Da der begyndte at komme lidt gang i forretningen igen i maj måned fik jeg en henvendelse fra Daugaard Pedersen, der er totalentreprenør og blandt andet bygger kontorer, butikscentre og lagerbygninger.
Opgaven jeg skulle ud på var i Roskilde, nærmere Roskilde Retail Park, et forholdsvis nyopført butikscenter mellem motorvejen og jernbanen ved Roskilde Øst og Trekroner, hvor jeg skulle tage nogle dronebilleder, lidt billeder af facade og indgange, samt parkeringsområde og inde i butikkerne.
Jeg skulle tage hensyn til den meget nærliggende motorvej og den meget nærliggende jernbane, da jeg skulle flyve med drone.
Der er cirka 50 meter fra det ene hjørne af ejendommen og til motorvejen og på nordsiden knap 25 fra facaden og til banelegemet.
Jeg kom i god tid før butikkerne åbnede, så jeg kunne flyve i fred for kunder.
Det var nok at skulle koncentrere sig om at holde afstand til vejen og banen.
Da butikkerne åbnede var jeg rundt i dem og fotografere.
Det gik rimeligt nemt, der var blevet fortalt at jeg skulle komme, så det var bare at gå i gang.
Kamera på stativ og 8-15 mm og min 35 mm og stille og roligt skyde sig igennem lokalerne.
Jeg laver som bekendt også inspektioner med min drone og forleden dag var jeg i Fredensborg og kigge på et mansardtag.
Når jeg får en forespørgsel om en droneinspektion stiller jeg altid følgende spørgsmål: hvad skal inspiceres og på hvilken adresse?
Hermed får jeg specificeret hvad det eksakte problem er for kunden i forbindelse med det han vil have inspiceret.
Skal der fotograferes specifikke områder af taget, såsom inddækninger, tagryg eller tagrender?
Ligger ejendommen ud til en stor og befærdet vej hvor en inspektion ikke umiddelbart vil kunne foretages da jeg som dronepilot skal overholde visse sikkerhedsregler i forhold til overflyvning af personer?
Ligger ejendommen i nærheden af sikkerhedszoner såsom politistationer, ambassader eller som i dette tilfælde: kongehusets ejendomme?
I forhold til det to første sikkerhedszoner politi og ambassader er der som regel ingen problemer med, at få tilladelse til, at sende dronen op.
Men jeg ved, at kongehusets ejendomme kan være et problem enten overhovedet, at få tilladelsen eller at det tager lang tid.
I det her tilfælde i Fredensborg lå vi et pænt stykke fra sikkerhedszonen omkring Fredensborg Slot og ejendomme lå på en ikke særlig befærdet vej.
Så med hjælp fra en beboer i ejerforeningen, der kunne være mine øjne i nakken, fik jeg både fotograferet og filmet ejendommens tag.
For et par uger siden var jeg en tur i Smørum udenfor København.
Her har Combi Byg opført institutionen Paddehatten for Egedal kommune.
Den indledende forespørgsel gik på nogle dronebilleder af den nyopførte bygning, men det endte med en gennemfotografering af hele institutionen både ude og inde og så i tillæg en lille 180 graders dronefilm.
Den dag jeg var deroppe var det godt vejr med høj himmel og enkelte skyer.
Da legepladsen i institutionen allerede var taget i brug skulle fotograferingen foregå efter klokken 14 hvor de voksne og børnene havde forladt stedet.
Der var stadig nogle håndværkere til stede i og omkring bygningen og ordne det sidste ligesom personalet var i færd med at flytte ting fra den gamle institution til den nye.
Men det var ikke noget, der forstyrrede min flyvning eller fotografering.
Jeg begyndte indenfor hvor jeg gennemfotograferede lokalerne.
Til det brugte jeg stativ, fjernudløser og mestendels mit 8-15 mm fiskeøje.
Til enkelte billeder brugte jeg også min 35 mm.
Når man bruger et fiskeøje er det vigtigt, at kameraet er i vater på begge ledder.
Ellers kæntrer billederne.
Godt nok kan man nemt rette styrtende linjer op i camera raw, men det er bedst at klare det i optagelsen.
Efterfølgende lavede jeg optagelser med dronen udenfor.
Her gjaldt det både de rene droneoptagelser, hvor man hænger højt oppe og får et indtryk af at billedet er taget fra luften og også deciderede arkitekturfotos taget direkte ind på bygningen, som var de taget fra et højt stativ.
Her er dronen et godt redskab, når man lige skal have den rette vinkel på en bygning og man kun har behov for, at hænge tre meter over jorden.
Jeg sluttede af med en 180 graders video af institutionen.
Vi havde talt om en 360 graders, men det kunne ikke lade sig gøre, da der på hele den ene side var et villakvarter.
Et sted der til daglig er nærmest umuligt, at sende en drone op fra er Rådhuspladsen i København.
Her har man metrostation, busholdepladser, gående og langs siderne på H.C. Andersens Bouldevard og Vester Voldgade: cyklister og bilister.
Så hvis jeg skulle flyve her en hverdagsmorgen skulle jeg enten meget tidligt afsted, før fem og så en tirsdag eller en onsdag, hvor de mange branderter på vej hjem nok ikke er så mange som en fredag, lørdag eller søndag morgen.
Pudsigt nok fløj jeg fra Rådhuspladsen i søndags.
Jeg er så heldig, at jeg bor 150 meter fra metrostationen på Poul Henningsens Plads på Østerbro, så valget af transportmiddel var ret let.
Jeg havde selvfølgelig kigget lidt på kort og hørt en kollega, der havde fløjet herinde forleden, om forholdene.
Han gav samme melding, som var min oplevelse – det er ret stille herinde om morgenen.
Da jeg steg op af metroen, sad der et par, der så ud som om de havde været i byen (hvor man så ellers gør det i disse coronatider?), på en bænk tæt ved metroen, men ellers var der ingen.
Jo, der holdt en enkelt taxa på holdepladsen ved Strøget og nogle få biler kørte forbi på HCAB.
Jeg havde målt pladsen til, at være lidt under 100 meter bred og cirka 165 meter lang.
Jeg gik op og stillede mig nedenfor trappen til rådhuset.
Her kunne jeg overskue det hele og holde min sikkerhedsafstand mere eller mindre i bredden, men i hvert tilfælde i længden.
Der ligger et par ambassader imellem Strøget og Vestergade, hvis sikkerhedszoner rager lidt ind på pladsen, men ikke i en grad, der bekymrede mig.
Det var alligevel med en hvis bæven, at jeg sendte drone til vejrs, men det varede kort!
30 meter maksimumhøjde er nået, stod der på skærmen!
Shit, havde jeg overset et eller andet i forhold til sikkerhedzoner?
Heldigvis kunne jeg fikse det ved, at lande dronen og gå ind i menuen og bekræfte min allerede indstillede maksimumhøjde på 120 meter og flyve igen.
Det var overskyet, men ret lyst og jeg fotograferede pladsen rundt i flere højder.
Generelt skyder jeg mange billeder af de enkelte motiver for så at udvælge de bedste i forhold til vinkel og belysning.
Jeg havde tænkt tanken, men blev alligevel lidt overrasket, da to gutter med en Mavic dukkede op.
De spurgte om det var ok, at de fløj?
Selvfølgelig, jeg kan jo ikke nægte dem, at flyve bare vi kigger efter hinanden, så går det jo.
“Hvad laver I – har I en tilladelse til det der?”, lød det pludselig bag os.
En rådhusbetjent var mødt ind på arbejde og synes, at han skulle påtale, at vi fløj.
Jeg måtte forklare ham pænt, at så længe vi havde dronebevis og notificeret politiet, var alt i orden.
“Men skal I ikke spærre af?”, spurgte han så.
Nej, vi skal ikke spærre af og hvis det var nødvendigt havde vi ikke fløjet her.
Han gik heldigvis igen og kom ikke tilbage med kollegaer og skulle spille op.
Lidt senere kom solen til syne mellem skyerne og det varme bløde lys gav nogle helt anderledes billeder end de blålige morgenbilleder jeg havde skudt indtil nu.
Alt i alt var det en god flyvning på rådhuspladsen.
Selv om jeg har boet på Østerbro i snart 27 år og kørt temmelig mange gange forbi Østerport og dermed også passeret Østre Anlæg, kan jeg tælle på en hånd, hvor mange gange jeg har været i parken.
En af gangene skulle jeg fotografere smørrebrødsjomfruen Ida Davidsen, der bor i Stockholmsgade og gik sin faste morgentur der.
Så det var lidt ubetrådt land begav mig ud på.
Det jeg kunne huske var, at området er ganske kuperet sammenlignet med Fælledparken, som jeg kender som min egen bukselomme, og at Statens Museum for Kunst og Den Hirschsprungske Samling ligger i den ene ende og Østerport i den anden.
Jeg havde kigget på mine droneapps og kunne konstatere, at hvis jeg ikke skulle i karambolage med diverse ambassader, skulle jeg holde mig på afstand af Østerport, hvor også kastellets sikkerhedszone kommer ind over.
Der udover skulle jeg holde mig fra jernbanen, der går langs parken på den sydlige side, indtil den går ind i en tunnel hvor museet ligger.
Himlen var klar og uden skyer og solen kastede sit indirekte lys over Østerbrogade, da jeg cyklede mod anlægget.
Første sted jeg steg op var nede ved Østerport, derefter lavede jeg et stop midt i parken og endelig lavede jeg en del flyvninger nede ved SMK og Sølvgade.
På tilbagevejen stoppede jeg de samme steder og lavede de samme billeder igen, men nu med sol direkte på bygningerne.
Tirsdag morgen var jeg igen på farten med dronen for, at lave coronabilleder.
I sidste uge blev det kun til en enkelt flyvning i coronaens tegn, da jeg pludselig blev bedt om, at arbejde tirsdag:)
Jeg har en større drone/videoopgave om skybrudssikring af Kastellet, hvor jeg nu har optaget to dage samt klippet.
Jeg mangler stadig en eller to dages optagelser.
Og resten af ugen var det ikke vejr til at flyve.
Solen står ret tidligt op nu, cirka 5.20, så jeg måtte også tidligt op: 4.30!
Da jeg kørte mod Brønshøj, var solen så småt ved at kaste sit lys ud over byen, men jeg måtte konstatere, at den ikke rigtigt kiggede frem her til morgen.
Men det blev alligevel nogle ret fine billeder, men man kan virkelig se hvor stor betydning det har, at solens stråler rammer bygninger, træer og terræn og skaber lys og skygge og derved dybde.
Det blev nogle ret flade billeder her til morgen, men man kan dog se hvorledes lysets farve ændrer sig fra det ret kølige, nærmest blå, til det noget varmere.
Da jeg var tidligt på færde, valgt jeg at gå et stykke op i Rødkildeparken, der ligger mellem de karakteristiske Bellahøjhuse og Bakkehusene, rækkehusene ned mod Tomsgårdsvej.
Der er ingen grund til, at få beboerne på nakken!
Lyset lod vente på sig, så jeg satte mig flere gange ind i min bil for dels selv, at få varmen og dels holde min iPad, som jeg bruger som skærm på min fjernbetjening, varm.
Jeg vendte snuden hjemad efter, at have siddet lidt i bilen efter sidste skud 6.15, men solen kom ikke yderligere frem.
Mandag i denne uge var jeg i Lersøparken, hvilket jeg havde overvejet tidligere, da jeg stod på Lersø Parkallé og dronede.
Så nu skulle det være.
Her kunne jeg fotografere både Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Station, Tagensvej, kolonihaverne og store dele af Nørrebro.
Jeg parkerede bilen på Tagensvej, lige efter stationen, når man kommer fra Østerbrosiden og gik ind i parken ved plejehjemmet og skolehaverne.
Jeg har tilbragt flere sæsoner i skolehaverne med mine to yngste børn.
Det var en fryd sådan at kunne få friske egendyrkede grøntsager med hjem når man havde luget.
Jeg havde kigget lidt på kortet inden, faktisk meget: skal jo lige undersøge om der er nogle forhold, der gør at jeg skal tage ekstra hensyn i forhold til sikkerhedszoner.
Det eneste jeg kunne se var togbanen, der løber langs den sydlige del af parken og så måtte jeg konstatere, at når man står i parken faktisk ikke kan komme tæt på eller ind over Tagensvej andre steder end det sydvestlige hjørne lige ved stationen.
