Madbilleder er modsat produktbilleder, der kan være billeder af alle mulige produkter, som navnet antyder: billeder af mad.
Et godt madbillede har stor værdi for en restaurant, et cateringfirma eller en fødevareproducent, og er ikke bare en visuel præsentation, men en strategisk investering, der kan påvirke hele kunderejsen positivt.
Et godt billede af en madret er ofte det første, kunden ser, og det kan være afgørende for, om kunden overvejer at købe.
Billeder af høj kvalitet signalerer professionalisme og troværdighed.
I et marked med mange alternativer kan gode fotos hjælpe din virksomhed med at skille dig ud fra konkurrenterne, især hvis deres billeder er af lav kvalitet.
Så skal din restaurants madbilleder sælge dine retter, så lad mig hjælpe dig.
Et godt produktfoto har stor værdi, og er ikke bare en visuel præsentation, men en strategisk investering, der kan påvirke hele kunderejsen positivt.
Et produktfoto er ofte det første, kunden ser, og det kan være afgørende for, om kunden overvejer at købe.
Billeder af høj kvalitet signalerer professionalisme og troværdighed.
I et marked med mange alternativer kan gode fotos hjælpe din virksomhed med at skille dig ud fra konkurrenterne, især hvis deres billeder er af lav kvalitet.
Så skal din virksomheds produktbilleder sælge dine produkter, så lad mig hjælpe dig.
Jeg fotograferer både produkter, der kan ligge på et bord og maskiner der står i en fabrikshal.
I sensommeren fik jeg til opgave at, tage billeder til it-firmaet Mainbrains nye hjemmeside.
Opgaven var den klassiske: medarbejderportrætter og situationsbilleder fra kontoret.
Meget klassisk disciplin: fotografer nogle temmeligt statiske (læs: sidder ved et bord og arbejder) mennesker på arbejde.
Udover billederne til kontoret foreslog jeg, at jeg tog nogle billeder udenfor.
Kontoret ligger i Bella Center på Amager og således også op til Ørestaden.
Så min tanke var, at lave nogle cityscapes, som kunne bruges som baggrund til siderne på hjemmesiden og til f.eks blogindlæg.
Den type billeder er ofte gode til, at krydre en hjemmeside med, da der som her, ikke er nogle fysiske produkter at fotografere.
Jeg mødte op på kontoret og vi linede op i et tomt kontor nede ad gangen til personaleportrætter.
Helt klassisk, hvid baggrund og to softbokse.
Efterfølgende var det tid til, at lave situationsbilleder og her kommer det svære.
At lave engagerende billeder af personalet i arbejde.
Her må man tænke kreativt.
Jeg spørger ind til hvor de enkelte sidder og hvem de arbejder sammen med og hvem der holder møder med hvem og hvor det foregår.
Så er det ellers bare at få billeder af alle medarbejdere i kassen mens de er i en arbejdssituation.
Så vi satte flere “møder” op, både i det ene kontor og ved et højt bord i en mellemgang.
Jeg ville egentlig godt have skudt situationsbillederne ved det forhåndenværende lys.
Men da der i disse kontorer kun er vinduer til det ene side, som til gengæld fylder fra gulv til loft, og dermed giver en massiv “overvægt” af lys fra den ene side, blev jeg nødt til, at bruge min ene studieflash til udfyld og oplysning.
Heldigvis er den på batteri, så den er dejligt mobil.
Til den slags lyslægning er der ikke behov for en softboks, det er bare om, at bounce den ind i en væg eller op i loftet.
Udover situationsbillederne skød jeg også nogle videoklip, som senere blev redigeret sammen af en kollega.
Videoerne ligger som baggrund på nogle af firmaets sider og annoncer og skaber en dynamik, som supplement til stillbillederne.
Dagen sluttede af med billeder af nogle af medarbejderne på en gangbro inde i selve Bella Center, hvor lyset skinner gennem vinduerne foroven og bliver brudt af “vinduesrammer” og søjler og overlæggere.
Disse billeder skød jeg uden flash.
En af de følgende dage tog jeg min ladcykel ud og lavede billederne af Ørestaden i den nedgående sol.
I det sydøstlige hjørne af Vestre Kirkegård lige ved siden af Sydhavn Station ligger Terapihaven.
Terapihaven er et sted hvor man kan komme og få ro, tænke og sanse.
Jeg har været på fotoopgave to gange i haven på det seneste.
Et dejligt sted jeg ikke har kendt til før.
Det gælder også selve kirkegården, hvor jeg kun tidligere har været et par gange.
De to gange jeg har været på besøg i Terapihaven har været til arrangementerne Oplev Terapihaven: Sanseoplevelser og Bliv klogere på naturterapi.
Begge arrangementer har været ledet af David Camacho og Brian Lentz.
Det dejlige vejr begge dage betød stort fremmøde af interesserede, der blev fortalt om sanseoplevelser og naturterapi, samt guidet igennem øvelser i haven.
Da seancerne er præget af nærvær og stilhed, bortset fra s-togets ankomst og afgang fra stationen, har jeg som fotograf skullet sørge for, at være stille.
Ligesom jeg ved teaterforestillinger forsøger, at gå i et med tapetet og for eksempel bruge elektronisk lukker på mit kamera, har jeg gjort det samme her.
Jeg skød stillbilleder med mit Fuji XT-4 med en 16-55 mm på, samt video med mit Fuji X100V med TCL 100 på (forsatslinse, der giver en brændvidde på 50 mm fullframe)
Jeg skød lidt forskelligt de to dage, hvor jeg ikke fik fotograferet den ene del af haven, som ikke er ret stor, den ene dag, fik jeg fotograferet den anden dag og omvendt.
Jeg har et par gange tidligere lavet arkitekturbilleder for elministeren.dk
Udover at sælge lamper og andet belysning laver elministeren.dk også rådgivning om og udfører belysning inde og ude.
Jeg har således været tre steder for, at tage billeder af projekter her i København.
Da belysning tager sig bedst ud når der er lidt eller intet dagslys skal disse opgaver udføren enten før solopgang eller efter solnedgang.
Derfor var jeg en tidlig og blæsende morgen på Vesterbro, nærmere bestemt i Carlsbergbyen for, at fotografere to af projekterne.
Det første var lys under håndlister og langs en vandrende på Ottilia Plads.
Jeg havde taget min næsten nyerhvervede (havde brugt den til videooptagelse i Schweiz først i januar) monopod fra Surui med.
Den er let og har tre støtteben, så den i en snæver vending kan bruges i stedet for et traditionelt fotostativ, der ofte er noget tungere (de to jeg har fra Manfrotto er i hvert tilfælde)
Det er bedst at tage disse billeder ved så lav iso som muligt og så bliver lukkertiden lidt længere.
Anden opgave i området var i det nyligt genåbnede besøgscenter på Carlsberg: Home of Carlsberg.
Her har elministeren.dk ombygget nogle originale gaslamper til nye lyskilder.
Der var nogenlunde skyfrit denne morgen og lyset var blevet temmeligt kraftigt, så jeg måtte blænde meget ned for at underbelyse billederne, så det så ud som om det var mørkere end det var.
Der udover skulle jeg også have lyskilden i lamperne til at træde frem, så den måtte ikke bliver overbelyst.
Jeg nåede akkurat at tage billeder af de mange lamper inden de begyndte at blinke for til sidst at blive slukket.
Et par dage senere var jeg på Langelinie hvor blandt andre Bjørn Nørgaard har været med til, at lave den Genmodificerede Havfrue og det Genmodificerede Paradis.
Det var ikke selve kunstværkerne jeg skulle fotografere, men nogle sorte granit “kantsten” hvor der langs hver side var lys.
Jeg var taget afsted i lidt god tid da jeg gerne ville have lidt af himlen med, som var næsten uden skyer.
Hvad jeg ikke havde tænkt på var, at lyset sådanne steder selvfølgelig ikke bliver tændt på et bestemt tidspunkt, men efter en lyssensor som tænder lysene når det er mørkt nok.
Så jeg måtte gå et par runder langs vandet, hvilket var ret fint da jeg ikke har været på denne side af Langelinie længe, og vente på at lyset tændte.
Modsat et par dage før hvor der kom mere og mere lys på himlen, var det naturligvis lige omvendt denne eftermiddag hvor der blev mindre og mindre lys.
Men jeg fik mine billeder og himlen blev flot på dem.
I sidste måned var jeg på NEXT på Frederiksborgvej i København for, at tage billeder af 6. klasses elever fra Tagensbo skole.
Det var i brobygning på skolen og skulle her mure, tømre og lave grafisk arbejde.
Murerholdet opførte plantekasser i samarbejde med elever fra NEXT på en lille plads på skolens grund.
Her skal der oprettes et uderum, som udover plantekasserne også rummer siddepladser i træ, som blev lavet på skolen værksted.
Også her samarbejdede 6. klasserne med eleverne fra NEXT.
På første sal i samme bygning var medie- og grafikholdet i færd med at designe flyers på computer og male et stort banner, som de havde lagt ud på gulvet.
Flyerne og banneret skal bruges ved indvielsen af uderummet.
Alle tre steder skete arbejdet i samarbejde med medarbejdere fra By rum skole, der underviser og faciliterer forløb, hvor børn og unge introduceres til design, naturvidenskab og håndværk.
Der udover var skolens lærere naturligvis også til stede.
Alle tre steder blev der gået til den og ikke mange elever deltog ikke aktivt i det praktiske arbejde.
Hvad er et godt portrætfoto og hvorfor er det vigtigt, at have et professionelt billede af sig selv på sin hjemmeside og/eller de sociale medier?
Det gode portrætbillede viser hvem man er og hvad man står for.
Jeg ser alt for ofte billeder taget med mobiltelefon op ad en hvid væg eller et profilbillede sakset fra et familiebillede fra sommerens tur sydpå.
Lys er afgørende i fotografi, også portrætfotografi. Jeg bruger enten det naturlige lys eller mine flashlamper.
Et vellykket portrætfoto fanger øjnene i skarpt fokus. Øjenkontakt skaber forbindelse mellem seeren og motivet.
Mennesker er forskellige og afhængig af ansigtets form, personens fremtræden, både fysisk og personligt, arbejder jeg på forskellige måder når jeg laver portrætter.
En simpel, ensfarvet baggrund lader seeren fokusere på personen i billedet, mens et portræt i miljø kan gøre det lettere, at afkode hvad den portrætterede har af erhverv. Samtidig skal kompositionen være afbalanceret og fokuseret på motivet.
Et godt portrætfoto bliver ofte styrket af den historie, det fortæller eller den kontekst, det bliver bragt i.
Et ægte smil eller en eftertænksom mine kan gøre portrættet mere levende og interessant. Hvordan den portrætterede skal fremstå på sit billede er et samspil mellem fotografen og ham/hende.
Jeg fotograferer altid mine kunder i flere forskellige positioner, stående eller siddende og får dem til, at stå med armene over kors, med hænderne i lommerne eller armene ned langs siden.
Det nytter ikke noget, at have en fuldstændig fasttømret opfattelse af hvordan en given person skal fotograferes.
Jeg har ofte en god idé om det inden jeg møder vedkommende, men ligeså ofte bliver den idé forkastet når jeg har talt med personen et stykke tid og det endelige billede bliver helt anderledes end jeg havde forestillet mig.
Derfor er det vigtigt med en god variation i billederne, så der er noget for kunden at vælge imellem.
God kommunikation mellem fotografen og kunden er nøglen til at ham/hende kan slappe af, føle sig naturlig i rollen som motiv og derved, i samarbejde med fotografen, skabe det bedste portræt.
En vis grad af redigering kan forbedre et billede, men især ved et portrætfoto er det vigtigt, at være tilbageholdende med retouch.
Jeg retter kun mindre fejl, såsom at fjerne bumser, urenheder i ansigtet og fjerne hår og folder på tøjet og justere lys og farver. Det er vigtigt at være tilbageholdende, så portrættet stadig ser naturligt ud.
Husk, at definitionen af et godt portrætfoto kan variere afhængigt af hvem du spørger. Bare fordi jeg er professionel fotograf har jeg ikke nødvendigvis ret i hvad der er det gode billede.
Det er trods alt den portrætterede, der i sidste ende skal afgøre hvilket billede der viser ham/hende bedst.
Det er vigtigt at eksperimentere og finde ens egen stil, der afspejler ens vision og budskab.
Herkan du se nogle af de mange portrætter jeg har taget igennem tiden.
I forrige uge var jeg en tidlig morgen en tur i Rødovre.
Ejerne af Cura, Combi Byg Service og Combi Byg VVS havde besluttet, at sammenlægget deres virksomheder under det fælles navn Når.
Denne morgen skulle firmaets cirka 170 medarbejdere indvies i hemmeligheden, der var blevet arbejdet på gennem længere tid.
Jeg mødte op i god tid før klokken 7, jeg havde fået, at vide at det skulle foregå hos Cura, inde i deres lagerhal, men her var lukket og slukket.
Jeg henvendte mig til en medarbejder og blev vist ind frokoststuen, hvor medarbejderne var ved at møde ind til det de troede var et almindeligt morgenmøde.
Heldigvis kom jeg ikke anstigende med en kæmpe fotorygsæk og kameraet over skulderen, men blot min lille Tight-rygsæk, så min tilstedeværelse som fotograf blev ikke afsløret.
Medarbejderen, der havde taget imod mig, vidste godt, hvad der skulle ske og efter nogen tid blev jeg lukket ind i den endnu mørklagte lagerhal, hvor der var dækket op til morgenbord og opsat et lille podie hvorfra der skulle holdes tale.
Bagved podiet var et hvidt klæde spændt ud og bagved den holdt en af firmabilerne med de nye logoer klar til afsløring.
Efterhånden var alle medarbejdere kommet ind i hallen og lyset blev tændt.
Direktørerne i de tre firmaer præsenterede, til de fremmødtes store overraskelse, dagens nyhed.
Der blev vist video og delt brochurer ud og der blev snakket og grint og spist morgenmad.
