All posts tagged hjemmesidebilleder

Administratoren: Hjemmesidebilleder taget for Dansk Retail Services

Sidste år var jeg på besøg hos Dansk Retail Services i Tåstrup.

De arbejder med regnskab, løn, rådgivning og fakturering.

De havde i forbindelse med opbygning af ny hjemmeside brug for nogle nye billeder.

Jeg lavede nogle reportagebilleder i deres kontor.

Personer, der sidder bag computere og arbejder er ikke altid nemt, at fotografere godt.

Men det faktum, at der var masser af plads mellem bordene gjorde, at jeg kunne komme på afstand og få fotograferet over og rundt om computerne og derved få billederne til, at blive andet end “person sidder ved computer”

Disse billeder var alle taget mens arbejdet foregik og således ikke opstillet og alle taget ved det forhåndenværende lys.

Jeg skulle også tage nogle mødebilleder, hvilket blev opstillet.

Jeg placerede medarbejderne om et bord og bad dem tale sammen.

Emnet var frit, da der jo ikke er lyd på stillbilleder.

På den måde bliver det hele ikke så stift og formelt, som hvis man beder personer posere.

Jeg skiftede lidt rundt på de forskellige personer, så der kom mere variation over billederne.

Efterfølgende tog jeg portrætter af udvalgte personer og til sidst et gruppebillede.

Følg og like min side.

IT-leverandøren: Hjemmesidebilleder taget for Comm2ig og Boye og Spellerberg.

I begyndelsen af året tilbragte jeg to halve dage hos it-firmaet Comm2ig i Kokkedal Industripark.

De skulle have taget billeder til deres nye hjemmeside, en opgave som jeg havde fået igennem kommunikationsbureauet Boye og Spellerberg.

Opdraget var reportagebilleder fra deres kontorer og lager i Kokkedal.

Umiddelbart en svær opgave, da mennesker bag computere sjældent er nemt, at lave gode billeder af.

Men det skulle vise sig, at være anderledes hos Comm2ig.

Lokalerne var højloftede, med vinduespartier fra gulv til loft og med arbejdsstationerne i det meste af lokalet i lang afstand fra hinanden.

Således kunne jeg med min 100 mm sidde i ro og mag og fotografere medarbejderne i det skjulte, hvilket ofte giver de bedste billeder.

Så er der nemlig ikke den bevidsthed om min tilstedeværelse, der gør den fotograferede nervøs eller på anden måde beklemt ved situationen.

Jeg var her som sagt to gange og imellem de to sessioner talte jeg med en medarbejder fra kommunikationsbureauet om hvordan billederne skulle være.

Jeg fotograferede både i kontoret (et stort rum med alle medarbejderne), kantinen, mødelokalet, receptionen og på lageret.

 

Følg og like min side.

Tømrerne: Presseportrætter for HSR Tømrer & Partner.

Fra tid til anden tager jeg billeder for tømrerfirmaet HSR Tømrer & Partner i Rødovre.

Firmaet er startet for lidt over 10 år siden af de to tømrere Henrik og Ian.

Det er gået rigtigt godt for dem og de er nu et godt stykke over 50 medarbejdere i firmaet.

Når man gør sig bemærket i branchen, hvilket de gør, kommer man også i aviserne.

Derfor havde Henrik bedt mig om, at tage nogle portrætter af ham og Ian, som de kunne bruge som blandt andet handouts til pressen.

Derfor havde jeg sammen med deres kommunikationsmedarbejder aftalt, at fotografere dem i deres værksted.

Til den slags portrætter på location holder jeg det simpelt.

En lampe, som jeg så skyder enten direkte uden paraply eller softboks eller bouncer op i loftet eller ind i en væg.

Så med nystøjne skjorter tog de to indehavere opstilling i værkstedet hvor jeg bad dem om.

Vi fik taget en del forskellige billeder og endte ude foran firmaet ved den 2Cv, som de har investeret i og har fået malet i firmaets farver.

