Udvalg af de mange billeder jeg tog i 2024.
I sensommeren fik jeg til opgave at, tage billeder til it-firmaet Mainbrains nye hjemmeside.
Opgaven var den klassiske: medarbejderportrætter og situationsbilleder fra kontoret.
Meget klassisk disciplin: fotografer nogle temmeligt statiske (læs: sidder ved et bord og arbejder) mennesker på arbejde.
Udover billederne til kontoret foreslog jeg, at jeg tog nogle billeder udenfor.
Kontoret ligger i Bella Center på Amager og således også op til Ørestaden.
Så min tanke var, at lave nogle cityscapes, som kunne bruges som baggrund til siderne på hjemmesiden og til f.eks blogindlæg.
Den type billeder er ofte gode til, at krydre en hjemmeside med, da der som her, ikke er nogle fysiske produkter at fotografere.
Jeg mødte op på kontoret og vi linede op i et tomt kontor nede ad gangen til personaleportrætter.
Helt klassisk, hvid baggrund og to softbokse.
Efterfølgende var det tid til, at lave situationsbilleder og her kommer det svære.
At lave engagerende billeder af personalet i arbejde.
Her må man tænke kreativt.
Jeg spørger ind til hvor de enkelte sidder og hvem de arbejder sammen med og hvem der holder møder med hvem og hvor det foregår.
Så er det ellers bare at få billeder af alle medarbejdere i kassen mens de er i en arbejdssituation.
Så vi satte flere “møder” op, både i det ene kontor og ved et højt bord i en mellemgang.
Jeg ville egentlig godt have skudt situationsbillederne ved det forhåndenværende lys.
Men da der i disse kontorer kun er vinduer til det ene side, som til gengæld fylder fra gulv til loft, og dermed giver en massiv “overvægt” af lys fra den ene side, blev jeg nødt til, at bruge min ene studieflash til udfyld og oplysning.
Heldigvis er den på batteri, så den er dejligt mobil.
Til den slags lyslægning er der ikke behov for en softboks, det er bare om, at bounce den ind i en væg eller op i loftet.
Udover situationsbillederne skød jeg også nogle videoklip, som senere blev redigeret sammen af en kollega.
Videoerne ligger som baggrund på nogle af firmaets sider og annoncer og skaber en dynamik, som supplement til stillbillederne.
Dagen sluttede af med billeder af nogle af medarbejderne på en gangbro inde i selve Bella Center, hvor lyset skinner gennem vinduerne foroven og bliver brudt af “vinduesrammer” og søjler og overlæggere.
Disse billeder skød jeg uden flash.
En af de følgende dage tog jeg min ladcykel ud og lavede billederne af Ørestaden i den nedgående sol.
Før påske var der fernisering på det lyskunstprojekt jeg tidligere fotograferede på KTK-grunden.
Som skrevet, (se tidligere indlæg her) skulle lyskunstner Jakob Kvist sammen med elektrikere færdiggøre og endeligt installere lyset i skurene på pladsen, som deltagerne i workshoppen havde været med til at placere.
Aftenen begyndte med snacks og drikkevarer og taler mens det stadig var lyst.
Der blev lyttet og snakken gik.
Efterhånden som solen gik ned begyndte værket at tage form.
Jeg fotograferede under hele seancen da det dalende lys giver forskelligt udtryk og da nogle af lysene sidder oppe under tagene kan de sagtens fotograferes mens der er temmeligt lyst.
Der blev serveret aftensmad og da mørket begyndte at falde på returnerede folk til pladsen og beundrede værket i dets fulde form i mørket.
Jeg endte med billeder taget på stativ da det var helt mørkt.
For 14 dage siden var jeg til lysworkshop for, at tage reportagebilleder i KBH+ på KTK-grunden (Kommune Teknik København)
Grunden husede indtil 2006 det kommunale entreprenørselskab, KTK, der blandt andet stod for snerydning, og ligger mellem Haraldsgade, Ragnhildsgade, Vermundsgade og Rovsingsgade.
På grunden ud mod Haraldsgade, står resterne af de garager der var på grunden dengang.
De fremstår som pavilloner uden vægge.
De skal nu udsmykkes med lys og til aftenens workshop var lyskunstner Jakob Kvist, tovholder på projektet, der skal munde ud i en permanent belysning i området, indtil der skal bygges nyt om et par år.
Workshoppen begyndte i lokalerne hos KBH+ hvor de fremmødte borgere blev sat ind i opgaven.
På et bord lå lysstofrør i alverdens farver
Rørene skulle tjekkes og efterfølgende sættes op i de to gamle garager, der nu står uden vægge, og blandt andet bliver brugt til parkour.
Mens mørket faldt på gik de fremmødte med stor entusiasme igang med at stripse rørene fast rundt omkring i garagerne.
Da mørket var faldet på og arbejdet udført, gik vi op for at spise.
Aftenen sluttede af med gennemgang af projektet i garagerne.
I aften (den 20. marts) er der fernisering på de endelige installationer, som er udført af elektrikere efter borgenes og Jakob Kvists anvisninger.
Jeg har et par gange tidligere lavet arkitekturbilleder for elministeren.dk
Udover at sælge lamper og andet belysning laver elministeren.dk også rådgivning om og udfører belysning inde og ude.
Jeg har således været tre steder for, at tage billeder af projekter her i København.
Da belysning tager sig bedst ud når der er lidt eller intet dagslys skal disse opgaver udføren enten før solopgang eller efter solnedgang.
Derfor var jeg en tidlig og blæsende morgen på Vesterbro, nærmere bestemt i Carlsbergbyen for, at fotografere to af projekterne.
Det første var lys under håndlister og langs en vandrende på Ottilia Plads.
Jeg havde taget min næsten nyerhvervede (havde brugt den til videooptagelse i Schweiz først i januar) monopod fra Surui med.
Den er let og har tre støtteben, så den i en snæver vending kan bruges i stedet for et traditionelt fotostativ, der ofte er noget tungere (de to jeg har fra Manfrotto er i hvert tilfælde)
Det er bedst at tage disse billeder ved så lav iso som muligt og så bliver lukkertiden lidt længere.
Anden opgave i området var i det nyligt genåbnede besøgscenter på Carlsberg: Home of Carlsberg.
Her har elministeren.dk ombygget nogle originale gaslamper til nye lyskilder.
Der var nogenlunde skyfrit denne morgen og lyset var blevet temmeligt kraftigt, så jeg måtte blænde meget ned for at underbelyse billederne, så det så ud som om det var mørkere end det var.
Der udover skulle jeg også have lyskilden i lamperne til at træde frem, så den måtte ikke bliver overbelyst.
Jeg nåede akkurat at tage billeder af de mange lamper inden de begyndte at blinke for til sidst at blive slukket.
Et par dage senere var jeg på Langelinie hvor blandt andre Bjørn Nørgaard har været med til, at lave den Genmodificerede Havfrue og det Genmodificerede Paradis.
Det var ikke selve kunstværkerne jeg skulle fotografere, men nogle sorte granit “kantsten” hvor der langs hver side var lys.
Jeg var taget afsted i lidt god tid da jeg gerne ville have lidt af himlen med, som var næsten uden skyer.
Hvad jeg ikke havde tænkt på var, at lyset sådanne steder selvfølgelig ikke bliver tændt på et bestemt tidspunkt, men efter en lyssensor som tænder lysene når det er mørkt nok.
Så jeg måtte gå et par runder langs vandet, hvilket var ret fint da jeg ikke har været på denne side af Langelinie længe, og vente på at lyset tændte.
Modsat et par dage før hvor der kom mere og mere lys på himlen, var det naturligvis lige omvendt denne eftermiddag hvor der blev mindre og mindre lys.
Men jeg fik mine billeder og himlen blev flot på dem.
Endnu en gang har jeg været på Bispebjerg Bakke og lave video om hospitalsbyggeriet.
I modsætning til de mange andre gange jeg har været heroppe hvor solen har skinnet fra en næsten skyfri himmel, var der denne tag overskyet.
Det irriterede mig faktisk lidt, da jeg synes at droneoptagelser ofte gør sig bedst i sol og hårdt lys, så der kan komme godt med kontrast i motivet.
Men jeg fandt ud af, at der var flere fordele ved det skyede vejr.
For det første var det noget nemmere, at se på skærmen hvad jeg filmede, det kan ofte være et problem når solen banker ned.
For det andet var det meget nemmere, at se dronen på himlen.
Ofte når solen skinner kan den være svær at se i modlys og man bliver blændet.
Men med et jævnt fordelt lys og mindre kontrast mellem drone og himmel var den faktisk overraskende nem at se trods sin lille størrelse.
Dog betød det skyede vejr også, at det faktisk begyndte at regne inden jeg havde lavet dagens droneoptagelser færdige.
Heldigvis holdt det ret hurtigt op igen og det var således ikke noget der rigtigt forstyrrede mit arbejde.
Siden sidste optagelser heroppe er der blevet bygget i højden og vi var inde i byggeriet for, at filme håndværkerne i gang med, at støbe gulv, binde jern og sætte betonelementer oppe.
Som vanligt var der gang i kranerne og jeg skulle lige holde tungen lige i munden et par gange hvor de svingede og hejste ting op eller ned.
Jeg er meget forsigtigt når jeg flyver på byggepladser med kraner, så jeg tager ingen chancer, men en gang imellem kan det være svært, præcis at bedømme højden på de mange kraner på pladsen, så jeg måtte lige gå lidt op i højden så jeg var sikker på at komme over en af kranerne da jeg lavede en optagelse med dronen lodret ned.
Du kan se sidste video fra byggeriet her.
Som det vil være nogle bekendt har jeg min gang på byggepladsen på Bispebjerg Hospital.
Jeg kommer på besøg en gang imellem med min drone og mine kameraer for, at tage billeder og lave video.
I marts og i april var jeg oppe og drone og filme materiale til denne video, samt tage billeder.
Siden sidste film, hvor det store hul de skal “putte” det nye hospital ned i var næsten tomt, er der for alvor begyndt, at ske noget.
Man er ved, at støbe fundamenter og rejse mure og køre sand og grus op og ned ad bakkerne.
Der udover er der blevet rejst byggepladskraner og ved første flyvning i marts var der også en mobilkran til stede.
