trukket i dagpenge.
Den historie ville ABF Nyt gerne have mig til, at tage nogle billeder til.
En solrig eftermiddag for nogen tid siden mødtes jeg med bestyrelsesformanden og omtalte bestyrelsesmedlem.
Det er en lidt svær historie, at illustrere og det blev ikke bedre af at bestyrelsesmedlemmet gerne ville være anonym.
Men det blev til nogle billeder af formanden og bestyrelsesmedlemmet i arbejde.
Der udover blev det til en længere snak om det at være i bestyrelsen i en andelsforening, hvilket jeg har været i en længere årrække.
I februar, dengang vi var lykkeligt uvidende om nedlukningen på grund af Corona, var jeg på reportage i en andelsboligforening lidt oppe ad Jagtvej cirka 300 meter fra hvor jeg bor.
Sammen med en journalist skulle jeg lave en historie om fællesskab.
Fællesskab i AB Garvergården, der undskyld jeg skriver det, har til huse i en af Østerbros grimmeste bygninger opført i hin tid af ingen ringere end Kurt Thorsen i samarbejde med PFA, er at komme hinanden ved.
Denne lørdag skulle der således holdes Tour de chambre, som jeg ellers selv kun kender fra højskoler og kollegier.
De tilmeldte beboere trakterede hver især med mad og drikke for de mange deltagere og snakken gik lystigt.
Som jeg skrev ovenfor, synes jeg at det er en særdeles uskøn bygning foreningen bor i ud til Masnedøgade, men til min store overraskelse har de også til huse i det gamle garveri, der ligger inde i gården og ikke umiddelbart er synligt, når man som jeg passerer ude på Jagtvej.
Her er der store vinduer og højt til loftet og ovre i den “uskønne” bygning er lejlighederne ganske fine.
Vi fulgtes med beboerne i cirka halvanden time og overlod dem derefter til sig selv, drikkevarerne og maden.
I oktober måned sidste år, var jeg på tur i cityringen i København, sammen med to mennesker med hvert sit handicap.
Sammen med redaktøren skulle vi se hvilke problemer brugere med nedsat mobilitet ville opleve i den nye metro, hvis nogle overhovedet.
Det er ret sjovt blot, at kunne gå tværs over krydset hvor jeg bor på Østerbro og sætte kursen mod Frederiksberg med metroen og så cirka 10 minutter senere mødes med dem man skal fotografere.
Lena sidder i kørestol og havde sin mand og ledsager med og Tina, som bruger krykkestok, var alene.
Sammen med redaktøren Bente skulle vi rundt i ringen og se hvorledes fremkommeligheden og anvendeligheden er for nogle af brugerne.
Vi tog elevatoren ned, hvilket Tina strengt taget ikke behøver, og tog toget mod Hovedbanen.
Vi kiggede på skiltning, indretning (af både tog og stationer) og generelt fremkommelighed i forbindelse med brugen af cityringen.
Der var selvfølgelig sørget for fototilladelse til mig, hvilken der overraskende nok ikke var nogen, der ville se.
Ligeledes blev, der ikke en eneste kommenteret på, at jeg tog billeder.
Det synes jeg ofte der er når man bevæger sig rundt og fotograferer reportage i det offentlige rum.
Efter en times rundtur, hvor der også skulle være tid til, at tage et par portrætter, skiltes vores veje på mødestedet, Frederiksberg og jeg vendte snuden mod “min” station, Poul Henningsens Plads.
Sidste uge blev jeg kontaktet af en journalist, der spurgte om jeg kunne tænke mig, at lave en lille opgave for TV2.
Det var til annoncørbetalt indhold, som man efterhånden ser mange steder, på deres side TV2 livsstil.
Jeg skulle fotografere en mor og hendes to børn på Frederiksberg.
Artiklen handlede om at rejse med tog med børn og hvad man i den forbindelse skulle huske på.
Jeg fik trods kort deadline en aftale i hus med moderen, der ville være hjemme og klar til fotografering med de to børn på 1 og 3 år.
Jeg skulle lave nogle billeder af dem mens de legede, læste, spiste og generelt var sammen.
Mine billeder skulle bruges som supplement til de billeder familien selv havde taget på en af deres ture med toget.
Børnene var nemme og stillede sig ikke hele tiden op og poserede for kameraet og jeg fik hurtigt dem og moderen i gang med en leg på børneværelset.
Efter det bad jeg moderen læse en bog for ungerne mens de sad i sofaen.
Da det var fotograferet gik vi ned til den lille legeplads, der var i deres gård.
Ungerne gik straks i gang med at lege og jeg bad blot moderen om at være sammen med dem og tale med dem.
De legede i en sandkasse og jeg kunne stille og roligt bevæge mig rundt om dem og fange legen fra flere vinkler.
Til slut tog jeg et opstillet portræt i gården og et billede af dem alle tre mens de gik ned ad fortovet på Frederiksberg Alle.
Du kan se artiklen og mine billeder her.
Billederne kan ses og købes her eller her.
Onsdag den 5. juni om aftenen, var jeg for fjerde folketingsvalg i træk, til valgaften på Christiansborg.
Sammen med alle mine kollegaer fra aviser, billedbureauer og partier skulle jeg forsøge at finde ind til de gode billeder fra en sådan aften.
Ankom lidt før klokken 19.00 og brugte lige et stykke tid på, at orientere mig om hvilke partier, der holdt fest hvorhenne.
Som selvstændig fotograf kan man ikke være alle steder på en gang, men må følge sin intuition og gøre brug af sin erfaring og forsøge at være på rette sted på rette tidspunkt.
Hos Venstre i Landstingssalen skete der ikke det store og det samme var tilfældet hos Socialdemokraterne i Fællessalen.
Til gengæld er der altid proppet hos Dansk Folkeparti, der traditionen tro, holder til i Snapstinget.
Her er der ternede duge på bordene og valgflæsk på tallerkenerne.
Rasmus Paludan og Stram Kurs havde fra begyndelsen frabedt sig pressens tilstedeværelse i deres lokale ved siden af Folketingssalen.
Så her måtte jeg vente på trappen til partilederen ankom.
Det gjorde han så omgivet af kollegaer, der fulgte ham tæt op ad trappen, så os, der stod for enden, nærmest blev tromlet over.
Hos Venstre stod Claus Hjort Frederiksen og storsvedte under et interview med TV2 og efterfølgende fik jeg billeder af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen inden han gik ind i Fællessalen.
De Radikale holdt til i et telt ude i gården og jeg stillede mig ved døren og fik først Margrethe Vestagers ankomst og efterfølgende Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard, da de ankom til partisoldaternes store jubel.
Kaos med hærdebrede Folketingsbetjente og tv-kameraer og fotografer, der holdt os pressefotografer på afstand.
Hos Socialdemokraterne blev Lykketoft og Nyrup interviewet af Troels Myhlenberg til TV2, hvilket også gav et par gode billeder.
Inger Støjberg ankom omgivet af Petfolk og Folketingsbetjente og jeg stillede mig efterfølgende på plads over trappen og ventede på den afgående Statsministers ankomst.
Normalt har jeg skudt disse billeder fra toppen af trappen, men her bliver vi igen holdt tilbage bag bånd og billedmulighederne oppe over trappen er ganske gode.
Da Lars Løkke var forsvundet ind i Landstingssalen gik jeg ned og stillede mig i position til Mette Frederiksens ankomst til Fællessalen.
Her stod jeg ganske god midt på trappen, der var spærret af, men her skulle vi kæmpe med ulidelige socialdemokratiske partisoldater, der så det som deres fornemste opgave at spærre for fotografernes udsyn.
De flyttede sig ikke en tomme til trods for henvendelser fra indtil flere kollegaer.
Nå, men alt i alt stod jeg ganske godt hvor jeg stod og havde nogenlunde (bortset fra en masse kollegaers kameraer i strakte arme over hovederne) udsyn til talerstolen lige modsat fra hvor jeg stod.
Efter Mette Frederiksens tale gik jeg op i presserummet og lavede mine sidste billeder færdige mens jeg slukkede min tørst i en taberøl (fra Venstres bar i Landstingssalen) og cyklede herefter hjem.
I min tid som civilmedhjælper hos Rigspolitiet havde jeg mange forskellige kollegaer.
De fleste så man ofte kun når man var på arbejde (der var man så også sammen dag, nat og weekend!) og til den årlige julefrokost.
Af og til var der selskabelige arrangementer i fritiden og jeg var med min kollega Steen på jagt i oktober 1997 i Sorø.
Jeg kan huske at vi kørte tidligt derned og jeg kan se af de scannede sort/hvide negativer, at det var godt vejr med høj himmel og sol.
Så det har formentlig været en halvkold omgang at komme ud i skoven med de mange jægere og deres hunde.
Jeg fulgtes med Steen og hans hund og holdt mig altid bag ham, med mindre jeg fik, at vide at det var ok at gå op på siden.
Man skulle jo nødig befinde sig i den forkerte ende af hans jagtgevær.
Jeg kan ikke huske meget fra jagten andet end at vi vidst nok sluttede af med skipperlabskovs efter vildtparaden (som jeg underligt nok ikke har billeder af)
Men erindrer dog, at jeg også tog nogle farvebilleder den dag, men hvor de befinder sig, ved jeg ikke.
Før jeg blev professionel fotograf arbejdede jeg en årrække som civilmedhjælper (det hed det!) hos Rigspolitiet.
Overfor politigården i København ligger en ikke så køn grå 3-etagers bygning.
Her er der biler parkeret, der er værksted og så var der dengang jeg havde min gang der, et vagthus og en tankstation.
Her arbejdede jeg med, at tanke og vaske politikøretøjer, køre dem på værksted ude i byen og hente dem igen.
Vi kørte selv dem, der kunne køre, resten kørte vi enten på fejeblad eller grillvogn, som vi også brugte når nogle af betjentene kørte i stykker eller kørte galt.
Engang imellem afløste vi også på de interne postruter, som blandt andet gik mellem diverse politistationer, regionen og Sandholmlejren.
Der udover afløste jeg også hos statsadvokaturen og Det kriminalpræventive råd.
Min kollega Hans, som faktisk sørgede for, at jeg blev fastansat efter at have været ansat som langtidsledig i syv måneder, er gift med Lone, som ud over at være skolelærer også er bakkesangerinde!
I mit album med sort/hvide negativer er jeg nået til de strimler, der rummer billeder fra to lørdage i selskab med de skønne kvinder i juli 1998.
De to aftener færdedes jeg i omklædningsrummet med pigerne og fotograferede dem også på scenen.
Hans kiggede også forbi og jeg husker det som nogle hyggelige aftener.
