Her er en film, der viser nogle af alle de billeder jeg tog sidste år.
Jeg har et par gange tidligere lavet arkitekturbilleder for elministeren.dk
Udover at sælge lamper og andet belysning laver elministeren.dk også rådgivning om og udfører belysning inde og ude.
Jeg har således været tre steder for, at tage billeder af projekter her i København.
Da belysning tager sig bedst ud når der er lidt eller intet dagslys skal disse opgaver udføren enten før solopgang eller efter solnedgang.
Derfor var jeg en tidlig og blæsende morgen på Vesterbro, nærmere bestemt i Carlsbergbyen for, at fotografere to af projekterne.
Det første var lys under håndlister og langs en vandrende på Ottilia Plads.
Jeg havde taget min næsten nyerhvervede (havde brugt den til videooptagelse i Schweiz først i januar) monopod fra Surui med.
Den er let og har tre støtteben, så den i en snæver vending kan bruges i stedet for et traditionelt fotostativ, der ofte er noget tungere (de to jeg har fra Manfrotto er i hvert tilfælde)
Det er bedst at tage disse billeder ved så lav iso som muligt og så bliver lukkertiden lidt længere.
Anden opgave i området var i det nyligt genåbnede besøgscenter på Carlsberg: Home of Carlsberg.
Her har elministeren.dk ombygget nogle originale gaslamper til nye lyskilder.
Der var nogenlunde skyfrit denne morgen og lyset var blevet temmeligt kraftigt, så jeg måtte blænde meget ned for at underbelyse billederne, så det så ud som om det var mørkere end det var.
Der udover skulle jeg også have lyskilden i lamperne til at træde frem, så den måtte ikke bliver overbelyst.
Jeg nåede akkurat at tage billeder af de mange lamper inden de begyndte at blinke for til sidst at blive slukket.
Et par dage senere var jeg på Langelinie hvor blandt andre Bjørn Nørgaard har været med til, at lave den Genmodificerede Havfrue og det Genmodificerede Paradis.
Det var ikke selve kunstværkerne jeg skulle fotografere, men nogle sorte granit “kantsten” hvor der langs hver side var lys.
Jeg var taget afsted i lidt god tid da jeg gerne ville have lidt af himlen med, som var næsten uden skyer.
Hvad jeg ikke havde tænkt på var, at lyset sådanne steder selvfølgelig ikke bliver tændt på et bestemt tidspunkt, men efter en lyssensor som tænder lysene når det er mørkt nok.
Så jeg måtte gå et par runder langs vandet, hvilket var ret fint da jeg ikke har været på denne side af Langelinie længe, og vente på at lyset tændte.
Modsat et par dage før hvor der kom mere og mere lys på himlen, var det naturligvis lige omvendt denne eftermiddag hvor der blev mindre og mindre lys.
Men jeg fik mine billeder og himlen blev flot på dem.
Af og til når jeg skyder produktbilleder er selve produktet så stort, at jeg er nødt til, at tage ud til kunden for at lave optagelsen.
Det kan også ske i de tilfælde hvor kunden har mange produkter, så det er lettere, og billigere for kunden, at jeg kommer ud til dem og rigger et studie til.
De store produkter er blandt andet serverskabe eller bare store stationære maskiner, der ikke lige kan flyttes.
Der er mange faktorer der spiller ind, når man skal skyde produkter på location.
Er der plads nok til, at jeg kan skyde selve emnet, det vil sige om jeg kan stå langt nok væk fra produktet til, at jeg kan lave optagelsen med enten en 50 mm normaloptik eller en lille tele.
Ofte ved kunderne ikke hvor meget plads jeg har brug for, men jeg vil gerne have cirka 50 m2 at boltre mig på.
Så er der dels plads til, at jeg kan komme langt nok væk og skyde og samtidig er der plads til, at jeg kan stille lamper op hele vejen rundt om emnet.
Der udover har det også betydning om jeg kan blænde udefrakommende lys af og slukke for lyset i lokalet.
Selvom jeg skyder med kraftige flashlamper kan udefrakommende lys give farvestik i billedet.
Det er altid nemmest, at lave optagelsen så færdig som muligt ude hos kunden, så skal jeg ikke bruge så meget tid hjemme foran computeren efterfølgende.