Det giver lidt ekstra udfordringer i forhold til, at flyve drone da det kan være svært helt, at bedømme afstanden til kranerne og specielt når de arbejder, hvor de svinger deres last hen.
Jeg flyver meget konservativt, når jeg flyver med drone.
Det ville være ærgerligt, at forårsage en ulykke og ikke mindst smadre min drone.
Men heldigvis har jeg en kommunikationskonsulent, samt en sikkerhedsmanager ved min side, der dels fortæller mig hvad der skal filmes og dels fortæller mig hvor jeg kan stå og filme, samt flyve og filme.
Jeg har opdaget en ulempe ved, at min DJI Phantom 4 er gået på pension og erstattet med en DJI Mini 2: Phantomen var stor og hvid og nem, at se på for eksempel en byggeplads.
Det samme kan ikke siges om Minien.
Til gengæld er den noget nemmere, at have med sig når man også skal lave stillbilleder og video.
Den er qua sin størrelse lige til, at pakke ned i en skuldertaske og have overhængt mens man arbejder og den er nem og hurtig, at gøre flyveklar.
Så jeg skal bare have øjnene med mig og tage den med ro når jeg flyver.
Begge dage blev også udskudt grundet lidt for meget vind.
Ikke dermed sagt, at jeg ikke kunne have fløjet med den vind der var lovet, det er bare bedre at være på den sikre side og ikke tage chancer når man flyver blandt byggepladskraner.
Medarbejderne i Områdefornyelsen Bispebjerg Bakke ville gerne have mig til, at tage nogle billeder af området de arbejder i.
Så et par dage sidst i april tog jeg nogle ture af nogle timer rundt i kvarteret med kamera og drone.
Opgaverne lød på, at fotografere Bispebjerg Torv og ned langs Frederiksborgvej, Bispeparken, der er et boligområde på hjørnet af Frederiksborgvej og Tuborgvej, dele af kirkegården, der vender ud mod vejen, samt hjørnet af kirkegården ved Skoleholdervej og Lersøparken.
Jeg havde undersøgt mulighederne for, at tage dronebilleder, da det blev efterspurgt og det blev til billeder af kirkegården, Bispeparken og Lersøparken.
Desværre er der også på Bispebjerg, som så mange andre steder i københavn, en masse vejarbejder og det gør det lidt svært, at finde de rette vinkler på alle billederne.
Inde i Bispeparken er de i gang med et større renoveringsprojekt, så her var jeg også lidt begrænset i de billeder jeg kunne tage, så det hele ikke endte op med stilladser og skurvogne.
På hjørnet af Skoleholdervej og Frederiksborgvej skulle jeg tage et billede af kirkegården udefra og gerne hele krydset.
Her var det også problematisk, da der var stillads på ejendommen ved siden af og hele stilladset var prydet af et stort reklamebanner.
Jeg kunne sætte dronen op på den anden side af krydset og tage et billede fra luften, hvor banneret ikke dominerede billedet så meget.
I Lersøparken var der ikke så mange mennesker, så det gik stille og roligt både med foto og drone.
Før ferien var jeg på opgave for firmaet Ajos, som jeg efterhånden har lavet en del for, hvor jeg skulle fotografere to skoler de har været med til, at opføre på Amager.
De to skoler er midlertidige bygninger lavet i moduler, som man også ser det på nogle byggepladser.
De er også svanemærkede og når man bevæger sig rundt i dem bemærker man ikke at det er moduler, der er sat ovenpå hinanden.
Den ene skole ligger klos op ad Royal Arena og den anden ligger på den såkaldte Sigteliniegrund ved Vestamager metrostation.
Begge steder skulle jeg tage billeder og video fra drone og efterfølgende interiørbilleder af udvalgte lokaler.
Grundet placeringen på Amager og i nærheden af lufthavnen må jeg kun flyve op til 40 meters højde og ved skolen ved Sigteliniegrunden skulle jeg ydermere holde mig væk fra Amager Fælled da det er et naturbeskyttelsesområde, hvor man ikke uden videre må flyve med drone.
Jeg har erstattet min DJI Phantom 4 med en DJI Mini 2, der kun vejer 249 gram, hvilket har den fordel, at jeg ikke skal tage højde for uvedkommende personer indenfor dronens sikkerhedszone, som jeg skulle det med min Phantom.
Det betyder dog ikke, at jeg må flyve frit, jeg må stadig ikke overflyve større menneskemængder, så hvis der f.eks kommer en daginstitution eller skole på udflugt, må jeg ikke kredse over dem.
Men det har sine fordele i forhold til, at flyve i nærheden af veje med fodgængere, cyklister og bilister.
For et par måneder siden var jeg på rundtur i storkøbenhavn og et smut i Ringsted for, at lave billeder for Milton huse.
Billederne skulle bruges i deres kundemagasin.
Sammen med marketingdirektøren var jeg først på deres kontor i Herlev for, at fotografere tegneren Mads, der sammen med afdelingsdirektøren Claus, skulle fotograferes til en artikel om Mads.
Efterfølgende tog vi ud til Mads’ kolonihavehus i Dragør, som han sammen med sin hustru har brugt meget tid på, at ombygge.
Her skulle vi have billeder i familiens udekøkken, sammen med deres søn.
Jeg havde taget min profotolampe med, som til billedet i udekøkkenet, blev stillet op indenfor, så der kom noget lys i vinduet.
Det var en solskinsdag, så der var en stor forskel på lys og skygge i netop det billede, men det lykkedes, at tage et billede, hvor højlysene var bevaret og skyggerne belyst godt.
Jeg skulle også tage nogle billeder indenfor af det meget lille, men ret godt udnyttede kolonihavehus.
Tredje location var hos en familie i Ringsted, der havde fået bygget et helt nyt hus.
Her skulle vi have billeder af familien sammen i færd med, at gøre ting som familier gør: lektielæsning i køkkenet, hygge i alkoven, hygge og leg i stuen og til slut billeder i den store dobbeltgarage.
Alle billeder er opstillet, men som jeg gør med den slags billeder: jeg placerer modellerne og lader dem gøre, som de ville gøre i en situation hvor jeg ikke var til stede og så tager jeg mig tid til, at bevæge mig rundt om motivet, sætte lampen (jeg brugte kun min profoto, som jeg bouncede op i lofterne) og skifte brændvidde.
En kold weekendeftermiddag tidligere på året tog jeg cyklen 5-600 meter ned ad gaden til den nye metrostation ved Nordhavn.
Her, og på stationen Orientkaj, skulle jeg fotografere belysning i de gelændere, der er opsat ved nedgangen til stationerne.
Opgaven var bestilt af det nordjyske firma Elministeren, der har specialiseret sig i belysning sådanne steder.
Det var første opgave for firmaet og selvfølgelig havde vi gennemgået opgaven, men det resulterede i en stor stak endelige billeder.
Det var også første “skarpe” opgave med mit Fuji XT-4.
X100Ven havde jeg brugt på nogle opgaver, så jeg skulle lige skyde mig ind med to af objektiverne: Samyang 8 mm fiskeøje og min 50 mm 2.0.
Jeg havde taget stativ med, som jeg normalt har til den slags opgaver, men det blev slet ikke taget i brug.
Dels begyndte fotograferingen lige inden den blå time sænkede sig med sit blålige skær og dels var der bare en masse lys, at hente på stationerne.
Og så selvfølgelig det, at jeg har stabilisator i mine Fujihuse, gør at jeg nemt kunne holde billederne skarpe på helt ned til 1/30.
Det havde jeg ikke turdet med mit Canon.
Endnu en gang har jeg været ude at flyve for Ajos.
Denne gang ved Skolen i Sydhavnen, hvor der langs hele den ene side af skolen er opstillet en pavillon i tre etager, der samlet set udgør en bygning i sig selv.
Opgaven endte med, at strække sig over to dage, en eftermiddag og en formiddag.
Det var på grund af lyset, at vi blev nødt til, at skyde over to dage.
Om eftermiddagen, efter at børnene var gået hjem, kunne jeg også skyde alle interiørbillederne og så den ene side af bygningen, der var badet i sol.
En formiddag, ugen efter, skød jeg udvendigt fra, både med drone og mit kamera.
Jeg havde kommunikationsmedarbejderen fra Ajos ved min side, så vi med møge og besvær kunne få dronen op, og ned igen, når der nærmede sig cyklister eller fodgængere.
Til opgaven måtte jeg også søge tilladelse hos Københavns Politi, da jeg skulle flyve indenfor en afstand af 150 meter fra en af deres bygninger.
Så på dagen for flyvningerne skulle jeg ringe til en politiinspektør og fortælle at jeg fløj.
Det var ret nemt og problemfrit.
Tidligere på måneden var jeg ude på Bertha Von Suttners Vej, lige bag ved H.C. Ørstedsværket og ved siden af byggepladsen til den nye Enghave Brygge Station.
Her har Ajos opført et pavillonbyggeri der bruges som midlertidig skole og SFO af Københavns Kommune.
Min opgave var, at tage interiørbilleder af de vigtigste elementer i byggeriet, samt dronebilleder og dronevideo, der skal redigeres sammen til en videopræsentation af byggeriet.
Vi kunne først komme ind på skolen ved 17-tiden, men jeg ankom en lille times tid før, for lige at finde ud af hvad vi skulle fotografere.
Der var sol fra en klar himmel og godt med lys i de fleste lokaler.
Jeg skød med mit 8-15 mm fiskeøje, min 35 mm og lidt detaljebilleder med min 70-20 mm.
De fleste billeder af lokalerne blev skudt på stativ, mens detaljebillederne blev klaret i fri hånd.
Der var drønvarmt i lokalerne, da solen stod lige på.
Termometeret toppede ved 29 grader, så selv om det er nogenlunde stillestående arbejde var jeg noget gennemsvedt da jeg gik udenfor for, at lave droneoptagelser.
Solen var allerede begyndt at trække lange skygger, så der var begrænset med tid, men til gengæld gav det nogle ret kreative billeder når jeg skød lodret ned over byggeriet.
Da der begyndte at komme lidt gang i forretningen igen i maj måned fik jeg en henvendelse fra Daugaard Pedersen, der er totalentreprenør og blandt andet bygger kontorer, butikscentre og lagerbygninger.
Opgaven jeg skulle ud på var i Roskilde, nærmere Roskilde Retail Park, et forholdsvis nyopført butikscenter mellem motorvejen og jernbanen ved Roskilde Øst og Trekroner, hvor jeg skulle tage nogle dronebilleder, lidt billeder af facade og indgange, samt parkeringsområde og inde i butikkerne.
