Udvalg af de mange billeder jeg tog i 2024.
I sensommeren fik jeg til opgave at, tage billeder til it-firmaet Mainbrains nye hjemmeside.
Opgaven var den klassiske: medarbejderportrætter og situationsbilleder fra kontoret.
Meget klassisk disciplin: fotografer nogle temmeligt statiske (læs: sidder ved et bord og arbejder) mennesker på arbejde.
Udover billederne til kontoret foreslog jeg, at jeg tog nogle billeder udenfor.
Kontoret ligger i Bella Center på Amager og således også op til Ørestaden.
Så min tanke var, at lave nogle cityscapes, som kunne bruges som baggrund til siderne på hjemmesiden og til f.eks blogindlæg.
Den type billeder er ofte gode til, at krydre en hjemmeside med, da der som her, ikke er nogle fysiske produkter at fotografere.
Jeg mødte op på kontoret og vi linede op i et tomt kontor nede ad gangen til personaleportrætter.
Helt klassisk, hvid baggrund og to softbokse.
Efterfølgende var det tid til, at lave situationsbilleder og her kommer det svære.
At lave engagerende billeder af personalet i arbejde.
Her må man tænke kreativt.
Jeg spørger ind til hvor de enkelte sidder og hvem de arbejder sammen med og hvem der holder møder med hvem og hvor det foregår.
Så er det ellers bare at få billeder af alle medarbejdere i kassen mens de er i en arbejdssituation.
Så vi satte flere “møder” op, både i det ene kontor og ved et højt bord i en mellemgang.
Jeg ville egentlig godt have skudt situationsbillederne ved det forhåndenværende lys.
Men da der i disse kontorer kun er vinduer til det ene side, som til gengæld fylder fra gulv til loft, og dermed giver en massiv “overvægt” af lys fra den ene side, blev jeg nødt til, at bruge min ene studieflash til udfyld og oplysning.
Heldigvis er den på batteri, så den er dejligt mobil.
Til den slags lyslægning er der ikke behov for en softboks, det er bare om, at bounce den ind i en væg eller op i loftet.
Udover situationsbillederne skød jeg også nogle videoklip, som senere blev redigeret sammen af en kollega.
Videoerne ligger som baggrund på nogle af firmaets sider og annoncer og skaber en dynamik, som supplement til stillbillederne.
Dagen sluttede af med billeder af nogle af medarbejderne på en gangbro inde i selve Bella Center, hvor lyset skinner gennem vinduerne foroven og bliver brudt af “vinduesrammer” og søjler og overlæggere.
Disse billeder skød jeg uden flash.
En af de følgende dage tog jeg min ladcykel ud og lavede billederne af Ørestaden i den nedgående sol.
Jeg har et par gange tidligere lavet arkitekturbilleder for elministeren.dk
Udover at sælge lamper og andet belysning laver elministeren.dk også rådgivning om og udfører belysning inde og ude.
Jeg har således været tre steder for, at tage billeder af projekter her i København.
Da belysning tager sig bedst ud når der er lidt eller intet dagslys skal disse opgaver udføren enten før solopgang eller efter solnedgang.
Derfor var jeg en tidlig og blæsende morgen på Vesterbro, nærmere bestemt i Carlsbergbyen for, at fotografere to af projekterne.
Det første var lys under håndlister og langs en vandrende på Ottilia Plads.
Jeg havde taget min næsten nyerhvervede (havde brugt den til videooptagelse i Schweiz først i januar) monopod fra Surui med.
Den er let og har tre støtteben, så den i en snæver vending kan bruges i stedet for et traditionelt fotostativ, der ofte er noget tungere (de to jeg har fra Manfrotto er i hvert tilfælde)
Det er bedst at tage disse billeder ved så lav iso som muligt og så bliver lukkertiden lidt længere.
Anden opgave i området var i det nyligt genåbnede besøgscenter på Carlsberg: Home of Carlsberg.
Her har elministeren.dk ombygget nogle originale gaslamper til nye lyskilder.
Der var nogenlunde skyfrit denne morgen og lyset var blevet temmeligt kraftigt, så jeg måtte blænde meget ned for at underbelyse billederne, så det så ud som om det var mørkere end det var.
Der udover skulle jeg også have lyskilden i lamperne til at træde frem, så den måtte ikke bliver overbelyst.
Jeg nåede akkurat at tage billeder af de mange lamper inden de begyndte at blinke for til sidst at blive slukket.
Et par dage senere var jeg på Langelinie hvor blandt andre Bjørn Nørgaard har været med til, at lave den Genmodificerede Havfrue og det Genmodificerede Paradis.
Det var ikke selve kunstværkerne jeg skulle fotografere, men nogle sorte granit “kantsten” hvor der langs hver side var lys.
Jeg var taget afsted i lidt god tid da jeg gerne ville have lidt af himlen med, som var næsten uden skyer.
Hvad jeg ikke havde tænkt på var, at lyset sådanne steder selvfølgelig ikke bliver tændt på et bestemt tidspunkt, men efter en lyssensor som tænder lysene når det er mørkt nok.
Så jeg måtte gå et par runder langs vandet, hvilket var ret fint da jeg ikke har været på denne side af Langelinie længe, og vente på at lyset tændte.
Modsat et par dage før hvor der kom mere og mere lys på himlen, var det naturligvis lige omvendt denne eftermiddag hvor der blev mindre og mindre lys.
Men jeg fik mine billeder og himlen blev flot på dem.
Som I måske har set, laver jeg en del billeder for københavns kommune og deres områdefornyelser.
Specielt Områdefornyelse Bispebjerg Bakke.
Ofte er det begivenheder eller møder jeg fotograferer, men af og til bliver jeg også bedt om, at lave dronebilleder for dem.
Således var jeg i kvarteret fra Lygten (stod faktisk lige en enkelt gang på Nørrebro-siden), Frederikssundsvej, Frederiksborgvej, Tagensvej og Rentemestervej for små tre uger siden og fotografere med drone.
Jeg havde fået et kort med specifikke locations og pile med skudretninger, jeg er endnu ikke helt bekendt med alle lokaliteter derude, så jeg bad om en ret præcis beskrivelse, hvilket jeg fik.
Således kan jeg bedre i første forsøg få de billeder kunden ønsker.
Jeg skulle blandt andet tage billeder af Emaljehaven, NEXT og Nordvestpassagen (den nye tunnel under s-banen mellem lygten og Mjølnerparken)
Da jeg flyver med en DJI Mini 2, der vejer under 250 gram, har jeg ikke samme afstandskrav til mennesker, som dem der flyver med tungere droner.
Jeg må ikke bevist overflyve mennesker, men skulle det ske er det ikke ulovligt.
Jeg skal stadig holde afstand til jernbaner og må ikke overflyve private områder omkranset af hegn og hæk.
Men ellers har jeg ret frit spil.
Mange af billederne er således taget fra fortove i området.
Jeg sikrer mig selvfølgelig, at der ikke er mennesker på vej mod mig når jeg letter og lander, så jeg ikke bringer nogen i fare.
Kommunen ville gerne have haft et billede fra Lyngsies plads (pladsen ved Lygten Station) men den er for tæt på s-banen og hvis jeg skulle have fløjet der, skulle jeg dels have haft tilladelse og dels gjort det tideligt om morgenen, da der simpelthen er for mange mennesker til, at jeg kan flyve sikkert.
Før ferien var jeg på opgave for firmaet Ajos, som jeg efterhånden har lavet en del for, hvor jeg skulle fotografere to skoler de har været med til, at opføre på Amager.
De to skoler er midlertidige bygninger lavet i moduler, som man også ser det på nogle byggepladser.
De er også svanemærkede og når man bevæger sig rundt i dem bemærker man ikke at det er moduler, der er sat ovenpå hinanden.
Den ene skole ligger klos op ad Royal Arena og den anden ligger på den såkaldte Sigteliniegrund ved Vestamager metrostation.
Begge steder skulle jeg tage billeder og video fra drone og efterfølgende interiørbilleder af udvalgte lokaler.
Grundet placeringen på Amager og i nærheden af lufthavnen må jeg kun flyve op til 40 meters højde og ved skolen ved Sigteliniegrunden skulle jeg ydermere holde mig væk fra Amager Fælled da det er et naturbeskyttelsesområde, hvor man ikke uden videre må flyve med drone.
Jeg har erstattet min DJI Phantom 4 med en DJI Mini 2, der kun vejer 249 gram, hvilket har den fordel, at jeg ikke skal tage højde for uvedkommende personer indenfor dronens sikkerhedszone, som jeg skulle det med min Phantom.
Det betyder dog ikke, at jeg må flyve frit, jeg må stadig ikke overflyve større menneskemængder, så hvis der f.eks kommer en daginstitution eller skole på udflugt, må jeg ikke kredse over dem.
Men det har sine fordele i forhold til, at flyve i nærheden af veje med fodgængere, cyklister og bilister.
Endnu en gang har jeg været ude at flyve for Ajos.
Denne gang ved Skolen i Sydhavnen, hvor der langs hele den ene side af skolen er opstillet en pavillon i tre etager, der samlet set udgør en bygning i sig selv.
Opgaven endte med, at strække sig over to dage, en eftermiddag og en formiddag.
Det var på grund af lyset, at vi blev nødt til, at skyde over to dage.
Om eftermiddagen, efter at børnene var gået hjem, kunne jeg også skyde alle interiørbillederne og så den ene side af bygningen, der var badet i sol.
En formiddag, ugen efter, skød jeg udvendigt fra, både med drone og mit kamera.
Jeg havde kommunikationsmedarbejderen fra Ajos ved min side, så vi med møge og besvær kunne få dronen op, og ned igen, når der nærmede sig cyklister eller fodgængere.
Til opgaven måtte jeg også søge tilladelse hos Københavns Politi, da jeg skulle flyve indenfor en afstand af 150 meter fra en af deres bygninger.
