Udvalg af de mange billeder jeg tog i 2024.
Billeder fra koncerter med Mimi Barks, Siamese, J.J. & the A’s, Accept, Hatebreed, Body Count, Asinhell og Sort Sol.
Flere billeder kan ses og købes her.
Billeder fra koncerter med Rival Sons, Kerry King, Dropkick Murphys og Machine Head.
Flere billeder kan ses og købes her.
Billeder fra koncerter med Mr. Bungle, Biohazard, The Hives, Tom Morello og Limp Bizkit.
Flere billeder kan ses og købes her.
Billeder fra koncerter med Excel, Corey Taylor, Empire State Bastard og The Offspring.
Flere billeder kan ses og købes her.
I torsdags var jeg til sommerfest for enden af Bavnehøj Allé.
Her havde Områdefornyelse Bavnehøj og SV Festival for tredje år i træk stablet festen på benene og jeg skulle fotografere og videofilme det hele.
Vejret var noget varierende og blæsende og vekslede mellem sol og varme og regn og kulde.
Derfor havde jeg for første gang i cirka tre uger taget lange bukser på:)
Jeg havde endda taget min vindjakke på og en trøje i tasken.
Heldigvis drev regnvejret over på et kvarter.
Der var optræden med elever fra klub Rubinen og Ellebjerg Skole, der sang sange med temaet “nabolag”
Bandet Allike fra Skt. Annæ gymnasium fyrede noget god tråd af (som nogle vist synes var lidt for højt og larmende til begivenheden) og der blev hevet i guitaren og væltet rundt på scenen.
Der var også cirkusworkshop med Ørkenfortet hvor børn og voksne blandt andet kunne lære at jonglere, gå på line og spille diablo.
Hovedstadens beredskab stillede op med brandbiler og brandslanger og delte hjelme ud til ungerne.
Kaffevognen og isboden sørgede for noget at spise og noget at drikke.
Der var performance med React, der involverede publikum og blomster.
Bandet Sunbörn sluttede eftermiddagen af med jazz fra scenen.
Alt i alt en dejlig eftermiddag at være på arbejde som fotograf.
Torsdag aften i sidste uge var jeg en tur i Taastrup Teater & Musikhus for, at fotografere dramaskolens
sommerforestilling.
Det er altid hyggeligt, at komme i teatret.
Denne gang skulle jeg også fotografere backstage inden forestillingen.
Så jeg mødte op en lille times tid inden tæppefald og blev mødt af dramaskolelederen, der viste mig
rundt.
Jeg har været her før for, at fotografere, men ikke backstage.
De optrædende, unge mennesker i alderen otte til seksten år var enten omklædt eller i gang med at tage kostumer på.
Der blev varmet stemmer op, lagt makeup, spist slik, pjattet og ladet op,
Inden publikum blev lukket ind gav lederen de sidste dessiner og børnene gik op til scenen og var klar.
Jeg selv havde fået reserveret en plads på forreste række midt for.
Ellers kunne jeg fotografere fra siderne og oppe bag ved lyd- og lysfolkenes pult.
Det er altid spændende at se hvordan lyset, læs her LED, arter sig.
Jeg har tidligere oplevet, at projektorer skudt op på bagtæppet, som blandt andet her og i Baltoppen i
Ballerup, har givet streger i mine billeder.
Det er ikke altid til, at regne ud hvilke lukkertider der giver det bedste resultat, så man må prøve sig frem.
Jeg prøvede denne aften også, at skyde på autoiso, da jeg ofte oplever, at lyset til især teater ændrer sig
uden, at man lige lægger mærke til det.
Det gik nogenlunde og kunne efterfølgende se, at jeg havde skudt på alt fra 640 til 6.400 iso med en
lukkertid på 1/125 og en blænde på 2.0 (X100V) og 2.8 (XT-4)
Så er det meget godt, ikke bare at sætte den på 3.200 eller 6.400 som standard og bare køre på
lukkertid og blænde.
Har også oplevet, at LED-problemerne ofte viser sig ved lukkertider hurtigere end 125/250.
Forestillingen var en satire bygget over eventyr og indeholdt alt fra datidens historier til nutidens politik i
Danmark og var virkelig god.
Der blev både talt, sunget og danset til den store guldmedalje.
Den 11. juni var der 14 steder i København picnic for borgerne.
Et af stederne var i Dansekapellet overfor Grundtvigs Kirke på Bispebjerg.
