Billeder fra koncerter med: Defecto med Stig Rossen, Jakob Stegelmann og Aarhus Symfoniorkester, All Them Witches, P.O.D., 15 Years in Hell – All Star Show og Anthrax.
Billeder fra koncerter med: Defecto med Stig Rossen, Jakob Stegelmann og Aarhus Symfoniorkester, All Them Witches, P.O.D., 15 Years in Hell – All Star Show og Anthrax.
Tirsdag i sidste uge var der indbudt til spadestik på projektet, der blandt andet skal ensrette Frederiksborgvej, skabe plads til mere grønt og ophold langs vejen, på Bispebjerg Torv og i området omkring Grundtvigs Kirke.
Der var sat informationsstandere op og et band spillede under en af de opstillede pavilloner.
I enden ned mod Tuborgvej/Tomsgårdsvej lå en stor sandbunke hvor børn og barnlige sjæle kunne “tage spadestik” og lede efter chokolademønter iført sikkerhedshjelm og refleksvest.
Der blev holdt tale af blandt andre projektchefen fra områdefornyelsen, direktøren for Realdania, der har bevilget midler til projektet og beboerformanden for Bispeparken, langs hvis vestside Frederiksborgvej løber og en stor del af projektet skal udføres.
Det blæste (ret almindeligt for denne tid) men regnen blev væk.
Jeg blev hængende en god times tid for, at være sikker på at få nogle gode billeder i kassen inden jeg tog bussen og metroen hjem (jeg var blevet kørt til stedet i bil)
Lørdag den 25. april stod i indvielsernes tegn.
Ikke bare et byrum, men hele to blev indviet på samme dag og så indenfor en afstand af få hundrede meter.
De to byrum det drejede sig om var byrummet på NEXT på Rebslagervej ved indgangen fra Frederiksborgvej.
Her har man åbnet en del af skolens areal for offentligheden og blandt andet lavet nye bede, byrumsinventar og en orange kulturcontainer.
Et projekt jeg har fulgt siden sommerferien sidste år.
Målet med mine optagelser, der er foretaget med både kamera, drone og videokamera, er blandt andet at dokumentere området før og efter byggeprojektets udførelse.
Der skal udover de optagede billeder også laves en videofilm, der viser hele prosessen.
Det andet sted, der ligger lige op ad Frederiksborgvej, hedder Emaljehave Plads.
Her har jeg også fulgt prosessen med, i dette tilfælde at omlægge en offentlig, men nedslidt plads, til et nyt byrum med beplantning og kunstværk.
Lørdagen begyndte med indvielsen på NEXT.
Der blev holdt taler, spillet musik, leget, drukket kaffe og spist osteboller.
Jeg fik hilst på dels flere af medarbejderne i områdefornyelsen og dels nogle af de borgere, der har engageret sig i projekterne.
Det er altid rart at møde kendte ansigter når man er på arbejde.
Da tiden var til, at gå op til Emaljehave Plads, trak Pigegarden fra helvede op og spillede kazoo og marcherede til musik af blandt andre AC/DC og Europe.
Da vi kom op på pladsen blev det desværre overskyet og da der ikke, som på NEXT er samme læ fra de omkringliggende bygninger, blev det en noget kølig affære.
Vejret til trods, der betød at jeg af sikkerhedsmæssige hensyn lod dronen blive i tasken, var der også her fuldt fremmøde til indvielsen.
Der blev holdt taler af blandt andre Klima-, teknik- og miljøborgmester Line Barfod, formanden for boligforeningen Emaljehaven, der har være dybt involveret i projektet, samt kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang, der står bag kunstværket Nordvestcirklen.
På pladsen blev der serveret streetfood og is til de fremmødte.
Sidst i marts var jeg, sammen med nogle kollegaer, i Lokomotivværkstedet og fotografere event.
Det er et stykke tid siden jeg har været til en så stor event, cirka 1.300 deltagere var der her, men har lavet en masse af den slags arbejde tidligere.
Typisk får man en brief om hvem og hvad man skal fotografere, ofte ned på minuttet, og ikke mindst hvor.
Der er ofte en stor hovedscene og en række mindre break outs/track rooms (kært barn har mange navne) hvor der holdes oplæg af kortere og længere varighed.
Da der til events af denne størrelse sker flere ting på samme tid, som skal billeddækkes, er man ofte, som her flere fotografer.
Vi var to stillfotografer og to videofotografer og en der klippede videoen sammen på dagen så den kunne komme hurtigt ud på nettet.
Ligeledes redigerede og afleverede min stillkollega en række billeder i løbet af dagen.
Vi mødte ind inden dørene blev slået op, så vi kunne nå at tage billeder af velkomst, registrering og udlevering af navneskilte.
I hallerne var der stande fra flere udstillere, madboder, hyggekroge, bordtennis og andre aktiviteter for deltagerne.
Noget jeg ikke har set før, ikke live i hvert tilfælde, er at tilhørerne i break outs får hovedtelefoner på når de sætter sig for at se og høre en oplægsholder.
Det er lidt specielt, at bevæge sig rundt i et lokale, hvor man til tider ikke kan høre personen tale fra scenen.
Vi blev delt op i teams, så vi var en stillfotograf og en videofotograf sammen på et hold, så vi sørgede for at få dækket det samme med både foto og video.
Det blev en dag med fuld fart på og opmærksomheden på tidsplanen, så jeg ikke glemte at fotografere noget eller nogle.
Så da jeg gik mod metroen var jeg godt træt i hoved og ikke mindst fødder.
Jeg satte mig til, at redigere billeder da jeg kom hjem og fik afleveret dem samme aften.
I begyndelsen af marts var jeg en formiddag på Tagensbo Skole i Nordvest for, at fotografere Fritidsfestival.
Festivalen er arrangeret af skolen, områdefornyelsen og DGI og har som mål, at få flere af de yngste skolebørn til, at gå til noget i fritiden.
Derfor havde flere sports- og fritidsklubber stillet op på og udenfor skolen og lavet aktiviteter for de mange børn.
Børnenen kunne blandt andet prøve dans, badminton, basketball, fodbold, spejder og rollespil.
Jeg gik rundt til hver location og var der 10 til 15 minutter så jeg var sikker på, at jeg havde fået fanget nogle aktive børn og undervisere.
Det er en sjov dag at være på arbejde med masser af smil, glædesudbrud og fysisk aktivitet.
Heldigvis var vejret godt og solen skinnede så det var dejligt at fotografere de udendørs aktiviteter.
Tirsdag den 24. marts var der folketingsvalg.
For sjette gang var jeg med til valgaften på Christiansborg.
Du kan købe billederne i mit arkiv her.
Her er en film, der viser nogle af alle de billeder jeg tog sidste år.
Fredagen før efterårsferien er traditionelt set dagen for Skolernes Motionsdag.
Skolernes Motionsdag har været en fast del af mange folkeskolers skema siden 1982.
Jeg blev kontaktet af Dansk Skoleidræt, der står for motionsdagen, og spurgt om jeg ville lave reportage fra Uglegårdsskolen i Solrød.
Jeg skulle lave stillbilleder, mens Dansk Skoleidræts eget team lavede video.
Det var en noget blæsende og lidt kold dag, men heldigvis kom solen til syne kort tid efter min ankomst.
Først skulle skolens cirka 1000 elever varmes op, hvilket en udvalgt gruppe elever havde fået til opgave at stå for.
Men før opvarmningen gik i gang, skulle der være velkomst og taler ved skolens leder Jonas Rasmussen og Solrøds borgmester Emil Blücher, hvilket jeg også fik taget nogle billeder af.
Men fokus på formiddagen var eleverne, idrætten og samværet på tværs af klassetrin.
Men som sagt skulle der varmes op inden de kropslige udfoldelser.
Eleverne der stod for opvarmningen var klædt i ens grønne t-shirts og ledede kyndigt opvarmningen mens musikken bragede ud gennem højttalerne og deres kammerater på plænen nede foran mere eller mindre entusiastisk deltog.
Opvarmeningen afsluttedes med konfettirør affyret af en række voksne bagerst i den store flok.
Desværre lidt for langt væk til, at få både konfettieksplotioner og elever med.
Men heldigvis kom den kraftige vind fra vest og blæste al konfettien ind over børnene hvilket betød, at jeg alligevel fik nogle gode billeder.
Der var forskellige aktiviteter på skolens plæner som skulle fotograferes.
Der var blandt andet skovstratego, teamstikbold, fang guldet og jægerbold.
Discipliner jeg ikke er helt stiv i, så det blev lidt udfordrende at fange de afgørende øjeblikke.
Men det gik og jeg fik aktive og glade elever på tværs af klassetrinene i kassen.
Torsdag eftermiddag i forrige uge var jeg en tur i Hørgården på Amager.
Jeg skulle fotografere Amar Fest, der blev afholdt her fra 15.00 til 18.30 en dejlig sensommerdag (skulle det vise sig)
Jeg var blevet hyret af Områdefornyelsen under københavns kommune til at dække begivenheden.
Der var artisteri og optræden af musikere og der blev solgt is, kaffe og mad.
Der var Løb mellem husene hvor man kunne vælge mellem at løbe 1.6 kilometer eller fem kilometer.
Det var der stor opbakning til og over hundrede tilmeldte i alle aldersklasser.
Efter optrædenerne kunne børn og barnlige sjæle prøve kræfter i trapezen og på madrasserne.
Festen blev sluttet af med fællesspisning og mere musik.
Billeder fra koncerter med Bænch, Uden Ord, Vilma Crow, Bette og Split.
Billederne kan købes her.
Billeder fra koncerter med Karoline Funder, Hillari, Molina, Jaleesa, Østen og Rosa Faenskap.
Billederne kan købes her.
Billeder fra koncerter med Tetrarch, Soulfly, Sarcator, Dream Theater, Carcass, Myrkur og King Diamond.
Billederne kan købes her.
Billeder fra koncerter med The Sword, Eyes x Syl, The Cult og Exodus.
Billederne kan købes her.
Billeder fra koncerter med Last Train, Vulvatorious, Skunk Anansie, Battlesnake, Wormrot og Dizzy Mizz Lizzy by request.
Billederne kan købes her.
I tirsdags cyklede jeg til Bispebjerg Hospital.
Når jeg laver opgaver på hospitalets område plejer det at være for Region Hovedstaden.
Denne gang var opgaven for københavns kommune og Områdefornyelse Bispebjerg Bakke.
Der var fernisering på kunstværket KEEP, som er lavet af kunstneren Emma K. Thomas, i haverne ved hospitalet.
Værket er en spiralformet labyrint i hasseltræ.
Der var opsat et par pavilloner og der blev blev serveret kaffe, kage, sodavand og bobler.
Guitarist Jeppe Holst spillede på sin akustiske guitar mens der blev snakket og holdt et par taler.
Trods truende skyer og regnskyl tidligere på dagen, holdt det tørt i den times tid jeg var tilstede.
Søndag i forrige uge var jeg en tur på Amager og fotografere Forårsfejring for Områdefornyelsen Sønderbro.
Vejret var godt så jeg besluttede at tage ladcyklen derud.
Skæbnen ville dog, at jeg kun et par hundrede meter nede ad Østerbrogade punkterede, så jeg måtte gå hjem og hente min bil i stedet.
Nå, men lettere forsinket ankom jeg til genbrugsstationen på Brydes Allé, som ligger ved boligbyggeriet Hørgården.
Her var der stillet op med boder hvor man kunne bytte planter, få noget at vide om solceller, prøve en flødebollekastemaskine og omme bagved se hvad man laver når men har en byhave.
Ved byhaverne blev der tændt bål og lavet popcorn og fladbrød og der blev arbejdet i haverne.
Lige ved siden af reparerede Medvind cykler for de besøgende.
Der blev hygget og snakket og folk nød vejret.
På den her type opgave forsøger jeg at være fluen på væggen og egentlig bare passe mig selv og mine kameraer.
Jeg går tæt på og fotograferer og hvis folk siger at de ikke vil fotograferes respekterer jeg selvfølgelig dette.
Ofte får jeg en god snak med folk når de spørger mig hvem jeg fotograferer for.
Da jeg havde været derude et par timer vendte jeg snuden hjemad.
Onsdag eftermiddag cyklede jeg en tur op til Karens Hus.
Det er det lille gule hus der ligger lige ved Bispebjerg Hospital og skolehaverne.
Det har i længere tid været dækket af stillads, det er nu fjernet, og i går var første gang jeg havde mulighed for at se det indefra også.
Områdefornyelse Bispebjerg Bakke havde inviteret til Klimahandledag i “Dit grønne kulturhus”, som de blandt andet kalder Karens Hus.
Her kunne de fremmødte lave genbrugeligt madpapir med bivoks, de kunne reparere deres tøj bæredygtigt ved hjælp af visible mending, møde Grønt Marked og få smagsprøver på gratis vegetarisk tapas eller svinge forbi Kaffekarmas vogn foran huset og få en kop kaffe.
Der blev også solgt planter og endeligt var der en guidet rundtur i skolehaverne, som igennem mere end 100 år, har lært skolebørn om det at dyrke deres egne grøntsager.
Områdefornyelsen medarbejdere fortalte blandt andet om deres arbejde.
Der var en god stemning og børn og voksne i alle aldre hyggede sig med de forskellige aktiviteter.
Onsdag i sidste uge mens jeg var på kursus inde hos Dansk Journalistforbund på Gammel Strand i København, blev jeg kontaktet af en af deres kommunikationskonsulenter.
Han ville have mig til, at portættere Alexander Sokoler, som han havde skrevet en artikel om.
Artiklen kan læses her: https://journalistforbundet.dk/nyhed/fyret-af-3f-bede-om-loen-efter-overenskomst-dj-skaffede-freelancer
Så efter at have været på portrætfotokursus tog jeg metroen ud til Amager og mødtes med Alexander ved Bella Center metrostation.
Denne type portrætopgaver er ret almindelige i den redaktionelle verden.
Casen har gjort det eller det eller været udsat for det eller det og det skal vi have nogle billeder af.
Ofte er det nogle ret uhåndgribelige cases, der skal illustreres, så her må fantasien råde.
Det er svært at illustrere en artikel om en der er blevet snydt for løn og fået erstatning af sin fagforening med mindre man slæber vedkommende hen til fagforeningen eller arbejdspladsen (i dette tilfælde også en fagforening!?) og tager et billede med et logo i baggrunden.
Det er også ret kedeligt, hvis man spørger undertegnede.
Så billederne blev taget under vores gåtur fra Bella Center metrostation til Byparken og retur igen.
Da jeg lige havde været på portrætkursus havde jeg kun min X100VI med en TCL100 på, samt min XT-4 med en 50 mm og en 50-140 mm i tasken.
Men det fungerede perfekt og jeg brugte faktisk kun XT-4eren med 50 mm og min X100 med og uden TCL100.
Da XT-4eren cropper cirka 1.5 gange havde jeg en 75 mm på den og en 35 mm og en 50 mm på min X100 og det var egentlig perfekt til sådan en lille portrætopgave.
Det er meget sjældent jeg fotograferer uden converteren på min X100, men i det her tilfælde gjorde jeg en undtagelse.
Har faktisk overvejet at købe en WCl100 så jeg får en 28 mm på min X100, så jeg har tre brændvidder i et kamera.
Jeg leverer altid mine billede i farve og sort/hvid og i det her tilfælde blev det bærende billede bragt i sort/hvid.
Dejligt.
Klip fra nogle af de videopræsentationer jeg lavede for mine kunder i 2024.
Udvalg af de mange billeder jeg tog i 2024.




















