Erhvervsfotografi


Spillehallerne: Ejendomsfotografering for Casino House


I maj måned var jeg på rundtur til lokationer jeg ellers aldrig kommer på.

Jeg havde fået en opgave for Casino House, en kæde af spillehaller, der har 15 butikker hovedsageligt i Storkøbenhavn, men også i Kalundborg og i Helsingør, som jeg skulle lave.

Fra de forskellige spillehaller skulle jeg lave billeder af interiøret og udvalgte facader.

Jeg skulle kun fotografere interiøret, maskinerne, rygekabinerne, men ingen personer.

Det viste sig, at være en fordel, at der ikke skulle være mennesker på billederne.

Der var engang imellem nogle, der var lidt skeptiske i forhold til, at jeg var der og skulle tage billeder, men det fik jeg som oftest klaret ved bestyreren af den enkelte spillehals mellemkomst.

Bestyrerne var i de fleste tilfælde klar over, at jeg kom og hvis ikke klarede de formaliteterne med en opringning til ejeren.

I opgavebeskrivelsen stod noteret ned hvilke maskiner jeg skulle fotografere (det var altid de samme i alle hallerne), om jeg skulle fotografere facaden, om der var rygekabine og om der var tips og trav fra Danske Spil, der skulle fotograferes.

Interiøret i hallerne var oftest i den mørke afdeling så det var med kameraet på stativ og jeg endte med næsten udelukkende at bruge min 8-15 mm.

Det skulle vise sig at være en fordel for da jeg var næsten færdig fik jeg at vide at formatet på billederne var tæt på 1:3, det vil sige meget fladt og panoramaagtigt.

Men det kunne sagtens lade sig gøre at beskære billederne efterfølgende.

Continue Reading

IT-leverandøren: Hjemmesidebilleder taget for Comm2ig og Boye og Spellerberg.


I begyndelsen af året tilbragte jeg to halve dage hos it-firmaet Comm2ig i Kokkedal Industripark.

De skulle have taget billeder til deres nye hjemmeside, en opgave som jeg havde fået igennem kommunikationsbureauet Boye og Spellerberg.

Opdraget var reportagebilleder fra deres kontorer og lager i Kokkedal.

Umiddelbart en svær opgave, da mennesker bag computere sjældent er nemt, at lave gode billeder af.

Men det skulle vise sig, at være anderledes hos Comm2ig.

Lokalerne var højloftede, med vinduespartier fra gulv til loft og med arbejdsstationerne i det meste af lokalet i lang afstand fra hinanden.

Således kunne jeg med min 100 mm sidde i ro og mag og fotografere medarbejderne i det skjulte, hvilket ofte giver de bedste billeder.

Så er der nemlig ikke den bevidsthed om min tilstedeværelse, der gør den fotograferede nervøs eller på anden måde beklemt ved situationen.

Jeg var her som sagt to gange og imellem de to sessioner talte jeg med en medarbejder fra kommunikationsbureauet om hvordan billederne skulle være.

Jeg fotograferede både i kontoret (et stort rum med alle medarbejderne), kantinen, mødelokalet, receptionen og på lageret.

 

Continue Reading

Dragebåden: Billeder til Copenhagen Dragon Boat Team.


Som de af jer der kender mig eller følger mig på de sociale medier ved, har jeg en hustru, der har haft brystkræft.

I forbindelse med genoptræningen efter operation og kemoterapi er hun og en masse andre kvinder blevet involveret i et projekt, der skal sætte fokus på fysisk træning og dens indvirkning på kroppen efter et sådant sygdomsforløb.

Derfor er de begyndt, at sejle i en dragebåd fra Københavns Roklub.

Det er holdets mål, at de med det her danske dragebådsprojekt baner vej for og er medvirkende til at skabe fokus på senfølger og forebyggelse/genoptræning indenfor brystkræft.

Og at der på længere sigt kan oprettes flere hold over hele landet, så flere brystkræftoverlevere kan drage fordel af alle de positive konsekvenser af fysisk træning efter kræftdiagnose.

Udover selve rotræningen, træner de også “oppe på land” i et træningscenter.

De er det første danske hold nogensinde, der deltager i den internationale turnering IBCPC Dragon Boat Festival i Firenze i 2018.

Derfor var jeg på vandet med dem, i en motorbåd, for to uger siden for, at fotografere træningen.

Vejret var godt og med sol og Victor, der sejlede båden var god til, at lægge sig i nogle gode positioner i forhold til kvinderne, så jeg kunne skyde med alt fra mit fiskeøje til min 300 mm.

Turen gik rundt blandt andet rundt om Slotsholmen og over i Christianshavns kanal.

Sådan en lørdag morgen er der heldigvis ikke så meget trængsel, så bortset fra et par kanalrundfarter og nogle enkelte goboats mødte vi stort set ingen.

Fra kajkanten kunne man følge de nysgerrige blikke når de forbipasserende opdagede dragebåden i fuld fart gennem vandet.

Det er dyrt, at flyve til Firenze og deltage i turneringen, derfor er holdet ved, at samle midler ind til formålet.

Hvis du skulle have lyst til, at støtte holdet med penge, tøj, udstyr, en dragebåd! eller andet, så kontakt mig, så formidler jeg beskeden til holdet.

Skriv på min mail:

photo@jenspanduro.dk

Eller ring på mobil:

+45 26 27 89 84

 

Continue Reading

Hunde i studiet: Packshots og reklamebilleder til Lucky Dog.


I fredags prøvede jeg noget jeg aldrig har prøvet før.

Hundefotografering i mit studie.

Min gamle studiekammerat fra DJH, Mikkel er begyndt at producere økologisk hundemad.

Det hedder Lucky Dog – Håndlavede hapsere til heldige hunde.

Idéen var den, at han ønskede nogle gode produktbilleder til sit site og hvis det kunne lade sig gøre – nogle billeder af sin hund.

Det var så heldigt, at min kontorfælle Ulrik havde sin plejehund Albert med på kontoret også.

Så det blev til en fotosession med hele to hunde!

Men først skulle vi lave packshots, hvilket jeg efterhånden har lavet en del af.

Til det formål har vi anskaffet os et gammel hæve/sænkebord, som er perfekt med en hvid baggrundsrulle over.

Så kan man nemt og bekvemt justere højden på produkterne i forhold til kameraet.

Over bordet havde jeg en stor softboks direkte ned mod emnet.

Udover pakkerne skulle vi også have et skærebræt med nogle friske råvarer.

Der udover ville Mikkel gerne have ordene Lucky Dog skrevet med råvarer og hundekiks taget også.

Så der måtte jeg stå på en stige og balancere og forsøge ikke at falde ned.

Da det kom til hundene var Mikkel en sand mester i håndtering af dem og de klarede det fint uden, at tisse på baggrunden og falde ned fra bordet.

 

Continue Reading

Medarbejderportrætterne: Fotoopgave udført for Veeam og Discus Communications


En fredag for en måneds tid siden var jeg i SOHO for, at lave medarbejderportrætter for it-virksomheden Veeam.

De var samlet til workshop og havde godt 15 medarbejdere de ønskede billeder af.

Jeg havde via en medarbejder hos Discus fået kontakt til virksomheden, som fremsendte et link til en side med lignende portrætter.

Det er altid en øvelse, at få portrætter til, at ligne nogle der er taget af en anden fotograf.

Men her var det ikke så svært: alle portætter var i pasfotoformat og nogle var taget med mobil, ansigterne orienteret til højre eller venstre og så var nogle taget af en prof.

Dem lænede jeg mig opad og kunne konstatere, at med en hvid væg som baggrund og en lampe bouncet op i loftet kunne det lade sig gøre at få nogle vellignende billeder.

Billederne skulle tages oppe i mødelokalet Oasen i det ret specielle kontorhotel SOHO i Kødbyen.

Her var der på tre af væggene hængt stof op i baner, men på væggen hvor projektoren og lærredet var, var væggen hvid.

Så lærredet blev rullet op og jeg var klar til skud.

Det gik rimeligt glat bortset fra, at der til, at begynde med var nogle, der stod og lavede ansigter bag min ryg, så den portrætterede ikke kunne koncentrere sig.

Det fik jeg venligt men bestemt stoppet.

Continue Reading

Hardwareleverancen: Casebilleder for Comm2ig


For en af mine kunder, it-virksomheden Comm2ig i Kokkedal, skulle jeg lave billeder til en kundecase.

Comm2ig leverer blandt andet it-løsninger til større virksomheder og kommuner, herunder københavns kommune.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune skulle indføre en ny, mobil omsorgsjournal, som krævede en omfattende omstrukturering, både af medarbejdernes arbejdsrutiner og af netværket på forvaltningens 140 lokationer.

Hertil skulle Comm2ig levere 3.500 Samsung tablets.

Jeg skulle så ud til deres Center for Innovation og Digitalisering på Sjællandsgade og fotografere dels nogle brugere og så de to, der havde stået for ordren og implementeringen.

Med mig havde jeg en medarbejder fra Comm2ig, der havde styr på hvem vi skulle fotografere og hvordan.

Jeg havde på forhånd fået et udkast til et layout.

Der skulle bruges tre færdige billeder.

Først fotograferede jeg Jack, der havde bestilt it-løsningen.

Ejendommen de har til huse i har en for den tids byggeri typisk terazzoopgang.

Væggene var hvide og der var et godt lys derude.

Jeg bouncede en lampe op i loftet og ind i væggen på nogle af billederne.

Jeg fik Jack til, at ændre position ligesom jeg selv stod både på reposen under ham og over ham.

Efterfølgende skulle jeg fotografere en ergoterapeut hvis job er at være ude ved borgerne og vejlede dem her.

“Heldigvis” havde en af hendes kollegaer et aktuelt problem med sit ben og var udstyret med krykker.

Så hende fik vi til, at spille borger i en opstilling på en af gangene i huset.

Til sidst skulle jeg fotografere Mette, der er digitaliseringschef.

Jeg tog nogle billeder af hende på hendes kontor og nede ved indgangen foran bygningen.

Continue Reading

IPAC 17 i Bella Center: Konferencefotografering for DIS Congress Service A/S


I forrige uge var jeg på en kort fotoopgave i Bella Center for, at fotografere en prisoverrækkelse til en konference.

Konferencen var IPAC 17, som står for International Particle Accelerator Conference.

Det vil sige partikelacceleratorkonference, som i CERN i Schweiz.

Det bragte hurtigt mindelser om den store Money 20/20 konference jeg fotograferede sammen med nogle kollegaer sidste år og som løber af stablen om mindre end en måned også med undertegnede og kollegaer, som fotografer.

Inde i en af de store haller i Bella Center var opstillet en scene hvor seancen skulle foregå.

Der var fire priser, der skulle overrækkes og fire oplæg, der skulle fotograferes.

Jeg havde forinden fået en briefing på mail og havde mødt min kontaktperson i forhallen.

Hun fortalte mig hvad der skulle ske.

Det lå lige til højrebenet.

Der var et ok lys på scenen, dog sat ret højt, så personerne på scenen blev mørke i øjenhulerne.

Derfor satte jeg flash på kameraet, med et orangefiltret, der passede rimeligt godt på farvetemperaturen fra lyset.

Bagtæppe og scene var sorte og gulv og vægge mørkegrå, så der var ikke så meget lys, at hente herfra.

Jeg skulle både tage billeder når der blev overrakt blomster, priser og givet håndtryk og når prismodtagerne skulle holde oplæg fra scenen.

Scenen stod cirka 10 meter fra bagvæggen og selve bagtæppet/lærredet hang et par meter over scenen.