Her var det en fordel for mig, at jeg havde min Profotolampe med, da jeg skulle eksponere i skyggen, så den delvis blå himmel også blev korrekt eksponeret.

Jeg leverede alle billederne i farve og sort/hvid.

 

Følg og like min side.

Byggemarkedet: Kampagneportrætter for Silvan.

I sidste måned fik jeg en opgave for Silvan.

De skulle bruge nogle portrætter af nogle medarbejdere til deres kampagnemateriale.

Fotograferingen skulle foregå i Silvan på Gl. Køge Landevej i Valby.

De ville gerne have lidt forskelligt, at vælge imellem, så vi aftalte, at der blev skudt noget i helfigur og halvfigur i forskellige positioner.

Portrætterne skulle afleveres fritlagte og jeg havde aftalt med varehuschefen, at vi kunne skyde dem i deres kantine.

Her var der dels højt til loftet, rimelig plads og hvide vægge.

Det er ikke helt ligemeget hvilken farve rummet har selvom billederne skal fritlægges da en farvet væg eller gulv kan opspejles på motivet og give et farvestik.

Hvilket, uden sammenligning i øvrigt, er et problem i mange sportshaller når man skyder f.eks håndbold.

Gulvene har mange gange en kraftig farve, hvilket ofte kan ses på spillerne.

Nå, men det var ikke sport jeg skulle fotografere, men ganske stillestående byggemarkedsansatte.

Efter at have skubbet lidt borde rundt og fået sat lamper op, tre styk, samt sat kameraet på stativ, var jeg klar til, at fotografere.

Jeg havde fået en liste med de medarbejdere, der skulle fotograferes og varehuschefen fik dem hidkaldt, så det hele foregik rimeligt gnidningsløst.

Medarbejderne var nemme at arbejde med, hvilket er en fordel, så man ikke skal rette på positur og overtale dem til i det hele taget, at blive fotograferet.

Derhjemme retoucherede jeg alle billederne, som så blev sendt smartclipper.dk, som gjorde et godt job til en god pris.

De leverede alle billederne i psd, hvilket gjorde, at de hver især fyldte cirka 150 mb, men det var helt fint i forhold til kunden, da der skal laves rollups og busreklamer.

Følg og like min side.

Skraberen: Packshots og reklamefotos for barberklingen.dk

I sidste uge havde jeg besøg af Michael i studiet.

Han er indehaver af firmaet Barberklingen, hvor han sælger barberskrabere og tilbehør.

Han ville gerne have lavet nogle skud af sine produkter.

Nogle var mere reklamefoto end packshots og var opstillet med rekvisitter.

Eller rekvisit nærmere: et stykke træ med bark, som vi har liggende i studiet.

Det blev brugt som underlagt på billeder taget ovenfra, hvor skraberen lå ned og som underlag hvor skraberen stod i sin holder.

Jeg havde sat en stor softboks i en bo0m, så den hang vandret lige over bordet, der var beklædt med en rest sort molton, som det væggene i studiet er beklædt med.

Det eneste jeg skulle gøre var nu, at flytte skraberen og tilbehøret rundt på bordet og lave opspejlinger med dels papirstykker og hvide plastickasser fra Ikea.

Og modsat hvis jeg skulle have lagt noget lys ned brugte jeg et sort stykke baggrundsrulle.

Der var kun nogle få stykker af billederne, der skulle leveres fritlagt, så det sad jeg selv og gjorde.

Det er svært, men rart at kunne og jeg fandt nogle nye metoder til, at gøre det i Photoshop.

Følg og like min side.

Nyt tag: Dronebilleder og -video for Schiller Graphics.

Nu er opgaverne til min drone så småt begyndt at komme ind og jeg skulle således hjælpe min kollega Flemming Schiller med at tage nogle billeder og lave noget video.

Han havde for en af sine kunder, en større tømrermester, taget billeder under konstruktionen af tag og lægningen af dette på Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby og ville nu have billeder af det færdige tag.

Opgaven for mig stod i, at skyde nogle stills og lave nogle videoklip fra min drone.