Sidste torsdag var jeg retur på Bavnehøj Allé.
Jeg har ikke været der siden forsommeren hvor jeg lavede en del foto- og videooptager for Områdefornyelsen.
Denne gang skulle jeg fotografere, at der blev taget spadestik til den nye plads, der skal anlægges hvor Bavnehøj Allé slutter ved Vestre Kirkegård.
Der var opstillet telte og en bod hvor man blandt andet kunne få varm suppe.
I teltet var der udstilling med informationer om det kommende projekt og i en vogn kunne de kreative lave juledekorationer.
Det var, mildt sagt, bidende koldt men heldigvis tørvejr.
Til trods for kulden var en del lokale dukket op til arrangementet.
Mørket pressede sig på da jeg lige var ankommet, men der var fint lys til, at fotografere.
Senere, især udenfor teltets lys, var det temmeligt mørkt og ved spadestikket fortrød jeg, at jeg ikke havde monteret min flash.
Jeg havde ellers taget den med og må sige at spadestiksbillederne godt kunne være blevet bedre med flash.
Det er dog ofte noget bøvl med flash udendørs da det ofte kun er de personer man fotograferer og de umiddelbare omgivelser, der bliver oplyst og billedet dermed fremstår meget flat og todimensionelt.
Men lige her kunne jeg godt have brugt den.





























































































































































Sammen med min gode ven og kollega, Alex var jeg i begyndelsen af denne måned på streetfototur til Riga.
Det er kun os to, med hvert sit kamera (i det her tilfælde Fuji X-100 V og VI) til fods rundt i byen.
For to år siden var vi en tur i Paris (billeder fra den tur kan ses her: https://jenspanduro.dk/portfolios/paris/) og lave det samme.
Den tur var i forsommeren og vi fandt hurtigt ud af, at vi nok var en måned til to for sent ude ved, at tage til Riga i november.
Dels er vejret koldere i november og dels er der ikke så mange lyse timer til rådighed.
Ikke at man ikke kan tage billeder om aftenen, men det er noget federe om dagen og i de lyse aftentimer.
Vejret viste sig heller ikke fra sin bedste side, da det regnede en del.
Dog var der også solskin og hele mandagen (afrejsedagen) var der strålende sol med lange skygger.
Jeg havde booket et hotel lige midt i byens turistområde.
Noget der ikke er tilgængeligt prismæssigt i mange lande, men til en pris på omkring 2.000,- for fire overnatninger med morgenmad er det det man gør.
Det er oftest i byens centrum gadelivet udfolder sig, men selvfølgelig også her hvor de fleste turister er.
I dette tilfælde ret mange briter, men også tyskere, danskere osv.
Ingen af os havde været i Riga før (jeg har dog besøgt Letland i 99 på en reportagetur på grænsen til Litauen, som du kan se billeder fra her: https://jenspanduro.dk/portfolios/rucava-letland/) så vi var lidt på bar bund omkring hvad vi skulle se.
Men det er ofte også ret fint når det drejer sig om streetfoto og reportage, bare at gå se og fotografere de folk man møder.
I Paris kunne vi sidde på en café udendørs og bare se og fotografere fodgængerne mens vi drak vores espresso og øl.
Samme mulighed var der ikke rigtigt her, medmindre vi dristede os til, at skyde ud gennem kaffebarernes vinduer, hvilket vi da også gjorde.
Ellers er det hurtige skud enten fra hoften eller med kig i søgeren når folk passerer os eller at stå på et hjørne (i læ for vind og vejr) og fotografere de forbipasserende.
Nogle andre steder, at få gode billeder er hvor mange mennesker færdes.
Det er typisk bus- og togstationer, trafikknudepunkter og markeder.
Der var et stort uden- og indendørsmarked ikke ret langt fra hotellet.
Udendørs kunne vi godt fotografere, men indenfor bekendtgjorde skilte, at fotografering var forbudt.
Er der noget man ikke gider når man er i udlandet, er det at få problemer med indbyggere eller myndigheder.
Så vi valgte at undlade at fotografere indenfor på det ellers store og fotogene marked.
Udendørs blev det til nogle få billeder inden et par ret insisterende personer stillede sig halvgrinende op og bad om smøger.
Men det er risikoen ved, at rende rundt og fotografere på må og få og derfor skyder jeg enten, som nævnt fra hoften eller stiller mig op og lader som om jeg fotograferer en turistattraktion eller noget større i bybilledet.
Der er trods alt mange der render rundt og fotograferer her og der med telefoner og kameraer.
Så kan man i relativ ro og fred få de gode billeder.
Riga er en relativt stor by med omkring 600.000 indbyggere, så cirka ligeså stor som København, der dog i hele hovedstadsområdet rummer knap 1,4 millioner.
Til trods for byens størrelse virkede den ikke særligt stor, men nu nåede vi heller ikke ret langt rundt på vores gåture, selvom vi gik 10 til 15 kilometer hver dag.
Selve bymidten med de gamle huse er pæn og mange steder er gaderne brostensbelagt.
Længere ude skifter husene karakter og der er en del tomme og faldefærdige huse.
En del af bygningerne er lavet af træ på to til tre etager.
Når mørket faldt på undrede det os, at der ikke ret mange steder var tændt lys i vinduerne.
Hvad det skyldtes fandt vi ikke ud af, men enten kom letterne sent hjem fra arbejde eller også sparede de på strømmen.
Det var ikke sådan at der ikke var tændt gadelamper og lysreklamer, så der er lyst nok at gå rundt i byen.
Men alt i alt dejlige fire dage med kamera og godt selskab.













































I sensommeren fik jeg til opgave at, tage billeder til it-firmaet Mainbrains nye hjemmeside.
Opgaven var den klassiske: medarbejderportrætter og situationsbilleder fra kontoret.
Meget klassisk disciplin: fotografer nogle temmeligt statiske (læs: sidder ved et bord og arbejder) mennesker på arbejde.
Udover billederne til kontoret foreslog jeg, at jeg tog nogle billeder udenfor.
Kontoret ligger i Bella Center på Amager og således også op til Ørestaden.
Så min tanke var, at lave nogle cityscapes, som kunne bruges som baggrund til siderne på hjemmesiden og til f.eks blogindlæg.
Den type billeder er ofte gode til, at krydre en hjemmeside med, da der som her, ikke er nogle fysiske produkter at fotografere.
Jeg mødte op på kontoret og vi linede op i et tomt kontor nede ad gangen til personaleportrætter.
Helt klassisk, hvid baggrund og to softbokse.
Efterfølgende var det tid til, at lave situationsbilleder og her kommer det svære.
At lave engagerende billeder af personalet i arbejde.
Her må man tænke kreativt.
Jeg spørger ind til hvor de enkelte sidder og hvem de arbejder sammen med og hvem der holder møder med hvem og hvor det foregår.
Så er det ellers bare at få billeder af alle medarbejdere i kassen mens de er i en arbejdssituation.
Så vi satte flere “møder” op, både i det ene kontor og ved et højt bord i en mellemgang.
Jeg ville egentlig godt have skudt situationsbillederne ved det forhåndenværende lys.
Men da der i disse kontorer kun er vinduer til det ene side, som til gengæld fylder fra gulv til loft, og dermed giver en massiv “overvægt” af lys fra den ene side, blev jeg nødt til, at bruge min ene studieflash til udfyld og oplysning.
Heldigvis er den på batteri, så den er dejligt mobil.
Til den slags lyslægning er der ikke behov for en softboks, det er bare om, at bounce den ind i en væg eller op i loftet.
Udover situationsbillederne skød jeg også nogle videoklip, som senere blev redigeret sammen af en kollega.
Videoerne ligger som baggrund på nogle af firmaets sider og annoncer og skaber en dynamik, som supplement til stillbillederne.
Dagen sluttede af med billeder af nogle af medarbejderne på en gangbro inde i selve Bella Center, hvor lyset skinner gennem vinduerne foroven og bliver brudt af “vinduesrammer” og søjler og overlæggere.
Disse billeder skød jeg uden flash.
En af de følgende dage tog jeg min ladcykel ud og lavede billederne af Ørestaden i den nedgående sol.


























Fredag før efterårsferien var der som vanligt kulturnat i København.
Jeg må med skam meddele, at jeg til trods for, at have boet i hovedstaden i knap 32 år, aldrig har været til et arrangement på kulturnatten!?
Men det blev der lavet om på denne fredag aften på Bispebjerg.
Lyskunstneren Hans E. Madsen havde sat lys på spejlpavillonen, der er blevet opsat på torvet.
Jeg ankom i god tid inden solnedgang for, at være klar til, at tage billeder i hele spektret fra næsten dagslys og til helt mørkt.
Heldigvis var det nogenlunde skyfrit denne fredag, så overgangen fra dagslys til mørke skete ret langsomt.
Der blev fra områdefornyelsen budt på kager og nysgerrige kom forbi og nød lyset.
Ved siden af ligger Dansekapellet og her trak aftenens forestillinger vist mere end lyset på spejlpavillonen.
Men så er det godt, at lyset er tændt til frem til slutningen af denne uge.































Fredag i sidste uge var jeg tilbage i skolehaverne i Lersøparken hvor undertegnede og familie tilbragte mange eftermiddage for år tilbage.
Vores børn gik nemlig til skolehave i sin tid, netop her i Lersøparken.
Denne gang skulle jeg fotografere den årlige høstfest i haverne, der i år også markerede havernes 100 års jubilæum.
Områdefornyelse Bispebjerg Bakke, som er dem jeg tager billederne for, var også på plads med ladcykel, plancher, kaffe og sødt til ganen.
Der udover kunne de besøgende bage pandekager, lave æblemost, male med naturens materialer, se teater og meget mere.
Jeg fik lige en kort brief af dem fra områdefornyelsen, så jeg var sikker på, at jeg fik fotograferet det de ville have billeder af.
For nogen tid siden var jeg også i Lersøparken for at fotografere brobygning, hvor elever fra Tagensbo skole etablerede balancebomme og stier i område ved siden af skolehaverne ud mod Tagensvej.
Denne eftermiddag havde de hængt tekstiltryk, som de selv havde fremstillet, op i det samme område, så det skulle jeg også have billeder af.
Men først gik jeg på opdagelse i skolehaverne.
Det var sjovt at være her igen.
Jeg har dog været tilbage en enkelt gang siden min familie og jeg kom her, men ellers har jeg ikke færdedes her.
Der er enkelte ting jeg kan kende, men ellers er det svært at finde rundt.
Vejret var heldigvis rigtigt godt med sol fra en næsten skyfri himmel og selvom det var sidst på eftermiddagen og skyggerne blev lange lykkedes det mig, at få nogle gode og stemningsfulde billeder.
Inden jeg cyklede hjem svingede jeg forbi de ophængte tekstiltryk.
Udover tekstiltrykkende, var der siden jeg sidst var her, lavet ekstra stier og bomme.

































Igen i år holdt hospitalerne i Region Hovedstaden åbent hus.
I søndags var jeg på Bispebjerg hvor jeg dels fotograferede rundvisning i De helende haver på Bispebjerg Hospital og dels fotograferede på Psykiatrisk Center København, der ligger lige ved siden af hospitalet.
Jeg var på den første rundvisning i haverne og selvom jeg har fotograferet dem under renoveringen og kommer jævnligt på hospitalet, var det alligevel interessant at deltage i.
Jeg endte med at gå med rundt i det meste af en time, da turen også førte os ned i nogle af de godt fem kilometer gange, der findes under hospitalet.
Der har jeg ikke været nede længe, så det var godt at se igen.
Ovre på Psykiatrisk Center var der opstillet forskellige stande hvor de besøgende kunne få viden om psykiatrien.
Der var ligeledes rundvisning i lokalerne hvor der foretages ECT (elektrochokbehandling), behandling med magnetstimulation og et oplæg om brugen af VR-briller i psykiatrien.
Man kunne også møde og tale med regionsrådets politikere og se og læse mere om det igangværende byggeri på nabogrunden, hvor der bygges endnu flere sengepladser.
Udenfor var der kaffe fra Kalle og et folkevognsrugbrød årgang 66 fra Psykinfo var ligeledes opstillet.
Alt i alt en god dag at være på arbejde.
Billeder fra koncerter med Mimi Barks, Siamese, J.J. & the A’s, Accept, Hatebreed, Body Count, Asinhell og Sort Sol.
Flere billeder kan ses og købes her.

















































































































Billeder fra koncerter med Rival Sons, Kerry King, Dropkick Murphys og Machine Head.
Flere billeder kan ses og købes her.
































































Billeder fra koncerter med Mr. Bungle, Biohazard, The Hives, Tom Morello og Limp Bizkit.
Flere billeder kan ses og købes her.






















































































































Torsdag aften i sidste uge var jeg en tur i Taastrup Teater & Musikhus for, at fotografere dramaskolens
sommerforestilling.
Det er altid hyggeligt, at komme i teatret.
Denne gang skulle jeg også fotografere backstage inden forestillingen.
Så jeg mødte op en lille times tid inden tæppefald og blev mødt af dramaskolelederen, der viste mig
rundt.
Jeg har været her før for, at fotografere, men ikke backstage.
De optrædende, unge mennesker i alderen otte til seksten år var enten omklædt eller i gang med at tage kostumer på.
Der blev varmet stemmer op, lagt makeup, spist slik, pjattet og ladet op,
Inden publikum blev lukket ind gav lederen de sidste dessiner og børnene gik op til scenen og var klar.
Jeg selv havde fået reserveret en plads på forreste række midt for.
Ellers kunne jeg fotografere fra siderne og oppe bag ved lyd- og lysfolkenes pult.
Det er altid spændende at se hvordan lyset, læs her LED, arter sig.
Jeg har tidligere oplevet, at projektorer skudt op på bagtæppet, som blandt andet her og i Baltoppen i
Ballerup, har givet streger i mine billeder.
Det er ikke altid til, at regne ud hvilke lukkertider der giver det bedste resultat, så man må prøve sig frem.
Jeg prøvede denne aften også, at skyde på autoiso, da jeg ofte oplever, at lyset til især teater ændrer sig
uden, at man lige lægger mærke til det.
Det gik nogenlunde og kunne efterfølgende se, at jeg havde skudt på alt fra 640 til 6.400 iso med en
lukkertid på 1/125 og en blænde på 2.0 (X100V) og 2.8 (XT-4)
Så er det meget godt, ikke bare at sætte den på 3.200 eller 6.400 som standard og bare køre på
lukkertid og blænde.
Har også oplevet, at LED-problemerne ofte viser sig ved lukkertider hurtigere end 125/250.
Forestillingen var en satire bygget over eventyr og indeholdt alt fra datidens historier til nutidens politik i
Danmark og var virkelig god.
Der blev både talt, sunget og danset til den store guldmedalje.


























Torsdag i sidste uge var jeg på opgave for en ny områdefornyelse under københavns kommune.
Denne gang var det områdefornyelse Bavnehøj, der havde spurgt om jeg ville være behjælpelig med, at
tage nogle billeder for dem.
Der var fernisering på et nyt vejmaleri på Bavnehøj Allé i København.
Vejmaleriet markerer den kommende kvartersplads, der er en del af anlægsprojektet Bavnehøj Allé –
Forbindelse og Mødested, som er igangsat af områdefornyelsens styregruppe og udviklet i samarbejde
med en arbejdsgruppe bestående af lokale beboere og aktører.
Vejmaleriet er udført i den ende af Bavnehøj Allé, der støder op til Vestre Kirkegård.
Til ferniseringen var der musik, performance, kage og bobler til de fremmødte.
Områdefornyelsen ville også gerne have dronebilleder af det nye vejmaleri.
Det var planen, at jeg skulle tage dem på dagen, før arrangementets begyndelse.
Men dels blæste det for meget og dels ville jeg formentlig få problemer med for mange mennesker på
pladsen under dronen og så må jeg ikke flyve.
Derfor tog jeg dronebillederne i forbindelse med en anden opgave for områdefornyelsen om lørdagen.
Her var der helt vindstille og kun ganske lidt trafik.
