Jeg skulle tage hensyn til den meget nærliggende motorvej og den meget nærliggende jernbane, da jeg skulle flyve med drone.
Der er cirka 50 meter fra det ene hjørne af ejendommen og til motorvejen og på nordsiden knap 25 fra facaden og til banelegemet.
Jeg kom i god tid før butikkerne åbnede, så jeg kunne flyve i fred for kunder.
Det var nok at skulle koncentrere sig om at holde afstand til vejen og banen.
Da butikkerne åbnede var jeg rundt i dem og fotografere.
Det gik rimeligt nemt, der var blevet fortalt at jeg skulle komme, så det var bare at gå i gang.
Kamera på stativ og 8-15 mm og min 35 mm og stille og roligt skyde sig igennem lokalerne.
For et par uger siden var jeg en tur i Smørum udenfor København.
Her har Combi Byg opført institutionen Paddehatten for Egedal kommune.
Den indledende forespørgsel gik på nogle dronebilleder af den nyopførte bygning, men det endte med en gennemfotografering af hele institutionen både ude og inde og så i tillæg en lille 180 graders dronefilm.
Den dag jeg var deroppe var det godt vejr med høj himmel og enkelte skyer.
Da legepladsen i institutionen allerede var taget i brug skulle fotograferingen foregå efter klokken 14 hvor de voksne og børnene havde forladt stedet.
Der var stadig nogle håndværkere til stede i og omkring bygningen og ordne det sidste ligesom personalet var i færd med at flytte ting fra den gamle institution til den nye.
Men det var ikke noget, der forstyrrede min flyvning eller fotografering.
Jeg begyndte indenfor hvor jeg gennemfotograferede lokalerne.
Til det brugte jeg stativ, fjernudløser og mestendels mit 8-15 mm fiskeøje.
Til enkelte billeder brugte jeg også min 35 mm.
Når man bruger et fiskeøje er det vigtigt, at kameraet er i vater på begge ledder.
Ellers kæntrer billederne.
Godt nok kan man nemt rette styrtende linjer op i camera raw, men det er bedst at klare det i optagelsen.
Efterfølgende lavede jeg optagelser med dronen udenfor.
Her gjaldt det både de rene droneoptagelser, hvor man hænger højt oppe og får et indtryk af at billedet er taget fra luften og også deciderede arkitekturfotos taget direkte ind på bygningen, som var de taget fra et højt stativ.
Her er dronen et godt redskab, når man lige skal have den rette vinkel på en bygning og man kun har behov for, at hænge tre meter over jorden.
Jeg sluttede af med en 180 graders video af institutionen.
Vi havde talt om en 360 graders, men det kunne ikke lade sig gøre, da der på hele den ene side var et villakvarter.
Der hvor jeg fløj var der bar mark.
Link til flere corona lockdownbilleder.
Et sted der til daglig er nærmest umuligt, at sende en drone op fra er Rådhuspladsen i København.
Her har man metrostation, busholdepladser, gående og langs siderne på H.C. Andersens Bouldevard og Vester Voldgade: cyklister og bilister.
Så hvis jeg skulle flyve her en hverdagsmorgen skulle jeg enten meget tidligt afsted, før fem og så en tirsdag eller en onsdag, hvor de mange branderter på vej hjem nok ikke er så mange som en fredag, lørdag eller søndag morgen.
Pudsigt nok fløj jeg fra Rådhuspladsen i søndags.
Jeg er så heldig, at jeg bor 150 meter fra metrostationen på Poul Henningsens Plads på Østerbro, så valget af transportmiddel var ret let.
Jeg havde selvfølgelig kigget lidt på kort og hørt en kollega, der havde fløjet herinde forleden, om forholdene.
Han gav samme melding, som var min oplevelse – det er ret stille herinde om morgenen.
Da jeg steg op af metroen, sad der et par, der så ud som om de havde været i byen (hvor man så ellers gør det i disse coronatider?), på en bænk tæt ved metroen, men ellers var der ingen.
Jo, der holdt en enkelt taxa på holdepladsen ved Strøget og nogle få biler kørte forbi på HCAB.
Jeg havde målt pladsen til, at være lidt under 100 meter bred og cirka 165 meter lang.
Jeg gik op og stillede mig nedenfor trappen til rådhuset.
Her kunne jeg overskue det hele og holde min sikkerhedsafstand mere eller mindre i bredden, men i hvert tilfælde i længden.
Der ligger et par ambassader imellem Strøget og Vestergade, hvis sikkerhedszoner rager lidt ind på pladsen, men ikke i en grad, der bekymrede mig.
Det var alligevel med en hvis bæven, at jeg sendte drone til vejrs, men det varede kort!
30 meter maksimumhøjde er nået, stod der på skærmen!
Shit, havde jeg overset et eller andet i forhold til sikkerhedzoner?
Heldigvis kunne jeg fikse det ved, at lande dronen og gå ind i menuen og bekræfte min allerede indstillede maksimumhøjde på 120 meter og flyve igen.
Det var overskyet, men ret lyst og jeg fotograferede pladsen rundt i flere højder.
Generelt skyder jeg mange billeder af de enkelte motiver for så at udvælge de bedste i forhold til vinkel og belysning.
Jeg havde tænkt tanken, men blev alligevel lidt overrasket, da to gutter med en Mavic dukkede op.
De spurgte om det var ok, at de fløj?
Selvfølgelig, jeg kan jo ikke nægte dem, at flyve bare vi kigger efter hinanden, så går det jo.
“Hvad laver I – har I en tilladelse til det der?”, lød det pludselig bag os.
En rådhusbetjent var mødt ind på arbejde og synes, at han skulle påtale, at vi fløj.
Jeg måtte forklare ham pænt, at så længe vi havde dronebevis og notificeret politiet, var alt i orden.
“Men skal I ikke spærre af?”, spurgte han så.
Nej, vi skal ikke spærre af og hvis det var nødvendigt havde vi ikke fløjet her.
Han gik heldigvis igen og kom ikke tilbage med kollegaer og skulle spille op.
Lidt senere kom solen til syne mellem skyerne og det varme bløde lys gav nogle helt anderledes billeder end de blålige morgenbilleder jeg havde skudt indtil nu.
Alt i alt var det en god flyvning på rådhuspladsen.
Tænker på hvornår jeg får chancen igen?
Link til flere corona lockdownbilleder.
Selv om jeg har boet på Østerbro i snart 27 år og kørt temmelig mange gange forbi Østerport og dermed også passeret Østre Anlæg, kan jeg tælle på en hånd, hvor mange gange jeg har været i parken.
En af gangene skulle jeg fotografere smørrebrødsjomfruen Ida Davidsen, der bor i Stockholmsgade og gik sin faste morgentur der.
Så det var lidt ubetrådt land begav mig ud på.
Det jeg kunne huske var, at området er ganske kuperet sammenlignet med Fælledparken, som jeg kender som min egen bukselomme, og at Statens Museum for Kunst og Den Hirschsprungske Samling ligger i den ene ende og Østerport i den anden.
Jeg havde kigget på mine droneapps og kunne konstatere, at hvis jeg ikke skulle i karambolage med diverse ambassader, skulle jeg holde mig på afstand af Østerport, hvor også kastellets sikkerhedszone kommer ind over.
Der udover skulle jeg holde mig fra jernbanen, der går langs parken på den sydlige side, indtil den går ind i en tunnel hvor museet ligger.
Himlen var klar og uden skyer og solen kastede sit indirekte lys over Østerbrogade, da jeg cyklede mod anlægget.
Første sted jeg steg op var nede ved Østerport, derefter lavede jeg et stop midt i parken og endelig lavede jeg en del flyvninger nede ved SMK og Sølvgade.
På tilbagevejen stoppede jeg de samme steder og lavede de samme billeder igen, men nu med sol direkte på bygningerne.
Link til flere corona lockdownbilleder.
Jeg har faktisk ikke fløjet her ved Bryggebroen tidligere, men ovre på den anden side ved H.C. Ørstedsværket før Enghave Brygge blev bebygget.
De var så småt i gang med at hamre spuns i og forberede, men der lå stadig store gamle husbåde langs kajen, det gør der ikke mere, nu hvor de nye boliger så småt har gjort deres indtog.
Jeg satte dronen i luften til højre for broen og de to store siloer, Gemini Residence, som de hedder.
Jeg kalder dem bare siloer.
Jeg måtte flytte dronen lidt væk fra kajkanten, da den meldte om kompasfejl grundet for meget metal i nærheden.
Sådan er det ofte langs havne – her er der brugt jernspuns og andet til, at bygge med og dem kan dronens kompas ikke lide.
Lige ved siden af broen ovre ved Fisketorvet, som man faktisk ikke rigtigt kan se når man står her, ligger Allers domicil.
En imposant bygning, der med sin trekantede form bringer tankerne hen på Strygejernet, Flatiron Building, på Manhattan.
Her i den gryende morgensol var spillet i glasfacaden helt fantastisk og det skulle kun vise sig, at det blev bedre som solen strøg op på himlen.
Ovre på den side af havnen ligger den japanske ambassade og da jeg ikke havde søgt tilladelse til, at flyve i deres område gjorde jeg ikke det.
Noget andet jeg havde glemt er, at DJI (dem der sidder på det meste af dronemarkedet) har et underligt geofencing system, der nogle gange overgår dansk dronelovgivning.
Således, ud over de danske grænser for flyvning i nærheden af lufthavne, har DJI lagt en 60 meters højdebegrænsning ned over hovedstaden i korsform, der følger lufthavnen i Kastrups baner.
Så det vil sige, at i store dele af byen kan man kun flyve op til 60 meter, desuagtet at dansk dronelovgivning, giver lov til 120 meters flyvehøjde i byerne.
Således også over Bryggebroen og på sydsiden af den.
Derfor kunne jeg ikke rigtigt få nogle ordentlige topdownbilleder af broen, hvilket også skyldtes den megen morgentrafik af cyklister, fodgængere og løbere, der gjorde at jeg ikke sikkerhedsmæssigt kunne forsvare at overflyve broen.
Man kan godt mærke, at samfundet lige så langsomt er begyndt at blive lukket op.