Jeg havde efter aftale med skolen lagt opgaven en lørdag i december, så vi kunne være sikre på, at der ikke var mennesker tilstede på og ved skolen når der skulle flyves.

Jeg mødtes med Flemming ved skolen om eftermiddagen.

Jeg har tidligere været på skolen i andet ærinde og troede fejlagtigt, at der var adgang til området mellem skolebygningen og Toftebæksvej.

Men det viste sig, at være en aflåst skolegård med et temmeligt højt hegn rundt om.

Hm. Det var sgu ikke så godt.

Aftalen med skolen var lavet og politiet underrettet om flyvningen og vejret var godt, så det var lidt noget skidt, at skulle udsætte opgaven.

Vi gik rundt om bygningerne og fandt et lavt hegn og en låge der grænsede op til kirken ved siden af.

Her kunne vi nemt komme over.

Ud mod Toftebæksvej var der en jordbunke op mod det palisadelignende hegn ind til skolegården.

Her kunne vi planke den og hoppe de par meter ned på asfalten.

Vi fik lavet optagelserne og kunne skubbe en løs bænk hen til hegnet, som vi så kunne stå på, da vi skulle ud igen.

Godt nok lang tid siden, at jeg har planket den sidst.

 

Følg og like min side.

Morgenmøde i SOHO: Konferencebilleder taget for Qeep

Sidste onsdag var jeg til morgenmøde i SOHO i Kødbyen på Vesterbro.

Qeep havde inviteret til møde med overskriften “Vil dine kunder anbefale dig?”

Mødet foregik i Oasen, der som alt andet i SOHO er indrettet efter et tema.

Her er der kakler på gulvet, noget der ligner vinranker i loftet og hvidt stof på væggene, der hænger i kæmpestore gardinstænger.

Jeg skulle fotografere minglingen inden mødet og de fire oplægsholdere.

Der kom omkring 40 tilhørere og lyttede på de forskellige oplæg.

Jeg dækkede, som jeg altid dækker møder og konferencer, med nogle nærbilleder af oplægsholderen og af tilhørerne.

Nogle lidt videre billeder med min 35er, så man får etableret stedet og som supplement nogle oversigtsbilleder med mit fiskeøje.

På den måde kommer man godt omkring det hele.

Følg og like min side.

Udlejningsfirmaet II: Pressebilleder for Ajos.

Tirsdag og onsdag i den forgangne uge var jeg på opgave for udlejningsfirmaet Ajos.

I tirsdags var det en hel dag i Vejle og onsdag gjaldt det et par timer på Avedøre Holme i Hvidovre.

Jeg kørte sammen med Ajos’ kommunikationsmedarbejder i min bil til Vejle.

Rart med lidt selskab på sådan en køretur.

I vejle har firmaet dels kontorer, dels en hal og dels en oplagsplads til materiel.

Vi begyndte med en rundtur på matriklen og enedes om, at begynde i hallen hvor der blandt andet blev arbejdet med hejse (elevatorer til byggepladser) og dels med skurvogne og andet materiel.

Jeg fik nogle billeder af flere forskellige medarbejdere, der var i færd med at arbejde på skurvognene og nogle af dem, der klargjorde hejsene.

Ude på pladsen fotograferede jeg klargøring af hejse og en der arbejdede med den store tårnkran, der er opstillet på pladsen og kan fjernbetjenes af en person på jorden.

Inden vi satte kursen mod hovedstaden tog vi også nogle mødebilleder i et af kontorerne og billeder af nogle medarbejdere bag computerskærme.

På vejen hjem var kommunikationsmedarbejderen chauffør, så jeg kunne udvælge og redigere billeder imens.

Det var godt, at være færdig med dagens arbejde når man rullede op til kantstenen på Østerbro.

Dagen efter tog jeg efter mødet i netværket BNI direkte ud til Industriholmen vor Ajos også har til huse.

Her ligner hallen udefra en trælast og kontorerne de selvsamme pavilloner, som de udlejer til kunderne.