Så på dagen for flyvningerne skulle jeg ringe til en politiinspektør og fortælle at jeg fløj.
Det var ret nemt og problemfrit.
Tidligere på måneden var jeg ude på Bertha Von Suttners Vej, lige bag ved H.C. Ørstedsværket og ved siden af byggepladsen til den nye Enghave Brygge Station.
Her har Ajos opført et pavillonbyggeri der bruges som midlertidig skole og SFO af Københavns Kommune.
Min opgave var, at tage interiørbilleder af de vigtigste elementer i byggeriet, samt dronebilleder og dronevideo, der skal redigeres sammen til en videopræsentation af byggeriet.
Vi kunne først komme ind på skolen ved 17-tiden, men jeg ankom en lille times tid før, for lige at finde ud af hvad vi skulle fotografere.
Der var sol fra en klar himmel og godt med lys i de fleste lokaler.
Jeg skød med mit 8-15 mm fiskeøje, min 35 mm og lidt detaljebilleder med min 70-20 mm.
De fleste billeder af lokalerne blev skudt på stativ, mens detaljebillederne blev klaret i fri hånd.
Der var drønvarmt i lokalerne, da solen stod lige på.
Termometeret toppede ved 29 grader, så selv om det er nogenlunde stillestående arbejde var jeg noget gennemsvedt da jeg gik udenfor for, at lave droneoptagelser.
Solen var allerede begyndt at trække lange skygger, så der var begrænset med tid, men til gengæld gav det nogle ret kreative billeder når jeg skød lodret ned over byggeriet.
Da der begyndte at komme lidt gang i forretningen igen i maj måned fik jeg en henvendelse fra Daugaard Pedersen, der er totalentreprenør og blandt andet bygger kontorer, butikscentre og lagerbygninger.
Opgaven jeg skulle ud på var i Roskilde, nærmere Roskilde Retail Park, et forholdsvis nyopført butikscenter mellem motorvejen og jernbanen ved Roskilde Øst og Trekroner, hvor jeg skulle tage nogle dronebilleder, lidt billeder af facade og indgange, samt parkeringsområde og inde i butikkerne.
Jeg skulle tage hensyn til den meget nærliggende motorvej og den meget nærliggende jernbane, da jeg skulle flyve med drone.
Der er cirka 50 meter fra det ene hjørne af ejendommen og til motorvejen og på nordsiden knap 25 fra facaden og til banelegemet.
Jeg kom i god tid før butikkerne åbnede, så jeg kunne flyve i fred for kunder.
Det var nok at skulle koncentrere sig om at holde afstand til vejen og banen.
Da butikkerne åbnede var jeg rundt i dem og fotografere.
Det gik rimeligt nemt, der var blevet fortalt at jeg skulle komme, så det var bare at gå i gang.
Kamera på stativ og 8-15 mm og min 35 mm og stille og roligt skyde sig igennem lokalerne.
Jeg laver som bekendt også inspektioner med min drone og forleden dag var jeg i Fredensborg og kigge på et mansardtag.
Når jeg får en forespørgsel om en droneinspektion stiller jeg altid følgende spørgsmål: hvad skal inspiceres og på hvilken adresse?
Hermed får jeg specificeret hvad det eksakte problem er for kunden i forbindelse med det han vil have inspiceret.
Skal der fotograferes specifikke områder af taget, såsom inddækninger, tagryg eller tagrender?
Ligger ejendommen ud til en stor og befærdet vej hvor en inspektion ikke umiddelbart vil kunne foretages da jeg som dronepilot skal overholde visse sikkerhedsregler i forhold til overflyvning af personer?
Ligger ejendommen i nærheden af sikkerhedszoner såsom politistationer, ambassader eller som i dette tilfælde: kongehusets ejendomme?
I forhold til det to første sikkerhedszoner politi og ambassader er der som regel ingen problemer med, at få tilladelse til, at sende dronen op.
Men jeg ved, at kongehusets ejendomme kan være et problem enten overhovedet, at få tilladelsen eller at det tager lang tid.
I det her tilfælde i Fredensborg lå vi et pænt stykke fra sikkerhedszonen omkring Fredensborg Slot og ejendomme lå på en ikke særlig befærdet vej.
Så med hjælp fra en beboer i ejerforeningen, der kunne være mine øjne i nakken, fik jeg både fotograferet og filmet ejendommens tag.
For et par uger siden var jeg en tur i Smørum udenfor København.
Her har Combi Byg opført institutionen Paddehatten for Egedal kommune.
Den indledende forespørgsel gik på nogle dronebilleder af den nyopførte bygning, men det endte med en gennemfotografering af hele institutionen både ude og inde og så i tillæg en lille 180 graders dronefilm.
Den dag jeg var deroppe var det godt vejr med høj himmel og enkelte skyer.
Da legepladsen i institutionen allerede var taget i brug skulle fotograferingen foregå efter klokken 14 hvor de voksne og børnene havde forladt stedet.
Der var stadig nogle håndværkere til stede i og omkring bygningen og ordne det sidste ligesom personalet var i færd med at flytte ting fra den gamle institution til den nye.
Men det var ikke noget, der forstyrrede min flyvning eller fotografering.
Jeg begyndte indenfor hvor jeg gennemfotograferede lokalerne.
Til det brugte jeg stativ, fjernudløser og mestendels mit 8-15 mm fiskeøje.
Til enkelte billeder brugte jeg også min 35 mm.
Når man bruger et fiskeøje er det vigtigt, at kameraet er i vater på begge ledder.
Ellers kæntrer billederne.
Godt nok kan man nemt rette styrtende linjer op i camera raw, men det er bedst at klare det i optagelsen.
Efterfølgende lavede jeg optagelser med dronen udenfor.
Her gjaldt det både de rene droneoptagelser, hvor man hænger højt oppe og får et indtryk af at billedet er taget fra luften og også deciderede arkitekturfotos taget direkte ind på bygningen, som var de taget fra et højt stativ.
Her er dronen et godt redskab, når man lige skal have den rette vinkel på en bygning og man kun har behov for, at hænge tre meter over jorden.
Jeg sluttede af med en 180 graders video af institutionen.
Vi havde talt om en 360 graders, men det kunne ikke lade sig gøre, da der på hele den ene side var et villakvarter.
Der hvor jeg fløj var der bar mark.
Link til flere corona lockdownbilleder.
Et sted der til daglig er nærmest umuligt, at sende en drone op fra er Rådhuspladsen i København.
Her har man metrostation, busholdepladser, gående og langs siderne på H.C. Andersens Bouldevard og Vester Voldgade: cyklister og bilister.
Så hvis jeg skulle flyve her en hverdagsmorgen skulle jeg enten meget tidligt afsted, før fem og så en tirsdag eller en onsdag, hvor de mange branderter på vej hjem nok ikke er så mange som en fredag, lørdag eller søndag morgen.
Pudsigt nok fløj jeg fra Rådhuspladsen i søndags.
Jeg er så heldig, at jeg bor 150 meter fra metrostationen på Poul Henningsens Plads på Østerbro, så valget af transportmiddel var ret let.
Jeg havde selvfølgelig kigget lidt på kort og hørt en kollega, der havde fløjet herinde forleden, om forholdene.
Han gav samme melding, som var min oplevelse – det er ret stille herinde om morgenen.
Da jeg steg op af metroen, sad der et par, der så ud som om de havde været i byen (hvor man så ellers gør det i disse coronatider?), på en bænk tæt ved metroen, men ellers var der ingen.
Jo, der holdt en enkelt taxa på holdepladsen ved Strøget og nogle få biler kørte forbi på HCAB.
Jeg havde målt pladsen til, at være lidt under 100 meter bred og cirka 165 meter lang.
Jeg gik op og stillede mig nedenfor trappen til rådhuset.
Her kunne jeg overskue det hele og holde min sikkerhedsafstand mere eller mindre i bredden, men i hvert tilfælde i længden.
Der ligger et par ambassader imellem Strøget og Vestergade, hvis sikkerhedszoner rager lidt ind på pladsen, men ikke i en grad, der bekymrede mig.
Det var alligevel med en hvis bæven, at jeg sendte drone til vejrs, men det varede kort!
30 meter maksimumhøjde er nået, stod der på skærmen!
Shit, havde jeg overset et eller andet i forhold til sikkerhedzoner?
Heldigvis kunne jeg fikse det ved, at lande dronen og gå ind i menuen og bekræfte min allerede indstillede maksimumhøjde på 120 meter og flyve igen.
Det var overskyet, men ret lyst og jeg fotograferede pladsen rundt i flere højder.
Generelt skyder jeg mange billeder af de enkelte motiver for så at udvælge de bedste i forhold til vinkel og belysning.
Jeg havde tænkt tanken, men blev alligevel lidt overrasket, da to gutter med en Mavic dukkede op.
De spurgte om det var ok, at de fløj?
Selvfølgelig, jeg kan jo ikke nægte dem, at flyve bare vi kigger efter hinanden, så går det jo.
“Hvad laver I – har I en tilladelse til det der?”, lød det pludselig bag os.
En rådhusbetjent var mødt ind på arbejde og synes, at han skulle påtale, at vi fløj.
Jeg måtte forklare ham pænt, at så længe vi havde dronebevis og notificeret politiet, var alt i orden.
“Men skal I ikke spærre af?”, spurgte han så.
Nej, vi skal ikke spærre af og hvis det var nødvendigt havde vi ikke fløjet her.
Han gik heldigvis igen og kom ikke tilbage med kollegaer og skulle spille op.
Lidt senere kom solen til syne mellem skyerne og det varme bløde lys gav nogle helt anderledes billeder end de blålige morgenbilleder jeg havde skudt indtil nu.
Alt i alt var det en god flyvning på rådhuspladsen.
Tænker på hvornår jeg får chancen igen?
Link til flere corona lockdownbilleder.