Heldigvis er den grønne kile, som parken udgør, så bred, at jeg godt kan holde mine 50 meter i sikkerhedszone fra banen, hvis jeg går op i 50 meters højde eller derover.
Solen gemte sig bag skyerne i lang tid og jeg måtte vente lidt mellem hver flyvning på, at lyset kom.
Der var ganske få biler på vejen og de eneste jeg mødte i parken var nogle løbere og enkelte cyklister og fodgængere på vej til arbejde.
En stor traktor kom til og rullede og slog vist også græsset, så den fik jeg også lige nogle billeder af.
Hospitalet blev gennemfotograferet og jeg kunne tydeligt se forskel fra de første til de sidste skud.
Bebyggelsen Bispebjerg Bakke, tegnet af Bjørn Nørgaard, som jeg fik billeder af fra Lersø Parkallé, kunne jeg komme ret tæt på her.
Kolonihaverne og s-banen fik også et par skud.
Solen brød ikke rigtigt igennem og jeg besluttede mig for at pakke sammen.
Da jeg kørte ad Jagtvej mod Østerbro kom solen selvfølgelig!
Hvorfor ikke tage i Tivoli og lave droneoptagelser der?
Det er oplagt, at fotografere andre steder end ude på gade og vej og et af de steder, der ikke har kunnet åbne er Tivoli i København.
For nylig kom det frem, at de planlægger at åbne 11. maj, men om de gør det står stadig hen i det uvisse.
Det er lang tid siden jeg sidst fotograferede i Tivoli, hvor jeg flere gange har fotograferet diverse koncerter og konkurrencen om danmarks største græskar.
Men drone har jeg alligevel aldrig fotograferet med i den gamle have.
Jeg mødte op ved personaleindgangen lidt over halv seks sidste fredag.
Efter, at min presseansøgning var fundet frem og jeg havde kvitteret på to eksemplarer, blev jeg “sluppet løs.”
Jeg begyndte flyvningen i området med det gyldne tårn.
Meget fascinerende at stå her midt i byens fornemste have og sende dronen op over tårnenes top.
Der var også kig til rådhuset på den anden side af H.C. Andersens Boulevard.
Jeg skulle selvfølgelig overholde gældende lovgivning, selvom jeg fløj på et lukket område, hvilket selvfølgelig også indebar ikke at overflyve personer.
Dem jeg talte med var ret nysgerrige og der var ingen problemer overhovedet, selvom der var en del mennesker flere steder.
Der skulle sættes lys til morgen-tv, der blev ordnet bede og håndværkerne var i gang mange steder.
Et af de steder jeg fløj og hvor jeg havde ret godt overblik, var fra plænen.
Her blev min dronekuffert og rygsæk reddet af en flink medarbejder, der havde observeret at en opstillet havevander ramte dem.
Ret dumt af undertegnede at lægge sine ting inden for “skudvidde” af sådan en.
Oppe ved hovedindgangen og pantomimeteatret var der der ret godt lys, da solens stråler nu nåede ned i haven.
Selvom der var en sikkerhedszone omkring hovedbanegården, der rakte ind i haven, kunne jeg snildt flyve og få et billede lige ned på indgangen.
Jeg sluttede af nede ved himmelskibet og ballongyngerne hvor jeg i en ret snæver passage kunne sende dronen op ved siden af koncertsalen.
Jeg har faktisk ikke fløjet her ved Bryggebroen tidligere, men ovre på den anden side ved H.C. Ørstedsværket før Enghave Brygge blev bebygget.
De var så småt i gang med at hamre spuns i og forberede, men der lå stadig store gamle husbåde langs kajen, det gør der ikke mere, nu hvor de nye boliger så småt har gjort deres indtog.
Jeg satte dronen i luften til højre for broen og de to store siloer, Gemini Residence, som de hedder.
Jeg kalder dem bare siloer.
Jeg måtte flytte dronen lidt væk fra kajkanten, da den meldte om kompasfejl grundet for meget metal i nærheden.
Sådan er det ofte langs havne – her er der brugt jernspuns og andet til, at bygge med og dem kan dronens kompas ikke lide.
Lige ved siden af broen ovre ved Fisketorvet, som man faktisk ikke rigtigt kan se når man står her, ligger Allers domicil.
En imposant bygning, der med sin trekantede form bringer tankerne hen på Strygejernet, Flatiron Building, på Manhattan.
Her i den gryende morgensol var spillet i glasfacaden helt fantastisk og det skulle kun vise sig, at det blev bedre som solen strøg op på himlen.
Ovre på den side af havnen ligger den japanske ambassade og da jeg ikke havde søgt tilladelse til, at flyve i deres område gjorde jeg ikke det.
Noget andet jeg havde glemt er, at DJI (dem der sidder på det meste af dronemarkedet) har et underligt geofencing system, der nogle gange overgår dansk dronelovgivning.
Således, ud over de danske grænser for flyvning i nærheden af lufthavne, har DJI lagt en 60 meters højdebegrænsning ned over hovedstaden i korsform, der følger lufthavnen i Kastrups baner.
Så det vil sige, at i store dele af byen kan man kun flyve op til 60 meter, desuagtet at dansk dronelovgivning, giver lov til 120 meters flyvehøjde i byerne.
Således også over Bryggebroen og på sydsiden af den.
Derfor kunne jeg ikke rigtigt få nogle ordentlige topdownbilleder af broen, hvilket også skyldtes den megen morgentrafik af cyklister, fodgængere og løbere, der gjorde at jeg ikke sikkerhedsmæssigt kunne forsvare at overflyve broen.
Man kan godt mærke, at samfundet lige så langsomt er begyndt at blive lukket op.
Selv om jeg flyver ret tidligt nu, før seks, er der noget mere trafik end der var for tre uger siden hvor jeg startede dronen en times tid senere.
Denne uges første flyvning tog udgangspunkt i Lersø Parkallé.
Som nævnt tidligere gør disse tider det noget nemmere at finde tilgængelige og ubefolkede områder, at lette og flyve med sin drone fra.
Men man skal som bekendt overholde lovgivningen og sikkerhedsreglerne når man sender sit luftfartøj op og jeg kan ikke bare stille mig op alle mulige steder og flyve.
En forespørgsel fra en kollega, der bor i kvarteret omkranset af Haraldsgade, Lersø Parkallé og Vermundsgade, om at flyve og fotografere i området, havde fået mig og den yngste datter på cyklen på en lille researchtur i weekenden.
Jeg havde kigget på de brede græsrabatter på den del af alléen, der munder ud i Nørre Allé, men fandt det ikke forsvarligt, at lette herfra på grund af de mange træer, luftledninger og dårlige oversigtsforhold.
Men til min store overraskelse og glæde viste det sig, at Lersø Parkallé var spærret fra Haraldsgade og hele vejen op til Gribskovvej, hvilket resulterede i, at jeg stod her midt på vejen denne mandag morgen.
Jeg skulle naturligvis stadig holde øje med gående og cyklister, men det var nogenlunde overkommeligt og så var der lige de to s-togsspor efter Rovsingsgade, men det var også til, at holde de 50 meter fra dem.
Jeg fløj tre steder: ved Haraldsgade, nord for banerne ved kolonihaverne og så helt oppe ved Gribskovvej og så retur, da solen begyndte at kaste sine gyldne stråler på huse og træer.
Jeg brugte faktisk en del tid på, at vente på s-togene, der gør et eller andet med deres røde farver, når de skærer igennem de små kolonihaver i området.
Og så er det som tidligere nævnt sjovt, at se forskellen på den samme lokation fotograferet før solen får magt og efter solen står op.
En del af Østerbro er de tre skorstene på Svanemølleværket.
Man ser dem når man kommer ad den nye Nordhavnsvej, fra byen ad Kalkbrænderihavnsgade, oppe fra Østerbro, hvor jeg bor ad Vordingborggade og ikke mindst når man fra søsiden nærmer sig Svanemøllehavnen.
Det gjorde jeg i et par år i 90erne og start 00erne, da jeg tog duelighedsbevis i KAS’ store tunge gaffelriggere og efterfølgende sejlede i klubbens spækhuggere og vores egen lille Lynæsjolle.
Men det er desværre mange år siden.
Sidst jeg jævnligt så de tre skorsten var da jeg var medlem af BNI gruppen Harbour, der holdt møder torsdage i restaurant Paustian.
Åh, at stå der en morgen ved halv syv tiden og se solen ramme skorstenene og det røde murværk.
Det fandt jeg ud af, at jeg havde savnet da jeg stod her igen forleden morgen kvart i seks.
Solen stod godt nok op i skyerne, men langsomt gled de til side og værket begyndte at gløde med sit karakteristiske røde murværk i den varme sol fra øst.
Desværre er de sidste grus- og stenoplagringspladser langs Kalkbrænderiløbskaj væk og afløst af en endnu halvtom byggeplads med få skurvogne.
Et sted hører man den karakteristiske umpf umpf umpf fra en pumpende bass og stemmer.
Der går en tid med dronen i luften indtil jeg opdager, at det ikke er håndværkernes gule DeWalt radio, der spiller Voice, men anlægget på en motorbåd, der ligger ud for den for havnen, så karakteristiske grafitti: “Var det det hele værd” sprayet med meterhøje bogstaver på en mur.
Så det er her man fortrækker til i disse coronatider, når man vil have fred?
Bortset fra det: jeg tror ikke at de var mere end ti forsamlet – og egentlig rager det heller ikke mig.
Jeg kører ud for enden af kajen, eller det vil sige, så langt jeg kan komme i bil, og parkerer.
En blå Skoda Favorit holder parkeret blandt tomme lastbiltrailere og i det jeg sætter dronen på jorden foran min egen bil, ser jeg en skikkelse bevæge sig på førersædet og en sovende person i passagersædet, stikker hovedet ud: “Vi fiskede i nat og blev og overnattede”, sagde han søvndrukkent mens dronen tog fart og forsvandt ud over Svanemøllehavnen.
Solen glødede i øst og Hellerups kystnære boligblokke glimtede om kap med hinanden.
Til sidst kørte jeg ned til Sundkrogskaj og stillede mig nogenlunde ud for Kromann Reumerts domicil.
En fyr på cykel og i blå kansas kedeldragt spørger mig: “Er der kamera på din drone? Vi vil nemlig ikke udspioneres!”
Tænker lige, åh hvad nu, men svarer afværgende: “Det er der godt nok, men I er altså ikke synlige på de billeder jeg tager”.
Han kører videre og jeg flyver videre.
Da sidste batteri er brændt af ,pakker jeg sammen og kører jeg hjem og laver billeder .
Jeg har kun en gang tidligere været på Langelinie med drone – og der var det ikke engang mig selv der fløj.
Jeg skulle lave billeder af Fjordlines to skibe, der skulle anløbe Langelinie henholdsvis den 30. december 2016 om eftermiddagen og 31. december om om morgenen.
Begge flyvninger skulle foregå umiddelbart inden og efter solnedgang og vice versa dagen efter.
Så jeg måtte have en kollega, der havde natpåtegning på sit dronebevis (det har jeg heldigvis selv nu) til at lave optagelserne for mig.
Nå, men denne morgen skulle det handle om billeder af Langelinie og Nordhavn.
Jeg ankom lige omkring hvor solen var på nippet til, at dukke op over horisonten og et af de billeder jeg havde haft i hovedet var Trekroner i solopgangen.
Dernæst vidste jeg at de to DFDS Oslofærger lå i havn og så var FN-byen (en skrækkelig hvid arkitektonisk bummert) også inde for rækkevidde.
Jeg ankom til en tom Langeliniekaj helt ude ved ishuset og fyret, men der gik ikke længe inden, at den første lystfisker dukkede op.
Da jeg kørte igen var der i hvert tilfælde seks linekastere til stede.
Mens jeg stod der anløb, der først et containerskib til terminalen, der var uden for rækkevidde, så det måtte skydes på afstand og lige inden jeg havde tænkt at jeg skulle pakke sammen (jeg skulle være klar til BNI møde på zoom lidt i 7) dukkede DFDS gamle rorofærge op pakket med lastbiler.
Så den nåede jeg heldigvis også at fotografere.
Jeg nåede og hjem i tide til kaffe, morgenmad og mit virtuelle BNI møde.
Vibenshus Runddel er også et ret trafikeret trafikknudepunkt.