Selv om jeg flyver ret tidligt nu, før seks, er der noget mere trafik end der var for tre uger siden hvor jeg startede dronen en times tid senere.
Link til flere corona lockdownbilleder.
Denne uges første flyvning tog udgangspunkt i Lersø Parkallé.
Som nævnt tidligere gør disse tider det noget nemmere at finde tilgængelige og ubefolkede områder, at lette og flyve med sin drone fra.
Men man skal som bekendt overholde lovgivningen og sikkerhedsreglerne når man sender sit luftfartøj op og jeg kan ikke bare stille mig op alle mulige steder og flyve.
En forespørgsel fra en kollega, der bor i kvarteret omkranset af Haraldsgade, Lersø Parkallé og Vermundsgade, om at flyve og fotografere i området, havde fået mig og den yngste datter på cyklen på en lille researchtur i weekenden.
Jeg havde kigget på de brede græsrabatter på den del af alléen, der munder ud i Nørre Allé, men fandt det ikke forsvarligt, at lette herfra på grund af de mange træer, luftledninger og dårlige oversigtsforhold.
Men til min store overraskelse og glæde viste det sig, at Lersø Parkallé var spærret fra Haraldsgade og hele vejen op til Gribskovvej, hvilket resulterede i, at jeg stod her midt på vejen denne mandag morgen.
Jeg skulle naturligvis stadig holde øje med gående og cyklister, men det var nogenlunde overkommeligt og så var der lige de to s-togsspor efter Rovsingsgade, men det var også til, at holde de 50 meter fra dem.
Jeg fløj tre steder: ved Haraldsgade, nord for banerne ved kolonihaverne og så helt oppe ved Gribskovvej og så retur, da solen begyndte at kaste sine gyldne stråler på huse og træer.
Jeg brugte faktisk en del tid på, at vente på s-togene, der gør et eller andet med deres røde farver, når de skærer igennem de små kolonihaver i området.
Og så er det som tidligere nævnt sjovt, at se forskellen på den samme lokation fotograferet før solen får magt og efter solen står op.
Der er ret stor forskel.
Link til flere corona lockdownbilleder.
En del af Østerbro er de tre skorstene på Svanemølleværket.
Man ser dem når man kommer ad den nye Nordhavnsvej, fra byen ad Kalkbrænderihavnsgade, oppe fra Østerbro, hvor jeg bor ad Vordingborggade og ikke mindst når man fra søsiden nærmer sig Svanemøllehavnen.
Det gjorde jeg i et par år i 90erne og start 00erne, da jeg tog duelighedsbevis i KAS’ store tunge gaffelriggere og efterfølgende sejlede i klubbens spækhuggere og vores egen lille Lynæsjolle.
Men det er desværre mange år siden.
Sidst jeg jævnligt så de tre skorsten var da jeg var medlem af BNI gruppen Harbour, der holdt møder torsdage i restaurant Paustian.
Åh, at stå der en morgen ved halv syv tiden og se solen ramme skorstenene og det røde murværk.
Det fandt jeg ud af, at jeg havde savnet da jeg stod her igen forleden morgen kvart i seks.
Solen stod godt nok op i skyerne, men langsomt gled de til side og værket begyndte at gløde med sit karakteristiske røde murværk i den varme sol fra øst.
Desværre er de sidste grus- og stenoplagringspladser langs Kalkbrænderiløbskaj væk og afløst af en endnu halvtom byggeplads med få skurvogne.
Et sted hører man den karakteristiske umpf umpf umpf fra en pumpende bass og stemmer.
Der går en tid med dronen i luften indtil jeg opdager, at det ikke er håndværkernes gule DeWalt radio, der spiller Voice, men anlægget på en motorbåd, der ligger ud for den for havnen, så karakteristiske grafitti: “Var det det hele værd” sprayet med meterhøje bogstaver på en mur.
Så det er her man fortrækker til i disse coronatider, når man vil have fred?
Bortset fra det: jeg tror ikke at de var mere end ti forsamlet – og egentlig rager det heller ikke mig.
Jeg kører ud for enden af kajen, eller det vil sige, så langt jeg kan komme i bil, og parkerer.
En blå Skoda Favorit holder parkeret blandt tomme lastbiltrailere og i det jeg sætter dronen på jorden foran min egen bil, ser jeg en skikkelse bevæge sig på førersædet og en sovende person i passagersædet, stikker hovedet ud: “Vi fiskede i nat og blev og overnattede”, sagde han søvndrukkent mens dronen tog fart og forsvandt ud over Svanemøllehavnen.
Solen glødede i øst og Hellerups kystnære boligblokke glimtede om kap med hinanden.
Til sidst kørte jeg ned til Sundkrogskaj og stillede mig nogenlunde ud for Kromann Reumerts domicil.
En fyr på cykel og i blå kansas kedeldragt spørger mig: “Er der kamera på din drone? Vi vil nemlig ikke udspioneres!”
Tænker lige, åh hvad nu, men svarer afværgende: “Det er der godt nok, men I er altså ikke synlige på de billeder jeg tager”.
Han kører videre og jeg flyver videre.
Da sidste batteri er brændt af ,pakker jeg sammen og kører jeg hjem og laver billeder .
Link til flere corona lockdownbilleder.
Vibenshus Runddel er også et ret trafikeret trafikknudepunkt.
Her er der kommet metro til og man har fire (seks) veje i krydset, hvis man tager Aldersrogade og Øster Allé med i ligningen.
Undrer mig faktisk over, at man sløjfede rundkørslen i sin tid, for så ville man kunne få det til, at fungere med alle seks veje kom ud i krydset i stedet for som nu hvor Aldersrogade ikke er en del af trafikken og Øster Allé skal nås via Nørre Allé.
Men det er en anden snak.
Jeg stillede mig på asfalten lidt tilbage fra stationen ved siden af Fælledklubhuset, der blev opført for nogle år siden og hvis I spørger mig er lidt af en øjebæ.
Jeg troede faktisk i lang tid, at det var en ny bygning i forbindelse med metroen, som var planlagt og påbegyndt så småt da betonkassen blev opført.
Solen var ikke nået helt frem over husene på den modsatte side af Fælledparken da jeg lettede første gang.
Men det er det der er fascinerende ved disse morgensessions: lyset skifter totalt karakter fra solen er i skjul til dens varme stråler rammer bygninger, biler og træer.
Noget der har slået mig de steder jeg har fotograferet træer er, at trækronerne i det varme morgenlys ser ud som om at det er efterår og at bladene snart skal falde af.
Netop det skiftende lys gør at jeg fotograferer det samme motiv flere gange.
Jeg havde overvejet, at lave et topdown skud ud over selve krydset, men i modsætning til min flyvning på Hans Knudsens Plads, er der ikke samme overblik her på runddelen, så det opgav jeg.
Der er ikke nogen grund til, at tage chancer.
Man skal flyve sikkert og derfor stoppede jeg også flyvningen, da der begyndte at dukke flere og flere mennesker (læs: forholdsvis få i sammenligning med en almindelig myldretidsmorgen) op fra metroen.
Der er ingen grund til, at udsætte andre for fare.
Link til flere corona lockdownbilleder.
Som skrevet tidligere giver disse lockdowntider andre muligheder for at flyve da der simpelthen er færre mennesker på gaderne.
Klokken 6.00 da jeg kom op fra metroen på Kongens Nytorv var der ikke andre end mig.
Normalt ville der komme et par taxaer, nogle varevogne og de sidste branderter ville være på vej hjem.
Men ikke denne skyfri morgen.
Da jeg satte dronen i luften fra Nyhavn langfredag, gjorde jeg noget jeg havde drømt om længe.
Nemlig at flyve stort set midt i København og så uden spottere – bare mig selv.
Jeg havde ikke søgt tilladelse fra nogle af de mange ambassader i området, så jeg måtte lette fra et sted på Charlottenborgsiden af Nyhavn og holde mig et stykke nede fra ankeret og hvor havnerundfarten normalt stævner ud.
Men alt bag mig mod cykelbroen og rundt om hjørnet i havnegade var sikkert at lette fra.
Jeg var så tæt på Kongens Nytorv, at jeg kunne få et billede af den tomme plads i morgensolen og jeg kunne hænge over Holberggade hvor broen krydser vandet og tage billeder.
På Inderhavnsbroen var der heller ikke mange at se.
De fleste af de få mennesker jeg mødte var enten ude med kameraet eller ude for at motionere.
Fra Havnegade kunne jeg flyve helt ned mod Knippelsbro, som dog var for trafikeret til, at jeg ville hænge over den og få billeder over mod Christiansborg.
Her skulle jeg blot holde mig et stykke ude over havnen da der er en sikkerhedszone om Christiansborg, som er meget svær at få åbnet.
Da jeg var færdig gik jeg langs Havnegade og Nyhavn og satte lige dronen op en ekstra gang i Nyhavn da jeg kunne fornemme at solens stråler ramte Kongens Nytorv nu hvor klokken var blevet lidt over halv otte.
Ganske rigtigt – pladsen var badet i lys.
Da jeg gik ned i metroen ved Det kongelige teater var hundelufterne vågnet og et par biler tøffede rundt om pladsen.
Jeg har fløjet i området omkring Langebro en aften for et par år siden.
Trafik, store veje og især broer – har altid fascineret mig.
Ugen før, dagen efter jeg fløj på Trianglen, var jeg også ude for at ville fotografere Langebro, men der var der simpelthen for mørkt og skyet da solen endelig stod op og så begyndte det at regne.
Så jeg måtte køre hjem med uforrettet sag.
Denne morgen var vejret til gengæld perfekt – skyfrit og med svag vind.
Siden jeg fløj her sidst var Lille Langebro, cykelbroen der går fra BLOX og over til Langebrogade, blevet indviet, så jeg måtte stå lidt længere henne af kajen for, at kunne holde sikkerhedsafstanden til de cyklister der måtte komme.
Der kom ikke ret mange og bil- og cykeltrafikken på Langebro var også ret begrænset.
Derfor lykkedes det mig, at lave et topdown skud af begge broer.
Noget der en almindelig trafikeret dag kan være meget svært, da jeg ikke må overflyve cyklister og fodgængere.
Må indrømme at det ikke var uden en vis bæven, at jeg gjorde det.
Det er ganske lovligt og fra min position kunne jeg nemt se cyklisterne fra Amagersiden og dem fra den anden side kunne jeg se fra dronen.