Sidste onsdag var jeg en tur på Amager for, at tage billeder af indvielsen af GRID HAVEN.
GRID HAVEN er et projekt lavet af billederkunstner Camilla Berner, der som kunstner arbejder meget med naturen og elementer i naturen.
Der er i pladsen mellem Fabrikken og den gamle lade på Sundholmvej 46, skåret felter på 150 x 150 centimeter hvori der skal sås frø.
Det er ikke i selve felterne der skal sås, men i rillerne der omgiver felterne.
De fremmødte såede så hver, eller sammen med andre, en pose med frø som så efter planen skal spire og vokse og danne et net (Grid) af blomster og planter.
På samme plads er der lavet et herbarium med 48 forskellige arter, der alle er fundet på pladsen, af 4. klasse fra Amager Fælled Skole.
Dette har Camilla Berner også stået for.
På dagen var der en kort præsentation af projektet hvorefter de fremmødte begyndte at så de uddelte plantefrø.


























Før påske var der fernisering på det lyskunstprojekt jeg tidligere fotograferede på KTK-grunden.
Som skrevet, (se tidligere indlæg her) skulle lyskunstner Jakob Kvist sammen med elektrikere færdiggøre og endeligt installere lyset i skurene på pladsen, som deltagerne i workshoppen havde været med til at placere.
Aftenen begyndte med snacks og drikkevarer og taler mens det stadig var lyst.
Der blev lyttet og snakken gik.
Efterhånden som solen gik ned begyndte værket at tage form.
Jeg fotograferede under hele seancen da det dalende lys giver forskelligt udtryk og da nogle af lysene sidder oppe under tagene kan de sagtens fotograferes mens der er temmeligt lyst.
Der blev serveret aftensmad og da mørket begyndte at falde på returnerede folk til pladsen og beundrede værket i dets fulde form i mørket.
Jeg endte med billeder taget på stativ da det var helt mørkt.

















I sidste måned var jeg på NEXT på Frederiksborgvej i København for, at tage billeder af 6. klasses elever fra Tagensbo skole.
Det var i brobygning på skolen og skulle her mure, tømre og lave grafisk arbejde.
Murerholdet opførte plantekasser i samarbejde med elever fra NEXT på en lille plads på skolens grund.
Her skal der oprettes et uderum, som udover plantekasserne også rummer siddepladser i træ, som blev lavet på skolen værksted.
Også her samarbejdede 6. klasserne med eleverne fra NEXT.
På første sal i samme bygning var medie- og grafikholdet i færd med at designe flyers på computer og male et stort banner, som de havde lagt ud på gulvet.
Flyerne og banneret skal bruges ved indvielsen af uderummet.
Alle tre steder skete arbejdet i samarbejde med medarbejdere fra By rum skole, der underviser og faciliterer forløb, hvor børn og unge introduceres til design, naturvidenskab og håndværk.
Der udover var skolens lærere naturligvis også til stede.
Alle tre steder blev der gået til den og ikke mange elever deltog ikke aktivt i det praktiske arbejde.























Onsdag i sidste uge var jeg igen på opgave for, at tage billeder for københavns kommune.
Det var i anledning af et tryghedskampagnearrangement, som Områdefornyelse Bispebjerg Bakke holdt på Bispebjerg Torv.
Torvet er pladsen foran Grundtvigs Kirke.
Grundet vejret, det blæste en del og det skulle senere vise sig, at der også kom skybrudsagtig regn, havde man nedtaget de pavilloner man ellers havde sat op.
Der havde været tale om helt, at aflyse arrangementet, men man havde besluttet at gennemføre det.
Da jeg ankom var man igang med en samtale om status i området, hvor flere har tilkendegivet, at de føler sig utrygge.
Der var ingen borgere tilstede og inden der kom det, åbnede himlens sluser sig og alle søgte ly under træerne, iklædte sig regnslag og dem, der havde paraplyer, slog dem op.
Efter regnen kom det gode vejr og på et tidspunkt skinnede solen endda.
Borgere på vej hjem eller på vej til, at hente børn i skole eller daginstitution kom forbi og blev budt på kaffe og en snak om trygheden i området.
Selvom det begyndte knap så godt vejrmæssigt blev det alligevel godt og jeg fik taget nogle, hvis jeg selv skal sige det, ganske gode billeder.











Jeg løser af og til opgaver for mit eget forbund: Journalistforbundet.
Denne opgave var, at tage billeder af 50 års jubilaren, Flemming Ytzen.
Journalisten havde lavet et portræt og bad mig om, at tage nogle billeder af hovedpersonen.
I stedet for, som det ofte sker, at mødes med personen hjemme og tage nogle billeder indenfor eller ude i en have, syntes journalisten at det var bedre at mødes med Flemming til et af de mange foredrag han laver for FOF.
Han har i mange år beskæftiget sig med Asien og med verden og det holder han så foredrag om.
Denne onsdag hvor jeg skulle portrættere ham, skulle han holde foredrag i FOF i Greve.
Det sted hvor han skulle holde oplægget er ikke så fotogent udenfor, så vi mødtes i stedet for på det andet sted, hvor han også holder foredrag til foto.
Det er Greve Borgerhus, det tidligere Rådhus i byen, som er en rødstensbygning fra sidst i 50erne.
Her fik vi taget nogle opstillede portrætter, inden vi kørte hen til FOFs hus i et industrikvarter i nærheden.
Her mødte tilhørerne ind mens Flemming fik styr på computer og projektor og jeg begyndte at fotografere.
Jeg blev hængende i et kvarter til 20 minutter, så jeg også lige kunne få nogle billeder af ham mens han talte til de fremmødte.
Du kan læse Journalistforbundets artikel her: https://journalistforbundet.dk/nyhed/journalistik-er-historieskrivningens-sekundviser












Forleden var jeg på Biblioteket på Rentemestervej for, at fotografere til et fyraftensmøde under titlen TEMATIMER arrangeret af Ungenetværket Bispebjerg/Nordvest, i Salen.
Arrangementet var for ungemedarbejdere i kommunen og Aydin Soei, der er sociolog og forfatter og Marco Damgaard fra Tingbjerg Skole, satte rammen for debatten om arbejdet med børn og unges trivsel.
Det blev gjort med afsæt i Københavnsprojektet “Forestillinger og virkelighed om skoletrivsel”.
Det her er for mig en meget normal opgave både for en kunde som københavns kommune og for virksomheder.
Kunden har et arrangement såsom en konference, som her, en produktlancering eller et pressemøde.
Det ønsker de nogle billeder af til brug på de sociale medier, websites og som pressehandouts.
Til dette arrangement var der mellem 50 og 75 deltagere, så det var ikke det store arrangement.
Jeg dækker typiske konferencer med deltagelse af minimum det dobbelte og helt op til et par tusinde.
De store konferencer og messer, som jeg typisk har dækket i Bella Center og Forum, har jeg så ikke dækket alene, men sammen med nogle af mine kollegaer, da de typisk strækker sig over flere dage med mødetid mellem 6 og 23.
Når jeg løser denne type opgaver går det ud på, at dels at få nogle billeder af oplægsholderne og deltagerne, gerne hvor der er noget interaktion parterne imellem.
Her på biblioteket var det mest en taler og så tilhørerne der lyttede og de må man så prøve at indfange med kameraet.
Du kan se flere konferencebilleder i min portfolio her.
























I forrige uge var jeg en tidlig morgen en tur i Rødovre.
Ejerne af Cura, Combi Byg Service og Combi Byg VVS havde besluttet, at sammenlægget deres virksomheder under det fælles navn Når.
Denne morgen skulle firmaets cirka 170 medarbejdere indvies i hemmeligheden, der var blevet arbejdet på gennem længere tid.
Jeg mødte op i god tid før klokken 7, jeg havde fået, at vide at det skulle foregå hos Cura, inde i deres lagerhal, men her var lukket og slukket.
Jeg henvendte mig til en medarbejder og blev vist ind frokoststuen, hvor medarbejderne var ved at møde ind til det de troede var et almindeligt morgenmøde.
Heldigvis kom jeg ikke anstigende med en kæmpe fotorygsæk og kameraet over skulderen, men blot min lille Tight-rygsæk, så min tilstedeværelse som fotograf blev ikke afsløret.
Medarbejderen, der havde taget imod mig, vidste godt, hvad der skulle ske og efter nogen tid blev jeg lukket ind i den endnu mørklagte lagerhal, hvor der var dækket op til morgenbord og opsat et lille podie hvorfra der skulle holdes tale.
Bagved podiet var et hvidt klæde spændt ud og bagved den holdt en af firmabilerne med de nye logoer klar til afsløring.
Efterhånden var alle medarbejdere kommet ind i hallen og lyset blev tændt.
Direktørerne i de tre firmaer præsenterede, til de fremmødtes store overraskelse, dagens nyhed.
Der blev vist video og delt brochurer ud og der blev snakket og grint og spist morgenmad.
Efterfølgende tog jeg nogle opstillede billeder af de tre direktører udenfor foran firmabilen, som jeg havde insisteret på blev kørt ud på pladsen, med de nye logoer.
Ugen efter var jeg ude for, at fotografere de nye facadelogoer, en bil og syv medarbejderportrætter.
Se mere om det nye firma Når på dette link: https://naar-service.dk/

Ovenstående spørgsmål får jeg engang imellem når jeg er eller har været på opgave.
Det gælder både private og erhvervskunder.
Jeg må så fortælle dem, at der ikke er nogle billeder “jeg ikke skal bruge”.
Hver gang jeg bliver spurgt bliver jeg en smule overrasket.
For hvorfor spørger de?
Er man som fotograf ikke god nok til, at fortælle hvordan man arbejder eller sammenligner spørgeren med sig selv og de billeder han eller hun tager med sit mobilkamera på ferien?
Her kan jeg tænke mig til, at mange kun tager de billeder de mener er nødvendige og hermed ment, at alle billederne kan vises frem til venner og bekendte (forudsat, at billederne er nogle der tåler dagens lys:))
Som fotograf tager jeg også kun de billeder der er nødvendige for at løse opgaven.
Men for, at løse en fotografisk opgave er det nødvendigt, at tage mere end et billede af hvert motiv.
Hvorfor?
Er det fordi fotografer er dårlige til deres arbejde og ikke kan ramme rigtigt i første skud, eller….?
I den perfekte verden ville alle opgaver kunne løses med et skud af hvert motiv, men den perfekte verden findes ikke.
Nuvel, der er forskel på hvilke opgaver, der kræver få eller mange billeder, men alle fotoopgaver kræver at man tager mere end et billede af motivet.
Igen er der forskel på fotografer: nogle skyder få billeder når de er på opgave og andre skyder, efter min mening, alt for mange billeder.
Jeg prøver at begrænse mig af flere grunde: jo flere billeder jeg har med hjem, jo flere billeder skal jeg kigge igennem når jeg skal udvælge det eller de jeg skal bruge.
Jeg skyder indtil jeg har nok billeder til, at løse opgaven for kunden.
Der udover har det også noget at gøre med lagringsplads.
Jo flere billeder man tager jo mere lagringsplads skal man bruge og skyder man video skal man bruge rigtigt meget lagringsplads.
Nå, men tilbage til spørgsmålet og mit svar, som dels er det jeg har skrevet her.
Jeg fortæller simpelthen mine kunder, at kun de allerbedste billeder fra mine optagelser bliver til endelige billeder, som de får lov til at købe og bruge.
Det kan godt være, at der er flere gode billeder fra en opgave (det er ikke sådan at jeg kun afleverer et skud) og som fotograf vil jeg ikke være den der bestemmer præcist hvilket billede kunden skal bruge.
Derfor får de altid et udvalg af billeder, hvadenten det er billeder til deres hjemmeside eller bryllupsbilleder.
Der udover skal alle de billeder jeg optager også, udover de skal udvælges, igennem computeren og have justeret farver, hvidbalance, kontrast, skarphed og måske beskæres.
Så de billeder jeg tager er ikke bare nogle jeg hælder direkte fra kameraet og op i kundens arkiv uden, at gøre noget ved dem.
Måske ovenstående spørgsmål også kan hænge sammen med, at mange mennesker ikke helt forstår værdien af den professionelle fotografs arbejde, for “det er jo bare en hobby vi skal forsøge, at tjene penge på”.
Men det er en helt anden sag, som jeg kan vende tilbage til i et andet indlæg:)





















I søndags var der åbent hus på flere hospitaler i hovedstadsområdet.
Jeg har de sidste par år været med som fotograf til disse åbne huse.
I år skulle jeg igen til Glostrup, men hvor det tidligere år var nede på blandt andet rygkirurgisk på selve hospitalet, skulle jeg i år til åbent hus i psykiatrien nogle veje derfra.
Der er altid rundvisninger på de forskellige lokaliteter, hvilket jeg altid tager med på for, at fotografere.
Modsat de andre år og på de andre hospitaler, jeg har som sagt været på Glostrup, men også på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital, var der her på psykiatrisk infostande, foredrag og mulighed for blandt andet at prøve kugledyner og andet man bruger til patienterne i psykiatrien.
Først var der velkomst i en sal ved centerchefen, der holdt en kort tale.
Herefter gik jeg med på den første rundvisning, som tog cirka 45 minutter.
Det er altid interessant for mig, at deltage, så får jeg selv noget viden mens jeg arbejder.
Da jeg kom retur var jeg i salen og nogle af de tilstødende lokaler, samt udenfor for, at fotografere hvad der skete.





























Mandag eftermiddag i sidste uge var jeg til gadeteater.
På grund af regn- og blæsevejret var dagens to forestillinger flytte fra Bispebjerg Torv til Dansekapellet.
I en, synes jeg, meget lille sal skulle jeg fotografere to forestillinger.
Den første hed “Solo for to” og, som navnet antyder, var der to personer på scenen.
De lavede gak og gøgl med både instrumenter, rekvisitter og ild og røg.
Sidste år fotograferede jeg også gadeteater (læs mere her), som jeg synes er ganske underholdende.
Den anden forestilling hed “Hoppelai” og var også virkelig sjov.
En kvinde optrådte med hulahopringe og fik engageret både det siddende publikum, samt tre herrer hun fik lokket op på scenen.























Mange af de billeder jeg tager for Områdefornyelse Bispebjerg Bakke, tager jeg på Tagensbo Skole.
Det er her områdefornyelsen har sit kontor og her mange af de arrangerede aktiviteter finder sted.
Tirsdag i sidste uge var jeg ude på skolen og NEXT for, at fotografere nogle af skolens 6. klasses elever deltage i brobygning.
De skulle lave det nye uderum, som senere blev døbt “WHERE TO SIT NEXT?”, som består af tre bænke i mursten og planker med små skilte med citater på.
Jeg fotograferede murerholdet, samt tømrer/snedkerholdet på skolen og det grafiske hold på NEXT på Tuborgvej.
Murerholdet skulle lægge mursten på tre betonfundamenter, der var lagt til rette ved en af de store trapper op til tagterrassen.
Der blev tilskåret planker, der blev høvlet og slebet, som, når de blev samlet, skulle udgøre sæderne på bænkene i uderummet.
Efter optagelserne på Tagensbo Skole, kørte jeg over på NEXT på Tuborgvej, hvor jeg efter noget besvær og med hjælp fra en lærer, fandt frem til lokalet hvor de overvejende kvindelige elever, skulle lave små skilte, der skulle sidde på bænkene.
Om torsdagen, inden Middag på græs, som er et forældrearrangement på skolen med deltagelse af lokale foreninger, skulle det nye uderum indvies og det tog jeg også billeder af.
Her var der taler og den røde snor blev klippet.













Den 11. juni var der 14 steder i København picnic for borgerne.
Et af stederne var i Dansekapellet overfor Grundtvigs Kirke på Bispebjerg.
Her var jeg ude og fotografere og lave video.
Jeg skulle også have fløjet med drone, men det blæste simpelthen for meget til, at det var forsvarligt, at sende den lille flyver op.
Så jeg måtte nøjes med billeder og video fra jorden.
Der var musik, sang og dans og selvfølgelig mad til de tilmeldte og fremmødte.
Der var borde rundt langs det udendørs dansegulv, samt bænke langs med murene.
Her blev der dels serveret mad og uddelt madkurve, alt imens der blev spillet brasiliansk musik på guitar, violin og mundharpe.
De danselystne kunne tillige få sig en svingom i det dejlige vejr.



















