Kultur / Landskabsfotografering / Markedsføring / Musik / Reportage / Video / Videopræsentationer / Videostreaming
Videoreel 2024
28. januar 2025
Klip fra nogle af de videopræsentationer jeg lavede for mine kunder i 2024.
Arkitekturfotografering / Boligfotografering / Dronebilleder / Dronefotografering / Ejendomsfotografering / Erhvervsfotografi / Hjemmesidebilleder / Konferencebilleder / Konferencefotografering / Kultur / Landskabsfotografering / Markedsføring / Musik / Portrætter / Pressefoto / Profilbilleder / Redaktionelle Billeder / Reportage / Reportage Letland / Streetphoto
Billedreel 2024
27. januar 2025
Udvalg af de mange billeder jeg tog i 2024.
Billeder fra koncerter med Mimi Barks, Siamese, J.J. & the A’s, Accept, Hatebreed, Body Count, Asinhell og Sort Sol.
Flere billeder kan ses og købes her.
Billeder fra koncerter med Rival Sons, Kerry King, Dropkick Murphys og Machine Head.
Flere billeder kan ses og købes her.
Billeder fra koncerter med Mr. Bungle, Biohazard, The Hives, Tom Morello og Limp Bizkit.
Flere billeder kan ses og købes her.
Billeder fra koncerter med Excel, Corey Taylor, Empire State Bastard og The Offspring.
Flere billeder kan ses og købes her.
I torsdags var jeg til sommerfest for enden af Bavnehøj Allé.
Her havde Områdefornyelse Bavnehøj og SV Festival for tredje år i træk stablet festen på benene og jeg skulle fotografere og videofilme det hele.
Vejret var noget varierende og blæsende og vekslede mellem sol og varme og regn og kulde.
Derfor havde jeg for første gang i cirka tre uger taget lange bukser på:)
Jeg havde endda taget min vindjakke på og en trøje i tasken.
Heldigvis drev regnvejret over på et kvarter.
Der var optræden med elever fra klub Rubinen og Ellebjerg Skole, der sang sange med temaet “nabolag”
Bandet Allike fra Skt. Annæ gymnasium fyrede noget god tråd af (som nogle vist synes var lidt for højt og larmende til begivenheden) og der blev hevet i guitaren og væltet rundt på scenen.
Der var også cirkusworkshop med Ørkenfortet hvor børn og voksne blandt andet kunne lære at jonglere, gå på line og spille diablo.
Hovedstadens beredskab stillede op med brandbiler og brandslanger og delte hjelme ud til ungerne.
Kaffevognen og isboden sørgede for noget at spise og noget at drikke.
Der var performance med React, der involverede publikum og blomster.
Bandet Sunbörn sluttede eftermiddagen af med jazz fra scenen.
Alt i alt en dejlig eftermiddag at være på arbejde som fotograf.
I det sydøstlige hjørne af Vestre Kirkegård lige ved siden af Sydhavn Station ligger Terapihaven.
Terapihaven er et sted hvor man kan komme og få ro, tænke og sanse.
Jeg har været på fotoopgave to gange i haven på det seneste.
Et dejligt sted jeg ikke har kendt til før.
Det gælder også selve kirkegården, hvor jeg kun tidligere har været et par gange.
De to gange jeg har været på besøg i Terapihaven har været til arrangementerne Oplev Terapihaven: Sanseoplevelser og Bliv klogere på naturterapi.
Begge arrangementer har været ledet af David Camacho og Brian Lentz.
Det dejlige vejr begge dage betød stort fremmøde af interesserede, der blev fortalt om sanseoplevelser og naturterapi, samt guidet igennem øvelser i haven.
Da seancerne er præget af nærvær og stilhed, bortset fra s-togets ankomst og afgang fra stationen, har jeg som fotograf skullet sørge for, at være stille.
Ligesom jeg ved teaterforestillinger forsøger, at gå i et med tapetet og for eksempel bruge elektronisk lukker på mit kamera, har jeg gjort det samme her.
Jeg skød stillbilleder med mit Fuji XT-4 med en 16-55 mm på, samt video med mit Fuji X100V med TCL 100 på (forsatslinse, der giver en brændvidde på 50 mm fullframe)
Jeg skød lidt forskelligt de to dage, hvor jeg ikke fik fotograferet den ene del af haven, som ikke er ret stor, den ene dag, fik jeg fotograferet den anden dag og omvendt.
Torsdag aften i sidste uge var jeg en tur i Taastrup Teater & Musikhus for, at fotografere dramaskolens
sommerforestilling.
Det er altid hyggeligt, at komme i teatret.
Denne gang skulle jeg også fotografere backstage inden forestillingen.
Så jeg mødte op en lille times tid inden tæppefald og blev mødt af dramaskolelederen, der viste mig
rundt.