Her var jeg ude og fotografere og lave video.
Jeg skulle også have fløjet med drone, men det blæste simpelthen for meget til, at det var forsvarligt, at sende den lille flyver op.
Så jeg måtte nøjes med billeder og video fra jorden.
Der var musik, sang og dans og selvfølgelig mad til de tilmeldte og fremmødte.
Der var borde rundt langs det udendørs dansegulv, samt bænke langs med murene.
Her blev der dels serveret mad og uddelt madkurve, alt imens der blev spillet brasiliansk musik på guitar, violin og mundharpe.
De danselystne kunne tillige få sig en svingom i det dejlige vejr.
Torsdag var en skøn dag at være på arbejde.
Der fotograferede jeg nemlig to forrygende teaterforestillinger på hjørnet af Rentemestervej og Frederiksborgvej for københavns kommune.
Det er mange år siden jeg har været til gadeteater og det bragte minder om Århus Festuge i 70erne og 80erne hvor min mor tog os med til noget lignende i min barndomsby.
De her uforudsigelige optrædener der ofte inddrager publikum i forestillingen, der kan være alt fra teater til cirkus.
Det samme var også tilfældet her med først Grannies, tre mænd udklædt som bedstemødre, der næsten uden sprog kommunikerede med og indrog publikum i deres absurde forestilling, der blandt andet bød på barnevognsræs, menneskelige pyramider og falden på halen komik i lange baner.
Min opgave er at få både de optrædende og publikum med i billederne samtidig med, at jeg også får etableret stedet med nogle oversigtsbilleder.
Det at der ikke i denne forestilling var nogen scene gjorde det ekstra udfordrende da jeg måtte flytte mig rundt om motivet, samtidig med, at det også flyttede sig.
Forestilling nummer to var The perfect mistake, der var en battle mellem en jonglør og en trommeslager.
Her var det lidt mere stationært, forstået på den måde at trommeslageren sad bag sit trommesæt og jongløren bevægede sig rundt foran ham, så her var det nemmere at etablere scenen i mine skud.
Det der gør den slags fotoopgaver spændende og udfordrende i forhold til for eksempel koncertfotografi, hvor man har tre numre og en grav foran scenen og har en nogenlunde idé om hvad man skal fotografere, er at her kender man ikke til koreografien og hvad de optrædende egentlig byder på.
Men virkeligt sjovt at se både de optrædendes begejstring og publikums reaktioner og glæde ved at overvære de to forestillinger.
Fredag blev rigtig Roskilde-agtig med regn.
Dog var det stadig nogenlunde varmt og det holdt tørt på de rigtige tidspunkter, som for eksempel da vi fotograferede Thomas Helmig på Orange.
Der udover bød dagen på Africa Express Presents in C Mali, dem der af og til spiller med Damon Albarn, på Avalon.
De spillede et godt 40 minutter langt stykke og det var værd at blive hængende og høre.
Det er helt fortryllende at fotografere og høre et orkester spille på instrumenter man ikke ved hvad hedder og hvordan skal spilles på.
På Arena fotograferede jeg Saveus.
Musikken siger mig ikke rigtigt noget, men Martin kan virkelig performe og det gav nogle gode skud i kassen.
Efterfølgende gjaldt det Thomas Helmig på Orange.
Har heller aldrig haft den store hang til Helmig, men performe og fange den stopfyldte plads foran scenen, det kunne han.
Første og eneste koncert på Pavillion for mit vedkommende blev med det danske pige doom/dødsmetal band, Konvent.
Vildt fed koncert, som blev efterfulgt af Jerry Cantrell på Avalon, der spillede lige dele eget materiale og Alice in Chains.
Det blev den sidste koncert for mit vedkommende på dette års festival, da lørdagen bød på 50 års fødselsdag og Tour de France i Korsør.
Se alle mine billeder fra Roskilde Festival 2022 her.
Torsdag var dagen der bød på fotoforbud på Avalon!
Sky Ferreira ville ikke have fotografer i pitten!
Det har vi sgu ikke rigtigt oplevet før på den scene.
Men hvad så?
Stod samlet blandt publikum og skød i stedet for.
Efter den koncert var det norske Sigrid på Arena.
En virkelig gang i den positiv oplevelse.
Tilbage til Avalon til Modest Mouse (der gerne ville fotograferes.)
Retur til Arena og TLC.
