Kultur / Landskabsfotografering / Markedsføring / Musik / Reportage / Video / Videopræsentationer / Videostreaming
Videoreel 2024
28. januar 2025
Klip fra nogle af de videopræsentationer jeg lavede for mine kunder i 2024.
Arkitekturfotografering / Boligfotografering / Dronebilleder / Dronefotografering / Ejendomsfotografering / Erhvervsfotografi / Hjemmesidebilleder / Konferencebilleder / Konferencefotografering / Kultur / Landskabsfotografering / Markedsføring / Musik / Portrætter / Pressefoto / Profilbilleder / Redaktionelle Billeder / Reportage / Reportage Letland / Streetphoto
Billedreel 2024
27. januar 2025
Udvalg af de mange billeder jeg tog i 2024.
Et godt produktfoto har stor værdi, og er ikke bare en visuel præsentation, men en strategisk investering, der kan påvirke hele kunderejsen positivt.
Et produktfoto er ofte det første, kunden ser, og det kan være afgørende for, om kunden overvejer at købe.
Billeder af høj kvalitet signalerer professionalisme og troværdighed.
I et marked med mange alternativer kan gode fotos hjælpe din virksomhed med at skille dig ud fra konkurrenterne, især hvis deres billeder er af lav kvalitet.
Så skal din virksomheds produktbilleder sælge dine produkter, så lad mig hjælpe dig.
Jeg fotograferer både produkter, der kan ligge på et bord og maskiner der står i en fabrikshal.
I sensommeren fik jeg til opgave at, tage billeder til it-firmaet Mainbrains nye hjemmeside.
Opgaven var den klassiske: medarbejderportrætter og situationsbilleder fra kontoret.
Meget klassisk disciplin: fotografer nogle temmeligt statiske (læs: sidder ved et bord og arbejder) mennesker på arbejde.
Udover billederne til kontoret foreslog jeg, at jeg tog nogle billeder udenfor.
Kontoret ligger i Bella Center på Amager og således også op til Ørestaden.
Så min tanke var, at lave nogle cityscapes, som kunne bruges som baggrund til siderne på hjemmesiden og til f.eks blogindlæg.
Den type billeder er ofte gode til, at krydre en hjemmeside med, da der som her, ikke er nogle fysiske produkter at fotografere.
Jeg mødte op på kontoret og vi linede op i et tomt kontor nede ad gangen til personaleportrætter.
Helt klassisk, hvid baggrund og to softbokse.
Efterfølgende var det tid til, at lave situationsbilleder og her kommer det svære.
At lave engagerende billeder af personalet i arbejde.
Her må man tænke kreativt.
Jeg spørger ind til hvor de enkelte sidder og hvem de arbejder sammen med og hvem der holder møder med hvem og hvor det foregår.
Så er det ellers bare at få billeder af alle medarbejdere i kassen mens de er i en arbejdssituation.
Så vi satte flere “møder” op, både i det ene kontor og ved et højt bord i en mellemgang.
Jeg ville egentlig godt have skudt situationsbillederne ved det forhåndenværende lys.
Men da der i disse kontorer kun er vinduer til det ene side, som til gengæld fylder fra gulv til loft, og dermed giver en massiv “overvægt” af lys fra den ene side, blev jeg nødt til, at bruge min ene studieflash til udfyld og oplysning.
Heldigvis er den på batteri, så den er dejligt mobil.
Til den slags lyslægning er der ikke behov for en softboks, det er bare om, at bounce den ind i en væg eller op i loftet.
Udover situationsbillederne skød jeg også nogle videoklip, som senere blev redigeret sammen af en kollega.
Videoerne ligger som baggrund på nogle af firmaets sider og annoncer og skaber en dynamik, som supplement til stillbillederne.
Dagen sluttede af med billeder af nogle af medarbejderne på en gangbro inde i selve Bella Center, hvor lyset skinner gennem vinduerne foroven og bliver brudt af “vinduesrammer” og søjler og overlæggere.
Disse billeder skød jeg uden flash.
En af de følgende dage tog jeg min ladcykel ud og lavede billederne af Ørestaden i den nedgående sol.
I det sydøstlige hjørne af Vestre Kirkegård lige ved siden af Sydhavn Station ligger Terapihaven.
Terapihaven er et sted hvor man kan komme og få ro, tænke og sanse.
Jeg har været på fotoopgave to gange i haven på det seneste.
Et dejligt sted jeg ikke har kendt til før.
Det gælder også selve kirkegården, hvor jeg kun tidligere har været et par gange.
De to gange jeg har været på besøg i Terapihaven har været til arrangementerne Oplev Terapihaven: Sanseoplevelser og Bliv klogere på naturterapi.
Begge arrangementer har været ledet af David Camacho og Brian Lentz.
Det dejlige vejr begge dage betød stort fremmøde af interesserede, der blev fortalt om sanseoplevelser og naturterapi, samt guidet igennem øvelser i haven.
Da seancerne er præget af nærvær og stilhed, bortset fra s-togets ankomst og afgang fra stationen, har jeg som fotograf skullet sørge for, at være stille.
Ligesom jeg ved teaterforestillinger forsøger, at gå i et med tapetet og for eksempel bruge elektronisk lukker på mit kamera, har jeg gjort det samme her.
Jeg skød stillbilleder med mit Fuji XT-4 med en 16-55 mm på, samt video med mit Fuji X100V med TCL 100 på (forsatslinse, der giver en brændvidde på 50 mm fullframe)
Jeg skød lidt forskelligt de to dage, hvor jeg ikke fik fotograferet den ene del af haven, som ikke er ret stor, den ene dag, fik jeg fotograferet den anden dag og omvendt.
Torsdag i sidste uge var jeg på opgave for en ny områdefornyelse under københavns kommune.
Denne gang var det områdefornyelse Bavnehøj, der havde spurgt om jeg ville være behjælpelig med, at
tage nogle billeder for dem.
Der var fernisering på et nyt vejmaleri på Bavnehøj Allé i København.
Vejmaleriet markerer den kommende kvartersplads, der er en del af anlægsprojektet Bavnehøj Allé –
Forbindelse og Mødested, som er igangsat af områdefornyelsens styregruppe og udviklet i samarbejde
med en arbejdsgruppe bestående af lokale beboere og aktører.
Vejmaleriet er udført i den ende af Bavnehøj Allé, der støder op til Vestre Kirkegård.
Til ferniseringen var der musik, performance, kage og bobler til de fremmødte.
Områdefornyelsen ville også gerne have dronebilleder af det nye vejmaleri.
Det var planen, at jeg skulle tage dem på dagen, før arrangementets begyndelse.
Men dels blæste det for meget og dels ville jeg formentlig få problemer med for mange mennesker på
pladsen under dronen og så må jeg ikke flyve.
Derfor tog jeg dronebillederne i forbindelse med en anden opgave for områdefornyelsen om lørdagen.
Her var der helt vindstille og kun ganske lidt trafik.
Jeg har et par gange tidligere lavet arkitekturbilleder for elministeren.dk
Udover at sælge lamper og andet belysning laver elministeren.dk også rådgivning om og udfører belysning inde og ude.
Jeg har således været tre steder for, at tage billeder af projekter her i København.
Da belysning tager sig bedst ud når der er lidt eller intet dagslys skal disse opgaver udføren enten før solopgang eller efter solnedgang.
Derfor var jeg en tidlig og blæsende morgen på Vesterbro, nærmere bestemt i Carlsbergbyen for, at fotografere to af projekterne.
Det første var lys under håndlister og langs en vandrende på Ottilia Plads.
Jeg havde taget min næsten nyerhvervede (havde brugt den til videooptagelse i Schweiz først i januar) monopod fra Surui med.
Den er let og har tre støtteben, så den i en snæver vending kan bruges i stedet for et traditionelt fotostativ, der ofte er noget tungere (de to jeg har fra Manfrotto er i hvert tilfælde)
Det er bedst at tage disse billeder ved så lav iso som muligt og så bliver lukkertiden lidt længere.
Anden opgave i området var i det nyligt genåbnede besøgscenter på Carlsberg: Home of Carlsberg.
Her har elministeren.dk ombygget nogle originale gaslamper til nye lyskilder.
Der var nogenlunde skyfrit denne morgen og lyset var blevet temmeligt kraftigt, så jeg måtte blænde meget ned for at underbelyse billederne, så det så ud som om det var mørkere end det var.
Der udover skulle jeg også have lyskilden i lamperne til at træde frem, så den måtte ikke bliver overbelyst.
Jeg nåede akkurat at tage billeder af de mange lamper inden de begyndte at blinke for til sidst at blive slukket.
Et par dage senere var jeg på Langelinie hvor blandt andre Bjørn Nørgaard har været med til, at lave den Genmodificerede Havfrue og det Genmodificerede Paradis.
Det var ikke selve kunstværkerne jeg skulle fotografere, men nogle sorte granit “kantsten” hvor der langs hver side var lys.
Jeg var taget afsted i lidt god tid da jeg gerne ville have lidt af himlen med, som var næsten uden skyer.
Hvad jeg ikke havde tænkt på var, at lyset sådanne steder selvfølgelig ikke bliver tændt på et bestemt tidspunkt, men efter en lyssensor som tænder lysene når det er mørkt nok.
Så jeg måtte gå et par runder langs vandet, hvilket var ret fint da jeg ikke har været på denne side af Langelinie længe, og vente på at lyset tændte.
Modsat et par dage før hvor der kom mere og mere lys på himlen, var det naturligvis lige omvendt denne eftermiddag hvor der blev mindre og mindre lys.
Men jeg fik mine billeder og himlen blev flot på dem.
I sidste måned var jeg på NEXT på Frederiksborgvej i København for, at tage billeder af 6. klasses elever fra Tagensbo skole.
Det var i brobygning på skolen og skulle her mure, tømre og lave grafisk arbejde.
Murerholdet opførte plantekasser i samarbejde med elever fra NEXT på en lille plads på skolens grund.
Her skal der oprettes et uderum, som udover plantekasserne også rummer siddepladser i træ, som blev lavet på skolen værksted.
Også her samarbejdede 6. klasserne med eleverne fra NEXT.
På første sal i samme bygning var medie- og grafikholdet i færd med at designe flyers på computer og male et stort banner, som de havde lagt ud på gulvet.
Flyerne og banneret skal bruges ved indvielsen af uderummet.
Alle tre steder skete arbejdet i samarbejde med medarbejdere fra By rum skole, der underviser og faciliterer forløb, hvor børn og unge introduceres til design, naturvidenskab og håndværk.
Der udover var skolens lærere naturligvis også til stede.
Alle tre steder blev der gået til den og ikke mange elever deltog ikke aktivt i det praktiske arbejde.
Erhvervsfotografi / Gruppebillede / Hjemmesidebilleder / Medarbejderportrætter / Portrætter / Profilbilleder
Hvad er et godt portrætfoto?
19. oktober 2023
Hvad er et godt portrætfoto og hvorfor er det vigtigt, at have et professionelt billede af sig selv på sin hjemmeside og/eller de sociale medier?
Det gode portrætbillede viser hvem man er og hvad man står for.
Jeg ser alt for ofte billeder taget med mobiltelefon op ad en hvid væg eller et profilbillede sakset fra et familiebillede fra sommerens tur sydpå.
Lys er afgørende i fotografi, også portrætfotografi. Jeg bruger enten det naturlige lys eller mine flashlamper.
Et vellykket portrætfoto fanger øjnene i skarpt fokus. Øjenkontakt skaber forbindelse mellem seeren og motivet.
Mennesker er forskellige og afhængig af ansigtets form, personens fremtræden, både fysisk og personligt, arbejder jeg på forskellige måder når jeg laver portrætter.
En simpel, ensfarvet baggrund lader seeren fokusere på personen i billedet, mens et portræt i miljø kan gøre det lettere, at afkode hvad den portrætterede har af erhverv. Samtidig skal kompositionen være afbalanceret og fokuseret på motivet.
Et godt portrætfoto bliver ofte styrket af den historie, det fortæller eller den kontekst, det bliver bragt i.
Et ægte smil eller en eftertænksom mine kan gøre portrættet mere levende og interessant. Hvordan den portrætterede skal fremstå på sit billede er et samspil mellem fotografen og ham/hende.
Jeg fotograferer altid mine kunder i flere forskellige positioner, stående eller siddende og får dem til, at stå med armene over kors, med hænderne i lommerne eller armene ned langs siden.
Det nytter ikke noget, at have en fuldstændig fasttømret opfattelse af hvordan en given person skal fotograferes.
Jeg har ofte en god idé om det inden jeg møder vedkommende, men ligeså ofte bliver den idé forkastet når jeg har talt med personen et stykke tid og det endelige billede bliver helt anderledes end jeg havde forestillet mig.
Derfor er det vigtigt med en god variation i billederne, så der er noget for kunden at vælge imellem.
God kommunikation mellem fotografen og kunden er nøglen til at ham/hende kan slappe af, føle sig naturlig i rollen som motiv og derved, i samarbejde med fotografen, skabe det bedste portræt.
En vis grad af redigering kan forbedre et billede, men især ved et portrætfoto er det vigtigt, at være tilbageholdende med retouch.
Jeg retter kun mindre fejl, såsom at fjerne bumser, urenheder i ansigtet og fjerne hår og folder på tøjet og justere lys og farver. Det er vigtigt at være tilbageholdende, så portrættet stadig ser naturligt ud.
Husk, at definitionen af et godt portrætfoto kan variere afhængigt af hvem du spørger. Bare fordi jeg er professionel fotograf har jeg ikke nødvendigvis ret i hvad der er det gode billede.
Det er trods alt den portrætterede, der i sidste ende skal afgøre hvilket billede der viser ham/hende bedst.
Det er vigtigt at eksperimentere og finde ens egen stil, der afspejler ens vision og budskab.
Her kan du se nogle af de mange portrætter jeg har taget igennem tiden.
Forleden var jeg på Biblioteket på Rentemestervej for, at fotografere til et fyraftensmøde under titlen TEMATIMER arrangeret af Ungenetværket Bispebjerg/Nordvest, i Salen.
Arrangementet var for ungemedarbejdere i kommunen og Aydin Soei, der er sociolog og forfatter og Marco Damgaard fra Tingbjerg Skole, satte rammen for debatten om arbejdet med børn og unges trivsel.
Det blev gjort med afsæt i Københavnsprojektet “Forestillinger og virkelighed om skoletrivsel”.
Det her er for mig en meget normal opgave både for en kunde som københavns kommune og for virksomheder.
Kunden har et arrangement såsom en konference, som her, en produktlancering eller et pressemøde.
Det ønsker de nogle billeder af til brug på de sociale medier, websites og som pressehandouts.
Til dette arrangement var der mellem 50 og 75 deltagere, så det var ikke det store arrangement.
Jeg dækker typiske konferencer med deltagelse af minimum det dobbelte og helt op til et par tusinde.
De store konferencer og messer, som jeg typisk har dækket i Bella Center og Forum, har jeg så ikke dækket alene, men sammen med nogle af mine kollegaer, da de typisk strækker sig over flere dage med mødetid mellem 6 og 23.
Når jeg løser denne type opgaver går det ud på, at dels at få nogle billeder af oplægsholderne og deltagerne, gerne hvor der er noget interaktion parterne imellem.
Her på biblioteket var det mest en taler og så tilhørerne der lyttede og de må man så prøve at indfange med kameraet.
Du kan se flere konferencebilleder i min portfolio her.
I forrige uge var jeg en tidlig morgen en tur i Rødovre.
Ejerne af Cura, Combi Byg Service og Combi Byg VVS havde besluttet, at sammenlægget deres virksomheder under det fælles navn Når.
Denne morgen skulle firmaets cirka 170 medarbejdere indvies i hemmeligheden, der var blevet arbejdet på gennem længere tid.
Jeg mødte op i god tid før klokken 7, jeg havde fået, at vide at det skulle foregå hos Cura, inde i deres lagerhal, men her var lukket og slukket.
Jeg henvendte mig til en medarbejder og blev vist ind frokoststuen, hvor medarbejderne var ved at møde ind til det de troede var et almindeligt morgenmøde.
Heldigvis kom jeg ikke anstigende med en kæmpe fotorygsæk og kameraet over skulderen, men blot min lille Tight-rygsæk, så min tilstedeværelse som fotograf blev ikke afsløret.
Medarbejderen, der havde taget imod mig, vidste godt, hvad der skulle ske og efter nogen tid blev jeg lukket ind i den endnu mørklagte lagerhal, hvor der var dækket op til morgenbord og opsat et lille podie hvorfra der skulle holdes tale.
Bagved podiet var et hvidt klæde spændt ud og bagved den holdt en af firmabilerne med de nye logoer klar til afsløring.
Efterhånden var alle medarbejdere kommet ind i hallen og lyset blev tændt.
Direktørerne i de tre firmaer præsenterede, til de fremmødtes store overraskelse, dagens nyhed.
Der blev vist video og delt brochurer ud og der blev snakket og grint og spist morgenmad.
Efterfølgende tog jeg nogle opstillede billeder af de tre direktører udenfor foran firmabilen, som jeg havde insisteret på blev kørt ud på pladsen, med de nye logoer.
Ugen efter var jeg ude for, at fotografere de nye facadelogoer, en bil og syv medarbejderportrætter.