Efterfølgende tog jeg nogle opstillede billeder af de tre direktører udenfor foran firmabilen, som jeg havde insisteret på blev kørt ud på pladsen, med de nye logoer.
Ugen efter var jeg ude for, at fotografere de nye facadelogoer, en bil og syv medarbejderportrætter.
Af og til når jeg skyder produktbilleder er selve produktet så stort, at jeg er nødt til, at tage ud til kunden for at lave optagelsen.
Det kan også ske i de tilfælde hvor kunden har mange produkter, så det er lettere, og billigere for kunden, at jeg kommer ud til dem og rigger et studie til.
De store produkter er blandt andet serverskabe eller bare store stationære maskiner, der ikke lige kan flyttes.
Der er mange faktorer der spiller ind, når man skal skyde produkter på location.
Er der plads nok til, at jeg kan skyde selve emnet, det vil sige om jeg kan stå langt nok væk fra produktet til, at jeg kan lave optagelsen med enten en 50 mm normaloptik eller en lille tele.
Ofte ved kunderne ikke hvor meget plads jeg har brug for, men jeg vil gerne have cirka 50 m2 at boltre mig på.
Så er der dels plads til, at jeg kan komme langt nok væk og skyde og samtidig er der plads til, at jeg kan stille lamper op hele vejen rundt om emnet.
Der udover har det også betydning om jeg kan blænde udefrakommende lys af og slukke for lyset i lokalet.
Selvom jeg skyder med kraftige flashlamper kan udefrakommende lys give farvestik i billedet.
Det er altid nemmest, at lave optagelsen så færdig som muligt ude hos kunden, så skal jeg ikke bruge så meget tid hjemme foran computeren efterfølgende.
Nogle gange er jeg nødt til, at ophænge bagrundsruller bagved og på siderne af emnet, så jeg dels nemmere kan fritlægge produktet efterfølgende og dels blænde af for det føromtalte udefrakommende lys.
Jeg bruger også nogle gange sort molton, som er virkelig godt til at dæmpe og styre lyset rundt om et givent objekt.
Det er klart nemmere at skyde et malet objekt fremfor et produkt med en blank overflade, som for eksempel bilen eller serverskabet på billederne.
Bilen er skudt i en garage hos kunden og serverskabet i et værksted.
De små produkter er skudt på en baggrundsrulle liggende på en klods, så det ser ud som om de svæver.
Ved et malet objekt er der mindre reflektion end på blanke objekter.
Det er et stort arbejde, at skyde for eksempel en bil.
Her reflekterer blandt andet vinduerne og, hvis den har det, chromdelene.
Så skal man virkelig arbejde med sine reflektioner.
Ovenstående spørgsmål får jeg engang imellem når jeg er eller har været på opgave.
Det gælder både private og erhvervskunder.
Jeg må så fortælle dem, at der ikke er nogle billeder “jeg ikke skal bruge”.
Hver gang jeg bliver spurgt bliver jeg en smule overrasket.
For hvorfor spørger de?
Er man som fotograf ikke god nok til, at fortælle hvordan man arbejder eller sammenligner spørgeren med sig selv og de billeder han eller hun tager med sit mobilkamera på ferien?
Her kan jeg tænke mig til, at mange kun tager de billeder de mener er nødvendige og hermed ment, at alle billederne kan vises frem til venner og bekendte (forudsat, at billederne er nogle der tåler dagens lys:))
Som fotograf tager jeg også kun de billeder der er nødvendige for at løse opgaven.
Men for, at løse en fotografisk opgave er det nødvendigt, at tage mere end et billede af hvert motiv.
Hvorfor?
Er det fordi fotografer er dårlige til deres arbejde og ikke kan ramme rigtigt i første skud, eller….?
I den perfekte verden ville alle opgaver kunne løses med et skud af hvert motiv, men den perfekte verden findes ikke.
Nuvel, der er forskel på hvilke opgaver, der kræver få eller mange billeder, men alle fotoopgaver kræver at man tager mere end et billede af motivet.
Igen er der forskel på fotografer: nogle skyder få billeder når de er på opgave og andre skyder, efter min mening, alt for mange billeder.
Jeg prøver at begrænse mig af flere grunde: jo flere billeder jeg har med hjem, jo flere billeder skal jeg kigge igennem når jeg skal udvælge det eller de jeg skal bruge.
Jeg skyder indtil jeg har nok billeder til, at løse opgaven for kunden.
Der udover har det også noget at gøre med lagringsplads.
Jo flere billeder man tager jo mere lagringsplads skal man bruge og skyder man video skal man bruge rigtigt meget lagringsplads.
Nå, men tilbage til spørgsmålet og mit svar, som dels er det jeg har skrevet her.
Jeg fortæller simpelthen mine kunder, at kun de allerbedste billeder fra mine optagelser bliver til endelige billeder, som de får lov til at købe og bruge.
Det kan godt være, at der er flere gode billeder fra en opgave (det er ikke sådan at jeg kun afleverer et skud) og som fotograf vil jeg ikke være den der bestemmer præcist hvilket billede kunden skal bruge.
Derfor får de altid et udvalg af billeder, hvadenten det er billeder til deres hjemmeside eller bryllupsbilleder.
Der udover skal alle de billeder jeg optager også, udover de skal udvælges, igennem computeren og have justeret farver, hvidbalance, kontrast, skarphed og måske beskæres.
Så de billeder jeg tager er ikke bare nogle jeg hælder direkte fra kameraet og op i kundens arkiv uden, at gøre noget ved dem.
Måske ovenstående spørgsmål også kan hænge sammen med, at mange mennesker ikke helt forstår værdien af den professionelle fotografs arbejde, for “det er jo bare en hobby vi skal forsøge, at tjene penge på”.
Men det er en helt anden sag, som jeg kan vende tilbage til i et andet indlæg:)
I god tid inden min vinterferie blev jeg kontaktet af kommunikationschefen for bryggeriforeningen på mail.
Han ville høre om jeg kunne hjælpe med, at tage nogle portrætter af foreningens medarbejdere, samt nogle presseportrætter af direktøren Nick Hækkerup.
Det mente jeg nok, at jeg kunne.
Planen for fotograferingen blev lagt, den skulle foregå i en af Carlsbergs gamle bygninger, som foreningen ligger klos op ad, hvor de gamle kobberkedler stadig står.
Tidspunktet blev dagen før vi skulle køre til Norge, men heldigvis var det fra klokken 9 og jeg var færdig ved 12-tiden, så jeg kunne nå at levere færdige billeder inden min ferie.
Der var blevet arrangeret så medarbejderne kom lidt efter lidt, så de ikke skulle stå og vente i det kolde lokale alt for længe.
Jeg sluttede af med, at fotografere Nick Hækkerup, som så efterfølgende skulle fotograferes i portræt til pressehandouts.
Jeg brugte mine to Godoxlamper, dejligt med ordentlige lamper på batteri, en med en softboks til hovedlys og en uden til kant og baggrund.
Jeg har været i lokalet før, til udstilling under Copenhagen Photo Festival, for nogle år siden, så jeg havde en god idé om hvordan lokalet var indrettet.
Det er ret taknemmeligt at fotografere på en location hvor alt står som forladt.
Jeg bevægede mig rundt i lokalet med Nick og fotograferede ham i flere forskellige opstillinger.
Efterfølgende var det arrangeret, at vi skulle tage billeder i Carls øl- og spisehus.
Her satte jeg lamper op og fotograferede flere forskellige opstillinger.
Jeg skulle huske, at tage højde for, at Bryggeriforeningen repræsenterer mange bryggerier ud over Carlsberg, som er det mærke, der ses overalt i restauranten.
Det endte selvfølgelig med, at jeg måtte retouchere, fjerne og gøre flere logoer og skilte uskarpe i de endelige billeder.
Det gik trods mine begrænsede færdigheder med dette.
I forrige uge var jeg to dage på Bispebjerg for, at følge byggeriet af det nye hospital.
Som det vil være mange bekendt, laver jeg stillbilleder og video med min drone, samt optager video på byggepladsen.
Hver gang jeg er på pladsen skal der droneoptagelser i kassen.
Tirsdag var solen fremme, men det blæste desværre for meget til, at jeg syntes at det var forsvarligt at sende den lille flyver i luften.
Sagen er den, at der dels står en masse kraner på pladsen, men siden sidst jeg var her til rejsegilde (se indlægget om det her) er byggeriet skudt voldsomt i vejret, hvilket betyder øget fokus på sikkerheden når jeg flyver.
Dels er det blevet sværere at overskue hele byggepladsen fra en position og dels betyder de mange høje bygningselementer, at der er større sandsynlighed for kastevinde.
Modsat flyvning i åbent landskab, hvor jeg godt kan flyve i ret kraftig blæst, mener jeg ikke at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt i byområder med høje bygninger.
Således måtte jeg lade dronen blive i tasken og filme og fotografere med mine to Fujier.
Det blev til en tur rundt på steder jeg ikke havde været før nu hvor det hele er skudt op og der er lagt etagedæk.
Dagen efter var det desværre noget skyet, men mere roligt i forhold til, at sende dronen op.
Så her fik jeg lavet optagelser fra luften.
Det var dog ikke uden problemer.
Jeg undgår altid, at lette fra etagedæk hvor der er altid er meget jern i.
Det giver forstyrrelser af dronen under start og landing og nogle gange også med rækkevidden på fjernbetjeneningen.
Der er simpelthen for meget interferens med alt det jern under fødderne.
Det skete faktisk også denne dag hvor jeg lettede fra kanten af byggepladsen op ad kontorpavillionerne på pladsens østsiden.
Der var en bygning på hver side af mig og et par kraner og de må have givet nogle forstyrrelser.
Jeg oplevede i hvert tilfælde, at dronen virkede usikker i luften og pludselig crashede min flyveapp.
Heldigvis havde jeg øjnene på dronen og kunne sikkert lande den igen.
Efterfølgende gik jeg over på vestsiden af byggepladsen op mod parkeringshuset.
Her var der ingen problemer.
Jeg filmede også at der blev lagt beton på et af etagedækkene ud for kontorpavillionen og jeg kunne fra et vindue filme ind på arbejderne mens betonen flød fra betonkanonens rør og ned mellem armeringsjernet.
Før min vinterferie var jeg en tur i Ørestad og fotografere for it-firmaet Intellis.
De skulle bruge billeder til deres nye hjemmeside og så skulle de have nogle billeder af Kevin Magnussen, der skulle komme på besøg samme dag til underskrivning af en sponsoraftale.
På forhånd havde jeg talt med grafikeren, der var ved at lave hjemmesiden, så jeg havde en idé om hvilke billeder jeg skulle tage.
Det er tit sådan, at når jeg skal tage billeder til en virksomheds hjemmeside, bliver jeg som den sidste spurgt.
Det vil sige, at alt er færdigt og jeg skal bare “fylde huller ud” på hjemmesiden med mine billeder.
Det er ikke så inspirerende for en fotograf.
Her fik jeg en sparring og en samtale med ham der var ved at lave siden og vi talte sammen om muligheder for billeder.
Jeg kom med mine input og han kom med sine.
På selve dagen for fotograferingen blev jeg mødt af direktøren, der satte mig ind i rammerne i det kontorfællesskab firmaet havde til huse og hvor vi kunne fotografere og hans ønsker til locations.
Jeg fotograferede først medarbejderne på deres arbejdspladser, så var jeg ligesom i gang og skulle ikke opstille noget.
Efterfølgende bevægede jeg mig rundt i huset og fik placeret medarbejderne på nogle gode steder, hvor interiøret også spillede med.
Der skulle også laves personalebilleder, hvilket skete op ad en brun trævæg, som jeg satte lys på med mine to Godoxlamper.
Indimellem personalefotograferingen, lavede jeg flere billeder rundt i huset.
Til sidste skulle jeg fotografere Kevin Magnussen.
Først til det møde han holdt med ledelsen, så underskrivningen af sponsoraftalen og nogle billeder i et podcast-studie.
De skulle bruges til nogle podcasts som skal produceres senere.
Vi sluttede af med billeder af Kevin sammen med nogle af medarbejderne.
Onsdag i sidste uge var der rejsegilde på det nye hospital som regionen er ved at få opført på Bispebjerg.
Her skulle der holdes taler, støbes beton og gæsterne skulle beværtes med de traditionelle røde pølser, som i dagens anledning var ristede:)
Jeg skulle lave en video af begivenheden og også skyde lidt stillbilleder.
En øvelse, der efter min mening er rigtig svær, men jeg fik også at vide, at jeg først og fremmest skulle lave video og så var stillbillederne det sekundære.
Der var stillet an med en scene på en af dækkene i den halvfærdige bygning hvorfra der skulle tales.
Der var stillet lamper op, da det ellers er en anelse dunkelt inde i bygningen, til trods for at den ikke har vægge.
Det gav et ret fint lys at arbejde med, både med stills og video.
Der blev holdt nogle forskellige taler fra scenen, som stod i det ene hjørne af etagedækket.
Jeg havde sat min XT-4 med en 16 mm på, op foran scenen, så den skød ligepå.
Der var et lydanlæg, så jeg satte min Røde Wireless Go på toppen af kameraet.
Jeg havde glemt, at man ikke bare kan skubbe den ind i hotshoen på toppen, da den så vil pege ind mod mig, så jeg måtte lige bruge noget gaffa, som jeg heldigvis havde taget med, til at montere den i den rigtige retning.
Jeg har en arm, som går i hotshoen hvor jeg kan montere det retvendt, men den havde jeg glemt, at tage med.
Da talerne var overstået gik en del af forsamlingen op på øverste dæk hvor regionrådsformanden skulle, troede vi, skrive sit navn i cement, men han skulle sammen med en håndværker støbe en lille firkant med cement, som så bliver en del af det færdige byggeri.
Her stillede jeg desværre min XT-4 på siden, så den skød i en 45 graders vinkel på motivet.