Selv om jeg har boet på Østerbro i snart 27 år og kørt temmelig mange gange forbi Østerport og dermed også passeret Østre Anlæg, kan jeg tælle på en hånd, hvor mange gange jeg har været i parken.
En af gangene skulle jeg fotografere smørrebrødsjomfruen Ida Davidsen, der bor i Stockholmsgade og gik sin faste morgentur der.
Så det var lidt ubetrådt land begav mig ud på.
Det jeg kunne huske var, at området er ganske kuperet sammenlignet med Fælledparken, som jeg kender som min egen bukselomme, og at Statens Museum for Kunst og Den Hirschsprungske Samling ligger i den ene ende og Østerport i den anden.
Jeg havde kigget på mine droneapps og kunne konstatere, at hvis jeg ikke skulle i karambolage med diverse ambassader, skulle jeg holde mig på afstand af Østerport, hvor også kastellets sikkerhedszone kommer ind over.
Der udover skulle jeg holde mig fra jernbanen, der går langs parken på den sydlige side, indtil den går ind i en tunnel hvor museet ligger.
Himlen var klar og uden skyer og solen kastede sit indirekte lys over Østerbrogade, da jeg cyklede mod anlægget.
Første sted jeg steg op var nede ved Østerport, derefter lavede jeg et stop midt i parken og endelig lavede jeg en del flyvninger nede ved SMK og Sølvgade.
På tilbagevejen stoppede jeg de samme steder og lavede de samme billeder igen, men nu med sol direkte på bygningerne.
Link til flere corona lockdownbilleder.
Tirsdag morgen var jeg igen på farten med dronen for, at lave coronabilleder.
I sidste uge blev det kun til en enkelt flyvning i coronaens tegn, da jeg pludselig blev bedt om, at arbejde tirsdag:)
Jeg har en større drone/videoopgave om skybrudssikring af Kastellet, hvor jeg nu har optaget to dage samt klippet.
Jeg mangler stadig en eller to dages optagelser.
Og resten af ugen var det ikke vejr til at flyve.
Solen står ret tidligt op nu, cirka 5.20, så jeg måtte også tidligt op: 4.30!
Da jeg kørte mod Brønshøj, var solen så småt ved at kaste sit lys ud over byen, men jeg måtte konstatere, at den ikke rigtigt kiggede frem her til morgen.
Men det blev alligevel nogle ret fine billeder, men man kan virkelig se hvor stor betydning det har, at solens stråler rammer bygninger, træer og terræn og skaber lys og skygge og derved dybde.
Det blev nogle ret flade billeder her til morgen, men man kan dog se hvorledes lysets farve ændrer sig fra det ret kølige, nærmest blå, til det noget varmere.
Da jeg var tidligt på færde, valgt jeg at gå et stykke op i Rødkildeparken, der ligger mellem de karakteristiske Bellahøjhuse og Bakkehusene, rækkehusene ned mod Tomsgårdsvej.
Der er ingen grund til, at få beboerne på nakken!
Lyset lod vente på sig, så jeg satte mig flere gange ind i min bil for dels selv, at få varmen og dels holde min iPad, som jeg bruger som skærm på min fjernbetjening, varm.
Jeg vendte snuden hjemad efter, at have siddet lidt i bilen efter sidste skud 6.15, men solen kom ikke yderligere frem.
Link til flere corona lockdownbilleder.
Mandag i denne uge var jeg i Lersøparken, hvilket jeg havde overvejet tidligere, da jeg stod på Lersø Parkallé og dronede.
Så nu skulle det være.
Her kunne jeg fotografere både Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Station, Tagensvej, kolonihaverne og store dele af Nørrebro.
Jeg parkerede bilen på Tagensvej, lige efter stationen, når man kommer fra Østerbrosiden og gik ind i parken ved plejehjemmet og skolehaverne.
Jeg har tilbragt flere sæsoner i skolehaverne med mine to yngste børn.
Det var en fryd sådan at kunne få friske egendyrkede grøntsager med hjem når man havde luget.
Jeg havde kigget lidt på kortet inden, faktisk meget: skal jo lige undersøge om der er nogle forhold, der gør at jeg skal tage ekstra hensyn i forhold til sikkerhedszoner.
Det eneste jeg kunne se var togbanen, der løber langs den sydlige del af parken og så måtte jeg konstatere, at når man står i parken faktisk ikke kan komme tæt på eller ind over Tagensvej andre steder end det sydvestlige hjørne lige ved stationen.
Heldigvis er den grønne kile, som parken udgør, så bred, at jeg godt kan holde mine 50 meter i sikkerhedszone fra banen, hvis jeg går op i 50 meters højde eller derover.
Solen gemte sig bag skyerne i lang tid og jeg måtte vente lidt mellem hver flyvning på, at lyset kom.
Der var ganske få biler på vejen og de eneste jeg mødte i parken var nogle løbere og enkelte cyklister og fodgængere på vej til arbejde.
En stor traktor kom til og rullede og slog vist også græsset, så den fik jeg også lige nogle billeder af.
Hospitalet blev gennemfotograferet og jeg kunne tydeligt se forskel fra de første til de sidste skud.
Bebyggelsen Bispebjerg Bakke, tegnet af Bjørn Nørgaard, som jeg fik billeder af fra Lersø Parkallé, kunne jeg komme ret tæt på her.
Kolonihaverne og s-banen fik også et par skud.
Solen brød ikke rigtigt igennem og jeg besluttede mig for at pakke sammen.
Da jeg kørte ad Jagtvej mod Østerbro kom solen selvfølgelig!
Link til flere corona lockdownbilleder.
Jeg har faktisk ikke fløjet her ved Bryggebroen tidligere, men ovre på den anden side ved H.C. Ørstedsværket før Enghave Brygge blev bebygget.
De var så småt i gang med at hamre spuns i og forberede, men der lå stadig store gamle husbåde langs kajen, det gør der ikke mere, nu hvor de nye boliger så småt har gjort deres indtog.
Jeg satte dronen i luften til højre for broen og de to store siloer, Gemini Residence, som de hedder.
Jeg kalder dem bare siloer.
Jeg måtte flytte dronen lidt væk fra kajkanten, da den meldte om kompasfejl grundet for meget metal i nærheden.
Sådan er det ofte langs havne – her er der brugt jernspuns og andet til, at bygge med og dem kan dronens kompas ikke lide.
Lige ved siden af broen ovre ved Fisketorvet, som man faktisk ikke rigtigt kan se når man står her, ligger Allers domicil.
En imposant bygning, der med sin trekantede form bringer tankerne hen på Strygejernet, Flatiron Building, på Manhattan.
Her i den gryende morgensol var spillet i glasfacaden helt fantastisk og det skulle kun vise sig, at det blev bedre som solen strøg op på himlen.
Ovre på den side af havnen ligger den japanske ambassade og da jeg ikke havde søgt tilladelse til, at flyve i deres område gjorde jeg ikke det.
Noget andet jeg havde glemt er, at DJI (dem der sidder på det meste af dronemarkedet) har et underligt geofencing system, der nogle gange overgår dansk dronelovgivning.
Således, ud over de danske grænser for flyvning i nærheden af lufthavne, har DJI lagt en 60 meters højdebegrænsning ned over hovedstaden i korsform, der følger lufthavnen i Kastrups baner.
Så det vil sige, at i store dele af byen kan man kun flyve op til 60 meter, desuagtet at dansk dronelovgivning, giver lov til 120 meters flyvehøjde i byerne.
Således også over Bryggebroen og på sydsiden af den.
Derfor kunne jeg ikke rigtigt få nogle ordentlige topdownbilleder af broen, hvilket også skyldtes den megen morgentrafik af cyklister, fodgængere og løbere, der gjorde at jeg ikke sikkerhedsmæssigt kunne forsvare at overflyve broen.
Man kan godt mærke, at samfundet lige så langsomt er begyndt at blive lukket op.
Selv om jeg flyver ret tidligt nu, før seks, er der noget mere trafik end der var for tre uger siden hvor jeg startede dronen en times tid senere.
Link til flere corona lockdownbilleder.
Vibenshus Runddel er også et ret trafikeret trafikknudepunkt.
Her er der kommet metro til og man har fire (seks) veje i krydset, hvis man tager Aldersrogade og Øster Allé med i ligningen.
Undrer mig faktisk over, at man sløjfede rundkørslen i sin tid, for så ville man kunne få det til, at fungere med alle seks veje kom ud i krydset i stedet for som nu hvor Aldersrogade ikke er en del af trafikken og Øster Allé skal nås via Nørre Allé.
Men det er en anden snak.
Jeg stillede mig på asfalten lidt tilbage fra stationen ved siden af Fælledklubhuset, der blev opført for nogle år siden og hvis I spørger mig er lidt af en øjebæ.
Jeg troede faktisk i lang tid, at det var en ny bygning i forbindelse med metroen, som var planlagt og påbegyndt så småt da betonkassen blev opført.
Solen var ikke nået helt frem over husene på den modsatte side af Fælledparken da jeg lettede første gang.
Men det er det der er fascinerende ved disse morgensessions: lyset skifter totalt karakter fra solen er i skjul til dens varme stråler rammer bygninger, biler og træer.
Noget der har slået mig de steder jeg har fotograferet træer er, at trækronerne i det varme morgenlys ser ud som om at det er efterår og at bladene snart skal falde af.
Netop det skiftende lys gør at jeg fotograferer det samme motiv flere gange.
Jeg havde overvejet, at lave et topdown skud ud over selve krydset, men i modsætning til min flyvning på Hans Knudsens Plads, er der ikke samme overblik her på runddelen, så det opgav jeg.
Der er ikke nogen grund til, at tage chancer.
Man skal flyve sikkert og derfor stoppede jeg også flyvningen, da der begyndte at dukke flere og flere mennesker (læs: forholdsvis få i sammenligning med en almindelig myldretidsmorgen) op fra metroen.
Der er ingen grund til, at udsætte andre for fare.