Nogle gange er jeg nødt til, at ophænge bagrundsruller bagved og på siderne af emnet, så jeg dels nemmere kan fritlægge produktet efterfølgende og dels blænde af for det føromtalte udefrakommende lys.
Jeg bruger også nogle gange sort molton, som er virkelig godt til at dæmpe og styre lyset rundt om et givent objekt.
Det er klart nemmere at skyde et malet objekt fremfor et produkt med en blank overflade, som for eksempel bilen eller serverskabet på billederne.
Bilen er skudt i en garage hos kunden og serverskabet i et værksted.
De små produkter er skudt på en baggrundsrulle liggende på en klods, så det ser ud som om de svæver.
Ved et malet objekt er der mindre reflektion end på blanke objekter.
Det er et stort arbejde, at skyde for eksempel en bil.
Her reflekterer blandt andet vinduerne og, hvis den har det, chromdelene.
Så skal man virkelig arbejde med sine reflektioner.
Ovenstående spørgsmål får jeg engang imellem når jeg er eller har været på opgave.
Det gælder både private og erhvervskunder.
Jeg må så fortælle dem, at der ikke er nogle billeder “jeg ikke skal bruge”.
Hver gang jeg bliver spurgt bliver jeg en smule overrasket.
For hvorfor spørger de?
Er man som fotograf ikke god nok til, at fortælle hvordan man arbejder eller sammenligner spørgeren med sig selv og de billeder han eller hun tager med sit mobilkamera på ferien?
Her kan jeg tænke mig til, at mange kun tager de billeder de mener er nødvendige og hermed ment, at alle billederne kan vises frem til venner og bekendte (forudsat, at billederne er nogle der tåler dagens lys:))
Som fotograf tager jeg også kun de billeder der er nødvendige for at løse opgaven.
Men for, at løse en fotografisk opgave er det nødvendigt, at tage mere end et billede af hvert motiv.
Hvorfor?
Er det fordi fotografer er dårlige til deres arbejde og ikke kan ramme rigtigt i første skud, eller….?
I den perfekte verden ville alle opgaver kunne løses med et skud af hvert motiv, men den perfekte verden findes ikke.
Nuvel, der er forskel på hvilke opgaver, der kræver få eller mange billeder, men alle fotoopgaver kræver at man tager mere end et billede af motivet.
Igen er der forskel på fotografer: nogle skyder få billeder når de er på opgave og andre skyder, efter min mening, alt for mange billeder.
Jeg prøver at begrænse mig af flere grunde: jo flere billeder jeg har med hjem, jo flere billeder skal jeg kigge igennem når jeg skal udvælge det eller de jeg skal bruge.
Jeg skyder indtil jeg har nok billeder til, at løse opgaven for kunden.
Der udover har det også noget at gøre med lagringsplads.
Jo flere billeder man tager jo mere lagringsplads skal man bruge og skyder man video skal man bruge rigtigt meget lagringsplads.
Nå, men tilbage til spørgsmålet og mit svar, som dels er det jeg har skrevet her.
Jeg fortæller simpelthen mine kunder, at kun de allerbedste billeder fra mine optagelser bliver til endelige billeder, som de får lov til at købe og bruge.
Det kan godt være, at der er flere gode billeder fra en opgave (det er ikke sådan at jeg kun afleverer et skud) og som fotograf vil jeg ikke være den der bestemmer præcist hvilket billede kunden skal bruge.
Derfor får de altid et udvalg af billeder, hvadenten det er billeder til deres hjemmeside eller bryllupsbilleder.
Der udover skal alle de billeder jeg optager også, udover de skal udvælges, igennem computeren og have justeret farver, hvidbalance, kontrast, skarphed og måske beskæres.
Så de billeder jeg tager er ikke bare nogle jeg hælder direkte fra kameraet og op i kundens arkiv uden, at gøre noget ved dem.
Måske ovenstående spørgsmål også kan hænge sammen med, at mange mennesker ikke helt forstår værdien af den professionelle fotografs arbejde, for “det er jo bare en hobby vi skal forsøge, at tjene penge på”.
Men det er en helt anden sag, som jeg kan vende tilbage til i et andet indlæg:)
Før min vinterferie var jeg en tur i Ørestad og fotografere for it-firmaet Intellis.