Jeg har været her før for, at fotografere, men ikke backstage.
De optrædende, unge mennesker i alderen otte til seksten år var enten omklædt eller i gang med at tage kostumer på.
Der blev varmet stemmer op, lagt makeup, spist slik, pjattet og ladet op,
Inden publikum blev lukket ind gav lederen de sidste dessiner og børnene gik op til scenen og var klar.
Jeg selv havde fået reserveret en plads på forreste række midt for.
Ellers kunne jeg fotografere fra siderne og oppe bag ved lyd- og lysfolkenes pult.
Det er altid spændende at se hvordan lyset, læs her LED, arter sig.
Jeg har tidligere oplevet, at projektorer skudt op på bagtæppet, som blandt andet her og i Baltoppen i
Ballerup, har givet streger i mine billeder.
Det er ikke altid til, at regne ud hvilke lukkertider der giver det bedste resultat, så man må prøve sig frem.
Jeg prøvede denne aften også, at skyde på autoiso, da jeg ofte oplever, at lyset til især teater ændrer sig
uden, at man lige lægger mærke til det.
Det gik nogenlunde og kunne efterfølgende se, at jeg havde skudt på alt fra 640 til 6.400 iso med en
lukkertid på 1/125 og en blænde på 2.0 (X100V) og 2.8 (XT-4)
Så er det meget godt, ikke bare at sætte den på 3.200 eller 6.400 som standard og bare køre på
lukkertid og blænde.
Har også oplevet, at LED-problemerne ofte viser sig ved lukkertider hurtigere end 125/250.
Forestillingen var en satire bygget over eventyr og indeholdt alt fra datidens historier til nutidens politik i
Danmark og var virkelig god.
Der blev både talt, sunget og danset til den store guldmedalje.
Før påske var der fernisering på det lyskunstprojekt jeg tidligere fotograferede på KTK-grunden.
Som skrevet, (se tidligere indlæg her) skulle lyskunstner Jakob Kvist sammen med elektrikere færdiggøre og endeligt installere lyset i skurene på pladsen, som deltagerne i workshoppen havde været med til at placere.
Aftenen begyndte med snacks og drikkevarer og taler mens det stadig var lyst.
Der blev lyttet og snakken gik.
Efterhånden som solen gik ned begyndte værket at tage form.
Jeg fotograferede under hele seancen da det dalende lys giver forskelligt udtryk og da nogle af lysene sidder oppe under tagene kan de sagtens fotograferes mens der er temmeligt lyst.
Der blev serveret aftensmad og da mørket begyndte at falde på returnerede folk til pladsen og beundrede værket i dets fulde form i mørket.
Jeg endte med billeder taget på stativ da det var helt mørkt.
For 14 dage siden var jeg til lysworkshop for, at tage reportagebilleder i KBH+ på KTK-grunden (Kommune Teknik København)
Grunden husede indtil 2006 det kommunale entreprenørselskab, KTK, der blandt andet stod for snerydning, og ligger mellem Haraldsgade, Ragnhildsgade, Vermundsgade og Rovsingsgade.
På grunden ud mod Haraldsgade, står resterne af de garager der var på grunden dengang.
De fremstår som pavilloner uden vægge.
De skal nu udsmykkes med lys og til aftenens workshop var lyskunstner Jakob Kvist, tovholder på projektet, der skal munde ud i en permanent belysning i området, indtil der skal bygges nyt om et par år.
Workshoppen begyndte i lokalerne hos KBH+ hvor de fremmødte borgere blev sat ind i opgaven.
På et bord lå lysstofrør i alverdens farver
Rørene skulle tjekkes og efterfølgende sættes op i de to gamle garager, der nu står uden vægge, og blandt andet bliver brugt til parkour.
Mens mørket faldt på gik de fremmødte med stor entusiasme igang med at stripse rørene fast rundt omkring i garagerne.
Da mørket var faldet på og arbejdet udført, gik vi op for at spise.
Aftenen sluttede af med gennemgang af projektet i garagerne.
I aften (den 20. marts) er der fernisering på de endelige installationer, som er udført af elektrikere efter borgenes og Jakob Kvists anvisninger.
Lørdag middag og eftermiddag var jeg en tur i Maskinhallen på Sundholm på Amager.
Her havde den nystartede Områdefornyelse Sønderbro arrangeret Kvarterdag.
Tre timer med workshops, spisning, skattejagt og artisteri og muligheder for, at møde de andre beboere i området.
Områdefornyelserne i København arbejder med at løfte de kvarterer i hovedstaden, der betegnes som udsatte boligområder.
Det gøres ved borgerinddragelse og for at få borgerne med var lørdagens arrangement det første af tre, der har til sigte at få beboerne i området til, at engagere sig i dette arbejde.