Når kysten var klar kunne jeg hurtigt flyve ind og tage mit skud (eller et par stykker) og så flyve væk igen.
Jeg lavede også lidt skud langs havnen og af Cirkelbroen, BLOX og den Sorte Diamant.
I sidst uge var jeg på en lille inspektionsopgave i komponistkvarteret på Ydre Østerbro, cirka 500 meter fra hvor jeg bor.
Her ligger små 400 byggeforeningshuse.
En energivejleder havde bedt om min hjælp da han under et besøg i et af husene skulle finde årsagen og stedet hvor, der løb vand ind fra tagsiden.
Han havde selv ved, at kigge ud af tagvinduet fået taget et par billeder af stedet, men ikke nok til, at han præcis kunne lokalisere utætheden.
Derfor bad han mig om med min drone at filme og fotografere de brandmure, der er mellem husene, som går over taghøjde.
Derfor allierede jeg mig med husejeren, der var mine “øjne i nakken” når jeg skulle stå i den smalle gade og styre dronen op og ned langs tagkonstruktionen.
Naboer og genboer var på forhånd adviseret om mit besøg, så det eneste jeg hørte fra dem var spørgsmål om min drone og så de nysgerrige blikke fra kvarterets børn.
Da jeg ikke må flyve uden, at kunne se dronen direkte fra hvor jeg står, blev jeg nødt til, at gå om i den meget lille have og styre dronen op mellem facaden og træerne, der også var plads til udover havemøbler, grill og legetøj, for at kunne fotografere brandmurene og taget fra bagsiden.
Det var lidt nervepirrende, men det lykkedes.
I sidste uge var jeg tre dage i sønderjylland – to af dem var kursus i Tøndermarsken – en dag var sightseeing og et lille dronejob i Sønderborg.
Kurset tog udgangspunkt i min kollega, Ulrik Pedersens, ansættelse som kommunikationskonsulent i Tøndermarsk Initiativet.
Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller Fonden, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i.
Over fem år investerer parterne tilsammen ca. 250 mio. kr. i udviklingen.
Initiativet er Danmarks største samlede projekt til udvikling af et unikt område.
Der arbejdes blandt andet med byomdannelse i Højer, klimatilpasning og med udvikling af erhverv og turisme.
Ulrik er ikke uddannet indenfor kommunikation, men som fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole (nu DMJX) i Århus.
Efter en periode som fotograf og fotochef på Jyske Vestkysten/Jysk Fynske medier, var det tid til, at skifte job
Og han endte som kommunikationskonsulent i Tøndermarsk Initiativet, hvor han både skriver pressemeddelelser, taler med borgerne og fotograferer.
Kurset skal hjælpe fotojournalister, som undertegnede, til at søge jobs, der ikke umiddelbart står fotograf på, men mere kommunikatør, der kan tage billeder og lave video.
En del job opslag har overskrifter som “kommunikationskonsulent med visuel forståelse”, “visuel storyteller” osv.
Her er det, at vi som fotojournalister, med en baggrund i det redaktionelle miljø kan træde til og få ansættelse i job, der egentlig er beregnet på vores skrivende kollegaer.
Hvorfor ikke ansætte en stærk visuel formidler, med en måske mindre skarp pen, i stedet for en godt skrivende journalist eller kommunikatør, der ikke kan bruge et kamera?
Vi havde udover oplæg af Ulrik også oplæg af den anden kursusleder, freelancejournalist, Annelise Mølvig, tidligere kommunikationschef i Knuthenborg Safaripark, Miriam Hindsgaul, kommunikationskonsulent i Tønder kommune, Lone Rytter og fotojournalist i Herning kommune, Tobias Nørgaard.
De kunne hver især bidrage med deres til fortællingen om kommunikation og om hvordan vi som fotojournalister skal gribe det an.
Ud over at sidde på skolebænken var vi også ude i naturen og prøve, at fange stære der flyver i store flokke og danner sort sol, hvilket desværre kun lykkedes i mindre grad.
Vi så på diger, pumpestationer, Højer by og Højer sluse ved vadehavet.
Skøn natur og i det hele taget godt kursus.
I efteråret sidste år var jeg en tur i Hillerød for, at tage dronebilleder, lave dronevideo og tage stillbilleder af en erhvervsejendom.
Ejendommen lå et stenkast fra mine ældste børns skole DAS (Den alternative skole) nu Nordsjællands Friskole, så jeg kendte godt det erhvervsområde, den lå i.
Men jeg havde aldrig lagt mærke til ejendommen, men det viste sig, at den var opført efter min tid som forælder på DAS.
Kunden ville gerne have billeder og video til brug for præsentation af ejendommen i deres portefølje.
Ejendommen var nemlig allerede udlejet, til PostNord, så det var ikke fordi den skulle sælges eller udlejes, blot præsenteres.
Det var en solrig kølig dag sidst i oktober og perfekt vejr til droneflyvning.
Efter at have talt med lederen på ejendommen fik jeg udleveret et adgangskort, så jeg ubesværet kunne bevæge mig rundt båden uden- og indendøre.
Jeg begyndte med dronen.
Der var nemlig stadig lidt aktivitet udenfor med postbiler, der ankom, blev læsset og kørte igen.
Det var godt, at få det med på billederne, så det ikke bare blev en tom ejendom, der blev præsenteret.
Efter at have været udenfor en times tid, gik jeg indenfor for, at skyde billeder.
Her var der dels mødelokaler, kontorer, omklædning og kantine og dels den store hal hvor postsorteringen foregik.
Jeg skød alle stillbilleder på stativ, så er det nemmere, at få det hele i vater og undgå for mange skæve og styrtende linier.
Det betyder mindre arbejde i redigeringen derhjemme.
De færdigredigerede billeder blev afleveret, samt de rå droneoptagelser.
Kunden ville selv klippe optagelserne sammen til en præsentation.
I efteråret blev jeg hyret til, at følge udviklingen af Kulbanekvarteret i Valby af københavns kommune.
Kvarteret ligger som en kile mellem Kulbanevej og Vigerslev Vænge og har ligget tomt i mange år.
Det var egentlig udset til, at huse forlængelsen af Holbækmotorvejen, hvilket heldigvis blev skrinlagt og senest er den nyanlagte Ringstedbane, gravet ned i en tunnel under kilen.
Dette tomme område skal byudvikles og det arbejde skal jeg følge.
Første opgave var rejsegilde på Lanternen, der når den er færdig, skal huse grillplads, borde og siddepladser.
Rejsegildet var lagt efter arbejdstid klokken 16 og regnen stod ned i stænger.
På grund af det mørke vejr havde jeg monteret flash på mit kamera.
Det gik ikke så godt.
Jeg fik taget en del billeder, men pludselig levede flashen sit eget liv og jeg måtte opgive at tage flere billeder af begivenheden.
Fik dog nok til, at kunne levere noget brugbart omend billeder med flash i mørke og styrtregn giver nogle sjove pletter på motivet!
Protip: lad være med at tage din Godoxflash med ud i regnvejr – det kan den ikke tåle!
Heldigvis virkede den igen efter et par timer i varmen derhjemme.
I de første to uger af november brugte jeg en del tid på, at fotografere skybrudsløsninger anlagt af HOFOR forskellige steder i København.
Det drejede sig om den nyanlagte, og meget omdiskuterede Sankt Kjelds Plads, Bryggervangen og Tåsinge Plads på Østerbro.
Der udover var der anlæg langs Scandiagade i sydhavnen, samt flere steder i Carlsbergbyen.
Opgaven bestod dels af droneoptagelser og dels af billeder taget på jorden.
Det er ligetil at fotografere skybrudsløsninger på gade og vej med kameraet på stativ.
Der imod kan det være et problem, at løse opgaven fra luften.
Kunden havde på skitser udpeget standpunktet på dronebillederne, samt skudretning og hvad der skulle være med på billedet.
Dette var ønsker, men ikke nødvendigvis noget der kunne udføres i praksis.
Et hurtigt blik på Naviars Droneluftrum, som er den side/app, man som certificeret dronepilot først kigger på når man får stillet en opgave, viste ikke umiddelbart problemer med at flyve fra de pågældende positioner.
Dog kunne optagelsen på Bryggervangen vise sig, at skulle involvere den saudiarabiske ambassade, der ligger i Omøgade, på den modsatte side af Danmarks Statistik i Sejerøgade, der ligger som nærmeste nabo til grunden i Bryggervangen hvorfra jeg skulle flyve.
Et nærstudie af Droneluftrum og en opmåling på google maps viste imidlertid, at sikkerhedszonen på 150 meter til ambassaden let kunne overholdes, da mit opstigningssted var godt 200 meter fra ambassaden.
Da jeg har boet på Østerbro siden 1993 kender jeg bydelen rimeligt godt, men jeg ved ikke alt!
Da jeg ringede til Dagrofa S-engros, der har butik i stueetagen af den samme store bygning, der rummer Meny ud mod Bryggervangen, fik jeg en interessant oplysning, da jeg havde forklaret mit forehavende.
“Der ligger en daginstitution på første sal – og de har en legeplads på taget!”, sagde kvinden i telefonen fra Dagrofa.
Hvis jeg kunne flyve derfra ville problemer med forbipasserende fodgængere på parkeringspladsen være elimineret.
Det viste sig, at de søde pædagoger i Himmelrummet, som institutionen hedder, ingen problemer havde med droneflyvning fra deres legeplads.
“Du kan flyve mellem 9 og 12, for der er der ingen børn på legepladsen!”
Det var dog ikke uden betænkeligheder, og med en hvis skælven i benene, at jeg den følgende mandag lod dronen stige til vejrs.
Der er det med betonbygninger og betondæk, at de er armeret med jern.
Jern er dronens fjende nummer et, da det forstyrrer gps og kompas og kan gøre det uforudsigeligt at flyve.
Ydermere var den lange legeplads delvist overdækket af langsgående betonbjælker.
Men da legepladsen var cirka 13 meter bred og der kun var to bjælker gav det mig alligevel nogen plads at lette på.
Jeg havde også tænkt, at udsynet op til dronen, der skulle flyves 20 meter væk og hæves 30 meter over bygningens tag, kunne være begrænset.
Men det viste sig, at jeg sagtens kunne både lette, se dronen og lande igen.