Det gjorde jeg for ikke at skygge på tilskuerne, men det gave et dårligere billede, som så godt nok blev suppleret med dækbilleder og billeder fra andre vinkler.
Note til mig selv: få fat i en stabilizer til X100V så jeg får knapt så “autentiske” skud fremover.
Jeg sluttede af nede ved pølsevognene hvor de tilstedeværende halvanden hundrede personer fik sig lidt at spise og drikke.
Endnu en gang har jeg været på Bispebjerg Bakke og lave video om hospitalsbyggeriet.
I modsætning til de mange andre gange jeg har været heroppe hvor solen har skinnet fra en næsten skyfri himmel, var der denne tag overskyet.
Det irriterede mig faktisk lidt, da jeg synes at droneoptagelser ofte gør sig bedst i sol og hårdt lys, så der kan komme godt med kontrast i motivet.
Men jeg fandt ud af, at der var flere fordele ved det skyede vejr.
For det første var det noget nemmere, at se på skærmen hvad jeg filmede, det kan ofte være et problem når solen banker ned.
For det andet var det meget nemmere, at se dronen på himlen.
Ofte når solen skinner kan den være svær at se i modlys og man bliver blændet.
Men med et jævnt fordelt lys og mindre kontrast mellem drone og himmel var den faktisk overraskende nem at se trods sin lille størrelse.
Dog betød det skyede vejr også, at det faktisk begyndte at regne inden jeg havde lavet dagens droneoptagelser færdige.
Heldigvis holdt det ret hurtigt op igen og det var således ikke noget der rigtigt forstyrrede mit arbejde.
Siden sidste optagelser heroppe er der blevet bygget i højden og vi var inde i byggeriet for, at filme håndværkerne i gang med, at støbe gulv, binde jern og sætte betonelementer oppe.
Som vanligt var der gang i kranerne og jeg skulle lige holde tungen lige i munden et par gange hvor de svingede og hejste ting op eller ned.
Jeg er meget forsigtigt når jeg flyver på byggepladser med kraner, så jeg tager ingen chancer, men en gang imellem kan det være svært, præcis at bedømme højden på de mange kraner på pladsen, så jeg måtte lige gå lidt op i højden så jeg var sikker på at komme over en af kranerne da jeg lavede en optagelse med dronen lodret ned.
Torsdag den 22. var jeg endnu engang ude og lave optagelser for det der hedder Områdefornyelse Bispebjerg Bakke.
De arbejder med og inddrager borgerne i fornyelsen af området i forhold til for eksempel afviklingen af trafik og indretning af offentlige områder og pladser.
Sidst jeg lavede en opgave for dem var da jeg var til gadeteaterfestival på Rentemestervej: se indlægget her.
Denne gang var det borgermøde med udstilling af en stor model af kvarteret, petanque-turnering, trafikvandring og sidst, på Café Bjerget, workshop.
Vejret var strålende for en efterårsdag i september med sol og omkring 18 grader, senere skyede det dog lidt til, men det holdt tørt til jeg tog hjem ved 19.30-tiden.
Inden da havde jeg fotograferet og filmet ovennævnte aktiviteter og også været et smut med på trafikvandring.
Inden vi gik ind til workshoppen skulle jeg også lave interview med nogle af borgerne og den ene af arkitekterne, der senere var med til workshoppen på caféen.
Det kan godt være lidt tricky både at skyde stills og video og nogle gange skal man virkelig holde tungen lige i munden.
Jeg bummede en fokusering på det ene interview, som jeg skød på min 16 mm 1.4, der som ikke ret mange andre objektiver har en ring, man trækker baglæns for, at stille den på manuel fokus, en indstilling jeg sjældent bruger.
Jeg havde godt nok lagt mærke til i søgeren, at der stod en afstandsskala i bunden, men tjekkede knappen på kamerahuset og konstaterede, at den stod på autofokus.
Heldigvis skød jeg på blænde 5.6 – 6.3 og på en 16 mm er der temmelig stor dybdeskarphed på de blænder, så det gik.
Inde til mødet og workshoppen hvor der først var oplæg og powerpoint og efterfølgende gruppearbejde i to grupper, filmede og fotograferede jeg også.
Mens jeg filmede fik jeg pludselig rullende vandrette striber i min søger, hvilket er et tegn på en lysfrekvens, der ikke spiller overens med kameraets lukker.
Heldigvis kunne jeg få fra 1/50 og op på 1/25 og striberne forsvandt.
Da jeg havde filmet og fotograferet nok tog jeg hjem og lavede billeder og uploadede de rå optagelser af video, da jeg ikke selv skulle redigere en færdig film.
Som det vil være nogle bekendt har jeg min gang på byggepladsen på Bispebjerg Hospital.
Jeg kommer på besøg en gang imellem med min drone og mine kameraer for, at tage billeder og lave video.
I marts og i april var jeg oppe og drone og filme materiale til denne video, samt tage billeder.
Siden sidste film, hvor det store hul de skal “putte” det nye hospital ned i var næsten tomt, er der for alvor begyndt, at ske noget.
Man er ved, at støbe fundamenter og rejse mure og køre sand og grus op og ned ad bakkerne.
Der udover er der blevet rejst byggepladskraner og ved første flyvning i marts var der også en mobilkran til stede.
Det giver lidt ekstra udfordringer i forhold til, at flyve drone da det kan være svært helt, at bedømme afstanden til kranerne og specielt når de arbejder, hvor de svinger deres last hen.
Jeg flyver meget konservativt, når jeg flyver med drone.
Det ville være ærgerligt, at forårsage en ulykke og ikke mindst smadre min drone.
Men heldigvis har jeg en kommunikationskonsulent, samt en sikkerhedsmanager ved min side, der dels fortæller mig hvad der skal filmes og dels fortæller mig hvor jeg kan stå og filme, samt flyve og filme.
Jeg har opdaget en ulempe ved, at min DJI Phantom 4 er gået på pension og erstattet med en DJI Mini 2: Phantomen var stor og hvid og nem, at se på for eksempel en byggeplads.
Det samme kan ikke siges om Minien.
Til gengæld er den noget nemmere, at have med sig når man også skal lave stillbilleder og video.
Den er qua sin størrelse lige til, at pakke ned i en skuldertaske og have overhængt mens man arbejder og den er nem og hurtig, at gøre flyveklar.
Så jeg skal bare have øjnene med mig og tage den med ro når jeg flyver.
Begge dage blev også udskudt grundet lidt for meget vind.
Ikke dermed sagt, at jeg ikke kunne have fløjet med den vind der var lovet, det er bare bedre at være på den sikre side og ikke tage chancer når man flyver blandt byggepladskraner.
I Dansk Journalistforbund repræsenteres mange forskellige grupper af kommunikatører herunder Influenter og Bloggere, som er en forholdsvis ny gruppe i forbundet.
Den 22. marts afholdt de branchedag i HUB3, et kontorfællesskab/coworkingspace i Ørestad.
Her i den anonyme masse af grå og ensudseende bygninger ligger, efter min mening, et af danmarks fedeste auditorier.
Jeg var blevet tippet om det af min kontaktperson i gruppen, men var noget skeptisk da jeg mødte op.
Men min skepsis blev gjort til skamme.
Halvt nedsunket i gulvet i stueetagen lå et “æg” hvilket var det fedeste auditorium.
Udført i lyst træ og med en akustik så god, at oplægsholdere, grundet svigtende audioudstyr, talte uden mikrofon, men hørbart på selv bagerste række, hvor jeg halvdøve mand opholdt mig med computeren, når jeg ikke fotograferede.
Og så var der masser af lys over det hele.
Ikke nogle døde hjørner (nu var auditoriet så også rundt, men…..) hvor der ikke var lys.
Branchedagen var en af de konferencer, der havde et indhold, som selv jeg lyttede til da jeg var der.
Ofte er jeg ude til konferencer og workshops afholdt af brancher indenfor finans-, byggeri- eller administrationssektoren, der kan være noget tunge at komme igennem, når indholdet ikke lige fænger for en fotograf som jeg.
Der udover mødte jeg også både fotograf- og journalistkollegaer, der var mødt op på dagen, som jeg også lige fik en snak med.
For halvanden måneds tid siden fik jeg en af de her sms’er som man overvejer er spam, fishing eller noget helt tredje.
Fra et amerikansk nummer fik jeg en forespørgsel på en fotografering.
Der var ikke nogen afsender og det hele var lidt kryptisk.
Det viste sig, at være it-iværksætteren Dylan Fox fra AssemblyAI, som laver noget it, som jeg ikke har den store viden om, men noget med tale til tekst oversættelse/transskribering.
Nå, men hvorom alting er skulle jeg fotografere Dylan ude på et kontor i nordvest.
Han ville gerne have billeder til pressebrug.
Jeg havde medbragt to af mine Bowens-lamper til mit, skulle det vise sig, sidste shoot med dem.
Optagelsen var om aftenen og kontoret var kun oplyst af den indendørs belysning og normalt ville slave-funktionen i lamperne sørge for, at de begge går af, når den ene bliver trigget trådløst.
Bare ikke denne aften.
Men bortset fra det, jeg fik nogle billeder der kunne bruges og så kørte jeg senere på ugen, ud og købte nogle Godox AD 300pro, som bare virker og sendte mine Bowens-lamper på pension.
I efteråret 2021 havde jeg indenfor ganske kort tid fotoopgaver til flere konferencer og prisoverrækkelser.
Jeg har tidligere lavet en del af den slags, men det meste har været lagt ned af corona.
I slutningen af november var jeg på Scandic Hotel på Molestien ude ved Sjællandsbroen i København og fotografere for økonomidirektørforeningen.
Det var, for mit vedkommende, en ganske normal dag med konferencefotografering.
En sal fyldt med deltagere og forskellige oplægsholdere.
Derimellem mingling blandt deltagerne.
Det skulle jeg så tage nogle billeder af.
Jeg laver altid et bredt udvalg af billeder, som kunden kan vælge imellem, så de ikke kun får et billede af hver oplægsholder, men flere taget med forskellige objektiver.
Ligeledes søger jeg blandt tilhørerne efter interessante personer, der gøre sig godt på billeder og veksler mellem billeder af begge køn.
Jeg laver både de telede skud på en til to personer med min 50-140 mm og så oversigtsbilleder med en 16 mm.
De ville gerne have billederne i både farve og sort/hvid, da sort/hvid gør sig bedst på deres hjemmeside.
Den melding kan man kun som fotograf blive glad for:)
I sidste uge var jeg igen på Bispebjerg Hospital, hvor jeg som bekendt laver lidt video af opførelsen af det nye hospital, for at fotografere.
Denne gang skulle jeg fotografere tre personer fra projektgruppen, der har med byggeriet af det nye hospital at gøre.
Jeg havde aftalt med kommunikationskonsulenten, der havde linet op til foto i en time, at vi skulle finde et sted indendørs, hvor der var naturligt lys fra vinduer og så skulle vi på byggepladsen, hvor de portrætterede skulle være iført arbejdstøj og hjelm.
Det silede ned, så vi kunne ikke gå på byggepladsen, men heldigvis er der på Bispebjerg Hospital nogle buer under bygningerne og en stor port nede ved hovedindgangen, hvor man kan stå i læ.
Så da jeg havde fotograferet de indendørs portrætter i den nye bygning ved siden af det også ret nye parkeringshus ved Tuborgvej, gik vi ned til en af buerne, hvor der var nogle udgravinger.
Det var dog ikke den “rigtige” byggeplads, men det lignede, komplet med afspærringer og gravemaskiner.
Buen er hvidkalket på loftet, så jeg kunne bounce min kameraflash, som jeg havde monteret på et stativ op i hvælvingen og få et blødt lys på personerne.
Billeder taget for Ajos på Lille Kalvebod Skole, Richard Mortensens Vej 1. Foto: Jens Panduro
Før ferien var jeg på opgave for firmaet Ajos, som jeg efterhånden har lavet en del for, hvor jeg skulle fotografere to skoler de har været med til, at opføre på Amager.
De to skoler er midlertidige bygninger lavet i moduler, som man også ser det på nogle byggepladser.
De er også svanemærkede og når man bevæger sig rundt i dem bemærker man ikke at det er moduler, der er sat ovenpå hinanden.
Den ene skole ligger klos op ad Royal Arena og den anden ligger på den såkaldte Sigteliniegrund ved Vestamager metrostation.
Begge steder skulle jeg tage billeder og video fra drone og efterfølgende interiørbilleder af udvalgte lokaler.
Grundet placeringen på Amager og i nærheden af lufthavnen må jeg kun flyve op til 40 meters højde og ved skolen ved Sigteliniegrunden skulle jeg ydermere holde mig væk fra Amager Fælled da det er et naturbeskyttelsesområde, hvor man ikke uden videre må flyve med drone.
Jeg har erstattet min DJI Phantom 4 med en DJI Mini 2, der kun vejer 249 gram, hvilket har den fordel, at jeg ikke skal tage højde for uvedkommende personer indenfor dronens sikkerhedszone, som jeg skulle det med min Phantom.
Det betyder dog ikke, at jeg må flyve frit, jeg må stadig ikke overflyve større menneskemængder, så hvis der f.eks kommer en daginstitution eller skole på udflugt, må jeg ikke kredse over dem.
Men det har sine fordele i forhold til, at flyve i nærheden af veje med fodgængere, cyklister og bilister.
Først på sommeren færdiggjorde jeg denne video og nogle stillbilleder, som jeg har optaget på Bispebjerg Hospital.
Her er man i færd med (de har faktisk været i gang et stykke tid) at bygge et helt nyt hospital.
Ved siden af det nye p-hus ud mod Tuborgvej er der to huller i jorden.
Det er her de nye bygninger skal opføres.
Hullet længst væk fra vejen rummer en ny del af det enorme tunnelsystem, der er under det øvrige hospital og som også skal forbindes med det nye.
Jeg var ude to gange med min nye drone: En DJI Mini 2, som jeg købte som erstatning for min DJI Phantom 4, som jeg har parkeret i hangaren.