Her er der kommet metro til og man har fire (seks) veje i krydset, hvis man tager Aldersrogade og Øster Allé med i ligningen.
Undrer mig faktisk over, at man sløjfede rundkørslen i sin tid, for så ville man kunne få det til, at fungere med alle seks veje kom ud i krydset i stedet for som nu hvor Aldersrogade ikke er en del af trafikken og Øster Allé skal nås via Nørre Allé.
Men det er en anden snak.
Jeg stillede mig på asfalten lidt tilbage fra stationen ved siden af Fælledklubhuset, der blev opført for nogle år siden og hvis I spørger mig er lidt af en øjebæ.
Jeg troede faktisk i lang tid, at det var en ny bygning i forbindelse med metroen, som var planlagt og påbegyndt så småt da betonkassen blev opført.
Solen var ikke nået helt frem over husene på den modsatte side af Fælledparken da jeg lettede første gang.
Men det er det der er fascinerende ved disse morgensessions: lyset skifter totalt karakter fra solen er i skjul til dens varme stråler rammer bygninger, biler og træer.
Noget der har slået mig de steder jeg har fotograferet træer er, at trækronerne i det varme morgenlys ser ud som om at det er efterår og at bladene snart skal falde af.
Netop det skiftende lys gør at jeg fotograferer det samme motiv flere gange.
Jeg havde overvejet, at lave et topdown skud ud over selve krydset, men i modsætning til min flyvning på Hans Knudsens Plads, er der ikke samme overblik her på runddelen, så det opgav jeg.
Der er ikke nogen grund til, at tage chancer.
Man skal flyve sikkert og derfor stoppede jeg også flyvningen, da der begyndte at dukke flere og flere mennesker (læs: forholdsvis få i sammenligning med en almindelig myldretidsmorgen) op fra metroen.
Der er ingen grund til, at udsætte andre for fare.
Som skrevet tidligere giver disse lockdowntider andre muligheder for at flyve da der simpelthen er færre mennesker på gaderne.
Klokken 6.00 da jeg kom op fra metroen på Kongens Nytorv var der ikke andre end mig.
Normalt ville der komme et par taxaer, nogle varevogne og de sidste branderter ville være på vej hjem.
Men ikke denne skyfri morgen.
Da jeg satte dronen i luften fra Nyhavn langfredag, gjorde jeg noget jeg havde drømt om længe.
Nemlig at flyve stort set midt i København og så uden spottere – bare mig selv.
Jeg havde ikke søgt tilladelse fra nogle af de mange ambassader i området, så jeg måtte lette fra et sted på Charlottenborgsiden af Nyhavn og holde mig et stykke nede fra ankeret og hvor havnerundfarten normalt stævner ud.
Men alt bag mig mod cykelbroen og rundt om hjørnet i havnegade var sikkert at lette fra.
Jeg var så tæt på Kongens Nytorv, at jeg kunne få et billede af den tomme plads i morgensolen og jeg kunne hænge over Holberggade hvor broen krydser vandet og tage billeder.
På Inderhavnsbroen var der heller ikke mange at se.
De fleste af de få mennesker jeg mødte var enten ude med kameraet eller ude for at motionere.
Fra Havnegade kunne jeg flyve helt ned mod Knippelsbro, som dog var for trafikeret til, at jeg ville hænge over den og få billeder over mod Christiansborg.
Her skulle jeg blot holde mig et stykke ude over havnen da der er en sikkerhedszone om Christiansborg, som er meget svær at få åbnet.
Da jeg var færdig gik jeg langs Havnegade og Nyhavn og satte lige dronen op en ekstra gang i Nyhavn da jeg kunne fornemme at solens stråler ramte Kongens Nytorv nu hvor klokken var blevet lidt over halv otte.
Ganske rigtigt – pladsen var badet i lys.
Da jeg gik ned i metroen ved Det kongelige teater var hundelufterne vågnet og et par biler tøffede rundt om pladsen.
Jeg er bosiddende på Østerbro og vælger derfor mange locations til mine dronebilleder i området.
Det er dels hurtigt for mig at komme derhen, enten på cykel eller i bil, og dels kender jeg ret mange steder i forvejen.
Dog researcher jeg dels i forhold til om der skulle være nogle steder jeg ikke må flyve, som jeg skal have tilladelse til, eller holde mig fra og så ser jeg på hvor jeg kan stå uforstyrret og sætte dronen op.
Hans Knudsens Plads krydser jeg ofte i bil, da det er her man oftest kommer ind til Østerbro når man har været udenfor byen.
Selv om der ikke er mange mennesker ude så tidligt om morgenen og især ikke i disse tider, kan jeg ikke bare stå lige ved siden af en vej og flyve.
Hvis jeg skulle det, skulle jeg have en spotter med, der kunne være mine øjne i nakken når jeg flyver.
Når jeg flyver orienterer jeg mig om hvor dronen er ved, at kigge direkte på den og ved at kigge på min skærm og derved danne et overblik.
Især ved mine topdown skud er det vigtigt at sikre sig, at der ikke kommer fodgængere eller cyklister ind under dronen.
Så det tager ofte ret lang tid, hvor jeg er kort ude over et vejkryds og skyde, at spotte inden jeg flyver.
Ved Hans Knudsen Plads kunne jeg stå inde på det der hedder Beauvaisgrunden, der faktisk ikke ligger på pladsen men diagonalt overfor.
Den er ved at blive bebygget, så der er faktisk ikke meget plads tilbage, men det lykkedes at finde en åbning mellem træerne og flyve fra.
Det lykkedes mig, at lave flere topdown skud og også nogle hvor jeg skød ind ad Lyngbyvejen og ud ad motorvejen med s-toget på broen også.
Et af de steder der normalt er lange køer af myldretidstrafik er ved enden af motorvej E 20 ude ved Vejlands Allé og Sjællandsbroen.
Jeg havde ikke søgt om tilladelse til, at overflyve motorvejen og desværre er fartbegrænsningen på det pågældende stykke stadig 70 km/t, så jeg måtte pænt holde min sikkerhedsafstand.
Ydermere er vandet slusen naturbeskyttelsesområde, som jeg ikke umiddelbart måtte flyve over og for at det ikke skal være løgn er der en jernbane, der skærer igennem det hele.
Så efter at have parkeret bilen ved Slusen og gået under vejen var der stort set kun et sted jeg kunne sætte dronen op og tilmed kun flyve mellem 50 og 100 meter i hver retning.
Så for, at variere billederne lidt tog jeg dem fra forskellig højde og i forskellig retning.
Da jeg begyndte at skyde var solen ikke helt stået op, så der blev også lidt variation i lyset, da solen kiggede op over horisonten.
Som i tilfældet med fotograferingen af Langebro oppefra har det også stået på min ønskeliste, at fotografere eksempelvis Gyldenløvesgade og Søpavillonen oppefra længe.
Det kan stort set også kun lade sig gøre i disse tider hvor der ikke er megen trafik i de tidlige morgentimer.
Jeg parkerede bilen i Vester Søgade og ventede lige et øjeblik på, at lyset skulle komme.
Der var nemlig lidt skyet denne morgen, men dog en stribe klar himmel, hvorfra lyset kom lidt kraftigere.
Det første sted jeg sendte dronen op var umiddelbart ved siden af Søpavillonen.
Stedet var så langt fra både Søgade og Gyldenløvesgade, at jeg kunne overholde minimum 15 meter sikkerhedszone og sende dronen ud over Peblingesø og lade den stige til 120 meter.
Efter flyvningen over Peblingesø og fotografering af området, gik jeg op forbi Dronning Louises Bro og stillede mig på den ensrettede sti langs Sortedamssøen på Søgadesiden.
Her skulle jeg holde lidt afstand til bredden og ikke flyve tættere end midten af broen, da den kroatiske ambassade ligger på Søtorvet, og jeg ikke havde søgt om tilladelse til, at flyve i deres område.
I umiddelbart nærhed af broen kunne jeg gå i 120 meters højde til trods for at jeg var inde på en afstand af 1-2 kilometer fra HEMS (Helicopter Emergency Medical Service) på Rigshospitalet.
Her må man normalt kun flyve 50 meter over banehøjde, men da HEMS på Rigshospitalet ligger i 79 meters højde, kan jeg altså gå i fuld højde (120 meter) her.
Lidt længere oppe ad søen måtte jeg dog holde mig til 79 meters højde da jeg her var inde under 1 kilometer fra HEMSen og man ikke må flyve her hvis HEMSen er i tærrenhøjde.
Jeg fik nogle gode billeder af Fredens Bro og et topdownskud af Dronning Louises Bro, hvilket jeg ikke kunne få af Fredens bro.
Jeg har fløjet i området omkring Langebro en aften for et par år siden.
Trafik, store veje og især broer – har altid fascineret mig.
Ugen før, dagen efter jeg fløj på Trianglen, var jeg også ude for at ville fotografere Langebro, men der var der simpelthen for mørkt og skyet da solen endelig stod op og så begyndte det at regne.
Så jeg måtte køre hjem med uforrettet sag.
Denne morgen var vejret til gengæld perfekt – skyfrit og med svag vind.
Siden jeg fløj her sidst var Lille Langebro, cykelbroen der går fra BLOX og over til Langebrogade, blevet indviet, så jeg måtte stå lidt længere henne af kajen for, at kunne holde sikkerhedsafstanden til de cyklister der måtte komme.
Der kom ikke ret mange og bil- og cykeltrafikken på Langebro var også ret begrænset.
Derfor lykkedes det mig, at lave et topdown skud af begge broer.
Noget der en almindelig trafikeret dag kan være meget svært, da jeg ikke må overflyve cyklister og fodgængere.
Må indrømme at det ikke var uden en vis bæven, at jeg gjorde det.
Det er ganske lovligt og fra min position kunne jeg nemt se cyklisterne fra Amagersiden og dem fra den anden side kunne jeg se fra dronen.
Når kysten var klar kunne jeg hurtigt flyve ind og tage mit skud (eller et par stykker) og så flyve væk igen.
Jeg lavede også lidt skud langs havnen og af Cirkelbroen, BLOX og den Sorte Diamant.
Her i disse karantænetider har der været gode muligheder for, at få billeder fra dronen, som man ikke ellers kan få eller i hvert tilfælde kræver stor forberedelse at udføre til hverdag.
Men grundet de meget færre mennesker og biler på gaden har der været steder jeg har fået taget billeder jeg ikke har kunne tage før.
Det første sted jeg tog hen var i nabolaget, nærmere betegnet Fælledparken og Trianglen.
Jeg havde på forhånd kontaktet, og fået tilladelse, fra den belgiske ambassade, der ligger på Øster Allé, til at flyve så længe jeg ikke filmede direkte ned på ambassaden.
De første billeder jeg tog var fra Fælledparken og over mod Rigshospitalet.
Solen var ikke helt oppe og der var ret mørkt på Trianglen.
Efter billederne af hospitalet, gik jeg over mod Trianglen og placerede mig ved den statue, der står lige ved indgangen til parken til venstre for posthuset.
Herfra kan man nemt overskue pladsen og få gode billeder.
Selvom der var få mennesker på vej på arbejde fløj jeg ikke ud over selve Trianglen, da den med seks tilkørselsveje ikke er overskuelig uden at have en eller to hjælpere med.
I sidst uge var jeg på en lille inspektionsopgave i komponistkvarteret på Ydre Østerbro, cirka 500 meter fra hvor jeg bor.
Her ligger små 400 byggeforeningshuse.
En energivejleder havde bedt om min hjælp da han under et besøg i et af husene skulle finde årsagen og stedet hvor, der løb vand ind fra tagsiden.
Han havde selv ved, at kigge ud af tagvinduet fået taget et par billeder af stedet, men ikke nok til, at han præcis kunne lokalisere utætheden.
Derfor bad han mig om med min drone at filme og fotografere de brandmure, der er mellem husene, som går over taghøjde.
Derfor allierede jeg mig med husejeren, der var mine “øjne i nakken” når jeg skulle stå i den smalle gade og styre dronen op og ned langs tagkonstruktionen.
Naboer og genboer var på forhånd adviseret om mit besøg, så det eneste jeg hørte fra dem var spørgsmål om min drone og så de nysgerrige blikke fra kvarterets børn.
Da jeg ikke må flyve uden, at kunne se dronen direkte fra hvor jeg står, blev jeg nødt til, at gå om i den meget lille have og styre dronen op mellem facaden og træerne, der også var plads til udover havemøbler, grill og legetøj, for at kunne fotografere brandmurene og taget fra bagsiden.