Ved Tåsinge Plads, skulle jeg have fat i en andelsforening, der ligger ved pladsen for fra deres gård, at kunne stige op og fotografere ned på pladsen.
Meget venlige mennesker i den forening.
Jeg kunne blot sige hvornår jeg skulle flyve og så ville de give beboerne besked via facebookgruppen for foreningen.
“Nøglen ligger i nøgleboksen ved cykelkælderen – så kan du selv låse dig ind af porten og ind i gården.”, lød beskeden fra et bestyrelsesmedlem.
Ude ved Scandiagade ligger medicinalfirmaet Nomeco på en 150 gange 150 meter stor grund.
Her har de en kæmpebygning, som jeg havde udset mig som sikkerhedszone til min flyvning og fotografering af skybrudssikringen i Scandiagade.
Her var det også problemfrit, at få lov til at flyve.
Da jeg ankom fik jeg, at vide hvor jeg kunne stå og at jeg bare kunne flyve ind over bygningen og hænge.
“Der er ingen grund til, at lukke dig ind på selve anlægget, for så skal vi til at sikkerhedsgodkende dig”, sagde vagten i porten.
“Medarbejderne ved at du er her, så dem får du heller ingen problemer med.”
Ganske rigtigt.
Flere mødte mig med ordene: “Nå det er dig der er dronepilot”, som de sagde da de så mig i min neongrønne vest.
I Carlsbergbyen havde HOFOR ikke bestilt droneoptagelser, men dem lavede jeg alligevel:)
Det vil sige: jeg kender en der arbejder der og hun gav mig adgang til tagterrassen i Carlsbergs højhus hvorfra jeg kunne fotografere de pågældende anlæg og pladser.
Det gik trods den nedgående sol, der skabte nogle reflekser i glasset, der omkransede terrassen.
Siden begyndelsen af sidste år har jeg tre gange været på besøg hos ejerforeningen Rustenborg i Lyngby i forbindelse med Bang og Beenfeldts arbejde med energioptimering af ejendommen.
Der er blevet taget billeder og optaget video fra min drone.
Billeder og video har skullet vise dels detaljer i arbejdet og dels helheder i arbejdet.
Således kan man i denne video se hvordan ejendommen så ud før man påbegyndte renoveringen og hvordan den ser ud efter renoveringen.
På hver optagelse har jeg haft en bygningskonstruktør med, dels for, at udpege de ting jeg skulle filme og dels for at hjælpe med sikkerheden omkring droneflyvningen.
Vi er kommet godt rundt om ejendommen og har fået de billeder og det video, der viser ejendommen som helhed.
Onsdag i sidste uge var jeg i Hvidovre for at udføre en taginspektion med min drone.
A/B Frydenhøjparken er bygget i 70erne og har for godt tyve år siden fået nyt tag.
Modsat det gamle, der var et asbestholdigt eternittag er det nye ikke med asbest hvilket formodentligt er medvirkende årsag til dets dårlige stand.
I hvert tilfælde er det gældende for rykningsstenene på det nuværende tag, at de smuldrer.
Boligforeningen har 115 rækkehuse i to plan fordelt på ti bygninger.
Den ene af bygningerne har fået udskiftet rykningssten, men man er i tvivl om tilstanden af resten af tagenes sten.
Jeg havde aftalt med varmemesteren, at han bistod mig med sikkerheden i forbindelse med flyvningen, som foregik om formiddagen, hvor færrest muligt beboere var hjemme.
På trods af at boligforeningen ligger på et lukket område er sikkerheden vigtig.
For at undgå utilsigtede hændelser sørger jeg altid for ekstra øjne på mine droneinspektioner og hvis kunden selv kan hjælpe mig, bliver det billigere for dem.
Det er altid lidt svært at skønne det præcise antal timer man skal bruge på en given opgave, men jeg havde sat fire timer af til denne, som var færdig på knap tre timer, inklusiv en kaffepause:)
Generelt så det ud til, at de fleste rykningssten var i ringe tilstand og varmemesteren fortalte da også, at forrige uges stormvejr havde resulteret i at der flere steder var drysset flager af sten ned på fællesarealerne.
Da jeg havde fotograferet færdigt, hvilket for overskuelighedens skyld, sker efter fortløbende husnumre og med “landkending” for at kunne orientere sig når man skal gennemgå billederne, fandt jeg et sted hvor jeg kunne gå op i 120 meters højde og tage et oversigtsbillede af hele bebyggelsen.
Det er nemt lige, at give kunden den ekstra service med, når man nu alligevel er afsted.
Prisen for denne opgave var på godt 7.500,- eks. moms og dette var skønsmæssigt under en tredjedel af prisen for inspektion fra en lift.
Der til skal siges, at inspektion med lift formentlig ville have taget tre dage!
Har jeres boligforening også brug for en droneinspektion, så læs mere om det her.
I forrige uge befandt jeg mig på Amager Torv lidt i otte om morgenen.
Solen var så småt ved at stå op, dog kunne den ikke ses bag de mørke skyer på himlen, men lyset kom mens jeg ventede på at blive lukket ind i Royal Copenhagens butik.
Her skulle jeg tage en række billeder for Malerfirmaet Martin Nielsen & Søn, der udover at de løbende har malet den store butik, også i år har stået for, at male dele af opsætningen af de populære juleborde.
Julebordene, som der er fem til seks af hvert år, bliver dækket og dekoreret af nogle udvalgte personer, der i år tæller blandt andre florist og interiørdesigner Leif Sigersen, kunstnerduo Edition Poshette v. Helene Schjerbeck og Simone Bendix samt tekstildesigner Helene Blanche.
Malerne har så hjulpet med blandt andet at dekorere podierne bordene står på.
Jeg var stort set alene i butikken, efter at jeg havde fået en rundvisning af Martin fra malerfirmaet, der kort fortalte hvad de kunne tænke sig jeg skulle fokusere på.
Jeg havde et ærinde efterfølgende, så jeg havde knap to timer på egen hånd.
Heldigvis er der masser af plads, mere end jeg huskede, i den store butik, så man ikke pludselig får væltet en 50.000 kroners tepotte på gulvet ved et uheld.
Jeg havde bare medbragt kamera, objektiver og et stativ.
Ikke noget lys.
Det er nemmere, at lade belysningen i butikken gøre arbejdet for dig og så lave optagelser på blænde 16-22, som var tilfældet med min 35er og mit fiskeøje, med en lukkertid på mellem et og otte sekunder.
Jeg laver altid bracketing ved denne type optagelser, så jeg har mulighed for, at kombinere flere optagelser af samme opstilling, hvis noget skulle brænde ud, hvilket kunne være en mulighed med butiksspots og hvidt porcelæn.
Det blev dog ikke nødvendigt fandt jeg senere ud af foran computeren.
Jeg havde begyndt mine optagelser ude på torvet hvor jeg fotograferede facaden og jeg sluttede af samme sted med min 35er presset mod ruden, så jeg kunne fotografere opstillingerne i vinduet.
I begyndelsen af oktober var jeg en tur i Birkerød og besøge Ditte og Kasper.
De havde fået nyt køkken og i det nye køkken havde de fået en ny vandhane.
En vandhane af den slags, der kommer kogende vand ud af.
Den hedder Quooker og for dem og BrandMovers, der skriver artiklen og fotograferer (undertegnede), skulle jeg dels tage billeder af vandhanen og dels parret i deres køkken.
Billederne skulle bruges til en artikel på deres hjemmeside hvor de lægger inspirationshistorier op fra forskellige familier med Quookere.
Køkkenet var i den ene ende af den ellers åbne spise-/dagligstue og med gråfiltsede vægge og sorte elementer.
Jeg havde som sædvanlig min Profotolampe med og kunne lægge et fornuftigt lys, der gav oplysning og lidt hårde skygger.
Jeg synes ikke nødvendigvis, at billeder af denne type skal være douchede i både retouch og lys.
Der må godt ske noget.
Øvelsen med disse optagelser går ud på, at tage billeder af selve vandhanen i brug.
Det vil sige: få køkkenejeren til, at fylde en gryde, en kop eller en kaffekande.
Fotografer detaljer og tilbehør i køkkenet og fotografer dem i færd med madlavning, samtale og samvær.
Der var ingen børn hjemme da jeg var der, så det var bare Ditte og Kasper, der var tilstede.
Men jeg fordelte rollerne lidt mellem dem, så de begge kom i aktion med vandhanen.
Se artiklen på Quookers hjemmeside.
I torsdag var jeg på mit andet besøg på Boulevarden i Lyngby.
Her har ejerforeningen Rustenborg til huse i en ejendom på fire etager, der ligger i en vinkel med Mølleåen i baghaven.
De rådgivende ingeniører Bang & Beenfeldt er i gang med at renovere facaderne i ejendommen og det vil de gerne have dokumenteret i stillbilleder og video fra drone.
Sidst jeg var heroppe, https://jenspanduro.dk/facaderenoveringen-droneoptagelser-for-bang-beenfeldt/, var i februar.
Her var projektet lige begyndt og facaden var overvejende den oprindelige.
Nu her syv måneder senere var facaden overvejende den nye og lysere.
Vejret var godt med overvejende sol og spredte skyer.
Der var dog en til tider kraftig vind.
Heldigvis kom den bagfra når jeg fløj, det vil sige: ind mod bygningen, så der kom ikke de kastevinde der ofte kommer når vinden kommer over en bygning og ind mod dronen når man flyver.
Det har jeg tidligere haft problemer med under en visualisering i Vallensbæk: https://jenspanduro.dk/butikstorvet-dronebilleder-til-sg-nordic/
Min kontaktperson hos rådgiverne skulle lige kigge på nogle detaljer ved byggeriet inden han kunne være med omkring min flyvning.
Her skulle han dels komme med ønsker til motiver og dels være min assistent og holde øje med uvedkommende personer i sikkerhedszonen.
Ejendommen har en gårdhave hvor der er byggeplads med omkring de 15 meter i bredden og på ydersiden af den en parkeringsplads hvor der kan holde biler op mod en hæk.
Det giver omkring 20 meter og da jeg ikke flyver nærmere end fem meter fra facaden kan jeg gå op i 15 meter, forudsat at der ikke er personer der stiger ind og ud af deres biler.
Så det første stykke tid fløj jeg tæt og filmede og fotograferede håndværkerne på de to arbejdsplatforme og fløj lidt på langs af ejendommen.