Der var proppet og gang i den.
Desværre fik jeg formatteret et SD kort inden jeg havde læst det ind i computeren!?
Heldigvis havde jeg en del skud på det andet, men ærgerligt alligevel.
Klokken 22.15 gik Dua Lipa på Orange.
Jeg kendte hende ikke og troede at det var en gruppe?
Nå, men det var sgu fedt at fotografere.
Masser af dansere på scenen, catwalk ud blandt publikum og god energi.
Alle mine billeder fra festivalen kan ses og købes her.
Klokken 17.00 blev portene til pladsen åbnet og forventningsfulde gæster stormede ind og løb mod Orange Scene.
De var glade og smilende og klar til fest.
For mit vedkommende blev det til koncerter med Fontaines D.C. på Avalon (som jeg har fotograferet tidligere på festivalen), Polo G, en rapper der spillede på Arena, Robert Plant & Alison Krauss, også på Arena, den noget gakkede, men godt syngende Post Malone på Orange og til sidst Biffy Clyro, kvart over midnat på Arena.
Alle billederne fra årets Roskilde Festival kan ses og købes her.
Årets Roskilde Festival er i gang.
De første dage er der musik fra scener på campingområdet og disse billeder er fra Rising og Countdown.
Du kan se og købe alle billederne her.
Sidste dag på Copenhell blev lang og god.
Begyndte med Søren Andersen på Hades og sluttede med Mercyful Fate samme sted.
Du kan se og købe mine billeder fra Copenhell 2022 her.
Fredagen på Copenhell bød kun på fire koncerter for mit vedkommende.
De familiære forpligtelser skal jo også passes.
Du kan se og købe mine billeder fra Copenhell her.
Hvert halve år har Dansk Musikerforbund en dag med Karrierekick.
Her kan medlemmer komme ind og få karrierevejleding, sparre med en grafiker, blive stylet af en makeupartist og blive fotograferet.
På tredje sal i forbundets hus på Sankt Hans Torv på Nørrebro er vi tre fotografer, der hver i løbet af dagen fotograferer otte musikere/grupper.
Det er alt fra sangere, guitarister, dirigenter, percussionister og alle genrer, klassisk, rytmisk og så videre.
Vi kan vælge mellem ,at fotografere i “studiet” hvor der er en baggrund i hver ende af lokalet eller udenfor.
Ofte bliver de udendørs fotosessioner blot til nogle billeder i gården, da det kan være svært at nå langt rundt på den time, der er afsat til snak om fotoønsker, fotografering, udvælgelse, redigering og aflevering.
Har dog ved tidligere lejligheder præsteret at være oppe ad Nørreallé, på Nørrebros Teater og et godt stykke op mod Panuminstituttet og fotografere.
Denne dag blev det til en enkelt fotografering i porten og gården, resten foregik indendøre.
Endelig oprandt dagen hvor jeg igen, sammen med gode fotokollegaer og makeupartister, skulle sørge for at forevige nogle af musikerforbundets medlemmer.
Det skete til arrangementet Karrierekick, hvor hver af os tre fotografer, har otte fotosessions på en dag.
Musikerne kommer i makeuppen og efter det har vi dem en time til fotosession, udvælgelse, redigering og hvis vi kan nå det, aflevering af de færdige billeder.
Der bliver kun lovet et færdigredigeret billede per session, men ofte kan man nå en håndfuld, da de fleste billeder er taget på samme location, som enten er studiet på tredje sal i Musikerforbundets hus på Sankt Hans Torv eller udenfor i gården eller på gaden.
Dem man skal portrættere er enten enkeltpersoner, par eller hele grupper på fire til fem medlemmer.
De repræsenterer alle genrer over pop, rock, heavy, elektronisk, klassisk og er enten udøvende eller dirigenter eller komponister.
Vi får hver især en liste med dagens sessioner og hvor mange, der er til hver session.
Men ellers ved vi ikke noget, andet end at flere af dem man fotograferer kan være gengangere.
Dem har jeg haft et par stykker af.
Vejret var ret mørkt det meste af dagen, så det var begrænset hvor mange udendørs fotosessioner det blev til, men var dog udendørs et par gange.
På den varmeste majdag i over 100 år svedte jeg igennem, sammen med et par kollegaer, ansatte hos DMF og medlemmer af DMF.