I sidste uge var jeg tre dage i sønderjylland – to af dem var kursus i Tøndermarsken – en dag var sightseeing og et lille dronejob i Sønderborg.
Kurset tog udgangspunkt i min kollega, Ulrik Pedersens, ansættelse som kommunikationskonsulent i Tøndermarsk Initiativet.
Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller Fonden, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i.
Over fem år investerer parterne tilsammen ca. 250 mio. kr. i udviklingen.
Initiativet er Danmarks største samlede projekt til udvikling af et unikt område.
Der arbejdes blandt andet med byomdannelse i Højer, klimatilpasning og med udvikling af erhverv og turisme.
Ulrik er ikke uddannet indenfor kommunikation, men som fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole (nu DMJX) i Århus.
Efter en periode som fotograf og fotochef på Jyske Vestkysten/Jysk Fynske medier, var det tid til, at skifte job
Og han endte som kommunikationskonsulent i Tøndermarsk Initiativet, hvor han både skriver pressemeddelelser, taler med borgerne og fotograferer.
Kurset skal hjælpe fotojournalister, som undertegnede, til at søge jobs, der ikke umiddelbart står fotograf på, men mere kommunikatør, der kan tage billeder og lave video.
En del job opslag har overskrifter som “kommunikationskonsulent med visuel forståelse”, “visuel storyteller” osv.
Her er det, at vi som fotojournalister, med en baggrund i det redaktionelle miljø kan træde til og få ansættelse i job, der egentlig er beregnet på vores skrivende kollegaer.
Hvorfor ikke ansætte en stærk visuel formidler, med en måske mindre skarp pen, i stedet for en godt skrivende journalist eller kommunikatør, der ikke kan bruge et kamera?
Vi havde udover oplæg af Ulrik også oplæg af den anden kursusleder, freelancejournalist, Annelise Mølvig, tidligere kommunikationschef i Knuthenborg Safaripark, Miriam Hindsgaul, kommunikationskonsulent i Tønder kommune, Lone Rytter og fotojournalist i Herning kommune, Tobias Nørgaard.
De kunne hver især bidrage med deres til fortællingen om kommunikation og om hvordan vi som fotojournalister skal gribe det an.
Ud over at sidde på skolebænken var vi også ude i naturen og prøve, at fange stære der flyver i store flokke og danner sort sol, hvilket desværre kun lykkedes i mindre grad.
Vi så på diger, pumpestationer, Højer by og Højer sluse ved vadehavet.
I efteråret sidste år var jeg en tur i Hillerød for, at tage dronebilleder, lave dronevideo og tage stillbilleder af en erhvervsejendom.
Ejendommen lå et stenkast fra mine ældste børns skole DAS (Den alternative skole) nu Nordsjællands Friskole, så jeg kendte godt det erhvervsområde, den lå i.
Men jeg havde aldrig lagt mærke til ejendommen, men det viste sig, at den var opført efter min tid som forælder på DAS.
Kunden ville gerne have billeder og video til brug for præsentation af ejendommen i deres portefølje.
Ejendommen var nemlig allerede udlejet, til PostNord, så det var ikke fordi den skulle sælges eller udlejes, blot præsenteres.
Det var en solrig kølig dag sidst i oktober og perfekt vejr til droneflyvning.
Efter at have talt med lederen på ejendommen fik jeg udleveret et adgangskort, så jeg ubesværet kunne bevæge mig rundt båden uden- og indendøre.
Jeg begyndte med dronen.
Der var nemlig stadig lidt aktivitet udenfor med postbiler, der ankom, blev læsset og kørte igen.
Det var godt, at få det med på billederne, så det ikke bare blev en tom ejendom, der blev præsenteret.
Efter at have været udenfor en times tid, gik jeg indenfor for, at skyde billeder.
Her var der dels mødelokaler, kontorer, omklædning og kantine og dels den store hal hvor postsorteringen foregik.
Jeg skød alle stillbilleder på stativ, så er det nemmere, at få det hele i vater og undgå for mange skæve og styrtende linier.
Det betyder mindre arbejde i redigeringen derhjemme.
De færdigredigerede billeder blev afleveret, samt de rå droneoptagelser.
Kunden ville selv klippe optagelserne sammen til en præsentation.
Natten mellem lørdag den 14. og søndag den 15. december havde jeg fået til opgave af Bygge og Teknikforvaltningen i København, at filme opsætningen af Folehavebroen.
En gang- og cykelbro, der lige ved Holbækmotorvejens ende ved Vigerslevvej, skal gå over vejen og dermed sikre en sammenhængende og sikker rute for de bløde trafikanter.
Da jeg fik opgaven var fokus på dronevideo.
Kommunikationsmedarbejderen havde nemlig set en video af et lignende projekt optaget med drone og ville gerne have noget der lignede.
Som det altid er tilfældet med droneoptagelser og -flyvning er man afhængig af vejret.
Det må ikke blæse for meget og det må ikke regne eller sne.
Så det var med dette forbehold, at jeg gik til opgaven.
Derudover kunne der opstå problemer i forhold til byggepladsledelsen og om de overhovedet ville lade mig flyve.
Jeg tog ud og talte med byggelederen på forhånd, der fortalte, at jeg kunne stå på det sted, der ville blive indhegnet til pressen og om nødvendigt kunne jeg flyve drone fra et område ved skurbyen på byggepladsen.
Jeg planlagde ud fra, at jeg ikke kunne flyve med drone og medbragte mit 5d mk III til video og mit 1d mk III til, at lave timelapse.
Jeg vidste at det kunne blive et længerevarende projekt og havde derfor planlagt timelapse, som kunne køre hele natten.
Til det formål havde jeg indkøbt en fjernudløser, der kan indstilles til, at tage billeder med bestemte intervaller.
Jeg har kun en gang tidligere lavet en timelapse i forbindelse med optagelse af en konferencevideo, hvilket også blev lavet ved hjælp af en lignede fjernbetjening.
Jeg var lidt i tvivl om intervallet, men satte kameraet til, at tage et billede hvert 5. sekund.
Det endte så med, at blive knap 3.500 billeder i alt, da kameraet klikkede igennem det meste af 5 timer!
Jeg havde på forhånd sat billedstørrelsen til large jpeg og med korrekt hvidbalance, så materialet var klar til, at trække lige ind på timeline i FCPX.
Ude pladsen var vejen endnu ikke spærret af da jeg ankom, så jeg gik op i skurvognen på 1. sal hvor byggelederen havde kontor.
Her kunne jeg have det grej, jeg ikke skulle bruge på pladsen.
Da vejen lukkede og jeg vidste hvor jeg måtte stå, gik jeg ned og satte mine to kameraer op.
Det ene som sagt til video og det andet til timelapse.
Jeg havde heldigvis medbragt mine nyindkøbte sandsække, som jeg hængte på stativerne, da det blæste en del.
Lige til det sidste var der tvivl om jeg måtte flyve drone, grundet sikkerheden på pladsen og de høje kraner, og på grund af vejret.
Jeg endte med at lave to-tre korte flyvninger, hvor jeg kun fløj på den ene side af kranerne, da det blæste en del.
Jeg ville ikke tage chancer, dels på grund af kraner og dels på grund af vejret.
Da broen endelig, omkring klokken 2.00, skulle løftes på plads, ville min drone ikke filme.
Der var ikke forbindelse til kameraet, men jeg kunne godt se telemetri og starte dronen.
Jeg kunne bare ikke se, hvad kameraet filmede.
(Dagen efter, da jeg tømte kortet, kunne jeg se at den faktisk havde filmet, mens den stod på jorden! Men under de forhold, jeg skulle have fløjet i “blinde” var det ikke forsvarligt, at flyve uden at kunne se hvad kameraet så)
Da broen endelig var lagt på plads og ved at blive fastgjort, pakkede jeg sammen og klokken 3.00 kørte jeg hjem til Østerbro.
Klokken 9.30 søndag stod jeg igen derude – jeg skulle også have noget video fra når vejen åbnede for trafik.
Heldigvis var min drone igen fit for fight, men det blæste stadig en del og min plan om, at overflyve vejen når den var åben, blev skrottet.
Det sted ved på byggepladsen jeg oprindeligt skulle have stået om natten var heldigvis egnet til, at lette fra og jeg kunne lave de billeder jeg skulle.
Dronevideoen blev også suppleret med klargøring af vejen inden åbningen, samt bilerne, der kørte under broen.
Jeg brugte det meste af søndagen til, at redigere og jeg afleverede filmen i to formater: en i 16:9 og en i 4:3.
Så der skulle lige arbejdes lidt ekstra med den sidste version, men optagelserne var heldigvis ret godt centreret, så jeg kunne klippe direkte i 16:9 versionen uden, at flytte rundt i billedet.
I begyndelsen af oktober kom jeg i kontakt med flyttefirmaet Comboflyt i Ballerup.
De ville gerne have lavet noget dronevideo.
Den ene indehaver havde en flytning, den kommende uge, i Bondebyen i Lyngby, som han mente ville tage sig godt ud hvis jeg filmede med drone.
Der udover ville han gerne have lavet nogle klip fra firmaet i Ballerup, Superarenaen, samt noget i landlige omgivelser, hvor vi kunne få nogle af firmaets biler i aktion.
Jeg insisterede på, at vi også skulle lave noget video fra jorden, så vi kunne komme rundt om firmaet bedst muligt.
Som sagt, så gjort.
Flytningen i Lyngby var fra en lejlighed i en af de mange gårde i byen, der er blevet bygget om til beboelse.
Vejret var med os, det var nogenlunde skyfrit og vindstille.
Helt perfekt med droneflyvning på sådan en dag.
Efterfølgende kørte jeg omkring firmaet i Ballerup, Superarenaen og Risby for, at tjekke locations ud.
Inden vi kunne filme igen, hvor vi skulle have tre biler med, skulle den ene af bilerne lige “filmes” med firmalogo på siden, så alle biler så godt ud.
Det endte med, at blive en søndag eftermiddag, hvor vejret desværre var noget overskyet, men dog ikke så mørkt, at vi lavede de sidste optagelser.
Vi mødtes klokken 15, så vi havde et par timer inden solen gik ned klokken 18.
Jeg optog først hvordan de to indehavere og en medarbejder fyldte bilerne med flyttekasser.
Inde og ude og med drone.
Jeg optog også, at de kørte ud af indkørslen og ud på vejen.
Vi mødtes bagefter nede ved Superarenaen, der skulle med for, at have lidt Ballerup med i videoen.
Her filmede jeg også med både drone og videokamera.
Da jeg i sin tid skulle flyve mine 10 timer inden jeg kunne tage dronebevis, tilbragte jeg megen tid ude ved en mark nord for Risby, der ligger lige ved motorring 4 modsat Herstedvester.
Her var der både åbne vidder og skov langs vejen og så går vejen mod nord gennem Ledøje, så der også kunne komme lidt bebyggelse med på filmen.
Jeg stillede mig op ved Risbyvej, der hvor åen går under vejen og ventede på, at de tre biler skulle passere.
Da de var passeret, fulgte jeg så godt med jeg kunne for, at få noget med fart og bevægelse.
Så kørte vi op mod Ledøje, hvor jeg også filmede fra jorden og vi sluttede af med, at bilerne passerede under dronen, som hang 6-8 meter over vejen.
I de første to uger af november brugte jeg en del tid på, at fotografere skybrudsløsninger anlagt af HOFOR forskellige steder i København.
Det drejede sig om den nyanlagte, og meget omdiskuterede Sankt Kjelds Plads, Bryggervangen og Tåsinge Plads på Østerbro.
Der udover var der anlæg langs Scandiagade i sydhavnen, samt flere steder i Carlsbergbyen.
Opgaven bestod dels af droneoptagelser og dels af billeder taget på jorden.
Det er ligetil at fotografere skybrudsløsninger på gade og vej med kameraet på stativ.
Der imod kan det være et problem, at løse opgaven fra luften.
Kunden havde på skitser udpeget standpunktet på dronebillederne, samt skudretning og hvad der skulle være med på billedet.
Dette var ønsker, men ikke nødvendigvis noget der kunne udføres i praksis.
Et hurtigt blik på Naviars Droneluftrum, som er den side/app, man som certificeret dronepilot først kigger på når man får stillet en opgave, viste ikke umiddelbart problemer med at flyve fra de pågældende positioner.