Så jeg kunne stå bag scenen og få både dem på scenen og tilhørerne med på billederne.

Da jeg havde skudt færdigt kørte jeg hjem og lavede billeder og fik dem sendt til kunden.

 

Continue Reading

Varehuset: Interiørbilleder for Elgiganten.


Som bekendt gik Fona konkurs sidste år og blev overtaget af Elgiganten.

I den forbindelse overtog og ombyggede de også den store Fona på Strøget i København.

Til brug for pressemateriale mm ville de gerne have taget nogle billeder af butikken.

Det var hovedsageligt interiørbilleder de ønskede, men jeg skulle dog også lige tage et par af de nye indgangsparti udefra.

Da jeg fik opgaven troede jeg, at butikken var lukket for kunder og, at der kun ville være enkelte ansatte og et par håndværkere, at tage hensyn til under fotograferingen.

Men til trods for, at den store åbning først skulle finde sted sidst på ugen, var der allerede nu åbent for kunder.

Så det tog lidt længere tid, at fotografere end jeg havde regnet med.

Jeg havde fået en brief pr. mail med en liste over ønskede billeder og en kontakt til butikschefen.

Så da jeg troppede op i butikken bad jeg om, at tale med ham og fik hurtigt  en rundtur i butikken og hvilke ønsker de havde til billeder.

Hvis jeg skulle bruge hjælp undervejs skulle jeg tage fat i den enkelte afdelingsleder eller ansatte, så ville de være til rådighed.

Alt i alt gik det faktisk ok.

Håndværkerne, der var i færd med, at reparere rulletrappen havde sat nogle store gule afspærringer op, som jeg lige måtte have dem til, at fjerne et kort øjeblik, så de ikke kom med på billederne fra gamerafdelingen på første sal.

Heldigvis skulle jeg ikke have kunder med som centrale elementer i billedet, men personalet måtte godt komme med i baggrunden.

Det gjorde det lidt nemmere, at fotografere når jeg ikke skulle instruere, bortset fra at jeg så måtte vente til de forskellige afdelinger var nogenlunde tomme.

I sådan en butik er der gjort en del ud af belysningen og den var nogenlunde ens hvad angår farvetemperatur og styrke, hvilket gør sit til, at billederne bliver pæne og ensartede.

Jeg tog tre eksponeringer af hvert skud, men efterfølgende var det relativt få billeder, der egentlig skulle sammenkopieres.

Der var lige lidt højlys fra nogle lamper der skulle dæmpes og nogle skærme i en afdeling hvor indholdet skulle kopieres ind.

Continue Reading

Tømrerne: Presseportrætter for HSR Tømrer & Partner.


Fra tid til anden tager jeg billeder for tømrerfirmaet HSR Tømrer & Partner i Rødovre.

Firmaet er startet for lidt over 10 år siden af de to tømrere Henrik og Ian.

Det er gået rigtigt godt for dem og de er nu et godt stykke over 50 medarbejdere i firmaet.

Når man gør sig bemærket i branchen, hvilket de gør, kommer man også i aviserne.

Derfor havde Henrik bedt mig om, at tage nogle portrætter af ham og Ian, som de kunne bruge som blandt andet handouts til pressen.

Derfor havde jeg sammen med deres kommunikationsmedarbejder aftalt, at fotografere dem i deres værksted.

Til den slags portrætter på location holder jeg det simpelt.

En lampe, som jeg så skyder enten direkte uden paraply eller softboks eller bouncer op i loftet eller ind i en væg.

Så med nystøjne skjorter tog de to indehavere opstilling i værkstedet hvor jeg bad dem om.

Vi fik taget en del forskellige billeder og endte ude foran firmaet ved den 2Cv, som de har investeret i og har fået malet i firmaets farver.

Her var det en fordel for mig, at jeg havde min Profotolampe med, da jeg skulle eksponere i skyggen, så den delvis blå himmel også blev korrekt eksponeret.

Jeg leverede alle billederne i farve og sort/hvid.

 

Continue Reading

Bogindsamlingen: Pressebilleder til Læs for livet og Boghandlerforeningen.


Min kontorfælle Ulrik havde givet mig opgaven med, at tage nogle billeder hos Læs for livet på Østerbro.

Læs for livet indsamler bøger og giver disse videre til institutioner, der arbejder med udsatte børn og unge.

Fredag ville foreningen modtage ikke mindre en 16 paller med bøger indsamlet hos landets boghandlere.

Derfor var Boghandlerforeningens formand Bo Dybkær også mødt op i Bogensegade, der ligger under 100 meter fra min hoveddør.

Dette til trods, havde jeg aldrig hørt om Læs for livet og set deres store bibliotek i kælderen under nummer 2 og 4.

Der kan man blive så overrasket over hvad man kan finde i nabolaget.

Bo tog i mod mig da jeg kom og kort efter bakkede lastbilen med de mange bøger ind til fortovet og rampen blev slået ned.

Mens chaufføren læssede de mange paller af og linede dem op langs fortovet tog jeg en masse billeder.

Desværre kom de flyttemænd, der skulle bære hele herligheden ned i kælderen, ikke mens jeg var der, så jeg tog et par billeder mens der blev kigget i kasser oppe på gaden.

Continue Reading

Medarbejderfotografering: Nye profilbilleder og gruppebillede taget for HSR Tømrer & Partner


For to uger siden var jeg ude hos HSR Tømrer & Partner på Islevdalvej i Rødovre for, at tage personaleportrætter og et gruppebillede af alle medarbejdere i virksomheden.

Det har jeg gjort løbende gennem de sidste par år.

Nu var tiden kommet for, at få taget en stribe helt nye.

Der var dels et ønske om fornyelse af billederne, dels var den valgte location til de gamle billeder blevet noget omstændelig, at fotografere på.

Det skyldes, at fotograferingen foregik midt i kontoret hvor der skulle flyttes rundt på medarbejdere, papirstakke, kontorsager og en enkelt skærmvæg.

Således havde man valgt, at bruge firmaets mødelokale, som location for de nye medarbejderportrætter.

Her kan man stå uforstyrret og det store tunge mødebord midt i lokalet flytter man ikke bare rundt på.

Og netop mødebordet blev udvalgt til, at være stedet hvor den fotograferede medarbejder skulle sidde.

I baggrunden hænger nogle smalle sort/hvide billeder, der ikke skal flyttes på og med en stor blænde og lille dybdeskarphed, blev det en perfekt baggrund.

Da jeg havde lavet profilbilleder af små tyve medarbejdere, der skulle have lavet det, var det tid til, at samle alle medarbejderne til et gruppebillede.

Sidste år havde vi lavet en opstilling ude i gården med bygningen i baggrunden, hvilket også var planen i år.

Men vejret ville det anderledes – det stod ned i stænger og blæste.

Så efter, at have ryddet nogle vinduer og noget træ væk og stillet borde/bænkesæt op i værkstedet kunne billedet skydes her.

Jeg måtte åbne rulleporten og stå udenfor og jeg var således den eneste person, der blev våd under den fotosession:)

Continue Reading

Byggemarkedet: Kampagneportrætter for Silvan.


I sidste måned fik jeg en opgave for Silvan.

De skulle bruge nogle portrætter af nogle medarbejdere til deres kampagnemateriale.

Fotograferingen skulle foregå i Silvan på Gl. Køge Landevej i Valby.

De ville gerne have lidt forskelligt, at vælge imellem, så vi aftalte, at der blev skudt noget i helfigur og halvfigur i forskellige positioner.

Portrætterne skulle afleveres fritlagte og jeg havde aftalt med varehuschefen, at vi kunne skyde dem i deres kantine.

Her var der dels højt til loftet, rimelig plads og hvide vægge.

Det er ikke helt ligemeget hvilken farve rummet har selvom billederne skal fritlægges da en farvet væg eller gulv kan opspejles på motivet og give et farvestik.

Hvilket, uden sammenligning i øvrigt, er et problem i mange sportshaller når man skyder f.eks håndbold.

Gulvene har mange gange en kraftig farve, hvilket ofte kan ses på spillerne.

Nå, men det var ikke sport jeg skulle fotografere, men ganske stillestående byggemarkedsansatte.

Efter at have skubbet lidt borde rundt og fået sat lamper op, tre styk, samt sat kameraet på stativ, var jeg klar til, at fotografere.

Jeg havde fået en liste med de medarbejdere, der skulle fotograferes og varehuschefen fik dem hidkaldt, så det hele foregik rimeligt gnidningsløst.

Medarbejderne var nemme at arbejde med, hvilket er en fordel, så man ikke skal rette på positur og overtale dem til i det hele taget, at blive fotograferet.

Derhjemme retoucherede jeg alle billederne, som så blev sendt smartclipper.dk, som gjorde et godt job til en god pris.

De leverede alle billederne i psd, hvilket gjorde, at de hver især fyldte cirka 150 mb, men det var helt fint i forhold til kunden, da der skal laves rollups og busreklamer.

Continue Reading

Med Brian på besøg hos DK Beton: Pressebilleder for RGS 90


I mandags var jeg i Vindinge ved Roskilde for, at fotografere erhvervsminister Brian Mikkelsens besøg på virksomheden DK Beton.

Jeg var blevet bestilt af RGS 90, der i samarbejde med DK Beton skal sørge for yderligere genanvendelse af betonaffald.

Anlægget i Vindinge er ikke verdens største og består af et par siloer, en bygning med nogle kontorer og et par garager.

Det var her i den ene garage, der var linet op til besøget med cafeborde, bænke af stilladsbrædder og vand og kaffe.

Men først skulle vi lige på en hurtig tur rundt udenfor, hvor roskildes borgmester Joy Mogensen og et medlem af kommunalbestyrelsen, samt repræsentanter fra henholdsvis DK Beton og RGS 90 også deltog.

Det var dejligt, at føle sig som pressefotograf igen og fandt ud af, at det efterhånden er nogle år siden jeg sidst fotograferede ministeren.

Efterfølgende var der er et par oplæg fra repræsentanterne fra de to virksomheder inde i hallen hvor det også blev til et par billeder.

Da ministeren var kørt og jeg havde fået mit håndtryksbillede, satte jeg mig ud i min bil og lavede nogle hurtige billeder, som jeg lagde på Photoshelter, hvorfra kommunikationsbureauet kunne downloade dem og sende dem ud sammen med en pressemeddelelse.

Resten lavede jeg færdig efter aftensmaden på Østerbro.

Continue Reading

Droneflyvning i Valby: Videooptagelser for københavns kommune


For nogen tid siden fik jeg en henvendelse fra en kommunikationsmedarbejder fra københavns kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning på rådhuset.

Forvaltningen skulle flytte i nye lokaler i to ejendomme på Lundbecks område i Valby.

Det de gerne ville have optagelser af var området omkring bygningerne, så medarbejderne kunne se geografien i området med hensyn til offentlig transport, biler og cykler.

Således at medarbejderne kunne danne sig et overblik over hvordan området så ud og hvilket transportmiddel de skulle vælge.

De to bygninger stod tomme og man skulle til, at indrette dem, så de kunne blive klar til indflytning.

Mens jeg talte i telefonen med medarbejderen kiggede jeg på Google Maps og gav en positiv tilkendegivelse på, at kunne udføre flyvningen med det forbehold, at lokale forhold kunne have indvirkning på højden og området det kunne foregå i.

Jeg fik en aftale med en medarbejder hos Lundbeck og da jeg alligevel var i Valby i forbindelse med et andet job, kiggede jeg lige forbi.