Se mere om det nye firma Når på dette link: https://naar-service.dk/
Af og til når jeg skyder produktbilleder er selve produktet så stort, at jeg er nødt til, at tage ud til kunden for at lave optagelsen.
Det kan også ske i de tilfælde hvor kunden har mange produkter, så det er lettere, og billigere for kunden, at jeg kommer ud til dem og rigger et studie til.
De store produkter er blandt andet serverskabe eller bare store stationære maskiner, der ikke lige kan flyttes.
Der er mange faktorer der spiller ind, når man skal skyde produkter på location.
Er der plads nok til, at jeg kan skyde selve emnet, det vil sige om jeg kan stå langt nok væk fra produktet til, at jeg kan lave optagelsen med enten en 50 mm normaloptik eller en lille tele.
Ofte ved kunderne ikke hvor meget plads jeg har brug for, men jeg vil gerne have cirka 50 m2 at boltre mig på.
Så er der dels plads til, at jeg kan komme langt nok væk og skyde og samtidig er der plads til, at jeg kan stille lamper op hele vejen rundt om emnet.
Der udover har det også betydning om jeg kan blænde udefrakommende lys af og slukke for lyset i lokalet.
Selvom jeg skyder med kraftige flashlamper kan udefrakommende lys give farvestik i billedet.
Det er altid nemmest, at lave optagelsen så færdig som muligt ude hos kunden, så skal jeg ikke bruge så meget tid hjemme foran computeren efterfølgende.
Nogle gange er jeg nødt til, at ophænge bagrundsruller bagved og på siderne af emnet, så jeg dels nemmere kan fritlægge produktet efterfølgende og dels blænde af for det føromtalte udefrakommende lys.
Jeg bruger også nogle gange sort molton, som er virkelig godt til at dæmpe og styre lyset rundt om et givent objekt.
Det er klart nemmere at skyde et malet objekt fremfor et produkt med en blank overflade, som for eksempel bilen eller serverskabet på billederne.
Bilen er skudt i en garage hos kunden og serverskabet i et værksted.
De små produkter er skudt på en baggrundsrulle liggende på en klods, så det ser ud som om de svæver.
Ved et malet objekt er der mindre reflektion end på blanke objekter.
Det er et stort arbejde, at skyde for eksempel en bil.
Her reflekterer blandt andet vinduerne og, hvis den har det, chromdelene.
Så skal man virkelig arbejde med sine reflektioner.
I søndags var der åbent hus på flere hospitaler i hovedstadsområdet.
Jeg har de sidste par år været med som fotograf til disse åbne huse.
I år skulle jeg igen til Glostrup, men hvor det tidligere år var nede på blandt andet rygkirurgisk på selve hospitalet, skulle jeg i år til åbent hus i psykiatrien nogle veje derfra.
Der er altid rundvisninger på de forskellige lokaliteter, hvilket jeg altid tager med på for, at fotografere.
Modsat de andre år og på de andre hospitaler, jeg har som sagt været på Glostrup, men også på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital, var der her på psykiatrisk infostande, foredrag og mulighed for blandt andet at prøve kugledyner og andet man bruger til patienterne i psykiatrien.
Først var der velkomst i en sal ved centerchefen, der holdt en kort tale.
Herefter gik jeg med på den første rundvisning, som tog cirka 45 minutter.
Det er altid interessant for mig, at deltage, så får jeg selv noget viden mens jeg arbejder.
Da jeg kom retur var jeg i salen og nogle af de tilstødende lokaler, samt udenfor for, at fotografere hvad der skete.
Som I måske har set, laver jeg en del billeder for københavns kommune og deres områdefornyelser.
Specielt Områdefornyelse Bispebjerg Bakke.
Ofte er det begivenheder eller møder jeg fotograferer, men af og til bliver jeg også bedt om, at lave dronebilleder for dem.
Således var jeg i kvarteret fra Lygten (stod faktisk lige en enkelt gang på Nørrebro-siden), Frederikssundsvej, Frederiksborgvej, Tagensvej og Rentemestervej for små tre uger siden og fotografere med drone.
Jeg havde fået et kort med specifikke locations og pile med skudretninger, jeg er endnu ikke helt bekendt med alle lokaliteter derude, så jeg bad om en ret præcis beskrivelse, hvilket jeg fik.
Således kan jeg bedre i første forsøg få de billeder kunden ønsker.
Jeg skulle blandt andet tage billeder af Emaljehaven, NEXT og Nordvestpassagen (den nye tunnel under s-banen mellem lygten og Mjølnerparken)
Da jeg flyver med en DJI Mini 2, der vejer under 250 gram, har jeg ikke samme afstandskrav til mennesker, som dem der flyver med tungere droner.
Jeg må ikke bevist overflyve mennesker, men skulle det ske er det ikke ulovligt.
Jeg skal stadig holde afstand til jernbaner og må ikke overflyve private områder omkranset af hegn og hæk.
Men ellers har jeg ret frit spil.
Mange af billederne er således taget fra fortove i området.
Jeg sikrer mig selvfølgelig, at der ikke er mennesker på vej mod mig når jeg letter og lander, så jeg ikke bringer nogen i fare.
Kommunen ville gerne have haft et billede fra Lyngsies plads (pladsen ved Lygten Station) men den er for tæt på s-banen og hvis jeg skulle have fløjet der, skulle jeg dels have haft tilladelse og dels gjort det tideligt om morgenen, da der simpelthen er for mange mennesker til, at jeg kan flyve sikkert.
En regnfuld torsdag sidst i marts måned havde jeg to opgaver for områdefornyelsen Bispebjerg Bakke.
Om formiddagen skulle en gruppe piger fra 7. klasse på Tagensbo Skole bygge et udemøbel på skolen.
Det blev opført på deres tagterrasse og til at hjælpe sig havde de to tømrere fra Log Ladies.
Kvinderne fra Log Ladies laver workshops for blandt andre kvinder med et særligt fokus på det rygge læringsrum.
Nu skrev jeg regnfuld torsdag i indledningen: det pissede ned og jeg var ved at miste modet i forhold til, at fotografere og holde mine kameraer nogenlunde tørre og funktionsdygtige.
Pigerne: de gik i blå regnslag fra Bauhaus på med krum hals og skruede lægter i udemøblet i et forrygende tempo.
Det er noget af det der gør det sjovt, at være fotograf.
Man møder så mange forskellige mennesker og bliver gang på gang overrasket hvor forskellige vi er og alligevel så ens.
I god tid inden min vinterferie blev jeg kontaktet af kommunikationschefen for bryggeriforeningen på mail.
Han ville høre om jeg kunne hjælpe med, at tage nogle portrætter af foreningens medarbejdere, samt nogle presseportrætter af direktøren Nick Hækkerup.
Det mente jeg nok, at jeg kunne.
Planen for fotograferingen blev lagt, den skulle foregå i en af Carlsbergs gamle bygninger, som foreningen ligger klos op ad, hvor de gamle kobberkedler stadig står.
Tidspunktet blev dagen før vi skulle køre til Norge, men heldigvis var det fra klokken 9 og jeg var færdig ved 12-tiden, så jeg kunne nå at levere færdige billeder inden min ferie.
Der var blevet arrangeret så medarbejderne kom lidt efter lidt, så de ikke skulle stå og vente i det kolde lokale alt for længe.
Jeg sluttede af med, at fotografere Nick Hækkerup, som så efterfølgende skulle fotograferes i portræt til pressehandouts.
Jeg brugte mine to Godoxlamper, dejligt med ordentlige lamper på batteri, en med en softboks til hovedlys og en uden til kant og baggrund.
Jeg har været i lokalet før, til udstilling under Copenhagen Photo Festival, for nogle år siden, så jeg havde en god idé om hvordan lokalet var indrettet.
Det er ret taknemmeligt at fotografere på en location hvor alt står som forladt.
Jeg bevægede mig rundt i lokalet med Nick og fotograferede ham i flere forskellige opstillinger.
Efterfølgende var det arrangeret, at vi skulle tage billeder i Carls øl- og spisehus.
Her satte jeg lamper op og fotograferede flere forskellige opstillinger.
Jeg skulle huske, at tage højde for, at Bryggeriforeningen repræsenterer mange bryggerier ud over Carlsberg, som er det mærke, der ses overalt i restauranten.
Det endte selvfølgelig med, at jeg måtte retouchere, fjerne og gøre flere logoer og skilte uskarpe i de endelige billeder.
Det gik trods mine begrænsede færdigheder med dette.
I forrige uge var jeg to dage på Bispebjerg for, at følge byggeriet af det nye hospital.
Som det vil være mange bekendt, laver jeg stillbilleder og video med min drone, samt optager video på byggepladsen.
Hver gang jeg er på pladsen skal der droneoptagelser i kassen.
Tirsdag var solen fremme, men det blæste desværre for meget til, at jeg syntes at det var forsvarligt at sende den lille flyver i luften.
Sagen er den, at der dels står en masse kraner på pladsen, men siden sidst jeg var her til rejsegilde (se indlægget om det her) er byggeriet skudt voldsomt i vejret, hvilket betyder øget fokus på sikkerheden når jeg flyver.
Dels er det blevet sværere at overskue hele byggepladsen fra en position og dels betyder de mange høje bygningselementer, at der er større sandsynlighed for kastevinde.
Modsat flyvning i åbent landskab, hvor jeg godt kan flyve i ret kraftig blæst, mener jeg ikke at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt i byområder med høje bygninger.
Således måtte jeg lade dronen blive i tasken og filme og fotografere med mine to Fujier.
Det blev til en tur rundt på steder jeg ikke havde været før nu hvor det hele er skudt op og der er lagt etagedæk.
Dagen efter var det desværre noget skyet, men mere roligt i forhold til, at sende dronen op.
Så her fik jeg lavet optagelser fra luften.
Det var dog ikke uden problemer.
Jeg undgår altid, at lette fra etagedæk hvor der er altid er meget jern i.
Det giver forstyrrelser af dronen under start og landing og nogle gange også med rækkevidden på fjernbetjeneningen.
Der er simpelthen for meget interferens med alt det jern under fødderne.
Det skete faktisk også denne dag hvor jeg lettede fra kanten af byggepladsen op ad kontorpavillionerne på pladsens østsiden.
Der var en bygning på hver side af mig og et par kraner og de må have givet nogle forstyrrelser.
Jeg oplevede i hvert tilfælde, at dronen virkede usikker i luften og pludselig crashede min flyveapp.
Heldigvis havde jeg øjnene på dronen og kunne sikkert lande den igen.
Efterfølgende gik jeg over på vestsiden af byggepladsen op mod parkeringshuset.
Her var der ingen problemer.
Jeg filmede også at der blev lagt beton på et af etagedækkene ud for kontorpavillionen og jeg kunne fra et vindue filme ind på arbejderne mens betonen flød fra betonkanonens rør og ned mellem armeringsjernet.
Af Majbritt Lund
Hvor får du mest for dit markedsføringsbudget?
Et vigtigt spørgsmål, for uanset hvem du spørger, vil flertallet fra markedsføringsbranchen anbefale det, de selv sælger. Og derfor er det tit rentabelt at hyre en uvildig markedsføringskonsulent alene med det formål at rådgive om de forskellige muligheder.
Nu får du et råd fra en sådan. Og et råd, hvor jeg ikke anbefaler, hvad jeg selv sælger:
Vil du sætte ind ét sted – og efterfølgende profitere af din investering mange steder – er nye billeder tit svaret. For dem kan du bruge på tværs af hele din markedsføring, og de trækker let folks opmærksomhed:
- Hjemmeside
- Nyhedsbreve
- PR
- Sociale medier
- Samarbejde med andre
- Anbefalinger
Og jeg oplever ofte, at det undervurderes, hvor stor en effekt gode billeder har for den samlede markedsføring.
Lad os tage markedsføringskanalerne én ad gangen
Brug mange billeder på hjemmesiden:
Når virksomheder får taget nye billeder, er det som regel for at bruge dem på hjemmesiden. Men mange virksomheder kan bruge billederne bedre end i dag, hvor billederne primært bruges på bag-om-siden.
Får du taget nogle gode situationsbilleder, har du unikke billeder til forsiden og salgssiderne, hvilket sælger meget bedre end stockfotos. Du kan også bruge egne billeder eller udsnit af dem på blogindlæg.
Overraskende mange hjemmesider har slet ingen billeder eller udelukkende stockfotos. Og for mange kunder er det en vigtig del af købsrejsen at se, hvem de overvejer at handle med. Så det er et absolut minimum at have et billede af ejeren. Har du medarbejdere, vil det også tit understøtte din markedsføring at vise billeder af dem. Særligt hvis du driver en håndværkervirksomhed eller en konsulentvirksomhed, hvor kunderne kommer til at møde andre end dig.
Rød tråd fra nyhedsbrev til hjemmeside:
Når de professionelle billeder er taget, kan du også få lavet en fast header øverst i dine nyhedsbreve. Enten af dig, dit team, dine produkter eller en kombination, og du kan også bruge billederne undervejs i nyhedsbrevet. Webshops, der sælger fysiske produkter i nyhedsbrevene, er tit gode til det. Men særligt konsulentvirksomheder kan tit optimere her.
De allerfleste nyhedsbreve har det formål at få læserne til at klikke videre ind til en webshop eller hjemmeside. Og når de samme billeder går igen begge steder, oplever kunderne en rød tråd gennem kunderejsen.
PR: Kom på forsiden!
”Hvem har en historie med et godt billede til forsiden?” Et klassisk spørgsmål, da jeg arbejdede i mediebranchen.
Dvs. historier med et godt billede stod bedre i konkurrencen om den mest attraktive placering i avisen, som forsiden er.
Nogle gange sender redaktionerne selv en fotograf ud. Andre gange skal det gå stærkt, og har kilderne selv billeder i høj kvalitet, er det fristende at bruge dem i stedet. Så kan du tilbyde et passende udvalg, som redaktionen kan vælge imellem, kan du være den kilde, der ikke kun udtaler sig i historien, men også tiltrækker øjets opmærksomhed ved at være på billedet. Og så vinder du synlighed flere gange.
Særligt hvis historien bliver delt på de sociale medier, kan du blive bemærket af mange, der bare skroller, og som ikke læser historien. Og de bliver stadig mindet om din eksistens.
Skift tit billede på sociale medier:
Får du taget flere profilbilleder, kan du skifte dem et par gange om året eller oftere. Det giver i sig selv opmærksomhed, og dine kontakter kommer til at opleve dig i flere forskellige set ups. Du kan også skifte mellem flere coverbilleder eller bruge billeder af dig eller dit team i jeres arbejdssituationer, når du laver et opslag. Ofte kan din grafiker let lave mange forskellige udtryk af forholdsvis få billeder.
Samarbejde med andre
Tit rykker markedsføring for alvor, når du laver noget sammen med andre virksomheder: Evt. når I arrangerer et fælles webinar, eller du holder oplæg på deres konference eller gæsteblogger på deres hjemmeside.
Her bliver du automatisk markedsført for mange nye, potentielle kunder, der ikke kender dig i forvejen – eller måske ikke har hørt fra dig i lang tid.
Ingen af disse samarbejdspartnere behøver dele et billede af dig, når de deler en fælles promovering i annoncer, på sociale medier eller øvrig markedsføring. Så er dit billede ikke godt nok, kan det være, at du bliver præsenteret uden den ekstra synlighed.
Og vælger de at bruge et halvdårligt billede, hvor du ikke har den rette pondus, bliver du ikke præsenteret med den power, du kunne være blevet.
Bliv set, når du giver en anbefaling:
Når du giver en udtalelse til en anden virksomhed, får du også synlighed selv. Men nogen får langt fra det fulde udbytte ud af den synlighed, fordi de kun har halvdårlige billeder eller billeder, der er så dårlige, at citatet bliver bragt uden billede.
Samtidig får dit citat ikke den samme værdi for den virksomhed, du anbefaler, når det bliver bragt uden et godt billede af dig som trækplaster.
Du skal ligne vedkommende på billedet
En tendens går desværre tit igen. Og det er, at nogle bliver så glade for deres billeder, at de ikke får dem skiftet ud, når deres udseende forandrer sig. Det er et stort problem, for vi møder jo fra tid til anden nogle af vores læsere, følgere eller kunder in real life. Og dels virker det utroværdigt, når billedet ikke ligner. Dels giver det ikke oplevelsen af, at markedsføringen hænger sammen.
Så du skal sørge for at få udskiftet dine billeder, når dit udseende ændrer sig. Enten hvis du skifter hårfarve, får nye briller eller bare bliver ældre.
Særligt blandt kvinder er det populært at hyre en stylist ift. fotograferingen, så håret og make uppen sidder perfekt. Til et vist niveau er det også en god ide, for du skal jo se godt ud. Men vælg en stylist, der sørger for, at du stadig ligner dig selv.
Om forfatteren:
Majbritt Lund er uddannet journalist og driver på + 15. år sin egen kommunikationsvirksomhed, hvor hun er tekstforfatter til hjemmesider og nyhedsbreve og rådgiver kunderne om deres samlede markedsføring. www.majbrittlund.dk
Før min vinterferie var jeg en tur i Ørestad og fotografere for it-firmaet Intellis.
De skulle bruge billeder til deres nye hjemmeside og så skulle de have nogle billeder af Kevin Magnussen, der skulle komme på besøg samme dag til underskrivning af en sponsoraftale.