Dog kunne optagelsen på Bryggervangen vise sig, at skulle involvere den saudiarabiske ambassade, der ligger i Omøgade, på den modsatte side af Danmarks Statistik i Sejerøgade, der ligger som nærmeste nabo til grunden i Bryggervangen hvorfra jeg skulle flyve.
Et nærstudie af Droneluftrum og en opmåling på google maps viste imidlertid, at sikkerhedszonen på 150 meter til ambassaden let kunne overholdes, da mit opstigningssted var godt 200 meter fra ambassaden.
Da jeg har boet på Østerbro siden 1993 kender jeg bydelen rimeligt godt, men jeg ved ikke alt!
Da jeg ringede til Dagrofa S-engros, der har butik i stueetagen af den samme store bygning, der rummer Meny ud mod Bryggervangen, fik jeg en interessant oplysning, da jeg havde forklaret mit forehavende.
“Der ligger en daginstitution på første sal – og de har en legeplads på taget!”, sagde kvinden i telefonen fra Dagrofa.
Hvis jeg kunne flyve derfra ville problemer med forbipasserende fodgængere på parkeringspladsen være elimineret.
Det viste sig, at de søde pædagoger i Himmelrummet, som institutionen hedder, ingen problemer havde med droneflyvning fra deres legeplads.
“Du kan flyve mellem 9 og 12, for der er der ingen børn på legepladsen!”
Det var dog ikke uden betænkeligheder, og med en hvis skælven i benene, at jeg den følgende mandag lod dronen stige til vejrs.
Der er det med betonbygninger og betondæk, at de er armeret med jern.
Jern er dronens fjende nummer et, da det forstyrrer gps og kompas og kan gøre det uforudsigeligt at flyve.
Ydermere var den lange legeplads delvist overdækket af langsgående betonbjælker.
Men da legepladsen var cirka 13 meter bred og der kun var to bjælker gav det mig alligevel nogen plads at lette på.
Jeg havde også tænkt, at udsynet op til dronen, der skulle flyves 20 meter væk og hæves 30 meter over bygningens tag, kunne være begrænset.
Men det viste sig, at jeg sagtens kunne både lette, se dronen og lande igen.
Ved Tåsinge Plads, skulle jeg have fat i en andelsforening, der ligger ved pladsen for fra deres gård, at kunne stige op og fotografere ned på pladsen.
Meget venlige mennesker i den forening.
Jeg kunne blot sige hvornår jeg skulle flyve og så ville de give beboerne besked via facebookgruppen for foreningen.
“Nøglen ligger i nøgleboksen ved cykelkælderen – så kan du selv låse dig ind af porten og ind i gården.”, lød beskeden fra et bestyrelsesmedlem.
Ude ved Scandiagade ligger medicinalfirmaet Nomeco på en 150 gange 150 meter stor grund.
Her har de en kæmpebygning, som jeg havde udset mig som sikkerhedszone til min flyvning og fotografering af skybrudssikringen i Scandiagade.
Her var det også problemfrit, at få lov til at flyve.
Da jeg ankom fik jeg, at vide hvor jeg kunne stå og at jeg bare kunne flyve ind over bygningen og hænge.
“Der er ingen grund til, at lukke dig ind på selve anlægget, for så skal vi til at sikkerhedsgodkende dig”, sagde vagten i porten.
“Medarbejderne ved at du er her, så dem får du heller ingen problemer med.”
Ganske rigtigt.
Flere mødte mig med ordene: “Nå det er dig der er dronepilot”, som de sagde da de så mig i min neongrønne vest.
I Carlsbergbyen havde HOFOR ikke bestilt droneoptagelser, men dem lavede jeg alligevel:)
Det vil sige: jeg kender en der arbejder der og hun gav mig adgang til tagterrassen i Carlsbergs højhus hvorfra jeg kunne fotografere de pågældende anlæg og pladser.
Det gik trods den nedgående sol, der skabte nogle reflekser i glasset, der omkransede terrassen.
Siden begyndelsen af sidste år har jeg tre gange været på besøg hos ejerforeningen Rustenborg i Lyngby i forbindelse med Bang og Beenfeldts arbejde med energioptimering af ejendommen.
Der er blevet taget billeder og optaget video fra min drone.
Billeder og video har skullet vise dels detaljer i arbejdet og dels helheder i arbejdet.
Således kan man i denne video se hvordan ejendommen så ud før man påbegyndte renoveringen og hvordan den ser ud efter renoveringen.
På hver optagelse har jeg haft en bygningskonstruktør med, dels for, at udpege de ting jeg skulle filme og dels for at hjælpe med sikkerheden omkring droneflyvningen.
Vi er kommet godt rundt om ejendommen og har fået de billeder og det video, der viser ejendommen som helhed.
Udover at lave billeder og videooptagelser med min drone, laver jeg også inspektioner.
Det er praktisk, at inspicere for eksempel et tag med en drone, fremfor med en lift.
Det sparer der udover også tid og penge for kunden og giver hurtigt et overblik over tagets tilstand.
En karré beliggende en blok fra Enghavevej skulle inspiceres.
Der var 19 opgange og taget skulle fotograferes fra både gade- og gårdside.
I mine tilbud skriver jeg altid, at jeg enten medbringer personale til, at hjælpe med, at opretholde den sikkerhedszone, der altid er når man flyver med drone, eller at kunden sørger for personale.
I det her tilfælde fik jeg hjælp af ejendommens vicevært.
Sikkerhedszonen er på mellem 15 og 50 meter.
Her indenfor må ikke opholde sig personer, der ikke har noget med droneflyvningen at gøre, hvis de ikke har accepteret det.
Det betyder, at når man flyver på offentlig vej og område, skal man sikre sig, at de personer, gående og cyklister i det her tilfælde, er indforstået med, at de er indenfor dronens sikkerhedszone.
Forbikørende biler og busser skal man ikke tage højde for (bortset fra, at man selvfølgelig skal passe på med, at blive påkørt:)), da personerne i køretøjer er beskyttet så længe de sidder i bilen.
Behørigt udstyret med veste tog viceværten og jeg opstilling på den ene side af karréen og påbegyndte flyvningen.
Ejendommens ejer ville gerne have et overblik over tagfladen, tagrenderne, tagvinduer, tagryg og taghætter.
Jeg skulle således flyve tæt nok på til, at jeg kunne “kigge” ned i tagrenderne, samtidig med, at jeg holdt en forsvarlig afstand til tagfladen.
Vejret var klart, men dog med lidt vind og specielt ved flyvninger ved bygninger skal man være særligt opmærksom på vindretningen, da dronen i nogle tilfælde kan blive presset ind mod taget og i andre tilfælde blive løftet væk fra taget.
Så jeg fløj først langs tagets nedre del og tog billeder og derefter langs tagets øvre del og tog billeder.
Viceværten var god til, at anråbe personer, der var på vej ind i dronens sikkerhedszone.
Ejendommens beboere var selvfølgelig adviseret om flyvningen, så de fleste vidste godt, at jeg fløj.
Biler var der ikke mange af og ude på Bavnehøj Allé, hvor der kører busser, passerede der kun en enkelt inden jeg påbegyndte flyvingen og mens jeg fløj, blokerede en skraldebil behændigt for trafikken, så det slet ikke var noget problem.
Flyvningen på gårdsiden var forholdsvis nem, da jeg her kunne lette fra midten af en græsplæne og så i ro og mag flyve hen til taget og selv stå lige under dronen uden at bekymre mig om biler og gående.
Kunden fik leveret billederne nummereret og navngivet i overensstemmelse med hvor på taget billederne var optaget og var meget tilfreds.
Udover billederne fra inspektionen tog jeg også lige et par flotte billeder af selve ejendommen, som kunden selvfølgelig også fik.
“Jeg kan se, at du har en drone – vi vil gerne have lavet en video”.
Sådan nogenlunde lød det da jeg blev ringet op af Bagsværd Kostskole og Gymnasium for nogen tid siden.
“Vi vil gerne have filmet vores kostskoleelever på deres vej mellem kostskolen og dagsskolen med drone”.
Jeg måtte så indledningsvis forklare, at man ikke bare kan flyve med drone over gader og vej efter forgodtbefindende, men at jeg gerne ville ud og se hvor jeg eventuelt skulle filme for, at se hvad der kunne lade sig gøre.
Senere i samtalen kom det også frem, at de gerne ville have lavet nogle optagelser med eleverne inde i spisesalen til morgenmaden.
Så det måtte blive en kombination af drone- og videooptagelser vi skulle lave.
Et par dage senere var jeg på besøg derude og kunne se, at vi godt kunne lave en del droneoptagelser, hvis jeg forberedte mig godt.
Skolevejen er en blind villavej og selve kostskolen ligger på en stor grund ned til Bagsværd Sø.
Dagsskolen ligger oppe ved Ring 4 på en temmelig stor grund, men også denne vej var blind.
Så her ville der også være mulighed for, med lidt planlægning, at flyve foran skolen.
Jeg fik sendt et tilbud samme eftermiddag, som gik igennem og torsdag efter påske stod jeg klar ved kostskolen 6:30 i morgensolen og fløj med drone.
Efter at jeg havde lave sceniske skud af kostskolen og dens omgivelser, gik jeg ind til morgenmad og med min 5Der på monopod, lavede jeg optagelser af de syv udvalgte elever, der havde sagt ja til, at medvirke i filmen.
Dem placerede jeg ved samme bord, så jeg i ro og mag kunne filme dem hver især i samtale med hinanden.
Efter morgenmaden klargjorde jeg dronen og filmede mens eleverne gik fra kostskolen og gennem skoven.
Det blev en kombination af billeder med dronen og 5Deren og jeg fik Charlotte fra skolen til, at holde mit kamera mens jeg filmede med dronen og så kunne jeg skifte mellem de to optageformer og få eleverne til, at gå samme stykke vej flere gange og så filme med først det ene og så det andet.
Jeg havde på forhånd bedt eleverne være opmærksomme på hvor de gik i gruppen og holde de samme pladser hele turen op til dagsskolen, så der ikke lige pludselig kom overspring i filmen.
Det gjorde de og optagelserne gik fint og nemt.
Jeg klippede en version af filmen samme dag, som jeg lagde skjult på YouTube.
Den blev godkendt, men der skulle lige lægges nogle tekster ind, som Charlotte både havde forfattet og fundet tidskoder på hvor de skulle sættes ind.
Derudover skulle jeg også finde noget andet underlægningssmusik.
Jeg sende fem forslag og den endelige musik blev faktisk valgt af nogle af de elever, der medvirker i filmen.
Til sidst skulle der et logo ind og så var filmen færdig.
Palmesøndag stod jeg klar i det nordsjællandske med min drone.
Her skulle den tiende udgave af cykelløbet “En forårsdag i Hell-singør” køres.
De fleste cykelinteresserede forstår referencen til Jørgen Leths filmklassiker “En forårsdag i helvede” om cykelløbet Paris-Roubaix, som sjovt nok blev kørt samme dag nogle tusinde kilometer sydpå.
Henrik Malmgreen, der udover at være journalist og fotograf, også er manden bag cykelløbet, havde bedt undertegnede om, at dronefilme og jeg havde så foreslået min kontorfælle Ulrik, som kameramand bag på en motorcykel.
Henrik havde forud for løbet sendt en udførlig beskrivelse af de tre steder han havde udset sig som oplagte til droneflyvning.
Den første på Hellebækvej, der det sted hvor jeg tog plads, er en grusvej.
Jeg skulle filme to andre steder og jeg kunne derfor ikke bare smide dronen i luften, men ventede til jeg vidste at starten var gået og derefter omkring 10 minutter.
Så tændte jeg dronen og den stod klar til, at lette (jeg havde selvfølgelig prøvefløjet stedet og monteret ND filter på kameraet) når rytterne kom.
Derfra hvor jeg stod kunne jeg se ret langt og da jeg så støvskyer, biler og cykelrytter, røg dronen i luften.
Feltet var udstrakt, men dog sammenhængende, i det kvarter jeg stod der og på grund af gruset var der en del, der punkterede.
Så der var drama for alle pengene.
Optagested to var ved et t-kryds hvor Falkenbergvej går ud i Skindersøvej ved Apperup.
Her kunne jeg stå på en græsplæne lige på den anden side af en række træer ud mod vejen, hvor rytterne kom ind på en grusvej og kørt ind i skoven.