Medarbejderen var ikke til stede, men jeg blev uden tøven lukket ind på området af de flinke vagter i porten.

De to bygninger ligger i hjørnet op mod Ottiliavej og Gammel Køge Landevej, hvilket afstandsmæssigt kunne blive et problem.

Selve området de ligger på er adskilt fra resten af Lundbeck med et hegn.

Jeg havde målt på kortet, at en fløj af bygningen var 50 meter lang, så fra enden af bygningen kunne jeg godt gå op i fuld flyvehøjde (120 m) og lave mine skud.

Jeg havde på kortet også konstateret, at Valby Nærpoliti lå på den nærliggende Krumtappen indenfor den 150 meter zone, der må flyves lovligt i i forhold til politi, retsvæsen, ambassader med mere.

Jeg skulle have deres godkendelse til flyvningen, så jeg ringede til dem.

Og det gjorde jeg mange gange, inden jeg igen kørte ud til Lundbeck og kunne konstatere, at politistationen var flyttet og en direkte tilladelse fra dem altså ikke var nødvendig.

Jeg havde aftalt med medarbejderen fra Lundbeck, at jeg kunne flyve i weekenden, så ville der stort set ingen medarbejdere være tilstede og jeg kunne flyve i ro og fred.

Jeg måtte dog udskyde flyvningen en uges tid, da der kom en ordentlig portion sne, som ville forstyrre de færdige optagelser.

På dagen for flyvningen lavede jeg dels optagelser hvor jeg filmede fra jorden og hele vejen op til 100 meter, panoreringer i fuld højde og panoreringer i 50 meters højde.

Ydermere (selvom de ikke specifikt havde spurgt om det) lavede jeg optagelser af bygningerne i lav højde hvor jeg fløj over dem i forskellige retninger og nede mellem dem.

Så undgår man, at kunden kommer bagefter og efterlyser mere materiale.

Continue Reading

Skraberen: Packshots og reklamefotos for barberklingen.dk


I sidste uge havde jeg besøg af Michael i studiet.

Han er indehaver af firmaet Barberklingen, hvor han sælger barberskrabere og tilbehør.

Han ville gerne have lavet nogle skud af sine produkter.

Nogle var mere reklamefoto end packshots og var opstillet med rekvisitter.

Eller rekvisit nærmere: et stykke træ med bark, som vi har liggende i studiet.

Det blev brugt som underlagt på billeder taget ovenfra, hvor skraberen lå ned og som underlag hvor skraberen stod i sin holder.

Jeg havde sat en stor softboks i en bo0m, så den hang vandret lige over bordet, der var beklædt med en rest sort molton, som det væggene i studiet er beklædt med.

Det eneste jeg skulle gøre var nu, at flytte skraberen og tilbehøret rundt på bordet og lave opspejlinger med dels papirstykker og hvide plastickasser fra Ikea.

Og modsat hvis jeg skulle have lagt noget lys ned brugte jeg et sort stykke baggrundsrulle.

Der var kun nogle få stykker af billederne, der skulle leveres fritlagt, så det sad jeg selv og gjorde.

Det er svært, men rart at kunne og jeg fandt nogle nye metoder til, at gøre det i Photoshop.

Continue Reading

Nyt tag: Dronebilleder og -video for Schiller Graphics.


Nu er opgaverne til min drone så småt begyndt at komme ind og jeg skulle således hjælpe min kollega Flemming Schiller med at tage nogle billeder og lave noget video.

Han havde for en af sine kunder, en større tømrermester, taget billeder under konstruktionen af tag og lægningen af dette på Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby og ville nu have billeder af det færdige tag.

Opgaven for mig stod i, at skyde nogle stills og lave nogle videoklip fra min drone.

Jeg havde efter aftale med skolen lagt opgaven en lørdag i december, så vi kunne være sikre på, at der ikke var mennesker tilstede på og ved skolen når der skulle flyves.

Jeg mødtes med Flemming ved skolen om eftermiddagen.

Jeg har tidligere været på skolen i andet ærinde og troede fejlagtigt, at der var adgang til området mellem skolebygningen og Toftebæksvej.

Men det viste sig, at være en aflåst skolegård med et temmeligt højt hegn rundt om.

Hm. Det var sgu ikke så godt.

Aftalen med skolen var lavet og politiet underrettet om flyvningen og vejret var godt, så det var lidt noget skidt, at skulle udsætte opgaven.

Vi gik rundt om bygningerne og fandt et lavt hegn og en låge der grænsede op til kirken ved siden af.

Her kunne vi nemt komme over.

Ud mod Toftebæksvej var der en jordbunke op mod det palisadelignende hegn ind til skolegården.

Her kunne vi planke den og hoppe de par meter ned på asfalten.

Vi fik lavet optagelserne og kunne skubbe en løs bænk hen til hegnet, som vi så kunne stå på, da vi skulle ud igen.

Godt nok lang tid siden, at jeg har planket den sidst.

 

Continue Reading

Morgenmøde i SOHO: Konferencebilleder taget for Qeep


Sidste onsdag var jeg til morgenmøde i SOHO i Kødbyen på Vesterbro.

Qeep havde inviteret til møde med overskriften “Vil dine kunder anbefale dig?”

Mødet foregik i Oasen, der som alt andet i SOHO er indrettet efter et tema.

Her er der kakler på gulvet, noget der ligner vinranker i loftet og hvidt stof på væggene, der hænger i kæmpestore gardinstænger.

Jeg skulle fotografere minglingen inden mødet og de fire oplægsholdere.

Der kom omkring 40 tilhørere og lyttede på de forskellige oplæg.

Jeg dækkede, som jeg altid dækker møder og konferencer, med nogle nærbilleder af oplægsholderen og af tilhørerne.

Nogle lidt videre billeder med min 35er, så man får etableret stedet og som supplement nogle oversigtsbilleder med mit fiskeøje.

På den måde kommer man godt omkring det hele.

Continue Reading

Udlejningsfirmaet II: Pressebilleder for Ajos.


Tirsdag og onsdag i den forgangne uge var jeg på opgave for udlejningsfirmaet Ajos.

I tirsdags var det en hel dag i Vejle og onsdag gjaldt det et par timer på Avedøre Holme i Hvidovre.

Jeg kørte sammen med Ajos’ kommunikationsmedarbejder i min bil til Vejle.

Rart med lidt selskab på sådan en køretur.

I vejle har firmaet dels kontorer, dels en hal og dels en oplagsplads til materiel.

Vi begyndte med en rundtur på matriklen og enedes om, at begynde i hallen hvor der blandt andet blev arbejdet med hejse (elevatorer til byggepladser) og dels med skurvogne og andet materiel.

Jeg fik nogle billeder af flere forskellige medarbejdere, der var i færd med at arbejde på skurvognene og nogle af dem, der klargjorde hejsene.

Ude på pladsen fotograferede jeg klargøring af hejse og en der arbejdede med den store tårnkran, der er opstillet på pladsen og kan fjernbetjenes af en person på jorden.

Inden vi satte kursen mod hovedstaden tog vi også nogle mødebilleder i et af kontorerne og billeder af nogle medarbejdere bag computerskærme.

På vejen hjem var kommunikationsmedarbejderen chauffør, så jeg kunne udvælge og redigere billeder imens.

Det var godt, at være færdig med dagens arbejde når man rullede op til kantstenen på Østerbro.

Dagen efter tog jeg efter mødet i netværket BNI direkte ud til Industriholmen vor Ajos også har til huse.

Her ligner hallen udefra en trælast og kontorerne de selvsamme pavilloner, som de udlejer til kunderne.

Her er pladsen modsat den i Vejle asfalteret eller belagt med sf-sten, så man ikke skal gå i ankelhøjt mudder.

På pladsen tog jeg billeder af medarbejdere i snak med hinanden, montageopgaver på tårnkraner og levering af gasflasker.

Inde i hallen fik jeg billeder af montage af pærer i lamper, svejsning, vinkelslibning og service på kaloriferer og strømtavler.

Som om tirsdagen endte vi dagen med, at fotografere møder og medarbejdere bag computerskærme.

Continue Reading

Miljøworkshoppen:Pressebilleder for RGS 90.


I mandags var jeg i Gadstrup ved Roskilde og fotografere til en workshop, som miljøvirksomheden RGS 90 skulle afholde.

Konferencen handlede om cirkulær økonomi, som kort sagt i dette tilfælde, går ud på, at genbruge byggematerialer fra nedrevne bygninger i fremtidige byggeprojekter.

Det fandt sted i en stor lagerhal på RGS 90s område, der består af mange af disse haller, affaldsbjerge sirligt opdelt i træ, plastic, sten osv.

Inde i den kolde hal var der rundt langs væggene i den ene halvdel af hallen lagt bunker af byggematerialer ud: radiatorer, vinduer, mursten, ventialtionskanaer, træ og meget andet.

Inde mellem bunkerne var der opstillet store kabeltromler, der skulle fungere som borde, når workshoppens deltagere skulle lave noget gruppearbejde.

I enden af hallen var der en lille scene omkranset af møbler lavet af byggematerialer.

Jeg skulle fotografere de forskellige oplægsholdere og vigtigst af alt: Roskildes borgmester Joy Mogensen, der åbnede workshoppen lidt over middag.

Jeg havde fået arrangeret “noget højt at stå på”, som viste sig at være en lift, så jeg kunne få taget et oversigtsbillede af bunkerne med byggematerialer og deltagerne på gulvet.

Jeg fik trods dårlig netforbindelse afleveret billederne løbende og inden jeg kørte, så kommunikationsbureauet, der var koblet på historien kunne lave indlæg på LinkedIn.

Continue Reading

Bilforhandleren: Pressefotos for Renault Danmark.


Jeg har også været en tur i Birkerød og besøge en bilforhandler, nærmere bestemt Krogsgaard Biler på Kongevejen.

Anledningen var, at Renault Danmark ønskede nogle pressebilleder i fordi forhandleren i nyindrettede lokaler skulle sælge både Dacia- og Renaultbiler.

Desværre var der ikke kommet nogle Daciaer til forhandleren da jeg var på besøg, så jeg nøjedes med, at fotografere Renaultmodellerne på førstesalen.

For at skabe lidt liv i lokalerne fik jeg en af sælgerne til, at agere model og gå igennem lokalerne mens jeg tog billeder.

Jeg tog efterfølgende også billeder udefra.

Continue Reading

Domus Vista: Byggepladsdokumentation for TL Byg.


Tidligere på måneden var jeg ude ved Domus Vista på Frederiksberg på en lidt anderledes opgave.

Jeg var blevet kontaktet af TL Byg, der står for, at skulle renovere og ombygge førstesalen af Domus Vista.

Her er cirka 5.000 kvadratmeter tidligere plejehjem, der har stået tomt i 7-8 år.

Min opgave i forbindelse med den kommende ombygning var, at dokumentere udendørsarealerne før byggeriet går i gang.

Simpelthen med mit kamera fotografere overflader, blomsterkummer, inventar m.m., således, at TL Byg efter byggeriet kan dokumentere i hvilken stand det hele var inden byggeprocessen gik i gang.

Så i det meste af en halv dag tog jeg mere end 600 billeder ned i jorden!

Med en 16-35 mm på kameraet var det nemmest, at få så meget med i et billede og samtidig kunne se detaljerne i overfladerne.

Jeg havde egentlig planlagt, at sætte kameraet på stativ eller stå på en stige for, at have et godt udgangspunkt lidt i højden.

Det viste sig for bøvlet, at rende rundt med stativ og stige.