Den kan stadig flyve, men for anden gang er der streger i de færdige billeder og video, lidt ligesom zebrastriber man bruger under videooptagelse.
De skal jo kun være der mens man optager og ikke bagefter også.
Og da denne opgave, hvor første optagedag faktisk var booket til dagen efter, at kameraet på Phantomen gik i stykker, pressede på, måtte jeg købe en ny drone.
Den er noget nemmere at have med, og jeg har allerede brugt den til flere opgaver.
Den eneste ulempe ved den i forhold til min Phantom er, at man bliver nødt til, at medbringe en landingsplads, da den er så lille og lav, at man ikke bare kan lande den på en græsplæne eller en grusvej.
Fordelen er dens lille størrelse, 249 gram, så jeg ikke på samme måde skal overholde sikkerhedsafstand til personer på jorden (kun større menneskemængder) og at den er nemmere at flyve i snævre omgivelser, som for eksempel under optagelsen af denne video hvor jeg lettede fra bunden af hullet hvor de var i færd med at hejse tunnelelementerne på plads.
For et par måneder siden var jeg på rundtur i storkøbenhavn og et smut i Ringsted for, at lave billeder for Milton huse.
Billederne skulle bruges i deres kundemagasin.
Sammen med marketingdirektøren var jeg først på deres kontor i Herlev for, at fotografere tegneren Mads, der sammen med afdelingsdirektøren Claus, skulle fotograferes til en artikel om Mads.
Efterfølgende tog vi ud til Mads’ kolonihavehus i Dragør, som han sammen med sin hustru har brugt meget tid på, at ombygge.
Her skulle vi have billeder i familiens udekøkken, sammen med deres søn.
Jeg havde taget min profotolampe med, som til billedet i udekøkkenet, blev stillet op indenfor, så der kom noget lys i vinduet.
Det var en solskinsdag, så der var en stor forskel på lys og skygge i netop det billede, men det lykkedes, at tage et billede, hvor højlysene var bevaret og skyggerne belyst godt.
Jeg skulle også tage nogle billeder indenfor af det meget lille, men ret godt udnyttede kolonihavehus.
Tredje location var hos en familie i Ringsted, der havde fået bygget et helt nyt hus.
Her skulle vi have billeder af familien sammen i færd med, at gøre ting som familier gør: lektielæsning i køkkenet, hygge i alkoven, hygge og leg i stuen og til slut billeder i den store dobbeltgarage.
Alle billeder er opstillet, men som jeg gør med den slags billeder: jeg placerer modellerne og lader dem gøre, som de ville gøre i en situation hvor jeg ikke var til stede og så tager jeg mig tid til, at bevæge mig rundt om motivet, sætte lampen (jeg brugte kun min profoto, som jeg bouncede op i lofterne) og skifte brændvidde.
I begyndelsen af oktober var jeg på rundtur til tre byggepladser i København, Frederiksværk og Stenløse.
Her var folk fra Petri & Haugsted i færd med enten at lægge kabler ned, eller have overordnet styr på et stort anlægsprojekt (Frederiksværk).
Dagen før havde jeg endelig fået investeret i et Fujikamera, et X100V, så det skulle have sin erhvervsmæssige ilddåb på de tre opgaver.
Jeg begyndte dagen i mit eget nabolag, hvor der blev skåret riller i asfalten og gravet belægning ned, så der kunne lægges kabler.
Det var på Sundkrogsgade i Nordhavnen.
Jeg skulle lige vænne mig til, at skyde dels med min Canon 5D og dels med min nyerhvervede X100V og jeg fumlede lidt rundt.
Det skyldtes også, at jeg endnu ikke havde fået indstillet Fujien til, at have lukkertid i kommandohjulet på fronten og blænden i kommandohjulet på bagsiden.
Så her skulle jeg bruge blænderingen i stedet.
Men det gik.
I Frederiksværk var man i færd med et større anlægsarbejde i byen, som jeg kun kender fra dets stålværk (som jeg lavede reportage på i en uge i 2005) og ellers kun kender fra skiltet, der viser til byen når man kører igennem rundkørslen efter Kregme.
Jeg fik en kort rundvisning af byggepladslederen, så jeg lige kunne orientere mig og ikke mindst se hvor jeg kunne sende dronen op.
Der var ikke det helt store manuelle arbejde i gang, da det mest var gravemaskiner, lastbiler og asfaltfræser der var på byggepladsen.
Så det var mere maskiner end mennesker jeg kunne fotografere.
Som sagt både med kamera og med drone.
Jeg skød fra jorden først og gik dernæst hen i den ene ende af den store plads hvor vejen var spærret og jeg kunne stå i ro og fred og sende dronen op.
Jeg sluttede af med lidt flere billeder med kameraet da en mand stod og gravede med en skovl, mens hans kollegaer vittigt kommenterede.
Sidste stop på ruten var i Stenløse og det skulle vise sig, at være en mindre plads end de andre.
Her var to mand i færd med at skyde kabler ind til et hus.
Først lykkedes det mig, at køre forbi, da jeg overså den lille skovvej, jeg skulle have været nede af, men da jeg fik vendt rundt og kørte langsomt op mod vejen, kunne jeg se en lastbil fra Petri & Haugsted stå parkeret og et hul med afspærring omkring.
Det blev trods den lidne størrelse på byggepladsen til en del billeder af de to mænd, da der var en del manuelt arbejde i opgaven med, at skyde kablet ind.
Der var problemer med rødder, sten og andet i det tætbevoksede område det store hus lå i, så maskineriet ville ikke helt som mændene ville.
Så de måtte i sving med spader og skovle for at grave manuelt.
Endnu en gang har jeg været ude at flyve for Ajos.
Denne gang ved Skolen i Sydhavnen, hvor der langs hele den ene side af skolen er opstillet en pavillon i tre etager, der samlet set udgør en bygning i sig selv.
Opgaven endte med, at strække sig over to dage, en eftermiddag og en formiddag.
Det var på grund af lyset, at vi blev nødt til, at skyde over to dage.
Om eftermiddagen, efter at børnene var gået hjem, kunne jeg også skyde alle interiørbillederne og så den ene side af bygningen, der var badet i sol.
En formiddag, ugen efter, skød jeg udvendigt fra, både med drone og mit kamera.
Jeg havde kommunikationsmedarbejderen fra Ajos ved min side, så vi med møge og besvær kunne få dronen op, og ned igen, når der nærmede sig cyklister eller fodgængere.
Til opgaven måtte jeg også søge tilladelse hos Københavns Politi, da jeg skulle flyve indenfor en afstand af 150 meter fra en af deres bygninger.
Så på dagen for flyvningerne skulle jeg ringe til en politiinspektør og fortælle at jeg fløj.
For en lille måneds tid siden var jeg en tidlig mandag morgen i Tåstrup hos GLS for, at fotografere to elbiler.
To af vognmændene hos GLS har investeret i hver deres Nissan e-NV200.
Opgaven lød på, at fotografere de to biler med chauffører foran pakkeshoppen i GLS-distributionscenter i Tåstrup.
Solen stod lavt fra en skyfri himmel og den side af bygningen hvor pakkeshoppen lå, lå i skygge.
Der udover var GLS-logoet på bygningen ikke særligt stort i forhold til dem, der er på de store lastbiltrailere, som holdt parkeret på grunden.
Så efter en tur rundt om bygningen for, at finde en location, fandt jeg en trailer, der stod parkeret så der ville falde sol på de to elbiler, hvis vi placerede dem umiddelbart foran traileren.
Den ene chauffør kom før den anden så jeg tog nogle billeder af ham og den ene bil.
Da den anden chauffør, der sad fast i trafikken fra København, ankom tog jeg billeder af dem begge.
Da seancen var slut lånte jeg en stol i frokoststuen og redigerede de fleste billeder færdige, inden jeg stak snuden mod Østerbro.
Det er trods alt lidt bedre, at sidde på en location og arbejde, end at spilde tiden i en bilkø på Ring 3.
Tidligere på måneden var jeg ude på Bertha Von Suttners Vej, lige bag ved H.C. Ørstedsværket og ved siden af byggepladsen til den nye Enghave Brygge Station.
Her har Ajos opført et pavillonbyggeri der bruges som midlertidig skole og SFO af Københavns Kommune.
Min opgave var, at tage interiørbilleder af de vigtigste elementer i byggeriet, samt dronebilleder og dronevideo, der skal redigeres sammen til en videopræsentation af byggeriet.
Vi kunne først komme ind på skolen ved 17-tiden, men jeg ankom en lille times tid før, for lige at finde ud af hvad vi skulle fotografere.
Der var sol fra en klar himmel og godt med lys i de fleste lokaler.
Jeg skød med mit 8-15 mm fiskeøje, min 35 mm og lidt detaljebilleder med min 70-20 mm.
De fleste billeder af lokalerne blev skudt på stativ, mens detaljebillederne blev klaret i fri hånd.
Der var drønvarmt i lokalerne, da solen stod lige på.
Termometeret toppede ved 29 grader, så selv om det er nogenlunde stillestående arbejde var jeg noget gennemsvedt da jeg gik udenfor for, at lave droneoptagelser.
Solen var allerede begyndt at trække lange skygger, så der var begrænset med tid, men til gengæld gav det nogle ret kreative billeder når jeg skød lodret ned over byggeriet.
Da der begyndte at komme lidt gang i forretningen igen i maj måned fik jeg en henvendelse fra Daugaard Pedersen, der er totalentreprenør og blandt andet bygger kontorer, butikscentre og lagerbygninger.
Opgaven jeg skulle ud på var i Roskilde, nærmere Roskilde Retail Park, et forholdsvis nyopført butikscenter mellem motorvejen og jernbanen ved Roskilde Øst og Trekroner, hvor jeg skulle tage nogle dronebilleder, lidt billeder af facade og indgange, samt parkeringsområde og inde i butikkerne.
Jeg skulle tage hensyn til den meget nærliggende motorvej og den meget nærliggende jernbane, da jeg skulle flyve med drone.
Der er cirka 50 meter fra det ene hjørne af ejendommen og til motorvejen og på nordsiden knap 25 fra facaden og til banelegemet.
Jeg kom i god tid før butikkerne åbnede, så jeg kunne flyve i fred for kunder.
Det var nok at skulle koncentrere sig om at holde afstand til vejen og banen.
Da butikkerne åbnede var jeg rundt i dem og fotografere.
Det gik rimeligt nemt, der var blevet fortalt at jeg skulle komme, så det var bare at gå i gang.
Kamera på stativ og 8-15 mm og min 35 mm og stille og roligt skyde sig igennem lokalerne.
For et par uger siden var jeg en tur i Smørum udenfor København.
Her har Combi Byg opført institutionen Paddehatten for Egedal kommune.
Den indledende forespørgsel gik på nogle dronebilleder af den nyopførte bygning, men det endte med en gennemfotografering af hele institutionen både ude og inde og så i tillæg en lille 180 graders dronefilm.
Den dag jeg var deroppe var det godt vejr med høj himmel og enkelte skyer.
Da legepladsen i institutionen allerede var taget i brug skulle fotograferingen foregå efter klokken 14 hvor de voksne og børnene havde forladt stedet.
Der var stadig nogle håndværkere til stede i og omkring bygningen og ordne det sidste ligesom personalet var i færd med at flytte ting fra den gamle institution til den nye.
Men det var ikke noget, der forstyrrede min flyvning eller fotografering.
Jeg begyndte indenfor hvor jeg gennemfotograferede lokalerne.
Til det brugte jeg stativ, fjernudløser og mestendels mit 8-15 mm fiskeøje.
Til enkelte billeder brugte jeg også min 35 mm.
Når man bruger et fiskeøje er det vigtigt, at kameraet er i vater på begge ledder.
Ellers kæntrer billederne.
Godt nok kan man nemt rette styrtende linjer op i camera raw, men det er bedst at klare det i optagelsen.
Efterfølgende lavede jeg optagelser med dronen udenfor.
Her gjaldt det både de rene droneoptagelser, hvor man hænger højt oppe og får et indtryk af at billedet er taget fra luften og også deciderede arkitekturfotos taget direkte ind på bygningen, som var de taget fra et højt stativ.
Her er dronen et godt redskab, når man lige skal have den rette vinkel på en bygning og man kun har behov for, at hænge tre meter over jorden.
Jeg sluttede af med en 180 graders video af institutionen.
Vi havde talt om en 360 graders, men det kunne ikke lade sig gøre, da der på hele den ene side var et villakvarter.
I efteråret sidste år var jeg en tur i Hillerød for, at tage dronebilleder, lave dronevideo og tage stillbilleder af en erhvervsejendom.
Ejendommen lå et stenkast fra mine ældste børns skole DAS (Den alternative skole) nu Nordsjællands Friskole, så jeg kendte godt det erhvervsområde, den lå i.
Men jeg havde aldrig lagt mærke til ejendommen, men det viste sig, at den var opført efter min tid som forælder på DAS.
Kunden ville gerne have billeder og video til brug for præsentation af ejendommen i deres portefølje.
Ejendommen var nemlig allerede udlejet, til PostNord, så det var ikke fordi den skulle sælges eller udlejes, blot præsenteres.
Det var en solrig kølig dag sidst i oktober og perfekt vejr til droneflyvning.
Efter at have talt med lederen på ejendommen fik jeg udleveret et adgangskort, så jeg ubesværet kunne bevæge mig rundt båden uden- og indendøre.
Jeg begyndte med dronen.
Der var nemlig stadig lidt aktivitet udenfor med postbiler, der ankom, blev læsset og kørte igen.
Det var godt, at få det med på billederne, så det ikke bare blev en tom ejendom, der blev præsenteret.
Efter at have været udenfor en times tid, gik jeg indenfor for, at skyde billeder.
Her var der dels mødelokaler, kontorer, omklædning og kantine og dels den store hal hvor postsorteringen foregik.
Jeg skød alle stillbilleder på stativ, så er det nemmere, at få det hele i vater og undgå for mange skæve og styrtende linier.