På forhånd havde jeg talt med grafikeren, der var ved at lave hjemmesiden, så jeg havde en idé om hvilke billeder jeg skulle tage.
Det er tit sådan, at når jeg skal tage billeder til en virksomheds hjemmeside, bliver jeg som den sidste spurgt.
Det vil sige, at alt er færdigt og jeg skal bare “fylde huller ud” på hjemmesiden med mine billeder.
Det er ikke så inspirerende for en fotograf.
Her fik jeg en sparring og en samtale med ham der var ved at lave siden og vi talte sammen om muligheder for billeder.
Jeg kom med mine input og han kom med sine.
På selve dagen for fotograferingen blev jeg mødt af direktøren, der satte mig ind i rammerne i det kontorfællesskab firmaet havde til huse og hvor vi kunne fotografere og hans ønsker til locations.
Jeg fotograferede først medarbejderne på deres arbejdspladser, så var jeg ligesom i gang og skulle ikke opstille noget.
Efterfølgende bevægede jeg mig rundt i huset og fik placeret medarbejderne på nogle gode steder, hvor interiøret også spillede med.
Der skulle også laves personalebilleder, hvilket skete op ad en brun trævæg, som jeg satte lys på med mine to Godoxlamper.
Indimellem personalefotograferingen, lavede jeg flere billeder rundt i huset.
Til sidste skulle jeg fotografere Kevin Magnussen.
Først til det møde han holdt med ledelsen, så underskrivningen af sponsoraftalen og nogle billeder i et podcast-studie.
De skulle bruges til nogle podcasts som skal produceres senere.
Vi sluttede af med billeder af Kevin sammen med nogle af medarbejderne.
Se firmaets hjemmeside her: intellis.dk/
Tilbage i august måned fik jeg en opringning fra Energinet, som ville hyre mig til en opgave.
De havde brug for en fotograf til, at tage til Veksø og filme og fotografere mens de vedligeholdte højspændingsmasterne, som Energinet blandt andet står for.
Det særlige ved denne ene mast som det drejede sig om var, at den stod i en sø.
Normalt kører Energinet ud med en lastbil med en lift, som de hejser personel op i, som så stående i liften udskifter dele og således vedligeholder masterne.
Det kunne ikke lade sig gøre, selv om søen ikke var ret stor, var der for langt for liften at nå ud og op.
Man havde således brug for, at flyve personel op til toppen af masten med en helikopter og fire dem ned og sætte dem af, så de kunne udføre vedligeholdelsen siddende på masten.
Det var denne sjældne operation Energinet gerne ville have undertegnede til, at forevige for dem.
Jeg havde fået anvist en parkeringsplads i nærheden og meningen var så, at jeg herfra skulle gå ned til masten.
På vej ud til Veksø bliver jeg ringet op af projektlederen som fortæller mig, at der er lagt køreplader ud, så det skulle være muligt at køre et stykke af vejen fra den anviste parkeringsplads, men hvor langt vidste han ikke.
Da jeg ankommer er der tyk tåge og jeg parkerer bilen et stykke fra parkeringspladsen og begiver mig til fods i retning af højspændingsledningerne hvor jeg kan se en mast.
Denne mast er ikke den jeg skal filme, men her er et hold i færd med fra lift at vedligeholde masten.
Jeg spørger dem om vej og de siger, at der er temmeligt langt, 400 meter eller noget viser det sig, mellem masterne og de fortæller at jeg kan køre derned i bil hvis jeg vil.
Som sagt så gjort.
Godt at jeg valgte at gå tilbage til bilen for der var temmeligt langt med stativer, kameraer og så videre på nakken.
Vejret er stadig dårligt og jeg får at vide, at man regner med at helikopteren kommer når det klarer op.
Det er småkoldt, og jeg fryser i mine shorts, men mit valg af påklædning skulle senere vise sig, at være den rette.
Denne dag, ude på bar mark uden ret meget skygge, skulle vise sig at bliver temmlig varm.
Jeg går i gang med at filme forberedelserne inden helikopteren kommer og fra den lander til, den letter igen med personel op til masten, går der alligevel knap et par timer.
Jeg har stillet et kamera på stativ, som peger op mod masten, som jeg kan sætte til, at optage mens jeg filmer håndholdt med det andet.
Jeg står lidt oppe ad en bakke cirka 75 meter fra masten og har godt overblik over terrænet og omgivelserne.
Jeg har også dronen med, men kan naturligvis kun flyve “når de store propeller” er på jorden, underforstået: jeg kan ikke flyve mens helikopteren er i luften.
Desværre.
Men sikkerhedsregler er til for at blive fulgt.
Da jeg skulle flyve med drone, gik jeg op på bakken, hvor jeg kunne stå og kigge næsten i samme højde på folkene, der sad og arbejdede i masten.
Mens jeg var der fik jeg også filmet og fotograferet helikopteren i flyvning til og fra mastetoppen.
Jeg sluttede af med, at filme et interview med projektlederen.
Som sagt var det temmeligt varmt denne dag og dum som jeg var havde jeg kun taget en drikkedunk og lidt frugt med.
Heldigvis fik jeg tilbudt en sodavand og en sandwich af projektlederen, inden jeg kørte hjem.
Onsdag i sidste uge var der rejsegilde på det nye hospital som regionen er ved at få opført på Bispebjerg.
Her skulle der holdes taler, støbes beton og gæsterne skulle beværtes med de traditionelle røde pølser, som i dagens anledning var ristede:)
Jeg skulle lave en video af begivenheden og også skyde lidt stillbilleder.
En øvelse, der efter min mening er rigtig svær, men jeg fik også at vide, at jeg først og fremmest skulle lave video og så var stillbillederne det sekundære.
Der var stillet an med en scene på en af dækkene i den halvfærdige bygning hvorfra der skulle tales.
Der var stillet lamper op, da det ellers er en anelse dunkelt inde i bygningen, til trods for at den ikke har vægge.
Det gav et ret fint lys at arbejde med, både med stills og video.
Der blev holdt nogle forskellige taler fra scenen, som stod i det ene hjørne af etagedækket.
Jeg havde sat min XT-4 med en 16 mm på, op foran scenen, så den skød ligepå.
Der var et lydanlæg, så jeg satte min Røde Wireless Go på toppen af kameraet.
Jeg havde glemt, at man ikke bare kan skubbe den ind i hotshoen på toppen, da den så vil pege ind mod mig, så jeg måtte lige bruge noget gaffa, som jeg heldigvis havde taget med, til at montere den i den rigtige retning.
Jeg har en arm, som går i hotshoen hvor jeg kan montere det retvendt, men den havde jeg glemt, at tage med.
Da talerne var overstået gik en del af forsamlingen op på øverste dæk hvor regionrådsformanden skulle, troede vi, skrive sit navn i cement, men han skulle sammen med en håndværker støbe en lille firkant med cement, som så bliver en del af det færdige byggeri.
Her stillede jeg desværre min XT-4 på siden, så den skød i en 45 graders vinkel på motivet.
Det gjorde jeg for ikke at skygge på tilskuerne, men det gave et dårligere billede, som så godt nok blev suppleret med dækbilleder og billeder fra andre vinkler.
Note til mig selv: få fat i en stabilizer til X100V så jeg får knapt så “autentiske” skud fremover.
Jeg sluttede af nede ved pølsevognene hvor de tilstedeværende halvanden hundrede personer fik sig lidt at spise og drikke.
Endnu en gang har jeg været på Bispebjerg Bakke og lave video om hospitalsbyggeriet.
I modsætning til de mange andre gange jeg har været heroppe hvor solen har skinnet fra en næsten skyfri himmel, var der denne tag overskyet.
Det irriterede mig faktisk lidt, da jeg synes at droneoptagelser ofte gør sig bedst i sol og hårdt lys, så der kan komme godt med kontrast i motivet.
Men jeg fandt ud af, at der var flere fordele ved det skyede vejr.
For det første var det noget nemmere, at se på skærmen hvad jeg filmede, det kan ofte være et problem når solen banker ned.
For det andet var det meget nemmere, at se dronen på himlen.
Ofte når solen skinner kan den være svær at se i modlys og man bliver blændet.
Men med et jævnt fordelt lys og mindre kontrast mellem drone og himmel var den faktisk overraskende nem at se trods sin lille størrelse.
Dog betød det skyede vejr også, at det faktisk begyndte at regne inden jeg havde lavet dagens droneoptagelser færdige.
Heldigvis holdt det ret hurtigt op igen og det var således ikke noget der rigtigt forstyrrede mit arbejde.
Siden sidste optagelser heroppe er der blevet bygget i højden og vi var inde i byggeriet for, at filme håndværkerne i gang med, at støbe gulv, binde jern og sætte betonelementer oppe.
Som vanligt var der gang i kranerne og jeg skulle lige holde tungen lige i munden et par gange hvor de svingede og hejste ting op eller ned.
Jeg er meget forsigtigt når jeg flyver på byggepladser med kraner, så jeg tager ingen chancer, men en gang imellem kan det være svært, præcis at bedømme højden på de mange kraner på pladsen, så jeg måtte lige gå lidt op i højden så jeg var sikker på at komme over en af kranerne da jeg lavede en optagelse med dronen lodret ned.
Du kan se sidste video fra byggeriet her.
Siden november 2020 har jeg været tilknyttet Områdefornyelsen Kulbaneparken i Valby.
Her er der blevet anlagt park, legepladser, skaterbane, kunstgræsbane og meget mere på det der i mange år var en bar mark.
Nu er projektet afsluttet og jeg har klippet en endelig film af projektet sammen, suppleret med nogle optagelser lavet før jeg blev tilknyttet projektet, samt nogle helt nye optagelser af den færdige park lavet før sommerferien.
Det har været interessant, at følge et projekt i et område af hovedstaden man ikke kommer i hver dag.
Det er det der er det dejlige ved, at være fotograf: man kommer ud og møder mennesker, oplever begivenheder og besøger virksomheder man normalt ikke ville komme til.
Jeg kan kun opfordre til, at I besøger parken – det er et virkeligt dejligt sted.
Torsdag den 22. var jeg endnu engang ude og lave optagelser for det der hedder Områdefornyelse Bispebjerg Bakke.
De arbejder med og inddrager borgerne i fornyelsen af området i forhold til for eksempel afviklingen af trafik og indretning af offentlige områder og pladser.
Sidst jeg lavede en opgave for dem var da jeg var til gadeteaterfestival på Rentemestervej: se indlægget her.
Denne gang var det borgermøde med udstilling af en stor model af kvarteret, petanque-turnering, trafikvandring og sidst, på Café Bjerget, workshop.
Vejret var strålende for en efterårsdag i september med sol og omkring 18 grader, senere skyede det dog lidt til, men det holdt tørt til jeg tog hjem ved 19.30-tiden.
Inden da havde jeg fotograferet og filmet ovennævnte aktiviteter og også været et smut med på trafikvandring.
Inden vi gik ind til workshoppen skulle jeg også lave interview med nogle af borgerne og den ene af arkitekterne, der senere var med til workshoppen på caféen.
Det kan godt være lidt tricky både at skyde stills og video og nogle gange skal man virkelig holde tungen lige i munden.
Jeg bummede en fokusering på det ene interview, som jeg skød på min 16 mm 1.4, der som ikke ret mange andre objektiver har en ring, man trækker baglæns for, at stille den på manuel fokus, en indstilling jeg sjældent bruger.
Jeg havde godt nok lagt mærke til i søgeren, at der stod en afstandsskala i bunden, men tjekkede knappen på kamerahuset og konstaterede, at den stod på autofokus.
Heldigvis skød jeg på blænde 5.6 – 6.3 og på en 16 mm er der temmelig stor dybdeskarphed på de blænder, så det gik.
Inde til mødet og workshoppen hvor der først var oplæg og powerpoint og efterfølgende gruppearbejde i to grupper, filmede og fotograferede jeg også.
Mens jeg filmede fik jeg pludselig rullende vandrette striber i min søger, hvilket er et tegn på en lysfrekvens, der ikke spiller overens med kameraets lukker.
Heldigvis kunne jeg få fra 1/50 og op på 1/25 og striberne forsvandt.
Da jeg havde filmet og fotograferet nok tog jeg hjem og lavede billeder og uploadede de rå optagelser af video, da jeg ikke selv skulle redigere en færdig film.
For 14 dage siden var jeg en tur på sydsjælland for, at tage nogle billeder for Dacia, der i Danmark hører under Renault.
Camilla, der har de to grand danoiser Aya og Fuji, skulle fotograferes sammen med dem og hendes bil, en Dacia Jogger.
Billedet skulle bruges til, at vise at man sagtens kan have to velvoksne hunde (plus 80 kilo hver!) i bagagerummet.
Da jeg ankom til hendes hus i Rønnede gøede hundene helt vildt, så ingen var i tvivl om at der var gæster.
Grand danois er en stor hund, cirka 85 cm over skuldrene og her var der hele to af dem.
Den ene var en hvalp og noget ivrig.
Men Camilla var ret god til at holde styr på dem.
Som sagt skulle jeg tage billeder af hende og hundene i og ved bilen, som vi parkerede på et lille græsstykke tæt ved huset, hvor vi kunne stå i fred.
Jeg havde taget min Godoxlampe med og den var perfekt til, at lyse motivet op i det halvoverskyede vejr hvor solen heldigvis ikke var for stærk.
Det lykkedes overraskende godt, at få en stak billeder selvom jeg ikke har den store erfaring i hundebilleder.
Havde overvejet, at skyde på stativ, så jeg kunne kopiere billederne sammen efterfølgende, da jeg tænkte at det kunne blive svært, at få billeder hvor begge hunde samtidig havde opmærksomheden rettet mod mig.
Men det var ikke noget problem.
Arkitekturfotografering / Dronebilleder / Dronefotografering / Droneinspektion / Dronevideo / Erhvervsfotografi / Hjemmesidebilleder / Reportage / Reportage Danmark / Video / Videopræsentationer
Det nye hospital: Drone- og videopræsentation lavet for Region Hovedstaden og Nyt Hospital Bispebjerg.
31. maj 2022
Som det vil være nogle bekendt har jeg min gang på byggepladsen på Bispebjerg Hospital.
Jeg kommer på besøg en gang imellem med min drone og mine kameraer for, at tage billeder og lave video.
I marts og i april var jeg oppe og drone og filme materiale til denne video, samt tage billeder.
Siden sidste film, hvor det store hul de skal “putte” det nye hospital ned i var næsten tomt, er der for alvor begyndt, at ske noget.
Man er ved, at støbe fundamenter og rejse mure og køre sand og grus op og ned ad bakkerne.
Der udover er der blevet rejst byggepladskraner og ved første flyvning i marts var der også en mobilkran til stede.
Det giver lidt ekstra udfordringer i forhold til, at flyve drone da det kan være svært helt, at bedømme afstanden til kranerne og specielt når de arbejder, hvor de svinger deres last hen.
Jeg flyver meget konservativt, når jeg flyver med drone.
Det ville være ærgerligt, at forårsage en ulykke og ikke mindst smadre min drone.
Men heldigvis har jeg en kommunikationskonsulent, samt en sikkerhedsmanager ved min side, der dels fortæller mig hvad der skal filmes og dels fortæller mig hvor jeg kan stå og filme, samt flyve og filme.
Jeg har opdaget en ulempe ved, at min DJI Phantom 4 er gået på pension og erstattet med en DJI Mini 2: Phantomen var stor og hvid og nem, at se på for eksempel en byggeplads.
Det samme kan ikke siges om Minien.
Til gengæld er den noget nemmere, at have med sig når man også skal lave stillbilleder og video.
Den er qua sin størrelse lige til, at pakke ned i en skuldertaske og have overhængt mens man arbejder og den er nem og hurtig, at gøre flyveklar.
Så jeg skal bare have øjnene med mig og tage den med ro når jeg flyver.
Begge dage blev også udskudt grundet lidt for meget vind.
Ikke dermed sagt, at jeg ikke kunne have fløjet med den vind der var lovet, det er bare bedre at være på den sikre side og ikke tage chancer når man flyver blandt byggepladskraner.
I Dansk Journalistforbund repræsenteres mange forskellige grupper af kommunikatører herunder Influenter og Bloggere, som er en forholdsvis ny gruppe i forbundet.
Den 22. marts afholdt de branchedag i HUB3, et kontorfællesskab/coworkingspace i Ørestad.
Her i den anonyme masse af grå og ensudseende bygninger ligger, efter min mening, et af danmarks fedeste auditorier.
Jeg var blevet tippet om det af min kontaktperson i gruppen, men var noget skeptisk da jeg mødte op.
Men min skepsis blev gjort til skamme.
Halvt nedsunket i gulvet i stueetagen lå et “æg” hvilket var det fedeste auditorium.
Udført i lyst træ og med en akustik så god, at oplægsholdere, grundet svigtende audioudstyr, talte uden mikrofon, men hørbart på selv bagerste række, hvor jeg halvdøve mand opholdt mig med computeren, når jeg ikke fotograferede.
Og så var der masser af lys over det hele.
Ikke nogle døde hjørner (nu var auditoriet så også rundt, men…..) hvor der ikke var lys.
Branchedagen var en af de konferencer, der havde et indhold, som selv jeg lyttede til da jeg var der.