Link til flere corona lockdownbilleder.
Som skrevet tidligere giver disse lockdowntider andre muligheder for at flyve da der simpelthen er færre mennesker på gaderne.
Klokken 6.00 da jeg kom op fra metroen på Kongens Nytorv var der ikke andre end mig.
Normalt ville der komme et par taxaer, nogle varevogne og de sidste branderter ville være på vej hjem.
Men ikke denne skyfri morgen.
Da jeg satte dronen i luften fra Nyhavn langfredag, gjorde jeg noget jeg havde drømt om længe.
Nemlig at flyve stort set midt i København og så uden spottere – bare mig selv.
Jeg havde ikke søgt tilladelse fra nogle af de mange ambassader i området, så jeg måtte lette fra et sted på Charlottenborgsiden af Nyhavn og holde mig et stykke nede fra ankeret og hvor havnerundfarten normalt stævner ud.
Men alt bag mig mod cykelbroen og rundt om hjørnet i havnegade var sikkert at lette fra.
Jeg var så tæt på Kongens Nytorv, at jeg kunne få et billede af den tomme plads i morgensolen og jeg kunne hænge over Holberggade hvor broen krydser vandet og tage billeder.
På Inderhavnsbroen var der heller ikke mange at se.
De fleste af de få mennesker jeg mødte var enten ude med kameraet eller ude for at motionere.
Fra Havnegade kunne jeg flyve helt ned mod Knippelsbro, som dog var for trafikeret til, at jeg ville hænge over den og få billeder over mod Christiansborg.
Her skulle jeg blot holde mig et stykke ude over havnen da der er en sikkerhedszone om Christiansborg, som er meget svær at få åbnet.
Da jeg var færdig gik jeg langs Havnegade og Nyhavn og satte lige dronen op en ekstra gang i Nyhavn da jeg kunne fornemme at solens stråler ramte Kongens Nytorv nu hvor klokken var blevet lidt over halv otte.
Ganske rigtigt – pladsen var badet i lys.
Da jeg gik ned i metroen ved Det kongelige teater var hundelufterne vågnet og et par biler tøffede rundt om pladsen.
I sidst uge var jeg på en lille inspektionsopgave i komponistkvarteret på Ydre Østerbro, cirka 500 meter fra hvor jeg bor.
Her ligger små 400 byggeforeningshuse.
En energivejleder havde bedt om min hjælp da han under et besøg i et af husene skulle finde årsagen og stedet hvor, der løb vand ind fra tagsiden.
Han havde selv ved, at kigge ud af tagvinduet fået taget et par billeder af stedet, men ikke nok til, at han præcis kunne lokalisere utætheden.
Derfor bad han mig om med min drone at filme og fotografere de brandmure, der er mellem husene, som går over taghøjde.
Derfor allierede jeg mig med husejeren, der var mine “øjne i nakken” når jeg skulle stå i den smalle gade og styre dronen op og ned langs tagkonstruktionen.
Naboer og genboer var på forhånd adviseret om mit besøg, så det eneste jeg hørte fra dem var spørgsmål om min drone og så de nysgerrige blikke fra kvarterets børn.
Da jeg ikke må flyve uden, at kunne se dronen direkte fra hvor jeg står, blev jeg nødt til, at gå om i den meget lille have og styre dronen op mellem facaden og træerne, der også var plads til udover havemøbler, grill og legetøj, for at kunne fotografere brandmurene og taget fra bagsiden.
Det var lidt nervepirrende, men det lykkedes.
I sidste uge var jeg tre dage i sønderjylland – to af dem var kursus i Tøndermarsken – en dag var sightseeing og et lille dronejob i Sønderborg.
Kurset tog udgangspunkt i min kollega, Ulrik Pedersens, ansættelse som kommunikationskonsulent i Tøndermarsk Initiativet.
Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller Fonden, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i.
Over fem år investerer parterne tilsammen ca. 250 mio. kr. i udviklingen.
Initiativet er Danmarks største samlede projekt til udvikling af et unikt område.
Der arbejdes blandt andet med byomdannelse i Højer, klimatilpasning og med udvikling af erhverv og turisme.
Ulrik er ikke uddannet indenfor kommunikation, men som fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole (nu DMJX) i Århus.
Efter en periode som fotograf og fotochef på Jyske Vestkysten/Jysk Fynske medier, var det tid til, at skifte job
Og han endte som kommunikationskonsulent i Tøndermarsk Initiativet, hvor han både skriver pressemeddelelser, taler med borgerne og fotograferer.
Kurset skal hjælpe fotojournalister, som undertegnede, til at søge jobs, der ikke umiddelbart står fotograf på, men mere kommunikatør, der kan tage billeder og lave video.
En del job opslag har overskrifter som “kommunikationskonsulent med visuel forståelse”, “visuel storyteller” osv.
Her er det, at vi som fotojournalister, med en baggrund i det redaktionelle miljø kan træde til og få ansættelse i job, der egentlig er beregnet på vores skrivende kollegaer.
Hvorfor ikke ansætte en stærk visuel formidler, med en måske mindre skarp pen, i stedet for en godt skrivende journalist eller kommunikatør, der ikke kan bruge et kamera?
Vi havde udover oplæg af Ulrik også oplæg af den anden kursusleder, freelancejournalist, Annelise Mølvig, tidligere kommunikationschef i Knuthenborg Safaripark, Miriam Hindsgaul, kommunikationskonsulent i Tønder kommune, Lone Rytter og fotojournalist i Herning kommune, Tobias Nørgaard.
De kunne hver især bidrage med deres til fortællingen om kommunikation og om hvordan vi som fotojournalister skal gribe det an.
Ud over at sidde på skolebænken var vi også ude i naturen og prøve, at fange stære der flyver i store flokke og danner sort sol, hvilket desværre kun lykkedes i mindre grad.
Vi så på diger, pumpestationer, Højer by og Højer sluse ved vadehavet.
Skøn natur og i det hele taget godt kursus.
I efteråret sidste år var jeg en tur i Hillerød for, at tage dronebilleder, lave dronevideo og tage stillbilleder af en erhvervsejendom.
Ejendommen lå et stenkast fra mine ældste børns skole DAS (Den alternative skole) nu Nordsjællands Friskole, så jeg kendte godt det erhvervsområde, den lå i.
Men jeg havde aldrig lagt mærke til ejendommen, men det viste sig, at den var opført efter min tid som forælder på DAS.
Kunden ville gerne have billeder og video til brug for præsentation af ejendommen i deres portefølje.
Ejendommen var nemlig allerede udlejet, til PostNord, så det var ikke fordi den skulle sælges eller udlejes, blot præsenteres.
Det var en solrig kølig dag sidst i oktober og perfekt vejr til droneflyvning.
Efter at have talt med lederen på ejendommen fik jeg udleveret et adgangskort, så jeg ubesværet kunne bevæge mig rundt båden uden- og indendøre.
Jeg begyndte med dronen.
Der var nemlig stadig lidt aktivitet udenfor med postbiler, der ankom, blev læsset og kørte igen.
Det var godt, at få det med på billederne, så det ikke bare blev en tom ejendom, der blev præsenteret.
Efter at have været udenfor en times tid, gik jeg indenfor for, at skyde billeder.
Her var der dels mødelokaler, kontorer, omklædning og kantine og dels den store hal hvor postsorteringen foregik.
Jeg skød alle stillbilleder på stativ, så er det nemmere, at få det hele i vater og undgå for mange skæve og styrtende linier.
Det betyder mindre arbejde i redigeringen derhjemme.
De færdigredigerede billeder blev afleveret, samt de rå droneoptagelser.
Kunden ville selv klippe optagelserne sammen til en præsentation.
Som de fleste, der kender mig eller følger med her på bloggen, ved er jeg med i forretningssamarbejdet BNI, Business Network International.
Vi mødes ugentligt cirka 30 erhvervsdrivende fra forskellige brancher og hjælper hinanden med, at finde nye kunder, forretningspartner og hæve bundlinien i vores virksomheder.
Hvert år i februar afholdes INW, International Networking Week, i alle de cirka 70 lande, BNI har teams i.
I region hovedstaden afholdtes INW i Atlasbiograferne i Rødovre Centrum.
Det er mange år siden, jeg sidst var på disse kanter og biografen har jeg selvsagt aldrig været i.
Da jeg ankom lidt før 6.30 var der allerede mødt mange partnere op og snakken gik lystigt.
Jeg fik lagt min jakke og taske på en stolerække i en af salene, hvor vi senere alle godt hundrede medlemmer skulle samles.
Der var morgenmad og kaffe og jeg tog det med hen til et bord hvor der stod 4 BNIere jeg ikke kendte.
Det er det der er det gode ved de her store møder: her møder man altid nye og spændende mennesker.
Jeg gik lidt til og fra bordet, for jeg skulle også passe mit job: at fotografere.
Fotograferingen til et sådant møde er klassisk konferencefotografi: mennesker taler med hinanden, en taler på en scene eller en talerstol taler til forsamlingen.
Det er jeg ret godt hjemme i.
Jeg fotograferer mest med 70-200 mm til disse events, da mange stiller sig op og smiler og kigger i kameraet, så snart jeg kommer med min 35 mm og går tæt på.
Med zoomen kan man fotografere folk uden, at de bemærker det og dermed fange nogle mere naturlige situationer.
Efter morgenmad og mingling samledes vi i biografsalen, hvor BNIs direktør René Bruun bød velkommen.
Det er lidt op ad bakke, at fotografere konference i en biografsal: alle overflader er mørke og det giver ikke ret meget lys tilbage, at bounce sin flash op i.
Men det går hvis man skruer op for isoen og giver flashen et god skud power.
Efter velkomsten var der for BNI et ret udsædvanligt punkt: et foredrag.
Glenn Jacobsen fortalte om hvordan man styrker sit brand.