Det betyder mindre arbejde i redigeringen derhjemme.
De færdigredigerede billeder blev afleveret, samt de rå droneoptagelser.
Kunden ville selv klippe optagelserne sammen til en præsentation.
I de første to uger af november brugte jeg en del tid på, at fotografere skybrudsløsninger anlagt af HOFOR forskellige steder i København.
Det drejede sig om den nyanlagte, og meget omdiskuterede Sankt Kjelds Plads, Bryggervangen og Tåsinge Plads på Østerbro.
Der udover var der anlæg langs Scandiagade i sydhavnen, samt flere steder i Carlsbergbyen.
Opgaven bestod dels af droneoptagelser og dels af billeder taget på jorden.
Det er ligetil at fotografere skybrudsløsninger på gade og vej med kameraet på stativ.
Der imod kan det være et problem, at løse opgaven fra luften.
Kunden havde på skitser udpeget standpunktet på dronebillederne, samt skudretning og hvad der skulle være med på billedet.
Dette var ønsker, men ikke nødvendigvis noget der kunne udføres i praksis.
Et hurtigt blik på Naviars Droneluftrum, som er den side/app, man som certificeret dronepilot først kigger på når man får stillet en opgave, viste ikke umiddelbart problemer med at flyve fra de pågældende positioner.
Dog kunne optagelsen på Bryggervangen vise sig, at skulle involvere den saudiarabiske ambassade, der ligger i Omøgade, på den modsatte side af Danmarks Statistik i Sejerøgade, der ligger som nærmeste nabo til grunden i Bryggervangen hvorfra jeg skulle flyve.
Et nærstudie af Droneluftrum og en opmåling på google maps viste imidlertid, at sikkerhedszonen på 150 meter til ambassaden let kunne overholdes, da mit opstigningssted var godt 200 meter fra ambassaden.
Da jeg har boet på Østerbro siden 1993 kender jeg bydelen rimeligt godt, men jeg ved ikke alt!
Da jeg ringede til Dagrofa S-engros, der har butik i stueetagen af den samme store bygning, der rummer Meny ud mod Bryggervangen, fik jeg en interessant oplysning, da jeg havde forklaret mit forehavende.
“Der ligger en daginstitution på første sal – og de har en legeplads på taget!”, sagde kvinden i telefonen fra Dagrofa.
Hvis jeg kunne flyve derfra ville problemer med forbipasserende fodgængere på parkeringspladsen være elimineret.
Det viste sig, at de søde pædagoger i Himmelrummet, som institutionen hedder, ingen problemer havde med droneflyvning fra deres legeplads.
“Du kan flyve mellem 9 og 12, for der er der ingen børn på legepladsen!”
Det var dog ikke uden betænkeligheder, og med en hvis skælven i benene, at jeg den følgende mandag lod dronen stige til vejrs.
Der er det med betonbygninger og betondæk, at de er armeret med jern.
Jern er dronens fjende nummer et, da det forstyrrer gps og kompas og kan gøre det uforudsigeligt at flyve.
Ydermere var den lange legeplads delvist overdækket af langsgående betonbjælker.
Men da legepladsen var cirka 13 meter bred og der kun var to bjælker gav det mig alligevel nogen plads at lette på.
Jeg havde også tænkt, at udsynet op til dronen, der skulle flyves 20 meter væk og hæves 30 meter over bygningens tag, kunne være begrænset.
Men det viste sig, at jeg sagtens kunne både lette, se dronen og lande igen.
Ved Tåsinge Plads, skulle jeg have fat i en andelsforening, der ligger ved pladsen for fra deres gård, at kunne stige op og fotografere ned på pladsen.
Meget venlige mennesker i den forening.
Jeg kunne blot sige hvornår jeg skulle flyve og så ville de give beboerne besked via facebookgruppen for foreningen.
“Nøglen ligger i nøgleboksen ved cykelkælderen – så kan du selv låse dig ind af porten og ind i gården.”, lød beskeden fra et bestyrelsesmedlem.
Ude ved Scandiagade ligger medicinalfirmaet Nomeco på en 150 gange 150 meter stor grund.
Her har de en kæmpebygning, som jeg havde udset mig som sikkerhedszone til min flyvning og fotografering af skybrudssikringen i Scandiagade.
Her var det også problemfrit, at få lov til at flyve.
Da jeg ankom fik jeg, at vide hvor jeg kunne stå og at jeg bare kunne flyve ind over bygningen og hænge.
“Der er ingen grund til, at lukke dig ind på selve anlægget, for så skal vi til at sikkerhedsgodkende dig”, sagde vagten i porten.
“Medarbejderne ved at du er her, så dem får du heller ingen problemer med.”
Ganske rigtigt.
Flere mødte mig med ordene: “Nå det er dig der er dronepilot”, som de sagde da de så mig i min neongrønne vest.
I Carlsbergbyen havde HOFOR ikke bestilt droneoptagelser, men dem lavede jeg alligevel:)
Det vil sige: jeg kender en der arbejder der og hun gav mig adgang til tagterrassen i Carlsbergs højhus hvorfra jeg kunne fotografere de pågældende anlæg og pladser.
Det gik trods den nedgående sol, der skabte nogle reflekser i glasset, der omkransede terrassen.
En af mine meget gamle BNI-relationer er The View, der blandt andet arbejder med markedsføring.
De kontaktede mig for et par måneder siden omkring en opgave for revisionsfirmaet Lægård, der ligger lige nede ad Østerbrogade, som The View laver kommunikation for.
De ville gerne have mig til, at tage nogle billeder til deres nye hjemmeside.
Der var tale om både personalebilleder og situationsbilleder.
Ønsket var at komme væk fra stockbilleder og over i noget mere unikt, der afspejlede firmaet og dets medarbejdere.
Der udover ville de gerne have nogle billeder fra Østerbro og området omkring søerne og Trianglen, der skulle hjælpe med at forankre dem lokalt.
I efteråret fotograferede jeg for Københavns Madhus til deres Råvare Match, som er en slags Løvens hule for fødevareproducenter.
Denne gang skulle jeg fotografere råvarerne, som vores mad er lavet af.
Opgaven bestod i, at fotografere de forskellige grøntsager, fisk og kød på hvid baggrund.
Vi havde aftalt, at jeg kom ind til dem i Kødbyen, så jeg havde pakket et stykke af en hvid baggrundsrulle, lamper, reflektor, stativer og computer.
Jeg tapede baggrundsrullen fast på gulvet og satte en lampe op, som lyste skråt ned på den og op ad fotostativets ben, modsat lampen, stillede jeg en California Sunbounce, så skyggerne ikke blev for mørket.
Stativet var hævet til det højeste og monteret med min 70-200.
Jeg prøvede forgæves, at få tethered shooting til, at fungere med Lightroom, men af en eller anden årsag fungerede det ikke, selvom kameraet blev vist som tilsluttet med kablet.
Men det gik ok nemt, at tage kortet ud af kameraet og ingeste det i Photomechanic efter hver fotografering.
Fødevarerne jeg fotograferede var alt fra linser og gryn over rabarber, selleri, hornfisk, kalvehaler og gulerødder.
Jeg skulle også tage nogle billeder af en voksen og et barn, der laver mad sammen i køkkenet.
Her havde vi lånt en elev fra den skoleklasse, der fik undervisning i madhusets andre lokaler.
Det blev til et skud af et barn og voksen, der holder på samme kniv mens de skærer rødkål, som jeg tog ovenfra stående på køkkenbordet med en fod på hver side af spækbrættet.
Til sidst skulle jeg tage nogle billeder af en af medarbejderne, der stod i køkkenet og en madret og ingredienserne til den.
Billederne skulle oprindeligt fritlægges, men jeg nøjedes med, at aflevere dem med den hvide baggrund.
Desværre havde jeg ikke rullet ny baggrund på hver gang, den blev beskidt efter fødevarer, så det kostede et par timer i Photoshop at rense billederne op.
Slutproduktet er plakater til blandt andet Madens Folkemøde, der netop er blevet afholdt fredag og lørdag, i den forgangne weekend.
I marts måned åbnede British Motor Group, der står bag Jaguar og Landrover i Danmark, en ny butik på Dynamovej i Herlev.
De skulle holde åbningsreception og deres pressechef havde bedt mig tage nogle billeder i den anledning.
Jeg skulle også tage nogle billeder af deres facade, men desværre var der ikke lagt rullegræs og der stod også stadig nogle kegler, så det blev ikke helt som det skulle, synes jeg.
Jeg tog også lidt billeder af deres meget fine værksted og loungen oppe på første sal.
Men billeder i selve butikken var lidt svære at tage, da der var stillet borde op til reception, som stod midt i det hele.
Så de billeder jeg tog i butikken blev af det som skete, folk der talte sammen, butikschefen på talerstolen og gæster der sparkede dæk.
Onsdag før jul var jeg ude hos KL-Marketing i Kastrup.
Indehaveren Kim sidder jeg i BNI gruppe med og han havde bedt mig om at tage nye medarbejderportrætter, samt et gruppebillede.
Der havde været nogle udskiftninger i staben så de trængte til nyt.
Efter råd fra en kollega ville jeg lave gruppebilledet som et sammensat billede af enkeltportrætter således, at når der sker udskiftning af medarbejdere, kan man nemt skifte den afgående medarbejders billede ud med den nyes.
Jeg havde taget en grøn baggrund, der skulle gøre det nemmere at fritlægge personerne efterfølgende, med og tre lamper.
KL-Marketings lokale er ret stort, så der var god plads til, at stille op og få personerne i god afstand fra den grønne baggrund, så jeg kunne undgå reflektion af grønt, hvilket kan vanskeliggøre fritlægningen.
Det virkede så ikke helt – men mere om det senere.
Medarbejderne sad ved hvert deres skrivebord og ringede til kunder, så jeg kunne nemt lige få en ny person til, at træde op til fotografering uden at forstyrre for meget.
Belært af min kollegas erfaring om problemer med, at få alle personer i det endelige gruppebillede til, at fremstå ens i forhold til deres respektive højde, havde jeg taget mit stativ med, således at jeg på de færdige billeder kunne se de indbyrdes forskellige højder.
Efterfølgende kan det være svært, at huske hvem der egentlig var højest hvis man skyder i frihånd.
Da jeg havde skudt alle portrætterne tog jeg lige en runde med kameraet og skød nogle situationsbilleder af medarbejderne på kontoret.
Da jeg skulle lave billederne gik det ikke helt som forventet i forhold til, at fritlægge ved, at bruge værktøjet “farveområde”.
Godt nok kunne jeg godt vælge den grønne farve og fritlægge nogenlunde, men det sidste skulle gøre i fri hånd, da der ellers ville være en grøn halo rundt om den enkelte person.
Så næste gang jeg skyder portrætter hos dem bliver det formentlig på en sort baggrund.
Men bortset fra, at det kom til, at tage lidt længere end beregnet blev det egentlig meget godt.
Heldigvis ville Kim have billederne i sort/hvid så de enkelte små fejl, der måtte være i forhold til farver ses ikke.
Mandag i sidste uge havde jeg en aftale med Morten Søgaard fra Pfizer.
Han bor i Connecticut, hvor han arbejder med genforskning.
Han var i Danmark til en konference i Bella Center og i den forbindelse skulle han give interviews til to aviser, heriblandt Jyllands Posten, der ikke havde en fotograf på opgaven.
Jeg havde allerede en aftale med Pfizer om, at jeg skulle fotografere deres kommende direktør, Lars Møller, senere på ugen og Pfizer ville gerne have nogle gode billeder til blandt andre de to aviser.
Så klokken 9.00 mandag stod jeg klar i Bella Center hvortil Morten ankom et øjeblik efter.
Jeg har fotograferet en del i Bella Center og havde på forhånd planlagt, at skyde det i konferencecentret hvor der er lidt blandet miljø med både plantevægge, trævægge og smarte sofaer.
Jeg havde taget min Profotolampe med og skød portrætter med enten direkte lys eller lampen bouncet i loft eller væg.
Jeg skyder gerne en del billeder til en sådan opgave, så der er noget at vælge imellem, selvom kunden kun skal bruge fem færdige billeder.
Som sagt skulle der i hvert tilfælde være noget der kunne gå i en avis, så det skulle skydes lidt anderledes end de normale lidt “pænere” corporate billeder.
Sidste år var jeg på besøg hos Dansk Retail Services i Tåstrup.
De arbejder med regnskab, løn, rådgivning og fakturering.
De havde i forbindelse med opbygning af ny hjemmeside brug for nogle nye billeder.
Jeg lavede nogle reportagebilleder i deres kontor.
Personer, der sidder bag computere og arbejder er ikke altid nemt, at fotografere godt.
Men det faktum, at der var masser af plads mellem bordene gjorde, at jeg kunne komme på afstand og få fotograferet over og rundt om computerne og derved få billederne til, at blive andet end “person sidder ved computer”
Disse billeder var alle taget mens arbejdet foregik og således ikke opstillet og alle taget ved det forhåndenværende lys.
Jeg skulle også tage nogle mødebilleder, hvilket blev opstillet.
Jeg placerede medarbejderne om et bord og bad dem tale sammen.
Emnet var frit, da der jo ikke er lyd på stillbilleder.
På den måde bliver det hele ikke så stift og formelt, som hvis man beder personer posere.
Jeg skiftede lidt rundt på de forskellige personer, så der kom mere variation over billederne.
Efterfølgende tog jeg portrætter af udvalgte personer og til sidst et gruppebillede.
I begyndelsen af december var jeg et smut i Malmø og besøge Förenede Bil AB.
De sælger Jaguar og Land Rover og stedet skulle bruges som location for de portrætter jeg skulle tage af tre personer fra Jaguar Land Rover og British Motorgroup.
Det drejede sig om pressechefen i Jaguar Land Rover Danmark, direktøren for Jaguar Land Rover Sverige og CEO for British Motorgroup Skandinavien.
Jeg mødtes med pressechefen og sammen gik vi rundt i butikken og så på muligheder for foto.