Ofte er jeg ude til konferencer og workshops afholdt af brancher indenfor finans-, byggeri- eller administrationssektoren, der kan være noget tunge at komme igennem, når indholdet ikke lige fænger for en fotograf som jeg.
Der udover mødte jeg også både fotograf- og journalistkollegaer, der var mødt op på dagen, som jeg også lige fik en snak med.
For halvanden måneds tid siden fik jeg en af de her sms’er som man overvejer er spam, fishing eller noget helt tredje.
Fra et amerikansk nummer fik jeg en forespørgsel på en fotografering.
Der var ikke nogen afsender og det hele var lidt kryptisk.
Det viste sig, at være it-iværksætteren Dylan Fox fra AssemblyAI, som laver noget it, som jeg ikke har den store viden om, men noget med tale til tekst oversættelse/transskribering.
Nå, men hvorom alting er skulle jeg fotografere Dylan ude på et kontor i nordvest.
Han ville gerne have billeder til pressebrug.
Jeg havde medbragt to af mine Bowens-lamper til mit, skulle det vise sig, sidste shoot med dem.
Optagelsen var om aftenen og kontoret var kun oplyst af den indendørs belysning og normalt ville slave-funktionen i lamperne sørge for, at de begge går af, når den ene bliver trigget trådløst.
Bare ikke denne aften.
Men bortset fra det, jeg fik nogle billeder der kunne bruges og så kørte jeg senere på ugen, ud og købte nogle Godox AD 300pro, som bare virker og sendte mine Bowens-lamper på pension.
Se mere om https://www.assemblyai.com/
Først på sommeren færdiggjorde jeg denne video og nogle stillbilleder, som jeg har optaget på Bispebjerg Hospital.
Her er man i færd med (de har faktisk været i gang et stykke tid) at bygge et helt nyt hospital.
Ved siden af det nye p-hus ud mod Tuborgvej er der to huller i jorden.
Det er her de nye bygninger skal opføres.
Hullet længst væk fra vejen rummer en ny del af det enorme tunnelsystem, der er under det øvrige hospital og som også skal forbindes med det nye.
Jeg var ude to gange med min nye drone: En DJI Mini 2, som jeg købte som erstatning for min DJI Phantom 4, som jeg har parkeret i hangaren.
Den kan stadig flyve, men for anden gang er der streger i de færdige billeder og video, lidt ligesom zebrastriber man bruger under videooptagelse.
De skal jo kun være der mens man optager og ikke bagefter også.
Og da denne opgave, hvor første optagedag faktisk var booket til dagen efter, at kameraet på Phantomen gik i stykker, pressede på, måtte jeg købe en ny drone.
Den er noget nemmere at have med, og jeg har allerede brugt den til flere opgaver.
Den eneste ulempe ved den i forhold til min Phantom er, at man bliver nødt til, at medbringe en landingsplads, da den er så lille og lav, at man ikke bare kan lande den på en græsplæne eller en grusvej.
Fordelen er dens lille størrelse, 249 gram, så jeg ikke på samme måde skal overholde sikkerhedsafstand til personer på jorden (kun større menneskemængder) og at den er nemmere at flyve i snævre omgivelser, som for eksempel under optagelsen af denne video hvor jeg lettede fra bunden af hullet hvor de var i færd med at hejse tunnelelementerne på plads.
I går, søndag, tilbragte jeg eftermiddagen og tidlig aften på Kosmopol, konferencecentret der ligger på Nørreport i København, med at fotografere til Dansk Journalistforbunds delegeretmøde.
Et møde hvor, der blandt andet skal vælges nye medlemmer af DJs hovedbestyrelse.
Normalt i ikke- coronatider, foregår den slags et større sted, hvor alle delegerede, cirka 300 i alt samles til mødet og debatterer og vælger hovedbestyrelse.
I år var setuppet som vi efterhånden er vant til: online med kun de nødvendige personer samlet i et lokale.
Medlemmerne af hovedbestyrelsen sad ved lange borde med afstand imellem og det tekniske personale, der stod for afviklingen, sad langs den ene væg og sørgede for at teknikken spillede.
På et podie i den ene ende sad formand og næstformand, samt ordstyrere og mødeledere.
Min opgave var, at lave lidt reportage fra mødet.
Det er selvsagt lidt specielt, når der er så meget teknik med lamper, skærme og kabler, som man skal navigere rundt i blandt og hvor deltagerne sidder så spredt.
Men jeg er efterhånden vant til, at konferencer ikke foregår på samme måde alt efter hvor de afholdes og hvem der afholder dem.
I begyndelsen af oktober var jeg på rundtur til tre byggepladser i København, Frederiksværk og Stenløse.
Her var folk fra Petri & Haugsted i færd med enten at lægge kabler ned, eller have overordnet styr på et stort anlægsprojekt (Frederiksværk).
Dagen før havde jeg endelig fået investeret i et Fujikamera, et X100V, så det skulle have sin erhvervsmæssige ilddåb på de tre opgaver.
Jeg begyndte dagen i mit eget nabolag, hvor der blev skåret riller i asfalten og gravet belægning ned, så der kunne lægges kabler.
Det var på Sundkrogsgade i Nordhavnen.
Jeg skulle lige vænne mig til, at skyde dels med min Canon 5D og dels med min nyerhvervede X100V og jeg fumlede lidt rundt.
Det skyldtes også, at jeg endnu ikke havde fået indstillet Fujien til, at have lukkertid i kommandohjulet på fronten og blænden i kommandohjulet på bagsiden.
Så her skulle jeg bruge blænderingen i stedet.
Men det gik.
I Frederiksværk var man i færd med et større anlægsarbejde i byen, som jeg kun kender fra dets stålværk (som jeg lavede reportage på i en uge i 2005) og ellers kun kender fra skiltet, der viser til byen når man kører igennem rundkørslen efter Kregme.
Jeg fik en kort rundvisning af byggepladslederen, så jeg lige kunne orientere mig og ikke mindst se hvor jeg kunne sende dronen op.
Der var ikke det helt store manuelle arbejde i gang, da det mest var gravemaskiner, lastbiler og asfaltfræser der var på byggepladsen.
Så det var mere maskiner end mennesker jeg kunne fotografere.
Som sagt både med kamera og med drone.
Jeg skød fra jorden først og gik dernæst hen i den ene ende af den store plads hvor vejen var spærret og jeg kunne stå i ro og fred og sende dronen op.
Jeg sluttede af med lidt flere billeder med kameraet da en mand stod og gravede med en skovl, mens hans kollegaer vittigt kommenterede.
Sidste stop på ruten var i Stenløse og det skulle vise sig, at være en mindre plads end de andre.
Her var to mand i færd med at skyde kabler ind til et hus.
Først lykkedes det mig, at køre forbi, da jeg overså den lille skovvej, jeg skulle have været nede af, men da jeg fik vendt rundt og kørte langsomt op mod vejen, kunne jeg se en lastbil fra Petri & Haugsted stå parkeret og et hul med afspærring omkring.
Det blev trods den lidne størrelse på byggepladsen til en del billeder af de to mænd, da der var en del manuelt arbejde i opgaven med, at skyde kablet ind.
Der var problemer med rødder, sten og andet i det tætbevoksede område det store hus lå i, så maskineriet ville ikke helt som mændene ville.
Så de måtte i sving med spader og skovle for at grave manuelt.
Men billeder, det fik jeg altså.
For en lille måneds tid siden var jeg en tidlig mandag morgen i Tåstrup hos GLS for, at fotografere to elbiler.
To af vognmændene hos GLS har investeret i hver deres Nissan e-NV200.
Opgaven lød på, at fotografere de to biler med chauffører foran pakkeshoppen i GLS-distributionscenter i Tåstrup.
Solen stod lavt fra en skyfri himmel og den side af bygningen hvor pakkeshoppen lå, lå i skygge.
Der udover var GLS-logoet på bygningen ikke særligt stort i forhold til dem, der er på de store lastbiltrailere, som holdt parkeret på grunden.
Så efter en tur rundt om bygningen for, at finde en location, fandt jeg en trailer, der stod parkeret så der ville falde sol på de to elbiler, hvis vi placerede dem umiddelbart foran traileren.
Den ene chauffør kom før den anden så jeg tog nogle billeder af ham og den ene bil.
Da den anden chauffør, der sad fast i trafikken fra København, ankom tog jeg billeder af dem begge.
Da seancen var slut lånte jeg en stol i frokoststuen og redigerede de fleste billeder færdige, inden jeg stak snuden mod Østerbro.
Det er trods alt lidt bedre, at sidde på en location og arbejde, end at spilde tiden i en bilkø på Ring 3.
Da der begyndte at komme lidt gang i forretningen igen i maj måned fik jeg en henvendelse fra Daugaard Pedersen, der er totalentreprenør og blandt andet bygger kontorer, butikscentre og lagerbygninger.
Opgaven jeg skulle ud på var i Roskilde, nærmere Roskilde Retail Park, et forholdsvis nyopført butikscenter mellem motorvejen og jernbanen ved Roskilde Øst og Trekroner, hvor jeg skulle tage nogle dronebilleder, lidt billeder af facade og indgange, samt parkeringsområde og inde i butikkerne.
Jeg skulle tage hensyn til den meget nærliggende motorvej og den meget nærliggende jernbane, da jeg skulle flyve med drone.
Der er cirka 50 meter fra det ene hjørne af ejendommen og til motorvejen og på nordsiden knap 25 fra facaden og til banelegemet.
Jeg kom i god tid før butikkerne åbnede, så jeg kunne flyve i fred for kunder.
Det var nok at skulle koncentrere sig om at holde afstand til vejen og banen.
Da butikkerne åbnede var jeg rundt i dem og fotografere.
Det gik rimeligt nemt, der var blevet fortalt at jeg skulle komme, så det var bare at gå i gang.
Kamera på stativ og 8-15 mm og min 35 mm og stille og roligt skyde sig igennem lokalerne.
En af mine meget gamle BNI-relationer er The View, der blandt andet arbejder med markedsføring.
De kontaktede mig for et par måneder siden omkring en opgave for revisionsfirmaet Lægård, der ligger lige nede ad Østerbrogade, som The View laver kommunikation for.
De ville gerne have mig til, at tage nogle billeder til deres nye hjemmeside.
Der var tale om både personalebilleder og situationsbilleder.
Ønsket var at komme væk fra stockbilleder og over i noget mere unikt, der afspejlede firmaet og dets medarbejdere.
Der udover ville de gerne have nogle billeder fra Østerbro og området omkring søerne og Trianglen, der skulle hjælpe med at forankre dem lokalt.
I forrige uge befandt jeg mig på Amager Torv lidt i otte om morgenen.
Solen var så småt ved at stå op, dog kunne den ikke ses bag de mørke skyer på himlen, men lyset kom mens jeg ventede på at blive lukket ind i Royal Copenhagens butik.
Her skulle jeg tage en række billeder for Malerfirmaet Martin Nielsen & Søn, der udover at de løbende har malet den store butik, også i år har stået for, at male dele af opsætningen af de populære juleborde.
Julebordene, som der er fem til seks af hvert år, bliver dækket og dekoreret af nogle udvalgte personer, der i år tæller blandt andre florist og interiørdesigner Leif Sigersen, kunstnerduo Edition Poshette v. Helene Schjerbeck og Simone Bendix samt tekstildesigner Helene Blanche.
Malerne har så hjulpet med blandt andet at dekorere podierne bordene står på.
Jeg var stort set alene i butikken, efter at jeg havde fået en rundvisning af Martin fra malerfirmaet, der kort fortalte hvad de kunne tænke sig jeg skulle fokusere på.
Jeg havde et ærinde efterfølgende, så jeg havde knap to timer på egen hånd.
Heldigvis er der masser af plads, mere end jeg huskede, i den store butik, så man ikke pludselig får væltet en 50.000 kroners tepotte på gulvet ved et uheld.
Jeg havde bare medbragt kamera, objektiver og et stativ.
Ikke noget lys.
Det er nemmere, at lade belysningen i butikken gøre arbejdet for dig og så lave optagelser på blænde 16-22, som var tilfældet med min 35er og mit fiskeøje, med en lukkertid på mellem et og otte sekunder.
Jeg laver altid bracketing ved denne type optagelser, så jeg har mulighed for, at kombinere flere optagelser af samme opstilling, hvis noget skulle brænde ud, hvilket kunne være en mulighed med butiksspots og hvidt porcelæn.
Det blev dog ikke nødvendigt fandt jeg senere ud af foran computeren.
Jeg havde begyndt mine optagelser ude på torvet hvor jeg fotograferede facaden og jeg sluttede af samme sted med min 35er presset mod ruden, så jeg kunne fotografere opstillingerne i vinduet.
Mandag i sidste uge havde jeg en aftale med Morten Søgaard fra Pfizer.
Han bor i Connecticut, hvor han arbejder med genforskning.
Han var i Danmark til en konference i Bella Center og i den forbindelse skulle han give interviews til to aviser, heriblandt Jyllands Posten, der ikke havde en fotograf på opgaven.
Jeg havde allerede en aftale med Pfizer om, at jeg skulle fotografere deres kommende direktør, Lars Møller, senere på ugen og Pfizer ville gerne have nogle gode billeder til blandt andre de to aviser.
Så klokken 9.00 mandag stod jeg klar i Bella Center hvortil Morten ankom et øjeblik efter.
Jeg har fotograferet en del i Bella Center og havde på forhånd planlagt, at skyde det i konferencecentret hvor der er lidt blandet miljø med både plantevægge, trævægge og smarte sofaer.
Jeg havde taget min Profotolampe med og skød portrætter med enten direkte lys eller lampen bouncet i loft eller væg.
Jeg skyder gerne en del billeder til en sådan opgave, så der er noget at vælge imellem, selvom kunden kun skal bruge fem færdige billeder.
Som sagt skulle der i hvert tilfælde være noget der kunne gå i en avis, så det skulle skydes lidt anderledes end de normale lidt “pænere” corporate billeder.
Forrige weekend var jeg i Fields og fotografere (nok engang)
Har nok været i Fields 8-10 gange mens det har været åbent, men kun to gange har jeg ikke været på arbejde.
Nu var jeg her igen.
Og skulle fotografere.
I et nedlagt butikslokale draperet med bannere for Bounce, som er det nye “legeland” der åbner i centret inden længe.
Bounce er fyldt med trampoliner, parkour- og ninjawarriorbaner med mere, for dem som vil udfolde sig fysisk og ikke gider Leos Legeland.
Jeg havde forventet at skulle fotografere i selve legelandet, men desværre foregik rekrutteringen af nye medarbejdere i Fonas gamle lokale i stueetagen.
Det der skulle foregå, og også var foregået dagen før, var at Bounce skulle bruge en masse nye medarbejdere.
Til dagens første seance af i alt fire var godt 60, hovedsageligt yngre mennesker, mødt frem.
De var gået videre fra gårsdagens test og samarbejdsøvelser.
Jeg skulle fotografere mens de i grupper på 7-9 sad og udførte forskellige opgaver, lige fra matematik, til at fortælle om sig selv eller opføre små rollespil om givne situationer i Bounce.
Jeg havde forestillet mig en ret kedelig dag, da jeg så det halvtomme lokale, men det blev langt fra kedeligt.
Her blev sunget, danset, lavet akrobatik og leget fysiske lege i et væk.
Jeg skulle levere 10 billeder til dem og det var svært for mig, at komme ned på et ikke alt for omfangsrigt udvalg.
Kunden var glad og det var jeg også da jeg gik.
I forrige weekend var jeg i Simons og skyde billeder af de mange gæster, der kom til klubbens 25 års jubilæumsfest.
I søndags var jeg igen deroppe.
Denne gang skulle jeg lave droneoptagelser på sidstedagen af 3-dagesturneringen Shipco Masters 2018.
Der skulle også laves video af selve spillet og de ville gerne have dronevideo at supplere med til den endelige film.
Da jeg havde fået mit adgangskort mødtes jeg med holdet bag turneringen.
Vi skulle lige have afklaret hvad og hvor jeg kunne filme i forhold til selve spillet.
De ville selvsagt ikke have mig for tæt på spillerne og publikum (hvilket giver sig selv i forhold til dronereglerne)
Jeg havde fået arrangeret en golfvogn med chauffør til, at køre mig rundt i området.
Ikke fordi jeg ikke gider at gå, men der er rimeligt langt rundt på sådan en golfbane.
Jeg begyndte med, at filme de mange parkerede biler og indgangen og så selv golfklubben.
Vi kørte også ud til en foodcourt på et af hullerne.
Her skulle jeg lige være obs på højspændingsledningerne der skærer igennem terrænet herude.
Men det gik problemfrit.
Til sidst skulle jeg lave indspillet til 18. hul med Colin Montgomerie, der også endte med at vinde turneringen, og den efterfølgende præmieoverrækkelse.
Onsdag i sidste uge var jeg på opgave ikke så langt fra mit gamle arbejdsområde på Venstrebladet i sin tid.
Det var dog på østsiden af Munkholmbroen, men det var dog gammelkendt land jeg var på.
På godset Ryegaard havde blandt andre Dansk Planteværn arrangeret konference og debat om den mad vi skal spise i fremtiden.
Debatten var delt i to: Fremtidens mad – med eller uden kød og Fremtidens mad – med eller uden pesticider.