De skulle bruge billeder til deres nye hjemmeside og så skulle de have nogle billeder af Kevin Magnussen, der skulle komme på besøg samme dag til underskrivning af en sponsoraftale.
På forhånd havde jeg talt med grafikeren, der var ved at lave hjemmesiden, så jeg havde en idé om hvilke billeder jeg skulle tage.
Det er tit sådan, at når jeg skal tage billeder til en virksomheds hjemmeside, bliver jeg som den sidste spurgt.
Det vil sige, at alt er færdigt og jeg skal bare “fylde huller ud” på hjemmesiden med mine billeder.
Det er ikke så inspirerende for en fotograf.
Her fik jeg en sparring og en samtale med ham der var ved at lave siden og vi talte sammen om muligheder for billeder.
Jeg kom med mine input og han kom med sine.
På selve dagen for fotograferingen blev jeg mødt af direktøren, der satte mig ind i rammerne i det kontorfællesskab firmaet havde til huse og hvor vi kunne fotografere og hans ønsker til locations.
Jeg fotograferede først medarbejderne på deres arbejdspladser, så var jeg ligesom i gang og skulle ikke opstille noget.
Efterfølgende bevægede jeg mig rundt i huset og fik placeret medarbejderne på nogle gode steder, hvor interiøret også spillede med.
Der skulle også laves personalebilleder, hvilket skete op ad en brun trævæg, som jeg satte lys på med mine to Godoxlamper.
Indimellem personalefotograferingen, lavede jeg flere billeder rundt i huset.
Til sidste skulle jeg fotografere Kevin Magnussen.
Først til det møde han holdt med ledelsen, så underskrivningen af sponsoraftalen og nogle billeder i et podcast-studie.
De skulle bruges til nogle podcasts som skal produceres senere.
Vi sluttede af med billeder af Kevin sammen med nogle af medarbejderne.
Se firmaets hjemmeside her: intellis.dk/
For 14 dage siden var jeg en tur på sydsjælland for, at tage nogle billeder for Dacia, der i Danmark hører under Renault.
Camilla, der har de to grand danoiser Aya og Fuji, skulle fotograferes sammen med dem og hendes bil, en Dacia Jogger.
Billedet skulle bruges til, at vise at man sagtens kan have to velvoksne hunde (plus 80 kilo hver!) i bagagerummet.
Da jeg ankom til hendes hus i Rønnede gøede hundene helt vildt, så ingen var i tvivl om at der var gæster.
Grand danois er en stor hund, cirka 85 cm over skuldrene og her var der hele to af dem.
Den ene var en hvalp og noget ivrig.
Men Camilla var ret god til at holde styr på dem.
Som sagt skulle jeg tage billeder af hende og hundene i og ved bilen, som vi parkerede på et lille græsstykke tæt ved huset, hvor vi kunne stå i fred.
Jeg havde taget min Godoxlampe med og den var perfekt til, at lyse motivet op i det halvoverskyede vejr hvor solen heldigvis ikke var for stærk.
Det lykkedes overraskende godt, at få en stak billeder selvom jeg ikke har den store erfaring i hundebilleder.
Havde overvejet, at skyde på stativ, så jeg kunne kopiere billederne sammen efterfølgende, da jeg tænkte at det kunne blive svært, at få billeder hvor begge hunde samtidig havde opmærksomheden rettet mod mig.
Men det var ikke noget problem.
Før ferien var jeg på opgave for firmaet Ajos, som jeg efterhånden har lavet en del for, hvor jeg skulle fotografere to skoler de har været med til, at opføre på Amager.
De to skoler er midlertidige bygninger lavet i moduler, som man også ser det på nogle byggepladser.
De er også svanemærkede og når man bevæger sig rundt i dem bemærker man ikke at det er moduler, der er sat ovenpå hinanden.
Den ene skole ligger klos op ad Royal Arena og den anden ligger på den såkaldte Sigteliniegrund ved Vestamager metrostation.
Begge steder skulle jeg tage billeder og video fra drone og efterfølgende interiørbilleder af udvalgte lokaler.