På de almindelige BNI møder, som vi holder ugentligt, er det kun partnerne i teamet, der holder oplæg.
Efter foredraget var der tid til et par hurtige one2ones (møder to partnere imellem)
Jeg fik ikke holdt nogle, da jeg skulle fotografere, dog fik jeg talt med flere andre medlemmer, så jeg fik talt lidt med nogle jeg ikke taler med så tit.
Vi sluttede af i salen, hvor der var de traditionelle prisoverrækkelser, hvor partnere på tværs af teams bliver hædret for deres bidrag til deres teams.
Da der blev sagt tak for i dag, satte jeg mig op i foyeren og talte med nogle flere BNIere mens jeg redigerede billeder og fik lavet et par indlæg til de sociale medier.
Siden begyndelsen af sidste år har jeg tre gange været på besøg hos ejerforeningen Rustenborg i Lyngby i forbindelse med Bang og Beenfeldts arbejde med energioptimering af ejendommen.
Der er blevet taget billeder og optaget video fra min drone.
Billeder og video har skullet vise dels detaljer i arbejdet og dels helheder i arbejdet.
Således kan man i denne video se hvordan ejendommen så ud før man påbegyndte renoveringen og hvordan den ser ud efter renoveringen.
På hver optagelse har jeg haft en bygningskonstruktør med, dels for, at udpege de ting jeg skulle filme og dels for at hjælpe med sikkerheden omkring droneflyvningen.
Vi er kommet godt rundt om ejendommen og har fået de billeder og det video, der viser ejendommen som helhed.
Udover at lave billeder og videooptagelser med min drone, laver jeg også inspektioner.
Det er praktisk, at inspicere for eksempel et tag med en drone, fremfor med en lift.
Det sparer der udover også tid og penge for kunden og giver hurtigt et overblik over tagets tilstand.
En karré beliggende en blok fra Enghavevej skulle inspiceres.
Der var 19 opgange og taget skulle fotograferes fra både gade- og gårdside.
I mine tilbud skriver jeg altid, at jeg enten medbringer personale til, at hjælpe med, at opretholde den sikkerhedszone, der altid er når man flyver med drone, eller at kunden sørger for personale.
I det her tilfælde fik jeg hjælp af ejendommens vicevært.
Sikkerhedszonen er på mellem 15 og 50 meter.
Her indenfor må ikke opholde sig personer, der ikke har noget med droneflyvningen at gøre, hvis de ikke har accepteret det.
Det betyder, at når man flyver på offentlig vej og område, skal man sikre sig, at de personer, gående og cyklister i det her tilfælde, er indforstået med, at de er indenfor dronens sikkerhedszone.
Forbikørende biler og busser skal man ikke tage højde for (bortset fra, at man selvfølgelig skal passe på med, at blive påkørt:)), da personerne i køretøjer er beskyttet så længe de sidder i bilen.
Behørigt udstyret med veste tog viceværten og jeg opstilling på den ene side af karréen og påbegyndte flyvningen.
Ejendommens ejer ville gerne have et overblik over tagfladen, tagrenderne, tagvinduer, tagryg og taghætter.
Jeg skulle således flyve tæt nok på til, at jeg kunne “kigge” ned i tagrenderne, samtidig med, at jeg holdt en forsvarlig afstand til tagfladen.
Vejret var klart, men dog med lidt vind og specielt ved flyvninger ved bygninger skal man være særligt opmærksom på vindretningen, da dronen i nogle tilfælde kan blive presset ind mod taget og i andre tilfælde blive løftet væk fra taget.
Så jeg fløj først langs tagets nedre del og tog billeder og derefter langs tagets øvre del og tog billeder.
Viceværten var god til, at anråbe personer, der var på vej ind i dronens sikkerhedszone.
Ejendommens beboere var selvfølgelig adviseret om flyvningen, så de fleste vidste godt, at jeg fløj.
Biler var der ikke mange af og ude på Bavnehøj Allé, hvor der kører busser, passerede der kun en enkelt inden jeg påbegyndte flyvingen og mens jeg fløj, blokerede en skraldebil behændigt for trafikken, så det slet ikke var noget problem.
Flyvningen på gårdsiden var forholdsvis nem, da jeg her kunne lette fra midten af en græsplæne og så i ro og mag flyve hen til taget og selv stå lige under dronen uden at bekymre mig om biler og gående.
Kunden fik leveret billederne nummereret og navngivet i overensstemmelse med hvor på taget billederne var optaget og var meget tilfreds.
Udover billederne fra inspektionen tog jeg også lige et par flotte billeder af selve ejendommen, som kunden selvfølgelig også fik.
Onsdag i sidste uge var jeg i Hvidovre for at udføre en taginspektion med min drone.
A/B Frydenhøjparken er bygget i 70erne og har for godt tyve år siden fået nyt tag.
Modsat det gamle, der var et asbestholdigt eternittag er det nye ikke med asbest hvilket formodentligt er medvirkende årsag til dets dårlige stand.
I hvert tilfælde er det gældende for rykningsstenene på det nuværende tag, at de smuldrer.
Boligforeningen har 115 rækkehuse i to plan fordelt på ti bygninger.
Den ene af bygningerne har fået udskiftet rykningssten, men man er i tvivl om tilstanden af resten af tagenes sten.
Jeg havde aftalt med varmemesteren, at han bistod mig med sikkerheden i forbindelse med flyvningen, som foregik om formiddagen, hvor færrest muligt beboere var hjemme.
På trods af at boligforeningen ligger på et lukket område er sikkerheden vigtig.
For at undgå utilsigtede hændelser sørger jeg altid for ekstra øjne på mine droneinspektioner og hvis kunden selv kan hjælpe mig, bliver det billigere for dem.
Det er altid lidt svært at skønne det præcise antal timer man skal bruge på en given opgave, men jeg havde sat fire timer af til denne, som var færdig på knap tre timer, inklusiv en kaffepause:)
Generelt så det ud til, at de fleste rykningssten var i ringe tilstand og varmemesteren fortalte da også, at forrige uges stormvejr havde resulteret i at der flere steder var drysset flager af sten ned på fællesarealerne.
Da jeg havde fotograferet færdigt, hvilket for overskuelighedens skyld, sker efter fortløbende husnumre og med “landkending” for at kunne orientere sig når man skal gennemgå billederne, fandt jeg et sted hvor jeg kunne gå op i 120 meters højde og tage et oversigtsbillede af hele bebyggelsen.
Det er nemt lige, at give kunden den ekstra service med, når man nu alligevel er afsted.
Prisen for denne opgave var på godt 7.500,- eks. moms og dette var skønsmæssigt under en tredjedel af prisen for inspektion fra en lift.
Der til skal siges, at inspektion med lift formentlig ville have taget tre dage!
Har jeres boligforening også brug for en droneinspektion, så læs mere om det her.
I forrige uge befandt jeg mig på Amager Torv lidt i otte om morgenen.
Solen var så småt ved at stå op, dog kunne den ikke ses bag de mørke skyer på himlen, men lyset kom mens jeg ventede på at blive lukket ind i Royal Copenhagens butik.
Her skulle jeg tage en række billeder for Malerfirmaet Martin Nielsen & Søn, der udover at de løbende har malet den store butik, også i år har stået for, at male dele af opsætningen af de populære juleborde.
Julebordene, som der er fem til seks af hvert år, bliver dækket og dekoreret af nogle udvalgte personer, der i år tæller blandt andre florist og interiørdesigner Leif Sigersen, kunstnerduo Edition Poshette v. Helene Schjerbeck og Simone Bendix samt tekstildesigner Helene Blanche.
Malerne har så hjulpet med blandt andet at dekorere podierne bordene står på.
Jeg var stort set alene i butikken, efter at jeg havde fået en rundvisning af Martin fra malerfirmaet, der kort fortalte hvad de kunne tænke sig jeg skulle fokusere på.
Jeg havde et ærinde efterfølgende, så jeg havde knap to timer på egen hånd.
Heldigvis er der masser af plads, mere end jeg huskede, i den store butik, så man ikke pludselig får væltet en 50.000 kroners tepotte på gulvet ved et uheld.
Jeg havde bare medbragt kamera, objektiver og et stativ.
Ikke noget lys.
Det er nemmere, at lade belysningen i butikken gøre arbejdet for dig og så lave optagelser på blænde 16-22, som var tilfældet med min 35er og mit fiskeøje, med en lukkertid på mellem et og otte sekunder.
Jeg laver altid bracketing ved denne type optagelser, så jeg har mulighed for, at kombinere flere optagelser af samme opstilling, hvis noget skulle brænde ud, hvilket kunne være en mulighed med butiksspots og hvidt porcelæn.
Det blev dog ikke nødvendigt fandt jeg senere ud af foran computeren.
Jeg havde begyndt mine optagelser ude på torvet hvor jeg fotograferede facaden og jeg sluttede af samme sted med min 35er presset mod ruden, så jeg kunne fotografere opstillingerne i vinduet.
Droneoptagelser kan have mange former: video, stills, inspektioner og visualiseringer.
Jeg laver en gang imellem optagelser hvor mine stillbilleder skal bruges til, at visualisere et givent byggeris udseende når det er færdiggjort.
Det kan være udsigten fra en kommende lejlighed, som denne optagelse i Emdrup, eller et oversigtsbillede, der skal vise omfanget og udseendet af et komplet byggeri.
Carolineskolen, den jødiske privatskole, lå i mange år på Gartnerivej i Ryparken i Emdrup, men er nu flyttet til nye lokaler på Strandvejen i det gamle københavns pædagogseminarium.
På den gamle grund skal der bygges boliger og man er i færd med at forberede nedrivningen af bygningerne.
Jeg skulle lave tre billeder i forskellige højder på grunden.
Optagelser skulle gerne laves i formiddagssolen og det var helt perfekt her torsdag ved 10-tiden hvor jeg mødte op i hjelm, sikkerhedssko og min dronepilotrefleksvest.