Det var en frostklar og solrig dag og derfor var der ret meget lys i de fleste lokaler i butikken.
Jeg valgte alligevel, at sætte min lampe op og lave noget lækkert lys.
I maj måned var jeg på rundtur til lokationer jeg ellers aldrig kommer på.
Jeg havde fået en opgave for Casino House, en kæde af spillehaller, der har 15 butikker hovedsageligt i Storkøbenhavn, men også i Kalundborg og i Helsingør, som jeg skulle lave.
Fra de forskellige spillehaller skulle jeg lave billeder af interiøret og udvalgte facader.
Jeg skulle kun fotografere interiøret, maskinerne, rygekabinerne, men ingen personer.
Det viste sig, at være en fordel, at der ikke skulle være mennesker på billederne.
Der var engang imellem nogle, der var lidt skeptiske i forhold til, at jeg var der og skulle tage billeder, men det fik jeg som oftest klaret ved bestyreren af den enkelte spillehals mellemkomst.
Bestyrerne var i de fleste tilfælde klar over, at jeg kom og hvis ikke klarede de formaliteterne med en opringning til ejeren.
I opgavebeskrivelsen stod noteret ned hvilke maskiner jeg skulle fotografere (det var altid de samme i alle hallerne), om jeg skulle fotografere facaden, om der var rygekabine og om der var tips og trav fra Danske Spil, der skulle fotograferes.
Interiøret i hallerne var oftest i den mørke afdeling så det var med kameraet på stativ og jeg endte med næsten udelukkende at bruge min 8-15 mm.
Det skulle vise sig at være en fordel for da jeg var næsten færdig fik jeg at vide at formatet på billederne var tæt på 1:3, det vil sige meget fladt og panoramaagtigt.
Men det kunne sagtens lade sig gøre at beskære billederne efterfølgende.
Som de af jer der kender mig eller følger mig på de sociale medier ved, har jeg en hustru, der har haft brystkræft.
I forbindelse med genoptræningen efter operation og kemoterapi er hun og en masse andre kvinder blevet involveret i et projekt, der skal sætte fokus på fysisk træning og dens indvirkning på kroppen efter et sådant sygdomsforløb.
Derfor er de begyndt, at sejle i en dragebåd fra Københavns Roklub.
Det er holdets mål, at de med det her danske dragebådsprojekt baner vej for og er medvirkende til at skabe fokus på senfølger og forebyggelse/genoptræning indenfor brystkræft.
Og at der på længere sigt kan oprettes flere hold over hele landet, så flere brystkræftoverlevere kan drage fordel af alle de positive konsekvenser af fysisk træning efter kræftdiagnose.
Udover selve rotræningen, træner de også “oppe på land” i et træningscenter.
De er det første danske hold nogensinde, der deltager i den internationale turnering IBCPC Dragon Boat Festival i Firenze i 2018.
Derfor var jeg på vandet med dem, i en motorbåd, for to uger siden for, at fotografere træningen.
Vejret var godt og med sol og Victor, der sejlede båden var god til, at lægge sig i nogle gode positioner i forhold til kvinderne, så jeg kunne skyde med alt fra mit fiskeøje til min 300 mm.
Turen gik rundt blandt andet rundt om Slotsholmen og over i Christianshavns kanal.
Sådan en lørdag morgen er der heldigvis ikke så meget trængsel, så bortset fra et par kanalrundfarter og nogle enkelte goboats mødte vi stort set ingen.
Fra kajkanten kunne man følge de nysgerrige blikke når de forbipasserende opdagede dragebåden i fuld fart gennem vandet.
Det er dyrt, at flyve til Firenze og deltage i turneringen, derfor er holdet ved, at samle midler ind til formålet.
Hvis du skulle have lyst til, at støtte holdet med penge, tøj, udstyr, en dragebåd! eller andet, så kontakt mig, så formidler jeg beskeden til holdet.
En fredag for en måneds tid siden var jeg i SOHO for, at lave medarbejderportrætter for it-virksomheden Veeam.
De var samlet til workshop og havde godt 15 medarbejdere de ønskede billeder af.
Jeg havde via en medarbejder hos Discus fået kontakt til virksomheden, som fremsendte et link til en side med lignende portrætter.
Det er altid en øvelse, at få portrætter til, at ligne nogle der er taget af en anden fotograf.
Men her var det ikke så svært: alle portætter var i pasfotoformat og nogle var taget med mobil, ansigterne orienteret til højre eller venstre og så var nogle taget af en prof.
Dem lænede jeg mig opad og kunne konstatere, at med en hvid væg som baggrund og en lampe bouncet op i loftet kunne det lade sig gøre at få nogle vellignende billeder.
Billederne skulle tages oppe i mødelokalet Oasen i det ret specielle kontorhotel SOHO i Kødbyen.
Her var der på tre af væggene hængt stof op i baner, men på væggen hvor projektoren og lærredet var, var væggen hvid.
Så lærredet blev rullet op og jeg var klar til skud.
Det gik rimeligt glat bortset fra, at der til, at begynde med var nogle, der stod og lavede ansigter bag min ryg, så den portrætterede ikke kunne koncentrere sig.
For en af mine kunder, it-virksomheden Comm2ig i Kokkedal, skulle jeg lave billeder til en kundecase.
Comm2ig leverer blandt andet it-løsninger til større virksomheder og kommuner, herunder københavns kommune.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune skulle indføre en ny, mobil omsorgsjournal, som krævede en omfattende omstrukturering, både af medarbejdernes arbejdsrutiner og af netværket på forvaltningens 140 lokationer.
Hertil skulle Comm2ig levere 3.500 Samsung tablets.
Jeg skulle så ud til deres Center for Innovation og Digitalisering på Sjællandsgade og fotografere dels nogle brugere og så de to, der havde stået for ordren og implementeringen.
Med mig havde jeg en medarbejder fra Comm2ig, der havde styr på hvem vi skulle fotografere og hvordan.
Jeg havde på forhånd fået et udkast til et layout.
Der skulle bruges tre færdige billeder.
Først fotograferede jeg Jack, der havde bestilt it-løsningen.
Ejendommen de har til huse i har en for den tids byggeri typisk terazzoopgang.
Væggene var hvide og der var et godt lys derude.
Jeg bouncede en lampe op i loftet og ind i væggen på nogle af billederne.
Jeg fik Jack til, at ændre position ligesom jeg selv stod både på reposen under ham og over ham.
Efterfølgende skulle jeg fotografere en ergoterapeut hvis job er at være ude ved borgerne og vejlede dem her.
“Heldigvis” havde en af hendes kollegaer et aktuelt problem med sit ben og var udstyret med krykker.
Så hende fik vi til, at spille borger i en opstilling på en af gangene i huset.
Til sidst skulle jeg fotografere Mette, der er digitaliseringschef.
Jeg tog nogle billeder af hende på hendes kontor og nede ved indgangen foran bygningen.
I forrige uge var jeg på en kort fotoopgave i Bella Center for, at fotografere en prisoverrækkelse til en konference.
Konferencen var IPAC 17, som står for International Particle Accelerator Conference.
Det vil sige partikelacceleratorkonference, som i CERN i Schweiz.
Det bragte hurtigt mindelser om den store Money 20/20 konference jeg fotograferede sammen med nogle kollegaer sidste år og som løber af stablen om mindre end en måned også med undertegnede og kollegaer, som fotografer.
Inde i en af de store haller i Bella Center var opstillet en scene hvor seancen skulle foregå.
Der var fire priser, der skulle overrækkes og fire oplæg, der skulle fotograferes.
Jeg havde forinden fået en briefing på mail og havde mødt min kontaktperson i forhallen.
Hun fortalte mig hvad der skulle ske.
Det lå lige til højrebenet.
Der var et ok lys på scenen, dog sat ret højt, så personerne på scenen blev mørke i øjenhulerne.
Derfor satte jeg flash på kameraet, med et orangefiltret, der passede rimeligt godt på farvetemperaturen fra lyset.
Bagtæppe og scene var sorte og gulv og vægge mørkegrå, så der var ikke så meget lys, at hente herfra.
Jeg skulle både tage billeder når der blev overrakt blomster, priser og givet håndtryk og når prismodtagerne skulle holde oplæg fra scenen.
Scenen stod cirka 10 meter fra bagvæggen og selve bagtæppet/lærredet hang et par meter over scenen.
Så jeg kunne stå bag scenen og få både dem på scenen og tilhørerne med på billederne.
Da jeg havde skudt færdigt kørte jeg hjem og lavede billeder og fik dem sendt til kunden.
Som bekendt gik Fona konkurs sidste år og blev overtaget af Elgiganten.
I den forbindelse overtog og ombyggede de også den store Fona på Strøget i København.
Til brug for pressemateriale mm ville de gerne have taget nogle billeder af butikken.
Det var hovedsageligt interiørbilleder de ønskede, men jeg skulle dog også lige tage et par af de nye indgangsparti udefra.
Da jeg fik opgaven troede jeg, at butikken var lukket for kunder og, at der kun ville være enkelte ansatte og et par håndværkere, at tage hensyn til under fotograferingen.
Men til trods for, at den store åbning først skulle finde sted sidst på ugen, var der allerede nu åbent for kunder.
Så det tog lidt længere tid, at fotografere end jeg havde regnet med.
Jeg havde fået en brief pr. mail med en liste over ønskede billeder og en kontakt til butikschefen.
Så da jeg troppede op i butikken bad jeg om, at tale med ham og fik hurtigt en rundtur i butikken og hvilke ønsker de havde til billeder.
Hvis jeg skulle bruge hjælp undervejs skulle jeg tage fat i den enkelte afdelingsleder eller ansatte, så ville de være til rådighed.
Alt i alt gik det faktisk ok.
Håndværkerne, der var i færd med, at reparere rulletrappen havde sat nogle store gule afspærringer op, som jeg lige måtte have dem til, at fjerne et kort øjeblik, så de ikke kom med på billederne fra gamerafdelingen på første sal.
Heldigvis skulle jeg ikke have kunder med som centrale elementer i billedet, men personalet måtte godt komme med i baggrunden.
Det gjorde det lidt nemmere, at fotografere når jeg ikke skulle instruere, bortset fra at jeg så måtte vente til de forskellige afdelinger var nogenlunde tomme.
I sådan en butik er der gjort en del ud af belysningen og den var nogenlunde ens hvad angår farvetemperatur og styrke, hvilket gør sit til, at billederne bliver pæne og ensartede.
Jeg tog tre eksponeringer af hvert skud, men efterfølgende var det relativt få billeder, der egentlig skulle sammenkopieres.
Der var lige lidt højlys fra nogle lamper der skulle dæmpes og nogle skærme i en afdeling hvor indholdet skulle kopieres ind.
Fra tid til anden tager jeg billeder for tømrerfirmaet HSR Tømrer & Partner i Rødovre.
Firmaet er startet for lidt over 10 år siden af de to tømrere Henrik og Ian.
Det er gået rigtigt godt for dem og de er nu et godt stykke over 50 medarbejdere i firmaet.
Når man gør sig bemærket i branchen, hvilket de gør, kommer man også i aviserne.
Derfor havde Henrik bedt mig om, at tage nogle portrætter af ham og Ian, som de kunne bruge som blandt andet handouts til pressen.
Derfor havde jeg sammen med deres kommunikationsmedarbejder aftalt, at fotografere dem i deres værksted.
Til den slags portrætter på location holder jeg det simpelt.
En lampe, som jeg så skyder enten direkte uden paraply eller softboks eller bouncer op i loftet eller ind i en væg.
Så med nystøjne skjorter tog de to indehavere opstilling i værkstedet hvor jeg bad dem om.
Vi fik taget en del forskellige billeder og endte ude foran firmaet ved den 2Cv, som de har investeret i og har fået malet i firmaets farver.
Her var det en fordel for mig, at jeg havde min Profotolampe med, da jeg skulle eksponere i skyggen, så den delvis blå himmel også blev korrekt eksponeret.
Jeg leverede alle billederne i farve og sort/hvid.
Min kontorfælle Ulrik havde givet mig opgaven med, at tage nogle billeder hos Læs for livet på Østerbro.
Læs for livet indsamler bøger og giver disse videre til institutioner, der arbejder med udsatte børn og unge.
Fredag ville foreningen modtage ikke mindre en 16 paller med bøger indsamlet hos landets boghandlere.
Derfor var Boghandlerforeningens formand Bo Dybkær også mødt op i Bogensegade, der ligger under 100 meter fra min hoveddør.
Dette til trods, havde jeg aldrig hørt om Læs for livet og set deres store bibliotek i kælderen under nummer 2 og 4.
Der kan man blive så overrasket over hvad man kan finde i nabolaget.
Bo tog i mod mig da jeg kom og kort efter bakkede lastbilen med de mange bøger ind til fortovet og rampen blev slået ned.
Mens chaufføren læssede de mange paller af og linede dem op langs fortovet tog jeg en masse billeder.
Desværre kom de flyttemænd, der skulle bære hele herligheden ned i kælderen, ikke mens jeg var der, så jeg tog et par billeder mens der blev kigget i kasser oppe på gaden.
For to uger siden var jeg ude hos HSR Tømrer & Partner på Islevdalvej i Rødovre for, at tage personaleportrætter og et gruppebillede af alle medarbejdere i virksomheden.
Det har jeg gjort løbende gennem de sidste par år.
Nu var tiden kommet for, at få taget en stribe helt nye.
Der var dels et ønske om fornyelse af billederne, dels var den valgte location til de gamle billeder blevet noget omstændelig, at fotografere på.
Det skyldes, at fotograferingen foregik midt i kontoret hvor der skulle flyttes rundt på medarbejdere, papirstakke, kontorsager og en enkelt skærmvæg.
Således havde man valgt, at bruge firmaets mødelokale, som location for de nye medarbejderportrætter.
Her kan man stå uforstyrret og det store tunge mødebord midt i lokalet flytter man ikke bare rundt på.
Og netop mødebordet blev udvalgt til, at være stedet hvor den fotograferede medarbejder skulle sidde.