Maskinhallen er et højloftet lokale på et par hundrede eller tre kvadratmeter.
Der er store vinduer på sydsiden, hvor solen denne dag strømmede ind.
Der var begyndt at møde interesserede op da jeg ankom og efter en kort samtale med en af medarbejderne i områdefornyelsen gik jeg igang med mit arbejde.
Der var, som jeg har set det i de andre områdefornyelser jeg har arbejdet med, også her en model af området med små bygninger.
Her kunne beboerne sætte små flag med ønsker for hvad de ser som vigtigt at få udført i deres kvarter.
Bordene med modellerne tiltrækker altid mange mennesker og det er et oplagt fotosted.
Ligeledes var de forskellige stande, fladskærmen med en film om kvarteret og bordene hvor børnene kunne lave perleplader også gode steder for foto.
I løbet af eftermiddagen var der optræden med blandt andre Duo Ambre & Antoine og Glimt Amager.
Der blev lavet artisteri og optrådt på slackline.
Der blev serveret mad og snakket og udenfor kunne børnene tage på skattejagt.
Skattejagten fotograferede jeg som det sidste inden jeg kørte hjem.
Mandag eftermiddag i sidste uge var jeg til gadeteater.
På grund af regn- og blæsevejret var dagens to forestillinger flytte fra Bispebjerg Torv til Dansekapellet.
I en, synes jeg, meget lille sal skulle jeg fotografere to forestillinger.
Den første hed “Solo for to” og, som navnet antyder, var der to personer på scenen.
De lavede gak og gøgl med både instrumenter, rekvisitter og ild og røg.
Sidste år fotograferede jeg også gadeteater (læs mere her), som jeg synes er ganske underholdende.
Den anden forestilling hed “Hoppelai” og var også virkelig sjov.
En kvinde optrådte med hulahopringe og fik engageret både det siddende publikum, samt tre herrer hun fik lokket op på scenen.
Hvis du vil købe nogle af mine billeder kan du finde dem her.
Årets sommerferie gik til det tidligere Jugoslavien, nærmere bestemt Montenegro.
Tilbage i 2016 var vi en tur i Makedonien (nu Nordmakedonien) alle fem.
I år var det kun min hustru, vores yngste på fjorten og undertegnede.
Modsat turen til Makedonien, hvor vi fløj, tog vi i år bilen.
Afstanden til Montenegro er cirka den samme som til Napoli hvor vi var i fjor, så det kunne vi godt gøre i bil.
Vi har i mange år kørt bil på ferie, så det er ikke noget nyt for os.
Vi besluttede os for, at tage fire overnatninger på turen derned.
Vi overnattede således i Hannover, Regensburg, Zagreb og i Zvekovia nær Dubrovnik.
Alle steder ankom vi sent på eftermiddagen og havde således tid til, at tage på sightseeing og ud at spise, så der var også tid til at tage lidt billeder.
Det er altid en overvejelse man gør sig som fotograf: hvor meget udstyr skal man tage med på ferie?
I år havde jeg, ligesom sidste år min X100V med TCL100 monteret, så jeg havde et lille kamera med en fast 50 mm blænde 2.0 og min drone (som dog lå i tasken på hele turen).
Dog med mulighed for, at tage teleconverteren af og få en 35 mm blænde 2.0 (hvilket jeg gjorde et par gange) men hovedparten af billederne på ferien blev taget med 50 mm.
Efter min tur til Paris sidste år (se billeder her), sammen med min kollega, er jeg begyndt at tage en masse streetphotos.
Det er udfordrende og hver gang jeg kommer til et nyt sted (i det her tilfælde et nyt land) skal jeg lige finde ud af om jeg kan skyde direkte med kameraet oppe foran øjet eller om jeg må snige mig til skuddene.
Det hænder af og til, at folk bliver sure når jeg skyder direkte, hvilket også skete et par gange på denne tur, så jeg er begyndt, at skyde fra hoften.
Enten skyder jeg i “blinde” eller også flipper jeg skærmen ud så jeg kan frame motivet på den, men fortsat skyde lidt i det skjulte.
Når man skyder på den måde er der der selvfølgelig en masse fejlskud, dog hjælper ansigtsgenkendelsen på Fujien til, at minimere skuddenne der er ude af fokus en del.
Det gør det så heller ikke nemmere, at jeg næsten altid skyder på fuldt hul og dermed minimal dybdeskarphed.
Men der skal jo være nogle benspænd når man fotograferer.
Det bliver også til en del naturbilleder og så selvfølgelig også nogle “pligtskud” af familien, hvoraf jeg tager en del med mobilen, nu hvor jeg har fået en iPhone 14 med et kamera der kan stille skarpt.
Torsdag var en skøn dag at være på arbejde.