Her havde jeg udsigt til både vejen og de mænd, der skulle spærre for trafikken, når rytterne kom og jeg havde derfor dronen klar til flyvning da de forreste kom til syne.
Dog blev jeg alligevel snydt da to tilfældige cykelmotionister kom fra samme retning, som dem fra cykelløbet, så jeg måtte pænt lande min drone igen!
Rytterne var her også ude på første omgang af to i det knap 80 kilometer lange løb og kom derfor i nogen spredt orden, men dog ikke mere end, at jeg ganske hurtigt (15-20 minutter) fik lavet mine optagelser.
Sidste stop var der hvor Bøssemagerstræde løber ud i Nordre Strandvej ved Hellebæk Kro.
Her var der også officials til, at holde trafikken tilbage, men jeg måtte dog selv stå noget længere inde af vejen mod Helsingør for, at jeg sikkert kunne få dronen i luften.
Så her blev der lidt meget flyvetid i forhold til hvad jeg egentlig fik filmet da feltet her var strakt ret meget ud og nogle af de langsomste faktisk blev taget med en omgang.
Og derfra hvor jeg stod kunne jeg kun se de to officials stoppe trafikken, når der kom nogle ryttere, ikke selve Bøssemagerstræde, hvor de kom fra.
Men alt i alt en helt fin dag, med en kraftig, men jævn vind og sol, som gjorde optagelserne helt gode.
Onsdag i sidste uge var jeg i Hvidovre for at udføre en taginspektion med min drone.
A/B Frydenhøjparken er bygget i 70erne og har for godt tyve år siden fået nyt tag.
Modsat det gamle, der var et asbestholdigt eternittag er det nye ikke med asbest hvilket formodentligt er medvirkende årsag til dets dårlige stand.
I hvert tilfælde er det gældende for rykningsstenene på det nuværende tag, at de smuldrer.
Boligforeningen har 115 rækkehuse i to plan fordelt på ti bygninger.
Den ene af bygningerne har fået udskiftet rykningssten, men man er i tvivl om tilstanden af resten af tagenes sten.
Jeg havde aftalt med varmemesteren, at han bistod mig med sikkerheden i forbindelse med flyvningen, som foregik om formiddagen, hvor færrest muligt beboere var hjemme.
På trods af at boligforeningen ligger på et lukket område er sikkerheden vigtig.
For at undgå utilsigtede hændelser sørger jeg altid for ekstra øjne på mine droneinspektioner og hvis kunden selv kan hjælpe mig, bliver det billigere for dem.
Det er altid lidt svært at skønne det præcise antal timer man skal bruge på en given opgave, men jeg havde sat fire timer af til denne, som var færdig på knap tre timer, inklusiv en kaffepause:)
Generelt så det ud til, at de fleste rykningssten var i ringe tilstand og varmemesteren fortalte da også, at forrige uges stormvejr havde resulteret i at der flere steder var drysset flager af sten ned på fællesarealerne.
Da jeg havde fotograferet færdigt, hvilket for overskuelighedens skyld, sker efter fortløbende husnumre og med “landkending” for at kunne orientere sig når man skal gennemgå billederne, fandt jeg et sted hvor jeg kunne gå op i 120 meters højde og tage et oversigtsbillede af hele bebyggelsen.
Det er nemt lige, at give kunden den ekstra service med, når man nu alligevel er afsted.
Prisen for denne opgave var på godt 7.500,- eks. moms og dette var skønsmæssigt under en tredjedel af prisen for inspektion fra en lift.
Der til skal siges, at inspektion med lift formentlig ville have taget tre dage!
Har jeres boligforening også brug for en droneinspektion, så læs mere om det her.
Droneoptagelser kan have mange former: video, stills, inspektioner og visualiseringer.
Jeg laver en gang imellem optagelser hvor mine stillbilleder skal bruges til, at visualisere et givent byggeris udseende når det er færdiggjort.
Det kan være udsigten fra en kommende lejlighed, som denne optagelse i Emdrup, eller et oversigtsbillede, der skal vise omfanget og udseendet af et komplet byggeri.
Carolineskolen, den jødiske privatskole, lå i mange år på Gartnerivej i Ryparken i Emdrup, men er nu flyttet til nye lokaler på Strandvejen i det gamle københavns pædagogseminarium.
På den gamle grund skal der bygges boliger og man er i færd med at forberede nedrivningen af bygningerne.
Jeg skulle lave tre billeder i forskellige højder på grunden.
Optagelser skulle gerne laves i formiddagssolen og det var helt perfekt her torsdag ved 10-tiden hvor jeg mødte op i hjelm, sikkerhedssko og min dronepilotrefleksvest.
Byggelederen tog imod mig og sagde at jeg kunne flyve på to af stederne umiddelbart, men på det tredje sted var de i gang med en gravemaskine og der skulle jeg lige ledsages.
Jeg lettede fra dronen fra et jordområde bag to mandskabscontainere tæt på indgangen fra Bomhusvej og kunne her flyve nemt op og lave det første billede.
Skulle lige holde tungen lige i munden da der var nogle store træer jeg skulle holde afstand til.
Her er det dejligt at man kan se afstanden til en given forhindring på skærmen mens man flyver.
Det andet billede skulle laves umiddelbart over taget på en eksisterende bygning, men der var heldigvis ikke megen vind til, at skabe turbulens over tagfladen, så det gik også godt.
Jeg blev fulgt ned til det sidste punkt, hvor vi gik igennem skolens lokaler og ud bagved hvor en stor gravemaskine var i gang.
Der gik en flisegang rundt langs bygningen på den side jeg stod på og for enden af den og lige ved gavlen af en bygning kunne jeg lette og lande.
Også her måtte jeg lige koncentrere mig, da der var en del store bøgetræer jeg skulle holde afstand til.
Men det gik godt, men jeg måtte tage billeder i flere forskellige højder da den udstukne højde i 10,5 meter var for lav til, at skyde rent ud over træerne og få udsigten til resten af Ryparken med.
I torsdag var jeg på mit andet besøg på Boulevarden i Lyngby.
Her har ejerforeningen Rustenborg til huse i en ejendom på fire etager, der ligger i en vinkel med Mølleåen i baghaven.
De rådgivende ingeniører Bang & Beenfeldt er i gang med at renovere facaderne i ejendommen og det vil de gerne have dokumenteret i stillbilleder og video fra drone.
Sidst jeg var heroppe, https://jenspanduro.dk/facaderenoveringen-droneoptagelser-for-bang-beenfeldt/, var i februar.
Her var projektet lige begyndt og facaden var overvejende den oprindelige.
Nu her syv måneder senere var facaden overvejende den nye og lysere.
Vejret var godt med overvejende sol og spredte skyer.
Der var dog en til tider kraftig vind.
Heldigvis kom den bagfra når jeg fløj, det vil sige: ind mod bygningen, så der kom ikke de kastevinde der ofte kommer når vinden kommer over en bygning og ind mod dronen når man flyver.
Det har jeg tidligere haft problemer med under en visualisering i Vallensbæk: https://jenspanduro.dk/butikstorvet-dronebilleder-til-sg-nordic/
Min kontaktperson hos rådgiverne skulle lige kigge på nogle detaljer ved byggeriet inden han kunne være med omkring min flyvning.
Her skulle han dels komme med ønsker til motiver og dels være min assistent og holde øje med uvedkommende personer i sikkerhedszonen.
Ejendommen har en gårdhave hvor der er byggeplads med omkring de 15 meter i bredden og på ydersiden af den en parkeringsplads hvor der kan holde biler op mod en hæk.
Det giver omkring 20 meter og da jeg ikke flyver nærmere end fem meter fra facaden kan jeg gå op i 15 meter, forudsat at der ikke er personer der stiger ind og ud af deres biler.
Så det første stykke tid fløj jeg tæt og filmede og fotograferede håndværkerne på de to arbejdsplatforme og fløj lidt på langs af ejendommen.
Heldigvis ligger ejendommen på en blind vej, hvor den ene del af bygningen ligger for enden.
På den modsatte side ligger to mindre beboelsesejendomme.
Så der er ikke meget trafik til og fra og de få personer jeg talte med under flyvningen var nysgerrige og spørgende og havde ikke nogle problemer med at jeg fløj.
Sidste gang var jeg også på den anden side af ejendommen og tjekke forholdene ud.
Dengang var byggepladsen ikke så udbygget som nu, så dengang opgav jeg at flyve.
Men nu hvor byggepladsen ligger langs hele facaden og eneste adgang til området er indkørslen til en lidt større parkeringsplads end på den modsatte side kan man nemmere overskue sikkerhedszonen når man er to man.
Så her fik jeg også fløjet og filmet og fotograferet.
Rådgiveren ville gerne have et billede af hele ejendommen og her måtte jeg fra det nordøstlige hjørne gå over trækronerne og udover Mølleåen for at få det hele med.
Her var der rigeligt med afstand til både Jernbanegade og villahaverne på den anden side af åen.
For et par uger siden fik jeg en opringning fra en af mine gode kollegaer, der udover at fotografere, også arbejder hos Ørsted.
Han ville høre mig om jeg kunne hjælpe dem med at tage et panoramabillede fra min drone.
Det skulle bruges til, at illustrere udsigten fra en luftballon i forbindelse med en konkurrence, de skulle udskrive.
Jeg har ikke prøvet det før, men ved at man kan gøre det og efterfølgende stitche billedet sammen i for eksempel photoshop.
Vi talte lidt frem og tilbage om hvor det skulle tages henne.
Vi endte med at finde ud af at det ville være bedst at tage det over København.
En af de eneste muligheder for, at tage dronebilleder over indre by er at flyve over havnen.
Jeg konsulterede et par flyvende kollegaer i forhold til, at flyve fra områderne omkring operahuset.
Den sydlige plæne ved Orlogsværftsvej så egnet ud og i modsætning til parkeringspladsen på den modsatte side formentlig uden så meget jern i grunden, der ville forstyrre kompas og gps på dronen.
Således blev det: jeg sendte min underretning ind til københavns politi om fredagen om at jeg ville flyve tirsdag eller onsdag.
Det viste sig imidlertid, da vi var kommet forbi weekenden, at man havde indført flyveforbud netop de to dage.
Et flyveforbud, der først ville blive ophævet klokken 17.00 om onsdagen.
Flyveforbuddet var lavet grundet den franske præsident Macrons besøg i København.
Det var lige netop så stort, at det også omfattede det område jeg ville flyve i.
Jeg bookede så en tid om onsdagen mellem 17.00 og 21.00, men grundet en anden opgave blev jeg nødt til at udskyde det.
Den følgende fredag, som var absolut sidste deadline, hvis jeg ikke skulle rende ind i weekendens mylder både til lands og vands i området.
Vejret var tungt med regnbyer og mange skyer, men som sagt, jeg skulle flyve.
Netop som jeg parkerede bilen begyndte det at stå ned i stænger og himlen var nærmest sort.
Efter et kvarters tid holdt regnen op og jeg gik over på den anden side af operahuset og gjorde klar.
På plænen, hvor jeg egentlig havde tænkt at lette og lande, var en mand i færd med noget brøndarbejde.
Så jeg måtte stå ved selve kajkanten og lette ud over vandet.
Heldigvis var det så som så med turister på lejecykler, der færdedes i området, dog var der en del kanalrundfarter, goboats og havnebusser at holde øje med.
Det lykkedes af tre omgange at tage billeder hele horisonten rundt.
Først vandret og dernæst i en vinkel på cirka 45 grader og slutteligt lige ned.
Jeg fik også tid til, at lave lidt video og et par stillbilleder, der ikke skulle indgå i panoramaet.
I forrige weekend var jeg i Simons og skyde billeder af de mange gæster, der kom til klubbens 25 års jubilæumsfest.
I søndags var jeg igen deroppe.
Denne gang skulle jeg lave droneoptagelser på sidstedagen af 3-dagesturneringen Shipco Masters 2018.
Der skulle også laves video af selve spillet og de ville gerne have dronevideo at supplere med til den endelige film.
Da jeg havde fået mit adgangskort mødtes jeg med holdet bag turneringen.
Vi skulle lige have afklaret hvad og hvor jeg kunne filme i forhold til selve spillet.
De ville selvsagt ikke have mig for tæt på spillerne og publikum (hvilket giver sig selv i forhold til dronereglerne)
Jeg havde fået arrangeret en golfvogn med chauffør til, at køre mig rundt i området.