Grundet placeringen på Amager og i nærheden af lufthavnen må jeg kun flyve op til 40 meters højde og ved skolen ved Sigteliniegrunden skulle jeg ydermere holde mig væk fra Amager Fælled da det er et naturbeskyttelsesområde, hvor man ikke uden videre må flyve med drone.
Jeg har erstattet min DJI Phantom 4 med en DJI Mini 2, der kun vejer 249 gram, hvilket har den fordel, at jeg ikke skal tage højde for uvedkommende personer indenfor dronens sikkerhedszone, som jeg skulle det med min Phantom.
Det betyder dog ikke, at jeg må flyve frit, jeg må stadig ikke overflyve større menneskemængder, så hvis der f.eks kommer en daginstitution eller skole på udflugt, må jeg ikke kredse over dem.
Men det har sine fordele i forhold til, at flyve i nærheden af veje med fodgængere, cyklister og bilister.
For et par måneder siden var jeg på rundtur i storkøbenhavn og et smut i Ringsted for, at lave billeder for Milton huse.
Billederne skulle bruges i deres kundemagasin.
Sammen med marketingdirektøren var jeg først på deres kontor i Herlev for, at fotografere tegneren Mads, der sammen med afdelingsdirektøren Claus, skulle fotograferes til en artikel om Mads.
Efterfølgende tog vi ud til Mads’ kolonihavehus i Dragør, som han sammen med sin hustru har brugt meget tid på, at ombygge.
Her skulle vi have billeder i familiens udekøkken, sammen med deres søn.
Jeg havde taget min profotolampe med, som til billedet i udekøkkenet, blev stillet op indenfor, så der kom noget lys i vinduet.
Det var en solskinsdag, så der var en stor forskel på lys og skygge i netop det billede, men det lykkedes, at tage et billede, hvor højlysene var bevaret og skyggerne belyst godt.
Jeg skulle også tage nogle billeder indenfor af det meget lille, men ret godt udnyttede kolonihavehus.
Tredje location var hos en familie i Ringsted, der havde fået bygget et helt nyt hus.
Her skulle vi have billeder af familien sammen i færd med, at gøre ting som familier gør: lektielæsning i køkkenet, hygge i alkoven, hygge og leg i stuen og til slut billeder i den store dobbeltgarage.
Alle billeder er opstillet, men som jeg gør med den slags billeder: jeg placerer modellerne og lader dem gøre, som de ville gøre i en situation hvor jeg ikke var til stede og så tager jeg mig tid til, at bevæge mig rundt om motivet, sætte lampen (jeg brugte kun min profoto, som jeg bouncede op i lofterne) og skifte brændvidde.
I september var jeg en tur i Holte, hvor man er ved at opføre et plejehjem. En bygning har altid et tag, og det var her jeg skulle op.
Firmaet Sundolitt havde bedt mig om, at fotografere sjakket, der var i færd med at lægge isolering med deres produkter.
Jeg havde udskudt opgaven en dag da, der havde været for tåget og arbejdet med, at lægge lige netop den type isolering de ville have billeder af, sluttede klokken 10.
Det havde også været lidt tåget denne onsdag morgen, men Sundolitt ville gerne have billederne taget i denne uge.
Heldigvis var der strålende solskin på vej og ret varmt vejr, så da jeg stod på det flade tag efter, at have slæbt kamera, stativ og en Profotolampe (med tilhørende batteri) op ad ramper og trapper, var jeg godt svedig.
Der var ikke meget plads på denne del af taget hvor jeg skulle skyde og i begyndelsen kunne jeg kun stå på en side og fotografere.
Heldigvis flyttede håndværkerne sig og processerne gentog sig, så jeg fik flere muligheder og vinkler at skyde fra.
Alle billeder skulle som udgangspunkt skydes på højkant, så de passede med det format brochuren skulle have.
Det var ikke altid lige let, at få det framet korrekt, så jeg snød med nogle af billederne og skød i tværformat og beskar efterfølgende i Photoshop.
For en lille måneds tid siden var jeg en tidlig mandag morgen i Tåstrup hos GLS for, at fotografere to elbiler.
To af vognmændene hos GLS har investeret i hver deres Nissan e-NV200.
Opgaven lød på, at fotografere de to biler med chauffører foran pakkeshoppen i GLS-distributionscenter i Tåstrup.