Jeg må sige at jeg faktisk er lidt stolt over kvaliteten af de billeder jeg skød dengang.
Døm selv, her er de.
I maj måned er det 20 år siden, at jeg sammen med en gruppe andre fotoentutiaster var en uges tid i Letland for at fotografere.
En fra gruppen havde en bekendt, der importerede tækkestrå fra et område ved den lille by Rucava tæt på grænsen til Litauen.
Vi var, så vidt jeg husker, indkvarteret hos to familier i byen, som så også sørgede for forplejningen, inkl madpakker til vores ture.
Der var arrangeret transport i form af et par biler af ældre dato hvor chaufførerne var vores guider.
Bortset fra disse ture foregik meget af vores tid til fods i landsbyen og området tæt omkring.
Vi var på det lokale værtshus, hos købmanden i butikker og snakkede med byens unge, der var meget nysgerrige.
Jeg husker turen som at være tilbage i tiden til trods for, at jeg med samme gruppe var i Polen fem år tidligere.
I begyndelsen af april var jeg inde på Farimagsgade, hvor Akademikernes a-kasse har til huse.
Her har de på en af etagerne et kontorfællesskab for medlemmer, der er selvstændige hvor jeg skulle mødes med Simone og Christina.
De er begge uddannede farmaceuter og har for nyligt lavet firmaet CertifiedVital, der er en ny mærkningsordning for kosttilskud.
Til deres fagblad Pharmadanmark skulle jeg så tage nogle portrætter.
Det viste sig, at det kun var Simone jeg skulle fotografere, men inden vi gik til fotograferingen, tog vi lige en snak i køkkenet, der mest af alt mindede mig om en amerikansk diner.
Jeg går aldrig lige på med fotografering af cases uden lige at have talt med dem og på den måde sat mig ind i hvad den givne artikel handler om.
Hvis fotograferingen er i forbindelse med et interview ankommer jeg altid i tide til, at høre lidt af hvad der bliver talt om og på den måde få viden og inspiration til mine billeder.
I dette tilfælde blev det til nogle portrætter af Simone i de ret lækre lokaler, der er i bygningen.
Der blev brugt et billede til henvisning og et billede i et opslag inde i bladet.
En fredag for nogle uger siden, var jeg på besøg i et kommunikationsbureau på Gammel Kongevej.
Her skulle jeg mødes med Louise og Camilla, der begge er uddannede journalister, arbejder med kommunikation, influencermarketing og så laver de podcasts.
Og det skulle jeg fotografere, altså at de skulle optage en podcast.
Der udover skulle jeg også lige tage nogle portrætter af de to inden deres gæst Carla ankom.
Mens jeg fotograferede snakkede vi om løst og fast indenfor vores fag og om hvordan visse journalister og kommunikatører ikke har høje tanker om influencers.
Det er blandt andet influencers og influencermarketing deres podcasts handler om.
De optager på noget så simpelt som en iPhone og sidder i et lagerlokale, der er fyldt med det tøj, som kommunikationsbureauets kunder producerer og der skal laves kommunikation og marketing om.
Da Carla ankommer går de forholdsvist hurtigt i gang med at optage og jeg forsøger på bedste vis at være fluen på væggen.
Det lykkedes næsten, men jeg taber selvfølgelig et bagdæksel til et objektiv lige udenfor døren til lagerlokalet, da jeg er ved at pakke sammen.
Så de må lige hurtigt afbryde optagelsen, der ellers altid er et onetake.
Pinligt.
For en måneds tid siden fik jeg til opgave at fotografere Faizan Akbar fra Eventbuizz.
Han står bag udviklingen af en app, der gør det nemmere for de personer, der arrangerer events, konferencer og andre begivenheder, at invitere deltagere, registrere dem og dele programmerne for begivenheden med dem.
At fotografere en mand, der har udviklet en app er sådan set nemt nok.
Et billede af en mand, men hvad så med appen?
Det er det man tit render ind i som fotograf – at fotografere en person, der har gjort noget eller udviklet noget, der nemt lader sig beskrive på skrift, men er vanskeligere at beskrive med billeder.
Eventbuizz holder til i et kontorhotel på femte sal i en ejendom i Vesterbrogade.
Her var der mulighed for, at fotografere i firmaets lokaler, et mødelokaler og ude på en tagterrasse.
Vi begyndte med billeder inde i mødelokalet hvor Faizan lagde nogle screendumps op på en skærm og så fotograferede jeg ham og skærmen.
Det virkede ikke helt, så vi gik udenfor i eftermiddagssolen og tog nogle billeder på terrassen.
Faizan spurgte om vi skulle tage nogle billeder af appen på telefonen.
Igen, det bliver lidt abstrakt, men jeg synes faktisk at det bærende billede i artiklen illustrerer historien meget godt.
En dag i begyndelsen af september var jeg en tur i Espergærde lige syd for Helsingør.
Her har Oticon, der producerer høreapparater, forskningscenteret Eriksholm.
Her skulle jeg fotografere Michael Kai Petersen, der forsker i AI (kunstig intelligens) i forbindelse med høreapparaters brug i forskellige lydmiljøer.
Testpersonerne bliver udstyret med høre apparater og fulgt rundt hvor de færdes og forskerne kan så se hvilket program, deres høreapparat er sat på og samtidig hvor de har været og brugt apparatet.
Det er lidt kompliceret stof, men man håber på sigt, at gøre høreoplevelsen bedre for brugerne af høreapparaterne, som så skal kunne tilpasse sig endnu bedre til det miljø og lydbillede brugeren færdes i.
Jeg havde håbet lidt på forskning i et laboratorium “Sådan noget med hvide kitler og reagensglas” sagde Michael grinende:)
Det havde de desværre ikke, blot et ret ordinært kontor oppe under taget på en af de i øvrigt ret flotte bygninger.
Så det endte med nogle billeder af Michael bag computeren, tætte billeder af høreapparater i en hånd og nogle portrætbilleder ude i haven.
For nogle uger siden var jeg sammen med en journalist fra Dansk Journalistforbund ude og besøge en kollega i Vanløse.
Mette, som hun hedder, er nystartet freelancer, som så mange andre i vores forbund.
Modsat mange andre i vores forbund er hun døv, hvilket hun har været fra fødslen og det var blandt andet en af grundene til, at vi skulle lave dette interview.
Hvordan er det at være journalist, selvstændig og samtidig være døv?
Modsat de gængse interviewbilleder og -portrætter jeg tager hvor journalisten ikke er med på billederne, skulle han være synlig på billederne.
Det samme skulle tegnsprogstolken, der er nødvendig, at have for Mette, også være.
Da jeg ankom var interviewet i fuld gang, så jeg hilste på og gik i gang med at fotografere.
Så her skulle jeg altså både skyde fra den ene og den anden side af bordet.
Da jeg var færdig med interviewbillederne gik jeg rundt i lejligheden for, at finde et sted, at tage nogle opstillede portrætter.
Ude på den sydvendte altan var der her i eftermiddagssolen alt for kraftigt og direkte lys, så det opgav jeg.
Derimod var der ved vinduet i den nordvendte stue et godt lysindfald til både portætter af Mette og billeder af hende mens hun arbejdede.
Artiklen kan ses her.
Tirsdag eftermiddag ringede de fra JPs fotodesk og spurgte om jeg kunne køre til Køge og fotografere Jesper Wraae-Bess, der er direktør i Eurostar Danmark A/S.
Han skulle fotograferes i forbindelse med en artikel omkring den sag, der nu i fire år har verseret i Sø- og handelsretten og som nu er afgjort til firmaets fordel.
Efter en time og et kvarters køkørsel i den storkøbenhavnske myldretid ankom jeg til firmaet hvor Jesper ventede på mig.
Journalisten havde forestillet sig, ligesom undertegnede, direktøren fotograferet sammen med nogle af de mange store maskiner, der anvendes når man laver vejstriber og -markeringer på gade og vej.
Vejret var mildest talt ikke med mig.
Kraftig vestenvind og regn og maskiner på ladet af presenningdækkede lastbiler.
Jeg havde taget min profotolampe med, så der var lidt lys at gøre med.
Vi begyndte i et mødelokale, hvor jeg fik taget nogle forskellige portrætter af “mand ved bord” og “mand foran logo”
Jeg tager dem altid og i mange tilfælde virker de faktisk ret godt i forhold til hurtig identifikation af den portrætterede.
Jeg var lidt rastløs ved udsigten til kun, at skulle fotografere inde på et kontor, så jeg spurgte om de ikke havde et lager eller noget andet fotogent.
Jesper trak i arbejdsjakken og vi gik over på lageret hvor de eneste maskiner var nogle ikke så store fejemaskiner, der dog var udstyret med diverse orange blink.
På hylderne var spande med materialer, poser med glaskugler (det reflekterende i vejstriber) og kasser med cykelsymboler og højresvingspile.
Vi begyndte ved maskinerne hvor jeg fik Jesper til, at posere på forskellige måder.
Udenfor lageret var en delvist overdækket hal med en stor port, fra gulv til loft.
Her lagde vi et cykelsymbol ud på asfalten og placerede det sådan, at det så ud som om at Jesper stod udenfor.
Jeg sluttede af med et tæt portræt.
Planen var at jeg ville sætte mig i bilen og redigere billederne, da der var deadline inden jeg kunne nå at komme hjem.
Da Jesper hørte det, tilbød han mig at sidde i mødelokalet og arbejde, da han selv havde noget han skulle færdiggøre inden han kørte.
Så jeg sad med lækker espresso på siden og redigerede og sendte billeder ind og kørte så hjem i ro og mag.
Hjemturen tog 37 minutter!
Juli måned har indtil nu været tilbragt i Italien og for en del af turens vedkommende i Firenze.
Her skulle min hustru sammen med 21 andre brystkræftramte kvinder deltage i dragebådsregattaen IBCPC Firenze 2018.
Regattaen bliver afholdt hvert fjerde år og i år for første gang i Europa.
Jeg har tidligere fotograferet og dronefilmet kvinderne (se mere her og her) mens de har trænet i københavns havn.
Nu gjaldt det regattaen hvor i alt 140 hold med brystkræftramte kvinde fra hele verden deltog.
Jeg havde haft lidt besvær med, at komme igennem til italienerne og få en akkreditering til begivenheden.
Egentlig ville de have mig til, at betale 300 € for den da de mente, at jeg som familiemedlem skulle have en supporterbillet!
Det tænkte jeg var en del penge og havde så via deres hjemmeside forsøgt at komme i kontakt med dem uden held.
Her stod jeg så på dagen for ders første træning uden en akkreditering og dermed adgang til området.