Heldigvis ligger ejendommen på en blind vej, hvor den ene del af bygningen ligger for enden.
På den modsatte side ligger to mindre beboelsesejendomme.
Så der er ikke meget trafik til og fra og de få personer jeg talte med under flyvningen var nysgerrige og spørgende og havde ikke nogle problemer med at jeg fløj.
Sidste gang var jeg også på den anden side af ejendommen og tjekke forholdene ud.
Dengang var byggepladsen ikke så udbygget som nu, så dengang opgav jeg at flyve.
Men nu hvor byggepladsen ligger langs hele facaden og eneste adgang til området er indkørslen til en lidt større parkeringsplads end på den modsatte side kan man nemmere overskue sikkerhedszonen når man er to man.
Så her fik jeg også fløjet og filmet og fotograferet.
Rådgiveren ville gerne have et billede af hele ejendommen og her måtte jeg fra det nordøstlige hjørne gå over trækronerne og udover Mølleåen for at få det hele med.
Her var der rigeligt med afstand til både Jernbanegade og villahaverne på den anden side af åen.
Alt i alt en rigtig god flyvning.
Link til panorama: https://orsted.dk/Privat/faa-en-lavere-regning/nyhedsbrev/luftballonskonkurrence
For et par uger siden fik jeg en opringning fra en af mine gode kollegaer, der udover at fotografere, også arbejder hos Ørsted.
Han ville høre mig om jeg kunne hjælpe dem med at tage et panoramabillede fra min drone.
Det skulle bruges til, at illustrere udsigten fra en luftballon i forbindelse med en konkurrence, de skulle udskrive.
Jeg har ikke prøvet det før, men ved at man kan gøre det og efterfølgende stitche billedet sammen i for eksempel photoshop.
Vi talte lidt frem og tilbage om hvor det skulle tages henne.
Vi endte med at finde ud af at det ville være bedst at tage det over København.
En af de eneste muligheder for, at tage dronebilleder over indre by er at flyve over havnen.
Jeg konsulterede et par flyvende kollegaer i forhold til, at flyve fra områderne omkring operahuset.
Den sydlige plæne ved Orlogsværftsvej så egnet ud og i modsætning til parkeringspladsen på den modsatte side formentlig uden så meget jern i grunden, der ville forstyrre kompas og gps på dronen.
Således blev det: jeg sendte min underretning ind til københavns politi om fredagen om at jeg ville flyve tirsdag eller onsdag.
Det viste sig imidlertid, da vi var kommet forbi weekenden, at man havde indført flyveforbud netop de to dage.
Et flyveforbud, der først ville blive ophævet klokken 17.00 om onsdagen.
Flyveforbuddet var lavet grundet den franske præsident Macrons besøg i København.
Det var lige netop så stort, at det også omfattede det område jeg ville flyve i.
Jeg bookede så en tid om onsdagen mellem 17.00 og 21.00, men grundet en anden opgave blev jeg nødt til at udskyde det.
Den følgende fredag, som var absolut sidste deadline, hvis jeg ikke skulle rende ind i weekendens mylder både til lands og vands i området.
Vejret var tungt med regnbyer og mange skyer, men som sagt, jeg skulle flyve.
Netop som jeg parkerede bilen begyndte det at stå ned i stænger og himlen var nærmest sort.
Efter et kvarters tid holdt regnen op og jeg gik over på den anden side af operahuset og gjorde klar.
På plænen, hvor jeg egentlig havde tænkt at lette og lande, var en mand i færd med noget brøndarbejde.
Så jeg måtte stå ved selve kajkanten og lette ud over vandet.
Heldigvis var det så som så med turister på lejecykler, der færdedes i området, dog var der en del kanalrundfarter, goboats og havnebusser at holde øje med.
Det lykkedes af tre omgange at tage billeder hele horisonten rundt.
Først vandret og dernæst i en vinkel på cirka 45 grader og slutteligt lige ned.
Jeg fik også tid til, at lave lidt video og et par stillbilleder, der ikke skulle indgå i panoramaet.
Det rådgivende ingeniørfirma Bang & Beenfeldt har fået til opgave at udskifte facaden i ejerforeningen Rustenborg i Lyngby.
De vil gerne have dokumenteret projektet og har derfor bedt mig om at foretage nogle droneoptagelser.
Det skal være både stillbilleder og video.
Ejendommen ligger inde midt i Lyngby og jeg skulle lige kigge et par gange på et kort og fysisk ude på stedet for, at se om det kunne lade sig gøre at lave optagelserne.
Ejendommen, som ligger i en vinkel på en lille lukket vej, har facader både ud mod den lukkede vej, ud mod en parkeringsplads og Mølleåen.
Umiddelbart er det bedste område at filme på, på siden ud mod den lukkede vej, hvor der også er et lille haveanlæg.
Til brug for arbejdsplatformen, som facaderenoveringen foregår fra, er der udlagt køreplader over det meste af området.
Det betyder, at jeg ikke umiddelbart kan opsætte dronen herfra grundet jernet i pladerne vil forvirre kompas og gps i dronen.
Heldigvis er der et par gangarealer og lidt græsplæne hvor de ikke er lagt ud hvor jeg kan flyve fra.
Jeg mødtes med projektlederen på stedet og sammen talte vi om mulighederne for optagelser.
Da projektet kun lige er begyndt stod håndværkerne på arbejdsplatformen helt henne i den ene ende af facaden, så jeg kunne ikke umiddelbart få “før og efter” billeder af arbejdet.
Så optagelserne, der både er stills og video, blev mestendels af ejendommen som den ser ud i øjeblikket.
Projektlederen stod sammen med mig, dels for at fortælle hvilke optagelser han ønskede og dels for at holde øje med fodgængere i sikkerhedszonen.
Det er nemlig sådan at der stadig er adgang gennem byggepladsen af en gangsti, da der er en tandlægekonsultation i ejendommen.
Så jeg måtte lande et par gange i løbet af den times tid jeg var på stedet da der var mennesker i sikkerhedszonen.
Hele facaderenoveringen varer godt 40 uger, så næste gang jeg skal derop er ikke i 0 grader og risiko for sne, men i 20 grader og sol:)
I efteråret fik jeg en henvendelse fra Pålsson arkitekter.
De ville gerne have dronefotograferet og -filmet nogle af de byggesager de har lavet rundt omkring i Storkøbenhavn.
Det drejede sig om alment boligbyggeri i Albertslund, Allerød, Espergærde, Nørrebro og Rødovre.
Ønsket var at få nogle stillbilleder som skulle færdigredigeres, samt noget videomateriale de selv ville klippe.
Ved første øjekast på adresserne var jeg i tvivl om opgaven overhovedet kunne løses lovligt.
Selv om jeg har dronecertifikat er der alligevel visse regler der skal overholdes.
Det drejer sig om afstand til personer, private ejendomme og så ikke mindst skal vejret være til det.
Det må ikke blæse for kraftigt og ikke regne.
Efter at have konsulteret en kollega for lige at vende det med ham skrev jeg mit tilbud og sendte det.
Det eneste jeg ikke kunne opfylde var at man ønskede overflyvninger.
Det kan man ikke gøre i byer, hvor der ikke er oversigtsforhold, der gør at man kan se hvad der foregår under dronen når den er i luften.
Det kan lade sig gøre ude i åbent land.
Der var oprindeligt tale om fem locations, men den ene måtte vi aflyse, da foreningen hvor vi skulle flyve, skulle have asfalteret deres gård og det hele så ville være en stor byggeplads.
Det første sted vi filmede var i Allerød.
Jeg kunne sende dronen op fra en sportsplads lige overfor foreningen.
Det begrænser optagemulighederne en smule, men fik lavet både op- og nedstigninger og vandrette flyvninger langs med vejen og byggeriet.
I Albertslund skulle jeg filme Rådhusdammen, hvor det ville have været rigtigt fedt at flyve i selve byggeriet.
Men her måtte jeg stå på den tomme grund mellem FDB og banen og filme over Vallensbæk Torvevej.
Det til trods fik jeg lavet nogle flotte billeder.
Samme eftermiddag gjaldt det en forening i Rødovre, hvor vi havde fået lov at stå på naboskolens fodboldbane.
Her kunne jeg mærke, at vinden i 100 meters højde var kraftig, men det hele gik glat.
Det sidste sted jeg skulle filme var på Lundtoftegade på Nørrebro i den forening, der ligger op af Bispeengbuen.
Her skulle der virkelig tænkes kreativt.
Men da hver gård var udstyret med en indhegnet boldbane, hvor vi kunne stå, var det faktisk ret nemt.
Da vi fløj var der ikke mange mennesker på fællesarealerne, så det var ganske få gange, at jeg skulle tage hensyn til personer i sikkerhedszonen.
I maj måned var jeg på rundtur til lokationer jeg ellers aldrig kommer på.
Jeg havde fået en opgave for Casino House, en kæde af spillehaller, der har 15 butikker hovedsageligt i Storkøbenhavn, men også i Kalundborg og i Helsingør, som jeg skulle lave.
Fra de forskellige spillehaller skulle jeg lave billeder af interiøret og udvalgte facader.
Jeg skulle kun fotografere interiøret, maskinerne, rygekabinerne, men ingen personer.
Det viste sig, at være en fordel, at der ikke skulle være mennesker på billederne.
Der var engang imellem nogle, der var lidt skeptiske i forhold til, at jeg var der og skulle tage billeder, men det fik jeg som oftest klaret ved bestyreren af den enkelte spillehals mellemkomst.
Bestyrerne var i de fleste tilfælde klar over, at jeg kom og hvis ikke klarede de formaliteterne med en opringning til ejeren.
I opgavebeskrivelsen stod noteret ned hvilke maskiner jeg skulle fotografere (det var altid de samme i alle hallerne), om jeg skulle fotografere facaden, om der var rygekabine og om der var tips og trav fra Danske Spil, der skulle fotograferes.
Interiøret i hallerne var oftest i den mørke afdeling så det var med kameraet på stativ og jeg endte med næsten udelukkende at bruge min 8-15 mm.
Det skulle vise sig at være en fordel for da jeg var næsten færdig fik jeg at vide at formatet på billederne var tæt på 1:3, det vil sige meget fladt og panoramaagtigt.
Men det kunne sagtens lade sig gøre at beskære billederne efterfølgende.