I baggrunden hænger nogle smalle sort/hvide billeder, der ikke skal flyttes på og med en stor blænde og lille dybdeskarphed, blev det en perfekt baggrund.
Da jeg havde lavet profilbilleder af små tyve medarbejdere, der skulle have lavet det, var det tid til, at samle alle medarbejderne til et gruppebillede.
Sidste år havde vi lavet en opstilling ude i gården med bygningen i baggrunden, hvilket også var planen i år.
Men vejret ville det anderledes – det stod ned i stænger og blæste.
Så efter, at have ryddet nogle vinduer og noget træ væk og stillet borde/bænkesæt op i værkstedet kunne billedet skydes her.
Jeg måtte åbne rulleporten og stå udenfor og jeg var således den eneste person, der blev våd under den fotosession:)
De skulle bruge nogle portrætter af nogle medarbejdere til deres kampagnemateriale.
Fotograferingen skulle foregå i Silvan på Gl. Køge Landevej i Valby.
De ville gerne have lidt forskelligt, at vælge imellem, så vi aftalte, at der blev skudt noget i helfigur og halvfigur i forskellige positioner.
Portrætterne skulle afleveres fritlagte og jeg havde aftalt med varehuschefen, at vi kunne skyde dem i deres kantine.
Her var der dels højt til loftet, rimelig plads og hvide vægge.
Det er ikke helt ligemeget hvilken farve rummet har selvom billederne skal fritlægges da en farvet væg eller gulv kan opspejles på motivet og give et farvestik.
Hvilket, uden sammenligning i øvrigt, er et problem i mange sportshaller når man skyder f.eks håndbold.
Gulvene har mange gange en kraftig farve, hvilket ofte kan ses på spillerne.
Nå, men det var ikke sport jeg skulle fotografere, men ganske stillestående byggemarkedsansatte.
Efter at have skubbet lidt borde rundt og fået sat lamper op, tre styk, samt sat kameraet på stativ, var jeg klar til, at fotografere.
Jeg havde fået en liste med de medarbejdere, der skulle fotograferes og varehuschefen fik dem hidkaldt, så det hele foregik rimeligt gnidningsløst.
Medarbejderne var nemme at arbejde med, hvilket er en fordel, så man ikke skal rette på positur og overtale dem til i det hele taget, at blive fotograferet.
Derhjemme retoucherede jeg alle billederne, som så blev sendt smartclipper.dk, som gjorde et godt job til en god pris.
De leverede alle billederne i psd, hvilket gjorde, at de hver især fyldte cirka 150 mb, men det var helt fint i forhold til kunden, da der skal laves rollups og busreklamer.
I mandags var jeg i Vindinge ved Roskilde for, at fotografere erhvervsminister Brian Mikkelsens besøg på virksomheden DK Beton.
Jeg var blevet bestilt af RGS 90, der i samarbejde med DK Beton skal sørge for yderligere genanvendelse af betonaffald.
Anlægget i Vindinge er ikke verdens største og består af et par siloer, en bygning med nogle kontorer og et par garager.
Det var her i den ene garage, der var linet op til besøget med cafeborde, bænke af stilladsbrædder og vand og kaffe.
Men først skulle vi lige på en hurtig tur rundt udenfor, hvor roskildes borgmester Joy Mogensen og et medlem af kommunalbestyrelsen, samt repræsentanter fra henholdsvis DK Beton og RGS 90 også deltog.
Det var dejligt, at føle sig som pressefotograf igen og fandt ud af, at det efterhånden er nogle år siden jeg sidst fotograferede ministeren.
Efterfølgende var der er et par oplæg fra repræsentanterne fra de to virksomheder inde i hallen hvor det også blev til et par billeder.
Da ministeren var kørt og jeg havde fået mit håndtryksbillede, satte jeg mig ud i min bil og lavede nogle hurtige billeder, som jeg lagde på Photoshelter, hvorfra kommunikationsbureauet kunne downloade dem og sende dem ud sammen med en pressemeddelelse.
Resten lavede jeg færdig efter aftensmaden på Østerbro.
For nogen tid siden fik jeg en henvendelse fra en kommunikationsmedarbejder fra københavns kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning på rådhuset.
Forvaltningen skulle flytte i nye lokaler i to ejendomme på Lundbecks område i Valby.
Det de gerne ville have optagelser af var området omkring bygningerne, så medarbejderne kunne se geografien i området med hensyn til offentlig transport, biler og cykler.
Således at medarbejderne kunne danne sig et overblik over hvordan området så ud og hvilket transportmiddel de skulle vælge.
De to bygninger stod tomme og man skulle til, at indrette dem, så de kunne blive klar til indflytning.
Mens jeg talte i telefonen med medarbejderen kiggede jeg på Google Maps og gav en positiv tilkendegivelse på, at kunne udføre flyvningen med det forbehold, at lokale forhold kunne have indvirkning på højden og området det kunne foregå i.
Jeg fik en aftale med en medarbejder hos Lundbeck og da jeg alligevel var i Valby i forbindelse med et andet job, kiggede jeg lige forbi.
Medarbejderen var ikke til stede, men jeg blev uden tøven lukket ind på området af de flinke vagter i porten.
De to bygninger ligger i hjørnet op mod Ottiliavej og Gammel Køge Landevej, hvilket afstandsmæssigt kunne blive et problem.
Selve området de ligger på er adskilt fra resten af Lundbeck med et hegn.
Jeg havde målt på kortet, at en fløj af bygningen var 50 meter lang, så fra enden af bygningen kunne jeg godt gå op i fuld flyvehøjde (120 m) og lave mine skud.
Jeg havde på kortet også konstateret, at Valby Nærpoliti lå på den nærliggende Krumtappen indenfor den 150 meter zone, der må flyves lovligt i i forhold til politi, retsvæsen, ambassader med mere.
Jeg skulle have deres godkendelse til flyvningen, så jeg ringede til dem.
Og det gjorde jeg mange gange, inden jeg igen kørte ud til Lundbeck og kunne konstatere, at politistationen var flyttet og en direkte tilladelse fra dem altså ikke var nødvendig.
Jeg havde aftalt med medarbejderen fra Lundbeck, at jeg kunne flyve i weekenden, så ville der stort set ingen medarbejdere være tilstede og jeg kunne flyve i ro og fred.
Jeg måtte dog udskyde flyvningen en uges tid, da der kom en ordentlig portion sne, som ville forstyrre de færdige optagelser.
På dagen for flyvningen lavede jeg dels optagelser hvor jeg filmede fra jorden og hele vejen op til 100 meter, panoreringer i fuld højde og panoreringer i 50 meters højde.
Ydermere (selvom de ikke specifikt havde spurgt om det) lavede jeg optagelser af bygningerne i lav højde hvor jeg fløj over dem i forskellige retninger og nede mellem dem.
Så undgår man, at kunden kommer bagefter og efterlyser mere materiale.
I sidste uge havde jeg besøg af Michael i studiet.
Han er indehaver af firmaet Barberklingen, hvor han sælger barberskrabere og tilbehør.
Han ville gerne have lavet nogle skud af sine produkter.
Nogle var mere reklamefoto end packshots og var opstillet med rekvisitter.
Eller rekvisit nærmere: et stykke træ med bark, som vi har liggende i studiet.
Det blev brugt som underlagt på billeder taget ovenfra, hvor skraberen lå ned og som underlag hvor skraberen stod i sin holder.
Jeg havde sat en stor softboks i en bo0m, så den hang vandret lige over bordet, der var beklædt med en rest sort molton, som det væggene i studiet er beklædt med.
Det eneste jeg skulle gøre var nu, at flytte skraberen og tilbehøret rundt på bordet og lave opspejlinger med dels papirstykker og hvide plastickasser fra Ikea.
Og modsat hvis jeg skulle have lagt noget lys ned brugte jeg et sort stykke baggrundsrulle.
Der var kun nogle få stykker af billederne, der skulle leveres fritlagt, så det sad jeg selv og gjorde.
Det er svært, men rart at kunne og jeg fandt nogle nye metoder til, at gøre det i Photoshop.
Nu er opgaverne til min drone så småt begyndt at komme ind og jeg skulle således hjælpe min kollega Flemming Schiller med at tage nogle billeder og lave noget video.
Han havde for en af sine kunder, en større tømrermester, taget billeder under konstruktionen af tag og lægningen af dette på Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby og ville nu have billeder af det færdige tag.
Opgaven for mig stod i, at skyde nogle stills og lave nogle videoklip fra min drone.
Jeg havde efter aftale med skolen lagt opgaven en lørdag i december, så vi kunne være sikre på, at der ikke var mennesker tilstede på og ved skolen når der skulle flyves.
Jeg mødtes med Flemming ved skolen om eftermiddagen.
Jeg har tidligere været på skolen i andet ærinde og troede fejlagtigt, at der var adgang til området mellem skolebygningen og Toftebæksvej.
Men det viste sig, at være en aflåst skolegård med et temmeligt højt hegn rundt om.
Hm. Det var sgu ikke så godt.
Aftalen med skolen var lavet og politiet underrettet om flyvningen og vejret var godt, så det var lidt noget skidt, at skulle udsætte opgaven.
Vi gik rundt om bygningerne og fandt et lavt hegn og en låge der grænsede op til kirken ved siden af.
Her kunne vi nemt komme over.
Ud mod Toftebæksvej var der en jordbunke op mod det palisadelignende hegn ind til skolegården.
Her kunne vi planke den og hoppe de par meter ned på asfalten.
Vi fik lavet optagelserne og kunne skubbe en løs bænk hen til hegnet, som vi så kunne stå på, da vi skulle ud igen.
Godt nok lang tid siden, at jeg har planket den sidst.
Tirsdag og onsdag i den forgangne uge var jeg på opgave for udlejningsfirmaet Ajos.
I tirsdags var det en hel dag i Vejle og onsdag gjaldt det et par timer på Avedøre Holme i Hvidovre.
Jeg kørte sammen med Ajos’ kommunikationsmedarbejder i min bil til Vejle.
Rart med lidt selskab på sådan en køretur.
I vejle har firmaet dels kontorer, dels en hal og dels en oplagsplads til materiel.
Vi begyndte med en rundtur på matriklen og enedes om, at begynde i hallen hvor der blandt andet blev arbejdet med hejse (elevatorer til byggepladser) og dels med skurvogne og andet materiel.
Jeg fik nogle billeder af flere forskellige medarbejdere, der var i færd med at arbejde på skurvognene og nogle af dem, der klargjorde hejsene.
Ude på pladsen fotograferede jeg klargøring af hejse og en der arbejdede med den store tårnkran, der er opstillet på pladsen og kan fjernbetjenes af en person på jorden.
Inden vi satte kursen mod hovedstaden tog vi også nogle mødebilleder i et af kontorerne og billeder af nogle medarbejdere bag computerskærme.
På vejen hjem var kommunikationsmedarbejderen chauffør, så jeg kunne udvælge og redigere billeder imens.
Det var godt, at være færdig med dagens arbejde når man rullede op til kantstenen på Østerbro.
Dagen efter tog jeg efter mødet i netværket BNI direkte ud til Industriholmen vor Ajos også har til huse.
Her ligner hallen udefra en trælast og kontorerne de selvsamme pavilloner, som de udlejer til kunderne.
Her er pladsen modsat den i Vejle asfalteret eller belagt med sf-sten, så man ikke skal gå i ankelhøjt mudder.
På pladsen tog jeg billeder af medarbejdere i snak med hinanden, montageopgaver på tårnkraner og levering af gasflasker.
Inde i hallen fik jeg billeder af montage af pærer i lamper, svejsning, vinkelslibning og service på kaloriferer og strømtavler.
Som om tirsdagen endte vi dagen med, at fotografere møder og medarbejdere bag computerskærme.
I mandags var jeg i Gadstrup ved Roskilde og fotografere til en workshop, som miljøvirksomheden RGS 90 skulle afholde.
Konferencen handlede om cirkulær økonomi, som kort sagt i dette tilfælde, går ud på, at genbruge byggematerialer fra nedrevne bygninger i fremtidige byggeprojekter.
Det fandt sted i en stor lagerhal på RGS 90s område, der består af mange af disse haller, affaldsbjerge sirligt opdelt i træ, plastic, sten osv.
Inde i den kolde hal var der rundt langs væggene i den ene halvdel af hallen lagt bunker af byggematerialer ud: radiatorer, vinduer, mursten, ventialtionskanaer, træ og meget andet.
Inde mellem bunkerne var der opstillet store kabeltromler, der skulle fungere som borde, når workshoppens deltagere skulle lave noget gruppearbejde.
I enden af hallen var der en lille scene omkranset af møbler lavet af byggematerialer.
Jeg skulle fotografere de forskellige oplægsholdere og vigtigst af alt: Roskildes borgmester Joy Mogensen, der åbnede workshoppen lidt over middag.
Jeg havde fået arrangeret “noget højt at stå på”, som viste sig at være en lift, så jeg kunne få taget et oversigtsbillede af bunkerne med byggematerialer og deltagerne på gulvet.
Jeg fik trods dårlig netforbindelse afleveret billederne løbende og inden jeg kørte, så kommunikationsbureauet, der var koblet på historien kunne lave indlæg på LinkedIn.
Tidligere på måneden var jeg ude ved Domus Vista på Frederiksberg på en lidt anderledes opgave.
Jeg var blevet kontaktet af TL Byg, der står for, at skulle renovere og ombygge førstesalen af Domus Vista.
Her er cirka 5.000 kvadratmeter tidligere plejehjem, der har stået tomt i 7-8 år.
Min opgave i forbindelse med den kommende ombygning var, at dokumentere udendørsarealerne før byggeriet går i gang.
Simpelthen med mit kamera fotografere overflader, blomsterkummer, inventar m.m., således, at TL Byg efter byggeriet kan dokumentere i hvilken stand det hele var inden byggeprocessen gik i gang.
Så i det meste af en halv dag tog jeg mere end 600 billeder ned i jorden!