Hvert halve år afholder forbundet en session for 24 medlemmer, der blandt andet kan komme ind på Sankt Hans Torv og blive fotograferet af en professionel fotograf.
Det er meget blandet hvem der kommer herind, det er solister, duoer og grupper indenfor rytmisk, jazz og klassisk.
Nogle har en helt klar mening om hvilke billeder de vil have taget og andre er mere tøvende.
Fælles for dem er at de som kreative mennesker ikke har langt fra tanke til handling, så vi får os som regel hurtigt talt ind på det rette udtryk i billederne.
I den ende af lokalet hvor jeg står er der autopoles med ophæng til tre ruller i sort, hvid og grå, så der er mulighed for at skifte imellem de forskellige sessions.
Nogle bliver fotograferet inde, nogle ude og andre begge dele.
Når vi går udenfor bruger vi baggården, porten og de omkringliggende gader og pladser.
I denne omgang var jeg slet ikke i Sankt Hans Gade, men i Elmegade to gange og i baggården og porten fire gange.
I løbet af dagen ændrer lyset sig og på et bestemt tidspunkt om eftermiddagen er Elmegade fuldstændigt badet i sollys og ikke umiddelbar anvendelig til foto.
Baggården er derimod god hele dagen.
Denne gang var jeg ovenikøbet ovenpå over kantinen i baghuset hvor der står et klaver som en af musikerne gerne ville fotograferes ved.
Hver musiker bliver stylet af makeupartister inden fotograferingen, de fleste skifter til noget andet tøj og har instrumenter eller props med, som de vil have med i billedet.
Den 15. december var jeg til julefrokost på Vega på Vesterbro i København.
Ikke som deltager, men som fotograf.
Jeg var blevet hyret af Reimar Event Design til, at lave billeder til Red Bulls festlige aften på spillestedet.
Lille Vega var forvandlet til en natklub med hvad dertil hører af farvet belysning, optræden og lækker mad.
Jeg tog bussen derhen, da det efterhånden er blevet en umulighed at parkere i København og i særdeleshed hos mig selv på Østerbro.
Baren ved siden af salen agerede køkken, anretterværelse og opbevaring og her kunne jeg lægge mit grej og overtøj.
Der var også en til, at lave video af eventen – jeg skulle blot koncentrere mig om stillbillederne.
Det skulle vise sig at blive lidt af en udfordring.
Til en natklub hører røg i luften (og da man ikke ryger indendøre nu om dage var den kunstig og rigelig) og det sammen med grønt, rødt og blåt lys er lidt ligesom at fotografere til en koncert.
En fordel her var dog, at jeg kunne køre nogle forholdsvis lange lukkertider og bruge flash når jeg ønskede det.
Og med isoen skruet op på mellem 1600 og 3200 og lejlighedsvis ned på 800 gik det.
Men det var ikke uden en vis nervøsitet jeg kiggede billederne igennem dagen efter.
Men det gik.
Jeg fik lavet både sceneoptrædener, gæster og oversigtsbilleder.
Som jeg har skrevet tidligere var jeg, som mange af de foregående år, på Roskilde Festival og fotografere.
Nogle gange bliver jeg hyret af medier, billedbureauer og virksomheder til, at lave specifikke opgaver på festivalen.
Enten billeder af koncerterne eller ting der foregår på festivalpladsen eller campingområdet.
Det være sig salgsboder, pengeautomater eller andet, der indgår i det store apparat en festival som den i Roskilde er.
Disse opgaver fakturerer jeg kunderne direkte for.
En anden måde jeg tjener penge på er når nogle af mine billeder bliver solgt igennem Ritzau Foto, som er dem jeg lægger mine billeder i kommission hos.
Når et givent medie, forlag eller virksomhed mangler et billede af en kunstner jeg har fotograferet køber de det igennem Ritzau og jeg får min del.
Historien jeg vil fortælle nu handler om billedet øverst i dette indlæg.
Det viser The Savage Rose stående på Orange Scene efter deres koncert torsdag eftermiddag.
Annisette er i færd med, at sende den due hun et øjeblik forinden holdt i sine hænder til himmels.
Jeg havde som mange andre fotografer også stået i fotopitten og fotograferet koncerten.
Da jeg ikke har set The Savage Rose spille siden jeg så dem i Trommen i Hørsholm i 92, gik jeg ned for, at se koncerten i den bagerste af de to frontpits foran scenen.