Kvinderne havde fået deres deltagerbeviser udleveret nede i Firenze og efter en snak med holdlederen og fysioterapeuten forsøgte jeg mig hos kontoret der lå i Palazzo Vechhio.
Mine forhåbninger var ikke høje, da jeg entrede det højloftede lokale.
Jeg henvendte mig ved en skranke, hvor jeg fik besked på, at gå over til en anden og henvende mig der.
Jeg fortalte, at jeg var fotograf fra Danmark og at jeg ønskede at dække deres event.
Det virkede, en flink mand satte straks gang i arbejdet med, at lave en akkreditering til mig.
Det tog godt nok det meste af en halv time, men da en ung kvinde tog en portræt af mig, vidste jeg at den var hjemme.
Denne akkreditering kostede ikke noget!
Godt nok fremgik det af det laminerede ark, at jeg var italiener – men hva faen, jeg havde fået min fotoakkreditering.
Fra kontoret gik jeg mod Parco delle Cascine, som er en park, der ligger ved bredden af floden Arno, der løber gennem Firenze og hvor regattaen skulle afvikles.
Jeg var noget svedig efter en gåtur på godt tre kilometer i eftermiddagsvarmen.
Da jeg ankom til området var holdet i færd med at varme op inden de skulle ned og træne.
Jeg havde ladet min 300 mm blive hjemme i lejligheden, så jeg nøjedes med min 70-200 mm med en 1.4 konverter på min 1 D mk III til disse billeder.
Kvinderne tog et par ture op og ned ad floden og var glade da de kom tilbage på land.
Jeg havde bare sat mig i græsset ved mållinjen og lod dem sejle imod mig i den lavtstående sol.
Jeg sad helt nede ved vandet på et fladt stykke, der var knap 10 meter bredt.
Bag dette var der en skrænt og ovenfor igen et fladt stykke græs.
Var lidt spændt på, at de hvor mange der ville komme til, at stå her langs vandet og om det var muligt at få frit skud mod dragebådene.
Dagen efter var der Pink Parade of Nations med alle 140 deltagende hold, der skulle gå fra Piazza Pitti og over Ponte Vecchio og op til Piazza de Signoria,
Hvert land var udstyret med deres eget flag og da danskerne kun havde et hold var holdet markeret med Dannebrog.
Nogle af de andre lande havde op til 40 deltagende hold, hvoraf det kun var det forreste, der havde et flag.
Jeg var lidt spændt på om denne parade kun ville være sjov for kvinderne og mig, men der var langs hele ruten mennesker, der hujede, vinkede og klappede, så alt i alt var det en ret stor oplevelse at gå med og fotografere.
Oppe på pladsen, som hurtigt blev proppet med de knap 3.000 deltagere og deres familier var det lidt antiklimatisk, da det der foregik med flagopsætning, sange og taler kun kunne ses og høres af de nærmeste da der hverken var storskærme eller nok opstillede højttalere på pladsen.
Så efter lidt venten og snakken frem og tilbage besluttede holdet sig for, at gå ned og få en is og noget at spise.
De følgende to dage skulle de sejle to heat hver dag.
Regattaen er som sådan ikke en konkurrence, det til trods bliver der givet max gas når de fem dragebåde i hvert heat sejler de 500 meter ned ad floden.
Første heat sejles for, at finde hold, der ligger nogenlunde side om side rent tidsmæssigt og her kom danskerne ind en kvart bådslængde efter vinderen.
Om det skyldtes starten, som blev lidt kaotisk og dermed forsinkede dem, er svært at sige, men faktum er at italienerne lavede en meget kortere nedtælling til start, hvilket kom som en overraskelse for holdet.
Heatet om eftermiddagen blev vundet med en god bådslængde foran nummer to!
Hvad angår antallet af tilskuere langs vandet og om jeg kunne få frit udsyn viste sig ikke at være et problem.
Det stod nogle enkelte helt nede ved vandet, mens hovedparten stod ovenfor skrænten, på broen ved startområdet og ovre på den modsatte bred.
Som så mange andre steder, når man er akkrediteret som presse, er der en række faciliteter der bliver stillet til rådighed for en, såsom presseområde, internet, drikkevarer og i nogle tilfælde mad og adgang til VIP områder.
Det eneste der blev disket op med her var et pressetelt med internet og noget vand, som jeg selv måtte finde frem til.
Mad var der intet af og det mad deltagerne fik, som ikke var værd at spise, kunne vi heller ikke få.
Boder med salg af mad til deltagere, familie og tilskuere var der heller ikke.
I hvert tilfælde ikke inde på området.
Heldigvis lå der et par caféer i parken på hver sin side af vandet hvor jeg og de deltagere, der ikke orkede elendig italiensk mad, kunne få lækre sandwiches og burgere.
Udover at fotografere danskerne, fotograferede jeg selvfølgelig også nogle af de andre deltagere.
I løbet af dagen skiftede jeg position fra nede på højde med målstregen til længere oppe af floden, hvor jeg kunne få starten tættere på.
Ligesom jeg også stod oppe på broen sammen med mine to døtre.
Den følgende dag fortsatte de danske kvinder med, at imponere og vandt begge deres heats og havde i alt forbedret deres tid med godt 12 sekunder fra første løb.
Det er faktisk ret imponerende, at tænke på at de kun har padlet (det hedder ikke roet i en dragebåd) i mindre end et år, sammenlignet med at nogle af de hold de var oppe imod har været i gang i både fem og ti år!
Jeg måtte strække våben da heat nummer to på sidstedagen var overstået og tage med mine døtre hjem til lejligheden vi havde lejet.
Det er ret varmt, at slæbe rundt på gear i godt 30 graders varme.
Desværre gik jeg glip af afslutningsceremonien, der på video og efter hvad min hustru og de andre deltagere fortalte var ret stemningsfuld og imponerende.
Du kan se mere om eventen her.
Hvert år afholder Dansk Journalistforbund indefodboldturneringen Mediecup.
Sidste år var det i Nørrebrohallen.
I år lagde Fodboldfabrikken på Kløvermarksvej lokaler til.
27 hold var tilmeldt turneringen i år, der modsat tidligere år, var delt i to: For alvor og For sjov.
Det kan lyde pudsigt for de uindviede, men der er mange blandt deltagerne, der tager denne turnering meget alvorligt.
Sidste år var første år jeg fotograferede turneringen og her fandt jeg ud af hvorledes det forholder sig.
Jeg skal altid tage billeder af alle holdene og sidste år var der simpelthen nogle der var udvandret i vrede og de blev således ikke fotograferet!?
Derfor var det i år et krav, at man fik taget holdbillede inden man blev registreret som deltager og kunne få sin goodiebag.
Der var fotovæg med sponsorlogoer og bannere og her fik jeg så foreviget de mange hold, der repræsenterer et bredt udsnit af de danske medier, dog med mandlige deltagere i overtal.
Modsat sidste år på Nørrebro, hvor der kun var to baner, var der her på Amager hele fire baner at spille på, således at man kunne afholde de to turneringer sideløbende og noget hurtigere.
Eneste ulempe herude på fabrikken var, at der kun var et sted, at fotografere kampene fra, og det var fra udskiftningslågen midt på langsiden, hvor nettet, der omkransede banerne og også sad over disse, kunne løftes væk for uhindret skydning.
Fik dog også taget lidt billeder gennem nettet i målene og i enderne, men det er lidt sværere med fokus.
Banerne var med kunstgræs og noget mindre end de håndboldbaner man ellers spiller på.
Men det gjorde blot kampene endnu heftigere end normalt, så der var masser af aktion.
Der var tid til mellem kampene at sidde og udvælge og redigere billeder, så der blev instagrammet af journalistforbundet undervejs i turneringen.
Jeg fik også nogle gode snakke med kollegaer og studiekammerater i løbet af dagen.
Turneringen blev vundet af TV3 sport, der slog ærkerivalerne fra TV2 sport i finalen.
Til sidst var der præmieoverrækkelse og lodtrækning blandt deltagerne om de mange flotte sponsorpræmier.
De sidste billeder blev lavet færdige og sendt efter jeg kom hjem.
I sidste måned var jeg på besøg hos Morten Lund på Frederiksberg.
Han er ved, at ombygge et hus på Fuglebakkevej og i den forbindelse opdatere det med alskens hightech indretning som lysstyring, varmestyring, alarmer osv.
Jeg kendte kun den Morten Lund, der var med i Skype, og stor var derfor min overraskelse da den Morten Lund, der åbnede døren ikke var den Morten Lund, men en anden Morten Lund.
Denne Morten Lund forsker i forretningsmodeller ved Ålborg Universitet og er vild med Internet of Things, hvilket handler om alle de ting, der kan kobles til nettet og gøre din hverdag lettere.
Da jeg ankom til huset var håndværkerne i fuld gang og Morten og journalisten stod og snakkede i en af stuerne.
Nede i kælderen hvor der selvfølgelig er gulvvarme opdelt i zoner, der kan fjernbetjenes, var man i fuld gang.
Morten fortalte entusiastisk om alle de ting der skal ind i familiens hus.
Jeg fotograferede lidt mens han tegnede og fortalte.
Oppe på øverste etage var der nogle forskellige ting han havde brugt i huset, heriblandt en lasermåler.
Den brugte jeg til lyslægning da jeg lavede et portræt af Morten, som endte på forsiden af tillægget artiklen blev bragt i.
I sidste måned var jeg på besøg hos Jørgen Carlsen, tidligere forstander på Testrup Højskole syd for Århus, gennem 31 år.
Nu bor han på Sortedam Dossering i en lejlighed sammen med sin hustru.
Historien handlede om hvad han nu beskæftiger sig med efter arbejdslivet hvor han er flyttet fra højskolen til hovedstaden.
Jeg ankom til adressen lidt før Jørgen, der var ude at gå tur med hunden Laus.
Da han kom besluttede vi os for, at tage nogle billeder på stien langs søen og så derefter at gå op i lejligheden og fotografere.
Det var en klar solskinsdag, så der var knald på farverne og kontrasten.
Jeg havde taget en reflektor med til fotograferingen, men brugte den kun til et enkelt portræt, hvilket gjorde det nærmest umuligt for Jørgen, at holde sine øjne åbne.
Så jeg lod det være med det forhåndenværende lys.
Oppe i lejligheden tog jeg billeder inde på hans kontor og nogle portrætter ved spisebordet i stuen.
I februar måned var jeg på endnu en opgave for Erhvervsmagasinet DENTAL.
Denne gang skulle jeg fotografere min navnebror Jens, der som 62-årig har måttet opgive tandlægehvervet grundet slidgigt.