Der fotograferede jeg nemlig to forrygende teaterforestillinger på hjørnet af Rentemestervej og Frederiksborgvej for københavns kommune.
Det er mange år siden jeg har været til gadeteater og det bragte minder om Århus Festuge i 70erne og 80erne hvor min mor tog os med til noget lignende i min barndomsby.
De her uforudsigelige optrædener der ofte inddrager publikum i forestillingen, der kan være alt fra teater til cirkus.
Det samme var også tilfældet her med først Grannies, tre mænd udklædt som bedstemødre, der næsten uden sprog kommunikerede med og indrog publikum i deres absurde forestilling, der blandt andet bød på barnevognsræs, menneskelige pyramider og falden på halen komik i lange baner.
Min opgave er at få både de optrædende og publikum med i billederne samtidig med, at jeg også får etableret stedet med nogle oversigtsbilleder.
Det at der ikke i denne forestilling var nogen scene gjorde det ekstra udfordrende da jeg måtte flytte mig rundt om motivet, samtidig med, at det også flyttede sig.
Forestilling nummer to var The perfect mistake, der var en battle mellem en jonglør og en trommeslager.
Her var det lidt mere stationært, forstået på den måde at trommeslageren sad bag sit trommesæt og jongløren bevægede sig rundt foran ham, så her var det nemmere at etablere scenen i mine skud.
Det der gør den slags fotoopgaver spændende og udfordrende i forhold til for eksempel koncertfotografi, hvor man har tre numre og en grav foran scenen og har en nogenlunde idé om hvad man skal fotografere, er at her kender man ikke til koreografien og hvad de optrædende egentlig byder på.
Men virkeligt sjovt at se både de optrædendes begejstring og publikums reaktioner og glæde ved at overvære de to forestillinger.
Fredag blev rigtig Roskilde-agtig med regn.
Dog var det stadig nogenlunde varmt og det holdt tørt på de rigtige tidspunkter, som for eksempel da vi fotograferede Thomas Helmig på Orange.
Der udover bød dagen på Africa Express Presents in C Mali, dem der af og til spiller med Damon Albarn, på Avalon.
De spillede et godt 40 minutter langt stykke og det var værd at blive hængende og høre.
Det er helt fortryllende at fotografere og høre et orkester spille på instrumenter man ikke ved hvad hedder og hvordan skal spilles på.
På Arena fotograferede jeg Saveus.
Musikken siger mig ikke rigtigt noget, men Martin kan virkelig performe og det gav nogle gode skud i kassen.
Efterfølgende gjaldt det Thomas Helmig på Orange.
Har heller aldrig haft den store hang til Helmig, men performe og fange den stopfyldte plads foran scenen, det kunne han.
Første og eneste koncert på Pavillion for mit vedkommende blev med det danske pige doom/dødsmetal band, Konvent.
Vildt fed koncert, som blev efterfulgt af Jerry Cantrell på Avalon, der spillede lige dele eget materiale og Alice in Chains.
Det blev den sidste koncert for mit vedkommende på dette års festival, da lørdagen bød på 50 års fødselsdag og Tour de France i Korsør.
Se alle mine billeder fra Roskilde Festival 2022 her.
Torsdag var dagen der bød på fotoforbud på Avalon!
Sky Ferreira ville ikke have fotografer i pitten!
Det har vi sgu ikke rigtigt oplevet før på den scene.
Men hvad så?
Stod samlet blandt publikum og skød i stedet for.
Efter den koncert var det norske Sigrid på Arena.
En virkelig gang i den positiv oplevelse.
Tilbage til Avalon til Modest Mouse (der gerne ville fotograferes.)
Retur til Arena og TLC.
Der var proppet og gang i den.
Desværre fik jeg formatteret et SD kort inden jeg havde læst det ind i computeren!?
Heldigvis havde jeg en del skud på det andet, men ærgerligt alligevel.
Klokken 22.15 gik Dua Lipa på Orange.
Jeg kendte hende ikke og troede at det var en gruppe?
Nå, men det var sgu fedt at fotografere.
Masser af dansere på scenen, catwalk ud blandt publikum og god energi.
Alle mine billeder fra festivalen kan ses og købes her.
Klokken 17.00 blev portene til pladsen åbnet og forventningsfulde gæster stormede ind og løb mod Orange Scene.
De var glade og smilende og klar til fest.
For mit vedkommende blev det til koncerter med Fontaines D.C. på Avalon (som jeg har fotograferet tidligere på festivalen), Polo G, en rapper der spillede på Arena, Robert Plant & Alison Krauss, også på Arena, den noget gakkede, men godt syngende Post Malone på Orange og til sidst Biffy Clyro, kvart over midnat på Arena.
Alle billederne fra årets Roskilde Festival kan ses og købes her.