Da koncerten er ved, at være slut trækker jeg over til hegnet ud mod pladsen, så jeg ikke skal stå i kø når de slutter og hører resten af koncerten herfra.
Da bandet liner op ved scenekanten betragter jeg dem og hører hvad Annisette siger.
Jeg er egentlig ved, at gå da jeg ved, at de ikke spiller flere numre, men på storskærmen kan jeg se et crewmedlem komme med en hvid due i hænderne og gå frem mod bandet.
Instinktivt rækker jeg efter mit kamera og i det øjeblik Annisette får duen i hænderne er jeg klar til skud.
Jeg når, at skyde 19 billeder og det endelige billede er nummer fem i rækken.
Jeg beskærer det lidt og lægger det i Ritzaus arkiv.
Det er et ret godt billede tænker jeg, men er mentalt videre til næste koncert og har glemt alt om det indtil næste dag lidt over middag.
Her får jeg en beskedanmodning på Messenger fra en kendt TV2 vært, der “har hørt at jeg har et billede af Annisette og due og om jeg kan ringe?”
Jeg sidder i bilen og venter i kø på motorvejen ved afkørsel 12 ved Køgevej og ringer til vedkommende.
Jeg får fortalt, at TV2 gerne vil bruge billedet i Go Aften Danmark, hvor de har Annisette i studiet samme aften.
“Vi har ikke så mange penge” bliver der blandt andet sagt.
Da det ligger i kommission hos Ritzau henviser jeg til dem og lader vedkommende forstå, at det koster penge, at bruge mit billede på skærmen.
Over skulderen kan jeg høre vedkommende sige ud i lokalet: “Vi plejer da ikke at kreditere fotografer for billeder?” hvilket jeg i dette tilfælde tolker som, at de ikke plejer at betale for billeder!
Jeg afslutter samtalen lettere forvirret og forventer ikke, at TV2 køber billedet, men ringer alligevel ind til Fotodesken for, at sikre mig, at det ligger hos dem.
Det gør det.
Jeg kan ikke forstå hvordan en af danmarks største tv-stationer kan blive ved med, at tro, at billeder bare er noget vi fotografer tager for sjov.
Modsat en artikel, som kan citeres efter nærmere regler i ophavsretsloven, kan man ikke citere et billede.
Det vil sige, hvis man vil bruge et billede, så må man betale for det.
Det uanset om man er en kendt studievært på TV2 eller et mindre dagblad.
Penge up front – ellers kan I ikke bruge mit billede.
Grunden til, at jeg overhovedet blev kontaktet af TV2 omkring billedet var, at min kollega Jørn Stjerneklar havde tagget mig i nedenstående opslag (taget fra en anden kollegas væg)
Det giver en så meget desto mere grund til, at græde tørre tårer når TV2 ikke mener, at de skal betale for billeder de bruger.
Her i opslaget lavet af den TV2 vært, der kontaktede undertegnede, kan man se at “præmien” for at få bragt sit billede er et signeret billede af Michel Bellaiche og Annisettes autograf på vedkommendes manus fra interviewet.
Seriøst!?
Det er uanset om man lever af at fotografere, som jeg eller man blot er en glad amatør – bliver ens billede brugt, så skal man have penge for det.
Halvanden time senere fik jeg følgende besked på Messenger:
“Hej igen. Vi har fundet det og købt det Med i Go’aften Danmark 18:30 Go weekend”
Jo tak – det manglede bare.
I går var jeg sammen med to kollegaer inde i Dansk Musiker Forbunds afdeling på Sankt Hans Torv og fotografere.
To gange årligt tilbyder forbundet dets medlemmer karriererådgivning, møder med grafikere og så fotografering.
På sådan en dag ligger programmet helt klart: En times makeup og en times fotografering.
Hver fotograf har otte sessions hvor der skal fotograferes alt fra en enkelt kunstner til grupper med 4-5 medlemmer.
En fotograf holder til på 1. sal og benytter denne, samt udenfor til fotografering og to fotografer holder til på 3. sal og benytter studiet, der dels består af papirbaggrunde i den ene ende af lokalet og dels af sort molton i den anden ende af lokalet.
I lokalet, der er godt 40 kvadratmeter opholder sig udover de to fotografer, to stylister, samt kunstnere, der bliver fotograferet, sminket eller venter på, at blive fotograferet.