Ikke fordi jeg ikke gider at gå, men der er rimeligt langt rundt på sådan en golfbane.
Jeg begyndte med, at filme de mange parkerede biler og indgangen og så selv golfklubben.
Vi kørte også ud til en foodcourt på et af hullerne.
Her skulle jeg lige være obs på højspændingsledningerne der skærer igennem terrænet herude.
Men det gik problemfrit.
Til sidst skulle jeg lave indspillet til 18. hul med Colin Montgomerie, der også endte med at vinde turneringen, og den efterfølgende præmieoverrækkelse.
Onsdag i sidste uge var jeg på opgave ikke så langt fra mit gamle arbejdsområde på Venstrebladet i sin tid.
Det var dog på østsiden af Munkholmbroen, men det var dog gammelkendt land jeg var på.
På godset Ryegaard havde blandt andre Dansk Planteværn arrangeret konference og debat om den mad vi skal spise i fremtiden.
Debatten var delt i to: Fremtidens mad – med eller uden kød og Fremtidens mad – med eller uden pesticider.
Før debatten gik i gang var jeg lige på en lille tur rundt på godset for at se og høre om hvordan de og Dansk Planteværn arbejder på forsøg til fremme af biodiversiteten.
Her tog jeg billeder af de fremmødte, mens de stod ude i den natur det hele nu engang handler om.
I teltet hvor debatten skulle foregå, var der stillet borde og bænke op og jeg fandt mig en plads ved siden af lydpulten bagerst i teltet hvor jeg kunne sidde med min computer og redigere billeder.
Så var det egentlig bare at fotografere de enkelte oplægsholdere og lave billederne.
Det passede nogenlunde med, at jeg kunne fotografere og lave billeder af en oplægsholder inden den næste gik på.
I pausen mellem debatterne kunne deltagerne på dagen se en demonstration af en traktor med marksprøjte køre på en af godsets marker på nordsiden af pladsen.
Jeg havde fået til opgave, at skyde både dronebilleder og -video.
Det gik fint, til trods for den kraftige vind, som min app advarede om.
Der var træer på læsiden og åbent landskab på vindsiden.
Sprøjtedemonstrationen varede ligeså længe som et batteri i min drone, så der var rigeligt med til til både billeder og video.
Bagefter var anden del af debatten i teltet.
Da det var ovre fik jeg lavet de sidste billeder og sendt til kommunikationschefen inden jeg kørte hjem.
I marts måned var jeg en tur i Vallensbæk for, at lave nogle droneoptagelser til SG Nordic, der står for at skulle udvide Vallensbæk Stationscenter.
Billederne skulle taget i fire forskellige højder over det eksisterende byggeri i tre forskellige retninger for, at visualisere udsigten fra det kommende byggeri.
Det første jeg lagde mærke til, da jeg kiggede på kortet efter, at have fået forespørgslen fra kunden, var s-togsstationen ved centret.
Der kunne nemlig være et problem med, at opretholde sikkerhedsafstanden til banen under flyvningen.
Hvis sikkerhedsafstanden ikke kan overholdes skal man have en tilladelse fra banedanmark til, at flyve.
Både arkitekten og jeg var enige om, at det ville være nemmere, at flyve med den korrekte sikkerhedsafstand således vi ikke skulle til, at involvere banedanmark.
For en sikkerheds skyld kørte jeg selv ned til centret for, at kigge nærmere på stedet.
Det er trods alt nemmere at se det hele live end på et kort.
Der var nemlig også et andet problem, hvis vi skulle flyve hvor det oprindeligt var planlagt: adgangsvejen til og fra stationen lå inde i sikkerhedszonen og vi ville så være nødt til, at spærre af for at kunne flyve lovligt.
Bygningen som jeg skulle flyve over var godt 15 meter bred og lå så langt fra banen, viste det sig, at jeg godt kunne overholde sikkerhedszonen til banen.
Det er nemlig således, at banelegemet lå godt 6 meter og den kote arkitekten havde opgivet som nulpunkt for en flyvning på 20 meter og hvis banen havde været i nul, ville jeg ikke kunne have overholdt sikkerhedszonen.
Ved et nærmere kig på kortet og en samtale med arkitekten blev vi enige om, at vi godt kunne flytte optagepunktet yderligere nogle meter tilbage fra adgangsvejen til stationen og så var den sikkerhedszone også overholdt.
Jeg mødtes med arkitekten dernede et par dage efter og sammen kørte vi op på parkeringsdækket på toppen af byggeriet, hvorfra jeg kunne lette og lande dronen og så flyve op over bygningen jeg skulle stige op over for at lave optagelserne.
Jeg havde forberedt mig på, at det ville give problemer med armeringsjernet i betondækket i forhold til dronens kompas.
Og ganske rigtigt, jeg måtte kalibrere dronens kompas for at kunne flyve.
Da det blæste lidt og vindretningen gjorde at jeg fik lidt kastevinde ind på dronen ville jeg helst undgå at flyve i attimode (manuel flyvning) således jeg lettere kunne styre den og holde den på plads på det samme punkt hele tiden, da der her skulle tages tre billeder fra hver højde fra et givent punkt.
Det gik, men ikke uden lidt nervøsitet fra min side.
Jeg kunne således mærke dronen reagere på den sternkant, der var bygningen jeg skulle op over.
Arkitekten beroligede mig med, at der ikke var de store metaldele i taget hvor der heller ikke var diverse udluftningskanaler, men blot fladt paptag.
Det gjorde mit arbejde en del lettere, at vi kunne gå op på et lille malerstillads, der var opsat på bygningens ene side, hvorfra jeg kunne se dels taget og dels dronen og få den positioneret helt korrekt hver gang.
Det rådgivende ingeniørfirma Bang & Beenfeldt har fået til opgave at udskifte facaden i ejerforeningen Rustenborg i Lyngby.
De vil gerne have dokumenteret projektet og har derfor bedt mig om at foretage nogle droneoptagelser.
Det skal være både stillbilleder og video.
Ejendommen ligger inde midt i Lyngby og jeg skulle lige kigge et par gange på et kort og fysisk ude på stedet for, at se om det kunne lade sig gøre at lave optagelserne.
Ejendommen, som ligger i en vinkel på en lille lukket vej, har facader både ud mod den lukkede vej, ud mod en parkeringsplads og Mølleåen.
Umiddelbart er det bedste område at filme på, på siden ud mod den lukkede vej, hvor der også er et lille haveanlæg.
Til brug for arbejdsplatformen, som facaderenoveringen foregår fra, er der udlagt køreplader over det meste af området.
Det betyder, at jeg ikke umiddelbart kan opsætte dronen herfra grundet jernet i pladerne vil forvirre kompas og gps i dronen.
Heldigvis er der et par gangarealer og lidt græsplæne hvor de ikke er lagt ud hvor jeg kan flyve fra.
Jeg mødtes med projektlederen på stedet og sammen talte vi om mulighederne for optagelser.
Da projektet kun lige er begyndt stod håndværkerne på arbejdsplatformen helt henne i den ene ende af facaden, så jeg kunne ikke umiddelbart få “før og efter” billeder af arbejdet.
Så optagelserne, der både er stills og video, blev mestendels af ejendommen som den ser ud i øjeblikket.
Projektlederen stod sammen med mig, dels for at fortælle hvilke optagelser han ønskede og dels for at holde øje med fodgængere i sikkerhedszonen.
Det er nemlig sådan at der stadig er adgang gennem byggepladsen af en gangsti, da der er en tandlægekonsultation i ejendommen.
Så jeg måtte lande et par gange i løbet af den times tid jeg var på stedet da der var mennesker i sikkerhedszonen.
Hele facaderenoveringen varer godt 40 uger, så næste gang jeg skal derop er ikke i 0 grader og risiko for sne, men i 20 grader og sol:)
I efteråret fik jeg en henvendelse fra Pålsson arkitekter.
De ville gerne have dronefotograferet og -filmet nogle af de byggesager de har lavet rundt omkring i Storkøbenhavn.
Det drejede sig om alment boligbyggeri i Albertslund, Allerød, Espergærde, Nørrebro og Rødovre.
Ønsket var at få nogle stillbilleder som skulle færdigredigeres, samt noget videomateriale de selv ville klippe.
Ved første øjekast på adresserne var jeg i tvivl om opgaven overhovedet kunne løses lovligt.
Selv om jeg har dronecertifikat er der alligevel visse regler der skal overholdes.
Det drejer sig om afstand til personer, private ejendomme og så ikke mindst skal vejret være til det.
Det må ikke blæse for kraftigt og ikke regne.
Efter at have konsulteret en kollega for lige at vende det med ham skrev jeg mit tilbud og sendte det.
Det eneste jeg ikke kunne opfylde var at man ønskede overflyvninger.
Det kan man ikke gøre i byer, hvor der ikke er oversigtsforhold, der gør at man kan se hvad der foregår under dronen når den er i luften.
Det kan lade sig gøre ude i åbent land.
Der var oprindeligt tale om fem locations, men den ene måtte vi aflyse, da foreningen hvor vi skulle flyve, skulle have asfalteret deres gård og det hele så ville være en stor byggeplads.
Det første sted vi filmede var i Allerød.
Jeg kunne sende dronen op fra en sportsplads lige overfor foreningen.
Det begrænser optagemulighederne en smule, men fik lavet både op- og nedstigninger og vandrette flyvninger langs med vejen og byggeriet.
I Albertslund skulle jeg filme Rådhusdammen, hvor det ville have været rigtigt fedt at flyve i selve byggeriet.
Men her måtte jeg stå på den tomme grund mellem FDB og banen og filme over Vallensbæk Torvevej.
Det til trods fik jeg lavet nogle flotte billeder.
Samme eftermiddag gjaldt det en forening i Rødovre, hvor vi havde fået lov at stå på naboskolens fodboldbane.
Her kunne jeg mærke, at vinden i 100 meters højde var kraftig, men det hele gik glat.
Det sidste sted jeg skulle filme var på Lundtoftegade på Nørrebro i den forening, der ligger op af Bispeengbuen.
Her skulle der virkelig tænkes kreativt.
Men da hver gård var udstyret med en indhegnet boldbane, hvor vi kunne stå, var det faktisk ret nemt.
Da vi fløj var der ikke mange mennesker på fællesarealerne, så det var ganske få gange, at jeg skulle tage hensyn til personer i sikkerhedszonen.
Læsere af bloggen og de af jer, der kender mig vil være bekendt med, at jeg har en hustru, der har haft brystkræft og at jeg i efteråret var ude og fotografere hende og hendes dragebådshold
Kvinderne skal som bekendt til dragebådskonkurrence i Firenze i begyndelsen af juli og det koster penge.
Til det formål blev jeg spurgt om jeg ville lave nogle droneoptagelser af holdet når de sejler, som kunne bruges i en video, til indsamling af midler til turen.
Sammen med journalist Esben Vest Jensen, der stod for manus og fotojournalist Ólafur Steinar Gestsson, der stod for videooptagelser og redigering skulle jeg lave videoen.
Da kvinderne var stævnet ud fra københavns roklub og følgebåden med Esben og Ólafur var fulgt efter kørte jeg i bilen ned til kajen ved Enghave Brygge.
Her havde jeg dagen før været ude og rekognoscere og fundet et sted hvor der var adgang til en kaj hvorfra jeg kunne sætte dronen op og samtidig se vandet.
Der er en del nybyggeri og tilhørende byggepladser i området og lige omkring roklubben er det helt umuligt at komme til.
De er så småt begyndt med forberedelsen til byggeriet på Enghave Brygge, men de arbejder ikke om lørdagen hvor sejladsen foregår, så her kunne jeg stå i ro og fred.
Det var overskyet og lidt blæsende og af og til regnede det, så jeg måtte lande med dronen.
Det lykkedes mig at finde nogle steder uden jern i kajen, så jeg uden problemer kunne lette i gps-mode med dronen.
Det til trods røg den kortvarigt i atti-mode, men det var ikke noget problem.
Jeg havde kortvarigt telefonkontakt med Esben, så vi kunne koordinere hvor bådene skulle sejle hen og vi havde på forhånd aftalt et område, der var optimalt for mig at filme fra.
Vejret holdt og materialet blev afleveret til Olafur, som så har klippet det sammen.
En af de sidste opgaver i 2017 bestod af droneoptagelser for Jyllands Posten.
