Udvalg af de mange billeder jeg tog i 2024.
Sammen med min gode ven og kollega, Alex var jeg i begyndelsen af denne måned på streetfototur til Riga.
Det er kun os to, med hvert sit kamera (i det her tilfælde Fuji X-100 V og VI) til fods rundt i byen.
For to år siden var vi en tur i Paris (billeder fra den tur kan ses her: https://jenspanduro.dk/portfolios/paris/) og lave det samme.
Den tur var i forsommeren og vi fandt hurtigt ud af, at vi nok var en måned til to for sent ude ved, at tage til Riga i november.
Dels er vejret koldere i november og dels er der ikke så mange lyse timer til rådighed.
Ikke at man ikke kan tage billeder om aftenen, men det er noget federe om dagen og i de lyse aftentimer.
Vejret viste sig heller ikke fra sin bedste side, da det regnede en del.
Dog var der også solskin og hele mandagen (afrejsedagen) var der strålende sol med lange skygger.
Jeg havde booket et hotel lige midt i byens turistområde.
Noget der ikke er tilgængeligt prismæssigt i mange lande, men til en pris på omkring 2.000,- for fire overnatninger med morgenmad er det det man gør.
Det er oftest i byens centrum gadelivet udfolder sig, men selvfølgelig også her hvor de fleste turister er.
I dette tilfælde ret mange briter, men også tyskere, danskere osv.
Ingen af os havde været i Riga før (jeg har dog besøgt Letland i 99 på en reportagetur på grænsen til Litauen, som du kan se billeder fra her: https://jenspanduro.dk/portfolios/rucava-letland/) så vi var lidt på bar bund omkring hvad vi skulle se.
Men det er ofte også ret fint når det drejer sig om streetfoto og reportage, bare at gå se og fotografere de folk man møder.
I Paris kunne vi sidde på en café udendørs og bare se og fotografere fodgængerne mens vi drak vores espresso og øl.
Samme mulighed var der ikke rigtigt her, medmindre vi dristede os til, at skyde ud gennem kaffebarernes vinduer, hvilket vi da også gjorde.
Ellers er det hurtige skud enten fra hoften eller med kig i søgeren når folk passerer os eller at stå på et hjørne (i læ for vind og vejr) og fotografere de forbipasserende.
Nogle andre steder, at få gode billeder er hvor mange mennesker færdes.
Det er typisk bus- og togstationer, trafikknudepunkter og markeder.
Der var et stort uden- og indendørsmarked ikke ret langt fra hotellet.
Udendørs kunne vi godt fotografere, men indenfor bekendtgjorde skilte, at fotografering var forbudt.
Er der noget man ikke gider når man er i udlandet, er det at få problemer med indbyggere eller myndigheder.
Så vi valgte at undlade at fotografere indenfor på det ellers store og fotogene marked.
Udendørs blev det til nogle få billeder inden et par ret insisterende personer stillede sig halvgrinende op og bad om smøger.
Men det er risikoen ved, at rende rundt og fotografere på må og få og derfor skyder jeg enten, som nævnt fra hoften eller stiller mig op og lader som om jeg fotograferer en turistattraktion eller noget større i bybilledet.
Der er trods alt mange der render rundt og fotograferer her og der med telefoner og kameraer.
Så kan man i relativ ro og fred få de gode billeder.
Riga er en relativt stor by med omkring 600.000 indbyggere, så cirka ligeså stor som København, der dog i hele hovedstadsområdet rummer knap 1,4 millioner.
Til trods for byens størrelse virkede den ikke særligt stor, men nu nåede vi heller ikke ret langt rundt på vores gåture, selvom vi gik 10 til 15 kilometer hver dag.
Selve bymidten med de gamle huse er pæn og mange steder er gaderne brostensbelagt.
Længere ude skifter husene karakter og der er en del tomme og faldefærdige huse.
En del af bygningerne er lavet af træ på to til tre etager.
Når mørket faldt på undrede det os, at der ikke ret mange steder var tændt lys i vinduerne.
Hvad det skyldtes fandt vi ikke ud af, men enten kom letterne sent hjem fra arbejde eller også sparede de på strømmen.
Det var ikke sådan at der ikke var tændt gadelamper og lysreklamer, så der er lyst nok at gå rundt i byen.
Men alt i alt dejlige fire dage med kamera og godt selskab.
I søndags var jeg i Lersøparken og fotografere performance.
Performancen hed AKTIVERING AF FANERNE FOR NYE FÆLLESSKABER og var arrangeret af kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang.
Til formålet havde deltagerne syet faner af stofrester.
Dette foregik i tekstilværkstedet på biblioteket på Rentemestervej to uger tidligere, hvilket jeg også fotograferede.
Som skrevet i indlægget forleden om sommerfesten ved Grundtvigs Kirke (kan ses her) var søndagens vejr heller ikke særligt sommerligt.
Vinden var taget til og der kom nogle kraftige byger.
Således stod det ned i stænger da jeg satte kurs mod Bispebjerg Hospitals parkeringshus.
Jeg havde ikke hørt fra arrangørerne, at performancen skulle være aflyst, hvilket ellers havde været på tale, netop på grund af den dårlige vejrudsigt, så jeg var taget afsted.
Da jeg gik fra min bil var regnen stoppet, men himlen var stadig fyldt med mørke skyer.
Forunderligt nok regnede det ikke i den times tid vi var i parken og den kraftige vind gjorde sin gavn.