Før debatten gik i gang var jeg lige på en lille tur rundt på godset for at se og høre om hvordan de og Dansk Planteværn arbejder på forsøg til fremme af biodiversiteten.
Her tog jeg billeder af de fremmødte, mens de stod ude i den natur det hele nu engang handler om.
I teltet hvor debatten skulle foregå, var der stillet borde og bænke op og jeg fandt mig en plads ved siden af lydpulten bagerst i teltet hvor jeg kunne sidde med min computer og redigere billeder.
Så var det egentlig bare at fotografere de enkelte oplægsholdere og lave billederne.
Det passede nogenlunde med, at jeg kunne fotografere og lave billeder af en oplægsholder inden den næste gik på.
I pausen mellem debatterne kunne deltagerne på dagen se en demonstration af en traktor med marksprøjte køre på en af godsets marker på nordsiden af pladsen.
Jeg havde fået til opgave, at skyde både dronebilleder og -video.
Det gik fint, til trods for den kraftige vind, som min app advarede om.
Der var træer på læsiden og åbent landskab på vindsiden.
Sprøjtedemonstrationen varede ligeså længe som et batteri i min drone, så der var rigeligt med til til både billeder og video.
Bagefter var anden del af debatten i teltet.
Da det var ovre fik jeg lavet de sidste billeder og sendt til kommunikationschefen inden jeg kørte hjem.
Sidste år var jeg på besøg hos Dansk Retail Services i Tåstrup.
De arbejder med regnskab, løn, rådgivning og fakturering.
De havde i forbindelse med opbygning af ny hjemmeside brug for nogle nye billeder.
Jeg lavede nogle reportagebilleder i deres kontor.
Personer, der sidder bag computere og arbejder er ikke altid nemt, at fotografere godt.
Men det faktum, at der var masser af plads mellem bordene gjorde, at jeg kunne komme på afstand og få fotograferet over og rundt om computerne og derved få billederne til, at blive andet end “person sidder ved computer”
Disse billeder var alle taget mens arbejdet foregik og således ikke opstillet og alle taget ved det forhåndenværende lys.
Jeg skulle også tage nogle mødebilleder, hvilket blev opstillet.
Jeg placerede medarbejderne om et bord og bad dem tale sammen.
Emnet var frit, da der jo ikke er lyd på stillbilleder.
På den måde bliver det hele ikke så stift og formelt, som hvis man beder personer posere.
Jeg skiftede lidt rundt på de forskellige personer, så der kom mere variation over billederne.
Efterfølgende tog jeg portrætter af udvalgte personer og til sidst et gruppebillede.
I maj måned var jeg på rundtur til lokationer jeg ellers aldrig kommer på.
Jeg havde fået en opgave for Casino House, en kæde af spillehaller, der har 15 butikker hovedsageligt i Storkøbenhavn, men også i Kalundborg og i Helsingør, som jeg skulle lave.
Fra de forskellige spillehaller skulle jeg lave billeder af interiøret og udvalgte facader.
Jeg skulle kun fotografere interiøret, maskinerne, rygekabinerne, men ingen personer.
Det viste sig, at være en fordel, at der ikke skulle være mennesker på billederne.
Der var engang imellem nogle, der var lidt skeptiske i forhold til, at jeg var der og skulle tage billeder, men det fik jeg som oftest klaret ved bestyreren af den enkelte spillehals mellemkomst.
Bestyrerne var i de fleste tilfælde klar over, at jeg kom og hvis ikke klarede de formaliteterne med en opringning til ejeren.
I opgavebeskrivelsen stod noteret ned hvilke maskiner jeg skulle fotografere (det var altid de samme i alle hallerne), om jeg skulle fotografere facaden, om der var rygekabine og om der var tips og trav fra Danske Spil, der skulle fotograferes.
Interiøret i hallerne var oftest i den mørke afdeling så det var med kameraet på stativ og jeg endte med næsten udelukkende at bruge min 8-15 mm.
Det skulle vise sig at være en fordel for da jeg var næsten færdig fik jeg at vide at formatet på billederne var tæt på 1:3, det vil sige meget fladt og panoramaagtigt.
Men det kunne sagtens lade sig gøre at beskære billederne efterfølgende.
Igen var undertegnede og nogle kollegaer blevet bestilt til at dække en stor konference i Bella Center.
Denne gang var det Shoptalk Europe, der i sin stil og opbygning minder meget om Money 2020, som vi har dækket to gange nu.
Til forskel fra de to foregående konferencer var jeg på allerede under opbygningen lørdag og søndag.
Her var de forskellige firmaer ved, at bygge stande eller ved at få bygget stande.
Der blev hamret, boret, savet og malet alle steder i hal C.
Det er ret imponerende at se hvordan en stak byggematerialer kan blive til en stor flot stand.
Som sagt var jeg der lørdag og søndag og her gik tiden mest med at fotografere ovennævnte.
Min kollega sluttede dog søndag af med, at fotografere en af de mange receptioner under konferencen.
Allerede mandag morgen klokken 7 var jeg på igen.
Her var det de mange deltagere, der skulle fotograferes når de blev registreret og fik udleveret konferencematerialer og programmer.
Langsomt kom der liv i det hele og de fotografer, der skulle fotografere oplæg i de fire “trackrooms” mødte op.
Alle oplæg i de fire rum skulle fotograferes, hvilket også gjorde sig gældende for alle keynotes på den store scene.
Til forskel fra tidligere var der en speakers lounge, hvor oplægsholderne til de fire tracks kunne opholde sig og et greenroom bag den store scene vor keynotetalerne opholdt sig, så det skulle vi også fotografere.
Ellers går dagene på en sådan konference med, at fotografere alt!
Som i alt, hvad der er af stande, boder, kiosker, skilte, sponsornavne, sponsorlounges og deltagere.
Alle billeder skal udstråle aktivitet og være pakket med deltagere – ingen tomme flader her.
Det er ret krævende, men med en minutiøst nedskreven plan udleveret af kunden, får vi fod på det hele og eventuelle tvivlsspørgsmål bliver afklaret undervejs.
Alle billeder blev uploaded til dropbox i både fuld størrelse og i en størrelse til de sociale medier, så der kunne twittes undervejs.
En fredag for en måneds tid siden var jeg i SOHO for, at lave medarbejderportrætter for it-virksomheden Veeam.
De var samlet til workshop og havde godt 15 medarbejdere de ønskede billeder af.
Jeg havde via en medarbejder hos Discus fået kontakt til virksomheden, som fremsendte et link til en side med lignende portrætter.
Det er altid en øvelse, at få portrætter til, at ligne nogle der er taget af en anden fotograf.
Men her var det ikke så svært: alle portætter var i pasfotoformat og nogle var taget med mobil, ansigterne orienteret til højre eller venstre og så var nogle taget af en prof.
Dem lænede jeg mig opad og kunne konstatere, at med en hvid væg som baggrund og en lampe bouncet op i loftet kunne det lade sig gøre at få nogle vellignende billeder.
Billederne skulle tages oppe i mødelokalet Oasen i det ret specielle kontorhotel SOHO i Kødbyen.
Her var der på tre af væggene hængt stof op i baner, men på væggen hvor projektoren og lærredet var, var væggen hvid.
Så lærredet blev rullet op og jeg var klar til skud.
Det gik rimeligt glat bortset fra, at der til, at begynde med var nogle, der stod og lavede ansigter bag min ryg, så den portrætterede ikke kunne koncentrere sig.
Det fik jeg venligt men bestemt stoppet.
For en af mine kunder, it-virksomheden Comm2ig i Kokkedal, skulle jeg lave billeder til en kundecase.
Comm2ig leverer blandt andet it-løsninger til større virksomheder og kommuner, herunder københavns kommune.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune skulle indføre en ny, mobil omsorgsjournal, som krævede en omfattende omstrukturering, både af medarbejdernes arbejdsrutiner og af netværket på forvaltningens 140 lokationer.
Hertil skulle Comm2ig levere 3.500 Samsung tablets.
Jeg skulle så ud til deres Center for Innovation og Digitalisering på Sjællandsgade og fotografere dels nogle brugere og så de to, der havde stået for ordren og implementeringen.
Med mig havde jeg en medarbejder fra Comm2ig, der havde styr på hvem vi skulle fotografere og hvordan.
Jeg havde på forhånd fået et udkast til et layout.
Der skulle bruges tre færdige billeder.
Først fotograferede jeg Jack, der havde bestilt it-løsningen.
Ejendommen de har til huse i har en for den tids byggeri typisk terazzoopgang.
Væggene var hvide og der var et godt lys derude.
Jeg bouncede en lampe op i loftet og ind i væggen på nogle af billederne.
Jeg fik Jack til, at ændre position ligesom jeg selv stod både på reposen under ham og over ham.
Efterfølgende skulle jeg fotografere en ergoterapeut hvis job er at være ude ved borgerne og vejlede dem her.
“Heldigvis” havde en af hendes kollegaer et aktuelt problem med sit ben og var udstyret med krykker.
Så hende fik vi til, at spille borger i en opstilling på en af gangene i huset.
Til sidst skulle jeg fotografere Mette, der er digitaliseringschef.
Jeg tog nogle billeder af hende på hendes kontor og nede ved indgangen foran bygningen.
I forrige uge var jeg på en kort fotoopgave i Bella Center for, at fotografere en prisoverrækkelse til en konference.
Konferencen var IPAC 17, som står for International Particle Accelerator Conference.
Det vil sige partikelacceleratorkonference, som i CERN i Schweiz.
Det bragte hurtigt mindelser om den store Money 20/20 konference jeg fotograferede sammen med nogle kollegaer sidste år og som løber af stablen om mindre end en måned også med undertegnede og kollegaer, som fotografer.
Inde i en af de store haller i Bella Center var opstillet en scene hvor seancen skulle foregå.
Der var fire priser, der skulle overrækkes og fire oplæg, der skulle fotograferes.
Jeg havde forinden fået en briefing på mail og havde mødt min kontaktperson i forhallen.
Hun fortalte mig hvad der skulle ske.
Det lå lige til højrebenet.
Der var et ok lys på scenen, dog sat ret højt, så personerne på scenen blev mørke i øjenhulerne.
Derfor satte jeg flash på kameraet, med et orangefiltret, der passede rimeligt godt på farvetemperaturen fra lyset.
Bagtæppe og scene var sorte og gulv og vægge mørkegrå, så der var ikke så meget lys, at hente herfra.
Jeg skulle både tage billeder når der blev overrakt blomster, priser og givet håndtryk og når prismodtagerne skulle holde oplæg fra scenen.
Scenen stod cirka 10 meter fra bagvæggen og selve bagtæppet/lærredet hang et par meter over scenen.
Så jeg kunne stå bag scenen og få både dem på scenen og tilhørerne med på billederne.
Da jeg havde skudt færdigt kørte jeg hjem og lavede billeder og fik dem sendt til kunden.
Som bekendt gik Fona konkurs sidste år og blev overtaget af Elgiganten.
I den forbindelse overtog og ombyggede de også den store Fona på Strøget i København.
Til brug for pressemateriale mm ville de gerne have taget nogle billeder af butikken.
Det var hovedsageligt interiørbilleder de ønskede, men jeg skulle dog også lige tage et par af de nye indgangsparti udefra.
Da jeg fik opgaven troede jeg, at butikken var lukket for kunder og, at der kun ville være enkelte ansatte og et par håndværkere, at tage hensyn til under fotograferingen.
Men til trods for, at den store åbning først skulle finde sted sidst på ugen, var der allerede nu åbent for kunder.
Så det tog lidt længere tid, at fotografere end jeg havde regnet med.
Jeg havde fået en brief pr. mail med en liste over ønskede billeder og en kontakt til butikschefen.
Så da jeg troppede op i butikken bad jeg om, at tale med ham og fik hurtigt en rundtur i butikken og hvilke ønsker de havde til billeder.
Hvis jeg skulle bruge hjælp undervejs skulle jeg tage fat i den enkelte afdelingsleder eller ansatte, så ville de være til rådighed.
Alt i alt gik det faktisk ok.
Håndværkerne, der var i færd med, at reparere rulletrappen havde sat nogle store gule afspærringer op, som jeg lige måtte have dem til, at fjerne et kort øjeblik, så de ikke kom med på billederne fra gamerafdelingen på første sal.
Heldigvis skulle jeg ikke have kunder med som centrale elementer i billedet, men personalet måtte godt komme med i baggrunden.
Det gjorde det lidt nemmere, at fotografere når jeg ikke skulle instruere, bortset fra at jeg så måtte vente til de forskellige afdelinger var nogenlunde tomme.
I sådan en butik er der gjort en del ud af belysningen og den var nogenlunde ens hvad angår farvetemperatur og styrke, hvilket gør sit til, at billederne bliver pæne og ensartede.
Jeg tog tre eksponeringer af hvert skud, men efterfølgende var det relativt få billeder, der egentlig skulle sammenkopieres.
Der var lige lidt højlys fra nogle lamper der skulle dæmpes og nogle skærme i en afdeling hvor indholdet skulle kopieres ind.
Fra tid til anden tager jeg billeder for tømrerfirmaet HSR Tømrer & Partner i Rødovre.
Firmaet er startet for lidt over 10 år siden af de to tømrere Henrik og Ian.
Det er gået rigtigt godt for dem og de er nu et godt stykke over 50 medarbejdere i firmaet.
Når man gør sig bemærket i branchen, hvilket de gør, kommer man også i aviserne.
Derfor havde Henrik bedt mig om, at tage nogle portrætter af ham og Ian, som de kunne bruge som blandt andet handouts til pressen.
Derfor havde jeg sammen med deres kommunikationsmedarbejder aftalt, at fotografere dem i deres værksted.
Til den slags portrætter på location holder jeg det simpelt.
En lampe, som jeg så skyder enten direkte uden paraply eller softboks eller bouncer op i loftet eller ind i en væg.
Så med nystøjne skjorter tog de to indehavere opstilling i værkstedet hvor jeg bad dem om.
Vi fik taget en del forskellige billeder og endte ude foran firmaet ved den 2Cv, som de har investeret i og har fået malet i firmaets farver.
Her var det en fordel for mig, at jeg havde min Profotolampe med, da jeg skulle eksponere i skyggen, så den delvis blå himmel også blev korrekt eksponeret.
Jeg leverede alle billederne i farve og sort/hvid.
Min kontorfælle Ulrik havde givet mig opgaven med, at tage nogle billeder hos Læs for livet på Østerbro.
Læs for livet indsamler bøger og giver disse videre til institutioner, der arbejder med udsatte børn og unge.
Fredag ville foreningen modtage ikke mindre en 16 paller med bøger indsamlet hos landets boghandlere.
Derfor var Boghandlerforeningens formand Bo Dybkær også mødt op i Bogensegade, der ligger under 100 meter fra min hoveddør.
Dette til trods, havde jeg aldrig hørt om Læs for livet og set deres store bibliotek i kælderen under nummer 2 og 4.
Der kan man blive så overrasket over hvad man kan finde i nabolaget.
Bo tog i mod mig da jeg kom og kort efter bakkede lastbilen med de mange bøger ind til fortovet og rampen blev slået ned.
Mens chaufføren læssede de mange paller af og linede dem op langs fortovet tog jeg en masse billeder.
Desværre kom de flyttemænd, der skulle bære hele herligheden ned i kælderen, ikke mens jeg var der, så jeg tog et par billeder mens der blev kigget i kasser oppe på gaden.
For to uger siden var jeg ude hos HSR Tømrer & Partner på Islevdalvej i Rødovre for, at tage personaleportrætter og et gruppebillede af alle medarbejdere i virksomheden.
Det har jeg gjort løbende gennem de sidste par år.
Nu var tiden kommet for, at få taget en stribe helt nye.
Der var dels et ønske om fornyelse af billederne, dels var den valgte location til de gamle billeder blevet noget omstændelig, at fotografere på.
Det skyldes, at fotograferingen foregik midt i kontoret hvor der skulle flyttes rundt på medarbejdere, papirstakke, kontorsager og en enkelt skærmvæg.
Således havde man valgt, at bruge firmaets mødelokale, som location for de nye medarbejderportrætter.
Her kan man stå uforstyrret og det store tunge mødebord midt i lokalet flytter man ikke bare rundt på.
Og netop mødebordet blev udvalgt til, at være stedet hvor den fotograferede medarbejder skulle sidde.
I baggrunden hænger nogle smalle sort/hvide billeder, der ikke skal flyttes på og med en stor blænde og lille dybdeskarphed, blev det en perfekt baggrund.
Da jeg havde lavet profilbilleder af små tyve medarbejdere, der skulle have lavet det, var det tid til, at samle alle medarbejderne til et gruppebillede.
Sidste år havde vi lavet en opstilling ude i gården med bygningen i baggrunden, hvilket også var planen i år.
Men vejret ville det anderledes – det stod ned i stænger og blæste.
Så efter, at have ryddet nogle vinduer og noget træ væk og stillet borde/bænkesæt op i værkstedet kunne billedet skydes her.
Jeg måtte åbne rulleporten og stå udenfor og jeg var således den eneste person, der blev våd under den fotosession:)
I sidste måned fik jeg en opgave for Silvan.
De skulle bruge nogle portrætter af nogle medarbejdere til deres kampagnemateriale.