Jeg fotograferede ham i huset på Frederiksberg, hvor han bor sammen med sin hustru.
Det var en kold, men solrig dag og jeg havde som vanligt taget en enkelt lampe med til portrætterne.
Inden vi gik i gang med vores fotosession fik vi en snak om det at skulle forlade et erhverv i utide på grund af sygdom.
Jeg træder aldrig direkte ind i folks stuer og begynder at fotografere, jeg taler altid med dem, hvis de har tid, om hvad deres historie er, hvad de har talt med journalisten om og om de har forslag til hvor billederne skal tages.
Jeg begyndte indenfor med nogle billeder i dagligstuen, hvor jeg fik Jens til, at sidde og stå forskellige steder.
Jeg sluttede af ude i forhaven hvor jeg også lavede et par portrætter.
Igen i år har jeg været på Freelancefestival (tidligere -seminar) sammen med godt 100 andre medlemmer af Freelancegruppen i Dansk Journalistforbund.
Festivalen varer fra fredag til søndag en weekend i februar og rummer oplæg, workshops, faglige indlæg, social hygge og musik.
Alt sammen sammen med en masse dejlige kollegaer.
I år var vi på Kobæk Strand Konferencecenter ved Skælskør.
Jeg skulle som noget nyt i år udover at være deltager også være fotograf noget af fredagen da min kollega, som skulle fotografere festivalen først ankom senere.
Så jeg fik fornøjelsen af at fotografere de to første indlæg i Storebæltsalen med Edmonia Baker og Michael Jeppesen.
Men inden det var der opvarmning med Marianne Bækbøll hvor ansigterne blev lagt i de rette folder:)
En gang før jul var jeg en tur i Hillerød for, at besøge Nordsjællands Tandlægecenter.
Jeg skulle fotografere den ene indehaver Bo til erhvervsmagasinet DENTAL.
Opgaven havde jeg fået gennem min journalistkollega Jon, der er redaktør på magasinet.
Han var netop ved at færdiggøre interviewet med Bo da jeg trådte ind i klinikken.
Artiklen handlede om det lidt specielle i, at der på klinikken er flere tandplejere end tandlæger ansat og den måde de får det til, at fungere på.
Det er ligesom givet på forhånd hvordan man skal fotografere i en tandlægeklinik da der er en tandlægestol, skabe og diverse udstyr, der viser at det er en tandlægeklinik.
Her i klinikken er alle stole (units) hos tandlægerne sorte og hos tandplejerne er de hvide.
Jeg valgte en klinik med de sorte.
Først tog jeg nogle enkeltportrætter af Bo og derefter ham sammen med to tandplejere.
Normalt ville alle medarbejdere have forladt klinikken da det var efter lukketid, men heldigvis var der tre ansatte til stede, der var ved, at forberede den årlige julefrokost.
Så der var lige to modeller til billederne.
En af de sidste opgaver i 2017 bestod af droneoptagelser for Jyllands Posten.
I forbindelse med en række artikler om illegale våben, skulle de bruge optagelser fra Peberholm.
Sagen handlede om de tre våbensmuglere, der under en politijagt blev tvunget til stop på Peberholm med våben købt i Sverige.
Derfor tog jeg sammen med en journalist fra avisen og en kommunikationsmedarbejder fra Øresundsbroen ud på Peberholm.
Vi blev kørt der ud i Øresundsbroens bil og behørigt iklædt refleksvest kunne jeg nu filme.
Da den vestlige del af Peberholm ligger nærmere end 5 kilometer fra lufthavnen i Kastrup kunne jeg ikke her gå op over en højde på 40 meter.
I forberedelserne til flyvningen havde avisen også kontaktet Naturstyrelsen for, at få tilladelse til, at flyve i det naturbeskyttelsesområde, der er i forbindelse med Saltholm og på mine kort også dækker Peberholm.
Tilsyneladende er det ikke tilfældet at området dækker Peberholm, så det var ingen hindring.
Vejret var diset, men nogenlunde vindstille og med en temperatur omkring 4 grader.
På trods af det var det koldt trods overtræksbukser og lange underbukser og -trøje.
Jeg filmede hovedsageligt hvor motorvejen går ned i tunnellen, da det var her de tre unge blev stoppet og løb ind på øen.
Men de ville også gerne have noget hvor man kunne se selve broen, så vi kørte ned og parkerede på vejen under der hvor højbroen forlader øen.
Så det blev også til en række stillbilleder og video af selve broen.
Da det ikke er hver dag man får lejlighed til, at komme på Peberholm filmede jeg rigeligt og brugte næsten alle tre batterier.
Sidst jeg var herude (og faktisk også oppe i en af pylonerne) var tilbage i forbindelse med 10 årsdagen for indvielsen i 2010.
Det var dejligt at komme ind i en varm bil bagefter.
Tirsdag i sidste var jeg på restaurationsbesøg.
Det var hos Neel Engholm i hendes restaurant Plant Power Food på Fælledvej på Nørrebro.
Som navnet måske antyder, er der ikke skyggen af animalske produkter i den mad hun serverer.
Opgaven kan synes op ad bakke for en kødspiser som undertegnede: veganerjulemad!
Men det skulle vise sig, at mine fordomme om kedelig veganermad blev gjort til skamme.
Mere om det senere.
Neel har været veganer siden hun var 19 og driver udover restauranten et cateringfirma.
Artiklen fokuserede på det dilemma, der kan være omkring jul – hvordan laver man mad til de familiemedlemmer, der ikke spiser kød?
Neel havde et godt bud.
Mens vi snakkede om det at være veganer, maden og hvad det præcis indebærer (udover ikke at røre animalske produkter) fremtryllede hun en komplet julemenu.
På tallerkenen var en “leverpostejmad” (undskyld, men bliver nødt til, at lave en reference til mad med kød) det vil sige nøddepaté, toppet med dehydrerede portobellosvampe, champignons og dertil mos af kartofler og søde kartofler.
Ved siden af var der rødkål og misosauce.
Som snack var der dehydreret lilla grønkål og til dessert en lækker chokoladekage (som I ikke gætter hvad var lavet af)
Jeg havde taget min Profoto lampe med for, at være sikker på, at have noget godt lys til madbillederne.
Reportagebillederne blevet klaret i det forhåndenværende lys.
Da jeg havde fået taget madbillederne og smagt på den dejlige mad (og jeg lyver ikke) og en skøn kage, som var lavet af søde kartofler!, var det tid til nogle portrætbilleder.
Jeg fik Neel til, at sidde ved et bord i restauranten og stå ved vinduet.
Alt i alt brugte vi en god times tid på opgaven, som kan synes lang, men vi snakkede så godt sammen og som den nysgerrige person jeg er stillede jeg en masse spørgsmål:)
Godt mæt forsvandt jeg ud i decembermørket på vej til næste opgave.
En dag i november satte jeg mig ind i min bil og kørte en ganske kort tur.
Nærmere bestemt 1,5 kilometer fra El Fabrico til World Trade Center på Borupvang.
Her skulle jeg tage portrætter af Svend Bie fra Dansk Facility Management.
Jeg fandt ud af at jeg havde været på adressen en gang tidligere, da Siemens havde kontor der, så jeg fandt ret hurtigt nogle gode inden- og udendørs locations i det lidt specielle betonbyggeri.
Jeg begyndte med at stille min flashlampe op inde i forhallen ved den lysinstallation, der var længst væk fra dørene.
Her var der mulighed for både at arbejde med lyset i installationen og lyset fra lampen.
Svend var ret nem at fotografere og gav sig god tid til det.
Vi gik også ud på balkonen bag caféområdet hvor han tog opstilling et stykke væk og jeg skød med en lang brændvidde.
Vi sluttede af ude ved hovedindgangen hvor der også var gode muligheder for at lave nogle interessante billeder.
Som medlem af Dansk Journalistforbund er jeg også medlem af to specialgrupper.
Den ene er Pressefotografforbundet, der som navnet antyder, er for fotografer.
Den anden er Freelancegruppen, der er for freelancere indenfor journalistik, tv, fotografi, grafik osv.
Freelancegruppen blev stiftet for 40 år siden i år .
I den forbindelse blev jeg bedt om, at tage en række portrætter af tidligere og nuværende formænd og bestyrelsesmedlemmer af denne gruppe.
Det skulle have et magasinagtigt præg, så jeg lagde lys med min Profoto flashlampe, som enten blev skudt direkte på de portrætterede eller bouncet i vægge eller lofter.
Der blev skudt nær, halvnær og totalt, så der var et godt udvalg af billeder af hver person.
Det blev til fotografering af Benno Arnt i og ved hans hjem på en varm sensommerdag i Hørsholm.
En fotografering af Peter Riis i både sydhavnen og i Dragør.
Peter er ikke aktiv journalist mere, men sejler på et vindmølleskib i Østersøen og synes at det var godt med noget vand på billederne, så vi tog til Dragør Havn efter fotografering i hans kolonihavehus.
Lis Backe blev fotograferet i og ved sit hjem i Værløse.
I Emdrup fotograferede jeg Jan Winsløw i hans lejlighed og udenfor på fællesarealerne.
Vores næstsidste formand Iben Danielsen bor i noget af det nybyggede på Amerika Plads på Østerbro.
Det regnede, så udendørsbillederne klarede vi med bouncet flash op i taget, der er over indgangspartiet til ejendommen.
Vores nuværende formand Sus Falch bor i Haraldsgadekvarteret ligeledes på Østerbro.
Da jeg havde taget billeder af dem alle både ude og inde, insisterede jeg, trods styrtregnen, på også at fotografere hende udenfor.
Fluks havde Sus fundet haveparasollen frem, som jeg så satte op i forhaven og kunne have mig selv og min flashlampe under.
En solrig lørdag for en måneds tid siden var jeg sammen med en journalist kørt til Bastrup Sø ved Lynge i Nordsjælland.
Her skulle vi mødes med Peter Qvortrup Geisling, som nok i de flestes øjne er kendt som tv-lægen og nu korrespondent, som det så fint hedder på DR, indenfor sundhed.
Hvad mange ikke ved er, at han har en stor passion for, at færdes i naturen og i særdeleshed at fiske, hvilket han gør når han har tid ved netop Bastrup Sø.
Vejret var godt og lunt med sol igennem de lette skyer.
Så det var helt perfekt til fotos.
Jeg havde taget en lampe med, så jeg kunne gøre det lidt lækkert og fra erfaring med en bryllupsfotografering lige netop her vidste jeg nogenlunde hvor langt vi skulle gå, så jeg ville godt tage lampe og batteri med.