Årets Roskilde Festival er i gang.
De første dage er der musik fra scener på campingområdet og disse billeder er fra Rising og Countdown.
Du kan se og købe alle billederne her.
Sidste dag på Copenhell blev lang og god.
Begyndte med Søren Andersen på Hades og sluttede med Mercyful Fate samme sted.
Du kan se og købe mine billeder fra Copenhell 2022 her.
Fredagen på Copenhell bød kun på fire koncerter for mit vedkommende.
De familiære forpligtelser skal jo også passes.
Du kan se og købe mine billeder fra Copenhell her.
Torsdagen bød på en pose blandede bolcher.
Noget af det musik jeg hører og fotograferer er ikke særligt godt, men til gengæld fotogent.
Dagens højdepunkt var pigebandet Ivy Crown, der spillede på den nye skovscene Gehenna.
Der var fuld knald på og jeg blev og hørte deres koncert, der sluttede af med en sand strøm af crowdsurfere i sidste nummer.
Der er desværre begrænsninger på hvor mange fotografer, nogle af de store bands lukker ind og andre vil have os til at stå front of house, det vil sige på distancen og fotografere.
Jeg gik glip af at fotografere Korn, Judas Priest, som jeg nød på tætteste hold i pitten og Kiss, som gav et forrygende show, som jeg nød fra bakken og også lige skød lidt billeder af.
Du kan se og købe min billeder fra årets festival her.
Torsdag var jeg til prisuddeling i Bremen Teater.
Der skulle uddeles noget der hedder the TRUE award.
Det er det sjove ved mit job: jeg kommer rundt til så mange forskellige kunder og begivenheder og bliver til stadighed overrasket over alle de forskellige brancher, erhverv, virksomheder, konferencer og prisoverrækkelser, der findes.
Jeg kender det lidt fra min egen branche.
Pressefotografer og fotojournalister er ret ofte helt oppe at køre over Årets Pressefoto og World Press Photo og vi render til de samme kurser og konferencer, som hinanden og beskæftiger os med vores fag.
Sådan er det selvfølgelig også for andre uanset branche.
the TRUE award er danmarks reklamefilmpris og arrangeres af producentforeningen, der er brancheorganisationen for producenter af film, tv og computerspil.
Denne aften gjaldt det så reklamefilmene.
Jeg ankom om eftermiddagen, så jeg dels kunne overvære generalprøven på showet og dels sætte lys på branchevæggen i barområdet, som jeg skulle fotografere gæsterne foran.
Det viste sig så at en af videofolkene, der skulle afvikle showet, havde fået fat i to store Nanlites med fast lys, som lyste væggen op, så mine medbragte Bowenslamper kom ikke i brug.
Jeg har kun været i Bremen Teater få gange til blandt andet Gaffaprisen og da jeg lavede en julemusikvideo for Anders Blichfeldt.
Det til trods kunne jeg godt huske hvor lavloftet indgangspartiet er og jeg havde frygtet, at det var her branchevæggen var stillet op, men den stod nede i barområdet til højre for trappen.
Inden showets start var der lidt aftensmad backstage, hvor jeg også lagde det grej jeg ikke skulle bruge.
Talte lidt med de forskellige, der var med til, at organisere og afvikle.
Nogle gange kan man godt føle sig lidt alene, når det er en ny kunde og nye mennesker man skal møde, men alle var meget imødekommende og indstillet på at alt skulle klappe.
Inden gæsterne kom skulle jeg lige tage nogle billeder i baren og af en statuet, som vi satte op flere forskellige steder.
Da gæsterne begyndte at ankomme havde jeg to hjælpere, der hjalp med at få gelejdet gæster ind foran væggen og holde styr på navne og firmaer på dem jeg fotograferede.
Jeg kendte selv kun et par stykker, men ellers var de for mig temmelig ukendte.
Et kvarter før showstart gik jeg op på plads i området bag mixer, lyd og videopulten hvor jeg havde besluttet mig hovedsageligt at skyde showet fra.
Jeg kunne ikke sidde nede foran stolerækkerne og hvis jeg skød fra siden på prismodtagerne ville jeg ikke kunne få et logo med på billederne.
Jeg er ellers ikke meget for teleskud til den slags begivenheder, det minder mig for meget om, at være placeret på et fast sæde, når man kommer som repræsentant for pressen.
Men som sagt gav det mere mening hovedsageligt, at skyde fra denne position, med nogle afstikkere rundt i salen for, at få billeder fra alternative vinkler.
Da uddelingen var slut skulle alle vindere på scenen, hvilke jeg skulle tage et gruppebillede af.
Det er nok det mest kaotiske gruppebillede jeg har taget i min karriere.
Forestil jer folk, der rejser sig og er på vej ud af salen, DJ musik og alt for mange mennesker på en meget lille scene – det blev ikke helt godt.