Som bekendt gik Fona konkurs sidste år og blev overtaget af Elgiganten.
I den forbindelse overtog og ombyggede de også den store Fona på Strøget i København.
Til brug for pressemateriale mm ville de gerne have taget nogle billeder af butikken.
Det var hovedsageligt interiørbilleder de ønskede, men jeg skulle dog også lige tage et par af de nye indgangsparti udefra.
Da jeg fik opgaven troede jeg, at butikken var lukket for kunder og, at der kun ville være enkelte ansatte og et par håndværkere, at tage hensyn til under fotograferingen.
Men til trods for, at den store åbning først skulle finde sted sidst på ugen, var der allerede nu åbent for kunder.
Så det tog lidt længere tid, at fotografere end jeg havde regnet med.
Jeg havde fået en brief pr. mail med en liste over ønskede billeder og en kontakt til butikschefen.
Så da jeg troppede op i butikken bad jeg om, at tale med ham og fik hurtigt en rundtur i butikken og hvilke ønsker de havde til billeder.
Hvis jeg skulle bruge hjælp undervejs skulle jeg tage fat i den enkelte afdelingsleder eller ansatte, så ville de være til rådighed.
Alt i alt gik det faktisk ok.
Håndværkerne, der var i færd med, at reparere rulletrappen havde sat nogle store gule afspærringer op, som jeg lige måtte have dem til, at fjerne et kort øjeblik, så de ikke kom med på billederne fra gamerafdelingen på første sal.
Heldigvis skulle jeg ikke have kunder med som centrale elementer i billedet, men personalet måtte godt komme med i baggrunden.
Det gjorde det lidt nemmere, at fotografere når jeg ikke skulle instruere, bortset fra at jeg så måtte vente til de forskellige afdelinger var nogenlunde tomme.
I sådan en butik er der gjort en del ud af belysningen og den var nogenlunde ens hvad angår farvetemperatur og styrke, hvilket gør sit til, at billederne bliver pæne og ensartede.
Jeg tog tre eksponeringer af hvert skud, men efterfølgende var det relativt få billeder, der egentlig skulle sammenkopieres.
Der var lige lidt højlys fra nogle lamper der skulle dæmpes og nogle skærme i en afdeling hvor indholdet skulle kopieres ind.
Nu er opgaverne til min drone så småt begyndt at komme ind og jeg skulle således hjælpe min kollega Flemming Schiller med at tage nogle billeder og lave noget video.
Han havde for en af sine kunder, en større tømrermester, taget billeder under konstruktionen af tag og lægningen af dette på Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby og ville nu have billeder af det færdige tag.
Opgaven for mig stod i, at skyde nogle stills og lave nogle videoklip fra min drone.
Jeg havde efter aftale med skolen lagt opgaven en lørdag i december, så vi kunne være sikre på, at der ikke var mennesker tilstede på og ved skolen når der skulle flyves.
Jeg mødtes med Flemming ved skolen om eftermiddagen.
Jeg har tidligere været på skolen i andet ærinde og troede fejlagtigt, at der var adgang til området mellem skolebygningen og Toftebæksvej.
Men det viste sig, at være en aflåst skolegård med et temmeligt højt hegn rundt om.
Hm. Det var sgu ikke så godt.
Aftalen med skolen var lavet og politiet underrettet om flyvningen og vejret var godt, så det var lidt noget skidt, at skulle udsætte opgaven.
Vi gik rundt om bygningerne og fandt et lavt hegn og en låge der grænsede op til kirken ved siden af.
Her kunne vi nemt komme over.
Ud mod Toftebæksvej var der en jordbunke op mod det palisadelignende hegn ind til skolegården.
Her kunne vi planke den og hoppe de par meter ned på asfalten.
Vi fik lavet optagelserne og kunne skubbe en løs bænk hen til hegnet, som vi så kunne stå på, da vi skulle ud igen.
Godt nok lang tid siden, at jeg har planket den sidst.
Tidligere på måneden var jeg ude ved Domus Vista på Frederiksberg på en lidt anderledes opgave.
Jeg var blevet kontaktet af TL Byg, der står for, at skulle renovere og ombygge førstesalen af Domus Vista.
Her er cirka 5.000 kvadratmeter tidligere plejehjem, der har stået tomt i 7-8 år.
Min opgave i forbindelse med den kommende ombygning var, at dokumentere udendørsarealerne før byggeriet går i gang.
Simpelthen med mit kamera fotografere overflader, blomsterkummer, inventar m.m., således, at TL Byg efter byggeriet kan dokumentere i hvilken stand det hele var inden byggeprocessen gik i gang.
Så i det meste af en halv dag tog jeg mere end 600 billeder ned i jorden!
Med en 16-35 mm på kameraet var det nemmest, at få så meget med i et billede og samtidig kunne se detaljerne i overfladerne.
Jeg havde egentlig planlagt, at sætte kameraet på stativ eller stå på en stige for, at have et godt udgangspunkt lidt i højden.
Det viste sig for bøvlet, at rende rundt med stativ og stige.
Dels skulle jeg kunne nå arbejdet på en overskuelig tid og dels skulle jeg sørge for, at de enkelte fotos overlappede hinanden, så der ikke var “huller” i min dokumentation.
Ikke for lidt overlap og ikke for meget.
Så det var simpelthen nemmere, at gøre det håndholdt og så tælle skridt mellem hver optagelse og så se på kendemærker i den enkelte optagelse, så overlappet var korrekt.
Oveni at tage alle billederne, hvilket jeg gjorde i urets retning i de enkelte sektioner jeg fotograferede, skulle numre og navne på billederne noteres ned på nogle byggeplaner jeg havde fået udleveret af kunden.
Derved var jeg sikker på, at jeg selv og kunden, kunne stedfæste de enkelte billeder til lokationen på området.
Jeg fik også adgang til den etage over indkøbscentret, der skal bygges om, og kunne herfra tage nogle gode oversigtsbilleder.
Så jeg fik faktisk dokumenteret området omkring de tre sider af bygningen både fra terræn og oppefra.
Jeg havde overvejet, at bruge min drone til opgaven, men det kunne ikke lade sig gøre, da det simpelthen var umuligt, at afspærre området og derved kunne flyve sikkert.
Men det er helt sikkert et godt redskab til fremtidige byggepladsdokumentationer, at kunne bruge en drone som supplement til de fra terrænet optagede billeder.
I oktober sidste år brændte en lejlighed i en af de toetagers blokke, som udgør boligområdet Blidahpark ved Strandvejen i Hellerup.
Branden fik fat i taget og skaderne efter dels branden og dels vandet fra slukningen gjorde, at store dele af blokken blev ubeboelig.
Næsten alt indvendigt var ryddet væk da jeg var derude sidst i april og således var der frit kig fra nederste lejlighed og op til loftet af lejligheden ovenover.
De rå stålbjælker i etageadskillelsen var tilbage og håndværkere var i færd med, at lægge etagedæk.
Jeg skulle tage nogle billeder af det arbejde for HSR Tømrer & Partner, som stod for en del af arbejdet i bygningen.
Medarbejderne stod oppe og nede.
Nogle lagde etagedæk og andre var ved, at beklæde andensalen med gipsplader.
På så lidt plads er det rart, at have sin 8-15 mm med, så man kan få nogle oversigtsbilleder, der i kombination med tættere beskårne billeder giver et godt indblik i arbejdet på byggepladsen.
I sidste måned var en tur omkring den ejendom, som københavns kommune indretter til modtagelse af flygtninge med asyl, der afventer henvisning til permanent bolig i København.
Det ligger på Ottiliavej i Valby og skal have plads til omkring 150 personer, når det er færdigt her i maj måned.
Jeg skulle tage billeder af nogle af medarbejderne fra reEL-installation, der blandt mange håndværkere, var med til, at sætte lokalerne i stand efter, at de i mange år har været indrettet til kontorer.
Da jeg var der, var arbejdet meget tæt på, at være færdigt, så jeg måtte lige finde nogle lokaler, hvor vi kunne skille nogle kontakter ad og få det til, at se ud som en arbejdssituation, så jeg ikke tog alle billeder i et lokale.
For fjorten dag siden fik jeg et opkald netop som jeg havde sat mig i stolen hos min frisør. En kvinde fra et reklamebureau ville høre om jeg kunne lave en opgave og aflevere billeder klokken 13 samme da.
Det kunne jeg da godt, men blev lidt betænkelig da hun sagde, at det var i Slagelse.
Nærmere betegnet et nyopført psykiatrisk hospital, hvor Grohe havde leveret en del af armaturerne.
Jeg skulle tage billede af armaturerne og sende to billeder til reklamebureauet, som skulle bruge det til et blad, hvor deadline som sagt var klokken 13.
Jeg regnede lidt frem og tilbage og hvis jeg var færdig i frisørstolen og kunne køre fra københavn 10.45 ville jeg kunne være på location omkring klokken 12.
Så med kløen på ryggen kastede jeg mit udstyr og mig selv ind i bilen og kørte mod Slagelse.
Undervejs fik jeg fat i Henning, som var den ansatte fra Grohe, der havde haft med byggeriet at gøre og ville møde mig på stedet.
Heldigvis kunne jeg køre næsten til døren og efter 10 lange mintters venten i receptionen blev vi modtaget af en ejendomsfunktionær, der viste os hen til det badeværelse, hvor Grohes armaturer sad.
For det viste sig, at det kun var det ene badeværelse jeg skulle fotografere.
Jeg måtte så lige inden jeg skød de første billeder, hurtigt tørre alle de blanke overflader på armaturerne over, da disse var plettede af, at blive håndteret af håndværkerne.
Her kunne jeg godt have brugt noget WD40.
Jeg skulle som sagt aflevere to skud hurtigt til et blad, så jeg skød et nærbillede af håndvaskarmaturet og så hele arrangementet i bruseområdet.
To sikre skud, som blev sendt afsted inden deadline.
Efterfølgende skød jeg færdigt og kan sige, at jeg var glad for, at jeg havde medbragt min 8-15 mm fiskeøje.
Ikke alle skud med den i så lille et lokale er dog lige anvendelige lige ud af kameraet, så der skulle shoppes igennem på Mac’en efterfølgende, hvilket også gjaldt de plettede armaturer.
Inden jeg kørte hjem skød jeg også lige et par portrætter af Henning foran hospitalet.