For 14 dage siden var jeg tilbage i min gamle metier som fotojournalist.
Jeg skulle fotografere Kronprinsesse Mary til rejsegilde på det nye børnehospital, der bærer hendes navn, som man i øjeblikket er ved at opføre ved rigshospitalet.
Det er mange år siden jeg regelmæssigt lavede den slags opgaver, men de dukker op med mellemrum, og selvom de arbejdsmæssigt ligger noget fra mange af de opgaver jeg løser for virksomheder, er det lidt ligesom, at cykle, man glemmer det aldrig.
Et plus ved disse opgaver er også, at man kommer til at møde mange af sine kollegaer mens man er på job.
Det er ikke så tit, at jeg støder på en kollega ude hos et firma hvor jeg er ved at lave medarbejderportrætter:)
Hele den store flok af fotografer blev anvist en pool hvorfra vi kunne fotografere Kronprinsessens ankomst og talerne.
Heldigvis kunne vi trække lidt ud og stå så vi kunne få billeder af hele ankomsten, hvor hun blandt andre gik sammen med regionsrådsformand Lars Gaardhøj, mod os.
Da jeg var på opgave for hospitalet skulle jeg fotografere alle talere også, så jeg havde noget at lave i de 30 minutter, som første seance varede, modsat mange af ugebladsfotograferne, der kun fotograferer de kongelige ved disse lejligheder.
Efterfølgende skulle vi fotografer gå over i Smilet på selve rigshospitalet, hvor kronprinsessen skulle møde nogle af de børn, der i øjeblikket er indlagt på hospitalet.
Rummet var ikke særligt stort, men der var rig lejlighed til, at fotografere både hende og børnene.
Inden jeg gik hjem skulle jeg aflevere mine billeder, så jeg gik med op i kommunikationsafdelingen og udvalgte og redigerede.














Sidst i april måned var jeg tilbage et sted hvor jeg har tilbragt en del tid med de to største af vores børn, nemlig skolehaverne i Lersøparken.
Områdefornyelsen Bispebjerg Bakke havde arrangeret Klimahandledag hvor der dels var rundvisning i haverne og dels skulle spises mad tilberedt over bål.
Vi mødtes ved Karens Hus, som ligger nogenlunde overfor Bispebjerg Hospital, hvor en naturvejleder tog imod os, undertegnede og borgere fra området, og tog os med på rundtur i det solrige, men dog lidt kølige vejr denne torsdag eftermiddag og aften.
Da jeg kom i haverne gik vi ind af lågen ud mod parken og da det efterhånden er 15 år siden jeg sidst var har var det noget forvirrende, at finde rundt og identificere præcis den have mine børn havde gået i.
Men jeg fandt “vores have” for der stod nemlig stadig det betonvandkar, hvor vi fyldte vandkanderne når vi skulle vande vores jordlodder.
På stativet hang stadig rækker af grønne vandkander.
Der var opført flere skure og overdækkede områder med borde/bænkesæt, så det så noget anderledes ud end sidst.
Da vi havde været rundt i haverne med naturvejlederen, var der oplæg samt tilberedning af mad på bål.














En regnfuld torsdag sidst i marts måned havde jeg to opgaver for områdefornyelsen Bispebjerg Bakke.
Om formiddagen skulle en gruppe piger fra 7. klasse på Tagensbo Skole bygge et udemøbel på skolen.
Det blev opført på deres tagterrasse og til at hjælpe sig havde de to tømrere fra Log Ladies.
Kvinderne fra Log Ladies laver workshops for blandt andre kvinder med et særligt fokus på det rygge læringsrum.
Nu skrev jeg regnfuld torsdag i indledningen: det pissede ned og jeg var ved at miste modet i forhold til, at fotografere og holde mine kameraer nogenlunde tørre og funktionsdygtige.
Pigerne: de gik i blå regnslag fra Bauhaus på med krum hals og skruede lægter i udemøblet i et forrygende tempo.
Det er noget af det der gør det sjovt, at være fotograf.
Man møder så mange forskellige mennesker og bliver gang på gang overrasket hvor forskellige vi er og alligevel så ens.




















For en måned siden var jeg på Skjolds Plads på Nørrebro for, at fotografere til fernisering på kunstværket Snake the day away.
Opgaven er noget af det jeg udfører for københavns kommune og områdefornyelsen ved Skjolds Plads.
Bag værket står Maja Helene Vestergaard, Lea Emilie Hansen og Bjørg Dyg Nielsen, der ønsker at skabe en kontrast til byens hårde asfalt, beton og de traditionelle materialer, som de fleste skulpturer i byens rum er udført i: bronze.
Skulpturen er udført i plantematerialer a la dem man ser på gavle og tage.
Der var linet op med sodavand og påskeæg og solen skinnede fra en skyfri himmel.
Vejret havde været koldt i lang tid, men denne dag var det pludseligt for varmt med vinterfrakken.
Der kom en del mennesker og der var taler og efterfølgende kunne dem der ville så frø på skulpturen, som så langsomt vil ændre dens udseende.
Skulpturen er udstillet indtil den 11. juni og man kan følge skulpturernes udvikling, hvor planterne vil gro og blomster vokse ud af skulpturerne.
På vejen hjem, gik jeg ad Sigurdsgade, hvor kunstnerne to steder havde lavet lignende figurer, som jeg også skulle have lidt billeder af.

















I god tid inden min vinterferie blev jeg kontaktet af kommunikationschefen for bryggeriforeningen på mail.
Han ville høre om jeg kunne hjælpe med, at tage nogle portrætter af foreningens medarbejdere, samt nogle presseportrætter af direktøren Nick Hækkerup.
Det mente jeg nok, at jeg kunne.
Planen for fotograferingen blev lagt, den skulle foregå i en af Carlsbergs gamle bygninger, som foreningen ligger klos op ad, hvor de gamle kobberkedler stadig står.
Tidspunktet blev dagen før vi skulle køre til Norge, men heldigvis var det fra klokken 9 og jeg var færdig ved 12-tiden, så jeg kunne nå at levere færdige billeder inden min ferie.
Der var blevet arrangeret så medarbejderne kom lidt efter lidt, så de ikke skulle stå og vente i det kolde lokale alt for længe.
Jeg sluttede af med, at fotografere Nick Hækkerup, som så efterfølgende skulle fotograferes i portræt til pressehandouts.
Jeg brugte mine to Godoxlamper, dejligt med ordentlige lamper på batteri, en med en softboks til hovedlys og en uden til kant og baggrund.
Jeg har været i lokalet før, til udstilling under Copenhagen Photo Festival, for nogle år siden, så jeg havde en god idé om hvordan lokalet var indrettet.
Det er ret taknemmeligt at fotografere på en location hvor alt står som forladt.
Jeg bevægede mig rundt i lokalet med Nick og fotograferede ham i flere forskellige opstillinger.
Efterfølgende var det arrangeret, at vi skulle tage billeder i Carls øl- og spisehus.
Her satte jeg lamper op og fotograferede flere forskellige opstillinger.
Jeg skulle huske, at tage højde for, at Bryggeriforeningen repræsenterer mange bryggerier ud over Carlsberg, som er det mærke, der ses overalt i restauranten.
Det endte selvfølgelig med, at jeg måtte retouchere, fjerne og gøre flere logoer og skilte uskarpe i de endelige billeder.
Det gik trods mine begrænsede færdigheder med dette.

















Før min vinterferie var jeg en tur i Ørestad og fotografere for it-firmaet Intellis.
De skulle bruge billeder til deres nye hjemmeside og så skulle de have nogle billeder af Kevin Magnussen, der skulle komme på besøg samme dag til underskrivning af en sponsoraftale.
På forhånd havde jeg talt med grafikeren, der var ved at lave hjemmesiden, så jeg havde en idé om hvilke billeder jeg skulle tage.
Det er tit sådan, at når jeg skal tage billeder til en virksomheds hjemmeside, bliver jeg som den sidste spurgt.
Det vil sige, at alt er færdigt og jeg skal bare “fylde huller ud” på hjemmesiden med mine billeder.
Det er ikke så inspirerende for en fotograf.
Her fik jeg en sparring og en samtale med ham der var ved at lave siden og vi talte sammen om muligheder for billeder.
Jeg kom med mine input og han kom med sine.
På selve dagen for fotograferingen blev jeg mødt af direktøren, der satte mig ind i rammerne i det kontorfællesskab firmaet havde til huse og hvor vi kunne fotografere og hans ønsker til locations.
Jeg fotograferede først medarbejderne på deres arbejdspladser, så var jeg ligesom i gang og skulle ikke opstille noget.
Efterfølgende bevægede jeg mig rundt i huset og fik placeret medarbejderne på nogle gode steder, hvor interiøret også spillede med.
Der skulle også laves personalebilleder, hvilket skete op ad en brun trævæg, som jeg satte lys på med mine to Godoxlamper.
Indimellem personalefotograferingen, lavede jeg flere billeder rundt i huset.
Til sidste skulle jeg fotografere Kevin Magnussen.
Først til det møde han holdt med ledelsen, så underskrivningen af sponsoraftalen og nogle billeder i et podcast-studie.
De skulle bruges til nogle podcasts som skal produceres senere.
Vi sluttede af med billeder af Kevin sammen med nogle af medarbejderne.
Se firmaets hjemmeside her: intellis.dk/



















Onsdag i sidste uge var der rejsegilde på det nye hospital som regionen er ved at få opført på Bispebjerg.
Her skulle der holdes taler, støbes beton og gæsterne skulle beværtes med de traditionelle røde pølser, som i dagens anledning var ristede:)
Jeg skulle lave en video af begivenheden og også skyde lidt stillbilleder.
En øvelse, der efter min mening er rigtig svær, men jeg fik også at vide, at jeg først og fremmest skulle lave video og så var stillbillederne det sekundære.
Der var stillet an med en scene på en af dækkene i den halvfærdige bygning hvorfra der skulle tales.
Der var stillet lamper op, da det ellers er en anelse dunkelt inde i bygningen, til trods for at den ikke har vægge.
Det gav et ret fint lys at arbejde med, både med stills og video.
Der blev holdt nogle forskellige taler fra scenen, som stod i det ene hjørne af etagedækket.
Jeg havde sat min XT-4 med en 16 mm på, op foran scenen, så den skød ligepå.
Der var et lydanlæg, så jeg satte min Røde Wireless Go på toppen af kameraet.
Jeg havde glemt, at man ikke bare kan skubbe den ind i hotshoen på toppen, da den så vil pege ind mod mig, så jeg måtte lige bruge noget gaffa, som jeg heldigvis havde taget med, til at montere den i den rigtige retning.
Jeg har en arm, som går i hotshoen hvor jeg kan montere det retvendt, men den havde jeg glemt, at tage med.
Da talerne var overstået gik en del af forsamlingen op på øverste dæk hvor regionrådsformanden skulle, troede vi, skrive sit navn i cement, men han skulle sammen med en håndværker støbe en lille firkant med cement, som så bliver en del af det færdige byggeri.
Her stillede jeg desværre min XT-4 på siden, så den skød i en 45 graders vinkel på motivet.
Det gjorde jeg for ikke at skygge på tilskuerne, men det gave et dårligere billede, som så godt nok blev suppleret med dækbilleder og billeder fra andre vinkler.
Note til mig selv: få fat i en stabilizer til X100V så jeg får knapt så “autentiske” skud fremover.
Jeg sluttede af nede ved pølsevognene hvor de tilstedeværende halvanden hundrede personer fik sig lidt at spise og drikke.











I går var jeg booket til, at fotografere hendes majestæt Dronningens besøg på Dansk Jødisk Museum i København.
Museet ligger på Slotsholmen og jeg har gået forbi det utallige gange når jeg er gået fra bussen (nu metroen) igennem gårdhaven og over til Den Sorte Diamant for, at se Årets Pressefoto.
Så det er helt flovt, at måtte tilstå at jeg aldrig har været derinde.
Det til trods for, at det har ligget der siden 2004!
Nå, men en gang skal jo være den første.
Til gengæld er det ikke første gang, at jeg fotograferer dronningen.
I min tid som fast freelancer hos Polfoto er det sket ret mange gange, at jeg har skullet dække begivenheder, der involverer de kongelige.
Jeg dukkede op i god til, så jeg lige kunne se stedet og deltage i pressebriefingen forud for besøget.
Det var helt traditionelt med pools (steder fotografer skal stå) til os tre steder.
Fordi jeg var booket af musset måtte jeg to steder, udenfor og en af de to pools indenfor, gå udenfor poolen og tage ekstra billeder.
I realiteten fik jeg ikke ret meget mere ud af det end mine kollegaer da fotomulighederne var begrænset dels udenfor, men også inde i museets smalle krogede gange.
Som vanligt var der velkomst med, i det her tilfælde museumsdirektøren og en blomsterpige, samt en skoleklasse, der viftede med dannebrogsflag.
Da vi havde fotograferet ankomsten løb vi hurtigt bagom bygningen og ind af personaleindgangen for, at være klar i den første pool.
Det er altid en afvejning hvordan man skal tage disse billeder når man også skal have noget af interiøret med.
Fuld flash og ikke så mange billeder og belysning på hovedmotivet og ikke så meget på rummet, eller mindre flash, højere iso og en jævnere belysning af hele motivet.
Da jeg havde fået at vide at man gerne ville have rummet med, og også min egen opfattelse af hvordan billederne skulle fremstå, valgte jeg metode to.
Det betød 6400 iso og mindre flash, hvilket godt kan ses på de endelige billeder.
Men med denne type opgaver hvor man ikke kan arrangere motivet og lige bede dronningen om at stå stille, så er det med at skyde hårdt og håbe.
Da vi blev gelejdet ud efter endt fotografering blev jeg vist over på et kontor i den i indledningen nævnte Sorte Diamant, hvor museet har kontor.
Her kunne jeg lægge filerne ind i computeren og redigere en god håndfuld billeder, som blev sendt til kommunikationsbureauet, som sendte dem ud sammen med en klargjort pressemeddelelse.
Da billederne var sendt, pakkede jeg sammen og tog hjem.
Læs mere om besøget på museets hjemmeside.



