I forbindelse med en række artikler om illegale våben, skulle de bruge optagelser fra Peberholm.
Sagen handlede om de tre våbensmuglere, der under en politijagt blev tvunget til stop på Peberholm med våben købt i Sverige.
Derfor tog jeg sammen med en journalist fra avisen og en kommunikationsmedarbejder fra Øresundsbroen ud på Peberholm.
Vi blev kørt der ud i Øresundsbroens bil og behørigt iklædt refleksvest kunne jeg nu filme.
Da den vestlige del af Peberholm ligger nærmere end 5 kilometer fra lufthavnen i Kastrup kunne jeg ikke her gå op over en højde på 40 meter.
I forberedelserne til flyvningen havde avisen også kontaktet Naturstyrelsen for, at få tilladelse til, at flyve i det naturbeskyttelsesområde, der er i forbindelse med Saltholm og på mine kort også dækker Peberholm.
Tilsyneladende er det ikke tilfældet at området dækker Peberholm, så det var ingen hindring.
Vejret var diset, men nogenlunde vindstille og med en temperatur omkring 4 grader.
På trods af det var det koldt trods overtræksbukser og lange underbukser og -trøje.
Jeg filmede hovedsageligt hvor motorvejen går ned i tunnellen, da det var her de tre unge blev stoppet og løb ind på øen.
Men de ville også gerne have noget hvor man kunne se selve broen, så vi kørte ned og parkerede på vejen under der hvor højbroen forlader øen.
Så det blev også til en række stillbilleder og video af selve broen.
Da det ikke er hver dag man får lejlighed til, at komme på Peberholm filmede jeg rigeligt og brugte næsten alle tre batterier.
Sidst jeg var herude (og faktisk også oppe i en af pylonerne) var tilbage i forbindelse med 10 årsdagen for indvielsen i 2010.
Det var dejligt at komme ind i en varm bil bagefter.
Til skolernes motionsdag den 13. oktober var jeg blevet spurgt om jeg kunne flyve drone ved Sankt Jørgens Sø i København.
Hm, kan man det?
Jeg tjekkede Google Maps og fandt, at bredden på volden ved Kampmannsgade på den sydlige søbred var nok til, at danne en sikkerhedszone på minimum 15 meter.
Opgaven var at flyve over søen og filme børn fra Skolen ved søerne, der i dagens anledning, havde taget opstilling langs bredden hele vejen rundt.
Jeg havde aftalt med den lærer der havde kontaktet mig, at han og de elever, der skulle stå i området, skulle være behjælpelige med at oprettet sikkerhedszonen for mig.
Planen var at få elever og lærere til, at danne en mur af mennesker på hver sin side af mig, når dronen skulle i luften.
Således blev det.
Det blev til et batteri, godt 20 minutters flyvning, langs søens breder.
Det er en speciel oplevelse, at flyve på et så centralt sted i København.
Fra min plads ved Kampmannsgade kunne jeg ane Søpavillionen i det fjerne og på skærmen se morgenlyset, trafikken og skoleeleverne med bygningen og de andre søer i baggrunden.
Hver gang jeg passerede de mange børn vinkede, dansede og hujede de og skulle man være i tvivl om deres engagement, så kan man bare se på optagelserne.
Da jeg skulle til, at lande måtte jeg lige vente et øjeblik, så afspærringen var på plads, da der var nogle elever fra nogle andre skoler, der ikke var helt tilfredse med at blive holdt tilbage under deres løbetur.
Men det gik fint og så snart dronen ramte jorden myldrede de forbi.
Det er min gode kollega Michael Jensen, der ikke var hjemme til, at tage opgaven der har klippet denne lille film sammen.
For en ejerforening på Frederiksberg var jeg i sidste uge ude og foretage en taginspektion med min drone.
Foreningens bestyrelse ønskede, at få inspiceret taget, da man går i overvejelser om man skal reparere det nuværende eller lægge et nyt.
Jeg havde ved en tidligere lejlighed været ude på stedet og besigtige forholdene og konstatere om jeg kunne flyve lovligt.
Det kunne lade sig gøre hvis vi under inspektionen af den ene ende af huset afspærrede fortovet, hvilket jeg fik formanden til og kunne nøjes med en delvis inspektion fra gårdsiden.
Her var det ikke lovligheden der var spørgsmålet, men de mange træer, der nogle steder stod ganske tæt på ejendommens facade.
Derfor kunne jeg heller ikke flyve hele vejen langs huset, men som det blev sagt kunne de inspicere denne del af taget fra de øverste lejligheders altaner.
Formanden var glad, de havde sparet penge og tid ved, at bruge mig og min drone i stedet for en lift.
Nu havde bestyrelsen noget, at gå til rådgiver og generalforsamling med og billeder og video var tilgængelig en time efter, at jeg var kørt til mit kontor.
For nogen tid siden fik jeg en henvendelse fra en kommunikationsmedarbejder fra københavns kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning på rådhuset.
Forvaltningen skulle flytte i nye lokaler i to ejendomme på Lundbecks område i Valby.
Det de gerne ville have optagelser af var området omkring bygningerne, så medarbejderne kunne se geografien i området med hensyn til offentlig transport, biler og cykler.
Således at medarbejderne kunne danne sig et overblik over hvordan området så ud og hvilket transportmiddel de skulle vælge.
De to bygninger stod tomme og man skulle til, at indrette dem, så de kunne blive klar til indflytning.
Mens jeg talte i telefonen med medarbejderen kiggede jeg på Google Maps og gav en positiv tilkendegivelse på, at kunne udføre flyvningen med det forbehold, at lokale forhold kunne have indvirkning på højden og området det kunne foregå i.
Jeg fik en aftale med en medarbejder hos Lundbeck og da jeg alligevel var i Valby i forbindelse med et andet job, kiggede jeg lige forbi.
Medarbejderen var ikke til stede, men jeg blev uden tøven lukket ind på området af de flinke vagter i porten.
De to bygninger ligger i hjørnet op mod Ottiliavej og Gammel Køge Landevej, hvilket afstandsmæssigt kunne blive et problem.
Selve området de ligger på er adskilt fra resten af Lundbeck med et hegn.
Jeg havde målt på kortet, at en fløj af bygningen var 50 meter lang, så fra enden af bygningen kunne jeg godt gå op i fuld flyvehøjde (120 m) og lave mine skud.
Jeg havde på kortet også konstateret, at Valby Nærpoliti lå på den nærliggende Krumtappen indenfor den 150 meter zone, der må flyves lovligt i i forhold til politi, retsvæsen, ambassader med mere.
Jeg skulle have deres godkendelse til flyvningen, så jeg ringede til dem.
Og det gjorde jeg mange gange, inden jeg igen kørte ud til Lundbeck og kunne konstatere, at politistationen var flyttet og en direkte tilladelse fra dem altså ikke var nødvendig.
Jeg havde aftalt med medarbejderen fra Lundbeck, at jeg kunne flyve i weekenden, så ville der stort set ingen medarbejdere være tilstede og jeg kunne flyve i ro og fred.
Jeg måtte dog udskyde flyvningen en uges tid, da der kom en ordentlig portion sne, som ville forstyrre de færdige optagelser.
På dagen for flyvningen lavede jeg dels optagelser hvor jeg filmede fra jorden og hele vejen op til 100 meter, panoreringer i fuld højde og panoreringer i 50 meters højde.
Ydermere (selvom de ikke specifikt havde spurgt om det) lavede jeg optagelser af bygningerne i lav højde hvor jeg fløj over dem i forskellige retninger og nede mellem dem.
Så undgår man, at kunden kommer bagefter og efterlyser mere materiale.
I torsdags var jeg på Stevns for, at lave dronevideo for Jyllands-Posten.
De skulle bruges til en historie om de problemer, der er opstået lokalt efter, at UNESCO vil frede dele af området, herunder Stevns Klint Trampesti.
Stien går over private marker, dog helt ude ved vandet, fra Bøgeskov i nord til Rødvig i syd.
Den strækker sig over godt 21 kilometer.
Jeg var blevet bedt om, at lave optagelser to steder: Dels ved Højerup Gamle Kirke, dels ved Boesdal Kalkbrud.
Jeg har kun været ved Stevns Klint en gang tidligere og det ligger cirka 35 år tilbage, da jeg som barn var på sommerferie med familien i Karrebæksminde.
Nu var vejret en anelse anderledes, tåget og køligt, men dog ikke så blæsende, men i klar modvægt til det sommervejr jeg erindrer, at have set klinten i dengang.
Det gode ved vejret og årstiden var, at stedet ikke ligefrem var overrendt af mennesker.
Godt nok må jeg flyve her, men man undgår, at skulle tage så meget hensyn til folk og fæ og stoppe flyvningen i tide og utide.
Inden jeg begyndte gik jeg fra parkeringspladsen og ned til en plæne nord for kirken, hvor der var plads til, at lette og lande med dronen.
Tilbage i bilen fik jeg gjort dronen helt klar og gik ned og begyndte.
Derfra hvor jeg stod kunne jeg se op og ned ad kysten, dog lidt begrænset mod syd, da kirken som bekendt står på kanten af klinten.
Der var små huller i vegetationen hvor jeg kunne gå frem og se op og ned langs klinten.
Det var egentlig ikke de største problem i forhold til, at kunne se dronen om der var noget imellem mig og den.
Vejret gjorde, at når den kom ud på en afstand mellem 150 og 200 meter forsvandt den i tågen og det samme gjorde sig gældende i højder over 40-50 meter.
Jeg lavede nogle flyvninger ind over kirken, hen langs klinten og ind mod klinten inden jeg gik om på det sydlige og mere åbne område hvor trampestien går på kanten af marker.
Her lavede jeg også nogle flyvninger op og ned langs klinten og over til det lille Stevns Museum, der lå ud mod marken jeg stod på.
Da jeg havde fløjet halvandet batteri og lavet alt for mange videoklip, satte jeg kursen sydpå til Boesdal Kalkbrud.
Her var opgaven den samme, men sigtbarheden noget dårligere.
Jeg måtte skifte position flere gange og gå op på nogle af de mange bakker, der omkranser kalkbruddet.
Bortset fra tågen var det ikke så koldt som frygtet og flyvningen gik uden problemer.
Nu er opgaverne til min drone så småt begyndt at komme ind og jeg skulle således hjælpe min kollega Flemming Schiller med at tage nogle billeder og lave noget video.
Han havde for en af sine kunder, en større tømrermester, taget billeder under konstruktionen af tag og lægningen af dette på Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby og ville nu have billeder af det færdige tag.
Opgaven for mig stod i, at skyde nogle stills og lave nogle videoklip fra min drone.
Jeg havde efter aftale med skolen lagt opgaven en lørdag i december, så vi kunne være sikre på, at der ikke var mennesker tilstede på og ved skolen når der skulle flyves.
Jeg mødtes med Flemming ved skolen om eftermiddagen.
Jeg har tidligere været på skolen i andet ærinde og troede fejlagtigt, at der var adgang til området mellem skolebygningen og Toftebæksvej.
Men det viste sig, at være en aflåst skolegård med et temmeligt højt hegn rundt om.
Hm. Det var sgu ikke så godt.
Aftalen med skolen var lavet og politiet underrettet om flyvningen og vejret var godt, så det var lidt noget skidt, at skulle udsætte opgaven.
Vi gik rundt om bygningerne og fandt et lavt hegn og en låge der grænsede op til kirken ved siden af.
Her kunne vi nemt komme over.
Ud mod Toftebæksvej var der en jordbunke op mod det palisadelignende hegn ind til skolegården.
Her kunne vi planke den og hoppe de par meter ned på asfalten.
Vi fik lavet optagelserne og kunne skubbe en løs bænk hen til hegnet, som vi så kunne stå på, da vi skulle ud igen.
Godt nok lang tid siden, at jeg har planket den sidst.
Vi bruger cookies til at give dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside.
Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse.Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælper vores team til at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Du kan justere alle dine cookieindstillinger ved at navigere i fanerne på venstre side.
Strengt nødvendige Cookies
Strengt nødvendigt cookie skal altid være aktiveret, så vi kan gemme dine præferencer for cookieindstillinger.
Hvis du deaktiverer denne cookie, kan vi ikke gemme dine præferencer. Det betyder, at hver gang du besøger denne hjemmeside, skal du aktivere eller deaktivere cookies igen.