Her er pladsen modsat den i Vejle asfalteret eller belagt med sf-sten, så man ikke skal gå i ankelhøjt mudder.

På pladsen tog jeg billeder af medarbejdere i snak med hinanden, montageopgaver på tårnkraner og levering af gasflasker.

Inde i hallen fik jeg billeder af montage af pærer i lamper, svejsning, vinkelslibning og service på kaloriferer og strømtavler.

Som om tirsdagen endte vi dagen med, at fotografere møder og medarbejdere bag computerskærme.

Følg og like min side.

Bilforhandleren: Pressefotos for Renault Danmark.

Jeg har også været en tur i Birkerød og besøge en bilforhandler, nærmere bestemt Krogsgaard Biler på Kongevejen.

Anledningen var, at Renault Danmark ønskede nogle pressebilleder i fordi forhandleren i nyindrettede lokaler skulle sælge både Dacia- og Renaultbiler.

Desværre var der ikke kommet nogle Daciaer til forhandleren da jeg var på besøg, så jeg nøjedes med, at fotografere Renaultmodellerne på førstesalen.

For at skabe lidt liv i lokalerne fik jeg en af sælgerne til, at agere model og gå igennem lokalerne mens jeg tog billeder.

Jeg tog efterfølgende også billeder udefra.

Følg og like min side.

Domus Vista: Byggepladsdokumentation for TL Byg.

Tidligere på måneden var jeg ude ved Domus Vista på Frederiksberg på en lidt anderledes opgave.

Jeg var blevet kontaktet af TL Byg, der står for, at skulle renovere og ombygge førstesalen af Domus Vista.

Her er cirka 5.000 kvadratmeter tidligere plejehjem, der har stået tomt i 7-8 år.

Min opgave i forbindelse med den kommende ombygning var, at dokumentere udendørsarealerne før byggeriet går i gang.

Simpelthen med mit kamera fotografere overflader, blomsterkummer, inventar m.m., således, at TL Byg efter byggeriet kan dokumentere i hvilken stand det hele var inden byggeprocessen gik i gang.

Så i det meste af en halv dag tog jeg mere end 600 billeder ned i jorden!

Med en 16-35 mm på kameraet var det nemmest, at få så meget med i et billede og samtidig kunne se detaljerne i overfladerne.

Jeg havde egentlig planlagt, at sætte kameraet på stativ eller stå på en stige for, at have et godt udgangspunkt lidt i højden.

Det viste sig for bøvlet, at rende rundt med stativ og stige.

Dels skulle jeg kunne nå arbejdet på en overskuelig tid og dels skulle jeg sørge for, at de enkelte fotos overlappede hinanden, så der ikke var “huller” i min dokumentation.

Ikke for lidt overlap og ikke for meget.

Så det var simpelthen nemmere, at gøre det håndholdt og så tælle skridt mellem hver optagelse og så se på kendemærker i den enkelte optagelse, så overlappet var korrekt.

Oveni at tage alle billederne, hvilket jeg gjorde i urets retning i de enkelte sektioner jeg fotograferede, skulle numre og navne på billederne noteres ned på nogle byggeplaner jeg havde fået udleveret af kunden.

Derved var jeg sikker på, at jeg selv og kunden, kunne stedfæste de enkelte billeder til lokationen på området.

Jeg fik også adgang til den etage over indkøbscentret, der skal bygges om, og kunne herfra tage nogle gode oversigtsbilleder.

Så jeg fik faktisk dokumenteret området omkring de tre sider af bygningen både fra terræn og oppefra.

Jeg havde overvejet, at bruge min drone til opgaven, men det kunne ikke lade sig gøre, da det simpelthen var umuligt, at afspærre området og derved kunne flyve sikkert.

Men det er helt sikkert et godt redskab til fremtidige byggepladsdokumentationer, at kunne bruge en drone som supplement til de fra terrænet optagede billeder.

Følg og like min side.

Udlejningsfirmaet: Reportage- og portrætbilleder for Ajos.