Vi sonderede terrænet og ved selvsamme bådebro hvor jeg tog bryllupsportrætter i sin tid, satte Peter og journalisten sig og begyndte interviewet, mens jeg satte min lampe op og målte lys.
Jeg har ikke fisket siden jeg var ung og jeg sammen med en kammerat sejlede ud i jolle syd for Århus og fangede torsk og fladfisk, men den her dag med Peter gjorde at man helt fik lyst til det igen.
På ingen tid havde han fanget tre-fire skaller ved hjælp af de medbragte dåsemajs, som jeg erindrer man også brugte i min barn- og ungdom udover sildefileterne.
Da de to have talt færdig lavede jeg nogle portrætter og lidt reportage (hvis man kan billeder af en stillesiddende mand, der kaster snøren ud) på broen og lidt portrætter inde på land.
Oppe ved bilen, der var pakket med fiskegrej, lavede jeg også et par portrætter mens Peter pakkede sammen.
Fredag i forrige uge havde jeg fået til opgave, at portrættere tre studerende til Dansk Journalistforbund.
Det drejede sig om to studerende på DMJX i Emdrup, henholdsvis en grafiker og en tv-tilrettelægger samt en retorikstuderende på KUA.
Jeg havde egentlig forestillet mig, at tage billederne af dem på deres respektive uddannelsessteder, men tiden og logistikken betød, at det kom til, at foregå på deres hjemadresser og på KUA.
Den første boede i Badstuestræde i indre by, hvilket betyder minus parkering.
Da jeg ville bruge en Profotolampe til portrætterne betød det, at jeg måtte parkere i Slotsholmsgade og gå til stedet.
Det er heller ikke den store vej, så det gik fint.
Vi tog billederne nede i hendes baggård, hvor vi to gange blev forstyrret af biler, der skulle parkere, men ellers gik det fint.
De to andre jeg skulle fotografere var begge på Amager, så der kunne jeg parkere lige ved.
Den ene på Amagerbrogade, hvor jeg tog billederne i hendes lejlighed og den retorikstuderende ude foran bygningen på Njalsgade.
En dag i sidste uge var jeg forbi Blegdamsvej på Nørrebro og fotografere tillidskvinde Pernille Mac Dalland fra Politiken.
Billederne skulle bruges til en artikel fra Dansk Journalistforbund om seniorpolitik.
En sådan opgave er ret almindelig når man arbejder i den redaktionelle verden.
Tag portrætter af en person, der har sagt, gjort, udrettet noget eller noget helt fjerde.
I det her tilfælde en person, der i kraft af sin rolle som tillidskvinde på en avis, har udtalt sig om seniorpolitik.
Hvordan illustrerer man så det?
Det gør man ikke – for det er ret svært for ikke, at sige umuligt.
Så det endte med en række portrætter af Pernille i og ved hendes lejlighed.
Tilbage før det blev sommer var jeg sammen med en journalist i Helsingør for at lave en artikel til AO Johansens kundemagasin Worker.
Vi skulle besøge Lars Knudsen hos Helsingør VVS.
Lars har et stort showroom i den bagerste af de to bygninger på grunden.
Her har han alt i energibesparende produkter indenfor køkken, bad og varme.
Mens han blev interviewet af journalisten tog jeg nogle billeder og efterfølgende et par portrætter forskellige steder i showroomet.
AO Johansen: ao.dk
Som jeg har skrevet tidligere var jeg, som mange af de foregående år, på Roskilde Festival og fotografere.
Nogle gange bliver jeg hyret af medier, billedbureauer og virksomheder til, at lave specifikke opgaver på festivalen.
Enten billeder af koncerterne eller ting der foregår på festivalpladsen eller campingområdet.
Det være sig salgsboder, pengeautomater eller andet, der indgår i det store apparat en festival som den i Roskilde er.
Disse opgaver fakturerer jeg kunderne direkte for.
En anden måde jeg tjener penge på er når nogle af mine billeder bliver solgt igennem Ritzau Foto, som er dem jeg lægger mine billeder i kommission hos.
Når et givent medie, forlag eller virksomhed mangler et billede af en kunstner jeg har fotograferet køber de det igennem Ritzau og jeg får min del.
Historien jeg vil fortælle nu handler om billedet øverst i dette indlæg.
Det viser The Savage Rose stående på Orange Scene efter deres koncert torsdag eftermiddag.
Annisette er i færd med, at sende den due hun et øjeblik forinden holdt i sine hænder til himmels.
Jeg havde som mange andre fotografer også stået i fotopitten og fotograferet koncerten.
Da jeg ikke har set The Savage Rose spille siden jeg så dem i Trommen i Hørsholm i 92, gik jeg ned for, at se koncerten i den bagerste af de to frontpits foran scenen.
Da koncerten er ved, at være slut trækker jeg over til hegnet ud mod pladsen, så jeg ikke skal stå i kø når de slutter og hører resten af koncerten herfra.
Da bandet liner op ved scenekanten betragter jeg dem og hører hvad Annisette siger.
Jeg er egentlig ved, at gå da jeg ved, at de ikke spiller flere numre, men på storskærmen kan jeg se et crewmedlem komme med en hvid due i hænderne og gå frem mod bandet.
Instinktivt rækker jeg efter mit kamera og i det øjeblik Annisette får duen i hænderne er jeg klar til skud.
Jeg når, at skyde 19 billeder og det endelige billede er nummer fem i rækken.
Jeg beskærer det lidt og lægger det i Ritzaus arkiv.
Det er et ret godt billede tænker jeg, men er mentalt videre til næste koncert og har glemt alt om det indtil næste dag lidt over middag.
Her får jeg en beskedanmodning på Messenger fra en kendt TV2 vært, der “har hørt at jeg har et billede af Annisette og due og om jeg kan ringe?”
Jeg sidder i bilen og venter i kø på motorvejen ved afkørsel 12 ved Køgevej og ringer til vedkommende.
Jeg får fortalt, at TV2 gerne vil bruge billedet i Go Aften Danmark, hvor de har Annisette i studiet samme aften.
“Vi har ikke så mange penge” bliver der blandt andet sagt.
Da det ligger i kommission hos Ritzau henviser jeg til dem og lader vedkommende forstå, at det koster penge, at bruge mit billede på skærmen.
Over skulderen kan jeg høre vedkommende sige ud i lokalet: “Vi plejer da ikke at kreditere fotografer for billeder?” hvilket jeg i dette tilfælde tolker som, at de ikke plejer at betale for billeder!
Jeg afslutter samtalen lettere forvirret og forventer ikke, at TV2 køber billedet, men ringer alligevel ind til Fotodesken for, at sikre mig, at det ligger hos dem.
Det gør det.
Jeg kan ikke forstå hvordan en af danmarks største tv-stationer kan blive ved med, at tro, at billeder bare er noget vi fotografer tager for sjov.
Modsat en artikel, som kan citeres efter nærmere regler i ophavsretsloven, kan man ikke citere et billede.
Det vil sige, hvis man vil bruge et billede, så må man betale for det.
Det uanset om man er en kendt studievært på TV2 eller et mindre dagblad.
Penge up front – ellers kan I ikke bruge mit billede.
Grunden til, at jeg overhovedet blev kontaktet af TV2 omkring billedet var, at min kollega Jørn Stjerneklar havde tagget mig i nedenstående opslag (taget fra en anden kollegas væg)
Det giver en så meget desto mere grund til, at græde tørre tårer når TV2 ikke mener, at de skal betale for billeder de bruger.
Her i opslaget lavet af den TV2 vært, der kontaktede undertegnede, kan man se at “præmien” for at få bragt sit billede er et signeret billede af Michel Bellaiche og Annisettes autograf på vedkommendes manus fra interviewet.
Seriøst!?
Det er uanset om man lever af at fotografere, som jeg eller man blot er en glad amatør – bliver ens billede brugt, så skal man have penge for det.
Halvanden time senere fik jeg følgende besked på Messenger:
“Hej igen. Vi har fundet det og købt det Med i Go’aften Danmark 18:30 Go weekend”
Jo tak – det manglede bare.
Lørdag formiddag var jeg for første gang i flere år ude på en fotoopgave, hvor jeg skulle fotografere et medlem af kongehuset.
I Fælledparken var der “Fri for mobberi Børnestafetten” med deltagelse af et par tusind børn, deres forældre og kronprinsesse Mary.
Hende ville Ritzau gerne have nogle billeder af.
Jeg bor selv på Østerbro, så jeg gik der over en halv times tid inden hendes forventede ankomst og fandt den pool (indhegning til pressen) hvor vi skulle stå under ankomsten.
Her var der fuld af gamle kendinge udi kendisfotografering, hvilket gør det skønt, at arbejde sådan en dag.
Så får man lige hilst på en masse kollegaer, som man ikke ser så tit.
Vejret var halvoverskyet med en svag sol deroppe et eller andet sted, så det var helt godt fotovejr.
Fra min plads i poolen var der et godt udsyn til gode billeder og da kronprinsessen var kommet lidt ind på pladsen, kunne vi bevæge os foran hende.
Det holdt indtil pressemedarbejderen bad os gå i poolen ved scenen, hvor der skulle være opvarmning forud for løbet.
Her stod jeg også godt med udsyn til både kronprinsessen og scenen.
Glemte næsten helt, at fotografere andet end Mary, men lidt billeder af glade børn blev det også til.
Da den første start skulle til, at gå gik vi over i poolen ved starten og herefter, da ungerne var sendt afsted, til poolen ved mål.
Her skulle udover kronprinsessen også Sofie Linde og Jakob Riising fra tv tage imod børnene og give dem en medalje om halsen.
De fleste unger kender de to førstnævnte fra fladskærmen derhjemme og det var da også dem, der grinende fik overrakt flest medaljer i begyndelsen – lige indtil kronprinsessen gik ind foran og til alles morskab overtog seancen.
Derfra hvor vi stod, havde vi lidt begrænset udsyn, da de stolte forældre selvfølgelig skulle forevige børnene sammen med deres idoler.
Heldigvis blev de hurtigt gennet væk, så vi kunne skyde vores billeder.
Jeg gik herefter hjem og lavede billeder og sendte ind.
Fredag aften var jeg sammen med en journalist fra Kristeligt Dagblad på Nørrebro og besøge Stefanskirken.
Her blev der, som tidligere år, afholdt ramadanmiddag for muslimer, kristne, troende og ikketroende og alle der ville deltage.
Som præsten i kirken, Thomas Høg Nørager siger: Vi fejrer en virkelighed hvor indbyggerne taler sammen på kryds og tværs af religioner og kulturer.