Torsdag blev første del af Ny Psykiatri Bispebjerg med 4 sengeafsnit indviet.
Jeg var blevet hyret til, at lave pressebilleder.
Jeg har som bekendt min gang på hospitalsområdet, dels på den modsatte side af kapellet, hvor man bygger helt nyt hospital, som jeg følger med drone og videokamera (se indlæg her), og dels her hvor psykiatrien bygger, hvor jeg har været til to rundvisninger og nu indvielse.
Jeg var her sidst i september hvor regionens sygehuse holder rundvisninger (se indlæg her) og man kunne tydeligt se, at man var nået noget tættere på målet.
Dog rumsterede håndværkerne stadig ude og inde, men indtrykket af en ny hospitalsbygning fik man dog.
Der blev holdt taler af direktør, Martin Lund, regionsrådsformand, Lars Gaardhøj, formand for den politiske følgegruppe, Vibeke Westh og centerchef, Line Duelund.
Inden gæsterne skulle vises rundt skulle regionsrådsformanden klippe den røde snor (bånd) over og der blev jeg heldigvis spurgt inden om hvordan han skulle stå.
Og som foreslået skulle jeg stå ene mand på den ene side af snoren og Lars Gaardhøj, sammen med gæsterne på den anden side, så jeg kunne få forsamlingen med i billedet også.
Ganske rart lige, at blive spurgt til råds, da man som fotograf ofte oplever, at der ikke bliver tænkt i fotomuligheder, som nemt kan arrangeres og give ti gange bedre billeder med få ændringer.
Efter en god halv times rundtur i bygningen, satte jeg mig på en sofa og lavede billederne færdige, så de var klar til, at poste på de sociale medier.
Jeg sætter mig ofte, ved den slags begivenheder, ned og laver billederne færdige på stedet, hvilket jeg er vant til fra min tid som fast freelancer ved Polfoto, hvor man også skulle levere hurtigt.
Så er der ingen stress med, at nå hjem til computeren og arbejde.






























































For femte gang skulle jeg som fotograf dække valget på Christiansborg.
Som de sidste par gange som freelancer uden nogen direkte aftagere af mine billeder.
Det giver mig den frihed, at jeg kan vælge præcis hvilke partier jeg vil følge, da jeg ikke er låst som mange af mine kollegaer der dækker et eller to partier, enten på Christiansborg eller ude i byen.
Jeg var sammen med et par freelancekollegaer og vi ankom ved 18.30-tiden og skulle lige bruge 10-15 minutter på sikkerhedskontrol og udlevering af akkrediteringen.
Der var allerede fuldt linet op med tv og andre fotografer til stede, men da valgstederne endnu ikke var lukket var der ikke den helt store stemning.
De fleste partisoldater var til stede i de respektiver partiers lokaler, men kun ganske få politikere var mødt frem.
Partilederne og næstformændende kommer altid som de sidste og det er i mange tilfælde dem vi som pressefotografer venter på.
Men der er også andet at fotografere, men man ender ofte med, at tage netop denne type fotos, undertegnede inklusive.
Siden jeg var til mit første eu-valg i 2004 og det følgende folketingsvalg i 2007 er der sket meget i forhold til hvorledes dækningen af valget foregår og hvilke friheder vi som pressefotografer har.
Tidligere var det mere frit hvor vi kunne bevæge os når partilederne ankom og skridtede op ad de store trapper i huset.
Så kunne vi stå for enden af trappen og fotografere dem og følge dem ind i deres respektive lokaler ved, at gå baglæns foran dem og fotografere.
Det kan man i mange tilfælde ikke mere, da vi dels skal slås med hinanden, tv-fotograferne, folketingsbetjentene og i nogle tilfælde PETs bodyguards.
Så ofte skal man vælge om man skal stå ude og tage imod eller vente inde i partiernes lokaler.
Det er ikke altid til helt, at regne ud hvor man skal stå og denne type fotografi handler om intuition og at tage et valg.
Nogle gange går det godt andre gange går det knap så godt og man kommer på mellemhånd og skal virkelig kæmpe for, at komme op til podiet og få billederne der.
Heldigvis er partisoldaterne og gæsterne i lokalerne ret gode til, at lade os fra pressen komme helt op foran, og ofte giver man plads til hinanden når man har fået sine skud i kassen.
Jeg fik det meste jeg ville, men da det tydede på et blåt flertal og da partilederne venter på hinanden, tog jeg chancen og gik op i landstingssalen hos venstre og ventede på Jakob Ellemans ankomst.
Det betød så, at jeg ikke fik nogle gode billeder af den endelige sejrherre, eller kvinde, Mette Frederiksen, holde sin tale til partiet, da der da jeg endelig kunne komme ned til fællessalen hvort socialdemokraterne holdt deres fest, var fuldstændig lukket af for adgang.
Jeg linede så op ude ved hovedindgangen med de andre af mine kollegaer, der heller ikke kom ind i fællessalen.
Det betød, at vi fik Søren Pape, der endda lige svarede på et par spørgsmål og så Mette Frederiksen, der var hurtigt videre.
Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen ville ikke tale med pressen, så han blev smuglet ind til partilederrunden af en anden indgang.
Øv!
Det var enden på en lang og intens aften med masser af aktion og masser af ventetid.
Mit hoved ramte puden klokken 4.00 efter en bid mad, redigering af to håndfulde billeder og et bad.

























Torsdag den 22. var jeg endnu engang ude og lave optagelser for det der hedder Områdefornyelse Bispebjerg Bakke.
De arbejder med og inddrager borgerne i fornyelsen af området i forhold til for eksempel afviklingen af trafik og indretning af offentlige områder og pladser.
Sidst jeg lavede en opgave for dem var da jeg var til gadeteaterfestival på Rentemestervej: se indlægget her.
Denne gang var det borgermøde med udstilling af en stor model af kvarteret, petanque-turnering, trafikvandring og sidst, på Café Bjerget, workshop.
Vejret var strålende for en efterårsdag i september med sol og omkring 18 grader, senere skyede det dog lidt til, men det holdt tørt til jeg tog hjem ved 19.30-tiden.
Inden da havde jeg fotograferet og filmet ovennævnte aktiviteter og også været et smut med på trafikvandring.
Inden vi gik ind til workshoppen skulle jeg også lave interview med nogle af borgerne og den ene af arkitekterne, der senere var med til workshoppen på caféen.
Det kan godt være lidt tricky både at skyde stills og video og nogle gange skal man virkelig holde tungen lige i munden.
Jeg bummede en fokusering på det ene interview, som jeg skød på min 16 mm 1.4, der som ikke ret mange andre objektiver har en ring, man trækker baglæns for, at stille den på manuel fokus, en indstilling jeg sjældent bruger.
Jeg havde godt nok lagt mærke til i søgeren, at der stod en afstandsskala i bunden, men tjekkede knappen på kamerahuset og konstaterede, at den stod på autofokus.
Heldigvis skød jeg på blænde 5.6 – 6.3 og på en 16 mm er der temmelig stor dybdeskarphed på de blænder, så det gik.
Inde til mødet og workshoppen hvor der først var oplæg og powerpoint og efterfølgende gruppearbejde i to grupper, filmede og fotograferede jeg også.
Mens jeg filmede fik jeg pludselig rullende vandrette striber i min søger, hvilket er et tegn på en lysfrekvens, der ikke spiller overens med kameraets lukker.
Heldigvis kunne jeg få fra 1/50 og op på 1/25 og striberne forsvandt.
Da jeg havde filmet og fotograferet nok tog jeg hjem og lavede billeder og uploadede de rå optagelser af video, da jeg ikke selv skulle redigere en færdig film.






















Søndag var der endnu en gang åbent på regionens hospitaler og jeg skulle igen på rundvisning og fotografere.
Første stop på turen var den næsten færdige første etape af Ny Psykiatri Bispebjerg på Tuborgvej, som ligger lige op af Bispebjerg Hospital.
Her var jeg også på besøg sidste år hvor også den nuværende regionsrådsformand, Lars Gaarhøj, samt flere andre andre politikere og embedsmænd deltog.
I år var de eneste kendte ansigter direktør i Region Hovedstadens Psykiatri Martin Lund, samt de ansatte og patienter, der viste rundt.
Der er sket en del siden sidst jeg var her, men ellers så alt velkendt ud.
Næste stop på ruten var Rigshospitalet i Glostrup hvor man er ved, at færdiggøre den nye neurologiske afdeling.
Her var det meningen, at jeg skulle tage med på to rundvisninger, slutningen af en og begyndelsen af en anden, så jeg kunne nå, at returnere til Bispebjerg og komme med på rundvisning på byggepladsen ved det nye hospital.
Det viste sig dog, at lige efter min ankomst skulle en rundvisning til, at begynde så den hoppede jeg på.
Her var jeg også på rundvisning sidste år og her kunne man også tydeligt se hvor langt de var kommet med byggeriet.
Efter rundvisningen her var det så retur til Bispebjerg og på rundvisning med rundviseren og to! deltagere.
Det var dagens sidste rundvisning og på de foregående havde der været fuldt booket.
Jeg fik dog taget mine billeder alligevel og kørte herfra hjem og fik udvalgt, redigeret og afleveret.





























Torsdag var en skøn dag at være på arbejde.
Der fotograferede jeg nemlig to forrygende teaterforestillinger på hjørnet af Rentemestervej og Frederiksborgvej for københavns kommune.
Det er mange år siden jeg har været til gadeteater og det bragte minder om Århus Festuge i 70erne og 80erne hvor min mor tog os med til noget lignende i min barndomsby.
De her uforudsigelige optrædener der ofte inddrager publikum i forestillingen, der kan være alt fra teater til cirkus.
Det samme var også tilfældet her med først Grannies, tre mænd udklædt som bedstemødre, der næsten uden sprog kommunikerede med og indrog publikum i deres absurde forestilling, der blandt andet bød på barnevognsræs, menneskelige pyramider og falden på halen komik i lange baner.
Min opgave er at få både de optrædende og publikum med i billederne samtidig med, at jeg også får etableret stedet med nogle oversigtsbilleder.
Det at der ikke i denne forestilling var nogen scene gjorde det ekstra udfordrende da jeg måtte flytte mig rundt om motivet, samtidig med, at det også flyttede sig.
Forestilling nummer to var The perfect mistake, der var en battle mellem en jonglør og en trommeslager.
Her var det lidt mere stationært, forstået på den måde at trommeslageren sad bag sit trommesæt og jongløren bevægede sig rundt foran ham, så her var det nemmere at etablere scenen i mine skud.
Det der gør den slags fotoopgaver spændende og udfordrende i forhold til for eksempel koncertfotografi, hvor man har tre numre og en grav foran scenen og har en nogenlunde idé om hvad man skal fotografere, er at her kender man ikke til koreografien og hvad de optrædende egentlig byder på.
Men virkeligt sjovt at se både de optrædendes begejstring og publikums reaktioner og glæde ved at overvære de to forestillinger.














I forsommeren var jeg en tur nord for København for, at fotografere Katerina Pitzner.
En kvinde jeg kun kendte perifert fra programmerne i fjernsynet om hende og hendes familie, men ellers ikke havde den store viden om.
Jeg vidste faktisk ikke engang hvordan hun så ud.
Sammen med journalisten mødtes vi på hendes kontor hvor hun blev interviewet mens jeg tog nogle billeder.
Artiklen var til magasinet Fundament, der handler om investeringer og udgives af Koncenton, hvilket Katerina Pitzner også hjælper med: investeringer i diamanter.
Det er altid interessant, at komme ud og portrættere personer man ikke kender og så høre dem fortælle.
Jeg skød som sagt lidt billeder under interviewet og gik ellers rundt på location for, at finde nogle steder hvor jeg kunne tage nogle opstillede portrætter.
Katerina var rigtig nem at fotografere og meget ligetil i sin ageren foran kameraet og jeg synes vi fik nogle gode billeder ud af det.
Fredag blev rigtig Roskilde-agtig med regn.
Dog var det stadig nogenlunde varmt og det holdt tørt på de rigtige tidspunkter, som for eksempel da vi fotograferede Thomas Helmig på Orange.
Der udover bød dagen på Africa Express Presents in C Mali, dem der af og til spiller med Damon Albarn, på Avalon.
De spillede et godt 40 minutter langt stykke og det var værd at blive hængende og høre.
Det er helt fortryllende at fotografere og høre et orkester spille på instrumenter man ikke ved hvad hedder og hvordan skal spilles på.
På Arena fotograferede jeg Saveus.
Musikken siger mig ikke rigtigt noget, men Martin kan virkelig performe og det gav nogle gode skud i kassen.
Efterfølgende gjaldt det Thomas Helmig på Orange.
Har heller aldrig haft den store hang til Helmig, men performe og fange den stopfyldte plads foran scenen, det kunne han.
Første og eneste koncert på Pavillion for mit vedkommende blev med det danske pige doom/dødsmetal band, Konvent.
Vildt fed koncert, som blev efterfulgt af Jerry Cantrell på Avalon, der spillede lige dele eget materiale og Alice in Chains.
Det blev den sidste koncert for mit vedkommende på dette års festival, da lørdagen bød på 50 års fødselsdag og Tour de France i Korsør.
Se alle mine billeder fra Roskilde Festival 2022 her.










































































































































Årets Roskilde Festival er i gang.
De første dage er der musik fra scener på campingområdet og disse billeder er fra Rising og Countdown.
Du kan se og købe alle billederne her.


























































Sidste dag på Copenhell blev lang og god.
Begyndte med Søren Andersen på Hades og sluttede med Mercyful Fate samme sted.
Du kan se og købe mine billeder fra Copenhell 2022 her.




























































































































































































I marts var jeg til generalforsamling og workshop i DGI-byen i København.
Jeg var blevet hyret af Lederne Søfart til, at dække dagen for dem.
Jeg har tidligere været til arrangementer derinde og havde håbet på, at det skulle have foregået i et af lokalerne hvor der er masser af dagslys.
Desværre var det eneste lokale med lidt dagslys, foyeren hvor der dels var registrering af deltagere og dels mad og drikke ved arrangementets afslutning.
Ellers foregik det meste af dagen i en sal med kunstlys og i nogle ok oplyste konferencelokaler på etagerne ovenover.
Fordi jeg også skulle skyde noget video og jeg ikke ville til, at skifte hvidbalancen manuelt efter hver location, besluttede jeg mig til, at stille kameraerne på autohvidbalance.
Det virkede over al forventning og ved redigeringen af videoen gav det et minimum af arbejde med, at grade billederne.
Jeg skulle også sørge for, at levere et forsidebillede til deres fagblad, men det lykkedes ikke da det jeg og kommunikationschefen havde planlagt ikke kunne lade sig gøre.
Så der måtte de vælge et fra en anden artikel.


















Ud over Områdefornyelsen i Valby og ved Skjolds Plads er jeg også begyndt at arbejde hos Områdefornyelsen Bispebjerg Bakke.
Som skrevet forleden arbejder områdefornyelserne sammen med borgerne om udvikling og fornyelse af udeområder.
For Bispebjerg Bakke er det ud over det nævnte også et sted som Lersøparken ved Bispebjerg Hospital der skal fornyes.
Styregruppen, som består af borgere og interessenter, skulle i forrige uge på inspirationstur på Nørrebro og jeg mødtes med dem i Stengadeparken.
Her blev der holdt oplæg om hvilke arbejder der var gjort i området og ligeledes for Folkets Park, hvor vi også havde et stop, blev der fortalt om hvad man havde arbejdet med der.
Vi gjorde stop flere steder undervejs og så på belægninger, bænke, gadehjørner og uderum.
Jeg skiltes fra gruppen da vi gik under KEA fra Nørrebrogade mod Guldbergsgade.















Jeg har i snart to år taget billeder for københavns kommune ude i Kulbaneparken i Valby.
Arbejdet der udføres her er under Områdefornyelsen Kulbaneparken.
Kommunen “byfornyer” her et område i samarbejde med borgerne og der bliver f.eks anlagt legepladser, udeområder og fælleshuse.
Jeg begyndte tidligere på året arbejdet for Områdefornyelsen Skjolds Plads på Nørrebro, hvor man også i samarbejde med borgerne fornyer områder og pladser, veje og fortove.
Det kan være opførelsen af legepladser, ensretning af veje og etablering af belægninger på gader og fortove.
Mens det stadig var vinter var jeg til workshop om udvikling af nye byrum på Krakas Plads og i Sigynsgade.
Her var der opstillet kaffevogn og en container med udstilling af planerne for området.
En masse borgere var mødt op i frostvejret.
Min opgave var at fotografere interaktionen mellem borgerne, som udfyldte skemaer og talte med kommunens medarbejdere.
Endvidere var der opstillet en model af området, som blev flittigt kigget på, hvor beboerne kan danne sig et overblik over hvad der er af planer i fremtiden.