Fotograferingen skulle foregå i Silvan på Gl. Køge Landevej i Valby.
De ville gerne have lidt forskelligt, at vælge imellem, så vi aftalte, at der blev skudt noget i helfigur og halvfigur i forskellige positioner.
Portrætterne skulle afleveres fritlagte og jeg havde aftalt med varehuschefen, at vi kunne skyde dem i deres kantine.
Her var der dels højt til loftet, rimelig plads og hvide vægge.
Det er ikke helt ligemeget hvilken farve rummet har selvom billederne skal fritlægges da en farvet væg eller gulv kan opspejles på motivet og give et farvestik.
Hvilket, uden sammenligning i øvrigt, er et problem i mange sportshaller når man skyder f.eks håndbold.
Gulvene har mange gange en kraftig farve, hvilket ofte kan ses på spillerne.
Nå, men det var ikke sport jeg skulle fotografere, men ganske stillestående byggemarkedsansatte.
Efter at have skubbet lidt borde rundt og fået sat lamper op, tre styk, samt sat kameraet på stativ, var jeg klar til, at fotografere.
Jeg havde fået en liste med de medarbejdere, der skulle fotograferes og varehuschefen fik dem hidkaldt, så det hele foregik rimeligt gnidningsløst.
Medarbejderne var nemme at arbejde med, hvilket er en fordel, så man ikke skal rette på positur og overtale dem til i det hele taget, at blive fotograferet.
Derhjemme retoucherede jeg alle billederne, som så blev sendt smartclipper.dk, som gjorde et godt job til en god pris.
De leverede alle billederne i psd, hvilket gjorde, at de hver især fyldte cirka 150 mb, men det var helt fint i forhold til kunden, da der skal laves rollups og busreklamer.
I mandags var jeg i Vindinge ved Roskilde for, at fotografere erhvervsminister Brian Mikkelsens besøg på virksomheden DK Beton.
Jeg var blevet bestilt af RGS 90, der i samarbejde med DK Beton skal sørge for yderligere genanvendelse af betonaffald.
Anlægget i Vindinge er ikke verdens største og består af et par siloer, en bygning med nogle kontorer og et par garager.
Det var her i den ene garage, der var linet op til besøget med cafeborde, bænke af stilladsbrædder og vand og kaffe.
Men først skulle vi lige på en hurtig tur rundt udenfor, hvor roskildes borgmester Joy Mogensen og et medlem af kommunalbestyrelsen, samt repræsentanter fra henholdsvis DK Beton og RGS 90 også deltog.
Det var dejligt, at føle sig som pressefotograf igen og fandt ud af, at det efterhånden er nogle år siden jeg sidst fotograferede ministeren.
Efterfølgende var der er et par oplæg fra repræsentanterne fra de to virksomheder inde i hallen hvor det også blev til et par billeder.
Da ministeren var kørt og jeg havde fået mit håndtryksbillede, satte jeg mig ud i min bil og lavede nogle hurtige billeder, som jeg lagde på Photoshelter, hvorfra kommunikationsbureauet kunne downloade dem og sende dem ud sammen med en pressemeddelelse.
Resten lavede jeg færdig efter aftensmaden på Østerbro.
For nogen tid siden fik jeg en henvendelse fra en kommunikationsmedarbejder fra københavns kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning på rådhuset.
Forvaltningen skulle flytte i nye lokaler i to ejendomme på Lundbecks område i Valby.
Det de gerne ville have optagelser af var området omkring bygningerne, så medarbejderne kunne se geografien i området med hensyn til offentlig transport, biler og cykler.
Således at medarbejderne kunne danne sig et overblik over hvordan området så ud og hvilket transportmiddel de skulle vælge.
De to bygninger stod tomme og man skulle til, at indrette dem, så de kunne blive klar til indflytning.
Mens jeg talte i telefonen med medarbejderen kiggede jeg på Google Maps og gav en positiv tilkendegivelse på, at kunne udføre flyvningen med det forbehold, at lokale forhold kunne have indvirkning på højden og området det kunne foregå i.
Jeg fik en aftale med en medarbejder hos Lundbeck og da jeg alligevel var i Valby i forbindelse med et andet job, kiggede jeg lige forbi.
Medarbejderen var ikke til stede, men jeg blev uden tøven lukket ind på området af de flinke vagter i porten.
De to bygninger ligger i hjørnet op mod Ottiliavej og Gammel Køge Landevej, hvilket afstandsmæssigt kunne blive et problem.
Selve området de ligger på er adskilt fra resten af Lundbeck med et hegn.
Jeg havde målt på kortet, at en fløj af bygningen var 50 meter lang, så fra enden af bygningen kunne jeg godt gå op i fuld flyvehøjde (120 m) og lave mine skud.
Jeg havde på kortet også konstateret, at Valby Nærpoliti lå på den nærliggende Krumtappen indenfor den 150 meter zone, der må flyves lovligt i i forhold til politi, retsvæsen, ambassader med mere.
Jeg skulle have deres godkendelse til flyvningen, så jeg ringede til dem.
Og det gjorde jeg mange gange, inden jeg igen kørte ud til Lundbeck og kunne konstatere, at politistationen var flyttet og en direkte tilladelse fra dem altså ikke var nødvendig.
Jeg havde aftalt med medarbejderen fra Lundbeck, at jeg kunne flyve i weekenden, så ville der stort set ingen medarbejdere være tilstede og jeg kunne flyve i ro og fred.
Jeg måtte dog udskyde flyvningen en uges tid, da der kom en ordentlig portion sne, som ville forstyrre de færdige optagelser.
På dagen for flyvningen lavede jeg dels optagelser hvor jeg filmede fra jorden og hele vejen op til 100 meter, panoreringer i fuld højde og panoreringer i 50 meters højde.
Ydermere (selvom de ikke specifikt havde spurgt om det) lavede jeg optagelser af bygningerne i lav højde hvor jeg fløj over dem i forskellige retninger og nede mellem dem.
Så undgår man, at kunden kommer bagefter og efterlyser mere materiale.
I sidste uge havde jeg besøg af Michael i studiet.
Han er indehaver af firmaet Barberklingen, hvor han sælger barberskrabere og tilbehør.
Han ville gerne have lavet nogle skud af sine produkter.
Nogle var mere reklamefoto end packshots og var opstillet med rekvisitter.
Eller rekvisit nærmere: et stykke træ med bark, som vi har liggende i studiet.
Det blev brugt som underlagt på billeder taget ovenfra, hvor skraberen lå ned og som underlag hvor skraberen stod i sin holder.
Jeg havde sat en stor softboks i en bo0m, så den hang vandret lige over bordet, der var beklædt med en rest sort molton, som det væggene i studiet er beklædt med.
Det eneste jeg skulle gøre var nu, at flytte skraberen og tilbehøret rundt på bordet og lave opspejlinger med dels papirstykker og hvide plastickasser fra Ikea.
Og modsat hvis jeg skulle have lagt noget lys ned brugte jeg et sort stykke baggrundsrulle.
Der var kun nogle få stykker af billederne, der skulle leveres fritlagt, så det sad jeg selv og gjorde.
Det er svært, men rart at kunne og jeg fandt nogle nye metoder til, at gøre det i Photoshop.
Nu er opgaverne til min drone så småt begyndt at komme ind og jeg skulle således hjælpe min kollega Flemming Schiller med at tage nogle billeder og lave noget video.
Han havde for en af sine kunder, en større tømrermester, taget billeder under konstruktionen af tag og lægningen af dette på Sankt Knud Lavard Skole i Lyngby og ville nu have billeder af det færdige tag.
Opgaven for mig stod i, at skyde nogle stills og lave nogle videoklip fra min drone.
Jeg havde efter aftale med skolen lagt opgaven en lørdag i december, så vi kunne være sikre på, at der ikke var mennesker tilstede på og ved skolen når der skulle flyves.
Jeg mødtes med Flemming ved skolen om eftermiddagen.
Jeg har tidligere været på skolen i andet ærinde og troede fejlagtigt, at der var adgang til området mellem skolebygningen og Toftebæksvej.
Men det viste sig, at være en aflåst skolegård med et temmeligt højt hegn rundt om.
Hm. Det var sgu ikke så godt.
Aftalen med skolen var lavet og politiet underrettet om flyvningen og vejret var godt, så det var lidt noget skidt, at skulle udsætte opgaven.
Vi gik rundt om bygningerne og fandt et lavt hegn og en låge der grænsede op til kirken ved siden af.
Her kunne vi nemt komme over.
Ud mod Toftebæksvej var der en jordbunke op mod det palisadelignende hegn ind til skolegården.
Her kunne vi planke den og hoppe de par meter ned på asfalten.
Vi fik lavet optagelserne og kunne skubbe en løs bænk hen til hegnet, som vi så kunne stå på, da vi skulle ud igen.
Godt nok lang tid siden, at jeg har planket den sidst.
Sidste onsdag var jeg til morgenmøde i SOHO i Kødbyen på Vesterbro.
Qeep havde inviteret til møde med overskriften “Vil dine kunder anbefale dig?”
Mødet foregik i Oasen, der som alt andet i SOHO er indrettet efter et tema.
Her er der kakler på gulvet, noget der ligner vinranker i loftet og hvidt stof på væggene, der hænger i kæmpestore gardinstænger.
Jeg skulle fotografere minglingen inden mødet og de fire oplægsholdere.
Der kom omkring 40 tilhørere og lyttede på de forskellige oplæg.
Jeg dækkede, som jeg altid dækker møder og konferencer, med nogle nærbilleder af oplægsholderen og af tilhørerne.
Nogle lidt videre billeder med min 35er, så man får etableret stedet og som supplement nogle oversigtsbilleder med mit fiskeøje.
På den måde kommer man godt omkring det hele.
Tirsdag og onsdag i den forgangne uge var jeg på opgave for udlejningsfirmaet Ajos.
I tirsdags var det en hel dag i Vejle og onsdag gjaldt det et par timer på Avedøre Holme i Hvidovre.
Jeg kørte sammen med Ajos’ kommunikationsmedarbejder i min bil til Vejle.
Rart med lidt selskab på sådan en køretur.
I vejle har firmaet dels kontorer, dels en hal og dels en oplagsplads til materiel.
Vi begyndte med en rundtur på matriklen og enedes om, at begynde i hallen hvor der blandt andet blev arbejdet med hejse (elevatorer til byggepladser) og dels med skurvogne og andet materiel.
Jeg fik nogle billeder af flere forskellige medarbejdere, der var i færd med at arbejde på skurvognene og nogle af dem, der klargjorde hejsene.
Ude på pladsen fotograferede jeg klargøring af hejse og en der arbejdede med den store tårnkran, der er opstillet på pladsen og kan fjernbetjenes af en person på jorden.
Inden vi satte kursen mod hovedstaden tog vi også nogle mødebilleder i et af kontorerne og billeder af nogle medarbejdere bag computerskærme.
På vejen hjem var kommunikationsmedarbejderen chauffør, så jeg kunne udvælge og redigere billeder imens.
Det var godt, at være færdig med dagens arbejde når man rullede op til kantstenen på Østerbro.
Dagen efter tog jeg efter mødet i netværket BNI direkte ud til Industriholmen vor Ajos også har til huse.
Her ligner hallen udefra en trælast og kontorerne de selvsamme pavilloner, som de udlejer til kunderne.
Her er pladsen modsat den i Vejle asfalteret eller belagt med sf-sten, så man ikke skal gå i ankelhøjt mudder.
På pladsen tog jeg billeder af medarbejdere i snak med hinanden, montageopgaver på tårnkraner og levering af gasflasker.
Inde i hallen fik jeg billeder af montage af pærer i lamper, svejsning, vinkelslibning og service på kaloriferer og strømtavler.
Som om tirsdagen endte vi dagen med, at fotografere møder og medarbejdere bag computerskærme.
I mandags var jeg i Gadstrup ved Roskilde og fotografere til en workshop, som miljøvirksomheden RGS 90 skulle afholde.
Konferencen handlede om cirkulær økonomi, som kort sagt i dette tilfælde, går ud på, at genbruge byggematerialer fra nedrevne bygninger i fremtidige byggeprojekter.
Det fandt sted i en stor lagerhal på RGS 90s område, der består af mange af disse haller, affaldsbjerge sirligt opdelt i træ, plastic, sten osv.
Inde i den kolde hal var der rundt langs væggene i den ene halvdel af hallen lagt bunker af byggematerialer ud: radiatorer, vinduer, mursten, ventialtionskanaer, træ og meget andet.
Inde mellem bunkerne var der opstillet store kabeltromler, der skulle fungere som borde, når workshoppens deltagere skulle lave noget gruppearbejde.
I enden af hallen var der en lille scene omkranset af møbler lavet af byggematerialer.
Jeg skulle fotografere de forskellige oplægsholdere og vigtigst af alt: Roskildes borgmester Joy Mogensen, der åbnede workshoppen lidt over middag.
Jeg havde fået arrangeret “noget højt at stå på”, som viste sig at være en lift, så jeg kunne få taget et oversigtsbillede af bunkerne med byggematerialer og deltagerne på gulvet.
Jeg fik trods dårlig netforbindelse afleveret billederne løbende og inden jeg kørte, så kommunikationsbureauet, der var koblet på historien kunne lave indlæg på LinkedIn.
Jeg har også været en tur i Birkerød og besøge en bilforhandler, nærmere bestemt Krogsgaard Biler på Kongevejen.
Anledningen var, at Renault Danmark ønskede nogle pressebilleder i fordi forhandleren i nyindrettede lokaler skulle sælge både Dacia- og Renaultbiler.
Desværre var der ikke kommet nogle Daciaer til forhandleren da jeg var på besøg, så jeg nøjedes med, at fotografere Renaultmodellerne på førstesalen.
For at skabe lidt liv i lokalerne fik jeg en af sælgerne til, at agere model og gå igennem lokalerne mens jeg tog billeder.
Jeg tog efterfølgende også billeder udefra.
Tidligere på måneden var jeg ude ved Domus Vista på Frederiksberg på en lidt anderledes opgave.
Jeg var blevet kontaktet af TL Byg, der står for, at skulle renovere og ombygge førstesalen af Domus Vista.
Her er cirka 5.000 kvadratmeter tidligere plejehjem, der har stået tomt i 7-8 år.
Min opgave i forbindelse med den kommende ombygning var, at dokumentere udendørsarealerne før byggeriet går i gang.
Simpelthen med mit kamera fotografere overflader, blomsterkummer, inventar m.m., således, at TL Byg efter byggeriet kan dokumentere i hvilken stand det hele var inden byggeprocessen gik i gang.
Så i det meste af en halv dag tog jeg mere end 600 billeder ned i jorden!
Med en 16-35 mm på kameraet var det nemmest, at få så meget med i et billede og samtidig kunne se detaljerne i overfladerne.
Jeg havde egentlig planlagt, at sætte kameraet på stativ eller stå på en stige for, at have et godt udgangspunkt lidt i højden.
Det viste sig for bøvlet, at rende rundt med stativ og stige.
Dels skulle jeg kunne nå arbejdet på en overskuelig tid og dels skulle jeg sørge for, at de enkelte fotos overlappede hinanden, så der ikke var “huller” i min dokumentation.
Ikke for lidt overlap og ikke for meget.
Så det var simpelthen nemmere, at gøre det håndholdt og så tælle skridt mellem hver optagelse og så se på kendemærker i den enkelte optagelse, så overlappet var korrekt.
Oveni at tage alle billederne, hvilket jeg gjorde i urets retning i de enkelte sektioner jeg fotograferede, skulle numre og navne på billederne noteres ned på nogle byggeplaner jeg havde fået udleveret af kunden.
Derved var jeg sikker på, at jeg selv og kunden, kunne stedfæste de enkelte billeder til lokationen på området.
Jeg fik også adgang til den etage over indkøbscentret, der skal bygges om, og kunne herfra tage nogle gode oversigtsbilleder.
Så jeg fik faktisk dokumenteret området omkring de tre sider af bygningen både fra terræn og oppefra.
Jeg havde overvejet, at bruge min drone til opgaven, men det kunne ikke lade sig gøre, da det simpelthen var umuligt, at afspærre området og derved kunne flyve sikkert.
Men det er helt sikkert et godt redskab til fremtidige byggepladsdokumentationer, at kunne bruge en drone som supplement til de fra terrænet optagede billeder.
Forleden dag var jeg på rundtur på fem byggepladser i storkøbenhavn sammen med en kommunikationsmedarbejder fra Ajos, der udlejer materiel til byggeindustrien.
De ville gerne have billeder af noget af alt det materiel de lejer ud.
Det drejer sig blandt andet om kraner, belysning, hejse og byggestrøm.
Vi mødtes klokken 9.00 på en byggeplads ude ved DTU.
Her fotograferede jeg dels installationen af noget byggestrøm dels en medarbejder der klatrede op i en af de på pladsen opstillede lysmaster, som Ajos også udlejer.
Næste stop på turen var den store byggeplads ved Herlev Hospital, som jeg af og til kører forbi på vej hjem fra arbejde.
Her skulle jeg fotografere nogle af de mange byggekraner på pladsen og jeg havde allerede udset mig et af de store jordbjerge ved Hjortespringvej som udgangspunkt for fotograferingen.