Byggelederen tog imod mig og sagde at jeg kunne flyve på to af stederne umiddelbart, men på det tredje sted var de i gang med en gravemaskine og der skulle jeg lige ledsages.
Jeg lettede fra dronen fra et jordområde bag to mandskabscontainere tæt på indgangen fra Bomhusvej og kunne her flyve nemt op og lave det første billede.
Skulle lige holde tungen lige i munden da der var nogle store træer jeg skulle holde afstand til.
Her er det dejligt at man kan se afstanden til en given forhindring på skærmen mens man flyver.
Det andet billede skulle laves umiddelbart over taget på en eksisterende bygning, men der var heldigvis ikke megen vind til, at skabe turbulens over tagfladen, så det gik også godt.
Jeg blev fulgt ned til det sidste punkt, hvor vi gik igennem skolens lokaler og ud bagved hvor en stor gravemaskine var i gang.
Der gik en flisegang rundt langs bygningen på den side jeg stod på og for enden af den og lige ved gavlen af en bygning kunne jeg lette og lande.
Også her måtte jeg lige koncentrere mig, da der var en del store bøgetræer jeg skulle holde afstand til.
Men det gik godt, men jeg måtte tage billeder i flere forskellige højder da den udstukne højde i 10,5 meter var for lav til, at skyde rent ud over træerne og få udsigten til resten af Ryparken med.
I torsdag var jeg på mit andet besøg på Boulevarden i Lyngby.
Her har ejerforeningen Rustenborg til huse i en ejendom på fire etager, der ligger i en vinkel med Mølleåen i baghaven.
De rådgivende ingeniører Bang & Beenfeldt er i gang med at renovere facaderne i ejendommen og det vil de gerne have dokumenteret i stillbilleder og video fra drone.
Sidst jeg var heroppe, https://jenspanduro.dk/facaderenoveringen-droneoptagelser-for-bang-beenfeldt/, var i februar.
Her var projektet lige begyndt og facaden var overvejende den oprindelige.
Nu her syv måneder senere var facaden overvejende den nye og lysere.
Vejret var godt med overvejende sol og spredte skyer.
Der var dog en til tider kraftig vind.
Heldigvis kom den bagfra når jeg fløj, det vil sige: ind mod bygningen, så der kom ikke de kastevinde der ofte kommer når vinden kommer over en bygning og ind mod dronen når man flyver.
Det har jeg tidligere haft problemer med under en visualisering i Vallensbæk: https://jenspanduro.dk/butikstorvet-dronebilleder-til-sg-nordic/
Min kontaktperson hos rådgiverne skulle lige kigge på nogle detaljer ved byggeriet inden han kunne være med omkring min flyvning.
Her skulle han dels komme med ønsker til motiver og dels være min assistent og holde øje med uvedkommende personer i sikkerhedszonen.
Ejendommen har en gårdhave hvor der er byggeplads med omkring de 15 meter i bredden og på ydersiden af den en parkeringsplads hvor der kan holde biler op mod en hæk.
Det giver omkring 20 meter og da jeg ikke flyver nærmere end fem meter fra facaden kan jeg gå op i 15 meter, forudsat at der ikke er personer der stiger ind og ud af deres biler.
Så det første stykke tid fløj jeg tæt og filmede og fotograferede håndværkerne på de to arbejdsplatforme og fløj lidt på langs af ejendommen.
Heldigvis ligger ejendommen på en blind vej, hvor den ene del af bygningen ligger for enden.
På den modsatte side ligger to mindre beboelsesejendomme.
Så der er ikke meget trafik til og fra og de få personer jeg talte med under flyvningen var nysgerrige og spørgende og havde ikke nogle problemer med at jeg fløj.
Sidste gang var jeg også på den anden side af ejendommen og tjekke forholdene ud.
Dengang var byggepladsen ikke så udbygget som nu, så dengang opgav jeg at flyve.
Men nu hvor byggepladsen ligger langs hele facaden og eneste adgang til området er indkørslen til en lidt større parkeringsplads end på den modsatte side kan man nemmere overskue sikkerhedszonen når man er to man.
Så her fik jeg også fløjet og filmet og fotograferet.
Rådgiveren ville gerne have et billede af hele ejendommen og her måtte jeg fra det nordøstlige hjørne gå over trækronerne og udover Mølleåen for at få det hele med.
Her var der rigeligt med afstand til både Jernbanegade og villahaverne på den anden side af åen.
Alt i alt en rigtig god flyvning.
I marts måned var jeg en tur i Vallensbæk for, at lave nogle droneoptagelser til SG Nordic, der står for at skulle udvide Vallensbæk Stationscenter.
Billederne skulle taget i fire forskellige højder over det eksisterende byggeri i tre forskellige retninger for, at visualisere udsigten fra det kommende byggeri.
Det første jeg lagde mærke til, da jeg kiggede på kortet efter, at have fået forespørgslen fra kunden, var s-togsstationen ved centret.
Der kunne nemlig være et problem med, at opretholde sikkerhedsafstanden til banen under flyvningen.
Hvis sikkerhedsafstanden ikke kan overholdes skal man have en tilladelse fra banedanmark til, at flyve.
Både arkitekten og jeg var enige om, at det ville være nemmere, at flyve med den korrekte sikkerhedsafstand således vi ikke skulle til, at involvere banedanmark.
For en sikkerheds skyld kørte jeg selv ned til centret for, at kigge nærmere på stedet.
Det er trods alt nemmere at se det hele live end på et kort.
Der var nemlig også et andet problem, hvis vi skulle flyve hvor det oprindeligt var planlagt: adgangsvejen til og fra stationen lå inde i sikkerhedszonen og vi ville så være nødt til, at spærre af for at kunne flyve lovligt.
Bygningen som jeg skulle flyve over var godt 15 meter bred og lå så langt fra banen, viste det sig, at jeg godt kunne overholde sikkerhedszonen til banen.
Det er nemlig således, at banelegemet lå godt 6 meter og den kote arkitekten havde opgivet som nulpunkt for en flyvning på 20 meter og hvis banen havde været i nul, ville jeg ikke kunne have overholdt sikkerhedszonen.
Ved et nærmere kig på kortet og en samtale med arkitekten blev vi enige om, at vi godt kunne flytte optagepunktet yderligere nogle meter tilbage fra adgangsvejen til stationen og så var den sikkerhedszone også overholdt.
Jeg mødtes med arkitekten dernede et par dage efter og sammen kørte vi op på parkeringsdækket på toppen af byggeriet, hvorfra jeg kunne lette og lande dronen og så flyve op over bygningen jeg skulle stige op over for at lave optagelserne.
Jeg havde forberedt mig på, at det ville give problemer med armeringsjernet i betondækket i forhold til dronens kompas.
Og ganske rigtigt, jeg måtte kalibrere dronens kompas for at kunne flyve.
Da det blæste lidt og vindretningen gjorde at jeg fik lidt kastevinde ind på dronen ville jeg helst undgå at flyve i attimode (manuel flyvning) således jeg lettere kunne styre den og holde den på plads på det samme punkt hele tiden, da der her skulle tages tre billeder fra hver højde fra et givent punkt.
Det gik, men ikke uden lidt nervøsitet fra min side.
Jeg kunne således mærke dronen reagere på den sternkant, der var bygningen jeg skulle op over.
Arkitekten beroligede mig med, at der ikke var de store metaldele i taget hvor der heller ikke var diverse udluftningskanaler, men blot fladt paptag.
Det gjorde mit arbejde en del lettere, at vi kunne gå op på et lille malerstillads, der var opsat på bygningens ene side, hvorfra jeg kunne se dels taget og dels dronen og få den positioneret helt korrekt hver gang.
Det rådgivende ingeniørfirma Bang & Beenfeldt har fået til opgave at udskifte facaden i ejerforeningen Rustenborg i Lyngby.
De vil gerne have dokumenteret projektet og har derfor bedt mig om at foretage nogle droneoptagelser.
Det skal være både stillbilleder og video.
Ejendommen ligger inde midt i Lyngby og jeg skulle lige kigge et par gange på et kort og fysisk ude på stedet for, at se om det kunne lade sig gøre at lave optagelserne.
Ejendommen, som ligger i en vinkel på en lille lukket vej, har facader både ud mod den lukkede vej, ud mod en parkeringsplads og Mølleåen.
Umiddelbart er det bedste område at filme på, på siden ud mod den lukkede vej, hvor der også er et lille haveanlæg.
Til brug for arbejdsplatformen, som facaderenoveringen foregår fra, er der udlagt køreplader over det meste af området.
Det betyder, at jeg ikke umiddelbart kan opsætte dronen herfra grundet jernet i pladerne vil forvirre kompas og gps i dronen.
Heldigvis er der et par gangarealer og lidt græsplæne hvor de ikke er lagt ud hvor jeg kan flyve fra.
Jeg mødtes med projektlederen på stedet og sammen talte vi om mulighederne for optagelser.
Da projektet kun lige er begyndt stod håndværkerne på arbejdsplatformen helt henne i den ene ende af facaden, så jeg kunne ikke umiddelbart få “før og efter” billeder af arbejdet.
Så optagelserne, der både er stills og video, blev mestendels af ejendommen som den ser ud i øjeblikket.
Projektlederen stod sammen med mig, dels for at fortælle hvilke optagelser han ønskede og dels for at holde øje med fodgængere i sikkerhedszonen.
Det er nemlig sådan at der stadig er adgang gennem byggepladsen af en gangsti, da der er en tandlægekonsultation i ejendommen.
Så jeg måtte lande et par gange i løbet af den times tid jeg var på stedet da der var mennesker i sikkerhedszonen.
Hele facaderenoveringen varer godt 40 uger, så næste gang jeg skal derop er ikke i 0 grader og risiko for sne, men i 20 grader og sol:)
I efteråret fik jeg en henvendelse fra Pålsson arkitekter.