Udenfor kirken var der opstillet pavilloner og da jeg ankom ved 20.30 tiden var folk så småt begyndt at samles.
Lidt efter kom journalisten.
Han ville have billeder af hvad der skete og skulle nok sige til hvis der var nogle bestemte personer han ønskede billeder af.
Vi fandt præsten inde i kirken, hvor han var i færd med et interview til to af vores kollegaers bog om Nørrebro.
Han introducerede os, da han var færdig med interviewet og trukket i præstekjolen, for et par personer fra det muslimske samfund og vi talte med dem.
Kort efter bød præsten velkommen og jeg var i gang med at fotografere.
Her efter gik det slag i slag.
Vi talte med nogle unge muslimske kurdere og tyrkere og om deres tro, ramadanen og fasten.
Efterfølgende var der korsang i kirken, hvortil man havde flyttet aftenens optræden efter, at en regnskylle havde givet problemer med den udendørs opstillede lydanlæg.
Da koret havde sunget, blev der forberedt mad til de mange fremmødte og en imam brød fasten og præsten fremsagde fadervor.
Jeg cyklede hjem til Østerbro i en pause mellem de tunge byger.
Artikel på Kristeligt Dagblads hjemmeside.
I går aftes, lige da jeg havde lagt bestikket efter aftensmaden, ringede telefonen.
Det var fra Ritzau, der ønskede, at jeg tog i finansministeriet med det samme, hvis jeg kunne, og fotograferede afslutningen på forhandlingerne mellem Regionerne og regeringen om budgettet for 2018.
20 minutter senere gik jeg ind af døren til ministeriet, der ligger lige udenfor og til venstre til indgangen til Rigsdagsgården og Folketinget.
Det er vel 5-6 år siden jeg sidst har betrådt gulvene her.
Pudsigt nok genkendte jeg kvinden, der sad i receptionen, hvilket var gensidigt (påstod hun:))
Et etage op og ned ad Stengangen, hvor mine kollegaer fra Scanpix, DR og TV2 havde taget opstilling ved døren til mødelokale 1.
De så underligt afventende ud og det viste sig faktisk, at parterne ikke var gået ind til forhandlingerne endnu og kun kort tid efter ankom de.
Så lidt heldig har man lov til, at være.
Da de alle var gået ind fik vi lov til en kort visit i mødelokalet hvor Kristian Jensen gjorde klar til, at byde velkommen.
Os ud igen og ned og redigere billeder og sende ind.
Nu var det bare, at vente til de kom ud igen.
Heldigvis var Regionernes pressechef tilstede og sammen med finansministeriets ansatte kunne han nogenlunde fortælle os hvornår de ville komme ud fra mødelokalet igen.
I mellemtiden fordrev jeg tiden med iPhone, træningskamp Danmark-Tyskland på et kontor lige overfor mødelokalet og samtale med kollegaerne.
Omkring 10 minutter inde i den sene TV-Avis kom de endelig ud og vi kunne tage vores billeder og tv-stationerne og aviserne få deres interviews.
Tilbage til stolen og lave billeder og pakke sammen.
Gåtur ned til bilen i Slotsholmsgade mellem to regnbyger og snuden hjem mod Østerbro.
I søndags var jeg igen (som for 2 måneder siden) på Brøndby stadion og fotografere fodbold.
Denne gang skulle de spille mod FC Nordsjælland.
Begge hold er kunder hos Getty, så jeg skulle have begge hold i angrebet.
Kort før kampen blev det annonceret, at Thomas Kahlenberg indstillede sin karriere efter dagens kamp, så ham skulle jeg have en del billeder af.
Modsat kampen i marts, hvor det sneede i slutningen af anden halvleg, var det i søndags 24-25 grader, solskin og trykkende.
Heldigvis kunne jeg sidde i skyggen det meste af kampen.
Desværre betyder solskin på dette tidspunkt af dagen, at halvdelen af banen ligger i skygge og den anden i høj sol, hvilket kan give nogle udfordringer i forhold til eksponeringen af billederne.
Men det gik.
I første halvleg sad jeg dels ved sidelinjen og dels på baglinjen.
Her rykkede jeg ned, da reservespillerne begyndte deres opvarmning og løb frem og tilbage og blændede mit udsyn til banen.
I anden halvleg rykkede jeg tættere på bænken, hvilket betød at jeg kun skulle slås med linjevogteren.
Heldigvis skete det meste i denne halvleg også i den ende af banen jeg sad på, så jeg sad godt til målene og de mange forsøg, der var mod Brøndby.
Efter kampen skulle Brøndby dels have sølvmedaljer og dels sige farvel til nogle spillere udover Kahlenberg.
Så der var en del foto efter slutfløjtet.
Landbrugsavisen skulle bruge nogle billeder fra et møde mellem beskæftigelsesminister Troels Lund Pouls og formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild.
Mødet handlede om en fornyet og øget indsats mod arbejdsulykker i landbruget, der sidste år kostede 11 personer livet.
Det er et stykke tid siden sidste opgave af denne slags for mig, som jeg ellers har lavet en del af.
Men jeg havde en god idé om hvordan billederne skulle tages.
Der var lagt op til nogle opstillede billeder af de to sammen, men når vi ikke, som det ellers var planlagt, havde et landbrug som location, synes det ikke oplagt.
Derfor blev hovedparten af billederne klassiske billeder af to personer, der taler sammen.
Jeg sluttede dog af med et opstillet billede på kontoret af de to sammen.
For et par uger siden mødtes jeg med en journalist fra Kristeligt dagblad og den norske forfatter Vigdis Hjort.
Jeg skulle tage billeder af hende til en artikel til avisen.
Artiklen handlede til dels om hendes seneste bog “Arv og miljø” der blandt andet foregår på Christianshavn hvor Vigdis også selv boede i en periode i 80erne.
Derfor mødtes vi på Christianshavns Torv og gik en tur rundt i bydelen.
Når man skal tage billeder af forfattere er det ofte svært, at portrættere dem i forhold til deres bøger.
Så lidt hjælp var der at hente i det vi som sagt bevægede os rundt på Christianshavn.
Vejret var blæsende med sol og spredte skyer, så lyset skiftede en del.
Jeg lavede et enkelt billede på en af broerne over kanalen i modlys, men tog ellers resten af billederne i skyggen hvor det er nemmere at få lavet noget pænt.
Efter en halv times tid hvor vi blandt andet havde været ved Eiffel Bar i Wildersgade og i en nærliggende baggård hvor Vigdis boede i en af ejendommene lod jeg journalisten og forfatteren fortsætte samtalen alene.
Jeg kørte på kontoret og lavede billeder.
Onsdag aften skulle jeg til kvartfinalen mellem København Håndbold og SV KFUM i kvindernes håndboldliga.
Det var også min første opgave for Ritzau Foto, ikke at det var meget anderledes end dengang det hed Polfoto.
Det eneste, der rigtigt er ændret er navnet og telefonnummeret, ftpadressen og fotokredits er det samme.
Der var heller ikke meget forandret i opvisningshallen på Jens Jessensvej.
Jeg ankom et kvarter inden kampstart.
Jeg skulle kun dække første halvleg, så jeg behøvede ikke, at stille computeren op inden.
Der var forøvrigt ikke noget bord opstillet til formålet, så det var ligesom ligemeget.
Jeg havde taget to kameraer med: min 1D med 70-200 mm og min 5D med 300 mm.
Ligesom i fodbold er det først lige inden kampstart man ved hvem der angriber hvorhenne.
Jeg skulle fokusere på Silkeborg-Voel og skulle således have dem i angreb.
Jeg satte mig på baglinjen fjernest fra indgangen, hvor jeg altid sidder.
Til alt held var det den rigtige placering for de orangeklædte jyder løb i min retning.
Lige op til kampstart eskalerede tilskuernes råben og skrigen og slåen på trommer.
Jeg havde helt glemt hvor meget larm, der er i sådan en håndboldhal.
Heldigvis havde jeg en pakke ørepropper liggende i fototasken.
Selvom det er nogle år siden, jeg sidst sad her på gulvet i hallen og fotograferede håndbold kom jeg alligevel hurtigt ind i rytmen.
Ikke at billederne var super allesammen, men de holdt sgu meget godt.
Da første halvleg blev fløjtet af gik jeg direkte ud og satte mig i min bil og lavede billeder og sendte dem ind til redaktionen mens jeg kørte hjem.
I går var jeg sammen med to kollegaer inde i Dansk Musiker Forbunds afdeling på Sankt Hans Torv og fotografere.
To gange årligt tilbyder forbundet dets medlemmer karriererådgivning, møder med grafikere og så fotografering.
På sådan en dag ligger programmet helt klart: En times makeup og en times fotografering.
Hver fotograf har otte sessions hvor der skal fotograferes alt fra en enkelt kunstner til grupper med 4-5 medlemmer.
En fotograf holder til på 1. sal og benytter denne, samt udenfor til fotografering og to fotografer holder til på 3. sal og benytter studiet, der dels består af papirbaggrunde i den ene ende af lokalet og dels af sort molton i den anden ende af lokalet.
I lokalet, der er godt 40 kvadratmeter opholder sig udover de to fotografer, to stylister, samt kunstnere, der bliver fotograferet, sminket eller venter på, at blive fotograferet.
Nogle kunstnere har en helt klar idé om hvilke billeder, der skal tages og andre har en svag idé og dem taler vi så sammen med og kigger på billedeksempler med.
Det er en travl, men sjov dag og for nogle ender det op med et par billeder, mens andre kan få op til cirka 15 billeder.
Det er ofte hvis de er taget i studiet med samme baggrund og samme belysning, at det kan lade sig gøre.
Igen er der andre, der vil udenfor og fotograferes og her når vi ikke altid en masse.
Gårsdagens vejr var skyfrit og med blå himmel.
Heldigvis ligger lokalet vi fotograferer i mod nord, så vi får ikke sol ind før sidst på dagen.
Det indirekte sollys, der kommer ind i lokalet bliver reflekteret af de hvide facader på ejendommene på den anden side af torvet, hvilket er perfekt til fotografering uden lamper.
Min første session var med en kvindelig violinist og bratschist, som kun blev fotograferet i studiet både med og uden lamper.
Efterfølgende var det en cellist og en fløjtespiller, der fik taget billeder med lamper i studiet.
En mandlig guitarist fulgte efter og blev også fotograferet med lamper i studiet.
Han ville gerne have nogle billeder hvor han spillede og hvor hovedet på guitaren var uskarpt.
Faktisk et slags koncertbillede.
Ved et tilfælde gik kun den ene lampe af, hvilket betød at han blev fotograferet lidt i modlys, men det var faktisk lige netop det, der blev det gode billede i den serie.