Da vi var ankommet til pladsen mødte vi en af Ajos’ medarbejdere, der skulle til, at montere noget strøm i en af de førnævnte kraner.
Så var der lige pludselig mulighed for, at få noget reportage ind over.
Da vi var færdige i Herlev, kørte vi til Royal Arena.
Her var mandskabet i færd med, at montere en af de store kraner, så det blev også til nogle gode reportagebilleder.
På Rigshospitalet skulle jeg dels fotografere nogle hejse og nogle pavilloner og skurvogne og dels tage portrætter af direktøren i Ajos, Ole Wamsler.
Til portrætbillederne havde jeg medbragt en Profotolampe, så jeg kunne få lagt noget ordentligt lys.
Sidste stop på ruten var Jagtvej og NBB (Niels Bohr Bygningen) hvor jeg igen skulle fotografere hejser og pavilloner.
En uges tid før min Cubatur var jeg inde hos vores nabo her i Industriparken og lave billeder.
De hedder Gurusnack og laver blandt andet granola, snacks og kiks.
De ville gerne have nogle billeder dels af hvordan deres produkter bliver fremstiller og dels af de færdige produkter.
Jeg tog en enkelt lampe med derind, så jeg kunne lægge lidt mere lys i de lidt mørke kælderlokaler, der kun er oplyst af lysstofrør.
Jeg tog nogle billeder af produktionen hvor man kan se hvordan blandingerne bliver lavet, mixet og for granolaens vedkommende bredt ud på bageplader for derefter, at blive kørt ind i ovnen.
De tre ejere ville også gerne have nogle billeder af dem selv.
Det skulle ikke være headshots men derimod nogle situationsbilleder, som skulle tages inde i deres mødelokale.
Jeg gik hele vejen rundt om bordet, så jeg kunne få alle tre som centrale personer i billedet.
Da vi havde skudt færdigt, gik vi ind i vores studie ved siden af og skød nogle madbilleder.
Her skød jeg opstillinger med glas og service på et stort spækbræt.
Baggrunden var en hvid fotobaggrund et par meter fra bordet, som jeg havde pakket ind i sort baggrundspapir.
På den møde kunne jeg styre lyset på dels motivet, spækbrætte, bordet og baggrunden.
Efterfølgende lavede vi en stor opstilling af alle deres produkter i nogle gamle frugtkasser, der blev stillet op på nogle paller, som vi kunne køre på en palleløfter næsten hele vejen ind i studiet.
Det er nu praktisk, at have en stor fløjdør ud til kælderen og rampen lige ved studiet.
Til sidst skød jeg alle deres produkter i glaskrukker.
Alt i alt gik det rigtigt godt, hvis jeg skal sige det selv.
For nogen tid siden fik jeg en henvendelse fra en af mine gamle studiekammerater fra tiden på Danmarks Journalisthøjskole (ja det hed det dengang)
Det var Maria Krüger Torp, der senere i september officielt skulle tiltræde som direktør i Tobaksproducenterne.
Hun havde i den forbindelse brug for nogle portrætter og dem skulle jeg stå for.
Tobaksproducenterne holder til inde på Rådhuspladsen og da jeg skulle have en lampe med, var jeg nødt til, at tage bilen.
Heldigvis kan man parkere lige i nærheden i kælderen under Industriens Hus.
Vi begyndte vores fotosession på en terrasse ud mod Vesterbrogade.
Der var overvejende blå himmel med drivende skyer, så lyset kørte lidt op og ned.
Da vi havde fået taget billeder her gik vi ned i et mødelokale, hvor det var lidt nemmere, at styre lyset.
Den 29. august skulle Nissan sammen med en række underleverandører holde pressemøde hos Frederiksberg Forsyning, der som de første i verden har købt og installeret V2G biler.
Nærmere om bilerne kan læses her hvor du også kan se de pressebilleder jeg lavede for Nissan forud for pressemødet.
Sammen med Ulrik M. Eriksen fra SEES media skulle jeg lave stillbilleder og video fra præsentationen.
Stillbillederne skulle være fra pressemødet indendøre og præsentationen udenfor hvor bilerne holdt og af de forskellige virksomheders repræsentanter ved bilerne og mens de blev interviewet af TV2, DR og andre.
Vi skulle lave interviews med tre udvalgte personer, som vi fik hjælp til, at line op fra Nissan Nordics pressemedarbejder.
Ydermere blev der stillet en interviewer til rådighed, som skulle lave Q and A.
Det hele skulle leveres efterfølgende i uredigerede jpgs og råklip direkte til et bureau i England, som så redigerede billederne og klippede videoen.
Videoen har jeg ikke set, men min version af billederne kan ses her i indlægget.
Første gang jeg skulle bruge vores nye studie i mediefællesskabet El Fabrico, som jeg sidder i, var da jeg skulle tage nogle produktbilleder for DanaSan.
DanaSan er en mindre producent og forhandler af kosttilskud og helseprodukter.
Den ene ejer kom kort efter den telefonsamtale vi havde haft om jeg kunne klare opgaven for dem, med en kasse med de syv produkter jeg skulle skyde for ham.
Han havde selv prøvet sig frem og mente ganske rigtigt, at det ikke helt var lykkedes for ham, at få noget brugbart i kassen.
I studiet har vi et lille lystelt på 80 x 80 x 80 cm i hvidt.
Det er helt perfekt til den slags optagelser.
En enkelt lampe på den ene side lidt ovenfra er nok.
Til nogle mørke produkter kan det være nødvendigt med en opspejling fra modsatte side.
Til flasken måtte jeg dog skærme af med noget sort pap for, at få den helt rette spejling i flasken.
Billederne blev leveret i lille og stor opløsning og med og uden hvid baggrund.
Jeg måtte skyde det ene produkt om, da jeg ikke havde sat hætten på flasken under første skud.
“Det er jo sådan vores kunder ser det ude i butikken”, som ejeren sagde.
Så måtte jeg ned og skyde om og så kopiere hætten ind i det første billede.
I maj måned var jeg sammen med Bastian, som jeg har lavet flere videoer sammen med, inde hos H.W. Larsen i kødbyen.
H.W. Larsen handler med køkkenudstyr og de havde ønsket, at få lavet en række instruktions- og præsentationsvideoer med noget af alt det grej de sælger.
Bastian og jeg var enedes om, at bruge det store udstillingskøkken på 1. salen af forretningen, som studie for optagelserne.
Kokken Martin var vores model dagen igennem hvor vi dels fik optaget syv instruktionsvideoer i køkkenet og to præsentationsvideoer i knivsliberiet.
Vores setup var med to DSLR kameraer og nogle LED lyspaneler og så dagslyset der strømmede ind af vinduerne bag Martin.
Det ene kamera filmede en halvtotal, mens det andet fra venstre side filmede nærbillederne af udstyret når det blev brugt.
I fredagens høje sol og blæsevejr skulle jeg til Nordhavnen i Køge og fotografere en fabrik for NCC.
Jeg havde fået adressen og fået at vide, at det var en asfaltfabrik.
Det viste sig ikke, at holde stik, hverken adresse eller fabrikstypen var rigtig.
Da jeg ringede til driftslederen blev jeg dirigeret rundt om en anden fabrik (Lemminkäinens asfaltfabrik) og om til en lille ny sandtørringsfabrik.
Her tørres sand af forskellige typer og filtreres i kornstørrelser ned til 63 my, som er 0,063 millimeter.
Sandet bruges blandt andet til puds, sandblæsning og andre produkter hvor renhed og kornstørrelse skal være helt korrekt.
Fabrikken var ikke ret stor og efter en 10 minutters rundvisning var jeg klar til, at fotografere.
Jeg fik arrangeret at driftslederen læssede sand i en af de tre tragte til anlægget med en gummiged, så jeg kunne få lidt action.
Fabrikken var nemlig endnu ikke i drift, kun i indkøringsfasen, så der skete ikke så meget.
Forrige fredag var jeg ude hos Frederiksberg Forsyning og fotografere Nissan elbiler.
Frederiksberg Forsyning har som de første i verden fået V2G biler, som kort fortalt er elbiler, der fra deres batterier kan levere strøm tilbage til elnettet, når de er tilsluttet en lader.
Billederne skulle bruges til det pressemøde, der blev holdt i går (som jeg også var til) hvor lanceringen blev præsenteret af Nissan og deres samarbejdspartnere på området.
Der var i alt 10 Nissan e-NV200 parkeret under halvtaget bag værket.
Bilerne bruges af medarbejderne, når de er ude og servicere forsyningsnettet og arbejder altså også når de er tilsluttet ladestanderne.
Til at hjælpe mig med billederne og bilerne var en pressemedarbejder fra Nissan og en medarbejder fra det kommunikationsbureau, der havde den overordnede opgave omkring lanceringen.
Vi fik skudt billeder af bilerne alene og nogle billeder hvor kommunikationsfyren iført hjelm og vest gjorde det ud for en forsyningsarbejder.
I oktober sidste år brændte en lejlighed i en af de toetagers blokke, som udgør boligområdet Blidahpark ved Strandvejen i Hellerup.
Branden fik fat i taget og skaderne efter dels branden og dels vandet fra slukningen gjorde, at store dele af blokken blev ubeboelig.
Næsten alt indvendigt var ryddet væk da jeg var derude sidst i april og således var der frit kig fra nederste lejlighed og op til loftet af lejligheden ovenover.
De rå stålbjælker i etageadskillelsen var tilbage og håndværkere var i færd med, at lægge etagedæk.
Jeg skulle tage nogle billeder af det arbejde for HSR Tømrer & Partner, som stod for en del af arbejdet i bygningen.
Medarbejderne stod oppe og nede.
Nogle lagde etagedæk og andre var ved, at beklæde andensalen med gipsplader.
På så lidt plads er det rart, at have sin 8-15 mm med, så man kan få nogle oversigtsbilleder, der i kombination med tættere beskårne billeder giver et godt indblik i arbejdet på byggepladsen.
I begyndelsen af måneden var jeg i Ordrup for, at tage billeder i en af Audiovox’ butikker.
Jeg var blevet bedt om, at lave et par billeder til en brochure.
Jeg skulle dels lave et gruppebillede af medarbejdere fra nogle af butikkerne i kæden, der var kommet til Ordrup for, at stille op til foto og dels lave et billeder, der skulle illustrere kontakt mellem kunde og medarbejder.
Det var let overskyet og solen lavede et dejligt blødt lys, som jeg lige kunne bløde lidt op med min kameraflash.
Selvom det var koldt, bad jeg medarbejderne om, at lade overtøjet blive liggende indenfor, så vi ikke fik et billede af mennesker formummet i vintertøj.
Så det blev til nogle ture indenfor i butikken for, at få varmen for mine modeller, mens jeg stillede op til et nyt skud.
Efterfølgende tog jeg nogle billeder af en kunde/medarbejdersituation dels i butikslokalet og dels i et lokale inde bag i butikken.
I sidste måned var jeg en tur i Benløse ved Ringsted for, at tage billeder i Nordcentret.
Centret er ejet af Estate Invest og de ville gerne i forbindelse med, at de fik lavet ny hjemmeside af Standoutmedia, have taget nogle billeder.
Billederne skulle være dels af selve centret, ude og inde, af butiksfacaderne og interiørbilleder fra de enkelte butikker.
Jeg havde fået udleveret en liste med navne på butikkerne og kontaktpersoner.
Centret har 18 lejemål, hvoraf nogle er ledige og nogle er lagt sammen, så jeg skulle fotografere 11 butikker i alt.
Da jeg ankom, kørte jeg en tur rundt om bygningen for, at danne mig et overblik.
Solen skinnede, så jeg fik lidt problemer på skyggesiden af centret, men det gik.
Da jeg færdig udenfor, gik jeg ind og fik straks kontakt til lejeren af Loppen, som navnet antyder, er genbrug og loppefund.
De to indehavere, et ældre ægtepar, var vældigt engagerede og vidste præcis hvad de ville have fotografere og hvordan.
Sådan var det med stort set alle lejere: de var imødekommende og engagerede i, at jeg skulle have nogle gode billeder.
Jeg var i centret i godt tre timer inden jeg kunne vende snuden mod København.
Via en journalistkollega fik jeg muligheden for, at se nærmere på byggeriet af den nye Nordhavnstunnel, der går går fra Lyngbyvej til Nordhavnen på Østerbro i København.
For den finske entreprenørvirksomhed Lemminkäinen skulle jeg tage en række billeder af arbejdere i færd med, at lægge asfalt i ovennævnte tunnel.
Billederne skulle bruges i deres personaleblad Lemmy (det hedder det sgu!)
Der skulle tages nogle portrætter af de medvirkende i artiklen og så nogle reportagebilleder af dem i arbejde.
Jeg fik en grundig briefing i tekst og billeder om hvordan billederne skulle se ud og ikke mindst om, at enhver medarbejder kun måtte afbilledes iført de obligatoriske sikkerhedsbriller, høreværn, samt arbejdstøj.
Jeg vidste ikke på forhånd, at Lemminkäinens ansatte i Danmark udelukkende laver asfaltarbejde, så jeg havde slet ikke tænkt på, at vi skulle stå i en tunnel og at høreværn ville være en god idé.
Det eneste, som er obligatorisk på enhver byggeplads er sikkerhedsstøvler, som jeg selv medbragte, samt hjelm.
Ud over det fik vi også udleveret en gul sikkerhedsvest.
Men som sagt var der en del larm nede i tunnelrøret.
Der udover var der også temmeligt varmt, hvilket siger sig selv, når man går og står på 150 grader varm asfalt og fotograferer.
Journalisten fik udpeget nogle medarbejdere, der skulle medvirke i artiklen og jeg fotograferede dem, så efterfølgende.
Mens hun talte med dem gik jeg rundt og fotograferede processen med, at lægge asfalt hvilket inkluderede to lastbiler (en i hver vognbane) to “strygejern”, som er de asfaltmaskiner, der opsamler asfalten, som lastbilerne læsser ned i dem og fordeler det på vejbanen, hvor efter to vejtromler (det hedder det garanteret ikke i fagsprog) tromler asfalten.
Pyh ha, det var en varm omgang!
VVS firmaet Nordrør fra nordsjælland skulle bruge nye billeder til dels en hjemmeside og dels nyhedsbrev/brochure.
Jeg skulle tage billeder to steder: På Rungstedgaard, hvor firmaet står for service og vedligehold, samt byggeprojekter og en Lejerbo afdeling i Frederiksværk, hvor de laver det samme.
Der var koblet en journalist på opgaven og hun skulle lave et interview med servicelederen på Rungstedgaard, som jeg skulle tage billeder af.
Mens journalisten og servicelederen talte færdigt, gik jeg med ejeren af Nordrør og en medarbejder rundt og fotograferede badeværelser og andre installationer, de havde været med til, at lave.
Inden vi kørte mod Frederiksværk skulle jeg også lige have nogle billeder af bilerne og firmalogoet bag på en trøje.
I Frederiksværk mødtes vi med ejendomsinspektøren, som jeg også skulle tage billeder, samt en af svendene, der skulle udføre diverse serviceopgaver, som jeg skulle fotografere.
Engang mens det stadig var noget, der lignede vinter, var jeg oppe ved Søllerød Sø og fotografere et hold fra NCCs kloakafdeling.
De er specialiserede i, at line, det vil sige trække nye kloakledninger inde i gamle.
Derved undgår man et stort gravearbejde.
Det tager lang tid, da emnerne arbejder med skal have den rette temperatur og foringerne ofte skal trækkes over lange afstande.
Jeg mødtes med holdet på en villavej, hvor de var i færd med, at trække en snor igennem en kloakledning.
I den anden ende var der et spil.
Meningen var, at når foringen ankom, skulle den fæstnes i enden af snoren og trækkes de et par og hundrede meter igennem kloakledningerne under villahaverne.
Undervejs var der flere kontrolposter, så man kunne se hvorledes arbejdet skred frem.
I begyndelsen af denne måned, var jeg en tur i det sydsjællandske, samt på Lolland for sammen med en pressemedarbejder fra NaturErhvervstyrelsen, at tage nogle billeder til brug for styrelsen.
Pressemedarbejderen kendte mig fra sin tid på Landbrugsavisen, så han vidste, at jeg havde en vis erfaring udi fotografering på landet.
Han havde lavet to aftaler: en på Lolland hvor vi skulle besøge det økologiske gods Knuthenlund (ikke at forveksle med Knuthenborg), der ligger ved den lille by Stokkemarke på landevejen mellem Maribo og Tårs.
Og en på sydsjælland hvor vi skulle besøge Rosenfeldt Gods ved Vordingborg.
Da vi ankom til Knuthenlund talte vi med driftslederen omkring de forskellige muligheder for fotos på bedriften.
Vejret var ikke for godt og det småregnede, så de var stoppet med at høste, hvilket ellers var en arbejdssituation vi gerne skulle have haft billeder af.
Lidt senere kom ejeren Sanne og hun fulgte med os rundt så vi kunne få nogle billeder.
NaturErhvervstyrelsen giver blandt andet støtte til landbrug til forskellige ting, såsom redskaber og maskiner, der kan bruges i den daglige drift.
Derfor var det oplagt, at fotografere en harve, som der var søgt støtte til, samt et anlæg til håndtering af korn, ærter og andet.
Vi var også en tur forbi de mange frilandsgrise og inde i den dejlige gårdbutik hvor vi smagte yoghurt og ost.