Hvert halve år har Dansk Musikerforbund en dag med Karrierekick.
Her kan medlemmer komme ind og få karrierevejleding, sparre med en grafiker, blive stylet af en makeupartist og blive fotograferet.
På tredje sal i forbundets hus på Sankt Hans Torv på Nørrebro er vi tre fotografer, der hver i løbet af dagen fotograferer otte musikere/grupper.
Det er alt fra sangere, guitarister, dirigenter, percussionister og alle genrer, klassisk, rytmisk og så videre.
Vi kan vælge mellem ,at fotografere i “studiet” hvor der er en baggrund i hver ende af lokalet eller udenfor.
Ofte bliver de udendørs fotosessioner blot til nogle billeder i gården, da det kan være svært at nå langt rundt på den time, der er afsat til snak om fotoønsker, fotografering, udvælgelse, redigering og aflevering.
Har dog ved tidligere lejligheder præsteret at være oppe ad Nørreallé, på Nørrebros Teater og et godt stykke op mod Panuminstituttet og fotografere.
Denne dag blev det til en enkelt fotografering i porten og gården, resten foregik indendøre.






For halvanden måneds tid siden fik jeg en af de her sms’er som man overvejer er spam, fishing eller noget helt tredje.
Fra et amerikansk nummer fik jeg en forespørgsel på en fotografering.
Der var ikke nogen afsender og det hele var lidt kryptisk.
Det viste sig, at være it-iværksætteren Dylan Fox fra AssemblyAI, som laver noget it, som jeg ikke har den store viden om, men noget med tale til tekst oversættelse/transskribering.
Nå, men hvorom alting er skulle jeg fotografere Dylan ude på et kontor i nordvest.
Han ville gerne have billeder til pressebrug.
Jeg havde medbragt to af mine Bowens-lamper til mit, skulle det vise sig, sidste shoot med dem.
Optagelsen var om aftenen og kontoret var kun oplyst af den indendørs belysning og normalt ville slave-funktionen i lamperne sørge for, at de begge går af, når den ene bliver trigget trådløst.
Bare ikke denne aften.
Men bortset fra det, jeg fik nogle billeder der kunne bruges og så kørte jeg senere på ugen, ud og købte nogle Godox AD 300pro, som bare virker og sendte mine Bowens-lamper på pension.
Se mere om https://www.assemblyai.com/
















Endelig oprandt dagen hvor jeg igen, sammen med gode fotokollegaer og makeupartister, skulle sørge for at forevige nogle af musikerforbundets medlemmer.
Det skete til arrangementet Karrierekick, hvor hver af os tre fotografer, har otte fotosessions på en dag.
Musikerne kommer i makeuppen og efter det har vi dem en time til fotosession, udvælgelse, redigering og hvis vi kan nå det, aflevering af de færdige billeder.
Der bliver kun lovet et færdigredigeret billede per session, men ofte kan man nå en håndfuld, da de fleste billeder er taget på samme location, som enten er studiet på tredje sal i Musikerforbundets hus på Sankt Hans Torv eller udenfor i gården eller på gaden.
Dem man skal portrættere er enten enkeltpersoner, par eller hele grupper på fire til fem medlemmer.
De repræsenterer alle genrer over pop, rock, heavy, elektronisk, klassisk og er enten udøvende eller dirigenter eller komponister.
Vi får hver især en liste med dagens sessioner og hvor mange, der er til hver session.
Men ellers ved vi ikke noget, andet end at flere af dem man fotograferer kan være gengangere.
Dem har jeg haft et par stykker af.
Vejret var ret mørkt det meste af dagen, så det var begrænset hvor mange udendørs fotosessioner det blev til, men var dog udendørs et par gange.
Lørdag den 14. august var jeg til kulturfest i Kulbaneparken i Valby.
Det er her jeg det seneste halvandet år har slået mine folder med drone og kamera.
Kulturfesten bød på musik, mad, boder og meget mere i den næsten færdige park.
Lanternen, som er her hvor man kan samles og grille er færdig.
Gasbeholderen, der er en metalstruktur med gynger er også færdig.
Der er plantekasser, sået græs og kunstgræsbanen i parkens vestlige ende er for længst blevet indtaget af boldglade børn og voksne.
I den østlige ende ned mod Retortvej er man godt på vej til, at færdiggøre resten af parken.
Jeg ankom lige tids nok til, at fotografere taler af borgmesteren i bygge- og teknikforvaltningen, indenrigsminister Kaare Dybvad, formand for kvartergruppen Inge Grønlund og projektchef Signe Kempf.
Mens de talte åbnede himlens sluser sig for første gang denne eftermiddag og folk måtte søge ly under sejlene og i lanternen.
Resten af eftermiddagen gik med at fotografere loppemarked, skaterkonkurrence, rundvisning på byggepladsen, madlavning og meget mere.
Jeg skød også lidt video og fik sat dronen i luften, som sammen med tidligere og kommende optagelser skal indgå i tredje film fra området.











Først på sommeren færdiggjorde jeg denne video og nogle stillbilleder, som jeg har optaget på Bispebjerg Hospital.
Her er man i færd med (de har faktisk været i gang et stykke tid) at bygge et helt nyt hospital.
Ved siden af det nye p-hus ud mod Tuborgvej er der to huller i jorden.
Det er her de nye bygninger skal opføres.
Hullet længst væk fra vejen rummer en ny del af det enorme tunnelsystem, der er under det øvrige hospital og som også skal forbindes med det nye.
Jeg var ude to gange med min nye drone: En DJI Mini 2, som jeg købte som erstatning for min DJI Phantom 4, som jeg har parkeret i hangaren.
Den kan stadig flyve, men for anden gang er der streger i de færdige billeder og video, lidt ligesom zebrastriber man bruger under videooptagelse.
De skal jo kun være der mens man optager og ikke bagefter også.
Og da denne opgave, hvor første optagedag faktisk var booket til dagen efter, at kameraet på Phantomen gik i stykker, pressede på, måtte jeg købe en ny drone.
Den er noget nemmere at have med, og jeg har allerede brugt den til flere opgaver.
Den eneste ulempe ved den i forhold til min Phantom er, at man bliver nødt til, at medbringe en landingsplads, da den er så lille og lav, at man ikke bare kan lande den på en græsplæne eller en grusvej.
Fordelen er dens lille størrelse, 249 gram, så jeg ikke på samme måde skal overholde sikkerhedsafstand til personer på jorden (kun større menneskemængder) og at den er nemmere at flyve i snævre omgivelser, som for eksempel under optagelsen af denne video hvor jeg lettede fra bunden af hullet hvor de var i færd med at hejse tunnelelementerne på plads.
I går, søndag, tilbragte jeg eftermiddagen og tidlig aften på Kosmopol, konferencecentret der ligger på Nørreport i København, med at fotografere til Dansk Journalistforbunds delegeretmøde.
Et møde hvor, der blandt andet skal vælges nye medlemmer af DJs hovedbestyrelse.
Normalt i ikke- coronatider, foregår den slags et større sted, hvor alle delegerede, cirka 300 i alt samles til mødet og debatterer og vælger hovedbestyrelse.
I år var setuppet som vi efterhånden er vant til: online med kun de nødvendige personer samlet i et lokale.
Medlemmerne af hovedbestyrelsen sad ved lange borde med afstand imellem og det tekniske personale, der stod for afviklingen, sad langs den ene væg og sørgede for at teknikken spillede.
På et podie i den ene ende sad formand og næstformand, samt ordstyrere og mødeledere.
Min opgave var, at lave lidt reportage fra mødet.
Det er selvsagt lidt specielt, når der er så meget teknik med lamper, skærme og kabler, som man skal navigere rundt i blandt og hvor deltagerne sidder så spredt.
Men jeg er efterhånden vant til, at konferencer ikke foregår på samme måde alt efter hvor de afholdes og hvem der afholder dem.
Onsdag i sidste uge fik jeg en opringning fra en journalist, der var på JP mens jeg var i praktik i Århus i 2003!
Hun er nu hos Økologisk Landsforening og ville høre om jeg kunne tage til Malmø og tage nogle billeder af en prisoverrækkelse for dem.
Coop skulle modtage prisen som Organic Retailer of the Year på Nordic Organic Food Fair onsdag aften.
Heldigvis var det stadig formiddag da jeg fik opkaldet og der var nogenlunde ro på, bortset fra, at prisoverrækkelsen skulle ske ved 17.30 tiden, så jeg altså skulle afsted i myldretiden.
Google sagde alt mellem 50 minutter og 90 minutter i køretid.
I mellemtiden havde jeg talt med foreningens mand i Malmø, der gerne ville have mig til, at fotografere den danske stand på messen, så hvis jeg kunne være der ved 16.30 tiden allerede?
Jeg kørte klokken 15.00, bare for, at være på den sikre side og landede ved Malmømessen 3 minutter over fire!
Nå, ingen stress.
Ind og finde standen og fotografere den og hvad der foregik rundt om den.
Prisoverrækkelsen skulle foregå på en lav scene i et lille aflukke i messecentret.
Der var stillet stolerækker op, men de blev fjernet umiddelbart inden seancen begyndte.
Coop var de første modtagere på scenen, så min fotosession var overstået på 10 minutter.
Inden jeg kørte retur over broen, lavede jeg lige billederne af prisoverrækkelsen, så de var klar til, at blive sendt ud næste morgen klokken 6.00.