Solen stod lavt fra en skyfri himmel og den side af bygningen hvor pakkeshoppen lå, lå i skygge.
Der udover var GLS-logoet på bygningen ikke særligt stort i forhold til dem, der er på de store lastbiltrailere, som holdt parkeret på grunden.
Så efter en tur rundt om bygningen for, at finde en location, fandt jeg en trailer, der stod parkeret så der ville falde sol på de to elbiler, hvis vi placerede dem umiddelbart foran traileren.
Den ene chauffør kom før den anden så jeg tog nogle billeder af ham og den ene bil.
Da den anden chauffør, der sad fast i trafikken fra København, ankom tog jeg billeder af dem begge.
Da seancen var slut lånte jeg en stol i frokoststuen og redigerede de fleste billeder færdige, inden jeg stak snuden mod Østerbro.
Det er trods alt lidt bedre, at sidde på en location og arbejde, end at spilde tiden i en bilkø på Ring 3.
I efteråret fotograferede jeg for Københavns Madhus til deres Råvare Match, som er en slags Løvens hule for fødevareproducenter.
Denne gang skulle jeg fotografere råvarerne, som vores mad er lavet af.
Opgaven bestod i, at fotografere de forskellige grøntsager, fisk og kød på hvid baggrund.
Vi havde aftalt, at jeg kom ind til dem i Kødbyen, så jeg havde pakket et stykke af en hvid baggrundsrulle, lamper, reflektor, stativer og computer.
Jeg tapede baggrundsrullen fast på gulvet og satte en lampe op, som lyste skråt ned på den og op ad fotostativets ben, modsat lampen, stillede jeg en California Sunbounce, så skyggerne ikke blev for mørket.
Stativet var hævet til det højeste og monteret med min 70-200.
Jeg prøvede forgæves, at få tethered shooting til, at fungere med Lightroom, men af en eller anden årsag fungerede det ikke, selvom kameraet blev vist som tilsluttet med kablet.
Men det gik ok nemt, at tage kortet ud af kameraet og ingeste det i Photomechanic efter hver fotografering.
Fødevarerne jeg fotograferede var alt fra linser og gryn over rabarber, selleri, hornfisk, kalvehaler og gulerødder.
Jeg skulle også tage nogle billeder af en voksen og et barn, der laver mad sammen i køkkenet.
Her havde vi lånt en elev fra den skoleklasse, der fik undervisning i madhusets andre lokaler.
Det blev til et skud af et barn og voksen, der holder på samme kniv mens de skærer rødkål, som jeg tog ovenfra stående på køkkenbordet med en fod på hver side af spækbrættet.
Til sidst skulle jeg tage nogle billeder af en af medarbejderne, der stod i køkkenet og en madret og ingredienserne til den.
Billederne skulle oprindeligt fritlægges, men jeg nøjedes med, at aflevere dem med den hvide baggrund.
Desværre havde jeg ikke rullet ny baggrund på hver gang, den blev beskidt efter fødevarer, så det kostede et par timer i Photoshop at rense billederne op.
Slutproduktet er plakater til blandt andet Madens Folkemøde, der netop er blevet afholdt fredag og lørdag, i den forgangne weekend.
I forrige uge befandt jeg mig på Amager Torv lidt i otte om morgenen.
Solen var så småt ved at stå op, dog kunne den ikke ses bag de mørke skyer på himlen, men lyset kom mens jeg ventede på at blive lukket ind i Royal Copenhagens butik.
Her skulle jeg tage en række billeder for Malerfirmaet Martin Nielsen & Søn, der udover at de løbende har malet den store butik, også i år har stået for, at male dele af opsætningen af de populære juleborde.
Julebordene, som der er fem til seks af hvert år, bliver dækket og dekoreret af nogle udvalgte personer, der i år tæller blandt andre florist og interiørdesigner Leif Sigersen, kunstnerduo Edition Poshette v. Helene Schjerbeck og Simone Bendix samt tekstildesigner Helene Blanche.
Malerne har så hjulpet med blandt andet at dekorere podierne bordene står på.
Jeg var stort set alene i butikken, efter at jeg havde fået en rundvisning af Martin fra malerfirmaet, der kort fortalte hvad de kunne tænke sig jeg skulle fokusere på.