De ville gerne have dronefotograferet og -filmet nogle af de byggesager de har lavet rundt omkring i Storkøbenhavn.
Det drejede sig om alment boligbyggeri i Albertslund, Allerød, Espergærde, Nørrebro og Rødovre.
Ønsket var at få nogle stillbilleder som skulle færdigredigeres, samt noget videomateriale de selv ville klippe.
Ved første øjekast på adresserne var jeg i tvivl om opgaven overhovedet kunne løses lovligt.
Selv om jeg har dronecertifikat er der alligevel visse regler der skal overholdes.
Det drejer sig om afstand til personer, private ejendomme og så ikke mindst skal vejret være til det.
Det må ikke blæse for kraftigt og ikke regne.
Efter at have konsulteret en kollega for lige at vende det med ham skrev jeg mit tilbud og sendte det.
Det eneste jeg ikke kunne opfylde var at man ønskede overflyvninger.
Det kan man ikke gøre i byer, hvor der ikke er oversigtsforhold, der gør at man kan se hvad der foregår under dronen når den er i luften.
Det kan lade sig gøre ude i åbent land.
Der var oprindeligt tale om fem locations, men den ene måtte vi aflyse, da foreningen hvor vi skulle flyve, skulle have asfalteret deres gård og det hele så ville være en stor byggeplads.
Det første sted vi filmede var i Allerød.
Jeg kunne sende dronen op fra en sportsplads lige overfor foreningen.
Det begrænser optagemulighederne en smule, men fik lavet både op- og nedstigninger og vandrette flyvninger langs med vejen og byggeriet.
I Albertslund skulle jeg filme Rådhusdammen, hvor det ville have været rigtigt fedt at flyve i selve byggeriet.
Men her måtte jeg stå på den tomme grund mellem FDB og banen og filme over Vallensbæk Torvevej.
Det til trods fik jeg lavet nogle flotte billeder.
Samme eftermiddag gjaldt det en forening i Rødovre, hvor vi havde fået lov at stå på naboskolens fodboldbane.
Her kunne jeg mærke, at vinden i 100 meters højde var kraftig, men det hele gik glat.
Det sidste sted jeg skulle filme var på Lundtoftegade på Nørrebro i den forening, der ligger op af Bispeengbuen.
Her skulle der virkelig tænkes kreativt.
Men da hver gård var udstyret med en indhegnet boldbane, hvor vi kunne stå, var det faktisk ret nemt.
Da vi fløj var der ikke mange mennesker på fællesarealerne, så det var ganske få gange, at jeg skulle tage hensyn til personer i sikkerhedszonen.
I maj måned var jeg på rundtur til lokationer jeg ellers aldrig kommer på.
Jeg havde fået en opgave for Casino House, en kæde af spillehaller, der har 15 butikker hovedsageligt i Storkøbenhavn, men også i Kalundborg og i Helsingør, som jeg skulle lave.
Fra de forskellige spillehaller skulle jeg lave billeder af interiøret og udvalgte facader.
Jeg skulle kun fotografere interiøret, maskinerne, rygekabinerne, men ingen personer.
Det viste sig, at være en fordel, at der ikke skulle være mennesker på billederne.
Der var engang imellem nogle, der var lidt skeptiske i forhold til, at jeg var der og skulle tage billeder, men det fik jeg som oftest klaret ved bestyreren af den enkelte spillehals mellemkomst.
Bestyrerne var i de fleste tilfælde klar over, at jeg kom og hvis ikke klarede de formaliteterne med en opringning til ejeren.
I opgavebeskrivelsen stod noteret ned hvilke maskiner jeg skulle fotografere (det var altid de samme i alle hallerne), om jeg skulle fotografere facaden, om der var rygekabine og om der var tips og trav fra Danske Spil, der skulle fotograferes.
Interiøret i hallerne var oftest i den mørke afdeling så det var med kameraet på stativ og jeg endte med næsten udelukkende at bruge min 8-15 mm.
Det skulle vise sig at være en fordel for da jeg var næsten færdig fik jeg at vide at formatet på billederne var tæt på 1:3, det vil sige meget fladt og panoramaagtigt.
Men det kunne sagtens lade sig gøre at beskære billederne efterfølgende.
For en ejerforening på Frederiksberg var jeg i sidste uge ude og foretage en taginspektion med min drone.
Foreningens bestyrelse ønskede, at få inspiceret taget, da man går i overvejelser om man skal reparere det nuværende eller lægge et nyt.
Jeg havde ved en tidligere lejlighed været ude på stedet og besigtige forholdene og konstatere om jeg kunne flyve lovligt.
Det kunne lade sig gøre hvis vi under inspektionen af den ene ende af huset afspærrede fortovet, hvilket jeg fik formanden til og kunne nøjes med en delvis inspektion fra gårdsiden.
Her var det ikke lovligheden der var spørgsmålet, men de mange træer, der nogle steder stod ganske tæt på ejendommens facade.
Derfor kunne jeg heller ikke flyve hele vejen langs huset, men som det blev sagt kunne de inspicere denne del af taget fra de øverste lejligheders altaner.
Formanden var glad, de havde sparet penge og tid ved, at bruge mig og min drone i stedet for en lift.
Nu havde bestyrelsen noget, at gå til rådgiver og generalforsamling med og billeder og video var tilgængelig en time efter, at jeg var kørt til mit kontor.
Se mere om droneinspektion her.
Som bekendt gik Fona konkurs sidste år og blev overtaget af Elgiganten.
I den forbindelse overtog og ombyggede de også den store Fona på Strøget i København.
Til brug for pressemateriale mm ville de gerne have taget nogle billeder af butikken.
Det var hovedsageligt interiørbilleder de ønskede, men jeg skulle dog også lige tage et par af de nye indgangsparti udefra.
Da jeg fik opgaven troede jeg, at butikken var lukket for kunder og, at der kun ville være enkelte ansatte og et par håndværkere, at tage hensyn til under fotograferingen.
Men til trods for, at den store åbning først skulle finde sted sidst på ugen, var der allerede nu åbent for kunder.
Så det tog lidt længere tid, at fotografere end jeg havde regnet med.
Jeg havde fået en brief pr. mail med en liste over ønskede billeder og en kontakt til butikschefen.
Så da jeg troppede op i butikken bad jeg om, at tale med ham og fik hurtigt en rundtur i butikken og hvilke ønsker de havde til billeder.
Hvis jeg skulle bruge hjælp undervejs skulle jeg tage fat i den enkelte afdelingsleder eller ansatte, så ville de være til rådighed.
Alt i alt gik det faktisk ok.
Håndværkerne, der var i færd med, at reparere rulletrappen havde sat nogle store gule afspærringer op, som jeg lige måtte have dem til, at fjerne et kort øjeblik, så de ikke kom med på billederne fra gamerafdelingen på første sal.
Heldigvis skulle jeg ikke have kunder med som centrale elementer i billedet, men personalet måtte godt komme med i baggrunden.
Det gjorde det lidt nemmere, at fotografere når jeg ikke skulle instruere, bortset fra at jeg så måtte vente til de forskellige afdelinger var nogenlunde tomme.
I sådan en butik er der gjort en del ud af belysningen og den var nogenlunde ens hvad angår farvetemperatur og styrke, hvilket gør sit til, at billederne bliver pæne og ensartede.
Jeg tog tre eksponeringer af hvert skud, men efterfølgende var det relativt få billeder, der egentlig skulle sammenkopieres.
Der var lige lidt højlys fra nogle lamper der skulle dæmpes og nogle skærme i en afdeling hvor indholdet skulle kopieres ind.
For nogen tid siden fik jeg en henvendelse fra en kommunikationsmedarbejder fra københavns kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning på rådhuset.
Forvaltningen skulle flytte i nye lokaler i to ejendomme på Lundbecks område i Valby.
Det de gerne ville have optagelser af var området omkring bygningerne, så medarbejderne kunne se geografien i området med hensyn til offentlig transport, biler og cykler.
Således at medarbejderne kunne danne sig et overblik over hvordan området så ud og hvilket transportmiddel de skulle vælge.
De to bygninger stod tomme og man skulle til, at indrette dem, så de kunne blive klar til indflytning.
Mens jeg talte i telefonen med medarbejderen kiggede jeg på Google Maps og gav en positiv tilkendegivelse på, at kunne udføre flyvningen med det forbehold, at lokale forhold kunne have indvirkning på højden og området det kunne foregå i.
Jeg fik en aftale med en medarbejder hos Lundbeck og da jeg alligevel var i Valby i forbindelse med et andet job, kiggede jeg lige forbi.
Medarbejderen var ikke til stede, men jeg blev uden tøven lukket ind på området af de flinke vagter i porten.
De to bygninger ligger i hjørnet op mod Ottiliavej og Gammel Køge Landevej, hvilket afstandsmæssigt kunne blive et problem.
Selve området de ligger på er adskilt fra resten af Lundbeck med et hegn.
Jeg havde målt på kortet, at en fløj af bygningen var 50 meter lang, så fra enden af bygningen kunne jeg godt gå op i fuld flyvehøjde (120 m) og lave mine skud.
Jeg havde på kortet også konstateret, at Valby Nærpoliti lå på den nærliggende Krumtappen indenfor den 150 meter zone, der må flyves lovligt i i forhold til politi, retsvæsen, ambassader med mere.
Jeg skulle have deres godkendelse til flyvningen, så jeg ringede til dem.
Og det gjorde jeg mange gange, inden jeg igen kørte ud til Lundbeck og kunne konstatere, at politistationen var flyttet og en direkte tilladelse fra dem altså ikke var nødvendig.
Jeg havde aftalt med medarbejderen fra Lundbeck, at jeg kunne flyve i weekenden, så ville der stort set ingen medarbejdere være tilstede og jeg kunne flyve i ro og fred.
Jeg måtte dog udskyde flyvningen en uges tid, da der kom en ordentlig portion sne, som ville forstyrre de færdige optagelser.