Nogle kunstnere har en helt klar idé om hvilke billeder, der skal tages og andre har en svag idé og dem taler vi så sammen med og kigger på billedeksempler med.
Det er en travl, men sjov dag og for nogle ender det op med et par billeder, mens andre kan få op til cirka 15 billeder.
Det er ofte hvis de er taget i studiet med samme baggrund og samme belysning, at det kan lade sig gøre.
Igen er der andre, der vil udenfor og fotograferes og her når vi ikke altid en masse.
Gårsdagens vejr var skyfrit og med blå himmel.
Heldigvis ligger lokalet vi fotograferer i mod nord, så vi får ikke sol ind før sidst på dagen.
Det indirekte sollys, der kommer ind i lokalet bliver reflekteret af de hvide facader på ejendommene på den anden side af torvet, hvilket er perfekt til fotografering uden lamper.
Min første session var med en kvindelig violinist og bratschist, som kun blev fotograferet i studiet både med og uden lamper.
Efterfølgende var det en cellist og en fløjtespiller, der fik taget billeder med lamper i studiet.
En mandlig guitarist fulgte efter og blev også fotograferet med lamper i studiet.
Han ville gerne have nogle billeder hvor han spillede og hvor hovedet på guitaren var uskarpt.
Faktisk et slags koncertbillede.
Ved et tilfælde gik kun den ene lampe af, hvilket betød at han blev fotograferet lidt i modlys, men det var faktisk lige netop det, der blev det gode billede i den serie.
Den næste jeg fotograferede var en kvindelig kirkesanger og projektleder, der ikke havde nogen idé til billeder, men sammen fandt vi hurtigt et udtryk i nogle billeder taget, hvor hun sad omvendt på en stol.
Det blev også til et par portrætter op ad en skallet væg nede i porten med en reflektor og diffust sollys som belysning.
Efter frokost var det en kvindelig klassisk kvartet, der skulle fotograferes med en genganger blandt dem jeg tidligere havde fotograferet.
De havde fundet en location lige på den anden side af torvet ved Verdenskulturcentret.
Jeg hankede op i min Profotolampe og vi gik over til Nørre Allé.
Her var der en trætrappe, som nu heldigvis lå i skygge, hvorved jeg lettere kunne styre lyset med lampen.
Vi lavede nogle forskellige opstillinger både siddende og stående.
Da jeg havde lavet billederne færdige var det rapperen Justin Swayzys tur.
Han ville gerne have lavet nogle billeder i studiet og ude på gaden hvor man kunne se det var København.
Vi tog nogle forskellige poses i studiet og gik efterfølgende ud i Sankt Hans Gade og skød nogle billeder på en strappesten med grafitti på en dør.
Vi sluttede af i gården blandt mælkekasser og skraldecontainere.
Endnu en en klassisk musiker skulle have taget billeder.
Denne gang en cellist der ville have billeder i studiet og på gaden (en rå baggrund)
I studiet skulle jeg blandt andet skyde nogle detaljer, som fokuserede på instrumentet og ikke musikeren.
Midt i eftermiddagsmyldretiden gik vi på gaden og skød nogle billeder af den spillende cellist, hvilket fik mange til, at stoppe op.
Slutteligt skød jeg en kvindelig singersongwriter/performer, der poserede sammen med et miniatureflygel.
En hel masse billeder taget med nogenlunde samme lyssætning, hvilket gjorde efterbehandlingen forholdsvis nem.
Da jeg havde pakket sammen og spist aftensmad kørte jeg hjem.
For lidt over et år siden fik jeg en forespørgsel på, at lave en “koncertvideo” fra musiker Lone Wernblad.
En kollega havde fået budet, men kunne på det tidspunkt ikke løfte en videoopgave, så han gav den til mig.
Lone spiller sammen med to andre musikere koncerter for børn rundt omkring i Danmark og de andre nordiske lande.
Temaet for koncerterne er de nordiske sprog og handler om hvor forskellige vi er i landene, men alligevel ens, da vores sprog har mange fællestræk.
Oprindeligt var det meningen, at jeg skulle have været til Oslo og filme en koncert og en workshop der, men det blev udskudt og i stedet skulle jeg filme en dansk koncert.
Koncert er så meget sagt for egentlig skulle det bare være et nummer Ens i nord, der drejer sig om de nordiske sprog og som nævnt forskelligheder og fællestræk.
Location blev til Gentofte Hovedbibliotek hvor Lone havde fået nogle skoleklasser til, at komme og høre koncert den næstsidste dag i januar i år.