På vejen væk, kom der en masse får småløbende langs vejen og jeg stoppede og sprang ud og tog nogle billeder af dem, inden vi kørte mod Vordingborg.
Pressemedarbejderen havde aftalt at mødes på en adresse på godsets jorder, hvor man var i gang med at så efterafgrøder!?
Vi mødtes med forvalteren og han tog os med hen hvor man læssede alt de nyhøstede korn.
Her var der ellers godt vejr, men da det også havde regnet tidligere på dagen her, havde man valgt ikke at høste.
Så vi måtte nøjes med billederne af kornet og håndteringen af halmballerne på en nærliggende mark.
En stor marksprøjte, som styrelsen havde givet tilskud til, skulle også fotograferes, men den var gået i stykker, så jeg måtte nøjes med at tage billeder af dem, da den kørte væk fra marken.
En lang dag i landbrugets tegn var ved at være slut og vi vendte snuden mod hovedstaden.
Jeg havde lavet en del flere billeder end de 20 styrelsen havde bestilt, så jeg fik en lejlighed til, at sætte mit photoshelter site op, så medarbejderne selv kan gå ind og downloade de billeder de ønsker, når de ønsker dem.
På den måde skal styrelsen ikke kontakte mig hver gang de ønsker billeder og de skal ikke beslutte sig nu hvilke 20 endelige billeder de ønsker.
-
- Madbilleder lavet til Thai Lanna i Hellerup.
I foråret kom jeg via en BNI netværkskollega i kontakt med indehaveren af Thai Lanna i Hellerup.
De var ved at få lavet ny hjemmeside og skulle i den forbindelse bruge billeder af deres retter.
Indehaveren havde selv prøvet, at stå og tage billederne af de forskellige retter og madvarer, men indset at det var et for stort og svært arbejde for ham.
Så derfor ville han gerne have hjælp til det fra en professionel.
Aftalen blev, at vi på en eftermiddag i restaurantens åbningstid, fik skudt så mange billeder, som jeg skønnede muligt og så ville han selv lave resten, som jeg så kunne redigere i photoshop!?
Derfor blev det hele skudt med hans semiproffe setup af lamper og kamera og popupbaggrund på dels gulvet og dels et rullebord i den meget lille kælder under restauranten.
Det var lidt af en udfordring, da der fra tid til anden kom personale og skulle hente ingredienser til de forskellige retter i de store køleskabe, som fyldte det meste af kælderens ene side og i lageret, der lå på den anden side.
Nå, men det gik ok.
Jeg holdt det så simpelt som muligt, så det var til at sætte op igen hvis vi skulle flytte rundt på det undervejs.
Underlaget var et bambusbræt på de billeder, der skulle bruges til menuen.
Helt simpelt: retterne i de sorte emballager, som de blev leveret eller afhentet i.
Så kunne kunderne ser hvad de betalte og fik.
Vi tog også nogle andre billeder, der var mere kunstfærdige med udskårne frugter og grøntsøger, som skulle bruges til menukortet.
Efter tre timer var jeg færdig og godt ør i hovedet af at skyde de mange retter.
For 14 dage siden skulle Gladsaxe kommune præsentere de haver, som anlægsgartner Kristoffer Sindby havde været med til, at lave.
Haverne er en del af kommunens kamp mod de øgede mængder regnvand og herved gå rundt i de i alt fem haver og på dagen, der blev rykket, så jeg kunne møde op en god times tid inden gæsterne kom og dåndteringen af dette.
Der er lavet løsninger, så regnvandet bliver ledt ned i blandt andet faskiner under grunden og ikke i de kommunale kloakker.
Kommunen havde åbent hus, eller retter: åbne haver, og det skulle jeg så dokumentere fotografisk.
Planen var, at jeg skulle komme når arrangementet begyndte.
Desværre ville haverne så være fyldt med mennesker, så jeg ikke kunne få haverne for mig selv.
Heldigvis havde jeg en aftale tidligere på dagen, der blev rykket, så jeg kunne møde op en god times tid inden gæsterne kom og derved gå rundt i de i alt fem haver i fred og ro.
Ved halv firetiden begyndte folk, at komme og der blev holdt et par taler i det til lejligheden opstillede telt.
Herefter fordelte folk sig stille og roligt i haverne og jeg fulgte efter med mit kamera.
For en måneds tid siden var jeg igen ude med Mogens fra byggefirmaet HHM, der bygger huse i hovedstadsområdet.
Vi skulle besøge forskellige byggepladser hvor firmaets ansatte var i færd med forskellige ting.
Det første sted var i Charlottenlund, hvor to mand var i færd med, at afslutte fundamentet og det omkringliggende terræn, hvor der før havde stået et hus, som nu var revet ned.
De arbejdede med pladevibrator og en gravemaskine.
Næste stop var i Skovlunde hvor en murer var i færd med, at sætte fliser op i et bryggers i et hus under opførelse.
Her var det trangt med pladsen, så her måtte jeg bruge mit fiskeøje.
I Brøndby var to mand i færd med, at sætte gipslofter op.
Det gik hurtigt og jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde deres skruemaskine da jeg selv byggede om her i foråret.
Så er det sgu ingen sag at lave lofter.
Mogens ville også gerne have mig til, at tage nogle billeder af et saneringsmodent hus i Nærum, da det ofte er sådan, at HHM laver sine projekter.
En familie ønsker sig en bestemt grund, men huset derpå er for gammelt til, at sætte i stand og bliver derfor revet ned.
Det var en temmelig overgroet have det lå på.
Lidt underligt, at gå rundt og fotografere et hus, der stod som det blev forladt.
Sidste stop på turen var i Hillerød, hvor jeg skulle fotografere det hus jeg tidligere havde taget billeder af udefra, indvendig.
Det var nu fuldt møbleret og jeg skulle tage nogle billeder af stuen og køkkenet.
Inden jeg kørte tog jeg også et billede af forsiden af huset, som jeg ikke kunne tage sidst, da der her var sat en anden hoveddør i da man var ved, at lave trykprøver.
Den sidste opgave i 2014 var for Invisio Communications.
Da jeg blev kontaktet troede jeg, at Communications var lig med kommunikation, som indenfor medieverdenen.
Men Invisio arbejder med radiokommunikation og leverer produkter til blandt andet forsvar, brandvæsner osv.
Jeg skulle tage et billede af bestyrelsen, der var samlet til møde i firmaets danske hovedkontor på Avedøre Holme.
Jeg fik anvist et pænt stort lokale, desværre med lavt til loftet og med mødebord og stole i den ene ende.
Så øvelsen gik ud på, at få skabt så meget plads i dybden, rydde bord og stole væk, at jeg kunne få den seks personer store bestyrelse med på et billede.
Endvidere var der ikke så højt til loftet, at jeg kunne hæve mine lamper og derved få kastet lys på personerne i anden række.
Derfor havde jeg et hovedlys sat så højt op som muligt, ved siden af kameraet.
Der udover placerede jeg en lampe på hver side, den ene bouncet ind i væggen og op i loftet og den anden med en gennemlysningsparaply rettet mod motivet.
Derved kunne jeg godt få belyst alle personer pænt i samme billede.
Næste udfordring var, at få alle personer til, at stå afslappet (være fortrolig med kameraet) og samtidig udstråle erhvervsleder.
Jeg havde lagt lys på receptionisten, som jeg havde fotograferet på samtlige placeringer, hvor jeg ville have bestyrelsen til, at stå, inden jeg fik bestyrelsen linet op til foto.
Herefter skød jeg 25 billeder af bestyrelsen samlet og det lykkedes mig, at få et billede hvor alle stod godt og havde et brugbart udtryk i ansigtet.
Dengang det var sommer i april, var jeg en tur i Slangerup for, at lave billeder til et tømrerfirmas hjemmeside.
Det vil sige: hjemmesiden eksisterede ikke og havde aldrig eksisteret! Noget ret uvant her i 2015.
Den ene af indehaverne, Tommy tog mig på en rundtur i området hvor firmaets folk arbejdede eller havde arbejdet.
I Frederikssund var de ved, at afslutte renoveringen af en spejderhytte, så her tog jeg lidt billeder af håndværkerne i arbejde.
Herefter gik turen til Jægerspris Slot, hvor firmaet havde lagt nyt tag på en af bygningerne.
Ligeledes i Jægerspris, havde de totalistandsat en skovfogedhytte i træ og i Slangerup var vi forbi kirken, biografen og Superbrugsen.
Hjemme i firmaet spiste vi frokost og da medarbejderne var samlet tog jeg nogle gruppebilleder og profilbilleder af de to indehavere.
Jeg syntes ligesom, at der manglede noget i forhold til billeder af folk i arbejde.
Og da der i den ellers kedelige grå fabriksbygning var et fint værksted, komplet med maskinsav og –høvl og masser af værktøj på en tavle, fik jeg den anden indehaver, Anders til, at arbejde med noget træ.
Det endte også med, at de billeder var dem, der blev brugt som baggrund på hjemmesiden.
For 14 dage siden var jeg i Hillerød og fotografere et næsten færdigbygget hus.
Det var firmaet HHM, der havde bygget det og da jeg ankom var gartnerne ved at lægge rullegræs og indenfor var rengøringsfolkene i gang.
Rundt om huset var der udstykninger uden huse og bar jord.
Jeg talte med ham fra firmaet, der havde bestilt opgaven og vi enedes om, at hvis vi fjernede to stakke paller, der lå på fliserne i forhaven, kunne jeg tage et billede af den side af huset, samt fra baghaven, hvis jeg fjernede en trillebør og lidt værktøj.
Mens vi var omme på bagsiden af huset, havde håndværkere tilsyneladende fjernet hoveddøren og indsat en rød stofdør med en ventilator (tror, det var noget klima- eller trykprøvning af huset) som først ville blive fjernet en time senere!?
Så havde jeg kun bagsiden som mulighed for foto.
Jeg skød med både min 8-15 mm og min 35 mm.
Jeg havde taget en tretrinsstige med, så jeg kunne komme lidt op over terrænet og få den korrekte vinkel på facaden.
Det var en dag med blæst og drivende skyer, så himlen fik et godt udseende.
Da der ikke var lagt græs i hele baghaven, valgte jeg at klone noget græs ind.
Da det var rullegræs de lagde, synes jeg ikke, at det gør noget at man kan se linjerne i det i forhold til kloningerne.
Fjernede også en spand og nogle pinde, der var banket i jorden.
I midten af april blev jeg kontaktet af Hamiconsult, der er rådgivende ingeniører.
Firmaet er beliggende i Herning, men har en del opgaver i hovedstaden.
De er således i færd med opgaver i forbindelse med opførelsen af en ny skole for sundhedsuddannelser i Skelbækgade på Vesterbro og den nye Copenhagen Arena i Ørestaden.
Virksomhedens medarbejdere skulle på sightseeing på disse to byggepladser og det ville de gerne have nogle billeder af.
Jeg mødtes med dem inde på pladsen i Skelbækgade og udstyret med hjelm, vest og sikkerhedsstøvler gik vi rundt i byggeriet, der bestod af de rå yder- og indervægge, samt etagedæk.
Mens medarbejderne gik rundt og kiggede og snakkede fagligt tog jeg billeder af dem.
Efter en kort sodavandspause kørte vi til Ørestaden.
Jeg ankom lidt før deres bus og bedrev ventetiden med en sludder med vagten i porten.
Inden vi kom ind og så selve byggeriet, fik vi en introduktion til selve projektet af bygherren inde i en af pavillonerne.
Herefter gik vi rundt og så det imponerende byggeri fra ende til anden og var også oppe på det, der med tiden bliver bagerste række i arenaen.
Herfra kunne man dels se hele byggeriet, men også et godt stykke ud over Ørestaden og København.
Mens det stadig var vinter, var jeg en tur i Ballerup og besøge alle selvstændiges onde ånd, firmaet bag NEM ID – Nets!
Her skulle jeg tage portrætter af deres direktør Bo Nilsson til bladet CEO Magazine Europe, der henvender sig til toppen af erhvervslivet, med dets portrætter af topledere.
Jeg havde fået, at vide at jeg ikke havde ret lang tid, nok kun 30-45 minutter!
Det var jo rigeligt, men det skulle vise sig, at blive til 20-25 minutter i stedet.
Men sådan er det jo ofte.
Jeg mødtes med kommunikationschefen på stedet og sammen gik vi rundt i domicilets lange snørklede gange og fandt et par locations.
Et tidligere garderobeområde, med nogle fede loungemøbler og bordeauxfarvede vægge var første location.
Anden location var Bos kontor.
Jeg ankom mens det stadig var lyst og havde egentlig udset mig indgangspartiet, som tredje location, men det måtte jeg droppe på grund af, at lyset var forsvundet da jeg endelig kunne komme i gang.
Bo var nem, at have med at gøre og da jeg kun arbejdede med en lampe, kunne jeg hurtigt lave 4-5 forskellige situationer i loungeområdet og det samme på hans kontor.
Så hans og kommunikationschefens undskyldninger om manglende tid, blev accepteret.
Jeg synes i hvert tilfælde at det blev et hæderligt resultat.
I begyndelsen af april var jeg på besøg hos revisorerne i Revipoint, som er statsautoriserede revisorer i Sølvsmedien på Ragnagade Haraldsgadekvarteret på Østerbro.
Her skulle jeg lave billeder, som skulle bruges til en brochure og på deres hjemmeside.
Jeg havde fået brochurelayoutet fra grafikeren, så jeg havde en idé om hvor mange og hvilke billeder de havde brug for.
Inden besøget havde jeg haft en samtale dels med grafikeren og dels med direktøren i firmaet, så vi var enige om hvad der skulle ske.
Så over en kop kaffe med direktøren fik vi præcist klarlagt hvad der skulle skydes og de lidt modvillige medarbejdere gjort klar til foto.
Jeg skød de første billeder af hvad der skete i firmaet ved det forhåndenværende lys.
På den måde er det lidt nemmere at ”snige” sig til, at tage billeder uden at forstyrre.
Så har medarbejderne også lidt tid til, at vænne sig til ens tilstedeværelse.
Efterfølgende satte jeg en lampe op ved et mødebord og fik chefen og tre medarbejdere til, at ”holde møde” så vi kunne få nogle billeder af det.
Lampen tog jeg bagefter med ud i kontoret og tog nogle af de samme billeder, som jeg havde taget tidligere uden lys, plus nogle ekstra, som jeg var komme på i løbet af dagen.
På den måde fik jeg et godt udvalg med forskelligt udtryk.
Inden jeg gik, fik jeg chefen til, at gå med over i opgangen ved hovedindgangen, hvor vi skød nogle billeder hvor han fremstod i bevægelse i billederne.
Vi sagde farvel og jeg tog nogle billeder af facader i gården og på gaden inden jeg kørte på kontoret.
Bilia, som blandt andet forhandler Renault, skulle bruge et samlet billede af personalet i deres afdeling på Roskildevej i Albertslund.
Jeg havde før billedet skulle tages, været ude og tale med filialchefen og se på hvor billedet skulle tages.
Jeg havde egentlig forestillet mig, at det skulle tages foran forretningen, med personalet linet op med et skilt i baggrunden.
Men det mente chefen ikke ville være godt, da vi kunne risikere, at det regnede, så vi rykkede i værkstedet.
Vi fik arrangeret, at der blev sat forskellige Renaultmodeller på liftene, der står i en halvcirkel, som blev løftet til arbejdshøjde.
På gulvet imellem liftene, blev personalet så stillet i spredt orden, mens jeg fra en 4-5 meter høj stige havde det forkromede overblik.
Desværre kunne jeg ikke fotografere med kameraet på stativ, som jeg plejer, så jeg skulle fedte lidt med at klone hoveder med lukkede øjne og et bord der skulle fjernes, efterfølgende.
Trods det forhold, at jeg kun havde to 500 watts lamper og en enkelt 300 watts med til, at lyse det store lokale op, gik det egentlig meget godt.
Billedet blev efterfølgende trykt som banner til facaden.
En af de sidste opgaver i 2014, var medarbejderfotografering hos virksomheden Folke Larsen i Ejby ved Glostrup.
De ville gerne have en stak nye billeder af medarbejderne og da medarbejderne fra afdelingerne i Jylland også var i huset denne eftermiddag, kunne fotograferingen kun foregå i dette tidsrum.
Deres kommunikationsmedarbejder havde linet det hele op og adviseret alle medarbejdere om fotograferingen.
Aftalen var, at jeg tog en stribe billeder af hver medarbejder, fra flere forskellige vinkler og de herefter kunne vælge det endelige.
Billederne skulle tages på de respektive medarbejderes arbejdspladser, som for hovedpartens vedkommende, var i kontorer.
Der udover var der to medarbejdere på lageret og i ekspeditionen og to medarbejdere på værkstedet.
For, at holde det simpelt, havde jeg taget en enkelt lampe med paraply med, så jeg ikke havde så mange ledninger og grej, at flytte rundt med.
Kommunikationsmedarbejderen var oppe på mærkerne og der var ikke mange pauser eller spildtid.
Enkelte medarbejdere var lidt svære, at arbejde med, men det fik vi løst, kommunikationsmedarbejderen og jeg i samarbejde.
Så alt i alt en rimeligt gnidningsløs fotografering.