Jeg rundede også lige baren og tog nogle stemningsbilleder inden jeg pakkede sammen.
Der var heldigvis tid nok aftenen igennem til, at få lagt billeder ind, redigere og aflevere, så jeg havde kun få løse ender da jeg endelig kom hjem tæt på klokken 1.
Jeg afleverede de sidste billeder inden jeg gik i seng.
Endelig oprandt dagen hvor jeg igen, sammen med gode fotokollegaer og makeupartister, skulle sørge for at forevige nogle af musikerforbundets medlemmer.
Det skete til arrangementet Karrierekick, hvor hver af os tre fotografer, har otte fotosessions på en dag.
Musikerne kommer i makeuppen og efter det har vi dem en time til fotosession, udvælgelse, redigering og hvis vi kan nå det, aflevering af de færdige billeder.
Der bliver kun lovet et færdigredigeret billede per session, men ofte kan man nå en håndfuld, da de fleste billeder er taget på samme location, som enten er studiet på tredje sal i Musikerforbundets hus på Sankt Hans Torv eller udenfor i gården eller på gaden.
Dem man skal portrættere er enten enkeltpersoner, par eller hele grupper på fire til fem medlemmer.
De repræsenterer alle genrer over pop, rock, heavy, elektronisk, klassisk og er enten udøvende eller dirigenter eller komponister.
Vi får hver især en liste med dagens sessioner og hvor mange, der er til hver session.
Men ellers ved vi ikke noget, andet end at flere af dem man fotograferer kan være gengangere.
Dem har jeg haft et par stykker af.
Vejret var ret mørkt det meste af dagen, så det var begrænset hvor mange udendørs fotosessioner det blev til, men var dog udendørs et par gange.
I sidste uge var jeg tre dage i sønderjylland – to af dem var kursus i Tøndermarsken – en dag var sightseeing og et lille dronejob i Sønderborg.
Kurset tog udgangspunkt i min kollega, Ulrik Pedersens, ansættelse som kommunikationskonsulent i Tøndermarsk Initiativet.
Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller Fonden, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i.
Over fem år investerer parterne tilsammen ca. 250 mio. kr. i udviklingen.
Initiativet er Danmarks største samlede projekt til udvikling af et unikt område.
Der arbejdes blandt andet med byomdannelse i Højer, klimatilpasning og med udvikling af erhverv og turisme.
Ulrik er ikke uddannet indenfor kommunikation, men som fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole (nu DMJX) i Århus.
Efter en periode som fotograf og fotochef på Jyske Vestkysten/Jysk Fynske medier, var det tid til, at skifte job
Og han endte som kommunikationskonsulent i Tøndermarsk Initiativet, hvor han både skriver pressemeddelelser, taler med borgerne og fotograferer.
Kurset skal hjælpe fotojournalister, som undertegnede, til at søge jobs, der ikke umiddelbart står fotograf på, men mere kommunikatør, der kan tage billeder og lave video.
En del job opslag har overskrifter som “kommunikationskonsulent med visuel forståelse”, “visuel storyteller” osv.
Her er det, at vi som fotojournalister, med en baggrund i det redaktionelle miljø kan træde til og få ansættelse i job, der egentlig er beregnet på vores skrivende kollegaer.
Hvorfor ikke ansætte en stærk visuel formidler, med en måske mindre skarp pen, i stedet for en godt skrivende journalist eller kommunikatør, der ikke kan bruge et kamera?
Vi havde udover oplæg af Ulrik også oplæg af den anden kursusleder, freelancejournalist, Annelise Mølvig, tidligere kommunikationschef i Knuthenborg Safaripark, Miriam Hindsgaul, kommunikationskonsulent i Tønder kommune, Lone Rytter og fotojournalist i Herning kommune, Tobias Nørgaard.
De kunne hver især bidrage med deres til fortællingen om kommunikation og om hvordan vi som fotojournalister skal gribe det an.
Ud over at sidde på skolebænken var vi også ude i naturen og prøve, at fange stære der flyver i store flokke og danner sort sol, hvilket desværre kun lykkedes i mindre grad.
Vi så på diger, pumpestationer, Højer by og Højer sluse ved vadehavet.
Skøn natur og i det hele taget godt kursus.
Nu er det snart jul igen og traditionen tro spiller Anders Blichfeldt op til julebal.
Landet over turnerer han med koncerten Christmas Gospel.
Sidste år, nærmere den 18. december, optog jeg før og under en af koncerterne i Bremen Teater i København en video, der bliver brugt som promovering af turneen i år.
Jeg mødte ind samtidig med bandet i god tid før koncerten og optog mens de øvede.