Jeg havde et ærinde efterfølgende, så jeg havde knap to timer på egen hånd.
Heldigvis er der masser af plads, mere end jeg huskede, i den store butik, så man ikke pludselig får væltet en 50.000 kroners tepotte på gulvet ved et uheld.
Jeg havde bare medbragt kamera, objektiver og et stativ.
Ikke noget lys.
Det er nemmere, at lade belysningen i butikken gøre arbejdet for dig og så lave optagelser på blænde 16-22, som var tilfældet med min 35er og mit fiskeøje, med en lukkertid på mellem et og otte sekunder.
Jeg laver altid bracketing ved denne type optagelser, så jeg har mulighed for, at kombinere flere optagelser af samme opstilling, hvis noget skulle brænde ud, hvilket kunne være en mulighed med butiksspots og hvidt porcelæn.
Det blev dog ikke nødvendigt fandt jeg senere ud af foran computeren.
Jeg havde begyndt mine optagelser ude på torvet hvor jeg fotograferede facaden og jeg sluttede af samme sted med min 35er presset mod ruden, så jeg kunne fotografere opstillingerne i vinduet.
I sidste måned fik jeg en opgave for Silvan.
De skulle bruge nogle portrætter af nogle medarbejdere til deres kampagnemateriale.
Fotograferingen skulle foregå i Silvan på Gl. Køge Landevej i Valby.
De ville gerne have lidt forskelligt, at vælge imellem, så vi aftalte, at der blev skudt noget i helfigur og halvfigur i forskellige positioner.
Portrætterne skulle afleveres fritlagte og jeg havde aftalt med varehuschefen, at vi kunne skyde dem i deres kantine.
Her var der dels højt til loftet, rimelig plads og hvide vægge.
Det er ikke helt ligemeget hvilken farve rummet har selvom billederne skal fritlægges da en farvet væg eller gulv kan opspejles på motivet og give et farvestik.
Hvilket, uden sammenligning i øvrigt, er et problem i mange sportshaller når man skyder f.eks håndbold.
Gulvene har mange gange en kraftig farve, hvilket ofte kan ses på spillerne.
Nå, men det var ikke sport jeg skulle fotografere, men ganske stillestående byggemarkedsansatte.
Efter at have skubbet lidt borde rundt og fået sat lamper op, tre styk, samt sat kameraet på stativ, var jeg klar til, at fotografere.
Jeg havde fået en liste med de medarbejdere, der skulle fotograferes og varehuschefen fik dem hidkaldt, så det hele foregik rimeligt gnidningsløst.
Medarbejderne var nemme at arbejde med, hvilket er en fordel, så man ikke skal rette på positur og overtale dem til i det hele taget, at blive fotograferet.
Derhjemme retoucherede jeg alle billederne, som så blev sendt smartclipper.dk, som gjorde et godt job til en god pris.
De leverede alle billederne i psd, hvilket gjorde, at de hver især fyldte cirka 150 mb, men det var helt fint i forhold til kunden, da der skal laves rollups og busreklamer.
I sidste uge havde jeg besøg af Michael i studiet.
Han er indehaver af firmaet Barberklingen, hvor han sælger barberskrabere og tilbehør.
Han ville gerne have lavet nogle skud af sine produkter.
Nogle var mere reklamefoto end packshots og var opstillet med rekvisitter.
Eller rekvisit nærmere: et stykke træ med bark, som vi har liggende i studiet.
Det blev brugt som underlagt på billeder taget ovenfra, hvor skraberen lå ned og som underlag hvor skraberen stod i sin holder.
Jeg havde sat en stor softboks i en bo0m, så den hang vandret lige over bordet, der var beklædt med en rest sort molton, som det væggene i studiet er beklædt med.
Det eneste jeg skulle gøre var nu, at flytte skraberen og tilbehøret rundt på bordet og lave opspejlinger med dels papirstykker og hvide plastickasser fra Ikea.
Og modsat hvis jeg skulle have lagt noget lys ned brugte jeg et sort stykke baggrundsrulle.
Der var kun nogle få stykker af billederne, der skulle leveres fritlagt, så det sad jeg selv og gjorde.
Det er svært, men rart at kunne og jeg fandt nogle nye metoder til, at gøre det i Photoshop.