En søndag for snart to uger siden var jeg på besøg på G.A. Hagemanns Kollegium på Østerbro.
Kollegiet ligger på Kristianiagade, og har ligget der altid.
Igennem mine 26 år på Østerbro, har jeg passeret det utallige gange, uden at vide at det lå der.
Det ved Johanne til gengæld godt.
Hun læser på DTU og har indvilget i at deltage i en advertorial på TV2 Livsstils side.
Det er en advertorial, der er købt af IKEA og handler om at bo sammen med andre og om fællesskaber.
Det er der meget af på kollegiet.
Man spiser sammen, laver lektier sammen og de fleste studerer samme sted, nemlig på DTU, det der kom til efter polyteknisk læreanstalt, til hvis elever kollegiet i sin tid blev bygget i 1908.
Jeg skal lave både billeder og video til artiklen.
Videoerne skal være på stativ og blive til en slags stillbilleder med bevægelse.
Derfor ender jeg faktisk med, at tage næsten alle billeder på stativ også.
Da vi har fotograferet lidt på Johannes kollegieværelse går vi ned i køkkenet hvor der dufter af nybagte boller og hvor flere af Johannes medkollegianere sidder over formiddagskaffen.
Da jeg har lavet lidt billeder og video og fået en god kop stærk kaffe, går vi op på læsesalen under loftet.
Her bliver det også til lidt billeder og video, inden jeg drager hjemad igen.
Jeg redigerer en stak billeder færdig og sender de rå videofiler til TV2.
Fire udvalgte filer skal efterfølgende hvidbalanceres og et skud med fiskeøje skal lige rettes op i FCPX.
Sidste uge blev jeg kontaktet af en journalist, der spurgte om jeg kunne tænke mig, at lave en lille opgave for TV2.
Det var til annoncørbetalt indhold, som man efterhånden ser mange steder, på deres side TV2 livsstil.
Jeg skulle fotografere en mor og hendes to børn på Frederiksberg.
Artiklen handlede om at rejse med tog med børn og hvad man i den forbindelse skulle huske på.
Jeg fik trods kort deadline en aftale i hus med moderen, der ville være hjemme og klar til fotografering med de to børn på 1 og 3 år.
Jeg skulle lave nogle billeder af dem mens de legede, læste, spiste og generelt var sammen.
Mine billeder skulle bruges som supplement til de billeder familien selv havde taget på en af deres ture med toget.
Børnene var nemme og stillede sig ikke hele tiden op og poserede for kameraet og jeg fik hurtigt dem og moderen i gang med en leg på børneværelset.
Efter det bad jeg moderen læse en bog for ungerne mens de sad i sofaen.
Da det var fotograferet gik vi ned til den lille legeplads, der var i deres gård.
Ungerne gik straks i gang med at lege og jeg bad blot moderen om at være sammen med dem og tale med dem.
De legede i en sandkasse og jeg kunne stille og roligt bevæge mig rundt om dem og fange legen fra flere vinkler.
Til slut tog jeg et opstillet portræt i gården og et billede af dem alle tre mens de gik ned ad fortovet på Frederiksberg Alle.
Du kan se artiklen og mine billeder her.
Billederne kan ses og købes her eller her.
Onsdag den 5. juni om aftenen, var jeg for fjerde folketingsvalg i træk, til valgaften på Christiansborg.
Sammen med alle mine kollegaer fra aviser, billedbureauer og partier skulle jeg forsøge at finde ind til de gode billeder fra en sådan aften.
Ankom lidt før klokken 19.00 og brugte lige et stykke tid på, at orientere mig om hvilke partier, der holdt fest hvorhenne.
Som selvstændig fotograf kan man ikke være alle steder på en gang, men må følge sin intuition og gøre brug af sin erfaring og forsøge at være på rette sted på rette tidspunkt.
Hos Venstre i Landstingssalen skete der ikke det store og det samme var tilfældet hos Socialdemokraterne i Fællessalen.
Til gengæld er der altid proppet hos Dansk Folkeparti, der traditionen tro, holder til i Snapstinget.
Her er der ternede duge på bordene og valgflæsk på tallerkenerne.
Rasmus Paludan og Stram Kurs havde fra begyndelsen frabedt sig pressens tilstedeværelse i deres lokale ved siden af Folketingssalen.
Så her måtte jeg vente på trappen til partilederen ankom.
Det gjorde han så omgivet af kollegaer, der fulgte ham tæt op ad trappen, så os, der stod for enden, nærmest blev tromlet over.
Hos Venstre stod Claus Hjort Frederiksen og storsvedte under et interview med TV2 og efterfølgende fik jeg billeder af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen inden han gik ind i Fællessalen.
De Radikale holdt til i et telt ude i gården og jeg stillede mig ved døren og fik først Margrethe Vestagers ankomst og efterfølgende Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard, da de ankom til partisoldaternes store jubel.
Kaos med hærdebrede Folketingsbetjente og tv-kameraer og fotografer, der holdt os pressefotografer på afstand.
Hos Socialdemokraterne blev Lykketoft og Nyrup interviewet af Troels Myhlenberg til TV2, hvilket også gav et par gode billeder.
Inger Støjberg ankom omgivet af Petfolk og Folketingsbetjente og jeg stillede mig efterfølgende på plads over trappen og ventede på den afgående Statsministers ankomst.
Normalt har jeg skudt disse billeder fra toppen af trappen, men her bliver vi igen holdt tilbage bag bånd og billedmulighederne oppe over trappen er ganske gode.
Da Lars Løkke var forsvundet ind i Landstingssalen gik jeg ned og stillede mig i position til Mette Frederiksens ankomst til Fællessalen.
Her stod jeg ganske god midt på trappen, der var spærret af, men her skulle vi kæmpe med ulidelige socialdemokratiske partisoldater, der så det som deres fornemste opgave at spærre for fotografernes udsyn.
De flyttede sig ikke en tomme til trods for henvendelser fra indtil flere kollegaer.
Nå, men alt i alt stod jeg ganske godt hvor jeg stod og havde nogenlunde (bortset fra en masse kollegaers kameraer i strakte arme over hovederne) udsyn til talerstolen lige modsat fra hvor jeg stod.
Efter Mette Frederiksens tale gik jeg op i presserummet og lavede mine sidste billeder færdige mens jeg slukkede min tørst i en taberøl (fra Venstres bar i Landstingssalen) og cyklede herefter hjem.
I begyndelsen af april var jeg inde på Farimagsgade, hvor Akademikernes a-kasse har til huse.
Her har de på en af etagerne et kontorfællesskab for medlemmer, der er selvstændige hvor jeg skulle mødes med Simone og Christina.
De er begge uddannede farmaceuter og har for nyligt lavet firmaet CertifiedVital, der er en ny mærkningsordning for kosttilskud.
Til deres fagblad Pharmadanmark skulle jeg så tage nogle portrætter.
Det viste sig, at det kun var Simone jeg skulle fotografere, men inden vi gik til fotograferingen, tog vi lige en snak i køkkenet, der mest af alt mindede mig om en amerikansk diner.
Jeg går aldrig lige på med fotografering af cases uden lige at have talt med dem og på den måde sat mig ind i hvad den givne artikel handler om.
Hvis fotograferingen er i forbindelse med et interview ankommer jeg altid i tide til, at høre lidt af hvad der bliver talt om og på den måde få viden og inspiration til mine billeder.
I dette tilfælde blev det til nogle portrætter af Simone i de ret lækre lokaler, der er i bygningen.
Der blev brugt et billede til henvisning og et billede i et opslag inde i bladet.
I sidste uge var jeg på besøg hos Executive Cognito, der er et netværk for topledere, på Gammel Carlsbergvej i Valby.
Her skulle jeg fotografere direktøren i Muskelsvindfonden Henrik Ib Jørgensen og de to ejere af Executive Cognito, Frank Ewert og John Rohde.
Billeder skulle tages i anledning at, at Muskelsvindfonden og netværket har indgået en samarbejdsaftale, der blandt andet indebærer, at Musholm (fondens konferencecenter i Korsør) bruges at Executive Cognito til netværksarrangementer med overnatning.
Fotoseancen begyndte i kontoret på 1. sal i den imposante bygning, der blandt andet også rummer Bryggeriforeningens kontorer, hvor der var helt sydlandsk stemning med altan og træer (dog uden blade) lige udenfor vinduet i den lavtstående vintersol.
Til at begynde med bad jeg de tre herrer om blot, at stå og tale sammen mens jeg tog nogle billeder.
Efterfølgende tog vi nogle opstillede portrætter nede i hallen hvor vi også havde opstillet en roll-op fra Executive Cognito.
Jeg ville egentlig have taget nogle billeder ude foran bygningen, men John mente at haven ville egne sig bedre.
Således blev det.
I sidste uge var jeg på opgave i Københavns Madhus i Ingerslevsgade.
Her skulle der afholdes Råvare Match hvor fire fødevareproducenter skulle præsentere deres produkter for fire “løver” fra henholdsvis Tivoli, Bella Center, Aarstidernes Gårdbutik og Scandic Hotels.
Grunden til, at jeg skriver “løver” er fordi, at det var som en slags Løvens Hule for små fødevareproducenter, der får en chance for at pitche deres produkter for nogle af de store aftagere.
Jeg har engang for mange år siden været til pressemøde i Madhuset og huskede lokalet som højloftet med store vinduer på hver side.
Det holdt stik og trods det overskyede vejr var der næsten hele seancen igennem mulighed for at skyde uden flash.
Det gør jeg oftest ved denne type arrangementer, da man så nemmere kan være en “flue på væggen” og fotografere ugeneret.
De fire producenter havde hver fire minutter til, at gøre deres hoser grønne overfor panelet.
Der blev præsenteret og delt smagsprøver ud fra blandt andre Bornholms Kildevand, der består af en gruppe mennesker, der har købt et vandværk i Rønne og derfra henter kildevand op, som fås med og uden brus.
Der var Planteslagterne, der præsenterede veganske “kødprodukter”, hvilket jeg efterfølgende fandt ud af ikke var så tosset at få i en slider.
Bugs’n juice bestod af en enkelt fyr der ved præsentationen talte om shots med 1 % tilsat fårekylling.
Jeg fik efterfølgende et skud og det kunne også drikkes.
Slutteligt var der det økologiske gartneri på Amager, der præsenterede honning og spiselige blomster.
For en måneds tid siden fik jeg til opgave at fotografere Faizan Akbar fra Eventbuizz.
Han står bag udviklingen af en app, der gør det nemmere for de personer, der arrangerer events, konferencer og andre begivenheder, at invitere deltagere, registrere dem og dele programmerne for begivenheden med dem.
At fotografere en mand, der har udviklet en app er sådan set nemt nok.
Et billede af en mand, men hvad så med appen?
Det er det man tit render ind i som fotograf – at fotografere en person, der har gjort noget eller udviklet noget, der nemt lader sig beskrive på skrift, men er vanskeligere at beskrive med billeder.
Eventbuizz holder til i et kontorhotel på femte sal i en ejendom i Vesterbrogade.
Her var der mulighed for, at fotografere i firmaets lokaler, et mødelokaler og ude på en tagterrasse.
Vi begyndte med billeder inde i mødelokalet hvor Faizan lagde nogle screendumps op på en skærm og så fotograferede jeg ham og skærmen.
Det virkede ikke helt, så vi gik udenfor i eftermiddagssolen og tog nogle billeder på terrassen.
Faizan spurgte om vi skulle tage nogle billeder af appen på telefonen.
Igen, det bliver lidt abstrakt, men jeg synes faktisk at det bærende billede i artiklen illustrerer historien meget godt.
En dag i begyndelsen af september var jeg en tur i Espergærde lige syd for Helsingør.
Her har Oticon, der producerer høreapparater, forskningscenteret Eriksholm.
Her skulle jeg fotografere Michael Kai Petersen, der forsker i AI (kunstig intelligens) i forbindelse med høreapparaters brug i forskellige lydmiljøer.
Testpersonerne bliver udstyret med høre apparater og fulgt rundt hvor de færdes og forskerne kan så se hvilket program, deres høreapparat er sat på og samtidig hvor de har været og brugt apparatet.
Det er lidt kompliceret stof, men man håber på sigt, at gøre høreoplevelsen bedre for brugerne af høreapparaterne, som så skal kunne tilpasse sig endnu bedre til det miljø og lydbillede brugeren færdes i.
Jeg havde håbet lidt på forskning i et laboratorium “Sådan noget med hvide kitler og reagensglas” sagde Michael grinende:)
Det havde de desværre ikke, blot et ret ordinært kontor oppe under taget på en af de i øvrigt ret flotte bygninger.
Så det endte med nogle billeder af Michael bag computeren, tætte billeder af høreapparater i en hånd og nogle portrætbilleder ude i haven.
For nogle uger siden var jeg sammen med en journalist fra Dansk Journalistforbund ude og besøge en kollega i Vanløse.
Mette, som hun hedder, er nystartet freelancer, som så mange andre i vores forbund.
Modsat mange andre i vores forbund er hun døv, hvilket hun har været fra fødslen og det var blandt andet en af grundene til, at vi skulle lave dette interview.
Hvordan er det at være journalist, selvstændig og samtidig være døv?
Modsat de gængse interviewbilleder og -portrætter jeg tager hvor journalisten ikke er med på billederne, skulle han være synlig på billederne.
Det samme skulle tegnsprogstolken, der er nødvendig, at have for Mette, også være.
Da jeg ankom var interviewet i fuld gang, så jeg hilste på og gik i gang med at fotografere.
Så her skulle jeg altså både skyde fra den ene og den anden side af bordet.
Da jeg var færdig med interviewbillederne gik jeg rundt i lejligheden for, at finde et sted, at tage nogle opstillede portrætter.
Ude på den sydvendte altan var der her i eftermiddagssolen alt for kraftigt og direkte lys, så det opgav jeg.
Derimod var der ved vinduet i den nordvendte stue et godt lysindfald til både portætter af Mette og billeder af hende mens hun arbejdede.
Artiklen kan ses her.
Fredag var jeg for en gangs skyld i Jylland, nærmere bestemt Viborg, som jeg ikke, trods min opvækst ved Århus, ikke har besøgt siden jeg var barn og vi var med klokkeren oppe i domkirkens tårn og se på nærmeste hold hvordan han ringede med de massive kirkeklokker.
På Farvervej i et industrikvarter i byen har det lokale museum, i samarbejde med Forstadsmuseet i Hvidovre, i flere måneder arbejdet med at færdiggøre udstillingen “Familien Danmark på hjul – årets bil 1969-2019.
Jeg var blevet bestilt til, at dække fredagens åbning, med deltagelse af blandt andre HKH Prins Joachim, Ulrik Wilbek, Christian Grau og hvidovres borgmester Helle Adelsborg.
Jeg kom i god tid inden museets kommunikationsansvarlige Jeanette Bylov skulle vise pressen rundt og fortælle om hvad vi måtte og hvor vi kunne stå under prinsens ankomst, taler og rundvisning.
Det er nogle år siden, at jeg sidst lavede royalt stof, men husker tydeligt de forholdsregler der er, som har betydning for hvor vi må stå og gå.
Prinsen ankom standsmæssigt i en Ford Capri 3000 gt (Caprien med 1600 motor, blev årets bil i 1969) ført af ejeren af Quickpot, Martin Pedersen.
Bilen var rød med sort vinyltag og en smilende prins, der dog måtte tage til takke med passagersædet, steg ud og hilste på modtagelseskomitéen, mens jeg og mine kollegaer knipsede løs.
Efterfølgende var der taler, hvilket faktisk var ret underholdende, hvilket var godt, da vi i den gode halve time de varede, var bundet til vores klapstole, hvorfra vi måtte fotografere seancen.
Da prinsen havde klikket en udspændt sikkerhedssele op og åbnet udstillingen, var det tid til, at arbejde igen.
Mens han blev vist rundt og der blev tegnet og fortalt af arkivleder Dan Ersted Møller fulgte vi trop og holdt os på behørig afstand og fotograferede på livet løs.
Der var udstukket retningslinjer fra hoffet om hvad der ville være at fotomuligheder og vi kunne således ikke være med på hele rundturen.
Dog sørgede de garvede ugebladsjournalister og -fotografer for, at få spurgt til ekstra muligheder for interviews og fotos og vi fik linet prinsen op ved den første årets bil, Ford Caprien ved Shelltanken i udstillingen.
Da prinsen gik ud i det til lejligheden opstillede telt, gik jeg ind i personalerummet og lavede de første billeder og lagde på min Photoshelter, så museet kunne få de første billeder lagt på de sociale medier.
Der var en del gæster inviteret til åbningen af udstillingen og jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at jeg både kunne nå at tage billeder af udstillingen og lave dem færdige inden jeg vendte snuden hjemad.
Men det gik fint.
Jeg havde taget et stativ med (mine mange lamper lod jeg ligge i bilen!) og tog således billeder i hallen med lukkertider på op til 8 sekunder og på blænder mellem 8 og 11.
Der var enkelte gæster, der kom med på nogle af billederne, men ellers gik det fint, at undgå for mange fremmede i billederne.
Jeg tog også interiørbilleder i Caprien (1969), Citroen GSen (1971), Alfa Roemeo Guilettaen (1978) og til sidst i Fiat Multiplaen (2000).
Jeg skal hilse og sige, at der altså ikke er ret meget plads på bagsædet af Forden og at en todørs coupe ikke er nem hverken at komme ind i eller ud af.
Alfaen var ret nem og selvfølgelig også Multiplaen.
Jeg lavede også nogle billeder af bygningen udefra.
Imens jeg lavede disse billeder færdige blev, der også indrettet og opsat salgs- og cafeborde (olietønder) ude i hallen, som jeg så også lige fik fotograferet inden jeg kørte mod djævleøen igen.
Tirsdag eftermiddag ringede de fra JPs fotodesk og spurgte om jeg kunne køre til Køge og fotografere Jesper Wraae-Bess, der er direktør i Eurostar Danmark A/S.
Han skulle fotograferes i forbindelse med en artikel omkring den sag, der nu i fire år har verseret i Sø- og handelsretten og som nu er afgjort til firmaets fordel.
Efter en time og et kvarters køkørsel i den storkøbenhavnske myldretid ankom jeg til firmaet hvor Jesper ventede på mig.
Journalisten havde forestillet sig, ligesom undertegnede, direktøren fotograferet sammen med nogle af de mange store maskiner, der anvendes når man laver vejstriber og -markeringer på gade og vej.
Vejret var mildest talt ikke med mig.
Kraftig vestenvind og regn og maskiner på ladet af presenningdækkede lastbiler.
Jeg havde taget min profotolampe med, så der var lidt lys at gøre med.
Vi begyndte i et mødelokale, hvor jeg fik taget nogle forskellige portrætter af “mand ved bord” og “mand foran logo”
Jeg tager dem altid og i mange tilfælde virker de faktisk ret godt i forhold til hurtig identifikation af den portrætterede.
Jeg var lidt rastløs ved udsigten til kun, at skulle fotografere inde på et kontor, så jeg spurgte om de ikke havde et lager eller noget andet fotogent.
Jesper trak i arbejdsjakken og vi gik over på lageret hvor de eneste maskiner var nogle ikke så store fejemaskiner, der dog var udstyret med diverse orange blink.