Dels skulle jeg kunne nå arbejdet på en overskuelig tid og dels skulle jeg sørge for, at de enkelte fotos overlappede hinanden, så der ikke var “huller” i min dokumentation.

Ikke for lidt overlap og ikke for meget.

Så det var simpelthen nemmere, at gøre det håndholdt og så tælle skridt mellem hver optagelse og så se på kendemærker i den enkelte optagelse, så overlappet var korrekt.

Oveni at tage alle billederne, hvilket jeg gjorde i urets retning i de enkelte sektioner jeg fotograferede, skulle numre og navne på billederne noteres ned på nogle byggeplaner jeg havde fået udleveret af kunden.

Derved var jeg sikker på, at jeg selv og kunden, kunne stedfæste de enkelte billeder til lokationen på området.

Jeg fik også adgang til den etage over indkøbscentret, der skal bygges om, og kunne herfra tage nogle gode oversigtsbilleder.

Så jeg fik faktisk dokumenteret området omkring de tre sider af bygningen både fra terræn og oppefra.

Jeg havde overvejet, at bruge min drone til opgaven, men det kunne ikke lade sig gøre, da det simpelthen var umuligt, at afspærre området og derved kunne flyve sikkert.

Men det er helt sikkert et godt redskab til fremtidige byggepladsdokumentationer, at kunne bruge en drone som supplement til de fra terrænet optagede billeder.

Continue Reading

Udlejningsfirmaet: Reportage- og portrætbilleder for Ajos.


Forleden dag var jeg på rundtur på fem byggepladser i storkøbenhavn sammen med en kommunikationsmedarbejder fra Ajos, der udlejer materiel til byggeindustrien.

De ville gerne have billeder af noget af alt det materiel de lejer ud.

Det drejer sig blandt andet om kraner, belysning, hejse og byggestrøm.

Vi mødtes klokken 9.00 på en byggeplads ude ved DTU.

Her fotograferede jeg dels installationen af noget byggestrøm dels en medarbejder der klatrede op i en af de på pladsen opstillede lysmaster, som Ajos også udlejer.

Næste stop på turen var den store byggeplads ved Herlev Hospital, som jeg af og til kører forbi på vej hjem fra arbejde.

Her skulle jeg fotografere nogle af de mange byggekraner på pladsen og jeg havde allerede udset mig et af de store jordbjerge ved Hjortespringvej som udgangspunkt for fotograferingen.

Da vi var ankommet til pladsen mødte vi en af Ajos’ medarbejdere, der skulle til, at montere noget strøm i en af de førnævnte kraner.

Så var der lige pludselig mulighed for, at få noget reportage ind over.

Da vi var færdige i Herlev, kørte vi til Royal Arena.

Her var mandskabet i færd med, at montere en af de store kraner, så det blev også til nogle gode reportagebilleder.

På Rigshospitalet skulle jeg dels fotografere nogle hejse og nogle pavilloner og skurvogne og dels tage portrætter af direktøren i Ajos, Ole Wamsler.

Til portrætbillederne havde jeg medbragt en Profotolampe, så jeg kunne få lagt noget ordentligt lys.

Sidste stop på ruten var Jagtvej og NBB (Niels Bohr Bygningen) hvor jeg igen skulle fotografere hejser og pavilloner.

 

 

Continue Reading

Snacks: Reportage- og produktbilleder for Gurusnack.


En uges tid før min Cubatur var jeg inde hos vores nabo her i Industriparken og lave billeder.

De hedder Gurusnack og laver blandt andet granola, snacks og kiks.

De ville gerne have nogle billeder dels af hvordan deres produkter bliver fremstiller og dels af de færdige produkter.

Jeg tog en enkelt lampe med derind, så jeg kunne lægge lidt mere lys i de lidt mørke kælderlokaler, der kun er oplyst af lysstofrør.

Jeg tog nogle billeder af produktionen hvor man kan se hvordan blandingerne bliver lavet, mixet og for granolaens vedkommende bredt ud på bageplader for derefter, at blive kørt ind i ovnen.

De tre ejere ville også gerne have nogle billeder af dem selv.

Det skulle ikke være headshots men derimod nogle situationsbilleder, som skulle tages inde i deres mødelokale.

Jeg gik hele vejen rundt om bordet, så jeg kunne få alle tre som centrale personer i billedet.

Da vi havde skudt færdigt, gik vi ind i vores studie ved siden af og skød nogle madbilleder.

Her skød jeg opstillinger med glas og service på et stort spækbræt.

Baggrunden var en hvid fotobaggrund et par meter fra bordet, som jeg havde pakket ind i sort baggrundspapir.

På den møde kunne jeg styre lyset på dels motivet, spækbrætte, bordet og baggrunden.

Efterfølgende lavede vi en stor opstilling af alle deres produkter i nogle gamle frugtkasser, der blev stillet op på nogle paller, som vi kunne køre på en palleløfter næsten hele vejen ind i studiet.

Det er nu praktisk, at have en stor fløjdør ud til kælderen og rampen lige ved studiet.

Til sidst skød jeg alle deres produkter i glaskrukker.

Alt i alt gik det rigtigt godt, hvis jeg skal sige det selv.

 

Continue Reading

Direktøren: Portrætter for Tobaksproducenterne


For nogen tid siden fik jeg en henvendelse fra en af mine gamle studiekammerater fra tiden på Danmarks Journalisthøjskole (ja det hed det dengang)

Det var Maria Krüger Torp, der senere i september officielt skulle tiltræde som direktør i Tobaksproducenterne.

Hun havde i den forbindelse brug for nogle portrætter og dem skulle jeg stå for.

Tobaksproducenterne holder til inde på Rådhuspladsen og da jeg skulle have en lampe med, var jeg nødt til, at tage bilen.

Heldigvis kan man parkere lige i nærheden i kælderen under Industriens Hus.

Vi begyndte vores fotosession på en terrasse ud mod Vesterbrogade.

Der var overvejende blå himmel med drivende skyer, så lyset kørte lidt op og ned.

Da vi havde fået taget billeder her gik vi ned i et mødelokale, hvor det var lidt nemmere, at styre lyset.

Continue Reading

V2G Installation: Video og stillbilleder fra pressemøde for Nissan Europe.


Den 29. august skulle Nissan sammen med en række underleverandører holde pressemøde hos Frederiksberg Forsyning, der som de første i verden har købt og installeret V2G biler.

Nærmere om bilerne kan læses her hvor du også kan se de pressebilleder jeg lavede for Nissan forud for pressemødet.

Sammen med Ulrik M. Eriksen fra SEES media skulle jeg lave stillbilleder og video fra præsentationen.

Stillbillederne skulle være fra pressemødet indendøre og præsentationen udenfor hvor bilerne holdt og af de forskellige virksomheders repræsentanter ved bilerne og mens de blev interviewet af TV2, DR og andre.

Vi skulle lave interviews med tre udvalgte personer, som vi fik hjælp til, at line op fra Nissan Nordics pressemedarbejder.

Ydermere blev der stillet en interviewer til rådighed, som skulle lave Q and A.

Det hele skulle leveres efterfølgende i uredigerede jpgs og råklip direkte til et bureau i England, som så redigerede billederne og klippede videoen.

Videoen har jeg ikke set, men min version af billederne kan ses her i indlægget.

 

 

Continue Reading

Helsekost: Packshots for DanaSan


Første gang jeg skulle bruge vores nye studie i mediefællesskabet El Fabrico, som jeg sidder i, var da jeg skulle tage nogle produktbilleder for DanaSan.

DanaSan er en mindre producent og forhandler af kosttilskud og helseprodukter.

Den ene ejer kom kort efter den telefonsamtale vi havde haft om jeg kunne klare opgaven for dem, med en kasse med de syv produkter jeg skulle skyde for ham.

Han havde selv prøvet sig frem og mente ganske rigtigt, at det ikke helt var lykkedes for ham, at få noget brugbart i kassen.

I studiet har vi et lille lystelt på 80 x 80 x 80 cm i hvidt.

Det er helt perfekt til den slags optagelser.

En enkelt lampe på den ene side lidt ovenfra er nok.

Til nogle mørke produkter kan det være nødvendigt med en opspejling fra modsatte side.

Til flasken måtte jeg dog skærme af med noget sort pap for, at få den helt rette spejling i flasken.

Billederne blev leveret i lille og stor opløsning og med og uden hvid baggrund.

Jeg måtte skyde det ene produkt om, da jeg ikke havde sat hætten på flasken under første skud.

“Det er jo sådan vores kunder ser det ude i butikken”, som ejeren sagde.

Så måtte jeg ned og skyde om og så kopiere hætten ind i det første billede.

 

Continue Reading

Fabrikken: Billeder taget for NCC og seesmedia.dk


I fredagens høje sol og blæsevejr skulle jeg til Nordhavnen i Køge og fotografere en fabrik for NCC.

Jeg havde fået adressen og fået at vide, at det var en asfaltfabrik.

Det viste sig ikke, at holde stik, hverken adresse eller fabrikstypen var rigtig.

Da jeg ringede til driftslederen blev jeg dirigeret rundt om en anden fabrik (Lemminkäinens asfaltfabrik) og om til en lille ny sandtørringsfabrik.

Her tørres sand af forskellige typer og filtreres i kornstørrelser ned til 63 my, som er 0,063 millimeter.

Sandet bruges blandt andet til puds, sandblæsning og andre produkter hvor renhed og kornstørrelse skal være helt korrekt.

Fabrikken var ikke ret stor og efter en 10 minutters rundvisning var jeg klar til, at fotografere.

Jeg fik arrangeret at driftslederen læssede sand i en af de tre tragte til anlægget med en gummiged, så jeg kunne få lidt action.

Fabrikken var nemlig endnu ikke i drift, kun i indkøringsfasen, så der skete ikke så meget.

Continue Reading

Elbilerne: Pressefotos for Nissan Nordic Denmark


Forrige fredag var jeg ude hos Frederiksberg Forsyning og fotografere Nissan elbiler.

Frederiksberg Forsyning har som de første i verden fået V2G biler, som kort fortalt er elbiler, der fra deres batterier kan levere strøm tilbage til elnettet, når de er tilsluttet en lader.

Billederne skulle bruges til det pressemøde, der blev holdt i går (som jeg også var til) hvor lanceringen blev præsenteret af Nissan og deres samarbejdspartnere på området.

Der var i alt 10 Nissan e-NV200 parkeret under halvtaget bag værket.

Bilerne bruges af medarbejderne, når de er ude og servicere forsyningsnettet og arbejder altså også når de er tilsluttet ladestanderne.

Til at hjælpe mig med billederne og bilerne var en pressemedarbejder fra Nissan og en medarbejder fra det kommunikationsbureau, der havde den overordnede opgave omkring lanceringen.

Vi fik skudt billeder af bilerne alene og nogle billeder hvor kommunikationsfyren iført hjelm og vest gjorde det ud for en forsyningsarbejder.

 

Continue Reading

Oversized loads: Reportagebilleder for NCC og SEESmedia.dk


Natten til søndag var jeg på opgave for NCC.

Heldigvis var det lige i nabolaget, nærmere betegnet ved Rigshospitalet.

Her er NCC ved, at opføre nye fløje på hjørnet af Frederik den Vs Vej og Blegdamsvej.

Denne nat, skulle der fra Polen over Sverige ankomme fire blokvogne med stålkonstruktioner med en samlet vægt på lige under 100 ton.

De bredeste var godt 5 meter brede og næsten 30 meter lange.

Min opgave var, at dokumentere transporten og leverancen til byggepladsen.