Den næste jeg fotograferede var en kvindelig kirkesanger og projektleder, der ikke havde nogen idé til billeder, men sammen fandt vi hurtigt et udtryk i nogle billeder taget, hvor hun sad omvendt på en stol.
Det blev også til et par portrætter op ad en skallet væg nede i porten med en reflektor og diffust sollys som belysning.
Efter frokost var det en kvindelig klassisk kvartet, der skulle fotograferes med en genganger blandt dem jeg tidligere havde fotograferet.
De havde fundet en location lige på den anden side af torvet ved Verdenskulturcentret.
Jeg hankede op i min Profotolampe og vi gik over til Nørre Allé.
Her var der en trætrappe, som nu heldigvis lå i skygge, hvorved jeg lettere kunne styre lyset med lampen.
Vi lavede nogle forskellige opstillinger både siddende og stående.
Da jeg havde lavet billederne færdige var det rapperen Justin Swayzys tur.
Han ville gerne have lavet nogle billeder i studiet og ude på gaden hvor man kunne se det var København.
Vi tog nogle forskellige poses i studiet og gik efterfølgende ud i Sankt Hans Gade og skød nogle billeder på en strappesten med grafitti på en dør.
Vi sluttede af i gården blandt mælkekasser og skraldecontainere.
Endnu en en klassisk musiker skulle have taget billeder.
Denne gang en cellist der ville have billeder i studiet og på gaden (en rå baggrund)
I studiet skulle jeg blandt andet skyde nogle detaljer, som fokuserede på instrumentet og ikke musikeren.
Midt i eftermiddagsmyldretiden gik vi på gaden og skød nogle billeder af den spillende cellist, hvilket fik mange til, at stoppe op.
Slutteligt skød jeg en kvindelig singersongwriter/performer, der poserede sammen med et miniatureflygel.
En hel masse billeder taget med nogenlunde samme lyssætning, hvilket gjorde efterbehandlingen forholdsvis nem.
Da jeg havde pakket sammen og spist aftensmad kørte jeg hjem.
Lørdag den 18. marts blev den årlige fodboldturnering, arrangeret af Dansk Journalistforbund, Mediecup afholdt i Nørrebrohallen.
Jeg skulle ud og dække arrangementet for forbundet.
Da tidsplanen var skredet lidt og programmet var afviklet hurtigere end forventet var jeg derude lidt over middag.
Mediecup er indefodbold hvor forskellige medier stiller hold.
Der var således hold fra blandt andet Ekstra Bladet, TV2, B.T., Viasat, TV3 osv.
Da jeg ankom var man lige gået i gang med kvartfinalerne.
En af hovedopgaverne udover, at tage nogle billeder af kampene, var at tage holdbilleder.
Mellem to roll-ups opstillet til lejligheden i forhallen blev de respektive hold stillet op og foreviget.
De fleste var glade, men trætte og enkelte hold var ret sure over, at være slået ud af turneringen så tidligt.
Men sådan er det.
Da turneringen var slut og en vinder fundet: TV2 Sport, som vandt over Ritzau, skulle der også tages billeder af præmieoverrækkelsen og vinderholdbilleder.
Søndag eftermiddag var jeg en tur på Brøndby Stadion for, at fotografere Brøndby mod Lyngby i superligaen.
Da kampene i den sidste spillerunde inden slutspillet alle blev spillet klokken 17.00 havde Lars fra Frontzonesport ikke mulighed for, at være på vestegnen, da han selv skulle dække FC Midtjylland-FC Nordsjælland i Herning.
Kampen i Brøndby var forøvrigt rundens eneste kamp på Sjælland.
Det er efterhånden nogle år siden jeg sidst var på Brøndby Stadion, men det lignede sig selv.
Presseindgangen var blevet flyttet, men presserummet og kollegaerne til kampen var de samme som altid.
Jeg ankom en lille times tid i forvejen da jeg inden kampen skulle uploade et billede til Getty, så Lars kunne se, at der var hul igennem og at IPTC var udfyldt korrekt.
Da det var til Getty skulle alle captions være på engelsk.
Jeg havde forudfyldt generelle info om kampen og Lars havde været så flink, at lægge lister med spillertrupperne til mig på mail.
Efter lidt mail frem og tilbage lykkedes det mig, at oprette codereplacements i Photomechanic så jeg blot skulle trykke f.eks $b1$ når jeg skulle have Frederik Rønnows navn ind i caption i stedet for, at skulle finde navnet på en liste og skrive det hele.
Det er altså en fordel, især for sådan en som mig, der ikke har været i felten i flere år.
Jeg kender nogle få spillere, men resten er ukendte for mig.
Nå, men jeg sonderede banen inden kampen og kiggede mod himlen.
De havde lovet regn og slud, så jeg havde taget regnovertræk til mine kameraer med.
Inden kampen ville Brøndbys fans lave en såkaldt tifo og den skulle jeg have billeder af.
Ligeledes skulle jeg under kampen sørge for billeder af de mange fans og stemingen på stadion generelt.
Jeg tog også et par billeder af spillerne da de kom ud fra spillertunellen, hvilket jeg sjældent gør.
Jeg skulle fokusere på Brøndby og i første halvleg skulle de angribe ned mod Sydsiden, hvor de mest dedikerede fans sidder.
Til at begynde med satte jeg mig på sidelinien halvvejs mellem midterlinjen og baglinjen.
Herfra kunne jeg fotografere de to trænere give dessiner til spillerne og samtidig have udeholdets målmand, Jesper Hansen, med ansigtet i mod mig.
Den eneste ulempe ved, at sidde på sidelinjen er, at linjedommeren løber lige netop her, så engang imellem spærrer han for udsynet.
Halvvejs inde i halvlegen begyndte et par spillere, at varme op og de løb sammen med linjedommeren mellem mig og banen og derved blev mit udsyn for begrænset.
Så jeg flyttede ned til de andre fotografer på baglinjen.
Der var godt med action i første halvleg, masser af brændte chancer for hjemmeholdet og desværre en scoring fra udeholdet, som så foregik i den anden ende af banen.
I pausen nåede jeg, at aflevere 5-6 billeder og komme ned på banen inden, der var fløjtet op til anden halvleg.
Fansene på sydsiden brændte en masse fyrværkeri af, hvilket gjorde, at store dele af banen var indhyllet i røg.
Det var der gode billeder i.
Jeg begyndte anden halvleg på den her uforstyrrede sidelinje, men da regnen tog til og gik over i slud, satte jeg mig ned på baglinjen hvor der var lidt mere læ.
I anden halvleg var der masser af action i denne ende af banen med tre mål af Wilczek og et enkelt mål til udeholdet i modsatte ende.
Da kampen blev fløjtet af tog jeg nogle billeder af de jublende Brøndbyspillere, der løb op mod sydsiden og de glade fans.
Oppe i presserummet blev der arbejdet intensivt og jeg fik afleveret en stor stak billeder inden jeg kørte hjem.
Alle mine billeder hos Getty kan ses her.
Et par dage før jul sidste år var jeg på besøg hos den tidligere Politikentegner Jørn Villumsen i hans hjem i Gevninge ved Roskilde.
Billederne skulle bruges af Dansk Journalistforbund.
Huset Jørn bor i har han selv tegnet og bygget.
Det ligner mest af alt et hus, som man ser dem på landet i Sverige.
Det stikker lidt ud fra mængden af gule murstenshuse i det villakvarter det ligger i.
Indenfor er der hyggeligt og Jørns lange karriere indenfor det illustrative præger huset, hvilket især gør sig gældende for hans arbejdsværelse i stuen ud mod haven i den ene ende af huset.
Der er loft til kip og fra en hems kan man kigge ned på hans store tegnebord, hvilket jeg også udnyttede til min fotografering.
Vi fik kaffe og fik talt en hel del om det, at være freelancer, som Jørn er blevet efter mange års fastansættelse på Rådhuspladsen.
Det er altid hyggeligt, at kunne føre en faglig og interesant samtale med den man skal portrættere, noget jeg ofte tager mig tid til, hvis begge parters kalender tillader det.
For en gangs skyld var jeg i går eftermiddags på job for Polfoto.
De ville have mig til, at dække mindehøjtideligheden ved den tyske ambassade i Stockholmsgade på Østerbro i København.
Mindehøjtideligheden var i anledning af terrorangrebet, der ramte et berlinsk julemarked mandag aften, hvor en mand kørte en lastbil ind i menneskemængden og dræbte 12 og sårede endnu flere.
Det er typisk sådan ved disse mindehøjtideligheder, at man lige skal lodde stemningen inden man kommer brasende med sit store kamera og fyrer sin flash af op i hovedet på folk.
Da jeg ankom lidt i klokken 17 var både DR og TV2 til stede og der var opstillet et par lamper.
Allerede her kunne jeg se at jeg godt kunne skyde med flash omend jeg ikke ville gøre det uhæmmet.
Lige da jeg havde fået indstillet det hele kom socialdemokraternes formand Mette Frederiksen og lagde en stor buket blomster ved ambassaden.
Så var man ligesom igang.
Mindehøjtideligheden var arrangeret af Lars Aslan Rasmussen, ligeledes fra socialdemokraterne.
Han lagde også blomster inden den tyske charges d’affaires Anke Meyer holdt en kort tale efterfulgt af et minuts stilhed.
Her slog jeg flashen fra og lod tvstationernes lamper oplyse mit motiv.
Efterfølgende tog jeg et par billeder inde i forhallen, hvor folk kunne skrive deres kondolencer ned i en bog.
Et par nærbilleder af blomster og lys på fortovet, samt et billede af EU-flaget og det tyske flag på halv oppe på en balkon.
Jeg gik rundt om bygningen for, at komme lidt i ly for vinden og satte min computer op på et lille elskab og fik sendt en god håndfuld billeder ind til redaktionen.
Inden jeg tog hjem kiggede jeg lige rundt om hjørnet for, at se om der skulle være kommet flere mennesker til.
Det var der ikke, så jeg vendte snuden hjemad.
I mandags var jeg i Gadstrup ved Roskilde og fotografere til en workshop, som miljøvirksomheden RGS 90 skulle afholde.
Konferencen handlede om cirkulær økonomi, som kort sagt i dette tilfælde, går ud på, at genbruge byggematerialer fra nedrevne bygninger i fremtidige byggeprojekter.
Det fandt sted i en stor lagerhal på RGS 90s område, der består af mange af disse haller, affaldsbjerge sirligt opdelt i træ, plastic, sten osv.
Inde i den kolde hal var der rundt langs væggene i den ene halvdel af hallen lagt bunker af byggematerialer ud: radiatorer, vinduer, mursten, ventialtionskanaer, træ og meget andet.