De “spillede” nummeret Santaclaus is coming to town (det vil sige de mimede til et backingtrack) fem seks gange mens jeg optog de forskellige bandmedlemmer.
Jeg gjorde desværre den fejl, at jeg bevægede mig rundt mellem musikerne under nummeret, i stedet for at filme en person igennem hele nummeret.
Så jeg har måttet klippe en hæl og hugge en tå i redigeringen.
Efter øveren var der et overdådigt måltid backstage.
Aftalen med Anders var, at jeg også fik nogle publikumsreaktioner i pausen mellem de to sæt.
Så jeg optog indledningen af showet med mit kamera på stativ og bevægede mig derefter forsigtigt rundt og filmede indklipsbilleder af bandet mens de spillede, samt publikum.
I pausen fangede jeg nogle publikummer og fik et par ord om hvad de syntes om showet.
I sidste uge var jeg på opgave i Københavns Madhus i Ingerslevsgade.
Her skulle der afholdes Råvare Match hvor fire fødevareproducenter skulle præsentere deres produkter for fire “løver” fra henholdsvis Tivoli, Bella Center, Aarstidernes Gårdbutik og Scandic Hotels.
Grunden til, at jeg skriver “løver” er fordi, at det var som en slags Løvens Hule for små fødevareproducenter, der får en chance for at pitche deres produkter for nogle af de store aftagere.
Jeg har engang for mange år siden været til pressemøde i Madhuset og huskede lokalet som højloftet med store vinduer på hver side.
Det holdt stik og trods det overskyede vejr var der næsten hele seancen igennem mulighed for at skyde uden flash.
Det gør jeg oftest ved denne type arrangementer, da man så nemmere kan være en “flue på væggen” og fotografere ugeneret.
De fire producenter havde hver fire minutter til, at gøre deres hoser grønne overfor panelet.
Der blev præsenteret og delt smagsprøver ud fra blandt andre Bornholms Kildevand, der består af en gruppe mennesker, der har købt et vandværk i Rønne og derfra henter kildevand op, som fås med og uden brus.
Der var Planteslagterne, der præsenterede veganske “kødprodukter”, hvilket jeg efterfølgende fandt ud af ikke var så tosset at få i en slider.
Bugs’n juice bestod af en enkelt fyr der ved præsentationen talte om shots med 1 % tilsat fårekylling.
Jeg fik efterfølgende et skud og det kunne også drikkes.
Slutteligt var der det økologiske gartneri på Amager, der præsenterede honning og spiselige blomster.
Billeder fra lørdag på Copenhell 2018 med Jakob Stegelmann og Aarhus Symfoniorkester, Defecto, Steel Panther, Kellermensch, W.A.S.P., Corrosion Of Conformity, Helloween og Sodom.
Billederne kan købes her.
Koncertbilleder fra fredag på Copenhell 2018 med Exodus, At The Gates, Deftones og Graveyard.
Billeder kan købes her.
Billeder fra torsdag med NYT LIV, UXDXS, Smertegrænsens Toldere, Parkway Drive, Zeal & Ardor, Nightwish, Thy Art Is Myrder og Arch Enemy.
Billeder kan købes her.
Billeder fra onsdagens warm up med Turnstile, L7, Mustasch og Neurosis.
Billeder kan købes her.
Den 15. december var jeg til julefrokost på Vega på Vesterbro i København.
Ikke som deltager, men som fotograf.
Jeg var blevet hyret af Reimar Event Design til, at lave billeder til Red Bulls festlige aften på spillestedet.
Lille Vega var forvandlet til en natklub med hvad dertil hører af farvet belysning, optræden og lækker mad.
Jeg tog bussen derhen, da det efterhånden er blevet en umulighed at parkere i København og i særdeleshed hos mig selv på Østerbro.
Baren ved siden af salen agerede køkken, anretterværelse og opbevaring og her kunne jeg lægge mit grej og overtøj.
Der var også en til, at lave video af eventen – jeg skulle blot koncentrere mig om stillbillederne.
Det skulle vise sig at blive lidt af en udfordring.
Til en natklub hører røg i luften (og da man ikke ryger indendøre nu om dage var den kunstig og rigelig) og det sammen med grønt, rødt og blåt lys er lidt ligesom at fotografere til en koncert.
En fordel her var dog, at jeg kunne køre nogle forholdsvis lange lukkertider og bruge flash når jeg ønskede det.
Og med isoen skruet op på mellem 1600 og 3200 og lejlighedsvis ned på 800 gik det.
Men det var ikke uden en vis nervøsitet jeg kiggede billederne igennem dagen efter.
Men det gik.
Jeg fik lavet både sceneoptrædener, gæster og oversigtsbilleder.
Hvorfor mener større medier, at de ikke skal betale for fotografers billeder?
Som jeg har skrevet tidligere var jeg, som mange af de foregående år, på Roskilde Festival og fotografere.