Planen var oprindeligt, at jeg skulle over broen og til Sverige og følge dem derfra, men det viste sig, da de første to transporter var ankommet, de to sidste holdt klar ude på Sjællandsbroen.

Så da de to, i mine øjne, kæmpe stålkonstruktioner var på plads kørte jeg med konvojlederen Jan i hans bil ud og fulgte de to andre blokvognes vej gennem den nattemørke by.

Hver gang Jan steg ud af bilen for, med hænderne og sit røde “lyssværd” at signalere til trafikanter og lede lastbilerne igennem, steg jeg også ud og snuppede nogle skud.

Det skete tre-fire steder undervejs og da vi kørte ad Fredensbro og mod Blegdamsvej, steg jeg af og fulgte konvojen til fods hen til byggepladsen.

 

 

 

Continue Reading

Gruppebilledet: Personaleportræt hos HSR Tømrer & Partner.


En fredag for nogle uger siden skulle jeg til Rødovre og fotografere alle nogleoghalvtreds ansatte i tømrer/snedkerfirmaet HSR Tømrer & Partner.

Sommeren var så småt begyndt men da jeg kørte vestpå hang der alligevel nogle tunge regnskyer og truede mit setup, som var et udendørs billede af alle medarbejderne.

Der kom sågar enkelte regndråber på forruden af Vectraen da jeg nærmede mig Jyllingevejafkørslen på Motorring 3.

Så det var med en vis nervøsitet, at jeg sammen med Henrik, der er den ene af partnerne i virksomheden fik aftalt hvor og hvordan setuppet helt præcist skulle være.

De tunge skyer fjernede sig dog mirakuløst da samfulde nogleoghalvtreds mænd og kvinder var placeret på tre borde/bænkesæt, som vi havde stillet op udenfor den gule murstensbygning.

Så med et let skydække med en blød sol, som naturlig lyskilde, samt min til lejligheden lånte Profoto 7b, som anden lyskilde blev det helt perfekt.

Jeg afleverede efterfølgende billederne i både sort/hvid og farve.

Continue Reading

En tur på landet: Pressebilleder for NaturErhvervstyrelsen


For en måneds tid siden var jeg i det vestsjællandske og fotografere for NaturErhvervstyrelsen.

Jeg mødtes med en kommunikationsmedarbejder fra styrelsen på Gangergaardens Maskinstation ved Høng.

Her skulle vi dels tale med indehaveren og dels ud og fotografere nogle af hans medarbejdere, der var i færd med, at pløje, harve, så med mere.

Første stop var det vandhul, som indehaveren havde fået støtte til, at anlægge på en mark lige ved sit stuehus ikke langt fra maskinstationen.

Da der ikke var umiddelbar aktivitet foreslog han selv, at hente en gummiged, så kunne han flytte lidt jord til ære for mig og mit kamera.

Bagefter kørte vi ud og fotograferede en traktor, der lagde gylle ud på en mark.

Klogeligt stod jeg i den rigtige retning i forhold til vinden og ikke på noget jord, som havde fået gylle.

Senere var jeg på en mark i nærheden af Vemmelev, hvor der blev pløjet og hvor de på nabomarken kørte møg ud.

Der lå en kæmpedynge møg, som med gummiged blev læsset op i en møgspreder, som for mig lignede en terrængående lastbil.

Det var meningen, at jeg skulle have sluttet dagen af med, at fotografere en af medarbejderne i færd med at så, men da jeg nåede frem til marken hvor det foregik var han lige ved, at pakke sammen.

Da der var 45 minutters køretid til næste mark, besluttede jeg, at køre hjem.

Jeg tænkte, at jeg dels kunne køre mod Jyderup for, at gense det område jeg arbejdede meget i min tid som vikar på Venstrebladet for 10 år siden og dels være heldig at komme forbi andre der var i færd med at så.

Og ganske rigtigt: efter ganske kort tid dukkede der nogle traktorer med såmaskiner bagpå op på en mark ikke langt fra landevejen.

Jeg parkerede og skruede min 70-200 mm på kameraet og fik således de billeder jeg manglede.

 

Continue Reading

Blidahpark: Byggepladsreportage for HSR Tømrer & Partner.


I oktober sidste år brændte en lejlighed i en af de toetagers blokke, som udgør boligområdet Blidahpark ved Strandvejen i Hellerup.

Branden fik fat i taget og skaderne efter dels branden og dels vandet fra slukningen gjorde, at store dele af blokken blev ubeboelig.

Næsten alt indvendigt var ryddet væk da jeg var derude sidst i april og således var der frit kig fra nederste lejlighed og op til loftet af lejligheden ovenover.

De rå stålbjælker i etageadskillelsen var tilbage og håndværkere var i færd med, at lægge etagedæk.

Jeg skulle tage nogle billeder af det arbejde for HSR Tømrer & Partner, som stod for en del af arbejdet i bygningen.

Medarbejderne stod oppe og nede.

Nogle lagde etagedæk og andre var ved, at beklæde andensalen med gipsplader.

På så lidt plads er det rart, at have sin 8-15 mm med, så man kan få nogle oversigtsbilleder, der i kombination med tættere beskårne billeder giver et godt indblik i arbejdet på byggepladsen.

Continue Reading

Ottiliavej: Hjemmesidebilleder taget for reEL-installation.


I sidste måned var en tur omkring den ejendom, som københavns kommune indretter til modtagelse af flygtninge med asyl, der afventer henvisning til permanent bolig i København.

Det ligger på Ottiliavej i Valby og skal have plads til omkring 150 personer, når det er færdigt her i maj måned.

Jeg skulle tage billeder af nogle af medarbejderne fra reEL-installation, der blandt mange håndværkere, var med til, at sætte lokalerne i stand efter, at de i mange år har været indrettet til kontorer.

Da jeg var der, var arbejdet meget tæt på, at være færdigt, så jeg måtte lige finde nogle lokaler, hvor vi kunne skille nogle kontakter ad og få det til, at se ud som en arbejdssituation, så jeg ikke tog alle billeder i et lokale.

 

 

Continue Reading

Psykiatrihospitalet: Produktbilleder for Grohe.


For fjorten dag siden fik jeg et opkald netop som jeg havde sat mig i stolen hos min frisør. En kvinde fra et reklamebureau ville høre om jeg kunne lave en opgave og aflevere billeder klokken 13 samme da.

Det kunne jeg da godt, men blev lidt betænkelig da hun sagde, at det var i Slagelse.

Nærmere betegnet et nyopført psykiatrisk hospital, hvor Grohe havde leveret en del af armaturerne.

Jeg skulle tage billede af armaturerne og sende to billeder til reklamebureauet, som skulle bruge det til et blad, hvor deadline som sagt var klokken 13.

Jeg regnede lidt frem og tilbage og hvis jeg var færdig i frisørstolen og kunne køre fra københavn 10.45 ville jeg kunne være på location omkring klokken 12.

Så med kløen på ryggen kastede jeg mit udstyr og mig selv ind i bilen og kørte mod Slagelse.

Undervejs fik jeg fat i Henning, som var den ansatte fra Grohe, der havde haft med byggeriet at gøre og ville møde mig på stedet.

Heldigvis kunne jeg køre næsten til døren og efter 10 lange mintters venten i receptionen blev vi modtaget af en ejendomsfunktionær, der viste os hen til det badeværelse, hvor Grohes armaturer sad.

For det viste sig, at det kun var det ene badeværelse jeg skulle fotografere.

Jeg måtte så lige inden jeg skød de første billeder, hurtigt tørre alle de blanke overflader på armaturerne over, da disse var plettede af, at blive håndteret af håndværkerne.

Her kunne jeg godt have brugt noget WD40.

Jeg skulle som sagt aflevere to skud hurtigt til et blad, så jeg skød et nærbillede af håndvaskarmaturet og så hele arrangementet i bruseområdet.

To sikre skud, som blev sendt afsted inden deadline.

Efterfølgende skød jeg færdigt og kan sige, at jeg var glad for, at jeg havde medbragt min 8-15 mm fiskeøje.

Ikke alle skud med den i så lille et lokale er dog lige anvendelige lige ud af kameraet, så der skulle shoppes igennem på Mac’en efterfølgende, hvilket også gjaldt de plettede armaturer.

Inden jeg kørte hjem skød jeg også lige et par portrætter af Henning foran hospitalet.

Continue Reading

Hørecentret: Reklamefotografering for Audiovox Aps.


I begyndelsen af måneden var jeg i Ordrup for, at tage billeder i en af Audiovox’ butikker.

Jeg var blevet bedt om, at lave et par billeder til en brochure.

Jeg skulle dels lave et gruppebillede af medarbejdere fra nogle af butikkerne i kæden, der var kommet til Ordrup for, at stille op til foto og dels lave et billeder, der skulle illustrere kontakt mellem kunde og medarbejder.

Det var let overskyet og solen lavede et dejligt blødt lys, som jeg lige kunne bløde lidt op med min kameraflash.

Selvom det var koldt, bad jeg medarbejderne om, at lade overtøjet blive liggende indenfor, så vi ikke fik et billede af mennesker formummet i vintertøj.

Så det blev til nogle ture indenfor i butikken for, at få varmen for mine modeller, mens jeg stillede op til et nyt skud.

Efterfølgende tog jeg nogle billeder af en kunde/medarbejdersituation dels i butikslokalet og dels i et lokale inde bag i butikken.

Continue Reading

Nordcentret: Ejendomsfotografering for Estate Invest og Standoutmedia.


I sidste måned var jeg en tur i Benløse ved Ringsted for, at tage billeder i Nordcentret.

Centret er ejet af Estate Invest og de ville gerne i forbindelse med, at de fik lavet ny hjemmeside af Standoutmedia, have taget nogle billeder.

Billederne skulle være dels af selve centret, ude og inde, af butiksfacaderne og interiørbilleder fra de enkelte butikker.

Jeg havde fået udleveret en liste med navne på butikkerne og kontaktpersoner.

Centret har 18 lejemål, hvoraf nogle er ledige og nogle er lagt sammen, så jeg skulle fotografere 11 butikker i alt.

Da jeg ankom, kørte jeg en tur rundt om bygningen for, at danne mig et overblik.

Solen skinnede, så jeg fik lidt problemer på skyggesiden af centret, men det gik.

Da jeg færdig udenfor, gik jeg ind og fik straks kontakt til lejeren af Loppen, som navnet antyder, er genbrug og loppefund.

De to indehavere, et ældre ægtepar, var vældigt engagerede og vidste præcis hvad de ville have fotografere og hvordan.

Sådan var det med stort set alle lejere: de var imødekommende og engagerede i, at jeg skulle have nogle gode billeder.

Jeg var i centret i godt tre timer inden jeg kunne vende snuden mod København.

Continue Reading

Asfaltarbejderne: Reportagebilleder for Lemminkäinen


Via en journalistkollega fik jeg muligheden for, at se nærmere på byggeriet af den nye Nordhavnstunnel, der går går fra Lyngbyvej til Nordhavnen på Østerbro i København.

For den finske entreprenørvirksomhed Lemminkäinen skulle jeg tage en række billeder af arbejdere i færd med, at lægge asfalt i ovennævnte tunnel.

Billederne skulle bruges i deres personaleblad Lemmy (det hedder det sgu!)

Der skulle tages nogle portrætter af de medvirkende i artiklen og så nogle reportagebilleder af dem i arbejde.

Jeg fik en grundig briefing i tekst og billeder om hvordan billederne skulle se ud og ikke mindst om, at enhver medarbejder kun måtte afbilledes iført de obligatoriske sikkerhedsbriller, høreværn, samt arbejdstøj.