Forleden dag var jeg på rundtur på fem byggepladser i storkøbenhavn sammen med en kommunikationsmedarbejder fra Ajos, der udlejer materiel til byggeindustrien.

De ville gerne have billeder af noget af alt det materiel de lejer ud.

Det drejer sig blandt andet om kraner, belysning, hejse og byggestrøm.

Vi mødtes klokken 9.00 på en byggeplads ude ved DTU.

Her fotograferede jeg dels installationen af noget byggestrøm dels en medarbejder der klatrede op i en af de på pladsen opstillede lysmaster, som Ajos også udlejer.

Næste stop på turen var den store byggeplads ved Herlev Hospital, som jeg af og til kører forbi på vej hjem fra arbejde.

Her skulle jeg fotografere nogle af de mange byggekraner på pladsen og jeg havde allerede udset mig et af de store jordbjerge ved Hjortespringvej som udgangspunkt for fotograferingen.

Da vi var ankommet til pladsen mødte vi en af Ajos’ medarbejdere, der skulle til, at montere noget strøm i en af de førnævnte kraner.

Så var der lige pludselig mulighed for, at få noget reportage ind over.

Da vi var færdige i Herlev, kørte vi til Royal Arena.

Her var mandskabet i færd med, at montere en af de store kraner, så det blev også til nogle gode reportagebilleder.

På Rigshospitalet skulle jeg dels fotografere nogle hejse og nogle pavilloner og skurvogne og dels tage portrætter af direktøren i Ajos, Ole Wamsler.

Til portrætbillederne havde jeg medbragt en Profotolampe, så jeg kunne få lagt noget ordentligt lys.

Sidste stop på ruten var Jagtvej og NBB (Niels Bohr Bygningen) hvor jeg igen skulle fotografere hejser og pavilloner.

 

 

Følg og like min side.

Snacks: Reportage- og produktbilleder for Gurusnack.

En uges tid før min Cubatur var jeg inde hos vores nabo her i Industriparken og lave billeder.

De hedder Gurusnack og laver blandt andet granola, snacks og kiks.

De ville gerne have nogle billeder dels af hvordan deres produkter bliver fremstiller og dels af de færdige produkter.

Jeg tog en enkelt lampe med derind, så jeg kunne lægge lidt mere lys i de lidt mørke kælderlokaler, der kun er oplyst af lysstofrør.

Jeg tog nogle billeder af produktionen hvor man kan se hvordan blandingerne bliver lavet, mixet og for granolaens vedkommende bredt ud på bageplader for derefter, at blive kørt ind i ovnen.

De tre ejere ville også gerne have nogle billeder af dem selv.

Det skulle ikke være headshots men derimod nogle situationsbilleder, som skulle tages inde i deres mødelokale.

Jeg gik hele vejen rundt om bordet, så jeg kunne få alle tre som centrale personer i billedet.

Da vi havde skudt færdigt, gik vi ind i vores studie ved siden af og skød nogle madbilleder.

Her skød jeg opstillinger med glas og service på et stort spækbræt.

Baggrunden var en hvid fotobaggrund et par meter fra bordet, som jeg havde pakket ind i sort baggrundspapir.

På den møde kunne jeg styre lyset på dels motivet, spækbrætte, bordet og baggrunden.

Efterfølgende lavede vi en stor opstilling af alle deres produkter i nogle gamle frugtkasser, der blev stillet op på nogle paller, som vi kunne køre på en palleløfter næsten hele vejen ind i studiet.

Det er nu praktisk, at have en stor fløjdør ud til kælderen og rampen lige ved studiet.

Til sidst skød jeg alle deres produkter i glaskrukker.

Alt i alt gik det rigtigt godt, hvis jeg skal sige det selv.

 

Følg og like min side.

Helsekost: Packshots for DanaSan

Første gang jeg skulle bruge vores nye studie i mediefællesskabet El Fabrico, som jeg sidder i, var da jeg skulle tage nogle produktbilleder for DanaSan.