Som sagt skulle jeg have været alene til Oslo og lave det, men da det var i Danmark havde jeg råd til, at hyre en kollega ind til, at hjælpe med videodelen og en lydmand ind, som kunne lave den gode lyd.
Før koncerten tog jeg forbi biblioteket og tjekkede stedet ud.
En flink bibliotekar viste mig salen, hvor jeg lige stak hovedet ind og kiggede, da der var møde og bagefter blev vist op til operatørrummet på etagen ovenover, hvorfra jeg kunne se hele salen.
Setuppet blev, at vi havde tre Canon 5D og et timelapsekamera i form af en iPhone SE med ud.
Til lyd havde vi tre microports og en Zoom H4, en H6er og en helt lille Zoom, som jeg ikke kan huske hvad hedder.
Jeg havde heldigvis taget to store lamper med, som kunne oplyse lokalet selvom der var dagslys i form af et vindue fra gulv til loft på den ene side.
Lamperne gav lige det løft, der gjorde det godt.
Vi satte et kamera op på stativ bagerst i lokalet og så havde vi hver et kamera, som vi filmede med håndholdt og på en slider.
Der blev lavet lydprøve og vi satte hvidbalance, lukkertid og iso.
Det eneste vi desværre ikke gjorde var, at få de tre musikere til, at spille sangen igennem for os inden publikum kom.
Det havde givet os nogle flere billeder til lyd i sync og nogle dækbilleder.
Selvom man har tre kameraer kommer man hurtigt til, at mangle billeder i redigeringen når man kun har 3-4 minutter livemusik, der skal sidde i skabet og så efterfølgende en god halv time hvor musikerne skifter instrumenter og tøj!
Nå, men det gik da nogenlunde og det må være læring til der engang kommer et lignende projekt.
Så videoen blev ikke helt så poleret og fin, som jeg havde ønsket.
Til gengæld fik vi god lyd.
Lones hjemmeside kan ses her.
For snart to år siden var jeg nede på jazzklubben The Standard i Havnegade og fotografere Niels Lan Doky og hans Oscar Peterson Legacy Quartet, der foruden ham selv på flygel består af Ulf Wakenius (guitar), Dave Young (bass) og Alvin Queen (trommer)
Kvartetten skulle indspille en række numre, som på et eller andet tidspunkt skulle udkomme i et endnu ikke fastlagt format.
Mit opdrag lød på, at producere en række stillbilleder og der udover en video.
Den eneste jeg kendte i forvejen, var Niels, som jeg havde fotograferet dengang jeg var i praktik på Jyllands-Posten.
Kendte og kendte er måske så meget sagt – jeg havde mødt ham før og syntes han var lidt kølig.
Men det skulle vise sig ikke, at være tilfældet denne dag.
Smilende og glad entrede han spillestedet og vi lagde ud med en kop kaffe og en snak om hvad der skulle ske.
Da de andre musikere dukkede op var det også glade mennesker jeg så.
Trommeslageren Alvin havde selv en Nikon D3 og vi fik en snak om fotografi og han tog en del pis på mig i løbet af dagen på den konto.
Jazz er ikke min stærke side, hvad angår dels navne på musikere (vidste dog godt hvem Oscar Peterson var) dels det at lytte til det.
Det er ikke så tilgængeligt, i hvert tilfælde når man sidder og hører det på et anlæg.
Men alle fordomme om kedelig jazz blev gjort til skamme så snart der blev fyret op i instrumenterne.
Jeg kunne bevæge mig frit sålænge de øvede og da der blev trykke record, kunne jeg også bevæge mig (roligt) omkring og fotografere.
Jeg var dog en smule mere koncentreret om hvor jeg stod og gik når det gjalt!
Jeg skulle som sagt også skyde noget video, så jeg satte min Zoom H4 op på et bord med nogenlunde lige stor afstand mellem instrumenter og forstærkere og efter et par omrokeringer og lidt justering på volumen, havde jeg en god lyd.
Optagelserne varede en 4-5 timer og vi sluttede af med bandbilleder udenfor i efterårssolen, inden vi grinende og småsnakkende gik mod de tre udlændinges hotel i nærheden hvor vi sagde farvel til hinanden.
Det her er billeder til en historie jeg lavede om pantsamlere sammen med en journalist fra Ekstra Bladet.