Jeg vidste ikke på forhånd, at Lemminkäinens ansatte i Danmark udelukkende laver asfaltarbejde, så jeg havde slet ikke tænkt på, at vi skulle stå i en tunnel og at høreværn ville være en god idé.

Det eneste, som er obligatorisk på enhver byggeplads er sikkerhedsstøvler, som jeg selv medbragte, samt hjelm.

Ud over det fik vi også udleveret en gul sikkerhedsvest.

Men som sagt var der en del larm nede i tunnelrøret.

Der udover var der også temmeligt varmt, hvilket siger sig selv, når man går og står på 150 grader varm asfalt og fotograferer.

Journalisten fik udpeget nogle medarbejdere, der skulle medvirke i artiklen og jeg fotograferede dem, så efterfølgende.

Mens hun talte med dem gik jeg rundt og fotograferede processen med, at lægge asfalt hvilket inkluderede to lastbiler (en i hver vognbane) to “strygejern”, som er de asfaltmaskiner, der opsamler asfalten, som lastbilerne læsser ned i dem og fordeler det på vejbanen, hvor efter to vejtromler (det hedder det garanteret ikke i fagsprog) tromler asfalten.

Pyh ha, det var en varm omgang!

Continue Reading

VVSerne: Hjemmesidebilleder for Nordrør og SEESmedia.dk


 

VVS firmaet Nordrør fra nordsjælland skulle bruge nye billeder til dels en hjemmeside og dels nyhedsbrev/brochure.

Jeg skulle tage billeder to steder: På Rungstedgaard, hvor firmaet står for service og vedligehold, samt byggeprojekter og en Lejerbo afdeling i Frederiksværk, hvor de laver det samme.

Der var koblet en journalist på opgaven og hun skulle lave et interview med servicelederen på Rungstedgaard, som jeg skulle tage billeder af.

Mens journalisten og servicelederen talte færdigt, gik jeg med ejeren af Nordrør og en medarbejder rundt og fotograferede badeværelser og andre installationer, de havde været med til, at lave.

Inden vi kørte mod Frederiksværk skulle jeg også lige have nogle billeder af bilerne og firmalogoet bag på en trøje.

I Frederiksværk mødtes vi med ejendomsinspektøren, som jeg også skulle tage billeder, samt en af svendene, der skulle udføre diverse serviceopgaver, som jeg skulle fotografere.

Continue Reading

Kloakarbejde: Reportagefotos for NCC og SEESmedia.dk


 

Engang mens det stadig var noget, der lignede vinter, var jeg oppe ved Søllerød Sø og fotografere et hold fra NCCs kloakafdeling.

De er specialiserede i, at line, det vil sige trække nye kloakledninger inde i gamle.

Derved undgår man et stort gravearbejde.

Det tager lang tid, da emnerne arbejder med skal have den rette temperatur og foringerne ofte skal trækkes over lange afstande.

Jeg mødtes med holdet på en villavej, hvor de var i færd med, at trække en snor igennem en kloakledning.

I den anden ende var der et spil.

Meningen var, at når foringen ankom, skulle den fæstnes i enden af snoren og trækkes de et par og hundrede meter igennem kloakledningerne under villahaverne.

Undervejs var der flere kontrolposter, så man kunne se hvorledes arbejdet skred frem.

Continue Reading

Jobopslagene: Genrebilleder til Bygningsstyrelsen.


 

I begyndelsen af året skulle jeg igen ud til en af mine faste kunder Bygningsstyrelsen.

Denne gang skulle jeg ikke tage medarbejderportrætter, men en række genrebilleder til brug i blandt andet deres jobopslag.

Pressemedarbejderen havde fået seks medarbejdere til at træde op.

Med dem skulle jeg så illustrere forskellige situationer i styrelsen: mødelokalet, samtalen over en computer og samvær i kantinen.

Jeg havde alt mit lys med, men besluttede mig for, at bruge en enkelt lampe.

Det er noget lettere, at sætte lys på denne måde og det er samtidig nemmere at få et ensartet lys på alle billederne.

Den eneste hurdle her og som så mange andre steder er det blandede lys, der ofte er i kontorer.

Der er dagslys fra vinduer og kunstlys i alle afskygninger fra lamper og belysning i lokalerne.

Så må man i de enkelte tilfælde beslutte om man skal skyde med dagslys eller man skal filtrere med et orangefilter foran lampen.

Der vil oftest være en del redigering i Photoshop efterfølgende uanset hvilket lyskilde du vælger.

Nogle gange skyder jeg også samme billede med to forskellige farvetemperaturer og ser på efterfølgende hvilket der er nemmest at arbejde med i Photoshop.

Jeg skød på seks forskellige locations i huset og alle steder fra forskellige vinkler og med udskiftning af medarbejdere undervejs.

De havde sagt, at de ønskede to-tre billeder, men endte med at vælge seks, som jeg så færdigretoucherede og sendte til dem

Continue Reading

Annoncefirmaet: Profilbilleder for hoej.dk


 

På en blæsende solskinsdag før min sommerferie, var jeg ude hos firmaet hoej.dk, der ligger ude på Strandvejen mellem Tuborg og Rotunden.

Firmaet har udviklet en internetbaseret annoncegenerator, der gør det nemmere for virksomheder, at indrykke trykklare annoncer i blandt andet aviser.

De ville gerne have enkeltportrætter af de syv medarbejdere, samt et gruppebillede.

Deres kontor lå på en af etagerne i det kontorhotel de boede i og her var det lidt sparsomt med gode locations.

Heldigvis havde indehaveren gjort noget forarbejde og han tog mig straks med op på øverste etage hvor der dels var kantine og mødelokaler og dels en stor tagterrasse hele huset rundt.

Han ville gerne have Øresund med som baggrund!? og der er altså et pænt stykke til noget, der bare minder om vand, selvom adressen er Strandvejen.

Nå, men det kunne der jo gøres noget ved.

Der var skygge på den nordlige side af tagterrassen, så her kunne jeg placere dem jeg skulle fotografere.

På den måde kunne jeg kontrollere lyset fra de to medbragte lamper helt og så lade sollyset, tagterrassen og i det fjerne, vandet gå en blænde eller to ned.

Jeg måtte eksperimentere lidt med hvor jeg skulle placere personalet og så samtidig få baggrunden som ønsket.

Der var nogle havemøbler opstillet og her kunne jeg, hvis de sad på armlænet af en stol, og jeg stod hævet lidt med min 70-200 mm på stativ, få en ok baggrund.

Jeg måtte hænge mit Domkebælte og lægge min rygsæk på det ene lampestativ.

Den anden lampe kunne heldigvis stå inde i mødelokalet og lyse ud gennem vinduet, så jeg kunne få lidt dybde i billedet.

Continue Reading

En tur på landet: Pressebilleder til NaturErhvervstyrelsen.


 

I begyndelsen af denne måned, var jeg en tur i det sydsjællandske, samt på Lolland for sammen med en pressemedarbejder fra NaturErhvervstyrelsen, at tage nogle billeder til brug for styrelsen.

Pressemedarbejderen kendte mig fra sin tid på Landbrugsavisen, så han vidste, at jeg havde en vis erfaring udi fotografering på landet.

Han havde lavet to aftaler: en på Lolland hvor vi skulle besøge det økologiske gods Knuthenlund (ikke at forveksle med Knuthenborg), der ligger ved den lille by Stokkemarke på landevejen mellem Maribo og Tårs.

Og en på sydsjælland hvor vi skulle besøge Rosenfeldt Gods ved Vordingborg.

Da vi ankom til Knuthenlund talte vi med driftslederen omkring de forskellige muligheder for fotos på bedriften.

Vejret var ikke for godt og det småregnede, så de var stoppet med at høste, hvilket ellers var en arbejdssituation vi gerne skulle have haft billeder af.

Lidt senere kom ejeren Sanne og hun fulgte med os rundt så vi kunne få nogle billeder.

NaturErhvervstyrelsen giver blandt andet støtte til landbrug til forskellige ting, såsom redskaber og maskiner, der kan bruges i den daglige drift.

Derfor var det oplagt, at fotografere en harve, som der var søgt støtte til, samt et anlæg til håndtering af korn, ærter og andet.

Vi var også en tur forbi de mange frilandsgrise og inde i den dejlige gårdbutik hvor vi smagte yoghurt og ost.

På vejen væk, kom der en masse får småløbende langs vejen og jeg stoppede og sprang ud og tog nogle billeder af dem, inden vi kørte mod Vordingborg.

Pressemedarbejderen havde aftalt at mødes på en adresse på godsets jorder, hvor man var i gang med at så efterafgrøder!?

Vi mødtes med forvalteren og han tog os med hen hvor man læssede alt de nyhøstede korn.

Her var der ellers godt vejr, men da det også havde regnet tidligere på dagen her, havde man valgt ikke at høste.

Så vi måtte nøjes med billederne af kornet og håndteringen af halmballerne på en nærliggende mark.

En stor marksprøjte, som styrelsen havde givet tilskud til, skulle også fotograferes, men den var gået i stykker, så jeg måtte nøjes med at tage billeder af dem, da den kørte væk fra marken.

En lang dag i landbrugets tegn var ved at være slut og vi vendte snuden mod hovedstaden.

Jeg havde lavet en del flere billeder end de 20 styrelsen havde bestilt, så jeg fik en lejlighed til, at sætte mit photoshelter site op, så medarbejderne selv kan gå ind og downloade de billeder de ønsker, når de ønsker dem.

På den måde skal styrelsen ikke kontakte mig hver gang de ønsker billeder og de skal ikke beslutte sig nu hvilke 20 endelige billeder de ønsker.

 

Continue Reading

Thai takeaway: Madfotografering for Thai Lanna.


 

I foråret kom jeg via en BNI netværkskollega i kontakt med indehaveren af Thai Lanna i Hellerup.

De var ved at få lavet ny hjemmeside og skulle i den forbindelse bruge billeder af deres retter.

Indehaveren havde selv prøvet, at stå og tage billederne af de forskellige retter og madvarer, men indset at det var et for stort og svært arbejde for ham.

Så derfor ville han gerne have hjælp til det fra en professionel.

Aftalen blev, at vi på en eftermiddag i restaurantens åbningstid, fik skudt så mange billeder, som jeg skønnede muligt og så ville han selv lave resten, som jeg så kunne redigere i photoshop!?

Derfor blev det hele skudt med hans semiproffe setup af lamper og kamera og popupbaggrund på dels gulvet og dels et rullebord i den meget lille kælder under restauranten.

Det var lidt af en udfordring, da der fra tid til anden kom personale og skulle hente ingredienser til de forskellige retter i de store køleskabe, som fyldte det meste af kælderens ene side og i lageret, der lå på den anden side.

Nå, men det gik ok.

Jeg holdt det så simpelt som muligt, så det var til at sætte op igen hvis vi skulle flytte rundt på det undervejs.

Underlaget var et bambusbræt på de billeder, der skulle bruges til menuen.

Helt simpelt: retterne i de sorte emballager, som de blev leveret eller afhentet i.

Så kunne kunderne ser hvad de betalte og fik.

Vi tog også nogle andre billeder, der var mere kunstfærdige med udskårne frugter og grøntsøger, som skulle bruges til menukortet.

Efter tre timer var jeg færdig og godt ør i hovedet af at skyde de mange retter.

Continue Reading

Demohaver i Bagsværd: Pressefotos for anlægsgartnerne Brdr. Sindby.


 

For 14 dage siden skulle Gladsaxe kommune præsentere de haver, som anlægsgartner Kristoffer Sindby havde været med til, at lave.