DanaSan er en mindre producent og forhandler af kosttilskud og helseprodukter.

Den ene ejer kom kort efter den telefonsamtale vi havde haft om jeg kunne klare opgaven for dem, med en kasse med de syv produkter jeg skulle skyde for ham.

Han havde selv prøvet sig frem og mente ganske rigtigt, at det ikke helt var lykkedes for ham, at få noget brugbart i kassen.

I studiet har vi et lille lystelt på 80 x 80 x 80 cm i hvidt.

Det er helt perfekt til den slags optagelser.

En enkelt lampe på den ene side lidt ovenfra er nok.

Til nogle mørke produkter kan det være nødvendigt med en opspejling fra modsatte side.

Til flasken måtte jeg dog skærme af med noget sort pap for, at få den helt rette spejling i flasken.

Billederne blev leveret i lille og stor opløsning og med og uden hvid baggrund.

Jeg måtte skyde det ene produkt om, da jeg ikke havde sat hætten på flasken under første skud.

“Det er jo sådan vores kunder ser det ude i butikken”, som ejeren sagde.

Så måtte jeg ned og skyde om og så kopiere hætten ind i det første billede.

 

Følg og like min side.

Fabrikken: Billeder taget for NCC og seesmedia.dk

I fredagens høje sol og blæsevejr skulle jeg til Nordhavnen i Køge og fotografere en fabrik for NCC.

Jeg havde fået adressen og fået at vide, at det var en asfaltfabrik.

Det viste sig ikke, at holde stik, hverken adresse eller fabrikstypen var rigtig.

Da jeg ringede til driftslederen blev jeg dirigeret rundt om en anden fabrik (Lemminkäinens asfaltfabrik) og om til en lille ny sandtørringsfabrik.

Her tørres sand af forskellige typer og filtreres i kornstørrelser ned til 63 my, som er 0,063 millimeter.

Sandet bruges blandt andet til puds, sandblæsning og andre produkter hvor renhed og kornstørrelse skal være helt korrekt.

Fabrikken var ikke ret stor og efter en 10 minutters rundvisning var jeg klar til, at fotografere.

Jeg fik arrangeret at driftslederen læssede sand i en af de tre tragte til anlægget med en gummiged, så jeg kunne få lidt action.

Fabrikken var nemlig endnu ikke i drift, kun i indkøringsfasen, så der skete ikke så meget.

Følg og like min side.

Elbilerne: Pressefotos for Nissan Nordic Denmark

Forrige fredag var jeg ude hos Frederiksberg Forsyning og fotografere Nissan elbiler.

Frederiksberg Forsyning har som de første i verden fået V2G biler, som kort fortalt er elbiler, der fra deres batterier kan levere strøm tilbage til elnettet, når de er tilsluttet en lader.

Billederne skulle bruges til det pressemøde, der blev holdt i går (som jeg også var til) hvor lanceringen blev præsenteret af Nissan og deres samarbejdspartnere på området.

Der var i alt 10 Nissan e-NV200 parkeret under halvtaget bag værket.

Bilerne bruges af medarbejderne, når de er ude og servicere forsyningsnettet og arbejder altså også når de er tilsluttet ladestanderne.

Til at hjælpe mig med billederne og bilerne var en pressemedarbejder fra Nissan og en medarbejder fra det kommunikationsbureau, der havde den overordnede opgave omkring lanceringen.

Vi fik skudt billeder af bilerne alene og nogle billeder hvor kommunikationsfyren iført hjelm og vest gjorde det ud for en forsyningsarbejder.

 

Følg og like min side.

Ottiliavej: Hjemmesidebilleder taget for reEL-installation.

I sidste måned var en tur omkring den ejendom, som københavns kommune indretter til modtagelse af flygtninge med asyl, der afventer henvisning til permanent bolig i København.

Det ligger på Ottiliavej i Valby og skal have plads til omkring 150 personer, når det er færdigt her i maj måned.