På dagen for flyvningen lavede jeg dels optagelser hvor jeg filmede fra jorden og hele vejen op til 100 meter, panoreringer i fuld højde og panoreringer i 50 meters højde.
Ydermere (selvom de ikke specifikt havde spurgt om det) lavede jeg optagelser af bygningerne i lav højde hvor jeg fløj over dem i forskellige retninger og nede mellem dem.
Så undgår man, at kunden kommer bagefter og efterlyser mere materiale.
Nu er opgaverne til min drone så småt begyndt at komme ind og jeg skulle således hjælpe min kollega Flemming Schiller med at tage nogle billeder og lave noget video.
Han havde for en af sine kunder, en større tømrermester, taget billeder under konstruktionen af tag og lægningen af dette på Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby og ville nu have billeder af det færdige tag.
Opgaven for mig stod i, at skyde nogle stills og lave nogle videoklip fra min drone.
Jeg havde efter aftale med skolen lagt opgaven en lørdag i december, så vi kunne være sikre på, at der ikke var mennesker tilstede på og ved skolen når der skulle flyves.
Jeg mødtes med Flemming ved skolen om eftermiddagen.
Jeg har tidligere været på skolen i andet ærinde og troede fejlagtigt, at der var adgang til området mellem skolebygningen og Toftebæksvej.
Men det viste sig, at være en aflåst skolegård med et temmeligt højt hegn rundt om.
Hm. Det var sgu ikke så godt.
Aftalen med skolen var lavet og politiet underrettet om flyvningen og vejret var godt, så det var lidt noget skidt, at skulle udsætte opgaven.
Vi gik rundt om bygningerne og fandt et lavt hegn og en låge der grænsede op til kirken ved siden af.
Her kunne vi nemt komme over.
Ud mod Toftebæksvej var der en jordbunke op mod det palisadelignende hegn ind til skolegården.
Her kunne vi planke den og hoppe de par meter ned på asfalten.
Vi fik lavet optagelserne og kunne skubbe en løs bænk hen til hegnet, som vi så kunne stå på, da vi skulle ud igen.
Godt nok lang tid siden, at jeg har planket den sidst.
Tidligere på måneden var jeg ude ved Domus Vista på Frederiksberg på en lidt anderledes opgave.
Jeg var blevet kontaktet af TL Byg, der står for, at skulle renovere og ombygge førstesalen af Domus Vista.
Her er cirka 5.000 kvadratmeter tidligere plejehjem, der har stået tomt i 7-8 år.
Min opgave i forbindelse med den kommende ombygning var, at dokumentere udendørsarealerne før byggeriet går i gang.
Simpelthen med mit kamera fotografere overflader, blomsterkummer, inventar m.m., således, at TL Byg efter byggeriet kan dokumentere i hvilken stand det hele var inden byggeprocessen gik i gang.
Så i det meste af en halv dag tog jeg mere end 600 billeder ned i jorden!
Med en 16-35 mm på kameraet var det nemmest, at få så meget med i et billede og samtidig kunne se detaljerne i overfladerne.
Jeg havde egentlig planlagt, at sætte kameraet på stativ eller stå på en stige for, at have et godt udgangspunkt lidt i højden.
Det viste sig for bøvlet, at rende rundt med stativ og stige.
Dels skulle jeg kunne nå arbejdet på en overskuelig tid og dels skulle jeg sørge for, at de enkelte fotos overlappede hinanden, så der ikke var “huller” i min dokumentation.
Ikke for lidt overlap og ikke for meget.
Så det var simpelthen nemmere, at gøre det håndholdt og så tælle skridt mellem hver optagelse og så se på kendemærker i den enkelte optagelse, så overlappet var korrekt.
Oveni at tage alle billederne, hvilket jeg gjorde i urets retning i de enkelte sektioner jeg fotograferede, skulle numre og navne på billederne noteres ned på nogle byggeplaner jeg havde fået udleveret af kunden.
Derved var jeg sikker på, at jeg selv og kunden, kunne stedfæste de enkelte billeder til lokationen på området.
Jeg fik også adgang til den etage over indkøbscentret, der skal bygges om, og kunne herfra tage nogle gode oversigtsbilleder.
Så jeg fik faktisk dokumenteret området omkring de tre sider af bygningen både fra terræn og oppefra.
Jeg havde overvejet, at bruge min drone til opgaven, men det kunne ikke lade sig gøre, da det simpelthen var umuligt, at afspærre området og derved kunne flyve sikkert.
Men det er helt sikkert et godt redskab til fremtidige byggepladsdokumentationer, at kunne bruge en drone som supplement til de fra terrænet optagede billeder.
I oktober sidste år brændte en lejlighed i en af de toetagers blokke, som udgør boligområdet Blidahpark ved Strandvejen i Hellerup.
Branden fik fat i taget og skaderne efter dels branden og dels vandet fra slukningen gjorde, at store dele af blokken blev ubeboelig.
Næsten alt indvendigt var ryddet væk da jeg var derude sidst i april og således var der frit kig fra nederste lejlighed og op til loftet af lejligheden ovenover.
De rå stålbjælker i etageadskillelsen var tilbage og håndværkere var i færd med, at lægge etagedæk.
Jeg skulle tage nogle billeder af det arbejde for HSR Tømrer & Partner, som stod for en del af arbejdet i bygningen.
Medarbejderne stod oppe og nede.
Nogle lagde etagedæk og andre var ved, at beklæde andensalen med gipsplader.
På så lidt plads er det rart, at have sin 8-15 mm med, så man kan få nogle oversigtsbilleder, der i kombination med tættere beskårne billeder giver et godt indblik i arbejdet på byggepladsen.
I sidste måned var en tur omkring den ejendom, som københavns kommune indretter til modtagelse af flygtninge med asyl, der afventer henvisning til permanent bolig i København.
Det ligger på Ottiliavej i Valby og skal have plads til omkring 150 personer, når det er færdigt her i maj måned.
Jeg skulle tage billeder af nogle af medarbejderne fra reEL-installation, der blandt mange håndværkere, var med til, at sætte lokalerne i stand efter, at de i mange år har været indrettet til kontorer.
Da jeg var der, var arbejdet meget tæt på, at være færdigt, så jeg måtte lige finde nogle lokaler, hvor vi kunne skille nogle kontakter ad og få det til, at se ud som en arbejdssituation, så jeg ikke tog alle billeder i et lokale.
For fjorten dag siden fik jeg et opkald netop som jeg havde sat mig i stolen hos min frisør. En kvinde fra et reklamebureau ville høre om jeg kunne lave en opgave og aflevere billeder klokken 13 samme da.
Det kunne jeg da godt, men blev lidt betænkelig da hun sagde, at det var i Slagelse.
Nærmere betegnet et nyopført psykiatrisk hospital, hvor Grohe havde leveret en del af armaturerne.
Jeg skulle tage billede af armaturerne og sende to billeder til reklamebureauet, som skulle bruge det til et blad, hvor deadline som sagt var klokken 13.
Jeg regnede lidt frem og tilbage og hvis jeg var færdig i frisørstolen og kunne køre fra københavn 10.45 ville jeg kunne være på location omkring klokken 12.
Så med kløen på ryggen kastede jeg mit udstyr og mig selv ind i bilen og kørte mod Slagelse.
Undervejs fik jeg fat i Henning, som var den ansatte fra Grohe, der havde haft med byggeriet at gøre og ville møde mig på stedet.
Heldigvis kunne jeg køre næsten til døren og efter 10 lange mintters venten i receptionen blev vi modtaget af en ejendomsfunktionær, der viste os hen til det badeværelse, hvor Grohes armaturer sad.
For det viste sig, at det kun var det ene badeværelse jeg skulle fotografere.
Jeg måtte så lige inden jeg skød de første billeder, hurtigt tørre alle de blanke overflader på armaturerne over, da disse var plettede af, at blive håndteret af håndværkerne.
Her kunne jeg godt have brugt noget WD40.
Jeg skulle som sagt aflevere to skud hurtigt til et blad, så jeg skød et nærbillede af håndvaskarmaturet og så hele arrangementet i bruseområdet.
To sikre skud, som blev sendt afsted inden deadline.
Efterfølgende skød jeg færdigt og kan sige, at jeg var glad for, at jeg havde medbragt min 8-15 mm fiskeøje.
Ikke alle skud med den i så lille et lokale er dog lige anvendelige lige ud af kameraet, så der skulle shoppes igennem på Mac’en efterfølgende, hvilket også gjaldt de plettede armaturer.
Inden jeg kørte hjem skød jeg også lige et par portrætter af Henning foran hospitalet.
I sidste måned var jeg en tur i Benløse ved Ringsted for, at tage billeder i Nordcentret.
Centret er ejet af Estate Invest og de ville gerne i forbindelse med, at de fik lavet ny hjemmeside af Standoutmedia, have taget nogle billeder.
Billederne skulle være dels af selve centret, ude og inde, af butiksfacaderne og interiørbilleder fra de enkelte butikker.
Jeg havde fået udleveret en liste med navne på butikkerne og kontaktpersoner.
Centret har 18 lejemål, hvoraf nogle er ledige og nogle er lagt sammen, så jeg skulle fotografere 11 butikker i alt.
Da jeg ankom, kørte jeg en tur rundt om bygningen for, at danne mig et overblik.
Solen skinnede, så jeg fik lidt problemer på skyggesiden af centret, men det gik.
Da jeg færdig udenfor, gik jeg ind og fik straks kontakt til lejeren af Loppen, som navnet antyder, er genbrug og loppefund.
De to indehavere, et ældre ægtepar, var vældigt engagerede og vidste præcis hvad de ville have fotografere og hvordan.
Sådan var det med stort set alle lejere: de var imødekommende og engagerede i, at jeg skulle have nogle gode billeder.
Jeg var i centret i godt tre timer inden jeg kunne vende snuden mod København.