Inde mellem bunkerne var der opstillet store kabeltromler, der skulle fungere som borde, når workshoppens deltagere skulle lave noget gruppearbejde.
I enden af hallen var der en lille scene omkranset af møbler lavet af byggematerialer.
Jeg skulle fotografere de forskellige oplægsholdere og vigtigst af alt: Roskildes borgmester Joy Mogensen, der åbnede workshoppen lidt over middag.
Jeg havde fået arrangeret “noget højt at stå på”, som viste sig at være en lift, så jeg kunne få taget et oversigtsbillede af bunkerne med byggematerialer og deltagerne på gulvet.
Jeg fik trods dårlig netforbindelse afleveret billederne løbende og inden jeg kørte, så kommunikationsbureauet, der var koblet på historien kunne lave indlæg på LinkedIn.
Det er ikke så ofte, at jeg laver reaktionelle billeder mere.
Det er overvejende erhvervskunder jeg betjener, men tidligere lavede jeg stort sikkert ikke andet.
Når vi taler redaktionelle billeder taler vi også voxpop eller enquete, som det bliver kaldt på de finere aviser.
Det er simpelthen når man som fotograf og/eller journalist stopper forbipasserende på gaden for, at stille dem et eller flere spørgsmål og samtidig tage et billede til avisen.
Jeg var belvet kontaktet af et pressebureau i Tyskland, der bad mig om, at lave en voxpop om EU blandt danskere på gaden i København for avisen BILD.
Kravet var, at alle billeder skulle tages på det samme sted og med et kendt københavnsk vartegn i baggrunden.
At det blev Christiansborg var faktisk lidt af et tilfælde, men det kom sig af at jeg havde et møde i Strædet og så kunne jeg lige gå ned på Højbro Plads og tage billederne.
PS: For dem af mine kollegaer, fotografer såvel som journalister, der læser dette indlæg: Han sad tilfældigvis ved rytterstatuen på Højbro Plads:)
Jeg har lige været en uge i det mærkeligste land jeg har besøgt indtil videre.
Som en del af en gruppe DJ- og PF fotografer har jeg deltaget i en workshop med VII fotografen Christopher Morris i Havana.
Jeg havde ret travlt i ugen op til afrejsen og havde derfor ikke researchet ret grundigt på landet inden jeg tog afsted.
Vidste stort set kun, at hovedstaden hedder Havana, at de laver rom og cigarer og at vi som turister skulle betale med CUC – Cuban Convertible Pesos og at vi skulle tage euro med til, at veksle med.
Men, at mange cubanere offentligt (overfor os i hvert tilfælde) ville sige, at de ikke kan lide styret kom som en overraskelse.
Der udover kan det undre en, at der er nogle, der har råd til biler, mobiltelefoner og flashy tøj, når cubanerne får alt mellem 10 og 25 dollar af styret om måneden og at meget af maden er rationeret, så de for eksempel kun får 10 æg, lidt olie, ris og et halvt kilo kylling om måneden.
Jeg har talt med flere, der har været der ovre før mig og jeg var blevet advaret om, at det var et dyrt land, at opholde sig i.
CUCen har næsten samme værdi som en euro hvor imod den almindelige peso, som cubanerne bruger ligger omkring de 25 øre.
Således kan en turist komme til, at betale 2,50 CUC for en øl – hvad den almindelige cubaner betaler ved jeg ikke, men det er nok det samme beløb bare i pesos, så det vil sige 63 øre!
Nå, men hvor om alting er, er det også et spændende land, at rejse i.
De store majestætiske huse i Havana, hvor de fleste godt kunne trænge til en kærlig hånd, især i old Havana, de mange amerikanske biler, der alle er fra før 1958 og næsten uden undtagelse kører med anden motor end den oprindelige V8er.
De mange gamle biler og busser i øvrigt gør, at man konstant går som i en tåge når man bevæger sig rundt i gaderne.
Partikelfiltre og katalysatorer er vist ikke noget de kender på disse kanter.
Den første dag var vi nogle stykker, der tog en taxa fra hotellet og ind til byen – en tur på cirka fem kilometer langs Malecón, byens strandpromenade (der er faktisk ikke en strand inde i Havana!?) og ind til centrum.
Herfra gik vi efter en frokost på et pænere sted på opdagelse i byens smalle gader.
Det var søndag og de fleste cubanere sad og stod nedenfor deres huse.
Som mange andre steder man skal fotografere, skal man lige i gang og finde ud af hvordan man begår sig over for de lokale.
Rigtigt mange cubanere vil gerne posere og stille sig an, så det gælder om, at tage billeder når de ikke ser det.
De er venlige, så det er ikke noget problem, at gøre det på denne måde.
Nogle vil også have penge for, at blive fotograferet, men så kan man jo bare gå videre til den næste – der er trods alt omkring 2 millioner indbyggere i hovedstaden.
Der er meget lidt kriminalitet i landet, men hvorfor ved jeg ikke præcist.
Mange sagde, at det var fordi de alle var i samme båd, hvad angik penge (dog havde nogle tilsyneladende mere end andre) og, at de holdt sig fra turister, for det er os der giver dem penge i lommen.
Da vi nåede tilbage til hotellet havde vi gået 18 kilometer.
Når man er sammen med kollegaer på sådan en workshop er det spændende at se hvad andre billedmæssigt får ud af, at bevæge sig rundt de samme steder.
Vi fik lejlighed til, at se hinandens billeder når der var fælles gennemgang sammen med Chris et par gange i løbet af ugen.
Vi mødtes også med ham på tomandshånd for, at få lidt sparring til hvad vi hver især gik og arbejdede med.
Man bliver meget hurtigt visuelt mæt af at gå rundt i Havana så sammen med et par andre af deltagerne lejede jeg en bil for, at være mere mobil og komme lidt væk fra Havana.
Det var en kinesisk Geely, der på ydersiden så nogenlunde pæn ud, men indvendig var den noget slidt trods sine kun 58000 km på tælleren.
Undervognen sang, som bremserne, på sidste vers, så det var spændende, at navigere rundt på Havanas og østcubas veje.
Som meget andet på øen er også vejene noget slidte.
Godt nok har de to-tresporede motorveje, men de er mange steder støbt i beton og med store huller.
Det er ikke uanmindeligt, at man kører i yderbanen og overhaler indenom.
Det handler simpelhen om, at det inderste spor er det med flest huller.
Færdslen på motorvejene er også et kapitel for sig.
Her er der både fodgængere, cyklister, hestevogne, traktorer, biler, lastbiler og en enkelt gang imellem løse køer eller heste.
Vi var to gange i byen Vinales, der ligger små 200 kilometer øst for Havana og er hjemsted for en stor del af landets tobaksplantager.
Køreturene i dagslys der ud var ikke så problematiske, men det var hjemturene, der for halvdelens vedkommende foregik i mørke der imod.
Det skal siges, at der er meget mørkt langs motorvejene, da der ikke ligger bebyggelse langs disse.
Lygtepæle er der få af og trafikanter uden lys er der masser af.
Så det gælder om, som tidligere nævnt, at holde sig i yderbanen, tilpasse farten og så holde øje med uoplyste fodgængere, cyklister, hestevogne, traktorer, biler og løse dyr.
Vi var meget tæt på, at køre ind i en bil, der holdt på tværs i det yderste spor.
Chaufføren havde tilsyneladende tænkt sig, at krydse rabatten for, at komme over på en sidevej på den modsatte side!
Det var med nød og næppe, at de hvinende bremser fik os til, at stoppe med kun 3-4 meter til siden af bilen.
Føreren stak hovedet ud af døren og lignede mest af alt en, der undrede sig over hvorfor vi dog holdt der og så trillede han stille og roligt over modsatgående spor, mens vi andre lige skulle have pulsen lidt ned, inden vi fortsatte.
Lidt senere så vi en bil, der havde påkørt en ko og aftenen før var en bil rullet rundt på taget.
Så den lidt lave motorvejshastighed på 100 km/t kommer man sjældent op på når solen er gået ned.
Vinales er et utroligt flot område, der er meget frodigt og med bugtende bakker og dale og små bjerge mod nord.
Der er en del turister i byen, som syner mere velholdt end Havana med de samme klare lyseblå og -røde facader på husene.
Her er det ikke uanmindeligt, at se en rytter med cowboyhat til hest i hovedgaden.
For, at komme lidt længere ud i området end man kan med bil, blev vi selv ryttere til hest for nogle timer og kunne betragte sukkerrør, tobaks- og kaffeplantager højt fra hest.
Alt i alt er mit indtryk af Cuba ret godt omend, som nævnt i indledningen, det er et meget mærkeligt land at rejse i.
Jeg bliver simpelthen nødt til, at lære noget spansk, læse op på landet, tale med andre, der har rejst her og så engang vende tilbage til varmen igen.
Natten til søndag var jeg på opgave for NCC.
Heldigvis var det lige i nabolaget, nærmere betegnet ved Rigshospitalet.
Her er NCC ved, at opføre nye fløje på hjørnet af Frederik den Vs Vej og Blegdamsvej.
Denne nat, skulle der fra Polen over Sverige ankomme fire blokvogne med stålkonstruktioner med en samlet vægt på lige under 100 ton.
De bredeste var godt 5 meter brede og næsten 30 meter lange.
Min opgave var, at dokumentere transporten og leverancen til byggepladsen.
Planen var oprindeligt, at jeg skulle over broen og til Sverige og følge dem derfra, men det viste sig, da de første to transporter var ankommet, de to sidste holdt klar ude på Sjællandsbroen.
Så da de to, i mine øjne, kæmpe stålkonstruktioner var på plads kørte jeg med konvojlederen Jan i hans bil ud og fulgte de to andre blokvognes vej gennem den nattemørke by.
Hver gang Jan steg ud af bilen for, med hænderne og sit røde “lyssværd” at signalere til trafikanter og lede lastbilerne igennem, steg jeg også ud og snuppede nogle skud.
Det skete tre-fire steder undervejs og da vi kørte ad Fredensbro og mod Blegdamsvej, steg jeg af og fulgte konvojen til fods hen til byggepladsen.
Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælper vores team til at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Du kan justere alle dine cookieindstillinger ved at navigere i fanerne på venstre side.
Strengt nødvendigt cookie skal altid være aktiveret, så vi kan gemme dine præferencer for cookieindstillinger.
Hvis du deaktiverer denne cookie, kan vi ikke gemme dine præferencer. Det betyder, at hver gang du besøger denne hjemmeside, skal du aktivere eller deaktivere cookies igen.