Jeg skulle tage billeder af nogle af medarbejderne fra reEL-installation, der blandt mange håndværkere, var med til, at sætte lokalerne i stand efter, at de i mange år har været indrettet til kontorer.

Da jeg var der, var arbejdet meget tæt på, at være færdigt, så jeg måtte lige finde nogle lokaler, hvor vi kunne skille nogle kontakter ad og få det til, at se ud som en arbejdssituation, så jeg ikke tog alle billeder i et lokale.

 

 

Følg og like min side.

VVSerne: Hjemmesidebilleder for Nordrør og SEESmedia.dk

 

VVS firmaet Nordrør fra nordsjælland skulle bruge nye billeder til dels en hjemmeside og dels nyhedsbrev/brochure.

Jeg skulle tage billeder to steder: På Rungstedgaard, hvor firmaet står for service og vedligehold, samt byggeprojekter og en Lejerbo afdeling i Frederiksværk, hvor de laver det samme.

Der var koblet en journalist på opgaven og hun skulle lave et interview med servicelederen på Rungstedgaard, som jeg skulle tage billeder af.

Mens journalisten og servicelederen talte færdigt, gik jeg med ejeren af Nordrør og en medarbejder rundt og fotograferede badeværelser og andre installationer, de havde været med til, at lave.

Inden vi kørte mod Frederiksværk skulle jeg også lige have nogle billeder af bilerne og firmalogoet bag på en trøje.

I Frederiksværk mødtes vi med ejendomsinspektøren, som jeg også skulle tage billeder, samt en af svendene, der skulle udføre diverse serviceopgaver, som jeg skulle fotografere.

Følg og like min side.

Demohaver i Bagsværd: Pressefotos for anlægsgartnerne Brdr. Sindby.

 

For 14 dage siden skulle Gladsaxe kommune præsentere de haver, som anlægsgartner Kristoffer Sindby havde været med til, at lave.

Haverne er en del af kommunens kamp mod de øgede mængder regnvand og herved gå rundt i de i alt fem haver og på dagen, der blev rykket, så jeg kunne møde op en god times tid inden gæsterne kom og dåndteringen af dette.

Der er lavet løsninger, så regnvandet bliver ledt ned i blandt andet faskiner under grunden og ikke i de kommunale kloakker.

Kommunen havde åbent hus, eller retter: åbne haver, og det skulle jeg så dokumentere fotografisk.

Planen var, at jeg skulle komme når arrangementet begyndte.

Desværre ville haverne så være fyldt med mennesker, så jeg ikke kunne få haverne for mig selv.

Heldigvis havde jeg en aftale tidligere på dagen, der blev rykket, så jeg kunne møde op en god times tid inden gæsterne kom og derved gå rundt i de i alt fem haver i fred og ro.

Ved halv firetiden begyndte folk, at komme og der blev holdt et par taler i det til lejligheden opstillede telt.

Herefter fordelte folk sig stille og roligt i haverne og jeg fulgte efter med mit kamera.

 

http://sindby.net/

Følg og like min side.

Tømrerne i Slangerup: Hjemmesidebilleder for Kristiansen og Sørensen Aps/SEESmedia.dk

 

 

Dengang det var sommer i april, var jeg en tur i Slangerup for, at lave billeder til et tømrerfirmas hjemmeside.

Det vil sige: hjemmesiden eksisterede ikke og havde aldrig eksisteret! Noget ret uvant her i 2015.

Den ene af indehaverne, Tommy tog mig på en rundtur i området hvor firmaets folk arbejdede eller havde arbejdet.

I Frederikssund var de ved, at afslutte renoveringen af en spejderhytte, så her tog jeg lidt billeder af håndværkerne i arbejde.

Herefter gik turen til Jægerspris Slot, hvor firmaet havde lagt nyt tag på en af bygningerne.

Ligeledes i Jægerspris, havde de totalistandsat en skovfogedhytte i træ og i Slangerup var vi forbi kirken, biografen og Superbrugsen.