På hylderne var spande med materialer, poser med glaskugler (det reflekterende i vejstriber) og kasser med cykelsymboler og højresvingspile.
Vi begyndte ved maskinerne hvor jeg fik Jesper til, at posere på forskellige måder.
Udenfor lageret var en delvist overdækket hal med en stor port, fra gulv til loft.
Her lagde vi et cykelsymbol ud på asfalten og placerede det sådan, at det så ud som om at Jesper stod udenfor.
Jeg sluttede af med et tæt portræt.
Planen var at jeg ville sætte mig i bilen og redigere billederne, da der var deadline inden jeg kunne nå at komme hjem.
Da Jesper hørte det, tilbød han mig at sidde i mødelokalet og arbejde, da han selv havde noget han skulle færdiggøre inden han kørte.
Så jeg sad med lækker espresso på siden og redigerede og sendte billeder ind og kørte så hjem i ro og mag.
Hjemturen tog 37 minutter!
Forrige weekend var jeg i Fields og fotografere (nok engang)
Har nok været i Fields 8-10 gange mens det har været åbent, men kun to gange har jeg ikke været på arbejde.
Nu var jeg her igen.
Og skulle fotografere.
I et nedlagt butikslokale draperet med bannere for Bounce, som er det nye “legeland” der åbner i centret inden længe.
Bounce er fyldt med trampoliner, parkour- og ninjawarriorbaner med mere, for dem som vil udfolde sig fysisk og ikke gider Leos Legeland.
Jeg havde forventet at skulle fotografere i selve legelandet, men desværre foregik rekrutteringen af nye medarbejdere i Fonas gamle lokale i stueetagen.
Det der skulle foregå, og også var foregået dagen før, var at Bounce skulle bruge en masse nye medarbejdere.
Til dagens første seance af i alt fire var godt 60, hovedsageligt yngre mennesker, mødt frem.
De var gået videre fra gårsdagens test og samarbejdsøvelser.
Jeg skulle fotografere mens de i grupper på 7-9 sad og udførte forskellige opgaver, lige fra matematik, til at fortælle om sig selv eller opføre små rollespil om givne situationer i Bounce.
Jeg havde forestillet mig en ret kedelig dag, da jeg så det halvtomme lokale, men det blev langt fra kedeligt.
Her blev sunget, danset, lavet akrobatik og leget fysiske lege i et væk.
Jeg skulle levere 10 billeder til dem og det var svært for mig, at komme ned på et ikke alt for omfangsrigt udvalg.
Kunden var glad og det var jeg også da jeg gik.
I februar måned var jeg på endnu en opgave for Erhvervsmagasinet DENTAL.
Denne gang skulle jeg fotografere min navnebror Jens, der som 62-årig har måttet opgive tandlægehvervet grundet slidgigt.
Jeg fotograferede ham i huset på Frederiksberg, hvor han bor sammen med sin hustru.
Det var en kold, men solrig dag og jeg havde som vanligt taget en enkelt lampe med til portrætterne.
Inden vi gik i gang med vores fotosession fik vi en snak om det at skulle forlade et erhverv i utide på grund af sygdom.
Jeg træder aldrig direkte ind i folks stuer og begynder at fotografere, jeg taler altid med dem, hvis de har tid, om hvad deres historie er, hvad de har talt med journalisten om og om de har forslag til hvor billederne skal tages.
Jeg begyndte indenfor med nogle billeder i dagligstuen, hvor jeg fik Jens til, at sidde og stå forskellige steder.
Jeg sluttede af ude i forhaven hvor jeg også lavede et par portrætter.
En gang før jul var jeg en tur i Hillerød for, at besøge Nordsjællands Tandlægecenter.
Jeg skulle fotografere den ene indehaver Bo til erhvervsmagasinet DENTAL.
Opgaven havde jeg fået gennem min journalistkollega Jon, der er redaktør på magasinet.
Han var netop ved at færdiggøre interviewet med Bo da jeg trådte ind i klinikken.
Artiklen handlede om det lidt specielle i, at der på klinikken er flere tandplejere end tandlæger ansat og den måde de får det til, at fungere på.
Det er ligesom givet på forhånd hvordan man skal fotografere i en tandlægeklinik da der er en tandlægestol, skabe og diverse udstyr, der viser at det er en tandlægeklinik.
Her i klinikken er alle stole (units) hos tandlægerne sorte og hos tandplejerne er de hvide.
Jeg valgte en klinik med de sorte.
Først tog jeg nogle enkeltportrætter af Bo og derefter ham sammen med to tandplejere.
Normalt ville alle medarbejdere have forladt klinikken da det var efter lukketid, men heldigvis var der tre ansatte til stede, der var ved, at forberede den årlige julefrokost.
Så der var lige to modeller til billederne.
I begyndelsen af december var jeg et smut i Malmø og besøge Förenede Bil AB.
De sælger Jaguar og Land Rover og stedet skulle bruges som location for de portrætter jeg skulle tage af tre personer fra Jaguar Land Rover og British Motorgroup.
En dag i november satte jeg mig ind i min bil og kørte en ganske kort tur.
Nærmere bestemt 1,5 kilometer fra El Fabrico til World Trade Center på Borupvang.
Her skulle jeg tage portrætter af Svend Bie fra Dansk Facility Management.
Jeg fandt ud af at jeg havde været på adressen en gang tidligere, da Siemens havde kontor der, så jeg fandt ret hurtigt nogle gode inden- og udendørs locations i det lidt specielle betonbyggeri.
Jeg begyndte med at stille min flashlampe op inde i forhallen ved den lysinstallation, der var længst væk fra dørene.
Her var der mulighed for både at arbejde med lyset i installationen og lyset fra lampen.
Svend var ret nem at fotografere og gav sig god tid til det.
Vi gik også ud på balkonen bag caféområdet hvor han tog opstilling et stykke væk og jeg skød med en lang brændvidde.
Vi sluttede af ude ved hovedindgangen hvor der også var gode muligheder for at lave nogle interessante billeder.
Jeg fik en opgave af kommunikationsbureauet Grønbech.
Til en pressemeddelelse for deres kunde HKI, Hans Knudsen Instituttet, skulle jeg tage nogle billeder af præsten Claus Grønbæk fra Københavnerkirken.
Københavnerkirken er en frimenighed, der bruger Bethesda på Israels Plads til deres arrangementer.
Grunden til at jeg skulle fotografere Claus var, at han for et års tid siden havde fået hjernerystelse under arbejde med istandsættelse derhjemme.
HKI arbejder med at støtte mennesker og deres tilbagevenden og forbliven på arbejdsmarkedet uanset hvilke problemer de måtte have – herunder også en som Claus, der led kraftigt under sin hjernerystelse og kun for få måneder siden var tilbage i kirken.
En søndag hvor der skulle være gudstjeneste havde jeg aftalt med Claus, at komme forbi.
Så kunne jeg skyde nogle portrætter inden og under gudstjenesten.
Vi lavede nogle opstillede portrætter udenfor kirken og mens Claus gik rundt og talte med de mange mennesker forud for selve gudstjenesten.
Desværre skulle Claus først på scenen og sige noget til sidst i den halvanden time lange gudstjeneste, så det måtte jeg droppe.
Så da de havde været i gang i et kvarters tid med band på scenen og det hele gik jeg igen.
Det blev til en del gode opstillede portrætter og nogle reportagelignende portrætter.
Igen var undertegnede og nogle kollegaer blevet bestilt til at dække en stor konference i Bella Center.
Denne gang var det Shoptalk Europe, der i sin stil og opbygning minder meget om Money 2020, som vi har dækket to gange nu.
Til forskel fra de to foregående konferencer var jeg på allerede under opbygningen lørdag og søndag.
Her var de forskellige firmaer ved, at bygge stande eller ved at få bygget stande.
Der blev hamret, boret, savet og malet alle steder i hal C.
Det er ret imponerende at se hvordan en stak byggematerialer kan blive til en stor flot stand.
Som sagt var jeg der lørdag og søndag og her gik tiden mest med at fotografere ovennævnte.
Min kollega sluttede dog søndag af med, at fotografere en af de mange receptioner under konferencen.
Allerede mandag morgen klokken 7 var jeg på igen.
Her var det de mange deltagere, der skulle fotograferes når de blev registreret og fik udleveret konferencematerialer og programmer.
Langsomt kom der liv i det hele og de fotografer, der skulle fotografere oplæg i de fire “trackrooms” mødte op.
Alle oplæg i de fire rum skulle fotograferes, hvilket også gjorde sig gældende for alle keynotes på den store scene.
Til forskel fra tidligere var der en speakers lounge, hvor oplægsholderne til de fire tracks kunne opholde sig og et greenroom bag den store scene vor keynotetalerne opholdt sig, så det skulle vi også fotografere.
Ellers går dagene på en sådan konference med, at fotografere alt!
Som i alt, hvad der er af stande, boder, kiosker, skilte, sponsornavne, sponsorlounges og deltagere.
Alle billeder skal udstråle aktivitet og være pakket med deltagere – ingen tomme flader her.
Det er ret krævende, men med en minutiøst nedskreven plan udleveret af kunden, får vi fod på det hele og eventuelle tvivlsspørgsmål bliver afklaret undervejs.
Alle billeder blev uploaded til dropbox i både fuld størrelse og i en størrelse til de sociale medier, så der kunne twittes undervejs.
Tilbage før det blev sommer var jeg sammen med en journalist i Helsingør for at lave en artikel til AO Johansens kundemagasin Worker.
Vi skulle besøge Lars Knudsen hos Helsingør VVS.
Lars har et stort showroom i den bagerste af de to bygninger på grunden.
Her har han alt i energibesparende produkter indenfor køkken, bad og varme.
Mens han blev interviewet af journalisten tog jeg nogle billeder og efterfølgende et par portrætter forskellige steder i showroomet.
AO Johansen: ao.dk
En fredag for en måneds tid siden var jeg i SOHO for, at lave medarbejderportrætter for it-virksomheden Veeam.
De var samlet til workshop og havde godt 15 medarbejdere de ønskede billeder af.
Jeg havde via en medarbejder hos Discus fået kontakt til virksomheden, som fremsendte et link til en side med lignende portrætter.
Det er altid en øvelse, at få portrætter til, at ligne nogle der er taget af en anden fotograf.
Men her var det ikke så svært: alle portætter var i pasfotoformat og nogle var taget med mobil, ansigterne orienteret til højre eller venstre og så var nogle taget af en prof.
Dem lænede jeg mig opad og kunne konstatere, at med en hvid væg som baggrund og en lampe bouncet op i loftet kunne det lade sig gøre at få nogle vellignende billeder.
Billederne skulle tages oppe i mødelokalet Oasen i det ret specielle kontorhotel SOHO i Kødbyen.
Her var der på tre af væggene hængt stof op i baner, men på væggen hvor projektoren og lærredet var, var væggen hvid.
Så lærredet blev rullet op og jeg var klar til skud.
Det gik rimeligt glat bortset fra, at der til, at begynde med var nogle, der stod og lavede ansigter bag min ryg, så den portrætterede ikke kunne koncentrere sig.
Det fik jeg venligt men bestemt stoppet.
For en af mine kunder, it-virksomheden Comm2ig i Kokkedal, skulle jeg lave billeder til en kundecase.
Comm2ig leverer blandt andet it-løsninger til større virksomheder og kommuner, herunder københavns kommune.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune skulle indføre en ny, mobil omsorgsjournal, som krævede en omfattende omstrukturering, både af medarbejdernes arbejdsrutiner og af netværket på forvaltningens 140 lokationer.
Hertil skulle Comm2ig levere 3.500 Samsung tablets.
Jeg skulle så ud til deres Center for Innovation og Digitalisering på Sjællandsgade og fotografere dels nogle brugere og så de to, der havde stået for ordren og implementeringen.
Med mig havde jeg en medarbejder fra Comm2ig, der havde styr på hvem vi skulle fotografere og hvordan.
Jeg havde på forhånd fået et udkast til et layout.
Der skulle bruges tre færdige billeder.
Først fotograferede jeg Jack, der havde bestilt it-løsningen.
Ejendommen de har til huse i har en for den tids byggeri typisk terazzoopgang.
Væggene var hvide og der var et godt lys derude.
Jeg bouncede en lampe op i loftet og ind i væggen på nogle af billederne.
Jeg fik Jack til, at ændre position ligesom jeg selv stod både på reposen under ham og over ham.
Efterfølgende skulle jeg fotografere en ergoterapeut hvis job er at være ude ved borgerne og vejlede dem her.
“Heldigvis” havde en af hendes kollegaer et aktuelt problem med sit ben og var udstyret med krykker.
Så hende fik vi til, at spille borger i en opstilling på en af gangene i huset.
Til sidst skulle jeg fotografere Mette, der er digitaliseringschef.
Jeg tog nogle billeder af hende på hendes kontor og nede ved indgangen foran bygningen.
I søndags var jeg igen (som for 2 måneder siden) på Brøndby stadion og fotografere fodbold.
Denne gang skulle de spille mod FC Nordsjælland.
Begge hold er kunder hos Getty, så jeg skulle have begge hold i angrebet.
Kort før kampen blev det annonceret, at Thomas Kahlenberg indstillede sin karriere efter dagens kamp, så ham skulle jeg have en del billeder af.
Modsat kampen i marts, hvor det sneede i slutningen af anden halvleg, var det i søndags 24-25 grader, solskin og trykkende.
Heldigvis kunne jeg sidde i skyggen det meste af kampen.
Desværre betyder solskin på dette tidspunkt af dagen, at halvdelen af banen ligger i skygge og den anden i høj sol, hvilket kan give nogle udfordringer i forhold til eksponeringen af billederne.
Men det gik.
I første halvleg sad jeg dels ved sidelinjen og dels på baglinjen.
Her rykkede jeg ned, da reservespillerne begyndte deres opvarmning og løb frem og tilbage og blændede mit udsyn til banen.
I anden halvleg rykkede jeg tættere på bænken, hvilket betød at jeg kun skulle slås med linjevogteren.
Heldigvis skete det meste i denne halvleg også i den ende af banen jeg sad på, så jeg sad godt til målene og de mange forsøg, der var mod Brøndby.
Efter kampen skulle Brøndby dels have sølvmedaljer og dels sige farvel til nogle spillere udover Kahlenberg.
Så der var en del foto efter slutfløjtet.
Fra tid til anden tager jeg billeder for tømrerfirmaet HSR Tømrer & Partner i Rødovre.
Firmaet er startet for lidt over 10 år siden af de to tømrere Henrik og Ian.
Det er gået rigtigt godt for dem og de er nu et godt stykke over 50 medarbejdere i firmaet.
Når man gør sig bemærket i branchen, hvilket de gør, kommer man også i aviserne.
Derfor havde Henrik bedt mig om, at tage nogle portrætter af ham og Ian, som de kunne bruge som blandt andet handouts til pressen.
Derfor havde jeg sammen med deres kommunikationsmedarbejder aftalt, at fotografere dem i deres værksted.
Til den slags portrætter på location holder jeg det simpelt.
En lampe, som jeg så skyder enten direkte uden paraply eller softboks eller bouncer op i loftet eller ind i en væg.
Så med nystøjne skjorter tog de to indehavere opstilling i værkstedet hvor jeg bad dem om.
Vi fik taget en del forskellige billeder og endte ude foran firmaet ved den 2Cv, som de har investeret i og har fået malet i firmaets farver.
Her var det en fordel for mig, at jeg havde min Profotolampe med, da jeg skulle eksponere i skyggen, så den delvis blå himmel også blev korrekt eksponeret.
Jeg leverede alle billederne i farve og sort/hvid.
Min kontorfælle Ulrik havde givet mig opgaven med, at tage nogle billeder hos Læs for livet på Østerbro.
Læs for livet indsamler bøger og giver disse videre til institutioner, der arbejder med udsatte børn og unge.
Fredag ville foreningen modtage ikke mindre en 16 paller med bøger indsamlet hos landets boghandlere.
Derfor var Boghandlerforeningens formand Bo Dybkær også mødt op i Bogensegade, der ligger under 100 meter fra min hoveddør.
Dette til trods, havde jeg aldrig hørt om Læs for livet og set deres store bibliotek i kælderen under nummer 2 og 4.
Der kan man blive så overrasket over hvad man kan finde i nabolaget.
Bo tog i mod mig da jeg kom og kort efter bakkede lastbilen med de mange bøger ind til fortovet og rampen blev slået ned.
Mens chaufføren læssede de mange paller af og linede dem op langs fortovet tog jeg en masse billeder.
Desværre kom de flyttemænd, der skulle bære hele herligheden ned i kælderen, ikke mens jeg var der, så jeg tog et par billeder mens der blev kigget i kasser oppe på gaden.
For en gangs skyld var jeg i går eftermiddags på job for Polfoto.
De ville have mig til, at dække mindehøjtideligheden ved den tyske ambassade i Stockholmsgade på Østerbro i København.
Mindehøjtideligheden var i anledning af terrorangrebet, der ramte et berlinsk julemarked mandag aften, hvor en mand kørte en lastbil ind i menneskemængden og dræbte 12 og sårede endnu flere.
Det er typisk sådan ved disse mindehøjtideligheder, at man lige skal lodde stemningen inden man kommer brasende med sit store kamera og fyrer sin flash af op i hovedet på folk.
Da jeg ankom lidt i klokken 17 var både DR og TV2 til stede og der var opstillet et par lamper.
Allerede her kunne jeg se at jeg godt kunne skyde med flash omend jeg ikke ville gøre det uhæmmet.
Lige da jeg havde fået indstillet det hele kom socialdemokraternes formand Mette Frederiksen og lagde en stor buket blomster ved ambassaden.
Så var man ligesom igang.
Mindehøjtideligheden var arrangeret af Lars Aslan Rasmussen, ligeledes fra socialdemokraterne.
Han lagde også blomster inden den tyske charges d’affaires Anke Meyer holdt en kort tale efterfulgt af et minuts stilhed.
Her slog jeg flashen fra og lod tvstationernes lamper oplyse mit motiv.
Efterfølgende tog jeg et par billeder inde i forhallen, hvor folk kunne skrive deres kondolencer ned i en bog.
Et par nærbilleder af blomster og lys på fortovet, samt et billede af EU-flaget og det tyske flag på halv oppe på en balkon.
Jeg gik rundt om bygningen for, at komme lidt i ly for vinden og satte min computer op på et lille elskab og fik sendt en god håndfuld billeder ind til redaktionen.
Inden jeg tog hjem kiggede jeg lige rundt om hjørnet for, at se om der skulle være kommet flere mennesker til.
Det var der ikke, så jeg vendte snuden hjemad.
Sidste onsdag var jeg til morgenmøde i SOHO i Kødbyen på Vesterbro.
Qeep havde inviteret til møde med overskriften “Vil dine kunder anbefale dig?”
Mødet foregik i Oasen, der som alt andet i SOHO er indrettet efter et tema.
Her er der kakler på gulvet, noget der ligner vinranker i loftet og hvidt stof på væggene, der hænger i kæmpestore gardinstænger.
Jeg skulle fotografere minglingen inden mødet og de fire oplægsholdere.
Der kom omkring 40 tilhørere og lyttede på de forskellige oplæg.
Jeg dækkede, som jeg altid dækker møder og konferencer, med nogle nærbilleder af oplægsholderen og af tilhørerne.
Nogle lidt videre billeder med min 35er, så man får etableret stedet og som supplement nogle oversigtsbilleder med mit fiskeøje.
På den måde kommer man godt omkring det hele.