Haverne er en del af kommunens kamp mod de øgede mængder regnvand og herved gå rundt i de i alt fem haver og på dagen, der blev rykket, så jeg kunne møde op en god times tid inden gæsterne kom og dåndteringen af dette.

Der er lavet løsninger, så regnvandet bliver ledt ned i blandt andet faskiner under grunden og ikke i de kommunale kloakker.

Kommunen havde åbent hus, eller retter: åbne haver, og det skulle jeg så dokumentere fotografisk.

Planen var, at jeg skulle komme når arrangementet begyndte.

Desværre ville haverne så være fyldt med mennesker, så jeg ikke kunne få haverne for mig selv.

Heldigvis havde jeg en aftale tidligere på dagen, der blev rykket, så jeg kunne møde op en god times tid inden gæsterne kom og derved gå rundt i de i alt fem haver i fred og ro.

Ved halv firetiden begyndte folk, at komme og der blev holdt et par taler i det til lejligheden opstillede telt.

Herefter fordelte folk sig stille og roligt i haverne og jeg fulgte efter med mit kamera.

 

http://sindby.net/

Continue Reading

Husbyggeri: Byggepladsbilleder og boligfoto for HHM og SEESmedia.dk


 

For en måneds tid siden var jeg igen ude med Mogens fra byggefirmaet HHM, der bygger huse i hovedstadsområdet.

Vi skulle besøge forskellige byggepladser hvor firmaets ansatte var i færd med forskellige ting.

Det første sted var i Charlottenlund, hvor to mand var i færd med, at afslutte fundamentet og det omkringliggende terræn, hvor der før havde stået et hus, som nu var revet ned.

De arbejdede med pladevibrator og en gravemaskine.

Næste stop var i Skovlunde hvor en murer var i færd med, at sætte fliser op i et bryggers i et hus under opførelse.

Her var det trangt med pladsen, så her måtte jeg bruge mit fiskeøje.

I Brøndby var to mand i færd med, at sætte gipslofter op.

Det gik hurtigt og jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde deres skruemaskine da jeg selv byggede om her i foråret.

Så er det sgu ingen sag at lave lofter.

Mogens ville også gerne have mig til, at tage nogle billeder af et saneringsmodent hus i Nærum, da det ofte er sådan, at HHM laver sine projekter.

En familie ønsker sig en bestemt grund, men huset derpå er for gammelt til, at sætte i stand og bliver derfor revet ned.

Det var en temmelig overgroet have det lå på.

Lidt underligt, at gå rundt og fotografere et hus, der stod som det blev forladt.

Sidste stop på turen var i Hillerød, hvor jeg skulle fotografere det hus jeg tidligere havde taget billeder af udefra, indvendig.

Det var nu fuldt møbleret og jeg skulle tage nogle billeder af stuen og køkkenet.

Inden jeg kørte tog jeg også et billede af forsiden af huset, som jeg ikke kunne tage sidst, da der her var sat en anden hoveddør i da man var ved, at lave trykprøver.

Continue Reading

Bestyrelsen: Gruppeportræt for Invisio Communications


 

Den sidste opgave i 2014 var for Invisio Communications.

Da jeg blev kontaktet troede jeg, at Communications var lig med kommunikation, som indenfor medieverdenen.

Men Invisio arbejder med radiokommunikation og leverer produkter til blandt andet forsvar, brandvæsner osv.

Jeg skulle tage et billede af bestyrelsen, der var samlet til møde i firmaets danske hovedkontor på Avedøre Holme.

Jeg fik anvist et pænt stort lokale, desværre med lavt til loftet og med mødebord og stole i den ene ende.

Så øvelsen gik ud på, at få skabt så meget plads i dybden, rydde bord og stole væk, at jeg kunne få den seks personer store bestyrelse med på et billede.

Endvidere var der ikke så højt til loftet, at jeg kunne hæve mine lamper og derved få kastet lys på personerne i anden række.

Derfor havde jeg et hovedlys sat så højt op som muligt, ved siden af kameraet.

Der udover placerede jeg en lampe på hver side, den ene bouncet ind i væggen og op i loftet og den anden med en gennemlysningsparaply rettet mod motivet.

Derved kunne jeg godt få belyst alle personer pænt i samme billede.

Næste udfordring var, at få alle personer til, at stå afslappet (være fortrolig med kameraet) og samtidig udstråle erhvervsleder.

Jeg havde lagt lys på receptionisten, som jeg havde fotograferet på samtlige placeringer, hvor jeg ville have bestyrelsen til, at stå, inden jeg fik bestyrelsen linet op til foto.

Herefter skød jeg 25 billeder af bestyrelsen samlet og det lykkedes mig, at få et billede hvor alle stod godt og havde et brugbart udtryk i ansigtet.

Continue Reading

Tømrerne i Slangerup: Hjemmesidebilleder for Kristiansen og Sørensen Aps/SEESmedia.dk


 

 

Dengang det var sommer i april, var jeg en tur i Slangerup for, at lave billeder til et tømrerfirmas hjemmeside.

Det vil sige: hjemmesiden eksisterede ikke og havde aldrig eksisteret! Noget ret uvant her i 2015.

Den ene af indehaverne, Tommy tog mig på en rundtur i området hvor firmaets folk arbejdede eller havde arbejdet.

I Frederikssund var de ved, at afslutte renoveringen af en spejderhytte, så her tog jeg lidt billeder af håndværkerne i arbejde.

Herefter gik turen til Jægerspris Slot, hvor firmaet havde lagt nyt tag på en af bygningerne.

Ligeledes i Jægerspris, havde de totalistandsat en skovfogedhytte i træ og i Slangerup var vi forbi kirken, biografen og Superbrugsen.

Hjemme i firmaet spiste vi frokost og da medarbejderne var samlet tog jeg nogle gruppebilleder og profilbilleder af de to indehavere.

Jeg syntes ligesom, at der manglede noget i forhold til billeder af folk i arbejde.

Og da der i den ellers kedelige grå fabriksbygning var et fint værksted, komplet med maskinsav og –høvl og masser af værktøj på en tavle, fik jeg den anden indehaver, Anders til, at arbejde med noget træ.

Det endte også med, at de billeder var dem, der blev brugt som baggrund på hjemmesiden.

Continue Reading

Prøvehuset: Boligfotografering for HHM/SEESmedia.dk


 

For 14 dage siden var jeg i Hillerød og fotografere et næsten færdigbygget hus.

Det var firmaet HHM, der havde bygget det og da jeg ankom var gartnerne ved at lægge rullegræs og indenfor var rengøringsfolkene i gang.

Rundt om huset var der udstykninger uden huse og bar jord.

Jeg talte med ham fra firmaet, der havde bestilt opgaven og vi enedes om, at hvis vi fjernede to stakke paller, der lå på fliserne i forhaven, kunne jeg tage et billede af den side af huset, samt fra baghaven, hvis jeg fjernede en trillebør og lidt værktøj.

Mens vi var omme på bagsiden af huset, havde håndværkere tilsyneladende fjernet hoveddøren og indsat en rød stofdør med en ventilator (tror, det var noget klima- eller trykprøvning af huset) som først ville blive fjernet en time senere!?

Så havde jeg kun bagsiden som mulighed for foto.

Jeg skød med både min 8-15 mm og min 35 mm.

Jeg havde taget en tretrinsstige med, så jeg kunne komme lidt op over terrænet og få den korrekte vinkel på facaden.

Det var en dag med blæst og drivende skyer, så himlen fik et godt udseende.

Da der ikke var lagt græs i hele baghaven, valgte jeg at klone noget græs ind.

Da det var rullegræs de lagde, synes jeg ikke, at det gør noget at man kan se linjerne i det i forhold til kloningerne.

Fjernede også en spand og nogle pinde, der var banket i jorden.

Continue Reading

Tømrerfirmaet: Hjemmesidebilleder for HSR Tømrer og partner A/S


 

Mens sneen stadig dækkede det meste af Sjælland, havde jeg glæden af, at lave hjemmesidebilleder til tømreren i min BNI-gruppe.

Han ville gerne have billeder fra to byggepladser, hvor de var i gang med forskelligt arbejde.

Vognserup Herregård ved Holbæk, hvor tre mand fra firmaet var i færd med, at restaurere en lade.

Det foregik efter de gamle metoder med 10 x 10 tommer bjælker og trænagler og bolte.

Den anden plads var ved Jyllingehallerne, som skulle mere eller mindre genopbygges efter en brand raserede de næsten færdigrenoverede haller i sommeren 2014.

Her var det mest gipsarbejde, der var at fotografere.

I Vognserup fik jeg som sagt lejlighed til, at fotografere arbejde efter gamle metoder.

Dog blev der brugt maskiner til en del, men som sagt ingen skruer, men kun trænagler og bolte.

Det var arrangeret, så der var lidt forskelligt at fotografere og det gav en masse billeder af håndværkere i aktion.

I Jyllingehallerne var det gips de gik og satte op.

Hurtige og effektive (det fik mit private renoveringsprojekt til at blegne en smule) var folkene til, at måle og skære pladerne og til at sætte dem op.

Et par dage senere var jeg også på firmaets adresse i Rødovre for, at tage profilbilleder af nogle af medarbejderne.

 

Continue Reading

Byggepladssightseeing: Reportagebilleder for Hamiconsult


 

 

I midten af april blev jeg kontaktet af Hamiconsult, der er rådgivende ingeniører.

Firmaet er beliggende i Herning, men har en del opgaver i hovedstaden.

De er således i færd med opgaver i forbindelse med opførelsen af en ny skole for sundhedsuddannelser i Skelbækgade på Vesterbro og den nye Copenhagen Arena i Ørestaden.

Virksomhedens medarbejdere skulle på sightseeing på disse to byggepladser og det ville de gerne have nogle billeder af.

Jeg mødtes med dem inde på pladsen i Skelbækgade og udstyret med hjelm, vest og sikkerhedsstøvler gik vi rundt i byggeriet, der bestod af de rå yder- og indervægge, samt etagedæk.

Mens medarbejderne gik rundt og kiggede og snakkede fagligt tog jeg billeder af dem.

Efter en kort sodavandspause kørte vi til Ørestaden.

Jeg ankom lidt før deres bus og bedrev ventetiden med en sludder med vagten i porten.

Inden vi kom ind og så selve byggeriet, fik vi en introduktion til selve projektet af bygherren inde i en af pavillonerne.

Herefter gik vi rundt og så det imponerende byggeri fra ende til anden og var også oppe på det, der med tiden bliver bagerste række i arenaen.

Herfra kunne man dels se hele byggeriet, men også et godt stykke ud over Ørestaden og København.

 

Continue Reading

Direktøren: Portrætbilleder til CEO Magazine Europe/SEESmedia.dk


 

 

Mens det stadig var vinter, var jeg en tur i Ballerup og besøge alle selvstændiges onde ånd, firmaet bag NEM ID – Nets!

Her skulle jeg tage portrætter af deres direktør Bo Nilsson til bladet CEO Magazine Europe, der henvender sig til toppen af erhvervslivet, med dets portrætter af topledere.

Jeg havde fået, at vide at jeg ikke havde ret lang tid, nok kun 30-45 minutter!

Det var jo rigeligt, men det skulle vise sig, at blive til 20-25 minutter i stedet.

Men sådan er det jo ofte.

Jeg mødtes med kommunikationschefen på stedet og sammen gik vi rundt i domicilets lange snørklede gange og fandt et par locations.

Et tidligere garderobeområde, med nogle fede loungemøbler og bordeauxfarvede vægge var første location.