Hjemme i firmaet spiste vi frokost og da medarbejderne var samlet tog jeg nogle gruppebilleder og profilbilleder af de to indehavere.

Jeg syntes ligesom, at der manglede noget i forhold til billeder af folk i arbejde.

Og da der i den ellers kedelige grå fabriksbygning var et fint værksted, komplet med maskinsav og –høvl og masser af værktøj på en tavle, fik jeg den anden indehaver, Anders til, at arbejde med noget træ.

Det endte også med, at de billeder var dem, der blev brugt som baggrund på hjemmesiden.

Følg og like min side.

Byggepladssightseeing: Reportagebilleder for Hamiconsult

 

 

I midten af april blev jeg kontaktet af Hamiconsult, der er rådgivende ingeniører.

Firmaet er beliggende i Herning, men har en del opgaver i hovedstaden.

De er således i færd med opgaver i forbindelse med opførelsen af en ny skole for sundhedsuddannelser i Skelbækgade på Vesterbro og den nye Copenhagen Arena i Ørestaden.

Virksomhedens medarbejdere skulle på sightseeing på disse to byggepladser og det ville de gerne have nogle billeder af.

Jeg mødtes med dem inde på pladsen i Skelbækgade og udstyret med hjelm, vest og sikkerhedsstøvler gik vi rundt i byggeriet, der bestod af de rå yder- og indervægge, samt etagedæk.

Mens medarbejderne gik rundt og kiggede og snakkede fagligt tog jeg billeder af dem.

Efter en kort sodavandspause kørte vi til Ørestaden.

Jeg ankom lidt før deres bus og bedrev ventetiden med en sludder med vagten i porten.

Inden vi kom ind og så selve byggeriet, fik vi en introduktion til selve projektet af bygherren inde i en af pavillonerne.

Herefter gik vi rundt og så det imponerende byggeri fra ende til anden og var også oppe på det, der med tiden bliver bagerste række i arenaen.

Herfra kunne man dels se hele byggeriet, men også et godt stykke ud over Ørestaden og København.

 

Følg og like min side.

Revisorerne: Brochure- og hjemmesidebilleder til Revipoint/SEESmedia.dk

 

 

I begyndelsen af april var jeg på besøg hos revisorerne i Revipoint, som er statsautoriserede revisorer i Sølvsmedien på Ragnagade Haraldsgadekvarteret på Østerbro.

Her skulle jeg lave billeder, som skulle bruges til en brochure og på deres hjemmeside.

Jeg havde fået brochurelayoutet fra grafikeren, så jeg havde en idé om hvor mange og hvilke billeder de havde brug for.

Inden besøget havde jeg haft en samtale dels med grafikeren og dels med direktøren i firmaet, så vi var enige om hvad der skulle ske.

Så over en kop kaffe med direktøren fik vi præcist klarlagt hvad der skulle skydes og de lidt modvillige medarbejdere gjort klar til foto.

Jeg skød de første billeder af hvad der skete i firmaet ved det forhåndenværende lys.

På den måde er det lidt nemmere at ”snige” sig til, at tage billeder uden at forstyrre.

Så har medarbejderne også lidt tid til, at vænne sig til ens tilstedeværelse.

Efterfølgende satte jeg en lampe op ved et mødebord og fik chefen og tre medarbejdere til, at ”holde møde” så vi kunne få nogle billeder af det.

Lampen tog jeg bagefter med ud i kontoret og tog nogle af de samme billeder, som jeg havde taget tidligere uden lys, plus nogle ekstra, som jeg var komme på i løbet af dagen.

På den måde fik jeg et godt udvalg med forskelligt udtryk.

Inden jeg gik, fik jeg chefen til, at gå med over i opgangen ved hovedindgangen, hvor vi skød nogle billeder hvor han fremstod i bevægelse i billederne.

Vi sagde farvel og jeg tog nogle billeder af facader i gården og på gaden inden jeg kørte på kontoret.

Følg og like min side.
onClick="_gaq.push(['_trackEvent', 'kontakt', 'email', 'kontaktformular',, false]);"