Nogle gange bliver jeg hyret af medier, billedbureauer og virksomheder til, at lave specifikke opgaver på festivalen.
Enten billeder af koncerterne eller ting der foregår på festivalpladsen eller campingområdet.
Det være sig salgsboder, pengeautomater eller andet, der indgår i det store apparat en festival som den i Roskilde er.
Disse opgaver fakturerer jeg kunderne direkte for.
En anden måde jeg tjener penge på er når nogle af mine billeder bliver solgt igennem Ritzau Foto, som er dem jeg lægger mine billeder i kommission hos.
Når et givent medie, forlag eller virksomhed mangler et billede af en kunstner jeg har fotograferet køber de det igennem Ritzau og jeg får min del.
Historien jeg vil fortælle nu handler om billedet øverst i dette indlæg.
Det viser The Savage Rose stående på Orange Scene efter deres koncert torsdag eftermiddag.
Annisette er i færd med, at sende den due hun et øjeblik forinden holdt i sine hænder til himmels.
Jeg havde som mange andre fotografer også stået i fotopitten og fotograferet koncerten.
Da jeg ikke har set The Savage Rose spille siden jeg så dem i Trommen i Hørsholm i 92, gik jeg ned for, at se koncerten i den bagerste af de to frontpits foran scenen.
Da koncerten er ved, at være slut trækker jeg over til hegnet ud mod pladsen, så jeg ikke skal stå i kø når de slutter og hører resten af koncerten herfra.
Da bandet liner op ved scenekanten betragter jeg dem og hører hvad Annisette siger.
Jeg er egentlig ved, at gå da jeg ved, at de ikke spiller flere numre, men på storskærmen kan jeg se et crewmedlem komme med en hvid due i hænderne og gå frem mod bandet.
Instinktivt rækker jeg efter mit kamera og i det øjeblik Annisette får duen i hænderne er jeg klar til skud.
Jeg når, at skyde 19 billeder og det endelige billede er nummer fem i rækken.
Jeg beskærer det lidt og lægger det i Ritzaus arkiv.
Det er et ret godt billede tænker jeg, men er mentalt videre til næste koncert og har glemt alt om det indtil næste dag lidt over middag.
Her får jeg en beskedanmodning på Messenger fra en kendt TV2 vært, der “har hørt at jeg har et billede af Annisette og due og om jeg kan ringe?”
Jeg sidder i bilen og venter i kø på motorvejen ved afkørsel 12 ved Køgevej og ringer til vedkommende.
Jeg får fortalt, at TV2 gerne vil bruge billedet i Go Aften Danmark, hvor de har Annisette i studiet samme aften.
“Vi har ikke så mange penge” bliver der blandt andet sagt.
Da det ligger i kommission hos Ritzau henviser jeg til dem og lader vedkommende forstå, at det koster penge, at bruge mit billede på skærmen.
Over skulderen kan jeg høre vedkommende sige ud i lokalet: “Vi plejer da ikke at kreditere fotografer for billeder?” hvilket jeg i dette tilfælde tolker som, at de ikke plejer at betale for billeder!
Jeg afslutter samtalen lettere forvirret og forventer ikke, at TV2 køber billedet, men ringer alligevel ind til Fotodesken for, at sikre mig, at det ligger hos dem.
Det gør det.
Jeg kan ikke forstå hvordan en af danmarks største tv-stationer kan blive ved med, at tro, at billeder bare er noget vi fotografer tager for sjov.
Modsat en artikel, som kan citeres efter nærmere regler i ophavsretsloven, kan man ikke citere et billede.
Det vil sige, hvis man vil bruge et billede, så må man betale for det.
Det uanset om man er en kendt studievært på TV2 eller et mindre dagblad.
Penge up front – ellers kan I ikke bruge mit billede.
Grunden til, at jeg overhovedet blev kontaktet af TV2 omkring billedet var, at min kollega Jørn Stjerneklar havde tagget mig i nedenstående opslag (taget fra en anden kollegas væg)
Det giver en så meget desto mere grund til, at græde tørre tårer når TV2 ikke mener, at de skal betale for billeder de bruger.
Her i opslaget lavet af den TV2 vært, der kontaktede undertegnede, kan man se at “præmien” for at få bragt sit billede er et signeret billede af Michel Bellaiche og Annisettes autograf på vedkommendes manus fra interviewet.
Seriøst!?
Det er uanset om man lever af at fotografere, som jeg eller man blot er en glad amatør – bliver ens billede brugt, så skal man have penge for det.
Halvanden time senere fik jeg følgende besked på Messenger:
“Hej igen. Vi har fundet det og købt det Med i Go’aften Danmark 18:30 Go weekend”
Jo tak – det manglede bare.