Med en 16-35 mm på kameraet var det nemmest, at få så meget med i et billede og samtidig kunne se detaljerne i overfladerne.
Jeg havde egentlig planlagt, at sætte kameraet på stativ eller stå på en stige for, at have et godt udgangspunkt lidt i højden.
Det viste sig for bøvlet, at rende rundt med stativ og stige.
Dels skulle jeg kunne nå arbejdet på en overskuelig tid og dels skulle jeg sørge for, at de enkelte fotos overlappede hinanden, så der ikke var “huller” i min dokumentation.
Ikke for lidt overlap og ikke for meget.
Så det var simpelthen nemmere, at gøre det håndholdt og så tælle skridt mellem hver optagelse og så se på kendemærker i den enkelte optagelse, så overlappet var korrekt.
Oveni at tage alle billederne, hvilket jeg gjorde i urets retning i de enkelte sektioner jeg fotograferede, skulle numre og navne på billederne noteres ned på nogle byggeplaner jeg havde fået udleveret af kunden.
Derved var jeg sikker på, at jeg selv og kunden, kunne stedfæste de enkelte billeder til lokationen på området.
Jeg fik også adgang til den etage over indkøbscentret, der skal bygges om, og kunne herfra tage nogle gode oversigtsbilleder.
Så jeg fik faktisk dokumenteret området omkring de tre sider af bygningen både fra terræn og oppefra.
Jeg havde overvejet, at bruge min drone til opgaven, men det kunne ikke lade sig gøre, da det simpelthen var umuligt, at afspærre området og derved kunne flyve sikkert.
Men det er helt sikkert et godt redskab til fremtidige byggepladsdokumentationer, at kunne bruge en drone som supplement til de fra terrænet optagede billeder.
Forleden dag var jeg på rundtur på fem byggepladser i storkøbenhavn sammen med en kommunikationsmedarbejder fra Ajos, der udlejer materiel til byggeindustrien.
De ville gerne have billeder af noget af alt det materiel de lejer ud.
Det drejer sig blandt andet om kraner, belysning, hejse og byggestrøm.
Vi mødtes klokken 9.00 på en byggeplads ude ved DTU.
Her fotograferede jeg dels installationen af noget byggestrøm dels en medarbejder der klatrede op i en af de på pladsen opstillede lysmaster, som Ajos også udlejer.
Næste stop på turen var den store byggeplads ved Herlev Hospital, som jeg af og til kører forbi på vej hjem fra arbejde.
Her skulle jeg fotografere nogle af de mange byggekraner på pladsen og jeg havde allerede udset mig et af de store jordbjerge ved Hjortespringvej som udgangspunkt for fotograferingen.
Da vi var ankommet til pladsen mødte vi en af Ajos’ medarbejdere, der skulle til, at montere noget strøm i en af de førnævnte kraner.
Så var der lige pludselig mulighed for, at få noget reportage ind over.
Da vi var færdige i Herlev, kørte vi til Royal Arena.
Her var mandskabet i færd med, at montere en af de store kraner, så det blev også til nogle gode reportagebilleder.
På Rigshospitalet skulle jeg dels fotografere nogle hejse og nogle pavilloner og skurvogne og dels tage portrætter af direktøren i Ajos, Ole Wamsler.
Til portrætbillederne havde jeg medbragt en Profotolampe, så jeg kunne få lagt noget ordentligt lys.
Sidste stop på ruten var Jagtvej og NBB (Niels Bohr Bygningen) hvor jeg igen skulle fotografere hejser og pavilloner.
En uges tid før min Cubatur var jeg inde hos vores nabo her i Industriparken og lave billeder.
De hedder Gurusnack og laver blandt andet granola, snacks og kiks.
De ville gerne have nogle billeder dels af hvordan deres produkter bliver fremstiller og dels af de færdige produkter.
Jeg tog en enkelt lampe med derind, så jeg kunne lægge lidt mere lys i de lidt mørke kælderlokaler, der kun er oplyst af lysstofrør.
Jeg tog nogle billeder af produktionen hvor man kan se hvordan blandingerne bliver lavet, mixet og for granolaens vedkommende bredt ud på bageplader for derefter, at blive kørt ind i ovnen.
De tre ejere ville også gerne have nogle billeder af dem selv.
Det skulle ikke være headshots men derimod nogle situationsbilleder, som skulle tages inde i deres mødelokale.
Jeg gik hele vejen rundt om bordet, så jeg kunne få alle tre som centrale personer i billedet.
Da vi havde skudt færdigt, gik vi ind i vores studie ved siden af og skød nogle madbilleder.
Her skød jeg opstillinger med glas og service på et stort spækbræt.
Baggrunden var en hvid fotobaggrund et par meter fra bordet, som jeg havde pakket ind i sort baggrundspapir.
På den møde kunne jeg styre lyset på dels motivet, spækbrætte, bordet og baggrunden.
Efterfølgende lavede vi en stor opstilling af alle deres produkter i nogle gamle frugtkasser, der blev stillet op på nogle paller, som vi kunne køre på en palleløfter næsten hele vejen ind i studiet.
Det er nu praktisk, at have en stor fløjdør ud til kælderen og rampen lige ved studiet.
Til sidst skød jeg alle deres produkter i glaskrukker.
Alt i alt gik det rigtigt godt, hvis jeg skal sige det selv.
Den 29. august skulle Nissan sammen med en række underleverandører holde pressemøde hos Frederiksberg Forsyning, der som de første i verden har købt og installeret V2G biler.
Nærmere om bilerne kan læses her hvor du også kan se de pressebilleder jeg lavede for Nissan forud for pressemødet.
Sammen med Ulrik M. Eriksen fra SEES media skulle jeg lave stillbilleder og video fra præsentationen.
Stillbillederne skulle være fra pressemødet indendøre og præsentationen udenfor hvor bilerne holdt og af de forskellige virksomheders repræsentanter ved bilerne og mens de blev interviewet af TV2, DR og andre.
Vi skulle lave interviews med tre udvalgte personer, som vi fik hjælp til, at line op fra Nissan Nordics pressemedarbejder.
Ydermere blev der stillet en interviewer til rådighed, som skulle lave Q and A.
Det hele skulle leveres efterfølgende i uredigerede jpgs og råklip direkte til et bureau i England, som så redigerede billederne og klippede videoen.
Videoen har jeg ikke set, men min version af billederne kan ses her i indlægget.
Første gang jeg skulle bruge vores nye studie i mediefællesskabet El Fabrico, som jeg sidder i, var da jeg skulle tage nogle produktbilleder for DanaSan.
DanaSan er en mindre producent og forhandler af kosttilskud og helseprodukter.
Den ene ejer kom kort efter den telefonsamtale vi havde haft om jeg kunne klare opgaven for dem, med en kasse med de syv produkter jeg skulle skyde for ham.
Han havde selv prøvet sig frem og mente ganske rigtigt, at det ikke helt var lykkedes for ham, at få noget brugbart i kassen.
I studiet har vi et lille lystelt på 80 x 80 x 80 cm i hvidt.
Det er helt perfekt til den slags optagelser.
En enkelt lampe på den ene side lidt ovenfra er nok.
Til nogle mørke produkter kan det være nødvendigt med en opspejling fra modsatte side.
Til flasken måtte jeg dog skærme af med noget sort pap for, at få den helt rette spejling i flasken.
Billederne blev leveret i lille og stor opløsning og med og uden hvid baggrund.
Jeg måtte skyde det ene produkt om, da jeg ikke havde sat hætten på flasken under første skud.
“Det er jo sådan vores kunder ser det ude i butikken”, som ejeren sagde.
Så måtte jeg ned og skyde om og så kopiere hætten ind i det første billede.
Forrige fredag var jeg ude hos Frederiksberg Forsyning og fotografere Nissan elbiler.
Frederiksberg Forsyning har som de første i verden fået V2G biler, som kort fortalt er elbiler, der fra deres batterier kan levere strøm tilbage til elnettet, når de er tilsluttet en lader.
Billederne skulle bruges til det pressemøde, der blev holdt i går (som jeg også var til) hvor lanceringen blev præsenteret af Nissan og deres samarbejdspartnere på området.
Der var i alt 10 Nissan e-NV200 parkeret under halvtaget bag værket.
Bilerne bruges af medarbejderne, når de er ude og servicere forsyningsnettet og arbejder altså også når de er tilsluttet ladestanderne.
Til at hjælpe mig med billederne og bilerne var en pressemedarbejder fra Nissan og en medarbejder fra det kommunikationsbureau, der havde den overordnede opgave omkring lanceringen.
Vi fik skudt billeder af bilerne alene og nogle billeder hvor kommunikationsfyren iført hjelm og vest gjorde det ud for en forsyningsarbejder.
Heldigvis var det lige i nabolaget, nærmere betegnet ved Rigshospitalet.
Her er NCC ved, at opføre nye fløje på hjørnet af Frederik den Vs Vej og Blegdamsvej.
Denne nat, skulle der fra Polen over Sverige ankomme fire blokvogne med stålkonstruktioner med en samlet vægt på lige under 100 ton.
De bredeste var godt 5 meter brede og næsten 30 meter lange.
Min opgave var, at dokumentere transporten og leverancen til byggepladsen.
Planen var oprindeligt, at jeg skulle over broen og til Sverige og følge dem derfra, men det viste sig, da de første to transporter var ankommet, de to sidste holdt klar ude på Sjællandsbroen.
Så da de to, i mine øjne, kæmpe stålkonstruktioner var på plads kørte jeg med konvojlederen Jan i hans bil ud og fulgte de to andre blokvognes vej gennem den nattemørke by.
Hver gang Jan steg ud af bilen for, med hænderne og sit røde “lyssværd” at signalere til trafikanter og lede lastbilerne igennem, steg jeg også ud og snuppede nogle skud.
Det skete tre-fire steder undervejs og da vi kørte ad Fredensbro og mod Blegdamsvej, steg jeg af og fulgte konvojen til fods hen til byggepladsen.
En fredag for nogle uger siden skulle jeg til Rødovre og fotografere alle nogleoghalvtreds ansatte i tømrer/snedkerfirmaet HSR Tømrer & Partner.
Sommeren var så småt begyndt men da jeg kørte vestpå hang der alligevel nogle tunge regnskyer og truede mit setup, som var et udendørs billede af alle medarbejderne.
Der kom sågar enkelte regndråber på forruden af Vectraen da jeg nærmede mig Jyllingevejafkørslen på Motorring 3.
Så det var med en vis nervøsitet, at jeg sammen med Henrik, der er den ene af partnerne i virksomheden fik aftalt hvor og hvordan setuppet helt præcist skulle være.
De tunge skyer fjernede sig dog mirakuløst da samfulde nogleoghalvtreds mænd og kvinder var placeret på tre borde/bænkesæt, som vi havde stillet op udenfor den gule murstensbygning.
Så med et let skydække med en blød sol, som naturlig lyskilde, samt min til lejligheden lånte Profoto 7b, som anden lyskilde blev det helt perfekt.
Jeg afleverede efterfølgende billederne i både sort/hvid og farve.
For en måneds tid siden var jeg i det vestsjællandske og fotografere for NaturErhvervstyrelsen.
Jeg mødtes med en kommunikationsmedarbejder fra styrelsen på Gangergaardens Maskinstation ved Høng.
Her skulle vi dels tale med indehaveren og dels ud og fotografere nogle af hans medarbejdere, der var i færd med, at pløje, harve, så med mere.
Første stop var det vandhul, som indehaveren havde fået støtte til, at anlægge på en mark lige ved sit stuehus ikke langt fra maskinstationen.
Da der ikke var umiddelbar aktivitet foreslog han selv, at hente en gummiged, så kunne han flytte lidt jord til ære for mig og mit kamera.
Bagefter kørte vi ud og fotograferede en traktor, der lagde gylle ud på en mark.
Klogeligt stod jeg i den rigtige retning i forhold til vinden og ikke på noget jord, som havde fået gylle.
Senere var jeg på en mark i nærheden af Vemmelev, hvor der blev pløjet og hvor de på nabomarken kørte møg ud.
Der lå en kæmpedynge møg, som med gummiged blev læsset op i en møgspreder, som for mig lignede en terrængående lastbil.
Det var meningen, at jeg skulle have sluttet dagen af med, at fotografere en af medarbejderne i færd med at så, men da jeg nåede frem til marken hvor det foregik var han lige ved, at pakke sammen.
Da der var 45 minutters køretid til næste mark, besluttede jeg, at køre hjem.
Jeg tænkte, at jeg dels kunne køre mod Jyderup for, at gense det område jeg arbejdede meget i min tid som vikar på Venstrebladet for 10 år siden og dels være heldig at komme forbi andre der var i færd med at så.
Og ganske rigtigt: efter ganske kort tid dukkede der nogle traktorer med såmaskiner bagpå op på en mark ikke langt fra landevejen.
Jeg parkerede og skruede min 70-200 mm på kameraet og fik således de billeder jeg manglede.
I oktober sidste år brændte en lejlighed i en af de toetagers blokke, som udgør boligområdet Blidahpark ved Strandvejen i Hellerup.
Branden fik fat i taget og skaderne efter dels branden og dels vandet fra slukningen gjorde, at store dele af blokken blev ubeboelig.
Næsten alt indvendigt var ryddet væk da jeg var derude sidst i april og således var der frit kig fra nederste lejlighed og op til loftet af lejligheden ovenover.
De rå stålbjælker i etageadskillelsen var tilbage og håndværkere var i færd med, at lægge etagedæk.
Jeg skulle tage nogle billeder af det arbejde for HSR Tømrer & Partner, som stod for en del af arbejdet i bygningen.
Medarbejderne stod oppe og nede.
Nogle lagde etagedæk og andre var ved, at beklæde andensalen med gipsplader.
På så lidt plads er det rart, at have sin 8-15 mm med, så man kan få nogle oversigtsbilleder, der i kombination med tættere beskårne billeder giver et godt indblik i arbejdet på byggepladsen.