Vinden fik nemlig fanerne til, mere eller mindre hele tiden, at stå flot ud fra stængerne de var fæstnet til.
Så der var virkelig syn for sagen med de flotte faner.
De knap 30 fremmødte blev akkompagneret af en trommeslager og en keyboardspiller, der spillede det mest underfundige, til performancen passende musik.
Der var smil og højt humør hos alle, også undertegnede, både før, under og efter seancen.
Lørdag i sidste weekend var jeg til sommerfest ved Grundtvigs Kirke.
Vejret indbød ikke ligefrem til sommerfest, men fest skulle der være.
Jeg skulle tage billeder til områdefornyelsen og kirken.
Områdefornyelsen havde en stand i et af teltene, hvor der var opstillet en model af området, hvor der var skitseret hvilket arbejder der skal ske i nærmere fremtid.
Der udover var der også loppemarked, ponyridning, livemusik, “klap en slange, kat eller vandrende pind”
Øl og mad kunne selvfølgelig også købes og i et hjørne var der hoppeborg og bål til snobrød.
Områdefornyelsen havde opstillet en masse strandstole, både ved kirken og nede på selve Bispebjerg Torv.
Dem ville de også gerne have billeder, samt spejlpavillonen på torvet.
Det blev et par timer med det jeg vil kalde streetfoto.
Altså fotografere folk i interaktion med hinanden uden, at de opdager at de bliver fotograferet.
Torsdag i sidste uge var jeg på opgave for en ny områdefornyelse under københavns kommune.
Denne gang var det områdefornyelse Bavnehøj, der havde spurgt om jeg ville være behjælpelig med, at
tage nogle billeder for dem.
Der var fernisering på et nyt vejmaleri på Bavnehøj Allé i København.
Vejmaleriet markerer den kommende kvartersplads, der er en del af anlægsprojektet Bavnehøj Allé –
Forbindelse og Mødested, som er igangsat af områdefornyelsens styregruppe og udviklet i samarbejde
med en arbejdsgruppe bestående af lokale beboere og aktører.
Vejmaleriet er udført i den ende af Bavnehøj Allé, der støder op til Vestre Kirkegård.
Til ferniseringen var der musik, performance, kage og bobler til de fremmødte.
Områdefornyelsen ville også gerne have dronebilleder af det nye vejmaleri.
Det var planen, at jeg skulle tage dem på dagen, før arrangementets begyndelse.
Men dels blæste det for meget og dels ville jeg formentlig få problemer med for mange mennesker på
pladsen under dronen og så må jeg ikke flyve.
Derfor tog jeg dronebillederne i forbindelse med en anden opgave for områdefornyelsen om lørdagen.
Her var der helt vindstille og kun ganske lidt trafik.
Hvis du vil købe nogle af mine billeder kan du finde dem her.
Årets sommerferie gik til det tidligere Jugoslavien, nærmere bestemt Montenegro.
Tilbage i 2016 var vi en tur i Makedonien (nu Nordmakedonien) alle fem.
I år var det kun min hustru, vores yngste på fjorten og undertegnede.
Modsat turen til Makedonien, hvor vi fløj, tog vi i år bilen.
Afstanden til Montenegro er cirka den samme som til Napoli hvor vi var i fjor, så det kunne vi godt gøre i bil.
Vi har i mange år kørt bil på ferie, så det er ikke noget nyt for os.
Vi besluttede os for, at tage fire overnatninger på turen derned.
Vi overnattede således i Hannover, Regensburg, Zagreb og i Zvekovia nær Dubrovnik.
Alle steder ankom vi sent på eftermiddagen og havde således tid til, at tage på sightseeing og ud at spise, så der var også tid til at tage lidt billeder.
Det er altid en overvejelse man gør sig som fotograf: hvor meget udstyr skal man tage med på ferie?
I år havde jeg, ligesom sidste år min X100V med TCL100 monteret, så jeg havde et lille kamera med en fast 50 mm blænde 2.0 og min drone (som dog lå i tasken på hele turen).
Dog med mulighed for, at tage teleconverteren af og få en 35 mm blænde 2.0 (hvilket jeg gjorde et par gange) men hovedparten af billederne på ferien blev taget med 50 mm.
Efter min tur til Paris sidste år (se billeder her), sammen med min kollega, er jeg begyndt at tage en masse streetphotos.
Det er udfordrende og hver gang jeg kommer til et nyt sted (i det her tilfælde et nyt land) skal jeg lige finde ud af om jeg kan skyde direkte med kameraet oppe foran øjet eller om jeg må snige mig til skuddene.
Det hænder af og til, at folk bliver sure når jeg skyder direkte, hvilket også skete et par gange på denne tur, så jeg er begyndt, at skyde fra hoften.
Enten skyder jeg i “blinde” eller også flipper jeg skærmen ud så jeg kan frame motivet på den, men fortsat skyde lidt i det skjulte.
Når man skyder på den måde er der der selvfølgelig en masse fejlskud, dog hjælper ansigtsgenkendelsen på Fujien til, at minimere skuddenne der er ude af fokus en del.
Det gør det så heller ikke nemmere, at jeg næsten altid skyder på fuldt hul og dermed minimal dybdeskarphed.
Men der skal jo være nogle benspænd når man fotograferer.
Det bliver også til en del naturbilleder og så selvfølgelig også nogle “pligtskud” af familien, hvoraf jeg tager en del med mobilen, nu hvor jeg har fået en iPhone 14 med et kamera der kan stille skarpt.