Jeg har også været en tur i Birkerød og besøge en bilforhandler, nærmere bestemt Krogsgaard Biler på Kongevejen.
Anledningen var, at Renault Danmark ønskede nogle pressebilleder i fordi forhandleren i nyindrettede lokaler skulle sælge både Dacia- og Renaultbiler.
Desværre var der ikke kommet nogle Daciaer til forhandleren da jeg var på besøg, så jeg nøjedes med, at fotografere Renaultmodellerne på førstesalen.
For at skabe lidt liv i lokalerne fik jeg en af sælgerne til, at agere model og gå igennem lokalerne mens jeg tog billeder.
Jeg tog efterfølgende også billeder udefra.
Lige ned ad Strandboulevarden, halvanden kilometer fra min hoveddør, ligger Ryde Gastronomi.
For en måneds tid siden var jeg nede hos Torben og Mette, der driver firmaet og skyde billeder til deres hjemmeside og brochurer.
Jeg skulle dels skyde nogle madbilleder og dels personalebilleder.
Jeg havde taget min gamle 300 watts lampe med, da det er den eneste jeg har en softboks til. En softboks egner sig efter min mening bedst til madfotografering.
Jeg har lavet en del madbilleder gennem tiden og stået i mange restaurantkøkkener og balanceret tallerkener, fade og madretter på gulve og borde.
Da jeg ankom fik jeg hurtigt sat gearet op.
Softboxen på modsatte side af det rustfrie bord, som efter lidt prøveskydning, viste sig at være det perfekte underlag, frem for en hvid dug, som jeg mange gange har brugt.
Torben stod for, at lave retterne klar og jeg rettede lidt til.
Et folieaskebæger eller en omvendt tallerken ind under fadet eller skærebrættet for, at få en god vinkel.
En enkelt opspejling med hvidt, som jeg måtte holde mens jeg skød, da der ikke var plads til et stativ mellem mig og bordet.
Nogle af billederne skød jeg stående, forsigtigt og roligt, på to mælkekasser, så jeg også kunne komme i højden.
Da jeg efter et par timer var færdig med, at fotografere maden, skulle jeg lave nogle personalebilleder.
Som så mange andre køkkener var der også her hvide fliser fra gulv til loft.
Ikke ret godt som baggrund til portrætter.
Der er simpelthen for meget reflektion og genskin i overfladen, hvilket gør det meget svært at arbejde med.
Et hurtigt blik ud i gården sammen med Torben afgjorde sagen.
På midten var gården delt op af en lang række garager, hvis træporte kunne trænge til en ny omgang maling.
Perfekt baggrund med de rå og afskallede brædder og så softboksen som den eneste lyskilde kombineret med dagslys gjorde det helt godt.
I begyndelsen af året skulle jeg igen ud til en af mine faste kunder Bygningsstyrelsen.
Denne gang skulle jeg ikke tage medarbejderportrætter, men en række genrebilleder til brug i blandt andet deres jobopslag.
Pressemedarbejderen havde fået seks medarbejdere til at træde op.
Med dem skulle jeg så illustrere forskellige situationer i styrelsen: mødelokalet, samtalen over en computer og samvær i kantinen.
Jeg havde alt mit lys med, men besluttede mig for, at bruge en enkelt lampe.
Det er noget lettere, at sætte lys på denne måde og det er samtidig nemmere at få et ensartet lys på alle billederne.
Den eneste hurdle her og som så mange andre steder er det blandede lys, der ofte er i kontorer.
Der er dagslys fra vinduer og kunstlys i alle afskygninger fra lamper og belysning i lokalerne.
Så må man i de enkelte tilfælde beslutte om man skal skyde med dagslys eller man skal filtrere med et orangefilter foran lampen.
Der vil oftest være en del redigering i Photoshop efterfølgende uanset hvilket lyskilde du vælger.
Nogle gange skyder jeg også samme billede med to forskellige farvetemperaturer og ser på efterfølgende hvilket der er nemmest at arbejde med i Photoshop.
Jeg skød på seks forskellige locations i huset og alle steder fra forskellige vinkler og med udskiftning af medarbejdere undervejs.
De havde sagt, at de ønskede to-tre billeder, men endte med at vælge seks, som jeg så færdigretoucherede og sendte til dem