Anden location var Bos kontor.

Jeg ankom mens det stadig var lyst og havde egentlig udset mig indgangspartiet, som tredje location, men det måtte jeg droppe på grund af, at lyset var forsvundet da jeg endelig kunne komme i gang.

Bo var nem, at have med at gøre og da jeg kun arbejdede med en lampe, kunne jeg hurtigt lave 4-5 forskellige situationer i loungeområdet og det samme på hans kontor.

Så hans og kommunikationschefens undskyldninger om manglende tid, blev accepteret.

Jeg synes i hvert tilfælde at det blev et hæderligt resultat.

Continue Reading

Revisorerne: Brochure- og hjemmesidebilleder til Revipoint/SEESmedia.dk


 

 

I begyndelsen af april var jeg på besøg hos revisorerne i Revipoint, som er statsautoriserede revisorer i Sølvsmedien på Ragnagade Haraldsgadekvarteret på Østerbro.

Her skulle jeg lave billeder, som skulle bruges til en brochure og på deres hjemmeside.

Jeg havde fået brochurelayoutet fra grafikeren, så jeg havde en idé om hvor mange og hvilke billeder de havde brug for.

Inden besøget havde jeg haft en samtale dels med grafikeren og dels med direktøren i firmaet, så vi var enige om hvad der skulle ske.

Så over en kop kaffe med direktøren fik vi præcist klarlagt hvad der skulle skydes og de lidt modvillige medarbejdere gjort klar til foto.

Jeg skød de første billeder af hvad der skete i firmaet ved det forhåndenværende lys.

På den måde er det lidt nemmere at ”snige” sig til, at tage billeder uden at forstyrre.

Så har medarbejderne også lidt tid til, at vænne sig til ens tilstedeværelse.

Efterfølgende satte jeg en lampe op ved et mødebord og fik chefen og tre medarbejdere til, at ”holde møde” så vi kunne få nogle billeder af det.

Lampen tog jeg bagefter med ud i kontoret og tog nogle af de samme billeder, som jeg havde taget tidligere uden lys, plus nogle ekstra, som jeg var komme på i løbet af dagen.

På den måde fik jeg et godt udvalg med forskelligt udtryk.

Inden jeg gik, fik jeg chefen til, at gå med over i opgangen ved hovedindgangen, hvor vi skød nogle billeder hvor han fremstod i bevægelse i billederne.

Vi sagde farvel og jeg tog nogle billeder af facader i gården og på gaden inden jeg kørte på kontoret.

Continue Reading

En tunnelboremaskine døbes: Reportagefoto for NCC og SEESmedia.


 

Onsdag morgen klokken 06.30 indfandt jeg mig på en byggeplads beliggende ved siden af Islands Brygge kulturhus.

Her skulle jeg sammen med Ulrik, der ejer SEESmedia, fotografere dåben og den efterfølgende nedhejsning i en skakt, af tunnelboremaskinen Gertrud.

I første omgang troede jeg, at det var en Metrobyggeplads vi skulle ud på, da der blev sagt tunnelboremaskine.

Det var det ikke.

Det var der imod Hofor og NCCs byggeplads, hvorfra der skal bores en tunnel på tre meter i diameter under havnen.

Heri skal føres fjernvarmerør.

Behørigt iført sikkerhedstøvler, -hjelm og vest entrede vi byggepladsen, der trods det tidlige tidspunkt, var fyldt med arbejdere og indbudte gæster til begivenheden.

Gertrud, som boremaskinen på dette tidspunkt faktisk ikke hed, lå på en blokvogn ved siden af en 25 meter dyb skakt, hvori den skulle sænkes af en BMS-kran.

Vi blev enige om, at dele os op, så vi stod på hver sin side af skakten, så vi kunne få begivenheden fra flere sider.

Inden dåben var vi heldige, at komme ned i skakten og se hvor maskinen skulle monteres.

Her kom min 8-15 mm til sin ret og jeg kunne således få himlen og bunden af skakten med på samme billede!

Da vi kom op igen svingede Gertrud (en kvinde) flasken med champagne ind i siden af Gertrud (tunnelboremaskinen) og hun var nu døbt.

Maskinen blev anhugget og så begyndte den langsomme op- og siden nedhejsning af den 100 ton tunge og røde maskine.

Jeg stod så jeg kunne få både kranen og maskinen med i billedet.

Da maskinen var vel nede i skakten, var jeg en tur på bunden igen for, at tage billeder af dens placering og de belgiske arbejderes montering af den i skakten.

Da vi fotografer blev for påtrængende og vi havde fået vores billeder, blev vi kørt op i elevatoren igen.

 

Continue Reading

Vandrerhjemmet: Konferencebilleder til erhvervsbrochure.


 

 

Min BNI-netværkskollega, Lasse Borch fra Danhostel, hvor vi holder vores møder, skulle bruge nogle billeder til en brochure om vandrerhjemmets konferencefaciliteter.

Derfor skulle jeg i samarbejde med vores kommunikationsrådgiver, grafiker og trykkeri udarbejde denne.

Når jeg laver denne type illustrationer af mødeaktiviteter, vil jeg gerne lave det live, så får man det bedste resultat.

Men da tidsplanen var stram og vi kunne få nogle af BNI-kollegaerne til, at stille op, gjorde vi det.

Så en onsdag morgen efter vores møde, arrangerede vi følgende situationer: møde, workshop, konference, mingling, madfoto, værelser og nogle udendørsbilleder.

Jeg satte nogle lamper op i konferencelokalet og fik placeret personerne omkring bordet, hvor vi havde lagt lidt blokke, papirer og skriveredskaber, samt kaffekopper.

For at få det til at fungere og blive naturligt, skal der ske lidt, også selvom det er nogle ret stationære situationer vi skulle illustrere.

Så jeg bad dem om, at tale om et eller andet: ferie, arbejde – hvad som helst.

I mens snakken gik, bevægede jeg mig stille og roligt rundt om bordet og skøde tæt og bredt.

Vi fik linet en tavle op og Lasse sprang ind i rollen oplægsholder.

Efterfølgende lavede vi konferencebilleder med nogle som deltagere og en som taler.

Der udover tog vi nogle billeder hvor der blev minglet ved nogle højborde i cafeteriaet for, at lave det lidt mere casual.

I køkkenet tog jeg nogle billeder af noget mad og en af kokkene i færd med at tilberede en tallerken ved et af bordene.

Vi var også et smut omkring et par af værelserne og til sidst tog vi nogle billeder udenfor.

Continue Reading

Autoværkstedet: Gruppebillede hos Bilia Albertslund


 

Bilia, som blandt andet forhandler Renault, skulle bruge et samlet billede af personalet i deres afdeling på Roskildevej i Albertslund.

Jeg havde før billedet skulle tages, været ude og tale med filialchefen og se på hvor billedet skulle tages.

Jeg havde egentlig forestillet mig, at det skulle tages foran forretningen, med personalet linet op med et skilt i baggrunden.

Men det mente chefen ikke ville være godt, da vi kunne risikere, at det regnede, så vi rykkede i værkstedet.

Vi fik arrangeret, at der blev sat forskellige Renaultmodeller på liftene, der står i en halvcirkel, som blev løftet til arbejdshøjde.

På gulvet imellem liftene, blev personalet så stillet i spredt orden, mens jeg fra en 4-5 meter høj stige havde det forkromede overblik.

Desværre kunne jeg ikke fotografere med kameraet på stativ, som jeg plejer, så jeg skulle fedte lidt med at klone hoveder med lukkede øjne og et bord der skulle fjernes, efterfølgende.

Trods det forhold, at jeg kun havde to 500 watts lamper og en enkelt 300 watts med til, at lyse det store lokale op, gik det egentlig meget godt.

Billedet blev efterfølgende trykt som banner til facaden.

Continue Reading

Workshop hos Dare2mansion: Konferencefotografering for Effectmanager.


 

 

Tirsdag i sidste uge var jeg til workshop eller erfa-dag, som det kaldes i visse brancher, hos Effectmanager, der laver løsninger til detailhandlen og dens leverandører.

Ofte når man er til konferencer er emnet ikke lige noget man ved noget om, eller for den sags skyld, synes om.

Det kan ofte være ret kedeligt.

Men hvis man prøver, at lytte efter og forsigtigt spørge, kan man faktisk få indsigt i fagområder man ikke vidste noget om, endsige vidste eksisterede!

Således var det også ret sort snak denne dag, men blev dog lidt klogere på visse ting.

Dare2mansion er, efter min mening, et ret alternativt konferencested.

Ingen glinsende glasfacader med rustfrie indfatninger og gelændre, men derimod rustikke og spændende lokaler i et gammelt bilreservedelslager på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro.

Her mødtes 25 leverandører fra dagligvarebranchen til erfaringsudveksling og læring om Effectmanagers itsystemer.

Min opgave var, at skildre dagen i billeder.

Der var oplæg fra Effectmanager og deres samarbejdspartnere og efter frokost var der gruppearbejde i fire lokaler.

 

effectmanager.dk

dare2mansion.dk

 

Continue Reading

Medarbejderfotografering i Glostrup: Portætfotografering for Folke Larsen/SEESmedia.


 

En af de sidste opgaver i 2014, var medarbejderfotografering hos virksomheden Folke Larsen i Ejby ved Glostrup.

De ville gerne have en stak nye billeder af medarbejderne og da medarbejderne fra afdelingerne i Jylland også var i huset denne eftermiddag, kunne fotograferingen kun foregå i dette tidsrum.

Deres kommunikationsmedarbejder havde linet det hele op og adviseret alle medarbejdere om fotograferingen.

Aftalen var, at jeg tog en stribe billeder af hver medarbejder, fra flere forskellige vinkler og de herefter kunne vælge det endelige.

Billederne skulle tages på de respektive medarbejderes arbejdspladser, som for hovedpartens vedkommende, var i kontorer.

Der udover var der to medarbejdere på lageret og i ekspeditionen og to medarbejdere på værkstedet.

For, at holde det simpelt, havde jeg taget en enkelt lampe med paraply med, så jeg ikke havde så mange ledninger og grej, at flytte rundt med.

Kommunikationsmedarbejderen var oppe på mærkerne og der var ikke mange pauser eller spildtid.

Enkelte medarbejdere var lidt svære, at arbejde med, men det fik vi løst, kommunikationsmedarbejderen og jeg i samarbejde.

Så alt i alt en rimeligt gnidningsløs fotografering.

 

Continue Reading

Havemanden: Hjemmesidebilleder til Roskilde Ejendomsservice/SEESmedia.
















I midten af oktober måned var jeg en tur i Roskilde for, at tage billeder af Joachim Vuijk og en af hans medarbejdere i Roskilde Ejendomsservice.

Trods det sene tidspunkt på året, var der sol og en nogenlunde temperatur.

Location for fotograferingen var en andelsforening med en del grønne områder.

Her kunne jeg nemt tage billeder af græsslåning, ukrudtstrimning og –brænding, viceværtservice, hækklipning med mere.

Jeg bad Joachim og hans medarbejder om, at gøre arbejdet som det normalt ville gøre det, så billederne blev så naturlige som muligt.

Hvis noget glippede en enkelt gang, lavede jeg her og der et opstillet billede.

På den måde får man de mest naturtro billeder.

Da vi efter halvanden times tid var færdig ved andelsforeningen, kørte Joachim og jeg hen til en græsplæne i et nærliggende industriområde, så jeg også kunne tage billeder af hans store græsslåmaskine.

 

www.roskilde-ejendomsservice.dk

 

Continue Reading