Som det vil være nogle bekendt har jeg min gang på byggepladsen på Bispebjerg Hospital.

Jeg kommer på besøg en gang imellem med min drone og mine kameraer for, at tage billeder og lave video.

I marts og i april var jeg oppe og drone og filme materiale til denne video, samt tage billeder.

Siden sidste film, hvor det store hul de skal “putte” det nye hospital ned i var næsten tomt, er der for alvor begyndt, at ske noget.

Man er ved, at støbe fundamenter og rejse mure og køre sand og grus op og ned ad bakkerne.

Der udover er der blevet rejst byggepladskraner og ved første flyvning i marts var der også en mobilkran til stede.

Det giver lidt ekstra udfordringer i forhold til, at flyve drone da det kan være svært helt, at bedømme afstanden til kranerne og specielt når de arbejder, hvor de svinger deres last hen.

Jeg flyver meget konservativt, når jeg flyver med drone.

Det ville være ærgerligt, at forårsage en ulykke og ikke mindst smadre min drone.

Men heldigvis har jeg en kommunikationskonsulent, samt en sikkerhedsmanager ved min side, der dels fortæller mig hvad der skal filmes og dels fortæller mig hvor jeg kan stå og filme, samt flyve og filme.

Jeg har opdaget en ulempe ved, at min DJI Phantom 4 er gået på pension og erstattet med en DJI Mini 2: Phantomen var stor og hvid og nem, at se på for eksempel en byggeplads.

Det samme kan ikke siges om Minien.

Til gengæld er den noget nemmere, at have med sig når man også skal lave stillbilleder og video.

Den er qua sin størrelse lige til, at pakke ned i en skuldertaske og have overhængt mens man arbejder og den er nem og hurtig, at gøre flyveklar.

Så jeg skal bare have øjnene med mig og tage den med ro når jeg flyver.

Begge dage blev også udskudt grundet lidt for meget vind.

Ikke dermed sagt, at jeg ikke kunne have fløjet med den vind der var lovet, det er bare bedre at være på den sikre side og ikke tage chancer når man flyver blandt byggepladskraner.